Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen, Wahl og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.
Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets
Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge
Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for
et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere:
Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen,
Wahl og Westergaard.
Ved klageskrift af 4. juni 1986 har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets
Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens indklaget
Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,
Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal
medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten i anledning af, at de pågældende
medlemmer har nedlagt arbejdet den 22. april, den 28. og 29. april og den 30.
april 1986.
Klagerne har påstået de strejkende pålagt bod.
De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, har nedlagt påstand om, at der ikke ikendes bod.
Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Omkring årsskiftet 1985/86 blev det klart, at der på grund af ordrenedgang
skulle afskediges 22 medarbejdere på virksomheden. Heraf blev 15 straks
afskediget, medens resten forventedes at ophøre ved naturlig afgang.
I anledning af afskedigelserne blev der den 14. april indgået følgende
aftale mellem virksomhedens direktør og fællestillidsmanden:
A F T A L E
»Ved ansættelse af nye timelønnede medarbejdere i produktionen, skal
medarbejdere, som tidligere har været ansat, og som er afskediget p.g.a.
arbejdsmangel, tilbydes gen-ansættelse, dersom følgende kan opfyldes:
1/ At medarbejderen fortsat er ledig på det ønskede tidspunkt.
Læs alt
2/ At medarbejderen efter værkførerens skøn er egnet til det ledige
arbejde.«
Kort før den 22. april skulle der ansættes 5 medarbejdere. Besættelse af
disse stillinger skete ved, at 1 afskediget blev genansat, medens 4 blev
nyantaget.
Dette førte til arbejdsnedlæggelse den 22. april, men arbejdet blev
genoptaget den 23. april, og et fællesmøde berammet til afholdelse samme dag
blev derfor aflyst.
Den 28. april blev der igen ansat en ny medarbejder, og arbejdet blev
herefter påny nedlagt kl. 13.00. Arbejdet blev genoptaget den 30. april kl.
7.00, men atter nedlagt kl. 8.30.
På et fællesmøde den 30. april erkendte man fra arbejdstagerside, at
arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge
de strejkende at genoptage arbejdet den 5. maj ved normal arbejdstids
begyndelse.
Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at de to første
arbejdsnedlæggelser var sket i protest mod virksomhedens ansættelses- og
afskedigelsespolitik, medens den sidste strejke skyldtes, at funktionærer
havde udført en del af de strejkendes arbejde. Dette blev bestridt fra
arbejdsgiverside, hvorfra man i øvrigt gjorde gældende, at
arbejdsnedlæggelserne var led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt
fra arbejdstagerside.
Arbejdet blev genoptaget den 5. maj i overensstemmelse med det givne
pålæg. Der blev den 6. maj afholdt et møde mellem virksomhedens ledelse og
repræsentanter for de ansatte, hvor man dels gennemgik hændelsesforløbet,
dels fra de ansattes side redegjorde for problemerne set fra de timelønnedes
side, og der opnåedes enighed om forskellige forslag til løsning af
problemerne. Af mødereferatet fremgår blandt andet, at man fra ledelsens side
fremførte, at de foretagne ansættelser var sket til job, der ikke svarede til
de job, som tidligere medarbejdere var afskediget fra. Mødet sluttede med, at
der blev appelleret til, at alle parter glemte utilfredsheden -
»begraver øksen« - og at der ved fælles indsats skabtes tryghed i
ansættelsen.
Produktionschef J. C. Houborg har forklaret, at man tidligere har anvendt
princippet om fortrinsvis at genansætte tidligere afskedigede medarbejdere.
Det blev aftalt, at dette princip skulle nedfældes skriftligt, men han ved
ikke, hvem der tog initiativ hertil. Ved de første ansættelser skulle der
vist antages 5, heraf blev 4 nyansat. Der var flere til samtale, men
værkførerne skønnede ikke, at de var egnede. Såvidt han husker, var der
overvejende tale om nye arbejdspladser. Han husker ikke årsagen til
arbejdsnedlæggelsen den 28. - 29. april, men det var vistnok en ansættelse.
Den 29. april bad han funktionærer hjælpe med at tage varer ned fra hylder og
afsende dem til kunder. Han var med til mødet den 6. maj. Formålet var at
finde en bedre måde at løse problemerne på. Han mener ikke, at dette møde kan
have bibragt de ansatte den opfattelse, at man ikke ville forfølge
arbejdsnedlæggelserne.
Fællestillidsmand Jytte Christensen har forklaret, at hun bortset fra 1 år
har været ansat i virksomheden fra 1972 og indtil maj i år. Baggrunden for
aftalen af 14. april 1986 var, at der havde været uro, fordi virksomheden
ofte ansatte nye medarbejdere i stedet for at genansætte. Da der kom ny
direktør, som ønskede ro, blev man enige om den indgåede aftale. Den 22.
april skulle der ansættes en kvinde i montageafdelingen, hvor vidnet selv var
ansat. Der var tidligere foretaget afskedigelser, og folkene spurgte, hvorfor
der var ansat en ny. Hun gik til værkføreren, som erklærede, at han ikke
kunne bruge nogen af de afskedigede. Hun nævnte en række navne, og
værkføreren svarede, at dem havde han ikke tænkt på. Der var ikke tale om nyt
arbejde, og flere af de afskedigede er senere blevet genansat. Den 28. april
skulle der ansættes en specialarbejder, men derom må hun henvise til
tillidsmanden. Den 30. april sad hun i fællesmøde, da hun fik oplyst, at
arbejdet, som var blevet genoptaget, påny var blevet nedlagt, fordi nogle
funktionærer havde udført strejkearbejde. På mødet den 6. maj skulle man
diskutere, hvordan man undgik uro på arbejdspladsen.
Tillidsmand Finn Hansen har forklaret, at der var afskediget en række
medlemmer af Specialarbejderforbundet. Den 28. april blev der nyansat en
SID'er. Værkføreren præsenterede den nyansatte. Derefter gik de ansatte til
fagligt møde og nedlagde senere arbejdet. Der var ikke tale om en ny
funktion, og den nye mand blev vist ansat til almindeligt forefaldende
arbejde. Vidnet rettede henvendelse til værkføreren, som erklærede, at han
ikke kunne bruge nogen af de afskedigede, men senere er flere af dem blevet
genansat.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at det er erkendt, at
arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Arbejdsnedlæggelserne den 22.
april og den 28. og 29. april skyldtes begge ansættelser af personale, som
virksomheden havde foretaget. Begge arbejdsnedlæggelser er sket i protest mod
virksomhedens ansættelsespolitik, og det kan ikke være afgørende, at de angik
forskellige ansættelser. Arbejdsnedlæggelsen den 30. april blev begrundet
med, at funktionærer havde udført strejkeramt arbejde. Virksomheden har ikke
anvendt funktionærer i selve produktionen, men alene søgt at afbøde de værste
virkninger for kunderne. Alle arbejdsnedlæggelserne må ses som et led i en
systematisk aktion i protest mod ansættelsespolitikken. Der er derfor
grundlag for at pålægge bod efter § 12, stk. 2 in fine, selv om arbejdet blev
genoptaget den 5.maj.
Den indgåede aftale af 14. april overlader det til værkførerens skøn, om
en afskediget medarbejder var egnet til ledigt arbejde. Værkførerne har den
22. april fundet, at kun en af de ledige stillinger kunne besættes med en
tidligere medarbejder og fandt ingen tidligere medarbejdere egnet til den
stilling, som skulle besættes den 28. april. Virksomheden har derfor ikke
handlet i strid med den indgåede aftale.
Mødet den 6. maj tog ikke sigte på at afslutte den tidligere konflikt, men
drejede sig om, hvorledes man kunne undgå en lignende situation i fremtiden,
hvilket også fremgår af formuleringen af den afsluttende passus i referatet.
Der er derfor intet grundlag for at lade boden bortfalde.
De indklagede har til støtte for deres påstand principalt anført, at
arbejdsnedlæggelserne ikke var forårsaget af generel utilfredshed med
forholdene på virksomheden. Arbejdsnedlæggelserne den 22. april og den 28. og
29. april skyldtes ganske vist begge nyansættelser, men det var reaktioner på
to forskellige handlinger, og arbejdsnedlæggelsen den 30. april havde en helt
anden årsag. Der foreligger således ikke en systematisk aktion, og pålæggelse
af bod er derfor udelukket efter § 12, stk. 2, sidste punktum.
Selv om arbejdsnedlæggelserne anses som led i en systematisk aktion, skal
boden bortfalde efter § 12, stk. 2, 3. punktum. Der var indgået en aftale om,
at ledige stillinger skulle tilbydes tidligere ansatte, hvis de var egnet til
det ledige arbejde. Værkførerne har imidlertid slet ikke udøvet dette skøn
ved de omhandlede ansættelser. Virksomheden har således ikke efterlevet
aftalen og derved begået overenskomstbrud.
De ansatte har i hvert fald måttet tro, at virksomheden ikke efterlevede
aftalen om genantagelse af tidligere medarbejdere, når den kort efter
aftalens indgåelse ansatte et antal nye medarbejdere. Også det på mødet den
6. maj passerede taler for at lade boden bortfalde.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsnedlæggelserne den 22. april og den 28. og 29. april havde fælles
baggrund i utilfredshed med, at der trods den indgåede aftale blev foretaget
nyansættelser og må derfor anses for led i en systematisk aktion, selv om det
angik forskellige ansættelser. Arbejdsnedlæggelsen den 30. april, der var
afledt af forhold i forbindelse med de tidligere arbejdsnedlæggelser, må
efter omstændighederne også anses som led i den systematiske aktion.
Bodspålæggelse er derfor ikke udelukket på grund af bestemmelsen i § 12, stk.
2, sidste punktum.
Ved aftalen af 14. april 1986 var der givet de tidligere ansatte, som var
afskediget på grund af arbejdsmangel, en vis fortrinsret ved fremtidige
ansættelser. Værkførerne var herefter ikke helt frit stillet ved besættelse
af ledige stillinger. Selv om det efter bevisførelsen ikke direkte kan
fastslås, at virksomheden ved ansættelserne den 22. og 28. april har handlet
i strid med den indgåede aftale, har de ansatte i hvert fald haft rimelig
grund til at tro, at aftalen ikke blev efterlevet. Herefter findes
arbejdstagerne, som genoptog arbejdet i overensstemmelse med det pålæg, der
blev givet på fællesmødet, ikke at burde pålægges bod.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., findes at burde betales af klagerne.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Der pålægges ikke de indklagede medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund
bod.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klagerne, Dansk
Arbejdsgiverforening.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.475 (note 182), s.480 (note 192) s.594
(note 22), K 10.830, K 86456, K 10.250 (A 1985 s.39).
Lignende dokumenter
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Arbejdsgiver idømt bod for ikke straks efter afsigelse af en voldgiftskendelse at have efterlevet denne.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. Politisk aktion(* 1) (* 2) Sædvanlig bod i anledning af deltagelse i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i protest med lovindgrebet i 1985. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ludvigsen og Herman A/S, Glostrup, A/S Rørbyg, København, Semco A/S, Brøndby, VVS Konsortiet I/S, Holte, og Poul Damgaard, Holte, (kontorchef H. Marstrand Dahl) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Degerbøl, Engelbrechtsen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Gert Kristensen, Strube og Wahl. Afgrelse truffet af: Arbejdsretten Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2., Faglig voldgift, Organisationsansvar 1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Organisationsansvar Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiverorganisation idømt 100.000 kr. i bod for overenskomststridig vejledning af sine medlemmer om forståelsen af overarbejdsbestemmelser.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 2.2. Sag afvist som hørende under faglig voldgift, da en afgørelse indebar en præjudiciel stillingtagen til fortolkningsspørgsmål. Teknisk Landsforbund (advokat Christian Harlang) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Storno A/S (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, H.G. Carlsen, Degerbøl, Arnold Hansen, Knap og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997