Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP
Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod
Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et
antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring,
Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik
Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret,
generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for
overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(*
1) (* 2)
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund, har
påstået frifindelse for betaling af bod for de dage, hvor medlemmer af
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet havde fået godkendt ferie fra
virksomheden.
Sagen angår en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, hvorunder
ca. 65 medlemmer af det nævnte forbund fra den 28. september til den 3.
oktober 1989 nedlagde arbejdet på TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens
afdeling, efter det oplyste på grund af utilfredshed med, at råvarerne ikke
var egnet til akkord.
Uoverensstemmelsen vedrører alene spørgsmålet, om der skal betales bod i
de tilfælde, hvor medlemmer af forbundet forinden arbejdsnedlæggelsens
iværksættelse bindende med arbejdsgiveren havde aftalt ferie til afholdelse
inden for den periode, hvor arbejdsnedlæggelsen fandt sted, men hvor ferien
ikke var påbegyndt, da arbejdsnedlæggelsen blev iværksat den 28. september
1989.
Det er indklagedes standpunkt, at der ikke skal betales bod for sådanne
feriedage, medens klagerne mener, at der skal betales bod for ferie afholdt
under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, medmindre ferien både er
varslet og påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens iværksættelse.
Læs alt
Det fremgår af den af virksomheden udarbejdede strejkeindberetning til
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger (bilag 1), at der for nogle af de
ansatte i rubrikken for en eller to af strejkedagene er anført et
»F«, der angiver, at de pågældende har afholdt ferie.
Indklagede har under sagen fremlagt en af Arbejdstilsynet den 17. november
1982 afgivet udtalelse til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
hvori det siges:
»I skrivelse af 19. marts 1982 har forbundet forelagt direktoratet en
række spørgsmål vedrørende ferie i forbindelse med arbejdskonflikter.
Forbundet har således spurgt, om en lønmodtager har ret til at holde en
planlagt ferie, når virksomheden bliver ramt af en overenskomststridig
arbejdsnedlæggelse, som begynder i ugen før den planlagte ferie og fortsætter
ind i den uge, hvor ferien var planlagt, og om det gør nogen forskel, om der
i den beskrevne situation er tale om en lovligt varslet arbejdsnedlæggelse.
I denne anledning meddeler man, at direktoratet ikke kan træffe afgørelse
af de rejste spørgsmål, for så vidt det drejer sig om arbejdsforhold, der er
omfattet af en efter ferielovens § 3 godkendt ferieoverenskomst, idet
arbejdsforholdet dermed er holdt udenfor ferielovens område og dermed uden
for direktoratets kompetenceområde.
Vejledende kan man oplyse, at direktoratet for så vidt angår
arbejdsforhold, som er omfattet af ferieloven, har fulgt den praksis, at
ferie, der er påbegyndt og ferie, der er bindende aftalt med arbejdsgiveren
inden en strejke begynder, kan holdes uanset strejken, og at dette gælder
uanset om der er tale om hovedferie eller restferie.
Direktoratet er mest tilbøjelig til at mene, at det også gælder uanset om
strejken er overenskomststridig eller lovligt varslet.
Klagerne har fremlagt følgende skrivelse af 9. juni 1988 til Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger fra Arbejdstilsynet:
»Ang: Udskydelse af planlagt ferie
Ved skrivelse af 25. marts 1988 senest 27. april 1988 har Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger anmodet direktoratet om en udtalelse i anledning af,
at en medlemsvirksomhed på grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
ønsker at udskyde en planlagt ferie.
I denne anledning skal direktoratet udtale, at eftersom der i den konkrete
sag foreligger en godkendt feriekortoverenskomst, er forholdet efter
direktoratets opfattelse ikke omfattet af ferieloven og en tvist om problemet
må som en konsekvens heraf finde sin løsning efter de almindelige regler for
behandling af faglig strid.
Direktoratet skal dog vejledende udtale, at man nok i en så speciel
situation som den omhandlede vil kunne statuere en force majeure situation
(dyrenes tarv tilsiger, at den planlagte ferie udskydes). Dog må den
pågældende virksomhed være indstillet på eventuelt at yde erstatning for det
tab den enkelte medarbejder lider ved, at eventuel ferierejse må aflyses.
Endelig skal direktoratet henlede opmærksomheden på, at i tilfælde af en
strejkesituation kan ferie ikke påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens
iværksættelse.«
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsmand John
Sørensen. Han har forklaret, at han fra 1976 har været ansat på TULIP
slagterierne. Han var oprindelig ansat i afdelingen i Odder - hvor han blev
tillidsmand i 1985 - og i oktober 1987 blev han overført til slagteriernes
Horsens afdeling, hvor han blev tillidsmand i marts 1988. Han har oplevet en
del arbejdsnedlæggelser, hvor de ansatte har skullet betale bod. Både under
hans ansættelse i Odder og i Horsens har det været praksis, at de, der skulle
på ferie i strejkeperioden, aldrig er blevet trukket for bod, uanset om
ferien var påbegyndt før strejken eller først skulle afholdes i løbet af
strejkeperioden. Der er altid sket modregning for sådanne feriedage i
virksomhedens feriedagsliste, og feriepengene er udbetalt måneden før. Sådan
har det altid været, og sådan skete det også i forbindelse med den her
omhandlede arbejdsnedlæggelse, hvor de folk, der i strejkeindberetningen er
anført med et »F«, havde fået udbetalt feriepengene en måned
tidligere, havde afholdt den aftalte ferie uden indvendinger fra
virksomheden, og var blevet trukket i feriedagslisten for de afholdte
feriedage. Efter at arbejdet på ny var normaliseret, gav lønningschefen
meddelelse om, at man havde fået besked fra arbejdsgiverforeningen om, at man
ikke kunne afholde ferie i en strejkeperiode, hvad enten ferien var aftalt
eller ikke, og der skulle betales bod også for feriedage under
strejkeperiode, medmindre ferien allerede var påbegyndt, da
arbejdsnedlæggelsen blev iværksat. Lønningschefen gav ingen begrundelse og
nævnte specielt ikke, at den tidligere praksis skyldtes en misforståelse.
Vidnet har præciseret, at det ikke før de aftalte feriedage var sagt til
nogen, at ferie var suspenderet under arbejdsnedlæggelsen, og han er bekendt
med, at der var folk, der var på ferierejse under den aktuelle
arbejdsnedlæggelse, herunder den i strejkeindberetningen under nr. 0570
anførte Anders Vinther, der var på Rhodos. Heller ikke i forbindelse med
senere arbejdsnedlæggelser på virksomheden har der været tale om, at aftalte
feriedage er blevet suspenderet, d.v.s. at lønningschefens meddelelse ikke er
blevet fulgt op. Ved senere arbejdsnedlæggelser er der dog ikke i
strejkeindberetningerne anført »F« ved feriedage, der har været
aftalt til afholdelse efter strejkens iværksættelse, men det har været
accepteret, at ferien er blevet afholdt med feriepenge, og feriedagene er
blevet trukket på feriedagslisterne. Der er imidlertid blevet stillet krav om
bod.
Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at der foreligger en
erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og at de deltagende derfor
har forskyldt bod efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1. Dette må også gælde
for de ansatte, ud for hvem der i strejkeindberetningen (bilag 1) er anført
et »F«. Klagerne har herved henvist til den i Ugeskrift for
Retsvæsen 1987, s. 130 ff, gengivne højesteretsdom og John Heilbruuns
ferielovskommentar (1990), side 138, hvorefter ferieafholdelse og udbetaling
af feriegodtgørelse suspenderes i tilfælde, hvor lønmodtageren på tidspunktet
for den forud aftalte ferieperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.
Herefter må der betales bod for aftalte feriedage under arbejdsnedlæggelsen,
medmindre ferien var påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens
iværksættelse. Den ovennævnte skrivelse fra Arbejdstilsynet af 17. november
1982 kan ikke føre til andet resultat, og klagernes standpunkt støttes af
Arbejdstilsynets senere skrivelse af 9. juni 1988, hvorefter ferie i tilfælde
af en strejkesituation ikke kan påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens
iværksættelse. Det kan lægges til grund, at virksomhedens praksis siden
arbejdsnedlæggelsen i september-oktober 1989 er blevet ændret, og at
virksomheden før da havde misforstået de regler, der er gældende på området.
Klagerne har herved anført, at det er fast praksis inden for området, at der
betales bod i overensstemmelse med det standpunkt, klagerne gør gældende i
denne sag. Indklagede har ikke dokumenteret nogen herfra afvigende kutyme på
TULIP slagterierne.
Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det i den ovennævnte
højesteretsdoms begrundelse er fremhævet, at der var tale om en praksis,
hvorefter en lovlig iværksat arbejdsstandsning medfører, at ferie derefter
ikke kan påbegyndes, men at der i nærværende sag er tale om en anden
situation, idet arbejdsgiveren her har accepteret, at der kan afholdes
aftalte feriedage under en arbejdsnedlæggelse. Denne sag angår derfor
spørgsmålet, om der skal betales bod, hvor ferien er afholdt med
arbejdsgiverens tilladelse, og dette bestrides af indklagede. Indklagede gør
gældende, at der efter tillidsmandens forklaring siden 1970'erne har været en
kutyme på virksomheden, hvorefter forud aftalte feriedage afholdes også under
en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, således at feriedagene er trukket
i feriedagslisterne, og bod ikke er krævet herfor. Det må formodes, at
begrundelsen har været, at virksomheden har ment sig retligt forpligtet, og
der er som følge heraf skabt en kutyme eller sædvaneretlig praksis, som
virksomheden ikke uden videre kan bryde. Dette støttes af, at virksomheden
efter den her omhandlede arbejdsnedlæggelse ikke har fastholdt, at de ansatte
ikke må afholde aftalt ferie, der ikke er påbegyndt senest samtidig med
arbejdsnedlæggelsen. Det tyder på, at det i virkeligheden passer virksomheden
ganske godt, at feriedage, der er aftalt forud for en arbejdsnedlæggelse,
afholdes i en periode, hvor virksomheden i øvrigt på grund af strejken ligger
stille. Allerede fordi der på virksomheden er fast praksis for, at aftalt
ferie holdes under en arbejdsnedlæggelse, må indklagedes påstand tages til
følge. I øvrigt er der efter indklagedes opfattelse ikke hjemmel for at kræve
bod i et tilfælde, hvor arbejdsgiveren har accepteret feriens afholdelse,
således som det her er sket. Klagerne kunne have meddelt, at ferierne var
suspenderet, men dette har man ikke gjort. Indklagede har særlig anført, at
formålet med bodstruslen er at påvirke de ansatte til at præstere det stykke
arbejde, de er forpligtet til. Hvis de efter aftale med arbejdsgiveren holder
ferie, har de imidlertid ingen arbejdsforpligtelse, og det ville da være
absurd at pålægge bod. Selv om man måtte antage, at aftalt ferie blev
suspenderet af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, måtte der alligevel
ske bodsfritagelse for feriedagene, når arbejdsgiveren som her har accepteret
ferien afholdt.
Arbejdsretten skal udtale:
Det må lægges til grund, at TULIP slagteriernes ledelse i forbindelse med
den her omhandlede overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse
med en mangeårig praksis ved virksomheden har anset den før
arbejdsnedlæggelsen bindende aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først
er påbegyndt efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse
omstændigheder er klagerne ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor
de ansatte havde fået godkendt ferie. Arbejdsretten tager derfor de
indklagedes påstand til følge og pålægger alene sædvanlig bod i det omfang,
der ikke var tale om godkendt ferie.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund,
frifindes for betaling af bod for de dage, hvor forbundets medlemmer havde
fået godkendt ferie fra virksomheden. I øvrigt skal hver af de på bilag 1
anførte arbejdere betale en bod, der fastsættes til 27 kr. for hver time, de
har deltaget i arbejdsstandsningen.
Boden tilfalder Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
I sagsomkostninger skal klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP
Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Efter en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Tulip
slagterierne rejstes sædvanlig krav om bod. Under sagen gjorde
arbejdstagersiden gældende, at der ikke skulle betales bod for de dage, hvor
arbejdere havde fået godkendt ferie fra virksomheden.
Det lagdes til grund, at virksomhedens ledelse i forbindelse med den i
-017n foreliggende arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse med mangeårig
praksis ved virksomheden havde anset den før arbejdsnedlæggelsen bindende
aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først var påbegyndt efter
arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse omstændigheder fandtes
arbejdsgiversiden ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor de
ansatte havde fået godkendt ferie.
Under denne sag har klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Tulip
Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, nedlagt påstand om, at de i den
overenskomststridige arbejdsnedlæggelse deltagende medlemmer af Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (bilag 1) skal betale en efter rettens skøn
fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra torsdag
den 28. september 1989.
Officielle noter
(* 1)
Lignende dokumenter
- Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriselskabet DANISH CROWN A.m.b.A., Odense afdeling, Grindsted afdeling, Års afdeling, Fåborg afdeling, Hobro afdeling, Vojens afdeling, Horsens afdeling, Hjørring afdeling, Slagteriselskabet ROYAL DANISH - QUALITY A/S Viby afdeling og Herning afdeling (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen). Dommere: Søren Christensen, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Henrik Lind, Jørn-Oluf Olsen, Strube og Per Sørensen (retsformand). Bod 1.2.1.1. Forligsinstitutionen Arbejdsnedlæggelser i protest mod vedtagelse af mæglingsforslag fandtes ikke at have savnet rimelig begrundelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2 bodsnedsættelse/fritagelse sket og 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket (* 1) (* 2) Arbejdsnedlæggelser som protest mod opmandskendelse fandtes at have savnet rimelig begrundelse. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for et antal medlemmer af arbejdsgiverforeningerne (advokat Niels Finn Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Ole Espersen, Gade, Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap, Kurt Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriregion Syd A.m.b.a. (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Bæhring, Annette Elmer, Poul Fl. Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Nielsen, Albæk Petersen og Steen A. Rasmussen. Faglig voldgift. Kollektiv Arbejdsret, generelt. En overenskomsts betalingsbestemmelser kan ikke fraviges til skade for arbejdstageren ved lokalaftale.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Forældelse. Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. Virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB-Center I/S, Risskov (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Steen A. Rasmussen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn). Retsinformation · 24. september 1997