Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bortvisning Bod 1.2.3.1.
Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt.
Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2)
Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1
million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod.
Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede
Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig
Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg
(retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet indklaget Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted
afdeling, for Arbejdsretten for overenskomstbrud i forbindelse med, at
slagteriet F.S.A., Ringsted, den 31. december 1986 bortviste 99
slageriarbejdere.
Klagerne har nedlagt påstande om, at indklagede F.S.A., Ringsted, ved
meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 principalt har
gjort sig skyldig i en overenskomststridig lockout, subsidiært
overenskomststridigt har bortvist de ansatte, at indklagede Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede overenskomstbrud, og at de
indklagede F.S.A., Ringsted, og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger
tilpligtes til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en
efter rettens skøn fastsat bod.
De indklagede har begge påstået frifindelse. De har endvidere nedlagt
påstande om, at de i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på F.S.A.,
Ringsted, i dagene 23.-31. december 1986 deltagende medlemmer af Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der ikke genoptog arbejdet i
overensstemmelse med et på fællesmøde den 23. december 1986 givet pålæg,
Læs alt
tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har
deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og at Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet er delagtig i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse og
tilpligtes til Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger at betale en efter
rettens skøn fastsat bod.
Klagerne har over for første led i de indklagedes selvstændige påstand
nedlagt påstand om, at boden bortfalder, subsidiært nedsættes.
Over for andet led i den selvstændige påstand påstår klagerne frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Den 23. december 1986 bortviste slagteriet en slagteriarbejder, der havde
været ansat på virksomheden i 14 år, og som var sikkerhedsrepræsentant, fordi
han den 19. december 1986 efter at have detaget i virksomhedens julefrokost
gik gennem slagteriets udgang uden at aktivere virksomhedens anlæg for
eventuel visitation. Det er ved opmandskendelse af 11. februar 1987
fastslået, at bortvisningen var uberettiget, men at forholdet ville have
berettiget slagteriet til at afskedige sikkerhedsrepræsentanten med
overenskomstmæssigt varsel.
Bortvisningen medførte, at de på skærestue 1 ansatte slagteriarbejdere den
23. december 1986 nedlagde arbejdet. På et fællesmøde samme dag erkendte
arbejdstagerne, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man ville
pålægge de strejkende at genoptage arbejdet onsdag den 24. december 1986 ved
normal arbejdstids begyndelse.
Arbejdsnedlæggelsen fortsatte imidlertid såvel den 24. december 1986 som -
efter juleferien - mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 1986.
Ved afstemning blandt arbejderne mandag morgen blev strejkens fortsættelse
besluttet med 41 stemmer mod 39: tirsdag morgen var de tilsvarende stemmetal
41 mod 30.
Før arbejderne onsdag den 31. december 1986 om morgenen skulle til at
stemme om strejkens eventuelle fortsættelse eller arbejdets genoptagelse,
meddelte virksomheden de 99 arbejdere, at man betragtede dem som fratrådt. De
fik i en skriftlig meddelelse om fratrædelsen besked om at tømme deres skabe
og forlade virksomheden, og om at deres skattekort ville blive tilsendt dem.
Samme dag skrev virksomheden til 68 af de 99 strejkende arbejdere og
tilbød dem ansættelse fra fredag den 2. januar 1987 ved normal arbejdstids
begyndelse.
Fredag den 2. januar 1987 blev der afholdt fællesmøde, efter klagernes
begæring. Klagerne anførte der blandt andet, at Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger havde gjort sig delagtig i ulovlig lockout blandt
andet ved at have anbefalet virksomhedens skridt den 31. december 1986.
Arbejdsgiverforeningen tilbageviste påstandene, »idet virksomheden af
produktionsmæssige grunde havde set sig nødsaget til at betragte de
strejkende som fratrådte for således at få mulighed for at ansætte
arbejdskraft til produktionens gennemførelse«.
Ifølge en af de indklagede fremlagt oversigt blev der den 2. januar 1987
antaget 65 af de strejkende arbejdere. Senere til og med 19. januar 1987 er
yderligere antaget 17-18 af disse arbejdere, således at der resterer 16-17,
der ikke er genantaget.
Klagerne har pr. 16. januar 1987 beregnet løntabet for arbejderne - for de
da endnu ikke genansatte 18 arbejdere efter overenskomstmæssigt
opsigelsesvarsel - på basis af akkordgennemsnit og efter overenskomstmæssig
timeløn til henholdsvis ca. 495.000 og ca. 269.000 kr.
Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af produktionsdirektør
Kjeld Johannessen og fungerende tillidsmand Dan Kristensen, begge F.S.A.,
Ringsted, forbundssekretær Aage Jensen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet, og underdirektør Bjarne Mortensen, Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger.
Kjeld Johannessen har forklaret, at virksomheden på grund af strejken var
i en produktionsmæssig meget vanskelig situation. Tabet var ca. l mill. kr.
daglig. Han rådførte sig med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger om, hvordan
man skulle gribe situationen an. Den 29. december advarede han Dan Kristensen
om, at det ved fortsat strejke kunne blive nødvendigt at bortvise de
strejkende. Den 31. december 1986 frygtede man, at arbejdet først ville blive
genoptaget mandag den 5. januar 1987, og det var baggrunden for, at man
handlede, som man gjorde. Det var klart, at den ny arbejdskraft skulle søges
hos de fratrådte, der var stort set ikke andre at få. De 68 blev udvalgt
efter kvalifikationer og ikke for at holde fagligt aktive ude. Hvis arbejdet
var kommet i gang den 31. december, havde man nok måtte afskedige ca. 25 af
styrken. De på ny ansatte arbejdere har ikke beholdt deres gamle anciennitet.
Dan Kristensen har forklaret, at han såvel den 29. som den 30. december
pålagde de strejkende at genoptage arbejdet. Den 29. december sagde Kjeld
Johannessen, at man måtte overveje at fritstille arbejderne, hvis aftenholdet
ikke gik i arbejde, men det gjorde det. Han talte samme dag med Aage Jensen
og hørte, at der var aftalt faglig voldgift om bortvisningen den 23.
december. Den 30. december om morgenen talte han med Kjeld Johannessen. Denne
talte da ikke om eventuelle følger for de strejkende, men den 30. december om
eftermiddagen bebudede han, at man næste dag ville bortvise dem. Vidnet, der
ikke havde mulighed for straks at underrette de strejkende derom, sagde, at
han ville indbringe et sådant skridt for sin organisation.
Aage Jensen har forklaret, at han under strejken flere gange talte med Dan
Kristensen for at få arbejdet genoptaget. Efter afstemningsresultatet den 29.
december 1986 troede han bestemt, at arbejdet ville blive genoptaget den 30.
december. På arbejdsgiverforeningens anmodning til ham den 29. december om at
tage derned den 30. december svarede han derfor, at han ikke fandt det
nødvendigt. Det ville også have været vanskeligt, da han i juleugen var alene
på kontoret. Arbejdsgiverne havde den 29. december 1986 antydet, at
bortvisning kunne komme på tale. Den 30. december 1986 tilbød han
arbejdsgiverforeningen at tage til Ringsted den 31. december, men det ønskede
man ikke. Han hørte sent den 30. december, at slagteriet ville bortvise de
strejkende.
Bjarne Mortensen har forklaret, at forbundet den 29. december ikke ville
sende en repræsentant til Ringsted næste dag. Den 30. december sagde han til
Aage Jensen, at man nu ikke kunne se på det meget længere, men Aage Jensen
lovede ikke at tage til Ringsted den 31. december.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at de indklagede ved at
begære fællesmøde om strejken havde valgt at forfølge den ad de sædvanlige
arbejdsretlige kanaler og så også må være pligtig at følge de for en sådan
procedure gældende regler. Det har man imidlertid ikke gjort, da man uvarslet
iværksætter en lockout med det klare formål at få det store flertal af de
strejkende til at genoptage arbejdet. Hvis handlemåden ikke anses for en
lockout, er der i hvert fald tale om en ulovlig bortvisning. I en situation
hvor en arbejdsretlig behandling er indledt, kan en bortvisning kun blive
lovlig, efter at der utvetydigt er givet en advarsel derom, som må antages at
kunne være nået frem til den enkelte strejkende arbejder. Dette er ikke sket,
der er ikke engang utvetydigt givet en kollektiv advarsel.
Formålet med aktionen var at få de fleste til at gå i arbejde igen og
samtidig at få sig skilt af med de fagligt aktive.
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har pådraget sig medansvar for den
ulovlige aktion. Efter alt, hvad der er oplyst i sagen, har slagteriet fra
første færd - den ulovlige bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten - handlet
i nøje overenstemmelse med de råd og anvisninger, som man modtog fra
arbejdsgiverforeningen.
De strejkende arbejdere bør ikke pålægges bod. Dels var anledningen til
strejken den ulovlige bortvisning den 22. december 1986, og dels er
arbejderne blevet ramt gennem den ulovlige lockout/bortvisning den 31.
december 1986.
Endelig savnes ethvert grundlag for at gøre organisationsansvar gældende
mod Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der har gjort alt, hvad der
kan forlanges, for at få strejken bragt til ophør. Det er ikke
ansvarspådragende, at Aage Jensen mandag den 29. december skønnede, at det
var unødvendigt at tage til Ringsted tirsdag morgen, for det havde han gode
grunde til. Da han tilbød at tage derned onsdag morgen, blev tilbuddet
afvist.
De indklagede har til støtte for deres frifindelsespåstande anført, at de
har handlet retmæssigt. Den overenskomststridige strejke var fortsat trods
pålæg efter fællesmødet, og da afdelingen den 31. december 1986 havde ligget
stille i 9 dage, var slagteriet kommet i en ganske uholdbar situation med
fare for store tab, og det måtte arbejderne være helt klar over. Under disse
omstændigheder var bortvisningen uden individuelle advarsler en driftsmæssig
betinget lovlig reaktion på de strejkende arbejderes grove misligholdelse af
deres pligter. Bortvisningen muliggjorde nyantagelse af arbejdskraft for at
få produktionen i gang igen, og der lå således ingen kamphensigt bag den.
Såvel forbundet som den fungerende tillidsmand var i øvrigt advaret om, at
bortvisning kunne komme på tale.
Da der således er handlet fuldt lovligt, har hverken virksomheden eller
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger - der har rådgivet korrekt - udvist
noget ansvarspådragende forhold.
Med hensyn til de indklagedes selvstændige påstande er forholdet for de
enkelte arbejderes vedkommende det, at i hvert fald sædvanligt bodsansvar for
en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er forskyldt, og forholdet er endda
så groft, at skærpet bodsansvar kan komme på tale. Der foreligger ikke
formildende omstændigheder, der kan bevirke bortfald af ansvaret eller nedsat
bod.
Forbundet har pådraget sig ansvar, fordi det intet har gjort for at få
strejken bragt til ophør, selv om man var klar over slagteriets vanskelige
situation. Navnlig kan det bebrejdes forbundet, at man ikke sendte en
repræsentant til Ringsted tirsdag morgen den 30. december 1986 for at søge at
få arbejderne til at genoptage arbejdet.
Arbejdsretten skal udtale:
En bortvisning af overenskomststridigt strejkende arbejdere må
almindeligvis forudsætte, at der forudgående er advaret om dette skridt på en
sådan måde, at advarslen normalt vil have nået den enkelte arbejder og har
kunnet indgå i hans overvejelser om fortsættelse af strejken eller
genoptagelse af arbejdet.
Dette må i særlig grad gælde, når virksomheden som her begærede fællesmøde
afholdt, og hvor klagerne således havde grund til at tro, at sagen ville
blive behandlet ad sædvanlig fagretlig vej. Den foretagne bortvisning af de
strejkende arbejdere den 31. december 1986 uden forudgående advarsel til
arbejderne - hvilken advarsel meget let kunne være meddelt - var derfor
uretmæssig. Det af indklagede anførte om slagteriets alvorlige situation kan
ikke føre til andet resultat. Det skal i øvrigt i den forbindelse nævnes, at
den overenskomststridige strejke var foranlediget af en anden uretmæssig
handling fra slagteriets side - bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten den
23. december 1986.
Med hensyn til bortvisningens nærmere karakter bemærkes, at for så vidt
angår de 68 arbejdere, som virksomheden straks skrev til om genansættelse,
findes bortvisningen at have karakter af en overenskomststridig lockout, der
ophørte ved deres genansættelse, medens den for de øvrige bortviste må
karakteriseres som en ulovlig bortvisning.
Den indklagede virksomhed har ved sin overenskomststridige handlemåde
pådraget sig et bodsansvar. Boden findes at burde fastsættes til 1.000.000
kr., heri indbefattet ethvert eventuelt pengekrav fra de bortviste arbejdere
i anledning af den ulovlige lockout/bortvisning.
Det er ikke af de indklagede bestridt, at virksomheden har handlet i
overensstemmelse med de råd og anvisninger, den modtog fra Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har herefter
været delagtig i det begåede overenskomstbrud på en sådan måde, at man har
pådraget sig et selvstændigt bodsansvar.
Den af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger forskyldte bod findes at burde
fastsættes til 2.000.000 kr.
De strejkende arbejdere har forskyldt sædvanlig bod for strejkedagene i
perioden 23.-31. december 1986: men under hensyn til den retsstridige
behandling de var udsat for den 31. december 1986 fra de indklagedes side,
findes den forskyldte bod i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, at
burde bortfalde.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet findes under den
overenskomststridige strejke at have udfoldet rimelige bestræbelser for at
søge strejken bragt til ophør, og det findes navnlig ikke at kunne bebrejdes
forbundet, at man den 29. december 1986 fejlagtigt skønnede, at det ville
være unødvendigt at sende en forbundsrepræsentant til slagteriet tirsdag den
30. december 1986 om morgenen.
Forbundets frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., findes at burde betales af de indklagede.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Klageren, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet frifindes for
tiltale af de indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede
Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i denne sag.
Den af de strejkende arbejdere forskyldte bod for strejke på Forenede
Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i dagene 23.-31. december
1986 bortfalder.
Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, har ved
meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 gjort sig
skyldig i overenskomststridig lockout og ulovlig bortvisning og Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger er delagtige i det begåede overenskomstbrud.
Til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet betaler Forenede
Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, en bod på 1.000.000 kr. og
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger en bod på 2.000.000 kr.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 325 (note 187), s. 326 (note 188), s.
456 (note 152), s. 457 (note 157), s. 483 (note 197), s. 496, 503 (note 248),
s. 505 (note 254), s. 574 (note 127). Rise og Degerbøl, s. 96. Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten, s. 92, 159 og 263. Steen A. Rasmussen i Ugeskrift for
Retsvæsen 1982 B, s. 171 ff. K 87.054, K 86.145, K 10.997 (A 1986, s. 128), K
86.317 (A 1986, s. 172) K 10.510 (A 1986, s. 32) K 9239 (A 1981, s. 53) K
9343 (A 1981, s. 108).
Lignende dokumenter
- Lærlinge. Bod 2.3.1 og Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsproces i øvrigt Læremester idømt bod bl.a. for ikke at have udleveret lærlingen arbejdstøj.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Centralforeningen for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger for bagermester Flemming Ludvigsen, Vestergade 12, 4990 Sakskøbing (juridisk konsulent Finn Bjørn). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. Fællesmøder. Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsprocessens parter. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Aftale om at en arbejdsnedlæggelse ikke skulle indbringes for Arbejdsretten ikke godtgjort. Kommunernes Landsforening for Køge kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Bæhring, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2 bodsnedsættelse/fritagelse sket og 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket (* 1) (* 2) Arbejdsnedlæggelser som protest mod opmandskendelse fandtes at have savnet rimelig begrundelse. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af arbejdsgiverforeningerne (advokat Niels Finn Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Ole Espersen, Gade, Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap, Kurt Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Eksklusivaftale. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4.(* 1)(* 2) Arbejdsgiver pålagt bod for overtrædelse af gensidighedsbestemmelse. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Løjt Bageri A/S ved bagermester Ejner Jørgensen, Løjt Skolegade 7A, 6200 Aabenraa (advokat Rene Offersen) Dommere: Arnold Hansen, Carl Erik Johansen, Terkel Lund- Nielsen, Erik Riis (retsformand), Axel Sløk, Willy Strube og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomstridigt forhold ikke antaget at foreligge, 2.3.2. Bod ikke pålagt, Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Organisationsansvar 2.2. (* 1) (* 2) Overenskomstbestemmelse, hvorefter fastlæggelse af den ugentlige arbejdstid skulle ske ved lokalaftale ikke overholdt af arbejdsgiveren. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) for Skovbrugets Arbejdsgiverforening (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Morten Ulrich) Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, Gade, H.B. Geertsen, Wahl og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997