Spring til indhold

Retsinformation

Fagretlig behandling, Kollektiv overenskomst 1. Organisationsansvar 4.1. Arbejdsgiverorganisation idømt bod for overtrædelse af mæglingsregler(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Poul Erik Skov Christensen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod og Jørn-Oluf Olsen.

DOM nr 3915 af 02/02/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fagretlig behandling, Kollektiv overenskomst 1.

Organisationsansvar 4.1. Arbejdsgiverorganisation idømt bod for overtrædelse

af mæglingsregler(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-

og Bryggeriarbejder Forbundet(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen

(retsformand), Poul Erik Skov Christensen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen,

Carsten Holm, Mads Kofod og Jørn-Oluf Olsen.

Lønmodtagerorganisationen indbragte arbejdsgiverorganisationen for

Arbejdsretten med påstand om bod for overenskomstbrud ved ikke at have

medvirket til udfærdigelse af mødereferat efter et mæglingsmøde 7/12-93 og

for ikke inden rimelig tid at have efterkommet en mæglingsbegæring, idet

indklagede som svar på en mæglingsbegæring af 25/2-94 forkastede 4 foreslåede

mødedatoer og foreslog mæglingsmøde afholdt 11/4-94. Indklagede gjorde

gældende, at mæglingsudvalget ikke var overenskomstmæssigt forpligtet til at

udfærdige mødereferat, og at nærmere angivne omstændigheder berettigede

indklagede til ikke at deltage i mæglingsmøde før 11/4-94.

Arbejdsretten statuerede, at der med overenskomstens henvisning til de

vejledende retningslinier for mæglingsmøder var skabt en forpligtelse for

mæglingemødedeltagerne til at medvirke til at udarbejde referat af

mæglingsmøder, hvilket også stemmer med almindelig fremgangsmåde. Indklagede

havde ikke godtgjort nogen rimelig grund for at fravige reglerne, hvorfor der

var begået overenskomstbrud. Overenskomstens frister for mæglingsmøder kan

efter praksis ikke forstås bogstaveligt, men det må anses for uberettiget, at

en overenskomstpart efter modpartens forslag om fire mødedatoer uden at

anføre helt specielle omstændigheder afviser at holde møde inden for mere end

6 uger efter mødebegæringen. Indklagedes behandling af mødebegæringen indebar

derfor også et overenskomstbrud. Boden fastsattes til 25.000 kr, idet der

blev taget hensyn til, at der på mødet den 7/12-93 var opstået en stemning,

som indklagedes folk ikke kunne antages alene at have været årsag til.

Læs alt

Sagen drejer sig om en arbejdsgiverorganisations overholdelse af

mæglingsreglerne.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, har nedlagt påstand om, at indklagede, Dansk

Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening, har begået overenskomstbrud ved ikke at have gennemført

mægling på mæglingsmøde den 7. december 1993 samt ved ikke inden rimelig tid

at have efterkommet Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af

25. februar 1994 om organisationsmøde, og at Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening pålægges bod for disse

overenskomstbrud.

De indklagede, Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

I bilag 2 til parternes overenskomst 1993 er indeholdt mæglingsregler med

bl.a. følgende bestemmelser:

»Mæglingsudvalg

Stk. 2. Mæglingsudvalget skal bestå af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af

hver af de undertegnede organisationer.

Mæglingsbegæringen bør have et sådant indhold, at det tydeligt fremgår,

hvad sagen drejer sig om. Der henvises til den af organisationerne

udarbejdede vejledning. Mæglingsudvalget skal have den berørte sag belyst ved

forelæggelse af alle relevante oplysninger og materialer, herunder

ansættelsesbeviser, vagtplaner og lønsedler.

Tidsfrister

Stk. 3. Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling

afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling. I København

indenfor en frist af 3 hverdage og i provinsen indenfor en frist af 5

hverdage.

Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået,

og således, at repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes.

Organisationsforhandling

Stk. 4. Opnås der ikke ved mægling en løsning på striden, skal

mæglingsudvalget straks henvise sagen til behandling mellem undertegnede

organisationer.

Forhandlingerne mellem organisationerne skal tage deres begyndelse

indenfor de samme tidsfrister, som er nævnt i stk.3.«

De vejledende retningslinier har denne formulering:

»Vejledende retningslinier for etablering og afvikling af

mæglingsmøder mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og

Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.

På et møde i september 1987 mellem formændene for forbundene under

Samvirket og formanden for AHR blev samarbejdet omkring mæglingssagerne

diskuteret. Der var enighed om, at betydelig flere sager kunne løses på

mæglingsmøderne under forudsætning af, at sagerne forinden mødet blev oplyst

og såfremt relevante oplysninger og relevant materiale var til stede på

mødet.

På denne baggrund foreslås det, at mæglingssager behandles ud fra følgende

retningslinier:

1. Mæglingsbegæringen bør indeholde beskrivelse af mæglingstemaet,

herunder en afgrænsning i forhold til de relevante bestemmelser i

overenskomsten. Udover henvisning til de relevante paragraffer i

overenskomsten bør der gives en kort skriftlig fremstilling af sagen og de

faktiske omstændigheder, der danner grundlag for sagen. Eksempelvis at det

samlede serveringspersonale aflønnes med fast timeløn.

Hvor det er muligt bør personkredsen afgrænses. Dette kan enten ske ved at

angive, hvilke grupper mæglingsbegæringen vedrører, jfr. eksemplet ovenfor,

eller, såfremt sagen kun angår enkeltpersoner, ved angivelse af navn.

2. Mæglingsbegæring bør indeholde oplysninger om, hvad der er gået forud

for begæringen, eksempelvis oplysning om forhandlinger, eller drøftelser med

virksomheden. Foreligger der referater heraf vedlægges disse.

3. På mæglingsmødet fremlægges relevant materiale i form af

ansættelsesbeviser, vagtplan, regulativer eller reglementer, lønsedler osv.

for de pågældende, der er omfattet af mæglingen.

4. Begge parter sikrer, at relevante oplysninger er tilvejebragt for at

sagen kan oplyses såvel fra arbejdstager- som fra arbejdsgiversiden.

5. Såfremt der under forhandlingerne på mæglingsmødet fremkommer nye

problemer, der ikke har været angivet i mæglingsbegæringen, bør disse,

såfremt mæglingsudvalget er enige herom, og problemerne er passende oplyst,

behandles på mødet og forsøges afviklet her, i stedet for at der skal

indkaldes til nyt mæglingsmøde.

6. Mæglingsreferat udfærdiges i afsnit, hvor parterne har opnået enighed

og i afsnit, hvor enighed ikke har kunnet opnås. I sidstnævnte tilfælde

laves, af hensyn til sagens videre forløb, et fyldigt referat, hvor såvel

arbejdstager som arbejdsgiversynspunkter refereres.«

Efter en mæglingsbegæring fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet

blev der den 7. december 1993 i restaurant Tinghallen, Viborg, startet et

mæglingsmøde med mæglingsmændene Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen for

arbejdsgiversiden og Benny Dall og Annette Lynge Jensen for

arbejdstagersiden. Mødet sluttede, uden at der blev udarbejdet referat,

hvilket Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet skriftligt samme dag

protesterede imod.

Den 21. december 1993 blev der holdt organisationsmøde om sagen, og

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet påstod herunder

organisationsansvar og bod herfor under henvisning til, at Hotel-, Restaurant

og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforenings mæglingsrepræsentanter havde

forladt mødet uden at medvirke til at udfærdige referat. Hotel-, Restaurant

og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening henviste til, at det ikke i

overenskomstens mæglingsregler er anført, at der skal udfærdiges referat, og

at det i den konkrete situation ikke havde været muligt at medvirke til det.

Der blev herefter på virksomheden holdt møder den 25. januar og 2. februar

1994, hvor der foregik tekniske behandlinger af mellemværender i virksomheden

foranlediget af den klage, der oprindelig var indeholdt i mæglingsbegæringen.

Den 25. februar 1994 begærede Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet

skriftligt organisationsmødet genoptaget og foreslog datoerne 7. og 16. marts

1994.

Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening svarede den

11. marts 1994 ved at foreslå den 11. april 1994 som dato for

organisationsmødet.

Efter at Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet under en

telefonsamtale havde foreslået datoerne 17. og 18. marts 1994 skrev forbundet

den 14. marts 1994 til Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening, at man ikke, jfr. 3-ugers fristen, kunne acceptere

mødedatoen den 11. april 1994, men ville begære fællesmøde om brud på

mæglingsreglerne.

Der blev den 24. marts 1994 holdt fællesmøde, dels om aflønningen af

tjenere i Tinghallen, dels om arbejdsgiverrepræsentanternes optræden på

mæglingsmødet den 7. december 1993 og endelig om arbejdsgiverforeningens

reaktion på Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af 25.

marts 1994 om organisationsmøde.

Under en faglig voldgiftssag mellem de samme organisationer - men om en

anden konflikt - har Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening i et processkrift i foråret 1994 gjort gældende, at

såvel mæglingsreglerne som vejledningen skal bidrage til afgørelsen af

fortolkningstvisten i den pågældende sag.

FORKLARINGER:

Benny Dall har bl.a. forklaret, at han er valgt gruppesekretær i

tjenergruppen i forbundet, der havde fremsat mæglingsbegæringen, fordi

Tinghallen ikke betalte reservetjenere og fastansatte i overensstemmelse med

overenskomsten.

Han og Annette Lynge Jensen kom den 7. december 1993 ca. et kvarter for

sent til mæglingsmødet, der var fastsat til kl. 14.00 eller 14.30. Mødet kom

til at vare ca. 1 1/2 time og bestemt ikke 3 timer. Han havde forestillet

sig, at man skulle begynde med at aftale, hvordan mødet skulle

tilrettelægges, men i stedet begyndte arbejdsgiverrepræsentanterne med at

bestride, at der overhovedet var nogen sag, og diskutere, om virksomheden

havde pligt til at dokumentere for eksempel i form af fakturaer, således som

forbundet havde bedt om i mæglingsbegæringen.

Han tilkendegav, at forbundet ønskede, at Tinghallens direktør eller

bogholder/regnskabsfører samt overtjeneren, Kaj Broberg, blev afhørt.

Direktør Tommy Petersen kom til stede og havde 2-3 mapper med. Tommy

Petersen blev spurgt, om han havde dokumentation for lønnen til

reservetjenerne, det vil sige dokumentation for omsætningstal, udgifter samt

oversigt over, hvilke reservetjenere, der var brugt hvornår. Han svarede, at

han havde det med. Derefter kom han med en meget kontant kritik af

mæglingsudvalget, som han mente var udueligt og inkompetent til sin opgave.

Han sagde, at de kunne mødes i København, underforstået til et

organisationsmøde, og gik derpå fra mødelokalet.

Under den efterfølgende diskussion i udvalget bad Benny Dall

arbejdsgiverforeningens folk pålægge virksomheden at fremlægge dokumentation

for omsætningen, men Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen mente, at der blot

til organisationsmødet kunne laves en beregning. Der opstod en heftig

ordveksling og en presset stemning, men han har ikke beskyldt de andre

mæglingsmænd for at være uduelige eller inkompetente.

Han gentog sit ønske om at føre de øvrige vidner, der var til stede på

virksomheden, men blev afvist. Gunnar B. Simonsen og John K. Poulsen afviste

også at være med til at skrive referat, hvor parternes uenighed blandt andet

med hensyn til pålæg om dokumentation blev præciseret.

Ved organisationsmødet den 21. december 1993 havde Tommy Petersen de samme

mapper med. Det var et meget omfattende materiale, og sagen blev derfor sendt

til teknisk beregning i virksomheden, hvor man holdt de 2 møder i

januar-februar 1994. Herefter kunne man i forbundet beregne de konkrete krav.

Når han i begæringen af 25. februar 1994 henviste til en 3-ugers regel,

var det fordi der efter en tidligere diskussion var indgået en mundtlig

aftale mellem organisationerne om, at det var acceptabelt, hvis et møde blev

holdt indenfor 3 uger.

De vejledende regler bliver brugt mellem organisationerne.

Den lønstrid, som sagen oprindelig drejede sig om, er forligt under et

lokalt møde.

John K. Poulsen har bl.a. forklaret, at han har været restauratør i cirka

25 år og lige så længe har deltaget i organisationsarbejde, herunder som

mæglingsmand for Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening. Han har en virksomhed af samme karakter som Tinghallen.

Han syntes, indkaldelsen til mæglingsmøde var mangelfuld, fordi den ikke

angav hvilke personer, den drejede sig om, kun en masse paragraffer. Han og

Gunnar B. Simonsen havde fra kl. 13.30 et formøde med Tommy Petersen, der

fortalte, at han havde betalt det lokale tjenerforbund en check på 482 kr.

til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Da forbundets mæglingsmænd kom, bad han om at få præciseret kravene, men

de kunne ikke fortælle, hvilke tjenere og hvilke arrangementer,

underbetalingen skulle vedrøre. De nægtede først, at forbundet havde modtaget

en check, men sagde senere, at den ikke vedrørte de krav, der nu blev rejst.

Tommy Petersen kom til stede, men ville af hensyn til diskretionen overfor

sine kunder ikke som krævet vise sine fakturaer for de sidste otte

arrangementer. Der blev lidt skænderi herom, og han og Gunnar B. Simonsen

støttede restauratøren. Han har ikke hørt Tommy Petersen sige, at forbundets

mæglingsmænd var inkompetente eller uduelige, eller at han først ville komme

med dokumentationen til organisationsmødet. Han sagde, at han tidligere havde

været i København.

Gunnar B. Simonsen talte i enrum med Tommy Petersen. De kom tilbage og

sagde, at de ikke umiddelbart kunne finde tallene, og at det ville tage flere

timer at rense papirerne for kundernes navne. Derfor ville

arbejdgiverforeningens mæglingsmænd ikke pålægge restauratøren at fremlægge

fakturaer.

Benny Dall fastholdt, at han ville se fakturaerne, og der opstod en

diskussion, hvorunder Benny Dall blandt andet sagde, at

arbejdsgiverforeningens folk var uduelige og inkompetente.

Han og Gunnar B. Simonsen følte sig herved så chikaneret, at de rejste sig

og gik. Mødet havde da, inclusive formødet med restauratøren, varet i 3

timer. Det var på grund af chikaneringen, at de ikke ville deltage i en

fælles referatskrivning. Han foreslog, at parterne kunne skrive hver deres,

og han skrev, straks han kom hjem, et referat, som han sendte til Hotel-,

Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening.

Gunnar B.Simonsen har bekræftet John Poulsens forklaring om mødet. Tommy

Petersens mapper havde ikke noget med sagen at gøre, men var om et

arrangement den følgende dag.

Da han var ude for at tale med Tommy Petersen, prøvede han forgæves at

finde overtjeneren, der således ikke kunne være afhørt i mæglingsudvalget.

Han og John Poulsen ville helst have sagen forligt på et mæglingsmøde. Det

blev sagt på mødet, at virksomheden gerne senere ville fremlægge materiale,

men ikke fakturaerne, fordi de indeholdt oplysninger, der ikke kom de ansatte

ved.

Annette Lynge Jensen har forklaret, at Tommy Petersen udtalte sig negativt

om alt og alle. Hun er sikker på, at han brugte ordet uduelig om forbundets

mæglingsmænd. Hun har ikke hørt Benny Dall bruge ordene uduelig og

inkompetent og ikke set ham hidse sig op.

Det var hendes indtryk, at arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd ikke turde

pålægge Tinghallens direktør noget.

Bob David Nedergaard har forklaret, at man organisationerne imellem har

drøftet mødeberammelser, og at det herunder er nævnt, at berammelse af møder

burde ske inden 3 uger efter begæringen. Da der herefter kom en

cirkulæreskrivelse fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet om, at

møder skulle afholdes inden 3 uger, protesterede Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, og der er aldrig indgået nogen

aftale om frister.

PARTERNES ARGUMENTER:

Klagerne har til støtte for påstandene gjort gældende, at det under sagen

må lægges til grund, at John K. Poulsen og Gunnar B. Simonsen forlod mødet,

uden at de begærede afhøringer var foretaget, uden at sagen var

realitetsbehandlet, og uden at der blev udarbejdet referat. Hotel-,

Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening har ikke godtgjort, at

mæglingsmændene havde rimelig anledning til vægringen.

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets ønske om at få nedfældet

uoverensstemmelserne følger vejledningen til mæglingsreglerne og stemmer i

øvrigt også med almindelig praksis.

Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening har således

ikke gennemført mæglingen, hvilket har medført forsinkelse i

sagsbehandlingen. Der bør idømmes bod for dette overenskomstbrud.

Det er ligeledes uberettiget og bodspådragende, at Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening ikke har imødekommet forbundets

anmodning om organisationsmøde indenfor de første cirka 6 uger på trods af

forslag om fire mødedatoer.

De indklagede har heroverfor anført, at der ikke i overenskomsten er pligt

for mæglingsudvalget til at udfærdige referat af mæglingsmøde. Vejledningen

fra 1987 er ikke en del af overenskomsten, og Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforenings standpunkt i den faglige

voldgiftssag fra 1994 om et helt andet spørgsmål indeholder ikke en

anerkendelse af vejledningen som en del af overenskomsten.

Der var i øvrigt ingen anledning for arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd

til at give virksomheden noget pålæg, fordi Tommy Petersen senere ville give

oplysninger til dokumentation.

Hele det langvarige mæglingsmødes forløb gjorde det klart, at der ikke

kunne komme noget resultat ud af det, og det kan i hvert fald på denne

baggrund ikke bebrejdes arbejdsgiverforeningens mæglingsmænd, at de forlod

mødet som en umiddelbar reaktion på Benny Dalls ringeagtsytringer.

De mange møder i sagen og den tid, der allerede den 25. februar 1994 var

brugt til den, gør, at det ikke kan kritiseres, at Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening foreslog organisationsmøde den 11.

april 1994 og afviste at deltage i møde nogen af de i øvrigt foreslåede

datoer.

Hvis der skal idømmes bod i sagen, må der på grund af de undskyldende

omstændigheder være tale om en meget mild bod.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION:

Med overenskomstens henvisning til de vejledende retningslinier for

mæglingsmøder er der skabt en forpligtelse for mæglingsmødedeltagerne til at

medvirke til at udarbejde referat af mæglingsmøder, hvilket også stemmer med

almindelig fremgangsmåde.

Det er ikke fra Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforenings side godtgjort, at der har været rimelig grund for

foreningens repræsentanter til at fravige reglen for så vidt angår

mæglingsmødet den 7. december 1993, og indklagede må derfor betale bod for

overenskomstbruddet.

Overenskomstens frister for afholdelse af blandt andet organisationsmøder

kan efter praksis ikke forstås bogstaveligt, men det må anses for

uberettiget, at en overenskomstpart efter modpartens forslag om fire

mødedatoer uden at anføre helt specielle omstændigheder afviser at holde

mødet indenfor mere end 6 uger efter mødebegæringen, der først bliver

besvaret efter 14 dage. Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforenings behandling af organisationsmødebegæringen af 25.

februar 1994 indebærer derfor også et overenskomstbrud, der må tages i

betragtning ved fastsættelsen af boden.

Arbejdsretten finder, at boden bør fastsættes til 25.000 kr. Der er herved

bl.a. taget hensyn til, at der på mødet den 7. december 1993 var opstået en

ophidset stemning, som arbejdsgiversidens folk ikke kan antages alene at have

været årsag til.

Thi kendes for ret

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Hotel-, Restaurant og

Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at der er begået

overenskomstbrud ved, at Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening ikke gennemførte mægling ved udfærdigelse af referat for

mæglingsmødet den 7. december 1993, og ved ikke indenfor rimelig tid af have

efterkommet Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets begæring af 25.

februar 1994 om organisationsmøde.

Hotel-, Restaurant og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening skal for

disse overenskomstbrud betale en bod på 25.000 kr. til Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet.

I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) (Ingen henvisninger)

Lignende dokumenter