Spring til indhold

Retsinformation

Fortolkning af begrebet konfliktberørt virksomhed.

KEN nr 3795 af 11/09/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fortolkning af begrebet konfliktberørt

virksomhed.

Medlemmer af Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse, der arbejdede på A/S

Vestfrost, nedlagde arbejdet i perioderne fra den 21. - 26. marts 1990 og fra

den 27. marts - 4. april 1990.

Den 28. marts 1990 hjemsendte A/S Blika 46 medlemmer af De Kvindelige

Arbejderes Arbejdsløshedskasse og et medlem af Specialarbejdernes

Arbejdsløshedskasse i 5 dage grundet afsætningsvanskeligheder på grund af

arbejdskonflikten hos virksomhedens største kunde, A/S Vestfrost. De

Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, Esbjerg afdeling, meddelte, at der

i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, stk. 2, nr. 1, ikke kunne

udbetales dagpenge til de berørte medlemmer. De Kvindelige Arbejderes

Arbejdsløshedskasse henviste til, at Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasses

lokale afdeling havde samme opfattelse.

De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, hovedledelsen, meddelte, at

den ændrede afdelingens afgørelse, idet kassen lagde til grund, at A/S Blika

måtte betragtes som en selvstændig virksomhed i § 61's forstand.

De 46 medlemmer havde herefter ikke været beskæftiget på den

konfliktberørte virksomhed (A/S Vestfrost), og de var derfor berettigede til

at modtage dagpenge under deres ledighed i de nævnte 5 dage i den udstrækning

de i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtage dagpenge.

Kassen lagde ved fastlæggelse af virksomhedsbegrebet i relation til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61 vægt på, at A/S Blika havde en

selvstændig ledelse og produktion, hvor medarbejderne ikke kunne siges at

have et »neutralitetsproblem« ved eventuelle konflikter på A/S

Vestfrost.

Kassen har henvist til, at virksomhedsbegrebet havde været drøftet i

relation til varslingsreglerne, og at man i denne relation betragtede de 4

enheder, som A/S Vestfrost består af, som selvstændige virksomheder.

Af sagen fremgår, at A/S Blika den 20. maj 1985 blev overtaget af A/S

Læs alt

Vestfrost, der producerer hårde hvidevarer. A/S Blika, der bl.a. producerer

trådvarer til køkken- og køleskabsfabrikker, videreførte sin produktion efter

overtagelsen stort set uændret som selvstændig virksomhed med selvstændig

ledelse. Med hensyn til lønfastsættelsen fremgår det, at der fortsat førtes

særskilte lønforhandlinger i henhold til Jernets Overenskomst med A/S Blika's

ledelse, at lønnen ikke var den samme som på A/S Vestfrost-koncernens øvrige

selskaber, og at lønforhandlingerne ikke havde haft afsmittende virkning

mellem A/S Blika og de øvrige selskaber.

Af Kraks vejviser for dansk Erhvervsliv 1991 fremgår det, at direktøren i

A/S Blika er medlem af direktionen i A/S Vestfrost, og at den samlede

direktion i A/S Vestfrost er medlemmer af bestyrelsen i A/S Blika og udgør 4

ud af den samlede bestyrelse på 7.

Hovedledelsen i Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse meddelte den 22.

februar 1991, at den anså A/S Blika som en selvstændig virksomhed i relation

til arbejdsløshedsforsikringslovens § 61.

Direktoratet meddelte den 18. april 1991, at direktoratet ud fra de

foreliggende oplysninger fandt, at A/S Blika og A/S Vestfrost måtte anses for

en virksomhed i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 61.

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at der er en snæver

produktionsmæssig og ledelsesmæssig sammenhæng mellem virksomhederne samt at

A/S Vestfrost ejer A/S Blika 100 %.

Hovedledelsen i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse meddelte, at

det udstrakte personsammenfald i de 2 aktieselskabers ledelse og

ejerskabsforholdet mellem A/S Blika og A/S Vestfrost ikke ændrer på det

forhold, at der juridisk set er tale om 2 selvstændige retssubjekter, at de

beskæftigede i A/S Blika ikke er jobsøgende til arbejdet i A/S Vestfrost,

således som havnearbejderne i »havnearbejdersagen« var i forhold

til alle stevedoreselskaberne, samt at en »snæver produktionsmæssig

sammenhæng mellem de 2 virksomheder« ikke efter kassens opfattelse kan

tillægges afgørende betydning i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 61.

Direktoratet meddelte, at det fortsat var direktoratets opfattelse, at A/S

Blika og A/S Vestfrost måtte anses for en virksomhed i forhold til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61 af de grunde, der var nævnt i

direktoratets skrivelse af 18. april 1991 til Specialarbejdernes

Arbejdsløshedskasse.

Direktoratet tilføjede, at det ifølge direktoratets opfattelse ikke er

afgørende, om medarbejderne på A/S Blika under hjemsendelsen er jobsøgende

til arbejdet i A/S Vestfrost. Derimod havde det været afgørende, at der ud

fra produktion, ledelse og økonomi kunne konstateres en snæver sammenhæng

mellem virksomhederne.

Direktoratet fandt herefter, at dagpengene, som kassen havde udbetalt til

medlemmerne under hjemsendelsen, var modtaget med urette, men at kassen dog

havde krav på refusion fra statskassen for beløbet, jf. direktoratets

bekendtgørelse nr. 614 af 18. december 1985 om refusion fra statskassen i

tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med urette, § 3, stk.

1, litra a.

De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse har anført, at direktoratets

udvidede fortolkning af virksomhedsbegrebet er foretaget uden sammenhæng med

formålet med bestemmelsen.

Kassen har henvist til, at formålet med bestemmelsen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61 er, at dagpengesystemet skal være

neutralt i relation til arbejdskonflikter (både overenskomstmæssige og

-stridige), således at der ikke udbetales ydelser, der på nogen måde kan

støtte en part i en konflikt.

I den konkrete sag har medarbejderne på A/S Blika ikke haft noget som

helst »neutralitetsproblem« i forhold til de konfliktende på A/S

Vestfrost, hvilket bestyrkes af følgende omstændigheder:

1.Der føres særskilte lønforhandlinger mellem medarbejderne på A/S Blika

og A/S Blika's ledelse i forhold til Jernets Overenskomst.

2.Lønnen på A/S Blika er ikke den samme som på de øvrige selskaber under

Vestfrost-koncernen.

3.Lønforhandlingerne har ikke haft afsmittende virkning mellem de

beskæftigede på A/S Blika og de øvrige selskaber.

4.A/S Blika har videreført sin produktion stort set uændret siden

selskabet blev overtaget af Vestfrost-koncernen i midten af 1980'erne.

Ankenævnet lagde til grund, at virksomhederne A/S Blika og A/S Vestfrost

måtte anses for to af hinanden uafhængige virksomheder, samt at de hjemsendte

medlemmers lønvilkår på A/S Blika ikke antoges at blive direkte påvirket af

konfliktens udfald på A/S Vestfrost, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §

61, stk. 1 og 2.

Ankenævnet lagde ved bedømmelsen af dette spørgsmål navnlig vægt på, at

A/S Blika siden overtagelsen af Vestfrost-koncernen i 1985 stort set havde

videreført sin produktion uændret, samt at der førtes særskilte

lønforhandlinger mellem medarbejderne på A/S Blika og A/S Blikas ledelse i

henhold til Jernets Overenskomst, og at lønforhandlingerne efter det oplyste

ikke havde afsmittende virkning mellem de beskæftigede på A/S Blika og de

øvrige selskaber.

Ankenævnet fandt herefter, at dagpenge udbetalt til medlemmer af

arbejdsløshedskassen under 5 dages hjemsendelse fra den 29. marts 1990 fra

A/S Blika var udbetalt med rette.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter