Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2)

DOM nr 3120 af 10/02/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-

og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

(advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen,

Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift.

Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke

at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2)

1. Ved klageskrift af 23. august 1991 har Landsorganisationen i Danmark

for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand:

Indklagede, Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, tilpligtes

at overholde gældende mæglingsregler og for brud herpå at betale en efter

rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Indklagede har påstået frifindelse.

2. Den mellem parterne gældende overenskomst indeholder i § 19 bl.a.

følgende mæglingsregler:

»Stk. 1. Organisationerne er enige om, at enhver uenighed af faglig

karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter

nedenstående regler.

Mægling skal i alle tilfælde - jfr. dog stk. 5 - foretages, såfremt en af

parterne forlanger det.

Stk. 2. Mæglingsudvalget skal bestå af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af

hver af de undertegnede organisationer.

Stk. 3. Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling

afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling. I København

indenfor en frist af 3 hverdage og i provinsen indenfor en frist af 5

hverdage.

Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået

og således, at repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes.

Læs alt

..........«

Der er mellem parterne enighed om, at de i stk. 3 indeholdte frister i

praksis hverken kan eller skal overholdes og således ikke er afgørende for

bedømmelsen af den foreliggende sag.

3. Af sagen fremgår, at der ved et lokalt forhandlingsmøde den 8. november

1990 på Strandhotel Frederiksminde i Præstø blev indgået forlig mellem

repræsentanter for parterne i nærværende sag om forskellige

uoverensstemmelser, hidrørende fra de forudsætninger, under hvilke hotellet

havde tiltrådt parternes overenskomst. Som led i forliget forpligtede

hotellet sig til at efterbetale 40.000 kr. i 3 rater på henholdsvis 13.000

kr., 13.000 kr. og 14.000 kr. Første rate skulle betales den 1. december

1990, medens der ikke var anført noget betalingstidspunkt for de øvrige to

rater.

Da første rate ikke blev betalt, sendte forbundet den 21. december 1990

følgende skrivelse til den indklagede arbejdsgiverforening:

»Vedr.: Deres medlem Hotel Frederiksminde.....

I henhold til paragraf 19 i overenskomsten mellem AHR og HRPS skal vi fra

RBF, Storstrøms amt, anmode om et mæglingsmøde.

Sagen drejer sig om opfyldelse af forhandlingsreferatet fra d.

8/11-90.....

Sagsfremstilling: .....

Sagen kan afsluttes mod, at der sker indbetaling til RBF..... inden 5.

januar 1991 på kr. 40.000 ialt samt ansættelsesbeviser for de personer, der

arbejder der på nuværende tidspunkt.

I modsat fald skal vi have berammet en møde dato for afholdelse af

mæglingsmøde.

Dette kan aftales kontorerne imellem og skal ske inden udgangen af januar

måned.....«

Indklagede fremsendte den 28. december 1990 kopi af mæglingsbegæringen til

hotellets indehaver med bemærkning om, at virksomheden ville »blive

kontaktet inden mæglingsmødets afholdelse.«

Som svar herpå modtog indklagede følgende skrivelse af 31. december 1990

fra hotellets indehaver:

»Vedr. Mæglingsbegæring.

Jeg vil herved meddele Dem, at jeg ikke har noget at gøre med Hotel

Frederiksminde ApS.

I må henvende Jer til Kreditforeningen Danmark, da de har taget hotellet

til brugelig pant, og derfor kører det videre, ved advokat Keld Nørrslet,

Præstø.«

Den 12. februar 1991 sendte indklagede herefter enslydende skrivelser til

hotellets indehaver og advokat Nørslet, Præstø, som repræsentant for

Kreditforeningen Danmark. I skrivelserne hed det:

»Vedr.: Mæglingsbegæring RBF ctr. AHR for Strandhotellet

Frederiksminde.

Ved skrivelse af 28. december 1990 oplyste AHR Strandhotellet om, at

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet ved skrivelse af 21. december

1990 har begæret

mægling vedrørende en række påståede overenskomstbrud.

Ved skrivelse af 31. december 1990 har Fru Lis Friberg, der står som ejer

af forretningen, meddelt AHR, at hun ikke længere har noget med virksomheden

at gøre. Endvidere er det oplyst, at virksomheden er taget til brugelig pant

af Kreditforeningen Danmark ved advokat Keld Nørslet, Præstø, som telefonisk

overfor AHR har tilkendegivet, at Kreditforeningen Danmark ikke hæfter for

eventuelle krav imod virksomheden.

AHR skal i denne anledning gøre opmærksom på, at AHR, i medfør af

overenskomstens § 19, er forpligtet til at medvirke ved fagretlig behandling

af mæglingssager rejst imod virksomheden, uanset om det måtte være Fru Lis

Friberg eller Kreditforeningen Danmark. Der vil blive berammet mæglingsmøde

til afholdelse snarest, og såfremt mægligssagen måtte blive afgjort med en

efterbetaling til forbundet, gøres der opmærksom på, at en sådan afgørelse er

umiddelbart eksigibel i henhold

til Arbejdsretslovens § 20, stk. 2.

AHR skal derfor opfordre Fru Lis Friberg og Kreditforeningen Danmark til

at få afklaret deres indbyrdes forhold med hensyn til hæftelse m.v., samt at

medvirke aktivt i forbindelse med afviklingen af mæglingssagen. Det kan i

denne forbindelse yderligere oplyses, at AHR's medlemmer i henhold til

vedtægternes § 17, § 18 og § 19 er forpligtet til at give møde og ubetinget

efterkomme trufne mæglingsafgørelser.

Nærmere oplysninger med hensyn til tid og sted for mæglingsmødets

afholdelse vil tilgå.«

Den 3. april 1991 blev der afholdt tvangsauktion over hotellet.

Den 12. april 1991 begærede Landsorganisationen i Danmark for klageren

fællesmøde afholdt. I skrivelsen herom til Dansk Arbejdsgiverforening

anførtes bl.a., at det »trods rykkere til AHR« ikke havde været

muligt at formå dem til at beramme møde »for opfølgning af

forhandlingsmødet.«

Det begærede fællesmøde blev afholdt den 31. maj 1991. I referatet fra

mødet hedder det bl.a.:

»Parterne bekræftede, at der på et forhandlingsmøde den 8. november

1990 var indgået aftale om, at virksomheden..... til fuld og endelig

afgørelse af ethvert krav parterne imellem indbetaler kr. 40.000,- incl.

feriepenge og søgnehelligdagsbetaling i perioden fra 7. juni 1989 til 8.

november 1990.

Beløbet blev imidlertid ikke indbetalt, hvorfor forbundet ved brev af 21.

december 1990 anmodede AHR om afholdelse af et mæglingsmøde i sagen.

På grund af vanskelighederne omkring ejerforholdene, idet virksomheden den

19. december 1990 af Kreditforeningen Danmark var taget til brugeligt pant og

3. april 1991 blev solgt på tvangsauktion, blev der ikke aftalt noget

mæglingsmøde i sagen. Dette uanset at AHR senest ved skrivelse af 12. februar

1991..... gjorde opmærksom på, at man var forpligtet til at afholde

mæglingsmøde.

AHR beklager, at det uanset foreningens bestræbelser ikke lykkedes at få

afholdt mæglingsmødet, men bekræfter på den givne foranledning på fællesmødet

det af den 8. november 1990 aftalte forlig. Arbejdersiden tog forbehold for

at videreføre sagen for så vidt angår det ikke afholdte mæglingsmøde.

Parterne er enige om, at det skyldige beløb i hvert fald på baggrund af

den stedfundne tvangsauktion den 3. april 1991 søges inddækket hos

Lønmodtagernes Garantifond.«

Det er oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond har afvist at dække kravet,

og at man i den anledning fra forbundets side overvejer et sagsanlæg mod

fonden.

4. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Afdelingsformand Birger Hansen har forklaret bl.a., at den normale

procedure ved fremsendelse af mæglingsbegæringer til den modstående

arbejdsgiverorganisation er, at begæringen indføres i en kontrolbog,

hvorefter man rykker telefonisk, hvis man efter 14 dages forløb ikke har

modtaget svar på begæringen. Der foretages ikke notering herom. Det er for

det meste en af kontorets damer, som rykker telefonisk. Resulterer samtalen

ikke i en afklaring, sættes sagen i erindring 8 dage frem. Vidnet har ikke

selv rykket foreningen i denne sag.

Souschef i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter Stephan Høy

Falsner har forklaret bl.a., at han jævnligt deltager i mæglingsmøder. Den

normale fremgangsmåde i foreningen er, at modtagne mæglingsbegæringer efter

registrering og afslutning af den indledende procedure går til berammelse med

henblik på at finde et passende tidspunkt for mæglingsmødets afholdelse. Man

prøver i forbindelse hermed at samle flere sager amtsvis til foretagelse

samme dag, idet dette er tidsbesparende. I den foreliggende sag opstod det

problem, som på grund af de senere års turbulens i branchen ikke så sjældent

opstår, nemlig at der står to parter over for hinanden, som gensidigt siger,

at det er den anden, der er den ansvarlige. Det giver problemer, da

foreningen jo er overenskomstmæssigt forpligtet til at medvirke til

afholdelse af mæglingsmøder, når begæring herom fremkommer. Vidnet er ikke

personligt blevet rykket i denne sag og har spurgt det øvrige personale, om

nogen af disse er blevet rykket. Ingen har haft nogen erindring herom. Hver

enkelt sag lægges efter journalisering i en samlemappe for hvert amt, og her

lægges også efter ekspedition eventuelle lapper med telefoniske rykkere. Når

sagen gik i stå efter afsendelsen af de to skrivelser af 12. februar 1991 til

hotellets ejer og advokat Nørslet, må det skyldes, at den er »gået i

glemmebogen«, og at der nok ikke er kommet rykkere fra forbundet.

Tidligere sekretær i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

Sonja Timm har forklaret bl.a., at modtagne mæglingsbegæringer bliver indført

i en kolonnebog og lagt i et omslag samtidig med, at den pågældende

virksomhed bliver underrettet om begæringen. Disse samles amtsvis i dertil

indrettede samlemapper. Der er blevet rykket telefonisk fra forbundet for at

få mødet i denne sag berammet. Da hun modtog hotellets skrivelse af 31.

december 1990, kontaktede hun forbundet telefonisk og sagde til Birger

Hansen, at det vist var helt galt, og at hun var nødt til at snakke med

foreningens jurister om sagen. Hun holdt op i foreningen den 26. februar

1991.

Birger Hansen har bekræftet, at han er blevet underrettet om de specielle

forhold i denne sag.

5. Til støtte for påstanden har klageren anført, at sagens forløb viser,

at den indklagede arbejdsgiverforening har manglet vilje til at efterkomme

mæglingsbegæringen og således har tilsidesat den forpligtelse hertil, der

følger af overenskomstens § 19. Efter fremsendelsen af mæglingsbegæringen den

21. december 1990 hengik der lang tid med adskillige telefoniske rykkere,

uden at foreningen fik gjort noget ved sagen. Vel er det ikke overenskomstens

frister, man forlanger overholdt, men en mæglingsbegæring skal efterkommes,

så snart det er praktisk muligt, hvilket vil sige, når der er plads i

kalenderen. Det gælder ikke mindst i en situation som den foreliggende, hvor

sagen drejede sig om et uomtvistet lønkrav i form af et efterbetalingskrav på

40.000 kr. Fra forbundets side havde man endda fastsat en frist for

fastsættelse af en mødedato helt frem til udgangen af januar 1991. Alligevel

skete der i realiteten ikke noget før fremsendelsen af fællesmødebegæringen

den 12. april 1991 og det derefter afholdte fællesmøde den 31. maj 1991. De

vanskeligheder, man fra indklagedes side henviser til som undskyldning for,

at der intet skete, var man bekendt med allerede i slutningen af december

1990. Af skrivelserne den 12. februar 1991 fremgår da også, at man var klar

over, at man uanset de opståede komplikationer var forpligtet til at medvirke

til mæglingsmødets afholdelse. Trods dette skete der ikke noget, fordi sagen

som forklaret af indklagedes souschef gik i glemmebogen. Ingen af de

undskyldninger, man har påberåbt sig, er acceptable undskyldninger. Man

skulle hurtigst muligt have indkaldt til det begærede mæglingsmøde, hvor man

så kunne have forsøgt at få forholdene afklaret. Allerede i den faste

Voldgiftsrets kendelse af 17. november 1927 i sag nr. 1121 blev det

fastslået, at en antagelse om, at et begæret mæglingsmøde ville blive

resultatløst, ikke kunne tjene som undskyldning for ikke at deltage i et

sådant møde.

6. Indklagede har anført, at det passerede ikke er udtryk for nogen

vægring fra indklagedes side mod at deltage i det begærede mæglingsmøde, og

at der heller ikke foreligger nogen bodspådragende fristoverskridelse. Fra

indklagedes side er man ganske enig i udgangspunktet: at der er pligt til at

møde op, når den anden part begærer mæglingsmøde afholdt. Men som erkendt af

klageren er de korte frister i overenskomsten ikke frister, som skal

overholdes. Det afhænger derfor af de konkrete omstændigheder, hvor hurtigt

en mæglingsbegæring kan og skal imødekommes. I den foreliggende sag var

omstændighederne specielle, idet virksomheden var taget til brugeligt pant af

kreditforeningen, som afviste at hæfte for kravet. Derfor forløb sagen ikke,

som den slags sager plejer at gøre, hvilket forbundet blev underrettet om

undervejs. Dette fremgår af Sonja Timms forklaring og er bekræftet af Birger

Hansen. I de to breve af 12. februar 1991 har indklagede klart sagt, at man

var nødt til at møde, når mægling var begæret. Af brevene fremgår, at man

ikke havde til hensigt at diskutere sagen mere med de to adressater, men at

man nu ville tage initiativ til at få mødet afholdt. Derefter skete der

ganske vist ikke mere inden fællesmødet den 31. maj 1991, hvilket skyldtes,

at sagen beklageligvis var gået i glemmebogen. Spørgsmålet er derfor, om

indklagede har pådraget sig et bodsansvar for denne forglemmelse? Da

forbundet var klager i sagen, havde det i den situation været naturligt, at

man havde rykket indklagede, inden man via Landsorganisationen i Danmark

begærede fællesmøde afholdt. Man burde have sendt indklagede et skriftligt

påkrav. I mangel heraf kan det efter Birger Hansens noget upræcise erindring

om, i hvilket omfang der er rykket telefonisk, ikke lægges til grund, at det

også er sket, efter at Birger Hansen af Sonja Timm var underrettet om de

opståede vanskeligheder i sagen. I modsætning til den af klageren påberåbte

sag nr. 1121 var der således ikke tale om nogen bevidst trænering af sagen,

hvis forløb heller ikke er udtryk for, at der var særlige medlemsinteresser,

der skulle plejes. I givet fald må der ved bodsudmålingen tages hensyn til

sagens særlige omstændigheder og bodsudmålingen i tidligere tilsvarende

sager, herunder sagerne nr. 9673 og 88.167

7.Arbejdsretten skal udtale:

Af overenskomstens § 19, stk. 1, fremgår, at mægling i alle tilfælde - med

en for denne sag betydningsløs undtagelse - skal foretages, såfremt en af

parterne forlanger det. Selv om der er enighed om, at de i overenskomstens §

19, stk. 3, indeholdte frister under nutidens forhold hverken kan eller skal

overholdes, viser de formelt endnu gældende meget korte frister for

mæglingsudvalgets sammentræde, at en begæring om afholdelse af mæglingsmøde

skal efterkommes snarest muligt.

I den foreliggende sag havde klageren i sin mæglingsbegæring af 21.

december 1990 fastsat frist til udgangen af januar 1991 for fastsættelse af

datoen for mæglingsmødets afholdelse, hvilket også under de i sagen oplyste

særlige omstændigheder må anses for en rimelig lang frist hertil. Uanset

dette fremsendte indklagede først den 12. februar 1991 opfordringer til sit

medlem og til den advokat, som repræsenterede brugspanthaveren, om at få

afklaret deres indbyrdes forhold og medvirke aktivt under mæglingssagen med

samtidig tilkendegivelse om, at der »vil blive berammet mæglingsmøde til

afholdelse snarest«, hvorefter sagen hos indklagede »gik i

glemmebogen« uden afholdelse af mæglingsmøde.

Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten, at indklagede - der ikke

til sin undskyldning kan påberåbe sig ikke at være blevet rykket

tilstrækkeligt for svar - har begået brud på de gældende mæglingsregler og i

den anledning pådraget sig et bodsansvar. Ved fastsættelsen af bodens

størrelse har retten taget hensyn dels til prisudviklingen siden afgørelserne

i sagerne 10.006 og 10.315, dels til det forhold, at indklagedes holdning

efter det foreliggende ikke kan tolkes som en bevidst tilsidesættelse af den

overenskomstmæssige forpligtelse til at deltage i mæglingsmøder. Boden

fastsættes herefter til 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, skal

overholde gældende mæglingsregler.

For brud på overenskomsten ved ikke at overholde disse regler skal

indklagede betale en bod på 25.000 kr. til Restaurations - og

Bryggeriarbejder Forbundet.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: K. 91.268.

Lignende dokumenter