Spring til indhold

Retsinformation

Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.

DOM nr 51470 af 12/05/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bortvisning Bod 1.2.3.1.

Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt.

Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2)

Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1

million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod.

Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede

Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig

Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg

(retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet indklaget Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted

afdeling, for Arbejdsretten for overenskomstbrud i forbindelse med, at

slagteriet F.S.A., Ringsted, den 31. december 1986 bortviste 99

slageriarbejdere.

Klagerne har nedlagt påstande om, at indklagede F.S.A., Ringsted, ved

meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 principalt har

gjort sig skyldig i en overenskomststridig lockout, subsidiært

overenskomststridigt har bortvist de ansatte, at indklagede Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede overenskomstbrud, og at de

indklagede F.S.A., Ringsted, og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger

tilpligtes til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en

efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har begge påstået frifindelse. De har endvidere nedlagt

påstande om, at de i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på F.S.A.,

Ringsted, i dagene 23.-31. december 1986 deltagende medlemmer af Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der ikke genoptog arbejdet i

overensstemmelse med et på fællesmøde den 23. december 1986 givet pålæg,

Læs alt

tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har

deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og at Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet er delagtig i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse og

tilpligtes til Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

Klagerne har over for første led i de indklagedes selvstændige påstand

nedlagt påstand om, at boden bortfalder, subsidiært nedsættes.

Over for andet led i den selvstændige påstand påstår klagerne frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Den 23. december 1986 bortviste slagteriet en slagteriarbejder, der havde

været ansat på virksomheden i 14 år, og som var sikkerhedsrepræsentant, fordi

han den 19. december 1986 efter at have detaget i virksomhedens julefrokost

gik gennem slagteriets udgang uden at aktivere virksomhedens anlæg for

eventuel visitation. Det er ved opmandskendelse af 11. februar 1987

fastslået, at bortvisningen var uberettiget, men at forholdet ville have

berettiget slagteriet til at afskedige sikkerhedsrepræsentanten med

overenskomstmæssigt varsel.

Bortvisningen medførte, at de på skærestue 1 ansatte slagteriarbejdere den

23. december 1986 nedlagde arbejdet. På et fællesmøde samme dag erkendte

arbejdstagerne, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man ville

pålægge de strejkende at genoptage arbejdet onsdag den 24. december 1986 ved

normal arbejdstids begyndelse.

Arbejdsnedlæggelsen fortsatte imidlertid såvel den 24. december 1986 som -

efter juleferien - mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 1986.

Ved afstemning blandt arbejderne mandag morgen blev strejkens fortsættelse

besluttet med 41 stemmer mod 39: tirsdag morgen var de tilsvarende stemmetal

41 mod 30.

Før arbejderne onsdag den 31. december 1986 om morgenen skulle til at

stemme om strejkens eventuelle fortsættelse eller arbejdets genoptagelse,

meddelte virksomheden de 99 arbejdere, at man betragtede dem som fratrådt. De

fik i en skriftlig meddelelse om fratrædelsen besked om at tømme deres skabe

og forlade virksomheden, og om at deres skattekort ville blive tilsendt dem.

Samme dag skrev virksomheden til 68 af de 99 strejkende arbejdere og

tilbød dem ansættelse fra fredag den 2. januar 1987 ved normal arbejdstids

begyndelse.

Fredag den 2. januar 1987 blev der afholdt fællesmøde, efter klagernes

begæring. Klagerne anførte der blandt andet, at Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger havde gjort sig delagtig i ulovlig lockout blandt

andet ved at have anbefalet virksomhedens skridt den 31. december 1986.

Arbejdsgiverforeningen tilbageviste påstandene, »idet virksomheden af

produktionsmæssige grunde havde set sig nødsaget til at betragte de

strejkende som fratrådte for således at få mulighed for at ansætte

arbejdskraft til produktionens gennemførelse«.

Ifølge en af de indklagede fremlagt oversigt blev der den 2. januar 1987

antaget 65 af de strejkende arbejdere. Senere til og med 19. januar 1987 er

yderligere antaget 17-18 af disse arbejdere, således at der resterer 16-17,

der ikke er genantaget.

Klagerne har pr. 16. januar 1987 beregnet løntabet for arbejderne - for de

da endnu ikke genansatte 18 arbejdere efter overenskomstmæssigt

opsigelsesvarsel - på basis af akkordgennemsnit og efter overenskomstmæssig

timeløn til henholdsvis ca. 495.000 og ca. 269.000 kr.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af produktionsdirektør

Kjeld Johannessen og fungerende tillidsmand Dan Kristensen, begge F.S.A.,

Ringsted, forbundssekretær Aage Jensen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet, og underdirektør Bjarne Mortensen, Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger.

Kjeld Johannessen har forklaret, at virksomheden på grund af strejken var

i en produktionsmæssig meget vanskelig situation. Tabet var ca. l mill. kr.

daglig. Han rådførte sig med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger om, hvordan

man skulle gribe situationen an. Den 29. december advarede han Dan Kristensen

om, at det ved fortsat strejke kunne blive nødvendigt at bortvise de

strejkende. Den 31. december 1986 frygtede man, at arbejdet først ville blive

genoptaget mandag den 5. januar 1987, og det var baggrunden for, at man

handlede, som man gjorde. Det var klart, at den ny arbejdskraft skulle søges

hos de fratrådte, der var stort set ikke andre at få. De 68 blev udvalgt

efter kvalifikationer og ikke for at holde fagligt aktive ude. Hvis arbejdet

var kommet i gang den 31. december, havde man nok måtte afskedige ca. 25 af

styrken. De på ny ansatte arbejdere har ikke beholdt deres gamle anciennitet.

Dan Kristensen har forklaret, at han såvel den 29. som den 30. december

pålagde de strejkende at genoptage arbejdet. Den 29. december sagde Kjeld

Johannessen, at man måtte overveje at fritstille arbejderne, hvis aftenholdet

ikke gik i arbejde, men det gjorde det. Han talte samme dag med Aage Jensen

og hørte, at der var aftalt faglig voldgift om bortvisningen den 23.

december. Den 30. december om morgenen talte han med Kjeld Johannessen. Denne

talte da ikke om eventuelle følger for de strejkende, men den 30. december om

eftermiddagen bebudede han, at man næste dag ville bortvise dem. Vidnet, der

ikke havde mulighed for straks at underrette de strejkende derom, sagde, at

han ville indbringe et sådant skridt for sin organisation.

Aage Jensen har forklaret, at han under strejken flere gange talte med Dan

Kristensen for at få arbejdet genoptaget. Efter afstemningsresultatet den 29.

december 1986 troede han bestemt, at arbejdet ville blive genoptaget den 30.

december. På arbejdsgiverforeningens anmodning til ham den 29. december om at

tage derned den 30. december svarede han derfor, at han ikke fandt det

nødvendigt. Det ville også have været vanskeligt, da han i juleugen var alene

på kontoret. Arbejdsgiverne havde den 29. december 1986 antydet, at

bortvisning kunne komme på tale. Den 30. december 1986 tilbød han

arbejdsgiverforeningen at tage til Ringsted den 31. december, men det ønskede

man ikke. Han hørte sent den 30. december, at slagteriet ville bortvise de

strejkende.

Bjarne Mortensen har forklaret, at forbundet den 29. december ikke ville

sende en repræsentant til Ringsted næste dag. Den 30. december sagde han til

Aage Jensen, at man nu ikke kunne se på det meget længere, men Aage Jensen

lovede ikke at tage til Ringsted den 31. december.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at de indklagede ved at

begære fællesmøde om strejken havde valgt at forfølge den ad de sædvanlige

arbejdsretlige kanaler og så også må være pligtig at følge de for en sådan

procedure gældende regler. Det har man imidlertid ikke gjort, da man uvarslet

iværksætter en lockout med det klare formål at få det store flertal af de

strejkende til at genoptage arbejdet. Hvis handlemåden ikke anses for en

lockout, er der i hvert fald tale om en ulovlig bortvisning. I en situation

hvor en arbejdsretlig behandling er indledt, kan en bortvisning kun blive

lovlig, efter at der utvetydigt er givet en advarsel derom, som må antages at

kunne være nået frem til den enkelte strejkende arbejder. Dette er ikke sket,

der er ikke engang utvetydigt givet en kollektiv advarsel.

Formålet med aktionen var at få de fleste til at gå i arbejde igen og

samtidig at få sig skilt af med de fagligt aktive.

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har pådraget sig medansvar for den

ulovlige aktion. Efter alt, hvad der er oplyst i sagen, har slagteriet fra

første færd - den ulovlige bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten - handlet

i nøje overenstemmelse med de råd og anvisninger, som man modtog fra

arbejdsgiverforeningen.

De strejkende arbejdere bør ikke pålægges bod. Dels var anledningen til

strejken den ulovlige bortvisning den 22. december 1986, og dels er

arbejderne blevet ramt gennem den ulovlige lockout/bortvisning den 31.

december 1986.

Endelig savnes ethvert grundlag for at gøre organisationsansvar gældende

mod Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der har gjort alt, hvad der

kan forlanges, for at få strejken bragt til ophør. Det er ikke

ansvarspådragende, at Aage Jensen mandag den 29. december skønnede, at det

var unødvendigt at tage til Ringsted tirsdag morgen, for det havde han gode

grunde til. Da han tilbød at tage derned onsdag morgen, blev tilbuddet

afvist.

De indklagede har til støtte for deres frifindelsespåstande anført, at de

har handlet retmæssigt. Den overenskomststridige strejke var fortsat trods

pålæg efter fællesmødet, og da afdelingen den 31. december 1986 havde ligget

stille i 9 dage, var slagteriet kommet i en ganske uholdbar situation med

fare for store tab, og det måtte arbejderne være helt klar over. Under disse

omstændigheder var bortvisningen uden individuelle advarsler en driftsmæssig

betinget lovlig reaktion på de strejkende arbejderes grove misligholdelse af

deres pligter. Bortvisningen muliggjorde nyantagelse af arbejdskraft for at

få produktionen i gang igen, og der lå således ingen kamphensigt bag den.

Såvel forbundet som den fungerende tillidsmand var i øvrigt advaret om, at

bortvisning kunne komme på tale.

Da der således er handlet fuldt lovligt, har hverken virksomheden eller

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger - der har rådgivet korrekt - udvist

noget ansvarspådragende forhold.

Med hensyn til de indklagedes selvstændige påstande er forholdet for de

enkelte arbejderes vedkommende det, at i hvert fald sædvanligt bodsansvar for

en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er forskyldt, og forholdet er endda

så groft, at skærpet bodsansvar kan komme på tale. Der foreligger ikke

formildende omstændigheder, der kan bevirke bortfald af ansvaret eller nedsat

bod.

Forbundet har pådraget sig ansvar, fordi det intet har gjort for at få

strejken bragt til ophør, selv om man var klar over slagteriets vanskelige

situation. Navnlig kan det bebrejdes forbundet, at man ikke sendte en

repræsentant til Ringsted tirsdag morgen den 30. december 1986 for at søge at

få arbejderne til at genoptage arbejdet.

Arbejdsretten skal udtale:

En bortvisning af overenskomststridigt strejkende arbejdere må

almindeligvis forudsætte, at der forudgående er advaret om dette skridt på en

sådan måde, at advarslen normalt vil have nået den enkelte arbejder og har

kunnet indgå i hans overvejelser om fortsættelse af strejken eller

genoptagelse af arbejdet.

Dette må i særlig grad gælde, når virksomheden som her begærede fællesmøde

afholdt, og hvor klagerne således havde grund til at tro, at sagen ville

blive behandlet ad sædvanlig fagretlig vej. Den foretagne bortvisning af de

strejkende arbejdere den 31. december 1986 uden forudgående advarsel til

arbejderne - hvilken advarsel meget let kunne være meddelt - var derfor

uretmæssig. Det af indklagede anførte om slagteriets alvorlige situation kan

ikke føre til andet resultat. Det skal i øvrigt i den forbindelse nævnes, at

den overenskomststridige strejke var foranlediget af en anden uretmæssig

handling fra slagteriets side - bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten den

23. december 1986.

Med hensyn til bortvisningens nærmere karakter bemærkes, at for så vidt

angår de 68 arbejdere, som virksomheden straks skrev til om genansættelse,

findes bortvisningen at have karakter af en overenskomststridig lockout, der

ophørte ved deres genansættelse, medens den for de øvrige bortviste må

karakteriseres som en ulovlig bortvisning.

Den indklagede virksomhed har ved sin overenskomststridige handlemåde

pådraget sig et bodsansvar. Boden findes at burde fastsættes til 1.000.000

kr., heri indbefattet ethvert eventuelt pengekrav fra de bortviste arbejdere

i anledning af den ulovlige lockout/bortvisning.

Det er ikke af de indklagede bestridt, at virksomheden har handlet i

overensstemmelse med de råd og anvisninger, den modtog fra Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har herefter

været delagtig i det begåede overenskomstbrud på en sådan måde, at man har

pådraget sig et selvstændigt bodsansvar.

Den af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger forskyldte bod findes at burde

fastsættes til 2.000.000 kr.

De strejkende arbejdere har forskyldt sædvanlig bod for strejkedagene i

perioden 23.-31. december 1986: men under hensyn til den retsstridige

behandling de var udsat for den 31. december 1986 fra de indklagedes side,

findes den forskyldte bod i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, at

burde bortfalde.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet findes under den

overenskomststridige strejke at have udfoldet rimelige bestræbelser for at

søge strejken bragt til ophør, og det findes navnlig ikke at kunne bebrejdes

forbundet, at man den 29. december 1986 fejlagtigt skønnede, at det ville

være unødvendigt at sende en forbundsrepræsentant til slagteriet tirsdag den

30. december 1986 om morgenen.

Forbundets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., findes at burde betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Klageren, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet frifindes for

tiltale af de indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede

Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i denne sag.

Den af de strejkende arbejdere forskyldte bod for strejke på Forenede

Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i dagene 23.-31. december

1986 bortfalder.

Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, har ved

meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 gjort sig

skyldig i overenskomststridig lockout og ulovlig bortvisning og Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger er delagtige i det begåede overenskomstbrud.

Til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet betaler Forenede

Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, en bod på 1.000.000 kr. og

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger en bod på 2.000.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 325 (note 187), s. 326 (note 188), s.

456 (note 152), s. 457 (note 157), s. 483 (note 197), s. 496, 503 (note 248),

s. 505 (note 254), s. 574 (note 127). Rise og Degerbøl, s. 96. Hasselbalch

Kollektivarbejdsretten, s. 92, 159 og 263. Steen A. Rasmussen i Ugeskrift for

Retsvæsen 1982 B, s. 171 ff. K 87.054, K 86.145, K 10.997 (A 1986, s. 128), K

86.317 (A 1986, s. 172) K 10.510 (A 1986, s. 32) K 9239 (A 1981, s. 53) K

9343 (A 1981, s. 108).

Lignende dokumenter