Spring til indhold

Retsinformation

Fortolkning af virksomhedsbegrebet i forbindelse med en virksomheds overgang til koncern med tilhørende datterselskaber i relation til varslingsreglerne

AFG nr 3952 af 20/12/1990AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fortolkning af virksomhedsbegrebet i forbindelse

med en virksomheds overgang til koncern med tilhørende datterselskaber i

relation til varslingsreglerne

Den 23. maj 1990 har De på vegne af SID anket en afgørelse truffet den 7.

maj 1990 af Arbejdsmarkedsnævnet for Ribe Amt, hvori det meddeles, at

virksomheden A/S Vestfrost skal betragtes som værende fire selvstændige

virksomheder i henhold til varslingsreglerne.

Sagen har følgende forløb:

Vestfrost meddelte i skrivelse af 1. december 1989 til

arbejdsmarkedsnævnet i Ribe, at A/S Vestfrost fremover var opdelt i tre

selvstændige fabrikker + en koncernafdeling. Endvidere meddeltes det, at hver

enhed har selvstændig ledelsesret og selv kan foretage afskedigelser af

større omfang. Virksomheden anførte videre, at da man fandt dette stemte

overens med definitionen på en virksomhed med hensyn til afskedigelser, havde

samarbejdsudvalget på Vestfrost besluttet, at man fremover også på dette

punkt ville handle ud fra, at man var fire selvstændige enheder.

Det meddeltes samtidig, at Vestfrost fremover var opdelt i:

Koncernafdelingen 66 personer.

Ansvarlig: Administrerende direktør Erling Damkjær.

Frysoboksafdelingen 506 personer.

Ansvarlig: Underdirektør: Jørgen Vesterbye.

Køleskabsfabrikken 444 personer.

Vesttherm 31 personer.

Ansvarlig: Underdirektør Torben Andersen.

På den baggrund anmodede tillidsmandskollegiet ved A/S Vestfrost den 9.

februar 1990 arbejdsmarkedsnævnet om nævnets vurdering, idet det var

tillidsmandskollegiets opfattelse, at virksomheden fortsat måtte opfattes som

en virksomhed i relation til varslingsreglerne.

Arbejdsmarkedsnævnet i Ribe amt behandlede på møde den 13. marts 1990 et

udkast til svarskrivelse til tillidsmandskollegiet, som byggede på

Læs alt

virksomhedens oplysninger, samt den afgrænsning af virksomhedsbegrebet som

fremgår af bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, § 2, stk. 1. Det blev på

den baggrund besluttet at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat anmodede herefter i skrivelse af 15.

marts 1990 om Arbejdsmarkedsstyrelsens fortolkning af virksomhedsbegrebet i

henhold til varslingslovens bestemmelser, idet der, specielt hvad angik

koncernafdelingen, var tvivl om, hvorvidt denne kunne betragtes som en

selvstændig virksomhed.

I skrivelse af 30. april 1990 udtalte Arbejdsmarkedsstyrelsen vejledende

at en enhed, der har egen ledelse med kompetence til selvstændigt at træffe

afgørelse om afskedigelser af større omfang, betragtes som en selvstændig

virksomhed, uanset om enheden er en del af virksomhedskoncernen. Styrelsen

henviste i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, § 2,

stk. 1, om virksomhedsbegrebet. Det var på den baggrund styrelsens

umiddelbare opfattelse, at der i den konkrete sag var tale om fire

selvstændige enheder.

Den 7. maj 1990 afgjorde Arbejdsmarkedsnævnet på den baggrund,

at A/S Vestfrost måtte opfattes som 4 enheder i forbindelse med

varslingsreglerne.

Sagen blev herefter indanket af SID-Esbjerg den 23. maj 1990, idet det

samtidig blev meddelt, at sagen var overdraget til advokat.

Som advokat for SID i Esbjerg har De herefter i ankeskrivelsen af 28. maj

1990 anført, at De finder nævnets afgørelse ejendommelig, idet virksomheden i

relation til a-kasserne og det arbejdsretlige system betragtes som een

virksomhed. De har endvidere bemærket, at De finder det uacceptabelt, at man

pro forma kan meddele, at man har opdelt en virksomhed, når man i realiteten

i alle væsentlige relationer arbejder som een enhed.

De bemærker samtidig, at det forekommer usandsynligt, at der i den enkelte

virksomhed kan foretages større afskedigelser, uden at det er afgjort af

koncerndirektøren. De henviser i den forbindelse til den hierakiske opbygning

af virksomheden. Endelig nævner De, at samtlige forhold skal tages i

betragtning og ikke blot den formelle afskedigelsesbeføjelse, hvis den reelle

beføjelse ligger hos koncernens direktion.

Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodede på baggrund af Deres anke herefter i

skrivelse af 31. maj 1990 Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat om at undersøge,

hvorvidt A/S Vestfrost kunne anses for at være fire virksomheder med

selvstændig ledelsesret, og om virksomhederne hver havde kompetence til at

foretage afskedigelser i større omfang, eller om denne kompetence alene

omfattede enkeltstående afskedigelser. Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat

svarede i skrivelse af 7. juni 1990, at A/S Vestfrost i skrivelse af 1.

december 1989 havde meddelt Arbejdsmarkedsnævnet, at virksomheden fremover

var opdelt i fire virksomheder med selvstændig ledelseskompetence, og at

disse kunne foretage afskedigelser af større omfang. På baggrund af

styrelsens vejledende udtalelse af 30. april 1990 og de foreliggende

omstændigheder var der herefter truffet afgørelse om at

betragte A/S Vestfrost som 4 selvstændige virksomheder.

På baggrund af telefoniske drøftelser med arbejdsmarkedsnævnets

sekretariat anmodede Arbejdsmarkedsstyrelsen i skrivelse af 17. august 1990

om sekretariatets bemærkninger til de konkrete oplysninger, som De var

fremkommet med i anken af 28. maj 1990.

Sekretariatet meddelte herefter i skrivelse af 31. august 1990, at der

ikke forelå nye oplysninger i sagen. Der henvistes endvidere til, at nævnets

afgørelse den 7. maj 1990 blev truffet ud fra den afgrænsning af

virksomhedsbegrebet som fremgik af bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, §

2, stk. 1.

Herefter meddelte De i skrivelse af 17. september 1990, at sagens

afgørelse berører 40 medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund og SID, som har

fået tilbageholdt understøttelse på grund af de rejste spørgsmål om opdeling

af virksomheden.

Landsarbejdsnævnet behandlede anken på i sit møde den 18. oktober 1990 og

anmodede i tilslutning hertil Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen om

en udtalelse vedrørende virksomhedsbegrebet i arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 61.

Direktoratet svarede i skrivelse af 1. november 1990 (vedlagt), at der med

arbejdsløshedslovens § 23 og § 61 på den ene side og § 23a på den anden side

varetages vidt forskellige hensyn og formål, hvorfor en fastsættelse af

begrebet »virksomhed« i relation til den ene paragraf ikke i sig

selv kan medføre, at begrebet »virksomhed« dermed har samme indhold

i de andre bestemmelser. Bemyndigelsen i § 23 a, stk. 3 giver ligeledes alene

bemyndigelse til at afgrænse virksomhedsbegrebet i lovens kapitel 5a. Idet

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen referer til konkrete afgørelser

vedrørende fortolkningen af virksomhedsbegrebet efter § 61 udtaler

direktoratet, at i relation til lovens § 61, må A/S Vestfrost anses for at

være een virksomhed.

Deres henvendelse har været til behandling på møde den 20. december 1990 i

Landsarbejdsnævnet, som ikke efter gældende regler og de foreliggende

oplysninger i sagen finder grundlag for at tilsidesætte, at den

divisionering, der har fundet sted i A/S Vestfrost, ikke skulle være reel.

Landsarbejdsnævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte

arbejdsmarkedsnævnets afgørelse.

Det bemærkes, at der er udstedt en ny bekendtgørelse nr. 755 den 12.

november 1990 om virksomhedsbegreb og opgørelse af antal lønmodtagere til

afløsning af 1977-bekendtgørelsen, med ikrafttræden den 1. december 1990. I

medfør af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, 2. pkt., betragtes et

datterselskab som een virksomhed i relation til varslingsreglerne, også selv

om ledelsen ikke selv kan foretage afskedigelser af større omfang.

For god ordens skyld skal Landsarbejdsnævnet bemærke, at da der ikke i det

foreliggende tilfælde er tale om en konkret varslingssag, skal sagen

vedrørende A/S Vestfrost efter Landsarbejdsnævnets opfattelse behandles efter

de nye regler. Imidlertid vil afgørelsen, såvel efter disse nye regler som

efter de indtil 1. december 1990 gældende - som det fremgår ovenfor - efter

Landsarbejdsnævnets opfattelse blive den samme.

Med venlig hilsen

Palle Simonsen

Officielle noter

Bek. nr. 755 af 12/11/1990 om virksomhedsbegreb og opgørelse af antal

lønmodtagere med ikrafttræden 01/12/1990 § 2 medfører at et datterselskab

betragtes som een virksomhed i relation til varslingsreglerne, også selv om

ledelsen ikke selv kan foretage afskedigelser i større omfang. Bek. afløser

Bek. nr. 74 af 04/03/1990.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter