Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal) Dommere: Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Jørgen Pedersen, Sløk og Strube. Organisationsansvar 2.2. Pasivitet. Underbetaling. Arbejdsgiverforening havde ikke udvist bodspådragende passivitet i underbetalingssag.(* 1) (* 2)

DOM nr 3160 af 05/04/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-

og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

(advokat Henrik Uldal) Dommere: Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod,

Overgaard, Jørgen Pedersen, Sløk og Strube. Organisationsansvar 2.2.

Pasivitet. Underbetaling. Arbejdsgiverforening havde ikke udvist

bodspådragende passivitet i underbetalingssag.(* 1) (* 2)

Ved klageskrift af 7. august 1990 har Landsorganisationen i Danmark for

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand:

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter har pådraget sig

organisationsansvar ved behandling af sag om overenskomstbrud begået af

organisationens medlem Limfjordshotellet, Ålborg, og tilpligtes herfor at

betale en bod efter rettens skøn til Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet.

De indklagede har påstået frifindelse.

Af sagen fremgår, at det tidligere Hotel- og Restaurationspersonalets

Forbund (HRF) i foråret 1988 blev opmærksom på, at Limfjordshotellet i

Ålborg, der er medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

(AHR), ikke overholdt gældende overenskomst for så vidt angik betaling m.v.

af hotellets natportierer. Efter forbundets begæring af 7. april 1988 blev

der derfor den 31. maj 1988 afholdt et mæglingsmøde på hotellet med

deltagelse af repræsentanter for HRF og AHR samt af to vidner, hotellets

direktør R. Byrdal og en af de ansatte Jens Svolgaard. I referatet fra mødet

hedder det bl.a.:

»Sagen drejede sig om natportierordningen på Limfjordshotellet,

Ålborg.

HRF gjorde gældende, at 1 Natportier arbejder man-, tirs-, ons-, tors-,

søndag fra kl. 23.00 - 7.00, hvorfor HRF påstår, at kompensationen (§4, stk.

Læs alt

4) således ikke udbetales.

Der udbetales (og arbejdes) 80 timer på 14 dage, hvorfor HRF's krav på

1/14 dages turnus er:

Udover ovennævnte gjorde HRF gældende, at der ikke er udbetalt nattillæg

(kr. 10,00), hvorfor dette krav er:

Endvidere at der er ikke udbetalt helligdagsbetaling og HRF krav er

således:

Jens Svolgaard ansat den 19. maj 1987 - 4. marts 1988 oplyste, at den

faste natportierfunktion var besat af Jørgen Tovgård i det meste af hans

ansættelsesperiode.

Dette bekræftede Richard Byrdal, og denne oplyste endvidere, at pr. 1.

marts 1988 var Hans Rubek Smith ansat som natportier på 38 timer ugentlig til

kr. 12.500,00 måned.

Han får ikke tillæg, HRF påstod endvidere, at der ifølge vagtplan var

yderligere 3 ansatte til arbejde således:

Richard Byrdal, ejeren, oplyste, at der først den 1. september 1987 var

ansat den 3. portier. Jens Svolgaard fortalte, at der i hele hans

ansættelsesperiode 19. maj 1987 - 4. marts 1988 havde været 3 ansatte. Først

Henrik Larsen, siden Niels i en kort periode og pr. 1. september Torben

Jensen.

HRF påstod, at der skal betales op til 15 timer + tillæg:

Richard Byrdal oplyste, at de 3 nuværende weekend nu mødte kl. 24.00 og i

øvrigt var løsarbejder efter denne vagtplan fra uge 40 - 87 - før den tid på

en månedsplan, men med det samme antal timer og dage.

Richard Byrdal oplyste, at han ikke kendte ovennævnte vagtplan. Jens

Svolgaard fortalte, at det var underdirektør Helmer, som havde lavet den, og

at den hang i receptionen fra uge 40 - 87.

Jens Svolgaard oplyste, at han altid mødte kl. 23.00, og HRF var derfor af

den opfattelse, at han og de ansatte var omfattet af § 5, stk. 5. Jens

Svolgaard oplyste, at der var stempelkort i forretningen, HRF ønskede at

gennemgå disse, men dette afviste AHR, da de ikke mente, at det var

nødvendigt.

Jens Svolgaard oplyste, at hverken han eller de andre receptionister ikke

altid havde fået kost, hvorfor de, efter at have kontaktet fagforeningen, gik

til Richard Byrdal og bad om ikke at blive trukket i løn.

Dette kunne ikke lade sig gøre, oplyste Jens Svolgaard, at Richard Byrdal

havde sagt.

HRF var af den opfattelse, at sagen var godt belyst fra deres side og

mente, at AHR ikke levede op til samarbejdsaftalen ved at nægte at lægge

vagtplan og diverse lønsedler til grund for en sagsløsning.

AHR tog forbehold overfor HRF's krav.

AHR gjorde gældende, at krav, som er udregnet alene på baggrund af den

vagtplan, ikke kan accepteres. Krav på mæglingsmøde bør ifølge AHR's

opfattelse rejses på baggrund af konkrete beviser og forklaringer m.v. fra

ansatte, som det kan påvises er blevet udsat for overenskomstbrud. AHR anså

HRF's krav for at være begrundet i formodninger, hvilket ikke kunne

accepteres.

AHR gjorde gældende, at natportier på hotellet er ansat i henhold til

overenskomsten § 5, stk. 6.

Det var AHR's repræsentanters opfattelse, at sagen bør afgøres konkret ved

fornyet mægling, efter man organisationerne imellem har taget stilling til:

1) om vagtplan kan lægges til grund for HRF's udregninger

2) om de ansatte er omfattet af overenskomstens § 5, stk. 6, jf. § 5, stk.

5.

AHR tog forbehold for tilbageregningsperiode for de påståede

overtrædelser, idet man ikke kunne acceptere en tilbageregningsperiode på 1

år for krav i henhold til en vagtplan alene.

For så vidt angår søgne-helligdagsbetaling gjorde AHR gældende, at der i

forretningen er julelukket. Der var endvidere ikke dokumentation for, hvilke

medarbejdere som har været på vagt på hvilke søgne-helligdage.

Vedrørende HRF's krav om kost gjorde AHR gældende, at arbejdsgiver har

oplyst, at de ansatte havde mulighed for at få kost fra køleskabet.

Enighed kunne ikke opnås og HRF tog forbehold med henhold til

videreførelse af sagen.«

Klagerne har under domsforhandlingen oplyst, at det samlede krav ved

mæglingsmødet beløb sig til ca. 189.000 kr.

Sagen blev videreført ved et organisationsmøde den 14. juli 1988. I

referatet fra mødet hedder det:

»Der opnåedes enighed om, at sagen blev sendt tilbage til fornyet

mægling, idet parterne er enige om, at § 5, stk. 6, kun kan finde anvendelse

på lønmodtagere, der er ansat i tidsrummet kl. 00.00 natten mellem fredag og

lørdag og kl. 00.00 natten mellem søndag og mandag, samt at arbejdsgiversiden

har pligt til at fremlægge stempelkort, vagtplaner, vagtskemaer og lønsedler

for de i nærværende sag omhandlede personer for 1987 og 1. kvartal af

1988.«

Formel begæring om afholdelse af fornyet mægling fremkom fra forbundet i

skrivelse af 22. august 1988. Skrivelsen gav anledning til, at AHR den 23.

s.m. sendte sålydende skrivelse til Limfjordshotellet:

»Vedlagt fremsendes til orientering kopi af skrivelse fra Hotel- og

Restaurationspersonalets Forbund af 22. august 1988, hvor der begæres fornyet

mægling i sagen vedrørende natportiererne på Limfjordshotellet.

Idet man ved organisationsmødet den 14. juli 1988 blev enige om, at

arbejdsgiveren skal fremlægge stempelkort, vagtplaner, vagtskemaer og

lønsedler for de i sagen omhandlede personer for 1987 og første kvartal af

1988, skal AHR venligst anmode Dem om at fremsende ovennævnte materiale i

kopi med henblik på forberedelse af sagen. Materialet bedes venligst

fremsendt snarest.

For så vidt angår berammelsen af det fornyede mæglingsmøde vil De blive

kontaktet af AHR.«

Den 6. september 1988 rykkede AHR skriftligt Limfjordshotellet for det

ønskede materiale. Da man endnu den 6. oktober 1988 ikke havde modtaget

dette, sendte man en ny skrivelse til Limfjordshotellet, hvori det hed:

»Vedr.: Afholdelse af mæglingsmøde.

Da AHR har modtaget gentagne rykkere fra HRF vedrørende afholdelse af

mæglingsmøde i sagen HRF ctr. Limfjordshotellet, skal AHR herved oplyse, at

der vil blive berammet mæglingsmøde til afholdelse inden udgangen af oktober

1988.

Da AHR ikke har modtaget supplerende materiale, jf.

organisationsmødereferatet af 14. juli 1988 samt AHR's skrivelser af 23.

august og 6. september 1988, må sagen forventes afgjort på det foreliggende

grundlag, medmindre AHR modtager materialet snarest.«

Nyt mæglingsmøde blev herefter afholdt på hotellet den 24. november 1988.

I referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»Sagen forhandledes og enighed kunne ikke opnås.

HRF opretholdt sin påstand om efterregulering i henhold til

overenskomstens § 5, stk. 5, jfr. organisationsmødereferat af 14. juli 1988,

samt for overtrædelse af overenskomstens § 1, § 4, § 7, § 9, § 10, § 45 og §

46.

HRF krævede endvidere materiale fremlagt, jfr. referat af

organisationsmøde af 14. juli 1988.

Arbejdsgiver gjorde herefter gældende, at stempelkort og gamle vagtplaner

ej forefindes længere i virksomheden. Lønsedler vil kunne fremskaffes, til

hvilket der dog vil medgå nogen tid. Arbejdsgiver forklarede endvidere, at

der ikke i sagen bør efterreguleres i henhold til overenskomstens § 5, stk.

5, idet det måtte stå de ansatte klart, at der var tale om ansættelse i

henhold til § 5, stk. 6. Arbejdsgiver krævede sagen afgjort i arbejdsretten

om nødvendigt på baggrund af HRF's høje efterbetalingskrav. Endvidere har de

ansatte selv tilbudt at afløse under sygdom uden overtidsbetaling.

HRF protesterede overfor arbejdsgiver imod, at materiale i henhold til

organisationsmødereferat ikke kunne fremlægges og HRF forbeholdt sig sin

stilling.«

Den 8. februar 1989 blev sagen forhandlet ved et nyt organisationsmøde. I

referatet fra mødet hedder det:

»HRF opretholder sine påstande fra de tidligere møder.

Endvidere tager HRF forbehold overfor at indbringe AHR for Arbejdsretten

for at udvise passivitet i den konkrete sag.

AHR fandt ikke, at sagen på baggrund af det af HRF fremlagte materiale

kunne sluttes på en korrekt måde, idet bemærkes, at der ikke på mødet blev

fremlagt nyt materiale og når der henvises til de af arbejdsgiveren givne

bemærkninger på mæglingsmøde af 24. november 1988 om, at stempelkort og

vagtplaner ikke forefindes, men lønsedler kan rekonstrueres.

HRF tog forbehold for videreførelse.«

Ved et fællesmøde den 12. juli 1989 blev sagen omsider forligt for så vidt

angår det mod Limfjordshotellet rejste efterbetalingskrav. I referatet fra

mødet hedder det:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes

klage fra Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark over, at

Limfjordshotellet, Ålborg, skulle have overtrådt et antal paragraffer i

overenskomsten. Endvidere behandledes klage over Arbejdsgiverforeningen af

Hoteller og Restauranter for udvist passivitet i sagsforløbet.

Sagen forhandledes, og man enedes om, at Limfjordshotellet, Ålborg til

fuld og endelig afgørelse af ethvert krav indtil 1.3.1988 betaler kr.

75.000,- til Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke inden 14 dage fra

d.d.

For så vidt angår klagen over Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter bestred man fra arbejdsgiverside at have udvist noget forhold,

der berettigede til organisationsansvar, og henviste til, at man aktivt havde

bidraget til sagens løsning.

Fra arbejdstagerside tog man forbehold om at indbringe sagen vedrørende

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Arbejdsretten med

påstand om organisationsansvar.«

Det er uoplyst, hvorfor sagen først er indbragt for Arbejdsretten mere end

et år efter fællesmødets afholdelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den indklagede

arbejdsgiverforening har pådraget sig organisationsansvar ved ikke at have

taget afstand fra de af Limfjordshotellet begåede overenskomstbrud og ved

ikke aktivt at have medvirket til en løsning af sagen. Det fritager ikke

indklagede for ansvar, at sagen til sidst blev forligt, idet dette skete på

grundlag af det materiale, som forelå allerede ved det første mæglingsmøde. I

den mellemliggende periode har man blot afventet, at Limfjordshotellet skulle

komme med yderligere materiale, men det skete aldrig. Et af hovedspørgsmålene

under det første mæglingsmøde var, om de ansatte var omfattet af

overenskomstens § 5, stk. 5 eller stk. 6. Dette spørgsmål nåede man

imidlertid til enighed om ved det efterfølgende organisationsmøde. Til trods

herfor gjorde arbejdsgiversiden under det nye mæglingsmøde 4 måneder senere

atter gældende, at der ikke skulle efterreguleres efter stk. 5. Man gjorde

også gældende, at det ved organisationsmødet efterlyste materiale ikke

længere fandtes i virksomheden. Fra virksomhedens side tilsidesatte man

således fuldstændigt det, som man var nået til enighed om ved

organisationsmødet, uden at dette gav anledning til nogen indgriben fra

arbejdsgiverorganisationen. Efter Hovedaftalens § 2, stk. 4, er

organisationerne forpligtet til aktivt at medvirke til, at deres medlemmer

overholder overenskomsten. Denne forpligtelse har AHR ikke levet op til. I

første omgang bestred man således, at overenskomstens § 5, stk. 5, fandt

anvendelse, og efterfølgende forholdt man sig passiv, da virksomheden -

uanset den ved organisationsmødet den 14. juli 1988 opnåede enighed - fortsat

bestred, at der skulle efterreguleres efter denne bestemmelse. Da AHR således

ikke aktivt har medvirket til, at sagen blev behørigt fremmet, men blot har

bestridt, at det af klageren fremlagte materiale kunne danne grundlag for

efterbetalingskravet uden selv at fremkomme med andet materiale, må klagernes

påstand om idømmelse af bod tages til følge.

De indklagede har anført, at der intet er at bebrejde AHR, som aktivt har

medvirket til den fagretlige behandling af den pågældende sag, hvorunder

spørgsmålet var, om noget, der allerede var sket, havde været korrekt eller

ej. Der var således ikke tale om en sag, hvorunder AHR skulle medvirke til at

bringe et løbende brud på overenskomsten til ophør. I betragtning af, at AHR

har deltaget i i alt 5 møder for at få sagen afsluttet, er der intet grundlag

for påstanden om, at AHR ikke har deltaget aktivt for at få

uoverensstemmelsen ud af verden. Ved det seneste møde blev sagen forligt med

betaling af 75.000 kr., hvilket var et væsentligt lavere beløb end det

oprindelige krav på ca. 189.000 kr. Denne ganske betydelige nedskæring af

kravet skete, uden at der i den mellemliggende periode var kommet noget

væsentligt nyt frem, som kunne kaste lys over sagen. Man har i øvrigt kun

haft pligt til at fremkomme med de oplysninger og det materiale, som man har

kunnet fremskaffe fra sit medlem. Det kan derfor ikke bebrejdes AHR, at der

ikke kom nogen reaktion på de gentagne henvendelser herom til hotellet.

Arbejdsretten skal udtale:

Af det under sagen fremlagte materiale fremgår, at den indklagede

arbejdsgiverorganisation AHR gennem en lang periode deltog i forhandlinger

med forbundet med henblik på at nå frem til en korrekt opgørelse af det

efterbetalingskrav, som forbundet havde rejst over for AHR's medlem

Limfjordshotellet. Kravet var ved det første mæglingsmøde den 31. maj 1988

opgjort til ca. 189.000 kr., men blev ved fællesmødet den 12. juli 1989

forligsmæssigt fastsat til 75.000 kr., uden at der var fremkommet væsentlige

nye oplysninger til bedømmelse af kravets berettigelse. I den mellemliggende

periode havde AHR aktivt medvirket til at søge tilvejebragt det materiale fra

Limfjordshotellet, om hvis fremlæggelse der var opnået enighed under

organisationsmødet den 14. juli 1988. Under disse omstændigheder finder

Arbejdsretten ikke grundlag for at fastslå, at AHR ved passivitet har gjort

sig delagtig i det af Limfjordshotellet begåede overenskomstbrud, heller ikke

selv om den tidligere opnåede enighed om forståelsen af overenskomstens § 5,

stk. 6, ved det fornyede mæglingsmøde den 24. november 1988 ikke kunne føre

til enighed om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skulle reguleres efter

denne bestemmelse eller efter § 5, stk. 5. De indklagedes frifindelsespåstand

tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Den indklagede arbejdsgiverorganisation, Arbejdsgiverforeningen af

Hoteller og Restauranter, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: K. 88.027 (A 1988, s.119).

Lignende dokumenter