Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.1.2 bodsnedsættelse/fritagelse sket og 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket (* 1) (* 2) Arbejdsnedlæggelser som protest mod opmandskendelse fandtes at have savnet rimelig begrundelse. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af arbejdsgiverforeningerne (advokat Niels Finn Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Ole Espersen, Gade, Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap, Kurt Petersen og Pontoppidan (retsformand).

DOM nr 3685 af 18/09/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.1.2 bodsnedsættelse/fritagelse sket og

1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket (* 1) (* 2) Arbejdsnedlæggelser

som protest mod opmandskendelse fandtes at have savnet rimelig begrundelse.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af arbejdsgiverforeningerne

(advokat Niels Finn Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et antal

medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Ole

Espersen, Gade, Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap, Kurt Petersen og

Pontoppidan (retsformand).

Under denne sag har Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af

arbejdsgiverforeningerne indklaget Landsorganisationen i Danmark for Nærings-

og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et

antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten for overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I perioden 17. - 24. september 1985 etablerede medlemmer af Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund

arbejdsnedlæggelser på 31 slagterier. Arbejdsnedlæggelserne skete i protest

mod en opmandskendelse af 11. september 1985 i en faglig voldgift mellem

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger. Ved kendelsen blev det fastslået, at ansatte, som i

ugen fra den 25. til den 31. marts 1985 var blevet afskediget på en række

slagterier som følge af den i samme uge verserende lovlige strejke på det

øvrige private arbejdsmarked, ikke havde krav på fuld løn for den pågældende

uge.

Arbejderne fandt kendelsen åbenbart urigtig, og der fandt som følge heraf

kortvarige arbejdsnedlæggelser sted på de nævnte 31 virksomheder. Der blev i

anledning af arbejdsnedlæggelserne afholdt fællesmøder på de enkelte

Læs alt

virksomheder. På fællesmøderne erkendte man fra arbejderside, at

arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og arbejdet blev - bortset

fra en enkelt virksomhed - genoptaget straks efter fællesmødet.

Der blev endvidere den 3. december 1985 afholdt fællesmøde. I mødet deltog

fra arbejdsgiverside Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og fra arbejderside

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet. På mødet erkendte man på ny fra

arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Fra

arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.

Klagerne har herefter ved klageskrift af 2. januar 1986 indbragt sagen for

Arbejdsretten med påstand om, at de medlemmer af de indklagede forbund, som

deltog i arbejdsnedlæggelserne, idømmes en alvorlig bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Til støtte for påstanden har klagerne gjort gældende, at

arbejdsnedlæggelserne ubestridt er overenskomststridige, og at der ikke

foreligger omstændigheder, der kan føre til, at der ikke pålægges de

deltagende medlemmer af de 2 forbund bod.

Klagerne har i denne forbindelse anført, at det forhold, at

arbejdsnedlæggelserne skete i protest mod den nævnte opmandskendelse, som de

indklagede fandt urigtig, ikke kan medføre, at arbejdsnedlæggelserne anses

som undskyldelige. Tværtimod må det anses for en skærpende omstændighed, at

arbejderne undlader at respektere en afgørelse, som er truffet under

anvendelse af de af begge arbejdsmarkedets parter vedtagne og anerkendte

regler for behandling af faglig strid.

Klagerne gør endvidere gældende, at arbejdsnedlæggelserne har savnet

rimelig begrundelse, jfr. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste punktum, og

at den omstændighed, at arbejdet blev genoptaget efter afholdelse af

fællesmøder på de enkelte virksomheder, derfor ikke kan føre til

bodsfritagelse. Af forarbejderne til den nævnte bestemmelse i

arbejdsretsloven fremgår, at arbejdsnedlæggelser i strid med afgørelser

truffet på mæglingsmøder og andre organisationsmøder anses for at savne

rimelig begrundelse. Af et protokollat af 4. december 1974 mellem Dansk

Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fremgår endvidere, at

også arbejdsnedlæggelser i protest mod Arbejdsrettens domme anses for at

savne rimelig begrundelse. Kendelser afsagt af faglige voldgiftsretter må

ganske ligestilles med de nævnte vedtagelser og domme. Det er af væsentlig

betydning for opretholdelse af det fagretlige system, at arbejdsnedlæggelser

i protest mod sådanne kendelser ikke passerer, uden at der ikendes en

sanktion. Dette synspunkt finder også støtte i arbejdsretslovens § 12, stk.

3.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at

bestemmelsen i arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste punktum, blev indsat i

loven ved dennes revision i 1973. Hensigten med bestemmelsen var at lempe den

tidligere strenge praksis, hvorefter også kortvarige arbejdsnedlæggelser

udløste bodsansvar. Det blev derfor fastslået, at arbejdsnedlæggelser, der

ophører i umiddelbar fortsættelse af fællesmøder, kun ganske undtagelsesvis

kan medføre bodsansvar, nemlig hvis arbejdsnedlæggelserne har savnet rimelig

begrundelse eller er led i en systematisk aktion. I forarbejderne er det

udtrykkeligt anført, at arbejdsnedlæggelser i strid med afgørelser truffet på

mæglings- og andre organisationsmøder, savner rimelig begrundelse. Baggrunden

herfor er ønsket om at sikre, at sådanne beslutninger, der er vedtaget af de

involverede organisationer, respekteres. Lignende hensyn gør sig ikke

gældende, når der er tale om kendelser i faglige voldgifter.

Arbejdsnedlæggelserne i den foreliggende sag er ikke sket i strid med

opmandskendelsen, men alene som en spontan protest mod denne.

I protokollatet af 4. december 1974 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark blev det fastslået, at arbejdsnedlæggelser i

protest mod Arbejdsrettens domme savner rimelig begrundelse. Når man i dette

protokollat ikke har medtaget kendelser afsagt af faglige voldgiftsretter, må

det antages at være sket med fuldt overlæg. Man har således ikke ønsket, i

relation til arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste punktum, at sidestille

sådanne kendelser med Arbejdsrettens domme.

De indklagede har endvidere anført, at opmandskendelsen af 11. september

1985 medførte et umiddelbart tab for de involverede arbejdere på et 2-cifret

millionbeløb og en væsentlig forringelse af overenskomstmæssige rettigheder.

Det er forståeligt, at arbejderne reagerede som sket over for kendelsen, som

man anså for åbenbart urigtig. Arbejdsnedlæggelserne må derfor anses for

undskyldelige.

De indklagede har endelig anført, at der i hvert fald intet grundlag er

for klagernes krav om skærpet bod.

Arbejdsretten skal udtale:

Forarbejderne til arbejdsretsloven indeholder ikke en udtømmende opregning

af de omstændigheder, som kan bevirke, at en arbejdsstandsning savner rimelig

begrundelse og derfor kan udløse bodsansvar, selv om arbejdet som her bliver

genoptaget i umiddelbar fortsættelse af de afholdte fællesmøder. De

eksempler, som er anført i forarbejderne, indicerer, at man gennem reglen i

lovens § 12, stk. 2, 5. punktum, bl.a. har søgt at sikre, at de beslutninger,

som træffes som led i de ved lov eller aftale fastlagte regler for behandling

og afgørelse af faglige tvister, respekteres. I denne henseende findes

kendelser, som er truffet af faglige voldgiftsretter i medfør af de herom

gældende regler, at måtte sidestilles med de i forarbejderne nævnte

afgørelser truffet på mæglings- og andet organisationsmøde og med

Arbejdsrettens domme, jfr. for dommenes vedkommende også lovens § 12, stk. 3.

I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor arbejdsnedlæggelserne

blev iværksat af de arbejdere, som var direkte berørt af den afsagte

voldgiftskendelse, findes arbejdsnedlæggelserne herefter at have savnet

rimelig begrundelse, og de medlemmer af de indklagede forbund, som deltog i

aktionen, bør derfor betale bod. Der findes ikke at være grundlag for ved

fastsættelse af boden at fravige de sædvanligt anvendte satser.

Klagernes påstand tages herefter til følge i det anførte omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Til Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger betaler de på

sagens bilag 1 - 31 anførte medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund en bod for hver time, hvori de i

tiden fra den 17. til og med den 24. september 1985 deltog i

arbejdsnedlæggelser på de i bilagene nævnte virksomheder. Boden fastsættes

til 20. kr. pr. time for medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet og 24 kr. pr. time for medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., betales af de

indklagede.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.472 (note 176a), s.473 (note 177)

Christensen Kommentar s.82, K 10.061 (A 1984 s.133), K 8316 (A 1978 s.76) K

7729 (A 1976 s.147), K 7518 (A 1975 s.138), K 7227 (A 1974 s.18), K 7313

(protokollat) (A 1974 s.96).

Lignende dokumenter