Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn).

DOM nr 3475 af 29/06/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.

Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift.

Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i

øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence

- i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om

en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig

voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens

fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i

Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen

Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat

Niels Finn Nehrkorn).

Dommere: Secher Assens, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kurt

Petersen, Riis (retsformand), Strube og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i

Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund indklaget

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S for Arbejdsretten.

Klagerne indbragte ved klageskrift af 3. oktober 1988 sagen for

Arbejdsretten. Klagerne nedlagde heri følgende påstande:

1. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve fællesmødebeslutning

af 16/6 1988.

2. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve Tryghedsaftale,

Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil 1/3 1991.

3. Den indklagede virksomhed tilpligtes at overholde sygelønaftale mellem

FDB og LO indtil 1/3 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af

overenskomster mellem NNF og FDB.

4. Den indklagede virksomhed tilpligtes at følge proceduren i lokalaftale

Læs alt

af 4/5 1987 mellem NNF, Århus afdeling og FDBs Kød- og Viktualiefabrik, Viby

J. om indsigelse med henblik på ændring af aftalen.

5. Den indklagede virksomhed tilpligtes at anerkende, at aftaler, der

angiver at omfatte FDB og datterselskaber/tilknyttede virksomheder, alene kan

opsiges af FDB i sin helhed.

6. Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter rettens skøn

fastsat bod for begået overenskomstbrud.

7. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede

overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat

alvorlig bod herfor.

De indklagede påstod heroverfor principalt sagen udsat på afholdelse af

faglig voldgift for så vidt angår påstand 2-5 og frifindelse for så vidt

angår påstand 1, 6 og 7, subsidiært frifindelse.

Den opståede uoverensstemmelse skyldtes, at den indklagede virksomhed,

Royal Dane Quality A/S, efter den 4. juni 1988 at have overtaget de af FDB

ejede virksomheder i Viby J. og København - i hvilke medlemmer af de 4

forbund er beskæftiget - den 16. september 1988 havde opsagt en række aftaler

indeholdt i »Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB«

samt en lokalaftale.

Sagen blev første gang domsforhandlet i Arbejdsretten den 18. november

1988, hvor Arbejdsretten efter votering besluttede at udsætte sagen på

afholdelse af faglig voldgift for så vidt angår klageskriftets påstande 2-5.

Voldgiftssagen blev afgjort ved opmandskendelse af 19. december 1988.

Kendelsens præmisser og konklusion har følgende indhold.

»Der er mellem parterne enighed om, at loven om lønmodtageres

retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse ved den skete

overdragelse af FDB's kødvirksomheder i Viby J. og København til det

indklagede aktieselskab RDQ, jf. lovens § 1. Efter lovens § 2, stk. 1, litra

1), er RDQ herefter indtrådt umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser,

der på overdragelsestidspunktet bestod i henhold til bl.a. de kollektive

overenskomster og aftaler, herunder de aftaler, som omhandles i klagernes

påstande 2-5 inkl. Overdragelsen af virksomhederne til RDQ giver derfor ikke

dette selskab anden ret til at bringe aftalerne til ophør ved opsigelse end

den, som før overdragelsen tilkom FDB i henhold til de indgåede

overenskomster og aftalernes eget indhold. For udfaldet af sagen er det

således afgørende, om FDB kunne have opsagt aftalerne til udløb som nu sket

ved RDQ's opsigelser, eller om FDB tidligst kunne have bragt aftalerne til

ophør ved overenskomstperiodens udløb den 1. marts 1991, om FDB ved opsigelse

af lokalaftalen af 4. maj 1987 skulle have iagttaget fremgangsmåden for

ændring af aftalen, og om det selskab - RDQ - hvortil FDB har overdraget de

to kødvirksomheder, må betragtes som et datterselskab af FDB med den følge,

at aftaler, der angiver at omfatte også FDB's datterselskaber, ikke kan

opsiges særskilt for så vidt angår dette selskab.

Ved behandlingen af disse spørgsmål bemærkes indledningsvis, at FDB ifølge

den med LO indgåede Hovedaftale har tiltrådt Hovedaftalen af 1973 med senere

ændringer mellem DA og LO, hvis § 7 således er gældende i

overenskomstforholdet.

De i klagernes påstand 2 omhandlede aftaler - Tryghedsaftalen,

Teknologiaftalen og Persondataaftalen - er tværfaglige aftaler, der vedrører

alle overenskomstområder mellem FDB og de i sagen omhanlede 4 forbund.

Aftalerne omfattes af kapitel I i »Fællesbestemmelser vedrørende

arbejdsforhold i FDB« og tjener ifølge indledningen til disse

bestemmelser til aflastning af de faglige overenskomster. Aftalerne må

herefter naturligt opfattes som et supplement til disse overenskomster med

den følge, at de vel kan opsiges i overensstemmelse med de i aftalerne

indeholdte opsigelsesregler, men i mangel af anden aftale først kan ophøre at

have gyldighed sammen med de faglige overenskomster ved overenskomstperiodens

udløb den 1. marts 1991. Indtil da kan opsigelse i henhold til reglerne herom

i de respektive aftaler således reelt kun ske til genforhandling af aftalerne

og ikke til bortfald ved varslets udløb, ligesom aftalerne ikke automatisk

kan erstattes af eventuelle overenskomster med en anden arbejdsgiver

tilsluttet en anden arbejdsgiverorganisation. Opmanden giver derfor klagerne

medhold for så vidt angår påstand 2.

Sygelønaftalen, der omhandles i klagernes påstand 3 og kun er gældende for

arbejdstagere beskæftiget i henhold til overenskomsten med NNF, omfattes af

Fællesbestemmelsernes kapitel II. Aftaler omfattet af dette kapitel kan

tiltrædes i de enkelte overenskomster og anvendes ligesom aftalerne omfattet

af kapitel I til aflastning af de faglige overenskomster. Efter opmandens

opfattelse består forskellen mellem aftalerne omfattet henholdsvis af kapitel

I og af kapitel II således alene eller i det væsentlige i, at de første

automatisk supplerer de faglige overenskomster, medens de sidste kræver en

tiltrædelsesbestemmelse herom i overenskomsten. Findes en sådan, må den

pågældende aftale imidlertid naturligt betragtes som en bestanddel af

overenskomsten, der ikke særskilt kan bringes til ophør, men alene ændres ved

aftale herom i overenskomtperioden. Med samme begrundelse som anført

vedrørende påstand 2 tager opmanden derfor også klagernes påstand 3 til

følge.

Den i klagernes påstand 4 omhandlede lokalaftale af 4. maj 1987 indeholder

ingen regler om opsigelse eller om varighed, men alene regler om

fremgangsmåden i tilfælde, hvor en af aftalens parter på grund af særlige

forhold måtte ønske aftalen ændret. Efter opmandens opfattelse kan reglerne

herom ikke være gældende i tilfælde, hvor en af parterne måtte ønske at

opsige aftalen til endeligt ophør og derfor ikke kan være forpligtet til at

aftale nye forhandlinger med den anden part. Da opsigelsen af den omhandlede

lokalaftale er sket med det i Hovedaftalens § 7, stk. 1, fastsatte varsel på

3 måneder, og da lokale aftaler ikke omfattes af Hovedaftalens § 7, stk. 2,

og således falder bort ved varslets udløb, frifindes de indklagede for

klagernes påstand 4.

Vedrørende klagernes påstand 5 bemærkes endelig, at påstanden efter

proceduren må forstås som en påstand om, at de omhandlede aftaler ikke kan

opsiges særskilt for så vidt angår den indklagede virksomhed RDQ, fordi dette

selskab reelt er et datterselskab af FDB og som sådant omfattet af de

aftaler, hvis gyldighedsområde er FDB med datterselskaber/tilknyttede

virksomheder.

Uanset at FDB hverken er et aktie- eller anpartsselskab, finder opmanden

det naturligt ved bedømmelsen af, om RDQ i forhold til FDB indtager en sådan

stilling, at de omhandlede kollektive aftaler er gældende for RDQ og ikke kan

opsiges særskilt for dette selskab, at tage udgangspunkt i koncernreglerne i

selskabslovene fra 1973. Som anført af klagerne er spørgsmålet herefter

alene, om FDB ved aftale har erhvervet en bestemmende indflydelse i RDQ og

tillige en betydelig andel i dets driftsresultat.

Ved afgørelsen heraf finder opmanden det ubetænkeligt at lægge de

oplysninger til grund, som er tilvejebragt under sagen. Efter de oplysninger,

som indeholdes i notatet af 9. maj 1988 fra FDB's direktion sammenholdt med

den forklaring, som er afgivet af advokat Smith, finder opmanden det ikke

godtgjort, at FDB's indflydelse i RDQ kan betegnes som bestemmende i

aktieselskabsretlig forstand. Da der herefter ikke er grundlag for at

karakterisere RDQ som et datterselskab af FDB, tager opmanden også for så

vidt angår påstand 5 de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Efter det anførte afsiges der følgende

K E N D E L S E:

Den indklagede virksomhed Royal Dane-Quality A/S skal efterleve

Tryghedsaftale, Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil

den 1. marts 1991.

Den indklagede virksomhed skal endvidere overholde Sygelønaftale mellem LO

og FDB indtil den 1. marts 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af

overenskomster mellem NNF og FDB.

Den indklagede virksomhed frifindes i øvrigt for de af klagerne under

denne voldgiftssag nedlagte påstande.

Hver part bærer sine omkostninger.

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og NNF betaler hver især halvdelen af

opmandens honorar og udgifter, for NNF's vedkommende med ret til at kræve 3/4

af det betalte beløb refunderet af de 3 øvrige forbund med 1/4 fra hver.'

Klagerne har herefter ved endeligt klageskrift af 13.

januar 1989 nedlagt følgende påstande.

1. Den indklagede virksomhed har brudt fællesmødebeslutning af 16. juni

1988.

2. Den indklagede virksomhed tilpligtes for forholdene nævnt i påstand 1

samt for ulovlig opsigelse af Trygheds-, Teknologi-, Persondata- og

Sygelønsaftale at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

3. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede

overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat

alvorlig bod herfor.

De indklagede har heroverfor påstået frifindelse.

Royal Dane Quality A/S er medlem af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger

og dermed omfattet af helt andre overenskomstregler end FDB. Eventuelle

ændringer i aftalegrundlaget blev i tiden fra fusionen den 4. juni 1988 til

udgangen af september 1988 forhandlet således:

Der afholdtes den 14. juni 1988 ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i

Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Efter mødereferatet slog

samarbejdsudvalgets formand, produktionsdirektør Kurt Peitersen, fast, at

Kødbyen og Viby fabrikken drifts- og personalemæssigt er 100 % Royal Dane

Quality A/S virksomheder. Følgende punkter blev blandt andet nævnt vedrørende

personaleforhold.

1. Personalelån: bortfalder i fremtiden - smidig overgangsordning til

1/1-89 for nye lån.

Nyansatte kan ikke få lån fra dags dato. .............

3. Tryghedsaftale: intentionerne i aftalen efterleves i overgangsperioden

i FDB eller Royal Dane Quality A/S. .............

Der blev fra personalegrupperne klart givet udtryk for, at man ikke kunne

acceptere ovenstående punkter og ønsker en juridisk afklaring.

Beslutninger og eventuelle efterfølgende opsigelser af aftalen vil ske

skriftligt via de rette kanaler.

Det blev slået fast, at forhandlinger ikke føres med FDB, men med

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger.

Der afholdtes den 16. juni 1988 fællesmøde vedrørende arbejdsnedlæggelse

på Slagteriselskabet Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Mødereferatet er

sålydende:

»Man drøftede den i virksomheden verserende arbejdsnedlæggelse.

Fra arbejderside erkendtes, at arbejdsnedlæggelsen er i strid med gældende

regler, og man henstillede til de strejkende, at de genoptager arbejdet i

normalt omfang fredag morgen, den 17. juni 1988.

I øvrigt henviste arbejdstagersiden til Arbejdsretslovens paragraf 12.

Arbejdsgiversiden mente ikke, at paragraffen kunne finde anvendelse.

Der var enighed om, at den varslede ændring jævnfør SU- referatet af 14.

juni 1988 punkt 1 stilles i bero, indtil det juridiske grundlag er afklaret.

Arbejdstagersiden er forpligtet til at indbringe sagen senest 15. juli 1988.

Vedrørende punkt 3 i ovennævnte referat er organisationerne enige om, at

tryghedsaftalen følger overenskomsternes opsigelsesregler.«

Spørgsmålet blev derefter drøftet på møder mellem Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark den 30. juni 1988 og

den 1. september 1988. På det første møde blev det klargjort, at lov om

virksomhedsoverdragelse gjaldt i den foreliggende sag. Til mødet den 1.

september 1988 forelå et af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger udarbejdet

notat, hvorefter de aftaler, der kunne opsiges inden 1991, burde opsiges.

Dette gjaldt Tryghedsaftalen, Teknologiaftalen og Persondataaftalen, der

kunne opsiges til 1. februar 1989, samt Sygelønsaftalen, der kunne opsiges

til 1. marts 1989. Endvidere lokalaftalerne, der kunne opsiges til 1. marts

1989. Landsorganisationen i Danmark forlangte på mødet den 1. september 1988,

at alle overenskomster og aftaler fortsætter til 1. marts 1991 og

genforhandles i 1991. Dette krav blev afvist af Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger, der den 16. september 1988 på den indklagede

virksomheds vegne opsagde 28 aftaler i fællesbestemmelser vedrørende

arbejdsforhold i FDB.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaringer af sekretær i

Landsorganisationen i Danmark Ib Vistisen og underdirektør i Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger Bjarne Mortensen om fællesmødet den 16. juni 1988.

Ib Vistisen har forklaret, at man sad med referatet af

samarbejdsudvalgsmødet den 14. juni 1988. Da man havde drøftet

arbejdsnedlæggelsen, talte man alene om længden af overgangsperioden. Han gav

da udtryk for, at overgangsperioden var lig med overenskomstens

opsigelsesregler.

Bjarne Mortensen har forklaret, at han først fik besked om fællesmødet

den 16. juni 1988 om morgenen. Han kendte da intet til fællesbestemmelserne i

FDB-overenskomsten. Vistisen fortalte, at Tryghedsaftalen fulgte

overenskomsten. Dette var grunden til, at han underskrev fællesmødereferatet

med det indhold, det fik. Han følte sig bagefter vildledt af Vistisen, der

ikke havde oplyst, at Tryghedsaftalen havde særskilt opsigelsesvarsel.

Klagerne har anført, at de indklagede ved den 16. september 1988 at opsige

Tryghedsaftalen har brudt fællesmødeaftalen af 16. juni 1988. En

fællesmødebeslutning er et vigtigt led i det kollektive overenskomstsystem,

som der må kunne stoles på. En sådan beslutning kan lægges til grund, selv om

en part ikke finder, at modparten har givet alle de oplysninger, parten

herefter finder burde være givet, og det afskærer ikke overenskomstbrud, at

opmandskendelsen forelå den 19. december 1988, og at Tryghedsaftalen den 16.

september 1988 først blev opsagt til ophør den 1. februar 1989. Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger har ikke før opsigelsen den 16. september 1988

opfordret til faglig voldgift.

De indklagede har bestridt overenskomstbrud, da Vistisen på fællesmødet

den 16. juni 1988 undlod at orientere Bjarne Mortensen om, at Tryghedsaftalen

indeholdt en særlig opsigelsesbestemmelse, og da opmandskendelsen af 19.

december 1988 forelå før det tidspunkt, hvortil Tryghedsaftalen var opsagt

til ophør den 1. februar 1989. Klagerne har under hele forhandlingsforløbet

frem til opsigelserne den 16. september 1988 undladt at reagere på de

indklagedes opfordring til faglig voldgift om de spørgsmål, parterne ikke

kunne opnå enighed om. Sagen indeholdt i det hele sådanne fortolkningstvivl

af ikke ganske utvivlsom karakter, at der ikke er grundlag for at pålægge

bod.

Arbejdsretten skal udtale:

Fællesmødereferatet af 16. juni 1989 er bindende, uanset at Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger finder, at Landsorganisationen i Danmark ikke under

fællesmødet gav alle relevante oplysninger om Tryghedsaftalen. Den indklagede

virksomhed har derfor begået overenskomstbrud ved den 16. september 1988 at

opsige Tryghedsaftalen. At opmandskendelsen foreligger den 19. december 1988

og dermed før den 1. februar 1989, hvortil Tryghedsaftalen var bragt til

ophør, er uden betydning for afgørelsen af dette spørgsmål.

Tvisten mellem parterne efter fusionen den 4. juni 1988 vedrørte

imidlertid ikke alene Tryghedsaftalen, men også spørgsmålet om, hvorvidt de

andre i fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB indeholdte aftaler

var bindende for Royal Dane Quality A/S. Arbejdsretten udsatte ved

domsforhandlingen den 18. november 1988 i det hele afgørelsen af disse

spørgsmål på afholdelse af faglig voldgift. Tvisten mellem parterne vedrørte

således også spørgsmål af ikke ganske utvivlsom karakter, og der er derfor

ikke grundlag for at pålægge de indklagede bod.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Royal Dane Quality A/S, har brudt fællesmødebeslutning af 16.

juni 1988.

De indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Royal Dane Quality

A/S, frifindes for påstanden om bod.

Indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, betaler 2.000 kr. i

sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.441 ff og s.625 f, K 87.468 og de

herunder anførte henvisninger.

Lignende dokumenter