Spring til indhold

Retsinformation

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2)

DOM nr 3610 af 29/08/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP

Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod

Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et

antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring,

Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik

Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret,

generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(*

1) (* 2)

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund, har

påstået frifindelse for betaling af bod for de dage, hvor medlemmer af

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet havde fået godkendt ferie fra

virksomheden.

Sagen angår en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, hvorunder

ca. 65 medlemmer af det nævnte forbund fra den 28. september til den 3.

oktober 1989 nedlagde arbejdet på TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens

afdeling, efter det oplyste på grund af utilfredshed med, at råvarerne ikke

var egnet til akkord.

Uoverensstemmelsen vedrører alene spørgsmålet, om der skal betales bod i

de tilfælde, hvor medlemmer af forbundet forinden arbejdsnedlæggelsens

iværksættelse bindende med arbejdsgiveren havde aftalt ferie til afholdelse

inden for den periode, hvor arbejdsnedlæggelsen fandt sted, men hvor ferien

ikke var påbegyndt, da arbejdsnedlæggelsen blev iværksat den 28. september

1989.

Det er indklagedes standpunkt, at der ikke skal betales bod for sådanne

feriedage, medens klagerne mener, at der skal betales bod for ferie afholdt

under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, medmindre ferien både er

varslet og påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens iværksættelse.

Læs alt

Det fremgår af den af virksomheden udarbejdede strejkeindberetning til

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger (bilag 1), at der for nogle af de

ansatte i rubrikken for en eller to af strejkedagene er anført et

»F«, der angiver, at de pågældende har afholdt ferie.

Indklagede har under sagen fremlagt en af Arbejdstilsynet den 17. november

1982 afgivet udtalelse til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,

hvori det siges:

»I skrivelse af 19. marts 1982 har forbundet forelagt direktoratet en

række spørgsmål vedrørende ferie i forbindelse med arbejdskonflikter.

Forbundet har således spurgt, om en lønmodtager har ret til at holde en

planlagt ferie, når virksomheden bliver ramt af en overenskomststridig

arbejdsnedlæggelse, som begynder i ugen før den planlagte ferie og fortsætter

ind i den uge, hvor ferien var planlagt, og om det gør nogen forskel, om der

i den beskrevne situation er tale om en lovligt varslet arbejdsnedlæggelse.

I denne anledning meddeler man, at direktoratet ikke kan træffe afgørelse

af de rejste spørgsmål, for så vidt det drejer sig om arbejdsforhold, der er

omfattet af en efter ferielovens § 3 godkendt ferieoverenskomst, idet

arbejdsforholdet dermed er holdt udenfor ferielovens område og dermed uden

for direktoratets kompetenceområde.

Vejledende kan man oplyse, at direktoratet for så vidt angår

arbejdsforhold, som er omfattet af ferieloven, har fulgt den praksis, at

ferie, der er påbegyndt og ferie, der er bindende aftalt med arbejdsgiveren

inden en strejke begynder, kan holdes uanset strejken, og at dette gælder

uanset om der er tale om hovedferie eller restferie.

Direktoratet er mest tilbøjelig til at mene, at det også gælder uanset om

strejken er overenskomststridig eller lovligt varslet.

Klagerne har fremlagt følgende skrivelse af 9. juni 1988 til Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger fra Arbejdstilsynet:

»Ang: Udskydelse af planlagt ferie

Ved skrivelse af 25. marts 1988 senest 27. april 1988 har Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger anmodet direktoratet om en udtalelse i anledning af,

at en medlemsvirksomhed på grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

ønsker at udskyde en planlagt ferie.

I denne anledning skal direktoratet udtale, at eftersom der i den konkrete

sag foreligger en godkendt feriekortoverenskomst, er forholdet efter

direktoratets opfattelse ikke omfattet af ferieloven og en tvist om problemet

må som en konsekvens heraf finde sin løsning efter de almindelige regler for

behandling af faglig strid.

Direktoratet skal dog vejledende udtale, at man nok i en så speciel

situation som den omhandlede vil kunne statuere en force majeure situation

(dyrenes tarv tilsiger, at den planlagte ferie udskydes). Dog må den

pågældende virksomhed være indstillet på eventuelt at yde erstatning for det

tab den enkelte medarbejder lider ved, at eventuel ferierejse må aflyses.

Endelig skal direktoratet henlede opmærksomheden på, at i tilfælde af en

strejkesituation kan ferie ikke påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens

iværksættelse.«

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsmand John

Sørensen. Han har forklaret, at han fra 1976 har været ansat på TULIP

slagterierne. Han var oprindelig ansat i afdelingen i Odder - hvor han blev

tillidsmand i 1985 - og i oktober 1987 blev han overført til slagteriernes

Horsens afdeling, hvor han blev tillidsmand i marts 1988. Han har oplevet en

del arbejdsnedlæggelser, hvor de ansatte har skullet betale bod. Både under

hans ansættelse i Odder og i Horsens har det været praksis, at de, der skulle

på ferie i strejkeperioden, aldrig er blevet trukket for bod, uanset om

ferien var påbegyndt før strejken eller først skulle afholdes i løbet af

strejkeperioden. Der er altid sket modregning for sådanne feriedage i

virksomhedens feriedagsliste, og feriepengene er udbetalt måneden før. Sådan

har det altid været, og sådan skete det også i forbindelse med den her

omhandlede arbejdsnedlæggelse, hvor de folk, der i strejkeindberetningen er

anført med et »F«, havde fået udbetalt feriepengene en måned

tidligere, havde afholdt den aftalte ferie uden indvendinger fra

virksomheden, og var blevet trukket i feriedagslisten for de afholdte

feriedage. Efter at arbejdet på ny var normaliseret, gav lønningschefen

meddelelse om, at man havde fået besked fra arbejdsgiverforeningen om, at man

ikke kunne afholde ferie i en strejkeperiode, hvad enten ferien var aftalt

eller ikke, og der skulle betales bod også for feriedage under

strejkeperiode, medmindre ferien allerede var påbegyndt, da

arbejdsnedlæggelsen blev iværksat. Lønningschefen gav ingen begrundelse og

nævnte specielt ikke, at den tidligere praksis skyldtes en misforståelse.

Vidnet har præciseret, at det ikke før de aftalte feriedage var sagt til

nogen, at ferie var suspenderet under arbejdsnedlæggelsen, og han er bekendt

med, at der var folk, der var på ferierejse under den aktuelle

arbejdsnedlæggelse, herunder den i strejkeindberetningen under nr. 0570

anførte Anders Vinther, der var på Rhodos. Heller ikke i forbindelse med

senere arbejdsnedlæggelser på virksomheden har der været tale om, at aftalte

feriedage er blevet suspenderet, d.v.s. at lønningschefens meddelelse ikke er

blevet fulgt op. Ved senere arbejdsnedlæggelser er der dog ikke i

strejkeindberetningerne anført »F« ved feriedage, der har været

aftalt til afholdelse efter strejkens iværksættelse, men det har været

accepteret, at ferien er blevet afholdt med feriepenge, og feriedagene er

blevet trukket på feriedagslisterne. Der er imidlertid blevet stillet krav om

bod.

Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at der foreligger en

erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og at de deltagende derfor

har forskyldt bod efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1. Dette må også gælde

for de ansatte, ud for hvem der i strejkeindberetningen (bilag 1) er anført

et »F«. Klagerne har herved henvist til den i Ugeskrift for

Retsvæsen 1987, s. 130 ff, gengivne højesteretsdom og John Heilbruuns

ferielovskommentar (1990), side 138, hvorefter ferieafholdelse og udbetaling

af feriegodtgørelse suspenderes i tilfælde, hvor lønmodtageren på tidspunktet

for den forud aftalte ferieperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Herefter må der betales bod for aftalte feriedage under arbejdsnedlæggelsen,

medmindre ferien var påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens

iværksættelse. Den ovennævnte skrivelse fra Arbejdstilsynet af 17. november

1982 kan ikke føre til andet resultat, og klagernes standpunkt støttes af

Arbejdstilsynets senere skrivelse af 9. juni 1988, hvorefter ferie i tilfælde

af en strejkesituation ikke kan påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens

iværksættelse. Det kan lægges til grund, at virksomhedens praksis siden

arbejdsnedlæggelsen i september-oktober 1989 er blevet ændret, og at

virksomheden før da havde misforstået de regler, der er gældende på området.

Klagerne har herved anført, at det er fast praksis inden for området, at der

betales bod i overensstemmelse med det standpunkt, klagerne gør gældende i

denne sag. Indklagede har ikke dokumenteret nogen herfra afvigende kutyme på

TULIP slagterierne.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det i den ovennævnte

højesteretsdoms begrundelse er fremhævet, at der var tale om en praksis,

hvorefter en lovlig iværksat arbejdsstandsning medfører, at ferie derefter

ikke kan påbegyndes, men at der i nærværende sag er tale om en anden

situation, idet arbejdsgiveren her har accepteret, at der kan afholdes

aftalte feriedage under en arbejdsnedlæggelse. Denne sag angår derfor

spørgsmålet, om der skal betales bod, hvor ferien er afholdt med

arbejdsgiverens tilladelse, og dette bestrides af indklagede. Indklagede gør

gældende, at der efter tillidsmandens forklaring siden 1970'erne har været en

kutyme på virksomheden, hvorefter forud aftalte feriedage afholdes også under

en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, således at feriedagene er trukket

i feriedagslisterne, og bod ikke er krævet herfor. Det må formodes, at

begrundelsen har været, at virksomheden har ment sig retligt forpligtet, og

der er som følge heraf skabt en kutyme eller sædvaneretlig praksis, som

virksomheden ikke uden videre kan bryde. Dette støttes af, at virksomheden

efter den her omhandlede arbejdsnedlæggelse ikke har fastholdt, at de ansatte

ikke må afholde aftalt ferie, der ikke er påbegyndt senest samtidig med

arbejdsnedlæggelsen. Det tyder på, at det i virkeligheden passer virksomheden

ganske godt, at feriedage, der er aftalt forud for en arbejdsnedlæggelse,

afholdes i en periode, hvor virksomheden i øvrigt på grund af strejken ligger

stille. Allerede fordi der på virksomheden er fast praksis for, at aftalt

ferie holdes under en arbejdsnedlæggelse, må indklagedes påstand tages til

følge. I øvrigt er der efter indklagedes opfattelse ikke hjemmel for at kræve

bod i et tilfælde, hvor arbejdsgiveren har accepteret feriens afholdelse,

således som det her er sket. Klagerne kunne have meddelt, at ferierne var

suspenderet, men dette har man ikke gjort. Indklagede har særlig anført, at

formålet med bodstruslen er at påvirke de ansatte til at præstere det stykke

arbejde, de er forpligtet til. Hvis de efter aftale med arbejdsgiveren holder

ferie, har de imidlertid ingen arbejdsforpligtelse, og det ville da være

absurd at pålægge bod. Selv om man måtte antage, at aftalt ferie blev

suspenderet af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, måtte der alligevel

ske bodsfritagelse for feriedagene, når arbejdsgiveren som her har accepteret

ferien afholdt.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at TULIP slagteriernes ledelse i forbindelse med

den her omhandlede overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse

med en mangeårig praksis ved virksomheden har anset den før

arbejdsnedlæggelsen bindende aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først

er påbegyndt efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse

omstændigheder er klagerne ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor

de ansatte havde fået godkendt ferie. Arbejdsretten tager derfor de

indklagedes påstand til følge og pålægger alene sædvanlig bod i det omfang,

der ikke var tale om godkendt ferie.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund,

frifindes for betaling af bod for de dage, hvor forbundets medlemmer havde

fået godkendt ferie fra virksomheden. I øvrigt skal hver af de på bilag 1

anførte arbejdere betale en bod, der fastsættes til 27 kr. for hver time, de

har deltaget i arbejdsstandsningen.

Boden tilfalder Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

I sagsomkostninger skal klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP

Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Efter en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Tulip

slagterierne rejstes sædvanlig krav om bod. Under sagen gjorde

arbejdstagersiden gældende, at der ikke skulle betales bod for de dage, hvor

arbejdere havde fået godkendt ferie fra virksomheden.

Det lagdes til grund, at virksomhedens ledelse i forbindelse med den i

-017n foreliggende arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse med mangeårig

praksis ved virksomheden havde anset den før arbejdsnedlæggelsen bindende

aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først var påbegyndt efter

arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse omstændigheder fandtes

arbejdsgiversiden ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor de

ansatte havde fået godkendt ferie.

Under denne sag har klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Tulip

Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, nedlagt påstand om, at de i den

overenskomststridige arbejdsnedlæggelse deltagende medlemmer af Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (bilag 1) skal betale en efter rettens skøn

fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra torsdag

den 28. september 1989.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter