Spring til indhold

Retsinformation

Skattefri tilførsel af aktiver efterfulgt af skattefri ophørsspaltning tilførsel af den samlede virksomhed - afslag

AFG nr 9208 af 29/12/2005AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattefri tilførsel af aktiver efterfulgt af

skattefri ophørsspaltning –tilførsel af den samlede virksomhed - afslag

To personer ejede hver 50 % af aktierne i et

selskab, der producerede og drev handel med ventilations- og

støjdæmpningsudstyr

(selskab A).

De to aktionærer havde i en årrække koncentreret

deres arbejds- og investeringsindsats i driften af A, og begge aktionærer

deltog både som bestyrelses- og direktionsmedlemmer.

Gennem den seneste tid var aktiviteterne i

koncernen udvidet i væsentlig grad, så selskabet beskæftigede sig gennem

datterselskabsvirksomheder med andre foretagender, der adskilte sig fra As

egne

aktiviteter.

Således var en division med agenturforhandling,

der hidtil havde været placeret i A, udskilt til et selvstændigt selskab, D1.

Endvidere var der i et andet nyere

datterselskab, D2, opstartet ny aktivitet med udlejningsvirksomhed.

Alle disse aktiviteter var hidtil gennemført som

fælles foretagender, hvilket var betinget af den hidtidige

koncernstruktur. De to personaktionærer var tvunget til at opnå

hinandens

samtykke og accept af de ønskede dispositioner.

Ved siden af de allerede gennemførte aktiviteter

blev der påtænkt forskellige aktivitetsudvidelser. Ifølge repræsentanten

havde de to personaktionærers forskellige indgangsvinkler og opfattelser af

hvilken strategi, der burde forfølges for at imødekomme et fælles ønske om

fornuftig udvikling af koncernen imidlertid udskudt disse aktiviteter.

Det var repræsentantens opfattelse, at en mere

hensigtsmæssig koncernstruktur med et (spaltet) holdingselskab over det

Læs alt

nuværende driftsselskab, A, ville skabe de fornødne rammer for en

hensigtsmæssig

fremtidig udvikling af koncernen.

Med de strukturelle ændringer var det hensigten,

at de to opståede holdingselskaber uafhængigt af hinanden kunne foretage

erhvervsmæssige investeringer med forskellige risikoprofiler og forskellige

tidsmæssige horisonter, der ikke berørte driften af A. Endvidere kan ville

der

i hvert enkelt holdingselskab kunne opstartes nye aktiviteter evt. med nye

samarbejdspartnere.

Efter anmodning fra SKAT blev forskellen i

risikoprofilerne beskrevet: Den ene aktionær, P1, var for så vidt angår

investeringer m.v. meget tilbageholdende og ønskede at koncentrere al sin

aktivitet m.v. på driften af A. Det akkumulerede overskud, der måtte komme

fra

A, ønskede P1 at investere i langsigtede og sikre værdipapirer. P1 ønskede

ikke

at foretage nogen form for risikobetonede eller tidskrævende investeringer.

Den anden personaktionær, P2, ønskede på den

anden side at geninvestere akkumulerede overskud hidrørende fra A i anden

aktivitet, gerne inden for fast ejendom. P2 havde netop - uden held -

afsluttet

forhandlinger omkring køb af en investeringsejendom.

P2 overvejede at erhverve en grund beliggende

ved en ny forretning. Grunden var beliggende tæt ved en kommende motorvej,

som

forventedes afsluttet i løbet af 2007-2008, hvilket var stærkt befordrende

for

P2s interesse i at købe netop denne grund. Der pågik forhandlinger med

forretningen, men der var endnu ikke afgivet bud, hvilket efter det oplyste i

særdeleshed var begrundet i, at P1 ikke ønskede, at A skulle købe grunden, og

at P2 endnu ikke havde sit eget holdingselskab, som kunne foretage denne

investering.

Endelig overvejede P2 at erhverve en anden

ejendom, hvor der blev drevet restaurationsvirksomhed - også dette køb

afventede etablering af den ønskede koncernstruktur.

Holdingstrukturen skulle i første omgang skabes

ved en skattefri tilførsel af aktiver, hvor samtlige aktiver og passiver i A,

herunder også datterselskabsaktierne/-anparterne, skulle tilføres et til

lejligheden

nystiftet aktieselskab. Personaktionærerne skulle vederlægges fuldt ud herfor

i

aktier i det modtagende selskab nystiftede selskab.

Efter denne skattefri tilførsel af aktiver

inklusiv aktiebesiddelse i datterselskaberne ville aktiviteten i A alene

bestå

i besiddelse af aktier i det nystiftede aktieselskab, der videreførte den

hidtidige driftsvirksomhed.

Den efterfølgende spaltning skulle gennemføres

som en ophørsspaltning, således at A, dvs. de i forbindelse med tilførslen

modtagne aktier, i sin helhed skulle overføres til to nystiftede selskaber,

mod

fuld vederlæggelse af personaktionærerne med aktier i henholdsvis det ene og

det andet af de to modtagende selskaber. Repræsentantens opfattelse

Repræsentantens opfattelse

Repræsentanten anførte, at en af betingelserne i

fusionsskattelovens §

15 C, stk. 2 var, at:

"... et selskab uden at være opløst

tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et

andet

selskab."

Det var repræsentantens opfattelse, at en

korrekt fortolkning af begrebet "den samlede virksomhed" kun kunne

føre til, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden skulle omfattes af

tilførslen. Når den samlede virksomhed blev tilført, ville det således

resultere i, at der ikke lå andre aktiver i selskabet end aktierne/anparterne

i

det modtagende selskab.

Såfremt denne sondring ikke blev anerkendt var

det repræsentantens opfattelse, at alle tilførsler af aktiver i realiteten

ville blive til tilførsler af grene af virksomheder, hvorved begrebet

tilførsel

af den samlede virksomhed blev forladt. Det var repræsentantens opfattelse,

at

denne fortolkning var bredt delt i teorien, og repræsentanten henviste i den

forbindelse til SR-Skat 2000-126 og R&R 2001, nr. 6, side 14.

Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at

en ordlydsfortolkning støttede ovenstående - havde lovgiver ønsket at

tilkendegive, at der alene kunne ske tilførsel af "afgrænsede"

virksomheder, havde lovgiver næppe indsat ordet "samlede". Dette

kunne efter repræsentantens opfattelse kun - ud fra en ordlydsfortolkning -

betyde, at der blev henvist til samtlige aktiver og passiver i selskabet.

Grentilførsler

gav således mulighed for at tilføre det mindre i det mere - hvor tilførsel af

"den samlede virksomhed" modsætningsvist gav mulighed for at

tilføre

alt i selskabet til et andet selskab.

Da begrebet "den samlede virksomhed"

var ikke er anvendt i andre sammenhænge inden for skattelovgivningen; i

modsætning

til begrebet "virksomhed", var der efter repræsentantens opfattelse

ikke grundlag for at fortolke begrebet "den samlede virksomhed" ud

fra den praksis, der vedrørte fortolkningen af virksomhedsbegrebet. I denne

forbindelse blev der henvist til Skattekartoteket, afsnit 52.5

Endelig anførte repræsentanten, at retten til

skattefri tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15c var baseret på

fusionsskattedirektivet

af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,

tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige

medlemsstater (90/434/EOEF). Da der var tale om EU-retlige minimumsregler,

ville det ikke være muligt for de nationale skattemyndigheder at fortolke

disse

EU-retlige regler indskrænkende, ligesom det ikke ville være muligt at

anvende

fortolkningsprincipper fra anden lovgivning og administrativ praksis. Efter

repræsentantens opfattelse var der på denne baggrund ikke belæg for at

anvende

eksempelvis virksomhedsomdannelseslovens virksomhedsbegreb ved fortolkningen

af

de regler, der var fastsat i henhold til direktiver fra Det Europæiske

Fællesskab.

Såfremt SKAT ikke kunne imødekomme den primære

anmodning anmodede repræsentanten om tilladelse til skattefri tilførsel af en

gren af virksomheden, dvs. selve produktionsvirksomheden i A, til et

nystiftet

selskab.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT fastslog indledningsvist, at

fusionsskatteloven (FUL) § 15 c hjemler mulighed for skattefri tilførsel af

aktiver. I bestemmelsens stk. 2 defineres en tilførsel af aktier

som "... den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst

tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et

andet

selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs

kapital ..."

Der var ansøgt om tilførsel af

samtlige

aktiver og passiver i A, således at det eneste aktiv i A efter tilførslen

ville

bestå i aktierne i det nystiftede aktieselskab. Det var derfor SKATs

opfattelse,

at der i den pågældende situation ikke bestod noget grenkrav, som defineret i

§

15 c, stk. 2, 2. pkt.

I bestemmelserne hvor skattefrie fusioner og

spaltninger defineres, anvendes henholdsvis betegnelserne "sin

formue", jf. FUL § 1, stk. 3 og "samtlige sine aktiver og

passiver", jf. FUL §

15 a, stk. 2. Det er da alene definitionen på tilførsel af aktiver, der

anvender betegnelsen "virksomhed". Det var SKATs opfattelse, at

dette

ikke skyldes tilfældigheder, men derimod at der ved anvendelsen af

betegnelsen

"virksomhed" er tiltænkt den almindelige skatteretlige betydning af

dette begreb. Dette understøttes endvidere af landsskatterettens kendelse i

TfS

2000,413 LSR, hvor landskatten tog udgangspunkt i den almindelige

skatteretlige

forståelse af begrebet "virksomhed". Retten fandt, at der i

relation

til begrebet "virksomhed" i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1.

punktum, hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til

bestemmelsen var grundlag for at antage, at et af en dansk sambeskatning

omfattet udenlandsk holdingselskabs besiddelse af aktier i et datterselskab i

sig selv kunne karakteriseres som virksomhed.

SKAT fandt ikke, at formuleringen "den

samlede ... virksomhed" i FUL §

15 C, skabte holdepunkter for at antage, at det ikke var den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed", der

skulle anvendes.

Repræsentanten oplyste i anmodningen af 22.

september 2005, at selskab A beskæftigede sig gennem

datterselskabsvirksomheder

med andre foretagender, der adskilte sig fra driften i A. På baggrund af

dette

udsagn, og da der ikke i øvrigt var holdepunkter for at antage, at

aktieposterne

var tilknyttet driftsaktiviteten, faldt de to aktieposter udenfor den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Repræsentanten påberåbte sig dommen trykt i TfS

2004, 671H (

SKM2004.297.HR

)

vedrørende Johnson Holding ApS. Det var repræsentantens opfattelse, at dommen

fastslog, at besiddelse af aktier/anparter var erhvervsmæssig virksomhed. Til

dette bemærkede SKAT, at det var SKATs opfattelse, at dommen beskæftigede sig

med sondringen mellem erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed

som

fx hobbyvirksomhed. Det var dermed SKATs opfattelse, at dommen angik ordet

"erhvervsvirksomhed" i betydningen

forretningsforetagende. I

den pågældende sag skulle ordet "virksomhed" forstås som

aktivitet.

Dette stemte overens med praksis på området for skattefri

virksomhedsomdannelser, der i øvrigt havde flere lighedspunkter med skattefri

tilførsel af aktier

.

Ved afgørelsen var det derfor sondringen mellem

virksomhed og enkeltaktiver, der var relevant. På denne baggrund anså SKAT

ikke

Johnson Holding-dommen for at føre til, at besiddelserne af aktier i D1 og D2

skulle anses som "virksomhed" i den forstand, som fulgte af FUL §

15

c.

Der blev henvist til Festskrift til Ole Bjørn, s. 273 ff., hvor der

under titlen, "Om virksomhedsbegrebet", redegøres for de to ovenfor

anførte forskellige betydninger af ordet "virksomhed".

I fusionsskatteloven implementeres reglerne i

Rådets

direktiv 90/434/EØF

af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (Fusionsdirektivet). I direktivet

genfindes ordet "virksomhed" i relation til tilførsel af aktiver,

jf.

art. 2, litra c, mens betegnelsen "samlede aktiver og passiver"

anvendes i relation til skattefrie fusioner og spaltninger, jf. art. 2, litra

a

henholdsvis b. Det var SKATs opfattelse, at denne forskel ikke var tilfældig,

og at der ved anvendelsen af ordet "virksomhed" var tiltænkt en

kvalificering. Via en udfyldende fortolkning tillagde SKAT ordet

"virksomhed"

den betydning, som følger af den sædvanlige skatteretlige forståelse af

ordet.

På baggrund af ovennævnte var det SKATs

opfattelse, at dispositionen ikke kunne betragtes som en skattefri tilførsel

af

aktiver i fusionsskattelovens forstand, da tilførslen ikke opfyldte de

objektive betingelser. Følgelig kunne SKAT ikke imødekomme den principielle

anmodning.

Efter en samlet konkret vurdering af de i sagen

foreliggende oplysninger imødekom SKAT den subsidiære anmodning om skattefri

tilførsel af driftsaktiviteten. SKAT henså herved bl.a. til, at tilførslen

ikke

kunne anses for at have skatteundgåelse eller skatteunddragelse som

hovedformål

eller et af hovedformålene.

Lignende dokumenter