Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2)

DOM nr 3921 af 19/11/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-

og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter

Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og

Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig

virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1)

(* 2)

Ved klageskrift af 23. januar 1992 har Landsorganisationen i Danmark for

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

for Sheraton Copenhagen Hotel og nedlagt følgende påstande:

Hotel Sheratons bortvisninger af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard er

overenskomststridig og udtryk for en organisationsfjendtlig handling.

Hotel Sheraton tilpligtes herfor at betale en efter rettens skøn fastsat

bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Den 1. august 1990 blev Johnny Neumann, der i juni 1990 var blevet ansat

på Hotel Sheraton som bartender, bortvist med den begrundelse, at han ikke

straks havde slået et salg på 108 kr. ind på kasseapparatet. Ved en skrivelse

den følgende dag opsagde hotellet Johnny Neumann pr. samme dag. I skrivelsen

hed det bl.a. »Vi har noteret os din bekræftelse på de af os henførte

forhold«. Johnny Neumann havde serveret drikkevarer for nogle gæster

uden samtidig at slå salget ind på kasseapparatet. Han havde modtaget

gæsternes betaling for drikkevarerne og lagt pengene i barens kasse,

hvorefter han var gået på toilettet. Da han kom tilbage herfra, blev han af

restaurantchefen spurgt, om salget var blevet slået ind, og umiddelbart

derefter slog Johnny Neumann salget ind. På regningen står anført »54

Johnny«.

Læs alt

Den 7. september 1990 blev Søren Gamsgaard, der var blevet ansat i

hotellets bar den 22. marts 1989, bortvist med den begrundelse, at han ikke

havde registreret salg af varer (en juice og en kaffe) til to gæster, der

havde forladt restauranten.

Johnny Neumann var ved ansættelsen organiseret i Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, mens Søren Gamsgaard var blevet organiseret pr.

1. august 1990. Foruden disse to var der i august/september 1990 ansat en -

uorganiseret - tjener i baren. Den 28. december 1989 var der under et

mæglingsmøde på hotellet opnået enighed om, at Hotel Sheraton skulle betale

en bod på 1.000 kr. til Københavns Amts Tjenerforening for brud på

overenskomstens § 74, stk. 4, der lyder således:

»Arbejdsgiveren er indforstået med, at det er forbudt organiseret

serveringspersonale at arbejde i fælles regnskab med uorganiseret. - Enhver

af serveringspersonalet har ret til at forlange en nøgle til sin konto på

kasseapparatet.«

Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:

»AHR's repræsentanter er af den opfattelse, at Hotel Sheraton ikke

har overtrådt § 74, stk. 4, idet forholdet er rettet straks, efter at KAT har

meddelt arbejdsgiveren, at der arbejdes i »fælles regnskab« med

uorganiseret serveringspersonale i Restaurant Felix på Hotel Sheraton.

AHR's repræsentanter vedgår, at der uforsætligt i perioden forud for mødet

på Hotel Sheraton (i oktober 1989) er handlet imod bedre vidende, dog

accepteres kravet.'

Den 13. august 1990 skrev Københavns Amts Tjenerforening således til Hotel

Sheraton:

»K.A.T. anbefaler at der afholdes møde vedr. bartillæg og

buffisttillæg, samt problemet med at organiserede og uorganiserede arbejder i

samme regnskab, og samme beholdning i virksomheden.

På mødet beder vi Dem om, at der en organiseret repræsentant fra hver bar,

samt morgentjenere og tjenere i restauranten.

Formålet med mødet bør være at der opnås aftaler, der både tilgodeser

virksomheden og de ansatte, således at samarbejdsaftalen mellem L.O. og D.A.

kan virke efter hensigten.«

Den 20. september 1990 afholdtes et forhandlingsmøde på hotellet i

anledning af bortvisningen af Søren Gamsgaard. I et referat af mødet hedder

det bl.a.:

»KAT anbefalede genansættelse med en påtale om at slå varen ind ved

serveringen.«

Efter at Københavns Amts Tjenerforening var blevet bekendt med, at også

Johnny Neumann var blevet bortvist, anmodede foreningen i en skrivelse af 2.

oktober 1990 Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter om et

mæglingsmøde. I skrivelsen anførte foreningen, at den anså bortvisningen af

de to medlemmer som en handling for at løse problemet med, at organiserede og

uorganiserede arbejdede i fælles regnskab (trunk), og at man forventede bevis

for, at de to bevidst havde undladt at afregne for de solgte varer. Hverken

på mæglingsmødet den 13. december 1990 eller på et senere organisationsmøde

den 10. maj 1991 kunne der dog opnås enighed mellem parterne. På mødet den

10. maj 1991 erkendte repræsentanten for Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet, at varer, der serveres, skal slås ind efter de retningslinier,

virksomheden giver, men anførte, at de to tilfælde burde have været løst ved

en advarsel. Heroverfor anførte arbejdsgiverforeningens repræsentant, at der

ifølge Hotel Sheratons oplysning havde været givet mundtlige påtaler over for

bartenderne. Heller ikke på et fællesmøde den 9. august 1991 kunne der opnås

enighed.

FORKLARINGER

Johnny Neumann har forklaret, at han i nogle år har været aktiv i

fagforeningens arbejde. Den 1. august 1990 var der ikke meget at lave i

baren. Der var derimod stor travlhed i restauranten, som han også skulle

sørge for drikkevarer til efter bestillinger fra tjenerne. Mens han havde

været henne ved en lem til tjenergangen, havde gæsterne, som han havde

serveret for i baren, lagt betalingen herfor på bardisken og var gået. På

dette tidspunkt havde han endnu ikke lavet regningen. Han lagde pengene i

kassen, men da eleven, der var tilstede i baren, ikke måtte slå salget ind,

og vidnet straks måtte gå på toilettet, besluttede han at vente med at slå

salget ind til efter toiletbesøget. Da han kom tilbage, sagde han på

restaurantchefens forespørgsel, at han netop skulle til at slå salget ind. Da

han havde gjort dette, blev han bortvist. Det var ikke første gang, han ikke

havde slået salget ind straks ved serveringen. I mange tilfælde udleverede

han varerne på grundlag af en pantebon fra tjenerne, og hvis der var stor

travlhed, ventede han med at slå salget ifølge bonen ind. Han var ikke af

ledelsen blevet gjort bekendt med, at salget skulle slås ind straks ved

serveringen, og han gik derfor ud fra, at det - ligesom andre steder, hvor

han havde været ansat - kunne ske senest ved betalingen. Den 1. august 1990

arbejdede han i trunk med de andre bartendere. Der blev normalt delt også med

de tjenere, der havde fri.

Søren Gamsgaard har forklaret, at han inden bortvisningen den 7. september

1990 havde serveret juice og kaffe for to gæster, der havde forladt baren

uden at betale, mens han havde hentet nogle glas ude bag ved baren. Han havde

ikke slået salget ind og ville vente hermed, fordi han regnede med, at

gæsterne ville komme tilbage. Det skete dog ikke, men inden han fik slået

salget ind, kom restaurantchefen til stede og konstaterede den manglende

registrering. Heller ikke vidnet havde fået besked på, at salget altid skulle

slås ind straks ved serveringen. Han fulgte derfor samme praksis som Johnny

Neumann, hvad restaurantchefen, der undertiden selv hjalp til i baren, var

bekendt med. Varebeholdningen blev løbende gjort op, og efter vidnets

opfattelse var der herved sikret en tilstrækkelig kontrol med bartendernes

afregninger.

Erik Andersen, der er formand for Københavns Amts Tjenerforening, har

forklaret, at formålet med i skrivelsen af 13. august 1990 at bede om et møde

var at få afklaret et spørgsmål om buffisttillæg m.v. Først noget senere

faldt det ham ind, at afskedigelserne af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard

måtte være begrundet i organisationsmæssige forhold. På mødet den 20.

september 1990 oplyste Reks Jacobsen fra Hotel Sheraton, at det flere gange

var blevet indskærpet over for bartenderne, at salgene skulle slås ind straks

ved serveringen. Dette var baggrunden for ordlyden af mødereferatet, der blev

udfærdiget af vidnet.

Henning Reks Jacobsen har forklaret, at han er underdirektør i Hotel

Sheraton med ansvar for bl.a. personalet. Ikke mange virksomheder gør så

meget ud af at instruere personalet som Sheraton hotelkæden. Ved ansættelsen

får alle ansatte udleveret et ringbind med instruktioner, og når den

nyansatte kommer til den enkelte afdeling bliver den pågældende instrueret

gennem en hel uge inden påbegyndelsen af arbejdet. Instruktionen sker på

grundlag af en skriftlig redegørelse til den enkelte afdelingschef, og heraf

fremgår det udtrykkeligt, at bartenderpersonale skal slå salg ind straks ved

serveringen. Vidnet må derfor gå ud fra som givet, at Johnny Neumann og Søren

Gamsgaard har fået denne instruktion ved ansættelsen. Da de to blev bortvist,

havde der i flere tidligere tilfælde været konstateret manko i kassen. Dette

var på et tidspunkt blevet foreholdt de ansatte, der var blevet indskærpet,

at retningslinierne for registrering af salgene skulle overholdes. Det er

almindeligt kendt i branchen, at det er meget vanskeligt at komme svind som

følge af manglende registrering til livs. Da Johnny Neumann og Søren

Gamsgaard blev bortvist, havde de begge forinden erkendt, at de ikke havde

fulgt reglerne. Johnny Neumann bad om at slippe med en advarsel.

Vidnet har desuden forklaret, at Hotel Sheraton i sagen, der i 1989

mundede ud i en bod, ikke havde været klar over, at der var blevet ført

fælles regnskab af organiserede og ikke organiserede. Sagen førte til, at

hver ansat, der skulle slå ind på en kasse, fik udleveret en »pind«

således at fællesregnskab mellem organiserede og uorganiserede kunne undgås.

Af den regning, Johnny Neumann slog ud inden bortvisningen, fremgår da også,

at salget var blevet slået ind af ham. Hvis de ansatte alligevel har delt

overskuddet uanset organisationsforhold, har det været på grundlag af deres

egen beslutning. Virksomheden gik i øvrigt slet ikke op i, om de ansatte var

organiseret eller ej.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har anført, at den egentlige baggrund for bortvisningen af Johnny

Neumann og Søren Gamsgaard var, at Hotel Sheraton ved fortsat at beskæftige

dem ville få problemer med at overholde overenskomstens § 74, stk. 4, et

forhold som allerede i 1989 havde kostet en bod. Efter bortvisningen var der

ingen organiserede bartendere, hvorved spørgsmålet var løst. Desuden ville

Hotel Sheraton ved en fortsat ansættelse af Søren Gamsgaard, der netop havde

meldt sig ind i fagforeningen, blive stillet over for krav om lønforhøjelse,

således som det var blevet bebudet i skrivelsen af 13. august 1990.

De indklagede har ikke godtgjort, at Johnny Neumann og Søren Gamsgaard var

blevet instrueret om, at salg skulle slås ind straks ved serveringen, og i

hvert fald er der ikke ført bevis for, at de havde til hensigt at undlade at

slå salgene ind. På denne baggrund var bortvisningerne overenskomststridige

og udtryk for en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens §

1.

De indklagede, der har anført, at der under denne sag kun kan tages

stilling til, om bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig

handling, og ikke, om bortvisningerne i sig selv var uberettiget, har gjort

gældende, at bortvisningerne alene var begrundet i Johnny Neumann's og Søren

Gamsgaard's brud på hotellets regler for afregning af gæsternes betalinger.

Begge var nøje instrueret herom, og det er inden for bartenderbranchen

almindeligt kendt, at uregelmæssigheder med afregningerne er meget vanskelige

at komme til livs og betragtes med stor alvor af arbejdsgiverne. Hotel

Sheraton interesserede sig slet ikke for de ansattes organisationsforhold, og

det må lægges til grund, at trunkspørgsmålet var løst efter sagen i 1989 og

derfor ikke udgjorde noget problem for hotellet. Klagerne har derfor ikke

godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig

handling.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Det må lægges til grund, at grunden til bortvisningerne af Johnny Neumann

og Søren Gamsgaard var, at de ikke havde overholdt hotellets instruktion om,

at de skulle slå salg ind på kasseapparatet straks ved serveringen af

varerne. Uanset om bortvisning af denne grund måtte have været uberettiget,

har klagerne ikke godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en

organisationsfjendtlig handling, jfr. Hovedaftalens § 1. De indklagedes

frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af

Hoteller og Restauranter for Hotel Sheraton, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: K 91.030.

Lignende dokumenter