Fortolkning af virksomhedsbegrebet i forbindelse med en virksomheds overgang til koncern med tilhørende datterselskaber i relation til varslingsreglerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fortolkning af virksomhedsbegrebet i forbindelse
med en virksomheds overgang til koncern med tilhørende datterselskaber i
relation til varslingsreglerne
Den 23. maj 1990 har De på vegne af SID anket en afgørelse truffet den 7.
maj 1990 af Arbejdsmarkedsnævnet for Ribe Amt, hvori det meddeles, at
virksomheden A/S Vestfrost skal betragtes som værende fire selvstændige
virksomheder i henhold til varslingsreglerne.
Sagen har følgende forløb:
Vestfrost meddelte i skrivelse af 1. december 1989 til
arbejdsmarkedsnævnet i Ribe, at A/S Vestfrost fremover var opdelt i tre
selvstændige fabrikker + en koncernafdeling. Endvidere meddeltes det, at hver
enhed har selvstændig ledelsesret og selv kan foretage afskedigelser af
større omfang. Virksomheden anførte videre, at da man fandt dette stemte
overens med definitionen på en virksomhed med hensyn til afskedigelser, havde
samarbejdsudvalget på Vestfrost besluttet, at man fremover også på dette
punkt ville handle ud fra, at man var fire selvstændige enheder.
Det meddeltes samtidig, at Vestfrost fremover var opdelt i:
Koncernafdelingen 66 personer.
Ansvarlig: Administrerende direktør Erling Damkjær.
Frysoboksafdelingen 506 personer.
Ansvarlig: Underdirektør: Jørgen Vesterbye.
Køleskabsfabrikken 444 personer.
Vesttherm 31 personer.
Ansvarlig: Underdirektør Torben Andersen.
På den baggrund anmodede tillidsmandskollegiet ved A/S Vestfrost den 9.
februar 1990 arbejdsmarkedsnævnet om nævnets vurdering, idet det var
tillidsmandskollegiets opfattelse, at virksomheden fortsat måtte opfattes som
en virksomhed i relation til varslingsreglerne.
Arbejdsmarkedsnævnet i Ribe amt behandlede på møde den 13. marts 1990 et
udkast til svarskrivelse til tillidsmandskollegiet, som byggede på
Læs alt
virksomhedens oplysninger, samt den afgrænsning af virksomhedsbegrebet som
fremgår af bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, § 2, stk. 1. Det blev på
den baggrund besluttet at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat anmodede herefter i skrivelse af 15.
marts 1990 om Arbejdsmarkedsstyrelsens fortolkning af virksomhedsbegrebet i
henhold til varslingslovens bestemmelser, idet der, specielt hvad angik
koncernafdelingen, var tvivl om, hvorvidt denne kunne betragtes som en
selvstændig virksomhed.
I skrivelse af 30. april 1990 udtalte Arbejdsmarkedsstyrelsen vejledende
at en enhed, der har egen ledelse med kompetence til selvstændigt at træffe
afgørelse om afskedigelser af større omfang, betragtes som en selvstændig
virksomhed, uanset om enheden er en del af virksomhedskoncernen. Styrelsen
henviste i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, § 2,
stk. 1, om virksomhedsbegrebet. Det var på den baggrund styrelsens
umiddelbare opfattelse, at der i den konkrete sag var tale om fire
selvstændige enheder.
Den 7. maj 1990 afgjorde Arbejdsmarkedsnævnet på den baggrund,
at A/S Vestfrost måtte opfattes som 4 enheder i forbindelse med
varslingsreglerne.
Sagen blev herefter indanket af SID-Esbjerg den 23. maj 1990, idet det
samtidig blev meddelt, at sagen var overdraget til advokat.
Som advokat for SID i Esbjerg har De herefter i ankeskrivelsen af 28. maj
1990 anført, at De finder nævnets afgørelse ejendommelig, idet virksomheden i
relation til a-kasserne og det arbejdsretlige system betragtes som een
virksomhed. De har endvidere bemærket, at De finder det uacceptabelt, at man
pro forma kan meddele, at man har opdelt en virksomhed, når man i realiteten
i alle væsentlige relationer arbejder som een enhed.
De bemærker samtidig, at det forekommer usandsynligt, at der i den enkelte
virksomhed kan foretages større afskedigelser, uden at det er afgjort af
koncerndirektøren. De henviser i den forbindelse til den hierakiske opbygning
af virksomheden. Endelig nævner De, at samtlige forhold skal tages i
betragtning og ikke blot den formelle afskedigelsesbeføjelse, hvis den reelle
beføjelse ligger hos koncernens direktion.
Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodede på baggrund af Deres anke herefter i
skrivelse af 31. maj 1990 Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat om at undersøge,
hvorvidt A/S Vestfrost kunne anses for at være fire virksomheder med
selvstændig ledelsesret, og om virksomhederne hver havde kompetence til at
foretage afskedigelser i større omfang, eller om denne kompetence alene
omfattede enkeltstående afskedigelser. Arbejdsmarkedsnævnets sekretariat
svarede i skrivelse af 7. juni 1990, at A/S Vestfrost i skrivelse af 1.
december 1989 havde meddelt Arbejdsmarkedsnævnet, at virksomheden fremover
var opdelt i fire virksomheder med selvstændig ledelseskompetence, og at
disse kunne foretage afskedigelser af større omfang. På baggrund af
styrelsens vejledende udtalelse af 30. april 1990 og de foreliggende
omstændigheder var der herefter truffet afgørelse om at
betragte A/S Vestfrost som 4 selvstændige virksomheder.
På baggrund af telefoniske drøftelser med arbejdsmarkedsnævnets
sekretariat anmodede Arbejdsmarkedsstyrelsen i skrivelse af 17. august 1990
om sekretariatets bemærkninger til de konkrete oplysninger, som De var
fremkommet med i anken af 28. maj 1990.
Sekretariatet meddelte herefter i skrivelse af 31. august 1990, at der
ikke forelå nye oplysninger i sagen. Der henvistes endvidere til, at nævnets
afgørelse den 7. maj 1990 blev truffet ud fra den afgrænsning af
virksomhedsbegrebet som fremgik af bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977, §
2, stk. 1.
Herefter meddelte De i skrivelse af 17. september 1990, at sagens
afgørelse berører 40 medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund og SID, som har
fået tilbageholdt understøttelse på grund af de rejste spørgsmål om opdeling
af virksomheden.
Landsarbejdsnævnet behandlede anken på i sit møde den 18. oktober 1990 og
anmodede i tilslutning hertil Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen om
en udtalelse vedrørende virksomhedsbegrebet i arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 61.
Direktoratet svarede i skrivelse af 1. november 1990 (vedlagt), at der med
arbejdsløshedslovens § 23 og § 61 på den ene side og § 23a på den anden side
varetages vidt forskellige hensyn og formål, hvorfor en fastsættelse af
begrebet »virksomhed« i relation til den ene paragraf ikke i sig
selv kan medføre, at begrebet »virksomhed« dermed har samme indhold
i de andre bestemmelser. Bemyndigelsen i § 23 a, stk. 3 giver ligeledes alene
bemyndigelse til at afgrænse virksomhedsbegrebet i lovens kapitel 5a. Idet
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen referer til konkrete afgørelser
vedrørende fortolkningen af virksomhedsbegrebet efter § 61 udtaler
direktoratet, at i relation til lovens § 61, må A/S Vestfrost anses for at
være een virksomhed.
Deres henvendelse har været til behandling på møde den 20. december 1990 i
Landsarbejdsnævnet, som ikke efter gældende regler og de foreliggende
oplysninger i sagen finder grundlag for at tilsidesætte, at den
divisionering, der har fundet sted i A/S Vestfrost, ikke skulle være reel.
Landsarbejdsnævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte
arbejdsmarkedsnævnets afgørelse.
Det bemærkes, at der er udstedt en ny bekendtgørelse nr. 755 den 12.
november 1990 om virksomhedsbegreb og opgørelse af antal lønmodtagere til
afløsning af 1977-bekendtgørelsen, med ikrafttræden den 1. december 1990. I
medfør af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, 2. pkt., betragtes et
datterselskab som een virksomhed i relation til varslingsreglerne, også selv
om ledelsen ikke selv kan foretage afskedigelser af større omfang.
For god ordens skyld skal Landsarbejdsnævnet bemærke, at da der ikke i det
foreliggende tilfælde er tale om en konkret varslingssag, skal sagen
vedrørende A/S Vestfrost efter Landsarbejdsnævnets opfattelse behandles efter
de nye regler. Imidlertid vil afgørelsen, såvel efter disse nye regler som
efter de indtil 1. december 1990 gældende - som det fremgår ovenfor - efter
Landsarbejdsnævnets opfattelse blive den samme.
Med venlig hilsen
Palle Simonsen
Officielle noter
Bek. nr. 755 af 12/11/1990 om virksomhedsbegreb og opgørelse af antal
lønmodtagere med ikrafttræden 01/12/1990 § 2 medfører at et datterselskab
betragtes som een virksomhed i relation til varslingsreglerne, også selv om
ledelsen ikke selv kan foretage afskedigelser i større omfang. Bek. afløser
Bek. nr. 74 af 04/03/1990.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fortolkning af begrebet konfliktberørt virksomhed. Retsinformation · 24. september 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-11-82 om indblandet i kollektiv arbejdsstrid Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- Fortolkning af begrebet konfliktberørt virksomhed. Retsinformation · 24. september 1997
- Fortolkning af virksomhedsbegrebet set i forhold til varslingsreglen, hvor 3 aktieselskaber organisere sig med fælles personaleafdeling Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Skattefri tilførsel af aktiver efterfulgt af skattefri ophørsspaltning tilførsel af den samlede virksomhed - afslag Retsinformation · 12. april 2006
- Genbeskatning af underskud overdragelse af virksomhed Retsinformation · 30. maj 2002
- Genbeskatning af underskud afhændelse eller overførsel af virksomhed Retsinformation · 25. februar 2002