Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen, Wahl og Westergaard.

DOM nr 3789 af 27/10/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.

Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets

Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge

Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for

et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere:

Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen,

Wahl og Westergaard.

Ved klageskrift af 4. juni 1986 har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets

Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,

Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal

medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten i anledning af, at de pågældende

medlemmer har nedlagt arbejdet den 22. april, den 28. og 29. april og den 30.

april 1986.

Klagerne har påstået de strejkende pålagt bod.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, har nedlagt påstand om, at der ikke ikendes bod.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Omkring årsskiftet 1985/86 blev det klart, at der på grund af ordrenedgang

skulle afskediges 22 medarbejdere på virksomheden. Heraf blev 15 straks

afskediget, medens resten forventedes at ophøre ved naturlig afgang.

I anledning af afskedigelserne blev der den 14. april indgået følgende

aftale mellem virksomhedens direktør og fællestillidsmanden:

A F T A L E

»Ved ansættelse af nye timelønnede medarbejdere i produktionen, skal

medarbejdere, som tidligere har været ansat, og som er afskediget p.g.a.

arbejdsmangel, tilbydes gen-ansættelse, dersom følgende kan opfyldes:

1/ At medarbejderen fortsat er ledig på det ønskede tidspunkt.

Læs alt

2/ At medarbejderen efter værkførerens skøn er egnet til det ledige

arbejde.«

Kort før den 22. april skulle der ansættes 5 medarbejdere. Besættelse af

disse stillinger skete ved, at 1 afskediget blev genansat, medens 4 blev

nyantaget.

Dette førte til arbejdsnedlæggelse den 22. april, men arbejdet blev

genoptaget den 23. april, og et fællesmøde berammet til afholdelse samme dag

blev derfor aflyst.

Den 28. april blev der igen ansat en ny medarbejder, og arbejdet blev

herefter påny nedlagt kl. 13.00. Arbejdet blev genoptaget den 30. april kl.

7.00, men atter nedlagt kl. 8.30.

På et fællesmøde den 30. april erkendte man fra arbejdstagerside, at

arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge

de strejkende at genoptage arbejdet den 5. maj ved normal arbejdstids

begyndelse.

Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at de to første

arbejdsnedlæggelser var sket i protest mod virksomhedens ansættelses- og

afskedigelsespolitik, medens den sidste strejke skyldtes, at funktionærer

havde udført en del af de strejkendes arbejde. Dette blev bestridt fra

arbejdsgiverside, hvorfra man i øvrigt gjorde gældende, at

arbejdsnedlæggelserne var led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt

fra arbejdstagerside.

Arbejdet blev genoptaget den 5. maj i overensstemmelse med det givne

pålæg. Der blev den 6. maj afholdt et møde mellem virksomhedens ledelse og

repræsentanter for de ansatte, hvor man dels gennemgik hændelsesforløbet,

dels fra de ansattes side redegjorde for problemerne set fra de timelønnedes

side, og der opnåedes enighed om forskellige forslag til løsning af

problemerne. Af mødereferatet fremgår blandt andet, at man fra ledelsens side

fremførte, at de foretagne ansættelser var sket til job, der ikke svarede til

de job, som tidligere medarbejdere var afskediget fra. Mødet sluttede med, at

der blev appelleret til, at alle parter glemte utilfredsheden -

»begraver øksen« - og at der ved fælles indsats skabtes tryghed i

ansættelsen.

Produktionschef J. C. Houborg har forklaret, at man tidligere har anvendt

princippet om fortrinsvis at genansætte tidligere afskedigede medarbejdere.

Det blev aftalt, at dette princip skulle nedfældes skriftligt, men han ved

ikke, hvem der tog initiativ hertil. Ved de første ansættelser skulle der

vist antages 5, heraf blev 4 nyansat. Der var flere til samtale, men

værkførerne skønnede ikke, at de var egnede. Såvidt han husker, var der

overvejende tale om nye arbejdspladser. Han husker ikke årsagen til

arbejdsnedlæggelsen den 28. - 29. april, men det var vistnok en ansættelse.

Den 29. april bad han funktionærer hjælpe med at tage varer ned fra hylder og

afsende dem til kunder. Han var med til mødet den 6. maj. Formålet var at

finde en bedre måde at løse problemerne på. Han mener ikke, at dette møde kan

have bibragt de ansatte den opfattelse, at man ikke ville forfølge

arbejdsnedlæggelserne.

Fællestillidsmand Jytte Christensen har forklaret, at hun bortset fra 1 år

har været ansat i virksomheden fra 1972 og indtil maj i år. Baggrunden for

aftalen af 14. april 1986 var, at der havde været uro, fordi virksomheden

ofte ansatte nye medarbejdere i stedet for at genansætte. Da der kom ny

direktør, som ønskede ro, blev man enige om den indgåede aftale. Den 22.

april skulle der ansættes en kvinde i montageafdelingen, hvor vidnet selv var

ansat. Der var tidligere foretaget afskedigelser, og folkene spurgte, hvorfor

der var ansat en ny. Hun gik til værkføreren, som erklærede, at han ikke

kunne bruge nogen af de afskedigede. Hun nævnte en række navne, og

værkføreren svarede, at dem havde han ikke tænkt på. Der var ikke tale om nyt

arbejde, og flere af de afskedigede er senere blevet genansat. Den 28. april

skulle der ansættes en specialarbejder, men derom må hun henvise til

tillidsmanden. Den 30. april sad hun i fællesmøde, da hun fik oplyst, at

arbejdet, som var blevet genoptaget, påny var blevet nedlagt, fordi nogle

funktionærer havde udført strejkearbejde. På mødet den 6. maj skulle man

diskutere, hvordan man undgik uro på arbejdspladsen.

Tillidsmand Finn Hansen har forklaret, at der var afskediget en række

medlemmer af Specialarbejderforbundet. Den 28. april blev der nyansat en

SID'er. Værkføreren præsenterede den nyansatte. Derefter gik de ansatte til

fagligt møde og nedlagde senere arbejdet. Der var ikke tale om en ny

funktion, og den nye mand blev vist ansat til almindeligt forefaldende

arbejde. Vidnet rettede henvendelse til værkføreren, som erklærede, at han

ikke kunne bruge nogen af de afskedigede, men senere er flere af dem blevet

genansat.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at det er erkendt, at

arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Arbejdsnedlæggelserne den 22.

april og den 28. og 29. april skyldtes begge ansættelser af personale, som

virksomheden havde foretaget. Begge arbejdsnedlæggelser er sket i protest mod

virksomhedens ansættelsespolitik, og det kan ikke være afgørende, at de angik

forskellige ansættelser. Arbejdsnedlæggelsen den 30. april blev begrundet

med, at funktionærer havde udført strejkeramt arbejde. Virksomheden har ikke

anvendt funktionærer i selve produktionen, men alene søgt at afbøde de værste

virkninger for kunderne. Alle arbejdsnedlæggelserne må ses som et led i en

systematisk aktion i protest mod ansættelsespolitikken. Der er derfor

grundlag for at pålægge bod efter § 12, stk. 2 in fine, selv om arbejdet blev

genoptaget den 5.maj.

Den indgåede aftale af 14. april overlader det til værkførerens skøn, om

en afskediget medarbejder var egnet til ledigt arbejde. Værkførerne har den

22. april fundet, at kun en af de ledige stillinger kunne besættes med en

tidligere medarbejder og fandt ingen tidligere medarbejdere egnet til den

stilling, som skulle besættes den 28. april. Virksomheden har derfor ikke

handlet i strid med den indgåede aftale.

Mødet den 6. maj tog ikke sigte på at afslutte den tidligere konflikt, men

drejede sig om, hvorledes man kunne undgå en lignende situation i fremtiden,

hvilket også fremgår af formuleringen af den afsluttende passus i referatet.

Der er derfor intet grundlag for at lade boden bortfalde.

De indklagede har til støtte for deres påstand principalt anført, at

arbejdsnedlæggelserne ikke var forårsaget af generel utilfredshed med

forholdene på virksomheden. Arbejdsnedlæggelserne den 22. april og den 28. og

29. april skyldtes ganske vist begge nyansættelser, men det var reaktioner på

to forskellige handlinger, og arbejdsnedlæggelsen den 30. april havde en helt

anden årsag. Der foreligger således ikke en systematisk aktion, og pålæggelse

af bod er derfor udelukket efter § 12, stk. 2, sidste punktum.

Selv om arbejdsnedlæggelserne anses som led i en systematisk aktion, skal

boden bortfalde efter § 12, stk. 2, 3. punktum. Der var indgået en aftale om,

at ledige stillinger skulle tilbydes tidligere ansatte, hvis de var egnet til

det ledige arbejde. Værkførerne har imidlertid slet ikke udøvet dette skøn

ved de omhandlede ansættelser. Virksomheden har således ikke efterlevet

aftalen og derved begået overenskomstbrud.

De ansatte har i hvert fald måttet tro, at virksomheden ikke efterlevede

aftalen om genantagelse af tidligere medarbejdere, når den kort efter

aftalens indgåelse ansatte et antal nye medarbejdere. Også det på mødet den

6. maj passerede taler for at lade boden bortfalde.

Arbejdsretten skal udtale:

Arbejdsnedlæggelserne den 22. april og den 28. og 29. april havde fælles

baggrund i utilfredshed med, at der trods den indgåede aftale blev foretaget

nyansættelser og må derfor anses for led i en systematisk aktion, selv om det

angik forskellige ansættelser. Arbejdsnedlæggelsen den 30. april, der var

afledt af forhold i forbindelse med de tidligere arbejdsnedlæggelser, må

efter omstændighederne også anses som led i den systematiske aktion.

Bodspålæggelse er derfor ikke udelukket på grund af bestemmelsen i § 12, stk.

2, sidste punktum.

Ved aftalen af 14. april 1986 var der givet de tidligere ansatte, som var

afskediget på grund af arbejdsmangel, en vis fortrinsret ved fremtidige

ansættelser. Værkførerne var herefter ikke helt frit stillet ved besættelse

af ledige stillinger. Selv om det efter bevisførelsen ikke direkte kan

fastslås, at virksomheden ved ansættelserne den 22. og 28. april har handlet

i strid med den indgåede aftale, har de ansatte i hvert fald haft rimelig

grund til at tro, at aftalen ikke blev efterlevet. Herefter findes

arbejdstagerne, som genoptog arbejdet i overensstemmelse med det pålæg, der

blev givet på fællesmødet, ikke at burde pålægges bod.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., findes at burde betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Der pålægges ikke de indklagede medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund

bod.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klagerne, Dansk

Arbejdsgiverforening.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.475 (note 182), s.480 (note 192) s.594

(note 22), K 10.830, K 86456, K 10.250 (A 1985 s.39).

Lignende dokumenter