Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriregion Syd A.m.b.a. (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Bæhring, Annette Elmer, Poul Fl. Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Nielsen, Albæk Petersen og Steen A. Rasmussen. Faglig voldgift. Kollektiv Arbejdsret, generelt. En overenskomsts betalingsbestemmelser kan ikke fraviges til skade for arbejdstageren ved lokalaftale.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriregion Syd A.m.b.a. (advokat Niels
Nehrkorn). Dommere: Bæhring, Annette Elmer, Poul Fl. Hansen, Hornslet
(retsformand), Erik Nielsen, Albæk Petersen og Steen A. Rasmussen. Faglig
voldgift. Kollektiv Arbejdsret, generelt. En overenskomsts
betalingsbestemmelser kan ikke fraviges til skade for arbejdstageren ved
lokalaftale.(* 1) (* 2)
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet indklaget Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for
Slagteriregion Syd A.m.b.a. med påstand om, at Slagteriregion Syd A.m.b.a.
skal efterbetale det i overenskomstens bestemmelser om skifteholdsdrift punkt
7 fastsatte søn- og helligdagstillæg for perioden fra 19. april 1990 til 21.
januar 1991.
Indklagede har påstået frifindelse.
De i klagernes påstand nævnte overenskomstbestemmelser, der var indeholdt
i den fra 1987 til 1991 gældende overenskomst, lyder således:
»7. Holddriftsarbejde inden for et søn- og helligdagsdøgn betales med
et tillæg på kr. 40,00 pr. time.
Herudover ydes de for hverdage normale skifteholdstillæg for 2. og 3.
skift.«
Om sagens nærmere omstændigheder er det oplyst, at der i slutningen af
1989 var behov for en produktionsudvidelse på den indklagede virksomhed. Man
startede derfor et mindre nathold, der arbejdede fra søndag aften til fredag
morgen. Dette nathold fik det nævnte tillæg på 40 kr. pr. time for arbejde i
søndagsdøgnet.
I begyndelsen af 1990 ønskede virksomheden en betydelig udvidelse af
natholdet, og natholdet fik at vide, at arbejdsugen af omkostningsmæssige
Læs alt
hensyn skulle omlægges fra arbejde søndag nat til arbejde fredag nat.
Natholdet ville imidlertid helst arbejde fra søndag aften til fredag
morgen for at kunne holde fri fredag aften, og man var villige til at frasige
sig 40 kr.-tillægget for arbejde i søndagsdøgnet, da man var indforstået med
at bytte lige over med timerne fra fredag aften til søndag aften.
På et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde den 8. januar 1990 blev der
nedsat et udvalg til udarbejdelse af oplæg om indførelse af holddrift. Der
blev herefter i begyndelsen af februar 1990 afholdt et orienteringsmøde med
de berørte medarbejdere med henblik på at lægge arbejdsugen fra mandag aften
til lørdag morgen, og på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde den 15.
februar 1990 orienterede man fra virksomhedens side om opstart på nathold i
udbening, pakkeri m.v. Natholdet skulle herefter begynde mandag den 26.
februar 1990. De berørte medarbejdere fik udleveret skrivelser, hvoraf
fremgik, at natholdets arbejdsuge fra mandag den 26. februar 1990 var fra
mandag aften til lørdag morgen, og at medarbejdere, der blev overflyttet til
natholdet, ligeledes skulle starte mandag den 26. februar.
Problemerne omkring fastsættelse af arbejdstiden for natholdet var
herefter årsag til en arbejdsnedlæggelse, der blev behandlet på et
ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde den 16. februar 1990. Resultatet blev,
at de udsendte breve blev tilbagekaldt, og natholdet foreløbig udsat.
På et nyt samarbejdsudvalgsmøde den 5. marts 1990 meddelte virksomheden,
at man af produktionsmæssige årsager fortsat ønskede etableret nat/aftenhold
i udbening og pakkeri, og man fremlagde til drøftelse et oplæg med fem
alternative muligheder, der var beskrevet således:
»1. aftenhold 5 dage/uge
Arbejdstid 7,00 timer/dag excl. spisepause
Start mandag ca. 15:30
Slut fredag ca. 22:50
2. aftenhold 4 dage/uge
Arbejdstid 8 timer 45 min./dag, excl. spisepause
Start mandag ca. kl. 15:30
Slut fredag ca. kl. 0.35
3. nathold 5 dage/uge (start søndag aften uden overtidsbetaling).
Der er enighed mellem parterne om, at »overtidsbetaling« her
sigter til det i sagen omhandlede 40 kroners tillæg .
Arbejdstid 7,00 timer/dag, excl. spisepause
Start søndag ca. kl. 23:00
Slut fredag ca. kl. 6:20
4. Nathold 5 dage/uge (start mandag aften)
Arbejdstid 7,00 timer/dag, excl. spisepause
Start mandag ca. kl. 23:00
Slut lørdag ca. kl. 6:20
5. nathold 4 dage/uge
Arbejdstid 8 timer 45 min./dag, excl. spisepause
Start mandag ca. kl. 21:15
Slut fredag ca. kl. 6:20'
Af referatet fra mødet den 5. marts 1990 fremgår følgende: »......
Tillidsmanden meddelte, at man ikke kunne akceptere de fremlagte forslag
og tilføjede, at forslag 2, 3 og 5 var direkte overenskomststridige.
Dette tilbageviste virksomheden helt klart og ingen kunne dokumentere
disse påstande, som senere måtte betegnes som grundløse.
Virksomheden anførte, at der direkte i overenskomsten er anført, at
forslag 2 og 5 kan gennemføres, når der er lokal enighed herom.
Med hensyn til forslag 3, så er der bestemt ikke enighed mellem
organisationerne om den holdning NNF her har indtaget.
Tillidsmanden meddelte, at man måske kunne akceptere forslag 1, hvis dette
skete på fuld frivillig basis således, at medarbejderne frit kan melde sig
til denne løsning.
Dette kunne virksomheden kun delvist akceptere, man vil gå langt ad
frivillighedens vej men er der ikke tilstrækkelig tilslutning fra
medarbejderside og hvis ikke de pågældende medarbejdere kan udføre det
omtalte arbejde, kan det blive nødvendigt yderligere at udvælge medarbejdere
jfr. overenskomstens muligheder for holddrift og varsling mv.
Virksomheden beklagede iøvrigt meget tillidsmandens afvisning af hele
oplægget og kunne desværre konstatere, at man fra B-siden ikke havde fremlagt
nogen form for forslag til løsning og åbenbart heller ikke havde ændret
holdning, siden man for godt 2 uger siden sidst havde drøftet disse forhold.
Begge parter er positivt forpligtet til at finde en løsning og dette skal
helst ske i et fortsat godt samarbejde, ellers kan virksomheden se sig
nødsaget til at varsle og etablere holddriftsordning udfra de muligheder som
overenskomsten giver - i så fald vil man vælge den løsning som er skitseret i
forslag 1.
Dette var virksomheden klar over ville gå imod mange medarbejderes ønsker,
men hvis man lokalt og fra NNF's side fortsat vil blokere en sådan løsning,
havde virksomheden ikke noget andet valg.
En løsning efter forslag 1 vil passe godt i produktionsforløbet og vil
iøvrigt være mindre omkostningskrævende, end en løsning hvor man arbejder på
direkte nathold.
Virksomheden foreslog igen, at man frit lod de implicerede medarbejdere
vælge hvilken form for holddrift man helst vil arbejde under, i så fald er
der, efter virksomhedens opfattelse, ingen tvivl om, at langt de fleste
vælger forslag 3 eller forslag 5.
På den måde fik man også en god løsning på problemerne, uden at man
yderligere skadede det ellers så gode samarbejde på virksomheden !
Dette kunne man ikke umiddelbart akceptere fra B-siden og man anmodede om
lidt længere tid til overvejelser af forholdene.......«
For at finde en løsning foreslog tillidsmanden og virksomheden herefter,
at man på forsøgsbasis indførte en 4 dages uge, og et forslag om en
lokalaftale om nathold med en 4-dages uge på 35 timer fra mandag til fredag
morgen blev sendt til behandling i NNF og SALA men efter det oplyste afvist
af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.
Efter fortsatte drøftelser blev der herefter den 19. april 1990 mellem
virksomheden og tillidsmanden indgået en »Lokalaftale om arbejde på
nathold«, hvorefter der skulle arbejdes i overensstemmelse med det
ovenfor nævnte oplægs forslag 3. Efter det oplyste havde Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet ikke været inddraget i drøftelserne, og
aftalens tekst, der er konciperet af virksomheden, er udarbejdet i samråd med
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger.
Om betalingen siges det i lokalaftalen:
»Betalingen vil være overenskomstens normale akkord- og timeløn med
tillæg for skiftehold på kr. 10,34 pr. time.......
Parterne er bekendt med at organisationerne er uenige om overenskomstens
fortolkning i forbindelse med ovennævnte aftale, og der er derfor enighed om,
at aftalen, uden yderligere konsekvenser, kan ophøre med een uges varsel, når
en afklaring mellem organisationerne foreligger.«
Aftalen blev godkendt på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde samme
dag.
Den følgende dag anmodede tillidsmanden forbundet om at få afklaret
betalingsspørgsmålet, og forbundets lokalafdeling indsendte den 20. april
1990 lokalaftalen til NNF Slagtergruppen med følgende bemærkning:
»Da vi ikke kan blive enige med slagteriet om tillægget på de 40 kr.,
for at arbejde om natten fra søndag til mandag, er vi enige med dem om at
lade vore hovedorganisationer om at afgøre dette spørgsmål, så jeg må anmode
jer om en afgørelse.«
Spørgsmålet blev herefter første gang behandlet på et organisationsmøde
den 9. maj 1990. Af mødereferatet fremgår, at sagen var sendt til udtalelse
hos virksomheden, og at forbundet ville blive informeret, når der forelå et
svar.
Det viste sig, at organisationerne ikke kunne blive enige. Derimod opstod
tilsvarende problemer på andre virksomheder, herunder virksomheder, hvor
etablerede aften/nathold var flyttet fra en hverdags aften til søndag aften.
Overenskomstparterne blev herefter enige om at lade en faglig voldgift
generelt tage stilling til betalingsspørgsmålet.
Opmandskendelsen blev afsagt den 21. januar 1991. I kendelsen udtaler
opmanden:
»Overenskomstens § 3 punkt g giver adgang til flytning af hele
arbejdsdage ved lokale aftaler, og parterne er enige om, at man ved reglens
indføjelse i overenskomsten alene tænkte på såkaldte »indeklemte«
arbejdsdage.
I de i sagen omhandlede tilfælde har man ændret holddriftsplanerne,
således at arbejdsugen fast går fra søndag aften til fredag aften i stedet
for fra mandag morgen til lørdag morgen. En sådan ændring kan indarbejdes i
den årlige holddriftsplan, og den kan efter opmandens opfattelse ikke anses
som omfattet af overenskomstens § 3 punkt g.
At arbejdsugen for det kontinuerlige holddriftsarbejde ændres til at
begynde søndag aften, kan ikke føre til, at ugens første hold fra søndag
aften til mandag morgen ikke er holddriftsarbejde.
Opmanden er således enig med forbundet i, at der ikke er hjemmel til ved
lokale aftaler at ændre holddriftsbestemmelsernes regel om søndagstillæg, og
forbundets påstand tages derfor til følge.
Opmanden finder resultatet bestyrket ved, at Arbejdsgiverforeningerne i
skrivelsen af 25. september 1990 har erkendt, at der skal betales
søndagstillæg, hvis ændringen sker efter virksomhedernes ønske. Det kan vel
forekomme urimeligt, at en af arbejderne ønsket ændring ikke kan ske uden
forøget lønudgift for arbejdsgiveren, men arbejderne kan efter almindelige
arbejdsretlige principper ikke på egen hånd aftale lavere lønninger, end
overenskomsterne foreskriver. I de i sagen omhandlede tilfælde har
arbejdsgiverne ret til at afvise arbejdernes ønske om ændring af
arbejdstiden, og endelig er der en mulighed for, at der ved forhandling
mellem overenskomstparterne kan aftales en fravigelse af overenskomsten i de
enkelte tilfælde.'
Ved kendelsen bestemtes det herefter, at Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger skal anerkende, at det i overenskomstens bestemmelser
om skifteholdsdrift punkt 7 fastsatte søn- og helligdagstillæg skal betales
for alt holddriftsarbejde inden for et søn- og helligdagsdøgn, uanset om
arbejdet er fastlagt med accept af eller efter ønske fra arbejderne.
Umiddelbart efter voldgiftskendelsen ændrede virksomheden arbejdstiden for
natholdet således, at natholdet starter mandag aften og slutter lørdag
morgen, d.v.s. den ordning, der i det tidligere nævnte oplæg til
samarbejdsudvalgsmødet den 5. marts 1990 var anført under 4.
Ligeledes umiddelbart efter voldgiftskendelsen anmodede tillidsmanden
virksomheden om at efterbetale tillægget for holddrift i søndagsdøgnet, men
da dette blev afvist, rejste Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet på
ny sagen over for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger ved en skrivelse af 5.
februar 1991.
Klagerne har til støtte for påstanden om efterbetaling gjort gældende, at
der i den periode, hvor arbejdet på nathold foregik i overensstemmelse med
lokalaftalen af 19. april 1990, skulle være udbetalt et tillæg på 40 kr. i
timen for holddriftsarbejde i søndagsdøgnet. Der foreligger hverken
passivitet fra forbundets side med hensyn til kravets rejsning eller nogen
reel fortolkningstvivl, der kan begrunde, at efterbetalingskravet ikke fuldt
ud kan gennemføres. Heller ikke selve lokalaftalens indgåelse er til hinder
for kravet.
Klagerne har herved i første række anført, at lokalaftalen ikke kan
fortolkes som et afkald på efterbetaling, hvis uenigheden om overenskomstens
fortolkning - som det skete ved voldgiftskendelsen - blev afklaret til fordel
for arbejdstagernes standpunkt. Det kan lægges til grund, at virksomheden og
tillidsmanden ved indgåelsen af lokalaftalen havde hver sin opfattelse, og
det fremgår ikke udtrykkeligt af aftalen, at den indebar et så vidtgående og
særpræget afkald, som indklagede hævder. Indklagede må have bevisbyrden for
den således hævdede fortolkning, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Virksomheden var både efter tillidsmandens udtalelser under
samarbejdsudvalgsmødet den 5. marts 1990 og efter bemærkningen i lokalaftalen
om uenigheden mellem organisationerne om overenskomstfortolkningen klar over
tillidsmandens og forbundets holdning til betalingsspørgsmålet. Hvis det var
virksomhedens tanke, at der i forbindelse med lokalaftalen skulle gives et
forhåndsafkald på et eventuelt efterbetalingskrav, havde det været enkelt
udtrykkeligt at skrive det, ligesom det havde været naturligt at sikre sig
forbundets tilslutning hertil. Det er et almindeligt arbejdsretligt princip,
at man ikke ved lokalaftale kan fravige overenskomsternes
betalingsbestemmelser til skade for arbejdstagerne. Dette må antages at have
været virksomheden bekendt, og har i hvert fald været kendt for Slagteriernes
Arbejdsgiverforeninger, der medvirkede ved lokalaftalens formulering.
Koncipisten har således kendt det nævnte arbejdsretlige princip, og det har
formodningen for sig, at Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger ikke har
medvirket til indgåelse af en overenskomststridig aftale. Bestemmelsen i
lokalaftalen om opsigelse »uden yderligere konsekvenser« henviser
naturligt til det korte opsigelsesvarsel, og indklagede må i hvert fald som
koncipist bære risikoen for uklarhed om, hvorledes aftalen skal forstås.
Subsidiært har klagerne anført, at indklagede ikke kunne få medhold, selv
om aftalen skulle forstås som et afkald på efterbetalingen. Dette følger af,
at en sådan aftale som ovenfor anført ville være overenskomststridig, hvorfor
der ikke kan støttes ret på den. Dette gælder så meget mere, når
arbejdsgiverparten - som det må antages her - har været bekendt hermed, men
ville også gælde, selv om dette ikke var tilfældet.
Endelig har klagerne overfor det af indklagede fremførte synspunkt om god
tro hos virksomheden med hensyn til overenskomstfortolkningen bestridt denne
gode tro, under henvisning til, at parterne under voldgiftssagen var enige
om, at man ved indføjelse af § 3 punkt g i overenskomsten alene tænkte på de
såkaldte »indeklemte« arbejdsdage, jf. citatet af kendelsen
ovenfor.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at
lokalaftalen blev indgået under hensyn til, at medarbejderne hellere ville
arbejde søndag nat end fredag nat. Virksomheden havde ingen
produktionsmæssige ønsker om denne ordning, men var indforstået hermed,
såfremt bytningen var omkostningsneutral. Virksomheden ville ikke betale
søndagstillægget på 40 kr. i timen og var på baggrund af den i
voldgiftskendelsen nævnte § 3 punkt g i overenskomsten i god tro med hensyn
til, at man efter overenskomsten kunne bytte timerne lige over. Resultatet af
den faglige voldgift viste noget andet. Det betyder imidlertid ikke, at der
ikke var tvivl, og i en sådan situation må virksomhedens gode tro føre til
fritagelse for et efterbetalingskrav. Den i kendelsen omtalte enighed mellem
parterne om baggrunden for overenskomstens § 3 punkt g blev først opnået
under den faglige voldgiftssag.
Indklagede har endvidere anført, at aftalen fra virksomhedens side blev
indgået under den forudsætning, at der ikke kunne kræves efterbetaling, og
det er denne forudsætning der er kommet til udtryk i formuleringen om
opsigelse »uden yderligere konsekvenser.« Efter indklagedes
opfattelse må parterne i lige grad bære risikoen ved en eventuel uklarhed om
aftalens forståelse. Hvis tillidsmanden mente, at tillægget i givet fald
skulle efterbetales, burde han have sørget for, at denne opfattelse var
kommet til udtryk.
Specielt om den ovennævnte skrivelse af 20. april 1990 fra forbundets
lokalafdeling til NNF Slagtergruppen har indklagede anført, at virksomheden
først blev bekendt med denne skrivelse efter opmandskendelsens afsigelse.
Hvis det havde været virksomheden bekendt, at der var uenighed om, hvorvidt
tillægget i givet fald skulle efterbetales, ville man omgående have opsagt
lokalaftalen. Også af den grund bør indklagede frifindes.
Arbejdsretten skal udtale:
Af de grunde, der er anført af klagerne, og som er gengivet ovenfor,
finder Arbejdsretten, at klagerne må have medhold i påstanden om
efterbetaling.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Slagteriregion Syd A.m.b.a. skal efterbetale det i overenskomstens
bestemmelser om skifteholdsdrift punkt 7 fastsatte søn- og helligdagstillæg
for perioden fra 19. april 1990 til 21. januar 1991.
I sagsomkostninger skal indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for
Slagteriregion Syd A.m.b.a., betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 79, Rise Faglig Voldgift s. 355, K.
90.377 (A 1991, s.104), K. 7969 (A 1977, s. 48).
Lignende dokumenter
- Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriselskabet DANISH CROWN A.m.b.A., Odense afdeling, Grindsted afdeling, Års afdeling, Fåborg afdeling, Hobro afdeling, Vojens afdeling, Horsens afdeling, Hjørring afdeling, Slagteriselskabet ROYAL DANISH - QUALITY A/S Viby afdeling og Herning afdeling (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen). Dommere: Søren Christensen, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Henrik Lind, Jørn-Oluf Olsen, Strube og Per Sørensen (retsformand). Bod 1.2.1.1. Forligsinstitutionen Arbejdsnedlæggelser i protest mod vedtagelse af mæglingsforslag fandtes ikke at have savnet rimelig begrundelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997