Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.
Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift.
Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i
øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence
- i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om
en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig
voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens
fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen
Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat
Niels Finn Nehrkorn).
Dommere: Secher Assens, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kurt
Petersen, Riis (retsformand), Strube og Westergaard.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund indklaget
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S for Arbejdsretten.
Klagerne indbragte ved klageskrift af 3. oktober 1988 sagen for
Arbejdsretten. Klagerne nedlagde heri følgende påstande:
1. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve fællesmødebeslutning
af 16/6 1988.
2. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve Tryghedsaftale,
Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil 1/3 1991.
3. Den indklagede virksomhed tilpligtes at overholde sygelønaftale mellem
FDB og LO indtil 1/3 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af
overenskomster mellem NNF og FDB.
4. Den indklagede virksomhed tilpligtes at følge proceduren i lokalaftale
Læs alt
af 4/5 1987 mellem NNF, Århus afdeling og FDBs Kød- og Viktualiefabrik, Viby
J. om indsigelse med henblik på ændring af aftalen.
5. Den indklagede virksomhed tilpligtes at anerkende, at aftaler, der
angiver at omfatte FDB og datterselskaber/tilknyttede virksomheder, alene kan
opsiges af FDB i sin helhed.
6. Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter rettens skøn
fastsat bod for begået overenskomstbrud.
7. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede
overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat
alvorlig bod herfor.
De indklagede påstod heroverfor principalt sagen udsat på afholdelse af
faglig voldgift for så vidt angår påstand 2-5 og frifindelse for så vidt
angår påstand 1, 6 og 7, subsidiært frifindelse.
Den opståede uoverensstemmelse skyldtes, at den indklagede virksomhed,
Royal Dane Quality A/S, efter den 4. juni 1988 at have overtaget de af FDB
ejede virksomheder i Viby J. og København - i hvilke medlemmer af de 4
forbund er beskæftiget - den 16. september 1988 havde opsagt en række aftaler
indeholdt i »Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB«
samt en lokalaftale.
Sagen blev første gang domsforhandlet i Arbejdsretten den 18. november
1988, hvor Arbejdsretten efter votering besluttede at udsætte sagen på
afholdelse af faglig voldgift for så vidt angår klageskriftets påstande 2-5.
Voldgiftssagen blev afgjort ved opmandskendelse af 19. december 1988.
Kendelsens præmisser og konklusion har følgende indhold.
»Der er mellem parterne enighed om, at loven om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse ved den skete
overdragelse af FDB's kødvirksomheder i Viby J. og København til det
indklagede aktieselskab RDQ, jf. lovens § 1. Efter lovens § 2, stk. 1, litra
1), er RDQ herefter indtrådt umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser,
der på overdragelsestidspunktet bestod i henhold til bl.a. de kollektive
overenskomster og aftaler, herunder de aftaler, som omhandles i klagernes
påstande 2-5 inkl. Overdragelsen af virksomhederne til RDQ giver derfor ikke
dette selskab anden ret til at bringe aftalerne til ophør ved opsigelse end
den, som før overdragelsen tilkom FDB i henhold til de indgåede
overenskomster og aftalernes eget indhold. For udfaldet af sagen er det
således afgørende, om FDB kunne have opsagt aftalerne til udløb som nu sket
ved RDQ's opsigelser, eller om FDB tidligst kunne have bragt aftalerne til
ophør ved overenskomstperiodens udløb den 1. marts 1991, om FDB ved opsigelse
af lokalaftalen af 4. maj 1987 skulle have iagttaget fremgangsmåden for
ændring af aftalen, og om det selskab - RDQ - hvortil FDB har overdraget de
to kødvirksomheder, må betragtes som et datterselskab af FDB med den følge,
at aftaler, der angiver at omfatte også FDB's datterselskaber, ikke kan
opsiges særskilt for så vidt angår dette selskab.
Ved behandlingen af disse spørgsmål bemærkes indledningsvis, at FDB ifølge
den med LO indgåede Hovedaftale har tiltrådt Hovedaftalen af 1973 med senere
ændringer mellem DA og LO, hvis § 7 således er gældende i
overenskomstforholdet.
De i klagernes påstand 2 omhandlede aftaler - Tryghedsaftalen,
Teknologiaftalen og Persondataaftalen - er tværfaglige aftaler, der vedrører
alle overenskomstområder mellem FDB og de i sagen omhanlede 4 forbund.
Aftalerne omfattes af kapitel I i »Fællesbestemmelser vedrørende
arbejdsforhold i FDB« og tjener ifølge indledningen til disse
bestemmelser til aflastning af de faglige overenskomster. Aftalerne må
herefter naturligt opfattes som et supplement til disse overenskomster med
den følge, at de vel kan opsiges i overensstemmelse med de i aftalerne
indeholdte opsigelsesregler, men i mangel af anden aftale først kan ophøre at
have gyldighed sammen med de faglige overenskomster ved overenskomstperiodens
udløb den 1. marts 1991. Indtil da kan opsigelse i henhold til reglerne herom
i de respektive aftaler således reelt kun ske til genforhandling af aftalerne
og ikke til bortfald ved varslets udløb, ligesom aftalerne ikke automatisk
kan erstattes af eventuelle overenskomster med en anden arbejdsgiver
tilsluttet en anden arbejdsgiverorganisation. Opmanden giver derfor klagerne
medhold for så vidt angår påstand 2.
Sygelønaftalen, der omhandles i klagernes påstand 3 og kun er gældende for
arbejdstagere beskæftiget i henhold til overenskomsten med NNF, omfattes af
Fællesbestemmelsernes kapitel II. Aftaler omfattet af dette kapitel kan
tiltrædes i de enkelte overenskomster og anvendes ligesom aftalerne omfattet
af kapitel I til aflastning af de faglige overenskomster. Efter opmandens
opfattelse består forskellen mellem aftalerne omfattet henholdsvis af kapitel
I og af kapitel II således alene eller i det væsentlige i, at de første
automatisk supplerer de faglige overenskomster, medens de sidste kræver en
tiltrædelsesbestemmelse herom i overenskomsten. Findes en sådan, må den
pågældende aftale imidlertid naturligt betragtes som en bestanddel af
overenskomsten, der ikke særskilt kan bringes til ophør, men alene ændres ved
aftale herom i overenskomtperioden. Med samme begrundelse som anført
vedrørende påstand 2 tager opmanden derfor også klagernes påstand 3 til
følge.
Den i klagernes påstand 4 omhandlede lokalaftale af 4. maj 1987 indeholder
ingen regler om opsigelse eller om varighed, men alene regler om
fremgangsmåden i tilfælde, hvor en af aftalens parter på grund af særlige
forhold måtte ønske aftalen ændret. Efter opmandens opfattelse kan reglerne
herom ikke være gældende i tilfælde, hvor en af parterne måtte ønske at
opsige aftalen til endeligt ophør og derfor ikke kan være forpligtet til at
aftale nye forhandlinger med den anden part. Da opsigelsen af den omhandlede
lokalaftale er sket med det i Hovedaftalens § 7, stk. 1, fastsatte varsel på
3 måneder, og da lokale aftaler ikke omfattes af Hovedaftalens § 7, stk. 2,
og således falder bort ved varslets udløb, frifindes de indklagede for
klagernes påstand 4.
Vedrørende klagernes påstand 5 bemærkes endelig, at påstanden efter
proceduren må forstås som en påstand om, at de omhandlede aftaler ikke kan
opsiges særskilt for så vidt angår den indklagede virksomhed RDQ, fordi dette
selskab reelt er et datterselskab af FDB og som sådant omfattet af de
aftaler, hvis gyldighedsområde er FDB med datterselskaber/tilknyttede
virksomheder.
Uanset at FDB hverken er et aktie- eller anpartsselskab, finder opmanden
det naturligt ved bedømmelsen af, om RDQ i forhold til FDB indtager en sådan
stilling, at de omhandlede kollektive aftaler er gældende for RDQ og ikke kan
opsiges særskilt for dette selskab, at tage udgangspunkt i koncernreglerne i
selskabslovene fra 1973. Som anført af klagerne er spørgsmålet herefter
alene, om FDB ved aftale har erhvervet en bestemmende indflydelse i RDQ og
tillige en betydelig andel i dets driftsresultat.
Ved afgørelsen heraf finder opmanden det ubetænkeligt at lægge de
oplysninger til grund, som er tilvejebragt under sagen. Efter de oplysninger,
som indeholdes i notatet af 9. maj 1988 fra FDB's direktion sammenholdt med
den forklaring, som er afgivet af advokat Smith, finder opmanden det ikke
godtgjort, at FDB's indflydelse i RDQ kan betegnes som bestemmende i
aktieselskabsretlig forstand. Da der herefter ikke er grundlag for at
karakterisere RDQ som et datterselskab af FDB, tager opmanden også for så
vidt angår påstand 5 de indklagedes frifindelsespåstand til følge.
Efter det anførte afsiges der følgende
K E N D E L S E:
Den indklagede virksomhed Royal Dane-Quality A/S skal efterleve
Tryghedsaftale, Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil
den 1. marts 1991.
Den indklagede virksomhed skal endvidere overholde Sygelønaftale mellem LO
og FDB indtil den 1. marts 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af
overenskomster mellem NNF og FDB.
Den indklagede virksomhed frifindes i øvrigt for de af klagerne under
denne voldgiftssag nedlagte påstande.
Hver part bærer sine omkostninger.
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og NNF betaler hver især halvdelen af
opmandens honorar og udgifter, for NNF's vedkommende med ret til at kræve 3/4
af det betalte beløb refunderet af de 3 øvrige forbund med 1/4 fra hver.'
Klagerne har herefter ved endeligt klageskrift af 13.
januar 1989 nedlagt følgende påstande.
1. Den indklagede virksomhed har brudt fællesmødebeslutning af 16. juni
1988.
2. Den indklagede virksomhed tilpligtes for forholdene nævnt i påstand 1
samt for ulovlig opsigelse af Trygheds-, Teknologi-, Persondata- og
Sygelønsaftale at betale en efter rettens skøn fastsat bod.
3. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede
overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat
alvorlig bod herfor.
De indklagede har heroverfor påstået frifindelse.
Royal Dane Quality A/S er medlem af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger
og dermed omfattet af helt andre overenskomstregler end FDB. Eventuelle
ændringer i aftalegrundlaget blev i tiden fra fusionen den 4. juni 1988 til
udgangen af september 1988 forhandlet således:
Der afholdtes den 14. juni 1988 ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i
Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Efter mødereferatet slog
samarbejdsudvalgets formand, produktionsdirektør Kurt Peitersen, fast, at
Kødbyen og Viby fabrikken drifts- og personalemæssigt er 100 % Royal Dane
Quality A/S virksomheder. Følgende punkter blev blandt andet nævnt vedrørende
personaleforhold.
1. Personalelån: bortfalder i fremtiden - smidig overgangsordning til
1/1-89 for nye lån.
Nyansatte kan ikke få lån fra dags dato. .............
3. Tryghedsaftale: intentionerne i aftalen efterleves i overgangsperioden
i FDB eller Royal Dane Quality A/S. .............
Der blev fra personalegrupperne klart givet udtryk for, at man ikke kunne
acceptere ovenstående punkter og ønsker en juridisk afklaring.
Beslutninger og eventuelle efterfølgende opsigelser af aftalen vil ske
skriftligt via de rette kanaler.
Det blev slået fast, at forhandlinger ikke føres med FDB, men med
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger.
Der afholdtes den 16. juni 1988 fællesmøde vedrørende arbejdsnedlæggelse
på Slagteriselskabet Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Mødereferatet er
sålydende:
»Man drøftede den i virksomheden verserende arbejdsnedlæggelse.
Fra arbejderside erkendtes, at arbejdsnedlæggelsen er i strid med gældende
regler, og man henstillede til de strejkende, at de genoptager arbejdet i
normalt omfang fredag morgen, den 17. juni 1988.
I øvrigt henviste arbejdstagersiden til Arbejdsretslovens paragraf 12.
Arbejdsgiversiden mente ikke, at paragraffen kunne finde anvendelse.
Der var enighed om, at den varslede ændring jævnfør SU- referatet af 14.
juni 1988 punkt 1 stilles i bero, indtil det juridiske grundlag er afklaret.
Arbejdstagersiden er forpligtet til at indbringe sagen senest 15. juli 1988.
Vedrørende punkt 3 i ovennævnte referat er organisationerne enige om, at
tryghedsaftalen følger overenskomsternes opsigelsesregler.«
Spørgsmålet blev derefter drøftet på møder mellem Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark den 30. juni 1988 og
den 1. september 1988. På det første møde blev det klargjort, at lov om
virksomhedsoverdragelse gjaldt i den foreliggende sag. Til mødet den 1.
september 1988 forelå et af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger udarbejdet
notat, hvorefter de aftaler, der kunne opsiges inden 1991, burde opsiges.
Dette gjaldt Tryghedsaftalen, Teknologiaftalen og Persondataaftalen, der
kunne opsiges til 1. februar 1989, samt Sygelønsaftalen, der kunne opsiges
til 1. marts 1989. Endvidere lokalaftalerne, der kunne opsiges til 1. marts
1989. Landsorganisationen i Danmark forlangte på mødet den 1. september 1988,
at alle overenskomster og aftaler fortsætter til 1. marts 1991 og
genforhandles i 1991. Dette krav blev afvist af Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger, der den 16. september 1988 på den indklagede
virksomheds vegne opsagde 28 aftaler i fællesbestemmelser vedrørende
arbejdsforhold i FDB.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaringer af sekretær i
Landsorganisationen i Danmark Ib Vistisen og underdirektør i Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger Bjarne Mortensen om fællesmødet den 16. juni 1988.
Ib Vistisen har forklaret, at man sad med referatet af
samarbejdsudvalgsmødet den 14. juni 1988. Da man havde drøftet
arbejdsnedlæggelsen, talte man alene om længden af overgangsperioden. Han gav
da udtryk for, at overgangsperioden var lig med overenskomstens
opsigelsesregler.
Bjarne Mortensen har forklaret, at han først fik besked om fællesmødet
den 16. juni 1988 om morgenen. Han kendte da intet til fællesbestemmelserne i
FDB-overenskomsten. Vistisen fortalte, at Tryghedsaftalen fulgte
overenskomsten. Dette var grunden til, at han underskrev fællesmødereferatet
med det indhold, det fik. Han følte sig bagefter vildledt af Vistisen, der
ikke havde oplyst, at Tryghedsaftalen havde særskilt opsigelsesvarsel.
Klagerne har anført, at de indklagede ved den 16. september 1988 at opsige
Tryghedsaftalen har brudt fællesmødeaftalen af 16. juni 1988. En
fællesmødebeslutning er et vigtigt led i det kollektive overenskomstsystem,
som der må kunne stoles på. En sådan beslutning kan lægges til grund, selv om
en part ikke finder, at modparten har givet alle de oplysninger, parten
herefter finder burde være givet, og det afskærer ikke overenskomstbrud, at
opmandskendelsen forelå den 19. december 1988, og at Tryghedsaftalen den 16.
september 1988 først blev opsagt til ophør den 1. februar 1989. Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger har ikke før opsigelsen den 16. september 1988
opfordret til faglig voldgift.
De indklagede har bestridt overenskomstbrud, da Vistisen på fællesmødet
den 16. juni 1988 undlod at orientere Bjarne Mortensen om, at Tryghedsaftalen
indeholdt en særlig opsigelsesbestemmelse, og da opmandskendelsen af 19.
december 1988 forelå før det tidspunkt, hvortil Tryghedsaftalen var opsagt
til ophør den 1. februar 1989. Klagerne har under hele forhandlingsforløbet
frem til opsigelserne den 16. september 1988 undladt at reagere på de
indklagedes opfordring til faglig voldgift om de spørgsmål, parterne ikke
kunne opnå enighed om. Sagen indeholdt i det hele sådanne fortolkningstvivl
af ikke ganske utvivlsom karakter, at der ikke er grundlag for at pålægge
bod.
Arbejdsretten skal udtale:
Fællesmødereferatet af 16. juni 1989 er bindende, uanset at Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger finder, at Landsorganisationen i Danmark ikke under
fællesmødet gav alle relevante oplysninger om Tryghedsaftalen. Den indklagede
virksomhed har derfor begået overenskomstbrud ved den 16. september 1988 at
opsige Tryghedsaftalen. At opmandskendelsen foreligger den 19. december 1988
og dermed før den 1. februar 1989, hvortil Tryghedsaftalen var bragt til
ophør, er uden betydning for afgørelsen af dette spørgsmål.
Tvisten mellem parterne efter fusionen den 4. juni 1988 vedrørte
imidlertid ikke alene Tryghedsaftalen, men også spørgsmålet om, hvorvidt de
andre i fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB indeholdte aftaler
var bindende for Royal Dane Quality A/S. Arbejdsretten udsatte ved
domsforhandlingen den 18. november 1988 i det hele afgørelsen af disse
spørgsmål på afholdelse af faglig voldgift. Tvisten mellem parterne vedrørte
således også spørgsmål af ikke ganske utvivlsom karakter, og der er derfor
ikke grundlag for at pålægge de indklagede bod.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Royal Dane Quality A/S, har brudt fællesmødebeslutning af 16.
juni 1988.
De indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Royal Dane Quality
A/S, frifindes for påstanden om bod.
Indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, betaler 2.000 kr. i
sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.441 ff og s.625 f, K 87.468 og de
herunder anførte henvisninger.
Lignende dokumenter
- Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2 bodsnedsættelse/fritagelse sket og 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket (* 1) (* 2) Arbejdsnedlæggelser som protest mod opmandskendelse fandtes at have savnet rimelig begrundelse. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af arbejdsgiverforeningerne (advokat Niels Finn Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Ole Espersen, Gade, Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap, Kurt Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Hovedaftalens § 7, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Overenskomstbrud og bod pålagt En til Hovedaftalens § 7, stk. 2 svarende overenskomstbestemmelse overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for S & Q Tech A/S, Vejen, og for Jernets Arbejdsgiverforening (kontorchef Henrik Marstrand Dahl). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2., Faglig voldgift, Organisationsansvar 1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Organisationsansvar Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiverorganisation idømt 100.000 kr. i bod for overenskomststridig vejledning af sine medlemmer om forståelsen af overarbejdsbestemmelser.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Faglig Voldgift. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt Underbetaling. (* 1) (* 2) Ikke bod for underbetaling, da spørgsmålet om, hvorvidt underbetaling forelå, var tvivlsomt og først fandt sin endelige afgørelse ved faglig voldgift. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark og Polysheet A/S, Herlev (advokat Merete Preisler). Dommere: Vejgaard Andersen, Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Spang-Hanssen og Margit Vognsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Faglig voldgift. Kutyme. Organisationsansvar 4.1.(* 1)(* 2) Organisationsfjendtlig virksomhed. Organisationsforhold. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at acceptere fagforbunds lokale afdelingers ret til at indkalde til mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, Carsten Holm, Jens Pors, Benny Rosberg, Aage Spang-Hanssen og Willy Strube Retsinformation · 24. september 1997