Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-
og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter
for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter
Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og
Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig
virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1)
(* 2)
Ved klageskrift af 23. januar 1992 har Landsorganisationen i Danmark for
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk
Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter
for Sheraton Copenhagen Hotel og nedlagt følgende påstande:
Hotel Sheratons bortvisninger af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard er
overenskomststridig og udtryk for en organisationsfjendtlig handling.
Hotel Sheraton tilpligtes herfor at betale en efter rettens skøn fastsat
bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.
De indklagede har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING
Den 1. august 1990 blev Johnny Neumann, der i juni 1990 var blevet ansat
på Hotel Sheraton som bartender, bortvist med den begrundelse, at han ikke
straks havde slået et salg på 108 kr. ind på kasseapparatet. Ved en skrivelse
den følgende dag opsagde hotellet Johnny Neumann pr. samme dag. I skrivelsen
hed det bl.a. »Vi har noteret os din bekræftelse på de af os henførte
forhold«. Johnny Neumann havde serveret drikkevarer for nogle gæster
uden samtidig at slå salget ind på kasseapparatet. Han havde modtaget
gæsternes betaling for drikkevarerne og lagt pengene i barens kasse,
hvorefter han var gået på toilettet. Da han kom tilbage herfra, blev han af
restaurantchefen spurgt, om salget var blevet slået ind, og umiddelbart
derefter slog Johnny Neumann salget ind. På regningen står anført »54
Johnny«.
Læs alt
Den 7. september 1990 blev Søren Gamsgaard, der var blevet ansat i
hotellets bar den 22. marts 1989, bortvist med den begrundelse, at han ikke
havde registreret salg af varer (en juice og en kaffe) til to gæster, der
havde forladt restauranten.
Johnny Neumann var ved ansættelsen organiseret i Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, mens Søren Gamsgaard var blevet organiseret pr.
1. august 1990. Foruden disse to var der i august/september 1990 ansat en -
uorganiseret - tjener i baren. Den 28. december 1989 var der under et
mæglingsmøde på hotellet opnået enighed om, at Hotel Sheraton skulle betale
en bod på 1.000 kr. til Københavns Amts Tjenerforening for brud på
overenskomstens § 74, stk. 4, der lyder således:
»Arbejdsgiveren er indforstået med, at det er forbudt organiseret
serveringspersonale at arbejde i fælles regnskab med uorganiseret. - Enhver
af serveringspersonalet har ret til at forlange en nøgle til sin konto på
kasseapparatet.«
Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:
»AHR's repræsentanter er af den opfattelse, at Hotel Sheraton ikke
har overtrådt § 74, stk. 4, idet forholdet er rettet straks, efter at KAT har
meddelt arbejdsgiveren, at der arbejdes i »fælles regnskab« med
uorganiseret serveringspersonale i Restaurant Felix på Hotel Sheraton.
AHR's repræsentanter vedgår, at der uforsætligt i perioden forud for mødet
på Hotel Sheraton (i oktober 1989) er handlet imod bedre vidende, dog
accepteres kravet.'
Den 13. august 1990 skrev Københavns Amts Tjenerforening således til Hotel
Sheraton:
»K.A.T. anbefaler at der afholdes møde vedr. bartillæg og
buffisttillæg, samt problemet med at organiserede og uorganiserede arbejder i
samme regnskab, og samme beholdning i virksomheden.
På mødet beder vi Dem om, at der en organiseret repræsentant fra hver bar,
samt morgentjenere og tjenere i restauranten.
Formålet med mødet bør være at der opnås aftaler, der både tilgodeser
virksomheden og de ansatte, således at samarbejdsaftalen mellem L.O. og D.A.
kan virke efter hensigten.«
Den 20. september 1990 afholdtes et forhandlingsmøde på hotellet i
anledning af bortvisningen af Søren Gamsgaard. I et referat af mødet hedder
det bl.a.:
»KAT anbefalede genansættelse med en påtale om at slå varen ind ved
serveringen.«
Efter at Københavns Amts Tjenerforening var blevet bekendt med, at også
Johnny Neumann var blevet bortvist, anmodede foreningen i en skrivelse af 2.
oktober 1990 Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter om et
mæglingsmøde. I skrivelsen anførte foreningen, at den anså bortvisningen af
de to medlemmer som en handling for at løse problemet med, at organiserede og
uorganiserede arbejdede i fælles regnskab (trunk), og at man forventede bevis
for, at de to bevidst havde undladt at afregne for de solgte varer. Hverken
på mæglingsmødet den 13. december 1990 eller på et senere organisationsmøde
den 10. maj 1991 kunne der dog opnås enighed mellem parterne. På mødet den
10. maj 1991 erkendte repræsentanten for Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet, at varer, der serveres, skal slås ind efter de retningslinier,
virksomheden giver, men anførte, at de to tilfælde burde have været løst ved
en advarsel. Heroverfor anførte arbejdsgiverforeningens repræsentant, at der
ifølge Hotel Sheratons oplysning havde været givet mundtlige påtaler over for
bartenderne. Heller ikke på et fællesmøde den 9. august 1991 kunne der opnås
enighed.
FORKLARINGER
Johnny Neumann har forklaret, at han i nogle år har været aktiv i
fagforeningens arbejde. Den 1. august 1990 var der ikke meget at lave i
baren. Der var derimod stor travlhed i restauranten, som han også skulle
sørge for drikkevarer til efter bestillinger fra tjenerne. Mens han havde
været henne ved en lem til tjenergangen, havde gæsterne, som han havde
serveret for i baren, lagt betalingen herfor på bardisken og var gået. På
dette tidspunkt havde han endnu ikke lavet regningen. Han lagde pengene i
kassen, men da eleven, der var tilstede i baren, ikke måtte slå salget ind,
og vidnet straks måtte gå på toilettet, besluttede han at vente med at slå
salget ind til efter toiletbesøget. Da han kom tilbage, sagde han på
restaurantchefens forespørgsel, at han netop skulle til at slå salget ind. Da
han havde gjort dette, blev han bortvist. Det var ikke første gang, han ikke
havde slået salget ind straks ved serveringen. I mange tilfælde udleverede
han varerne på grundlag af en pantebon fra tjenerne, og hvis der var stor
travlhed, ventede han med at slå salget ifølge bonen ind. Han var ikke af
ledelsen blevet gjort bekendt med, at salget skulle slås ind straks ved
serveringen, og han gik derfor ud fra, at det - ligesom andre steder, hvor
han havde været ansat - kunne ske senest ved betalingen. Den 1. august 1990
arbejdede han i trunk med de andre bartendere. Der blev normalt delt også med
de tjenere, der havde fri.
Søren Gamsgaard har forklaret, at han inden bortvisningen den 7. september
1990 havde serveret juice og kaffe for to gæster, der havde forladt baren
uden at betale, mens han havde hentet nogle glas ude bag ved baren. Han havde
ikke slået salget ind og ville vente hermed, fordi han regnede med, at
gæsterne ville komme tilbage. Det skete dog ikke, men inden han fik slået
salget ind, kom restaurantchefen til stede og konstaterede den manglende
registrering. Heller ikke vidnet havde fået besked på, at salget altid skulle
slås ind straks ved serveringen. Han fulgte derfor samme praksis som Johnny
Neumann, hvad restaurantchefen, der undertiden selv hjalp til i baren, var
bekendt med. Varebeholdningen blev løbende gjort op, og efter vidnets
opfattelse var der herved sikret en tilstrækkelig kontrol med bartendernes
afregninger.
Erik Andersen, der er formand for Københavns Amts Tjenerforening, har
forklaret, at formålet med i skrivelsen af 13. august 1990 at bede om et møde
var at få afklaret et spørgsmål om buffisttillæg m.v. Først noget senere
faldt det ham ind, at afskedigelserne af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard
måtte være begrundet i organisationsmæssige forhold. På mødet den 20.
september 1990 oplyste Reks Jacobsen fra Hotel Sheraton, at det flere gange
var blevet indskærpet over for bartenderne, at salgene skulle slås ind straks
ved serveringen. Dette var baggrunden for ordlyden af mødereferatet, der blev
udfærdiget af vidnet.
Henning Reks Jacobsen har forklaret, at han er underdirektør i Hotel
Sheraton med ansvar for bl.a. personalet. Ikke mange virksomheder gør så
meget ud af at instruere personalet som Sheraton hotelkæden. Ved ansættelsen
får alle ansatte udleveret et ringbind med instruktioner, og når den
nyansatte kommer til den enkelte afdeling bliver den pågældende instrueret
gennem en hel uge inden påbegyndelsen af arbejdet. Instruktionen sker på
grundlag af en skriftlig redegørelse til den enkelte afdelingschef, og heraf
fremgår det udtrykkeligt, at bartenderpersonale skal slå salg ind straks ved
serveringen. Vidnet må derfor gå ud fra som givet, at Johnny Neumann og Søren
Gamsgaard har fået denne instruktion ved ansættelsen. Da de to blev bortvist,
havde der i flere tidligere tilfælde været konstateret manko i kassen. Dette
var på et tidspunkt blevet foreholdt de ansatte, der var blevet indskærpet,
at retningslinierne for registrering af salgene skulle overholdes. Det er
almindeligt kendt i branchen, at det er meget vanskeligt at komme svind som
følge af manglende registrering til livs. Da Johnny Neumann og Søren
Gamsgaard blev bortvist, havde de begge forinden erkendt, at de ikke havde
fulgt reglerne. Johnny Neumann bad om at slippe med en advarsel.
Vidnet har desuden forklaret, at Hotel Sheraton i sagen, der i 1989
mundede ud i en bod, ikke havde været klar over, at der var blevet ført
fælles regnskab af organiserede og ikke organiserede. Sagen førte til, at
hver ansat, der skulle slå ind på en kasse, fik udleveret en »pind«
således at fællesregnskab mellem organiserede og uorganiserede kunne undgås.
Af den regning, Johnny Neumann slog ud inden bortvisningen, fremgår da også,
at salget var blevet slået ind af ham. Hvis de ansatte alligevel har delt
overskuddet uanset organisationsforhold, har det været på grundlag af deres
egen beslutning. Virksomheden gik i øvrigt slet ikke op i, om de ansatte var
organiseret eller ej.
PARTERNES ARGUMENTER
Klagerne har anført, at den egentlige baggrund for bortvisningen af Johnny
Neumann og Søren Gamsgaard var, at Hotel Sheraton ved fortsat at beskæftige
dem ville få problemer med at overholde overenskomstens § 74, stk. 4, et
forhold som allerede i 1989 havde kostet en bod. Efter bortvisningen var der
ingen organiserede bartendere, hvorved spørgsmålet var løst. Desuden ville
Hotel Sheraton ved en fortsat ansættelse af Søren Gamsgaard, der netop havde
meldt sig ind i fagforeningen, blive stillet over for krav om lønforhøjelse,
således som det var blevet bebudet i skrivelsen af 13. august 1990.
De indklagede har ikke godtgjort, at Johnny Neumann og Søren Gamsgaard var
blevet instrueret om, at salg skulle slås ind straks ved serveringen, og i
hvert fald er der ikke ført bevis for, at de havde til hensigt at undlade at
slå salgene ind. På denne baggrund var bortvisningerne overenskomststridige
og udtryk for en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens §
1.
De indklagede, der har anført, at der under denne sag kun kan tages
stilling til, om bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig
handling, og ikke, om bortvisningerne i sig selv var uberettiget, har gjort
gældende, at bortvisningerne alene var begrundet i Johnny Neumann's og Søren
Gamsgaard's brud på hotellets regler for afregning af gæsternes betalinger.
Begge var nøje instrueret herom, og det er inden for bartenderbranchen
almindeligt kendt, at uregelmæssigheder med afregningerne er meget vanskelige
at komme til livs og betragtes med stor alvor af arbejdsgiverne. Hotel
Sheraton interesserede sig slet ikke for de ansattes organisationsforhold, og
det må lægges til grund, at trunkspørgsmålet var løst efter sagen i 1989 og
derfor ikke udgjorde noget problem for hotellet. Klagerne har derfor ikke
godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig
handling.
ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER
Det må lægges til grund, at grunden til bortvisningerne af Johnny Neumann
og Søren Gamsgaard var, at de ikke havde overholdt hotellets instruktion om,
at de skulle slå salg ind på kasseapparatet straks ved serveringen af
varerne. Uanset om bortvisning af denne grund måtte have været uberettiget,
har klagerne ikke godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en
organisationsfjendtlig handling, jfr. Hovedaftalens § 1. De indklagedes
frifindelsespåstand tages derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af
Hoteller og Restauranter for Hotel Sheraton, frifindes.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K 91.030.
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Maabjerg, Sløk og Spang-Hanssen. Organisationsansvar 4.1. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiverforening pålagt bod for overtrædelse af forlig mellem DA og LO om pligt til at medvirke ved etablering af retlig behandling af uoverensstemmelser eller retsbrud i forbindelse med en parts udmeldelse af vedkommende organisation.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Q8-Cafeteriet v/Tom Christensen, Randersvej 568, 8280 Trige (Tom Christensen). Dommere: Erik Jensen, Lund Nielsen, Jørn-Oluf Olsen, Kurt Petersen, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Passivitet. Frifindelse for overenskomstbrud på grund af klagernes passivitet.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Entreprise. Kollektiv overenskomst 1. Processuelle spørgsmål 3.1. Underbetaling.(* 1)(* 2) Medlemsskab af arbejdsgiverforening - og dermed forpligtelse til at overholde kollektiv overenskomst - antaget at omfatte virksomheden som helhed, selv om denne ejedes af to ægtefæller, hvoraf kun den ene havde indmeldt sig i arbejdsgiverforeningen. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod St. Restrup Herregaard, Nibe ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokatfuldmægtig Arvid Andersen) og Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA for St. Restrup Herregaard, Nibe, ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Hans Kardel (retsformand) og Willy Strube Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for DSB-færgerestauranter og færgekiosker A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sarroe, Sløk, Spang-Hanssen og Strube. Bod 2.3.2. Passivitet. Underbetaling. Bod ikke pålagt på grund af klagerens passivitet med hensyn til sagens indbringelse for Arbejdsretten.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 2.2. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø (advokat Henrik Uldal). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Jørn-Oluf Olsen, Riis (retsformand), Sarroe, Sløk og Spang-Hanssen. Sag nr. 91.037: Retsinformation · 24. september 1997