Fagretlig behandling, Kollektiv overenskomst 1. Organisationsansvar 4.1. Arbejdsgiverorganisation idømt bod for overtrædelse af mæglingsregler(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Poul Erik Skov Christensen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod og Jørn-Oluf Olsen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fagretlig behandling, Kollektiv overenskomst 1.
Organisationsansvar 4.1. Arbejdsgiverorganisation idømt bod for overtrædelse
af mæglingsregler(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-
og Bryggeriarbejder Forbundet(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen
(retsformand), Poul Erik Skov Christensen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen,
Carsten Holm, Mads Kofod og Jørn-Oluf Olsen.
Lønmodtagerorganisationen indbragte arbejdsgiverorganisationen for
Arbejdsretten med påstand om bod for overenskomstbrud ved ikke at have
medvirket til udfærdigelse af mødereferat efter et mæglingsmøde 7/12-93 og
for ikke inden rimelig tid at have efterkommet en mæglingsbegæring, idet
indklagede som svar på en mæglingsbegæring af 25/2-94 forkastede 4 foreslåede
mødedatoer og foreslog mæglingsmøde afholdt 11/4-94. Indklagede gjorde
gældende, at mæglingsudvalget ikke var overenskomstmæssigt forpligtet til at
udfærdige mødereferat, og at nærmere angivne omstændigheder berettigede
indklagede til ikke at deltage i mæglingsmøde før 11/4-94.
Arbejdsretten statuerede, at der med overenskomstens henvisning til de
vejledende retningslinier for mæglingsmøder var skabt en forpligtelse for
mæglingemødedeltagerne til at medvirke til at udarbejde referat af
mæglingsmøder, hvilket også stemmer med almindelig fremgangsmåde. Indklagede
havde ikke godtgjort nogen rimelig grund for at fravige reglerne, hvorfor der
var begået overenskomstbrud. Overenskomstens frister for mæglingsmøder kan
efter praksis ikke forstås bogstaveligt, men det må anses for uberettiget, at
en overenskomstpart efter modpartens forslag om fire mødedatoer uden at
anføre helt specielle omstændigheder afviser at holde møde inden for mere end
6 uger efter mødebegæringen. Indklagedes behandling af mødebegæringen indebar
derfor også et overenskomstbrud. Boden fastsattes til 25.000 kr, idet der
blev taget hensyn til, at der på mødet den 7/12-93 var opstået en stemning,
som indklagedes folk ikke kunne antages alene at have været årsag til.
Læs alt
Sagen drejer sig om en arbejdsgiverorganisations overholdelse af
mæglingsreglerne.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, har nedlagt påstand om, at indklagede, Dansk
Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening, har begået overenskomstbrud ved ikke at have gennemført
mægling på mæglingsmøde den 7. december 1993 samt ved ikke inden rimelig tid
at have efterkommet Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af
25. februar 1994 om organisationsmøde, og at Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening pålægges bod for disse
overenskomstbrud.
De indklagede, Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening, har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING:
I bilag 2 til parternes overenskomst 1993 er indeholdt mæglingsregler med
bl.a. følgende bestemmelser:
»Mæglingsudvalg
Stk. 2. Mæglingsudvalget skal bestå af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af
hver af de undertegnede organisationer.
Mæglingsbegæringen bør have et sådant indhold, at det tydeligt fremgår,
hvad sagen drejer sig om. Der henvises til den af organisationerne
udarbejdede vejledning. Mæglingsudvalget skal have den berørte sag belyst ved
forelæggelse af alle relevante oplysninger og materialer, herunder
ansættelsesbeviser, vagtplaner og lønsedler.
Tidsfrister
Stk. 3. Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling
afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling. I København
indenfor en frist af 3 hverdage og i provinsen indenfor en frist af 5
hverdage.
Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået,
og således, at repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes.
Organisationsforhandling
Stk. 4. Opnås der ikke ved mægling en løsning på striden, skal
mæglingsudvalget straks henvise sagen til behandling mellem undertegnede
organisationer.
Forhandlingerne mellem organisationerne skal tage deres begyndelse
indenfor de samme tidsfrister, som er nævnt i stk.3.«
De vejledende retningslinier har denne formulering:
»Vejledende retningslinier for etablering og afvikling af
mæglingsmøder mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og
Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.
På et møde i september 1987 mellem formændene for forbundene under
Samvirket og formanden for AHR blev samarbejdet omkring mæglingssagerne
diskuteret. Der var enighed om, at betydelig flere sager kunne løses på
mæglingsmøderne under forudsætning af, at sagerne forinden mødet blev oplyst
og såfremt relevante oplysninger og relevant materiale var til stede på
mødet.
På denne baggrund foreslås det, at mæglingssager behandles ud fra følgende
retningslinier:
1. Mæglingsbegæringen bør indeholde beskrivelse af mæglingstemaet,
herunder en afgrænsning i forhold til de relevante bestemmelser i
overenskomsten. Udover henvisning til de relevante paragraffer i
overenskomsten bør der gives en kort skriftlig fremstilling af sagen og de
faktiske omstændigheder, der danner grundlag for sagen. Eksempelvis at det
samlede serveringspersonale aflønnes med fast timeløn.
Hvor det er muligt bør personkredsen afgrænses. Dette kan enten ske ved at
angive, hvilke grupper mæglingsbegæringen vedrører, jfr. eksemplet ovenfor,
eller, såfremt sagen kun angår enkeltpersoner, ved angivelse af navn.
2. Mæglingsbegæring bør indeholde oplysninger om, hvad der er gået forud
for begæringen, eksempelvis oplysning om forhandlinger, eller drøftelser med
virksomheden. Foreligger der referater heraf vedlægges disse.
3. På mæglingsmødet fremlægges relevant materiale i form af
ansættelsesbeviser, vagtplan, regulativer eller reglementer, lønsedler osv.
for de pågældende, der er omfattet af mæglingen.
4. Begge parter sikrer, at relevante oplysninger er tilvejebragt for at
sagen kan oplyses såvel fra arbejdstager- som fra arbejdsgiversiden.
5. Såfremt der under forhandlingerne på mæglingsmødet fremkommer nye
problemer, der ikke har været angivet i mæglingsbegæringen, bør disse,
såfremt mæglingsudvalget er enige herom, og problemerne er passende oplyst,
behandles på mødet og forsøges afviklet her, i stedet for at der skal
indkaldes til nyt mæglingsmøde.
6. Mæglingsreferat udfærdiges i afsnit, hvor parterne har opnået enighed
og i afsnit, hvor enighed ikke har kunnet opnås. I sidstnævnte tilfælde
laves, af hensyn til sagens videre forløb, et fyldigt referat, hvor såvel
arbejdstager som arbejdsgiversynspunkter refereres.«
Efter en mæglingsbegæring fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet
blev der den 7. december 1993 i restaurant Tinghallen, Viborg, startet et
mæglingsmøde med mæglingsmændene Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen for
arbejdsgiversiden og Benny Dall og Annette Lynge Jensen for
arbejdstagersiden. Mødet sluttede, uden at der blev udarbejdet referat,
hvilket Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet skriftligt samme dag
protesterede imod.
Den 21. december 1993 blev der holdt organisationsmøde om sagen, og
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet påstod herunder
organisationsansvar og bod herfor under henvisning til, at Hotel-, Restaurant
og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforenings mæglingsrepræsentanter havde
forladt mødet uden at medvirke til at udfærdige referat. Hotel-, Restaurant
og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening henviste til, at det ikke i
overenskomstens mæglingsregler er anført, at der skal udfærdiges referat, og
at det i den konkrete situation ikke havde været muligt at medvirke til det.
Der blev herefter på virksomheden holdt møder den 25. januar og 2. februar
1994, hvor der foregik tekniske behandlinger af mellemværender i virksomheden
foranlediget af den klage, der oprindelig var indeholdt i mæglingsbegæringen.
Den 25. februar 1994 begærede Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet
skriftligt organisationsmødet genoptaget og foreslog datoerne 7. og 16. marts
1994.
Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening svarede den
11. marts 1994 ved at foreslå den 11. april 1994 som dato for
organisationsmødet.
Efter at Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet under en
telefonsamtale havde foreslået datoerne 17. og 18. marts 1994 skrev forbundet
den 14. marts 1994 til Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening, at man ikke, jfr. 3-ugers fristen, kunne acceptere
mødedatoen den 11. april 1994, men ville begære fællesmøde om brud på
mæglingsreglerne.
Der blev den 24. marts 1994 holdt fællesmøde, dels om aflønningen af
tjenere i Tinghallen, dels om arbejdsgiverrepræsentanternes optræden på
mæglingsmødet den 7. december 1993 og endelig om arbejdsgiverforeningens
reaktion på Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af 25.
marts 1994 om organisationsmøde.
Under en faglig voldgiftssag mellem de samme organisationer - men om en
anden konflikt - har Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening i et processkrift i foråret 1994 gjort gældende, at
såvel mæglingsreglerne som vejledningen skal bidrage til afgørelsen af
fortolkningstvisten i den pågældende sag.
FORKLARINGER:
Benny Dall har bl.a. forklaret, at han er valgt gruppesekretær i
tjenergruppen i forbundet, der havde fremsat mæglingsbegæringen, fordi
Tinghallen ikke betalte reservetjenere og fastansatte i overensstemmelse med
overenskomsten.
Han og Annette Lynge Jensen kom den 7. december 1993 ca. et kvarter for
sent til mæglingsmødet, der var fastsat til kl. 14.00 eller 14.30. Mødet kom
til at vare ca. 1 1/2 time og bestemt ikke 3 timer. Han havde forestillet
sig, at man skulle begynde med at aftale, hvordan mødet skulle
tilrettelægges, men i stedet begyndte arbejdsgiverrepræsentanterne med at
bestride, at der overhovedet var nogen sag, og diskutere, om virksomheden
havde pligt til at dokumentere for eksempel i form af fakturaer, således som
forbundet havde bedt om i mæglingsbegæringen.
Han tilkendegav, at forbundet ønskede, at Tinghallens direktør eller
bogholder/regnskabsfører samt overtjeneren, Kaj Broberg, blev afhørt.
Direktør Tommy Petersen kom til stede og havde 2-3 mapper med. Tommy
Petersen blev spurgt, om han havde dokumentation for lønnen til
reservetjenerne, det vil sige dokumentation for omsætningstal, udgifter samt
oversigt over, hvilke reservetjenere, der var brugt hvornår. Han svarede, at
han havde det med. Derefter kom han med en meget kontant kritik af
mæglingsudvalget, som han mente var udueligt og inkompetent til sin opgave.
Han sagde, at de kunne mødes i København, underforstået til et
organisationsmøde, og gik derpå fra mødelokalet.
Under den efterfølgende diskussion i udvalget bad Benny Dall
arbejdsgiverforeningens folk pålægge virksomheden at fremlægge dokumentation
for omsætningen, men Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen mente, at der blot
til organisationsmødet kunne laves en beregning. Der opstod en heftig
ordveksling og en presset stemning, men han har ikke beskyldt de andre
mæglingsmænd for at være uduelige eller inkompetente.
Han gentog sit ønske om at føre de øvrige vidner, der var til stede på
virksomheden, men blev afvist. Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen afviste
også at være med til at skrive referat, hvor parternes uenighed blandt andet
med hensyn til pålæg om dokumentation blev præciseret.
Ved organisationsmødet den 21. december 1993 havde Tommy Petersen de samme
mapper med. Det var et meget omfattende materiale, og sagen blev derfor sendt
til teknisk beregning i virksomheden, hvor man holdt de 2 møder i
januar-februar 1994. Herefter kunne man i forbundet beregne de konkrete krav.
Når han i begæringen af 25. februar 1994 henviste til en 3-ugers regel,
var det fordi der efter en tidligere diskussion var indgået en mundtlig
aftale mellem organisationerne om, at det var acceptabelt, hvis et møde blev
holdt indenfor 3 uger.
De vejledende regler bliver brugt mellem organisationerne.
Den lønstrid, som sagen oprindelig drejede sig om, er forligt under et
lokalt møde.
John K. Poulsen har bl.a. forklaret, at han har været restauratør i cirka
25 år og lige så længe har deltaget i organisationsarbejde, herunder som
mæglingsmand for Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening. Han har en virksomhed af samme karakter som Tinghallen.
Han syntes, indkaldelsen til mæglingsmøde var mangelfuld, fordi den ikke
angav hvilke personer, den drejede sig om, kun en masse paragraffer. Han og
Gunnar B. Simonsen havde fra kl. 13.30 et formøde med Tommy Petersen, der
fortalte, at han havde betalt det lokale tjenerforbund en check på 482 kr.
til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Da forbundets mæglingsmænd kom, bad han om at få præciseret kravene, men
de kunne ikke fortælle, hvilke tjenere og hvilke arrangementer,
underbetalingen skulle vedrøre. De nægtede først, at forbundet havde modtaget
en check, men sagde senere, at den ikke vedrørte de krav, der nu blev rejst.
Tommy Petersen kom til stede, men ville af hensyn til diskretionen overfor
sine kunder ikke som krævet vise sine fakturaer for de sidste otte
arrangementer. Der blev lidt skænderi herom, og han og Gunnar B. Simonsen
støttede restauratøren. Han har ikke hørt Tommy Petersen sige, at forbundets
mæglingsmænd var inkompetente eller uduelige, eller at han først ville komme
med dokumentationen til organisationsmødet. Han sagde, at han tidligere havde
været i København.
Gunnar B. Simonsen talte i enrum med Tommy Petersen. De kom tilbage og
sagde, at de ikke umiddelbart kunne finde tallene, og at det ville tage flere
timer at rense papirerne for kundernes navne. Derfor ville
arbejdgiverforeningens mæglingsmænd ikke pålægge restauratøren at fremlægge
fakturaer.
Benny Dall fastholdt, at han ville se fakturaerne, og der opstod en
diskussion, hvorunder Benny Dall blandt andet sagde, at
arbejdsgiverforeningens folk var uduelige og inkompetente.
Han og Gunnar B. Simonsen følte sig herved så chikaneret, at de rejste sig
og gik. Mødet havde da, inclusive formødet med restauratøren, varet i 3
timer. Det var på grund af chikaneringen, at de ikke ville deltage i en
fælles referatskrivning. Han foreslog, at parterne kunne skrive hver deres,
og han skrev, straks han kom hjem, et referat, som han sendte til Hotel-,
Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening.
Gunnar B.Simonsen har bekræftet John Poulsens forklaring om mødet. Tommy
Petersens mapper havde ikke noget med sagen at gøre, men var om et
arrangement den følgende dag.
Da han var ude for at tale med Tommy Petersen, prøvede han forgæves at
finde overtjeneren, der således ikke kunne være afhørt i mæglingsudvalget.
Han og John Poulsen ville helst have sagen forligt på et mæglingsmøde. Det
blev sagt på mødet, at virksomheden gerne senere ville fremlægge materiale,
men ikke fakturaerne, fordi de indeholdt oplysninger, der ikke kom de ansatte
ved.
Annette Lynge Jensen har forklaret, at Tommy Petersen udtalte sig negativt
om alt og alle. Hun er sikker på, at han brugte ordet uduelig om forbundets
mæglingsmænd. Hun har ikke hørt Benny Dall bruge ordene uduelig og
inkompetent og ikke set ham hidse sig op.
Det var hendes indtryk, at arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd ikke turde
pålægge Tinghallens direktør noget.
Bob David Nedergaard har forklaret, at man organisationerne imellem har
drøftet mødeberammelser, og at det herunder er nævnt, at berammelse af møder
burde ske inden 3 uger efter begæringen. Da der herefter kom en
cirkulæreskrivelse fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet om, at
møder skulle afholdes inden 3 uger, protesterede Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, og der er aldrig indgået nogen
aftale om frister.
PARTERNES ARGUMENTER:
Klagerne har til støtte for påstandene gjort gældende, at det under sagen
må lægges til grund, at John K. Poulsen og Gunnar B. Simonsen forlod mødet,
uden at de begærede afhøringer var foretaget, uden at sagen var
realitetsbehandlet, og uden at der blev udarbejdet referat. Hotel-,
Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening har ikke godtgjort, at
mæglingsmændene havde rimelig anledning til vægringen.
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets ønske om at få nedfældet
uoverensstemmelserne følger vejledningen til mæglingsreglerne og stemmer i
øvrigt også med almindelig praksis.
Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening har således
ikke gennemført mæglingen, hvilket har medført forsinkelse i
sagsbehandlingen. Der bør idømmes bod for dette overenskomstbrud.
Det er ligeledes uberettiget og bodspådragende, at Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening ikke har imødekommet forbundets
anmodning om organisationsmøde indenfor de første cirka 6 uger på trods af
forslag om fire mødedatoer.
De indklagede har heroverfor anført, at der ikke i overenskomsten er pligt
for mæglingsudvalget til at udfærdige referat af mæglingsmøde. Vejledningen
fra 1987 er ikke en del af overenskomsten, og Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforenings standpunkt i den faglige
voldgiftssag fra 1994 om et helt andet spørgsmål indeholder ikke en
anerkendelse af vejledningen som en del af overenskomsten.
Der var i øvrigt ingen anledning for arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd
til at give virksomheden noget pålæg, fordi Tommy Petersen senere ville give
oplysninger til dokumentation.
Hele det langvarige mæglingsmødes forløb gjorde det klart, at der ikke
kunne komme noget resultat ud af det, og det kan i hvert fald på denne
baggrund ikke bebrejdes arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd, at de forlod
mødet som en umiddelbar reaktion på Benny Dalls ringeagtsytringer.
De mange møder i sagen og den tid, der allerede den 25. februar 1994 var
brugt til den, gør, at det ikke kan kritiseres, at Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening foreslog organisationsmøde den 11.
april 1994 og afviste at deltage i møde nogen af de i øvrigt foreslåede
datoer.
Hvis der skal idømmes bod i sagen, må der på grund af de undskyldende
omstændigheder være tale om en meget mild bod.
ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION:
Med overenskomstens henvisning til de vejledende retningslinier for
mæglingsmøder er der skabt en forpligtelse for mæglingsmødedeltagerne til at
medvirke til at udarbejde referat af mæglingsmøder, hvilket også stemmer med
almindelig fremgangsmåde.
Det er ikke fra Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforenings side godtgjort, at der har været rimelig grund for
foreningens repræsentanter til at fravige reglen for så vidt angår
mæglingsmødet den 7. december 1993, og indklagede må derfor betale bod for
overenskomstbruddet.
Overenskomstens frister for afholdelse af blandt andet organisationsmøder
kan efter praksis ikke forstås bogstaveligt, men det må anses for
uberettiget, at en overenskomstpart efter modpartens forslag om fire
mødedatoer uden at anføre helt specielle omstændigheder afviser at holde
mødet indenfor mere end 6 uger efter mødebegæringen, der først bliver
besvaret efter 14 dage. Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforenings behandling af organisationsmødebegæringen af 25.
februar 1994 indebærer derfor også et overenskomstbrud, der må tages i
betragtning ved fastsættelsen af boden.
Arbejdsretten finder, at boden bør fastsættes til 25.000 kr. Der er herved
bl.a. taget hensyn til, at der på mødet den 7. december 1993 var opstået en
ophidset stemning, som arbejdsgiversidens folk ikke kan antages alene at have
været årsag til.
Thi kendes for ret
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant og
Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at der er begået
overenskomstbrud ved, at Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening ikke gennemførte mægling ved udfærdigelse af referat for
mæglingsmødet den 7. december 1993, og ved ikke indenfor rimelig tid af have
efterkommet Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af 25.
februar 1994 om organisationsmøde.
Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening skal for
disse overenskomstbrud betale en bod på 25.000 kr. til Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet.
I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) (Ingen henvisninger)
Lignende dokumenter
- Organisationsansvar 4.1.(* 1)(* 2) Arbejdsgiverorganisation idømt bod på 20.000 kr. for ikke rettidigt at have medvirket til at gennemføre mægling. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Korporationen af Restauratører i København og Omegn, Borgergade 34, st.tv. 1306 København K. (advokat Jesper Teisen) Dommere: Peter Andersen, Marie-Louise Andreasen (retsformand), Dresling, Arnold Hansen, Erik Jensen, Terkel Lund-Nielsen og Sarroe. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Faglig voldgift. Kutyme. Organisationsansvar 4.1.(* 1)(* 2) Organisationsfjendtlig virksomhed. Organisationsforhold. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at acceptere fagforbunds lokale afdelingers ret til at indkalde til mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, Carsten Holm, Jens Pors, Benny Rosberg, Aage Spang-Hanssen og Willy Strube Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026