Skattefri tilførsel af aktiver efterfulgt af skattefri ophørsspaltning tilførsel af den samlede virksomhed - afslag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Skattefri tilførsel af aktiver efterfulgt af
skattefri ophørsspaltning –tilførsel af den samlede virksomhed - afslag
To personer ejede hver 50 % af aktierne i et
selskab, der producerede og drev handel med ventilations- og
støjdæmpningsudstyr
(selskab A).
De to aktionærer havde i en årrække koncentreret
deres arbejds- og investeringsindsats i driften af A, og begge aktionærer
deltog både som bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Gennem den seneste tid var aktiviteterne i
koncernen udvidet i væsentlig grad, så selskabet beskæftigede sig gennem
datterselskabsvirksomheder med andre foretagender, der adskilte sig fra As
egne
aktiviteter.
Således var en division med agenturforhandling,
der hidtil havde været placeret i A, udskilt til et selvstændigt selskab, D1.
Endvidere var der i et andet nyere
datterselskab, D2, opstartet ny aktivitet med udlejningsvirksomhed.
Alle disse aktiviteter var hidtil gennemført som
fælles foretagender, hvilket var betinget af den hidtidige
koncernstruktur. De to personaktionærer var tvunget til at opnå
hinandens
samtykke og accept af de ønskede dispositioner.
Ved siden af de allerede gennemførte aktiviteter
blev der påtænkt forskellige aktivitetsudvidelser. Ifølge repræsentanten
havde de to personaktionærers forskellige indgangsvinkler og opfattelser af
hvilken strategi, der burde forfølges for at imødekomme et fælles ønske om
fornuftig udvikling af koncernen imidlertid udskudt disse aktiviteter.
Det var repræsentantens opfattelse, at en mere
hensigtsmæssig koncernstruktur med et (spaltet) holdingselskab over det
Læs alt
nuværende driftsselskab, A, ville skabe de fornødne rammer for en
hensigtsmæssig
fremtidig udvikling af koncernen.
Med de strukturelle ændringer var det hensigten,
at de to opståede holdingselskaber uafhængigt af hinanden kunne foretage
erhvervsmæssige investeringer med forskellige risikoprofiler og forskellige
tidsmæssige horisonter, der ikke berørte driften af A. Endvidere kan ville
der
i hvert enkelt holdingselskab kunne opstartes nye aktiviteter evt. med nye
samarbejdspartnere.
Efter anmodning fra SKAT blev forskellen i
risikoprofilerne beskrevet: Den ene aktionær, P1, var for så vidt angår
investeringer m.v. meget tilbageholdende og ønskede at koncentrere al sin
aktivitet m.v. på driften af A. Det akkumulerede overskud, der måtte komme
fra
A, ønskede P1 at investere i langsigtede og sikre værdipapirer. P1 ønskede
ikke
at foretage nogen form for risikobetonede eller tidskrævende investeringer.
Den anden personaktionær, P2, ønskede på den
anden side at geninvestere akkumulerede overskud hidrørende fra A i anden
aktivitet, gerne inden for fast ejendom. P2 havde netop - uden held -
afsluttet
forhandlinger omkring køb af en investeringsejendom.
P2 overvejede at erhverve en grund beliggende
ved en ny forretning. Grunden var beliggende tæt ved en kommende motorvej,
som
forventedes afsluttet i løbet af 2007-2008, hvilket var stærkt befordrende
for
P2s interesse i at købe netop denne grund. Der pågik forhandlinger med
forretningen, men der var endnu ikke afgivet bud, hvilket efter det oplyste i
særdeleshed var begrundet i, at P1 ikke ønskede, at A skulle købe grunden, og
at P2 endnu ikke havde sit eget holdingselskab, som kunne foretage denne
investering.
Endelig overvejede P2 at erhverve en anden
ejendom, hvor der blev drevet restaurationsvirksomhed - også dette køb
afventede etablering af den ønskede koncernstruktur.
Holdingstrukturen skulle i første omgang skabes
ved en skattefri tilførsel af aktiver, hvor samtlige aktiver og passiver i A,
herunder også datterselskabsaktierne/-anparterne, skulle tilføres et til
lejligheden
nystiftet aktieselskab. Personaktionærerne skulle vederlægges fuldt ud herfor
i
aktier i det modtagende selskab nystiftede selskab.
Efter denne skattefri tilførsel af aktiver
inklusiv aktiebesiddelse i datterselskaberne ville aktiviteten i A alene
bestå
i besiddelse af aktier i det nystiftede aktieselskab, der videreførte den
hidtidige driftsvirksomhed.
Den efterfølgende spaltning skulle gennemføres
som en ophørsspaltning, således at A, dvs. de i forbindelse med tilførslen
modtagne aktier, i sin helhed skulle overføres til to nystiftede selskaber,
mod
fuld vederlæggelse af personaktionærerne med aktier i henholdsvis det ene og
det andet af de to modtagende selskaber. Repræsentantens opfattelse
Repræsentantens opfattelse
Repræsentanten anførte, at en af betingelserne i
fusionsskattelovens §
15 C, stk. 2 var, at:
"... et selskab uden at være opløst
tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et
andet
selskab."
Det var repræsentantens opfattelse, at en
korrekt fortolkning af begrebet "den samlede virksomhed" kun kunne
føre til, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden skulle omfattes af
tilførslen. Når den samlede virksomhed blev tilført, ville det således
resultere i, at der ikke lå andre aktiver i selskabet end aktierne/anparterne
i
det modtagende selskab.
Såfremt denne sondring ikke blev anerkendt var
det repræsentantens opfattelse, at alle tilførsler af aktiver i realiteten
ville blive til tilførsler af grene af virksomheder, hvorved begrebet
tilførsel
af den samlede virksomhed blev forladt. Det var repræsentantens opfattelse,
at
denne fortolkning var bredt delt i teorien, og repræsentanten henviste i den
forbindelse til SR-Skat 2000-126 og R&R 2001, nr. 6, side 14.
Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at
en ordlydsfortolkning støttede ovenstående - havde lovgiver ønsket at
tilkendegive, at der alene kunne ske tilførsel af "afgrænsede"
virksomheder, havde lovgiver næppe indsat ordet "samlede". Dette
kunne efter repræsentantens opfattelse kun - ud fra en ordlydsfortolkning -
betyde, at der blev henvist til samtlige aktiver og passiver i selskabet.
Grentilførsler
gav således mulighed for at tilføre det mindre i det mere - hvor tilførsel af
"den samlede virksomhed" modsætningsvist gav mulighed for at
tilføre
alt i selskabet til et andet selskab.
Da begrebet "den samlede virksomhed"
var ikke er anvendt i andre sammenhænge inden for skattelovgivningen; i
modsætning
til begrebet "virksomhed", var der efter repræsentantens opfattelse
ikke grundlag for at fortolke begrebet "den samlede virksomhed" ud
fra den praksis, der vedrørte fortolkningen af virksomhedsbegrebet. I denne
forbindelse blev der henvist til Skattekartoteket, afsnit 52.5
Endelig anførte repræsentanten, at retten til
skattefri tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15c var baseret på
fusionsskattedirektivet
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige
medlemsstater (90/434/EOEF). Da der var tale om EU-retlige minimumsregler,
ville det ikke være muligt for de nationale skattemyndigheder at fortolke
disse
EU-retlige regler indskrænkende, ligesom det ikke ville være muligt at
anvende
fortolkningsprincipper fra anden lovgivning og administrativ praksis. Efter
repræsentantens opfattelse var der på denne baggrund ikke belæg for at
anvende
eksempelvis virksomhedsomdannelseslovens virksomhedsbegreb ved fortolkningen
af
de regler, der var fastsat i henhold til direktiver fra Det Europæiske
Fællesskab.
Såfremt SKAT ikke kunne imødekomme den primære
anmodning anmodede repræsentanten om tilladelse til skattefri tilførsel af en
gren af virksomheden, dvs. selve produktionsvirksomheden i A, til et
nystiftet
selskab.
SKATs afgørelse og begrundelse
SKAT fastslog indledningsvist, at
fusionsskatteloven (FUL) § 15 c hjemler mulighed for skattefri tilførsel af
aktiver. I bestemmelsens stk. 2 defineres en tilførsel af aktier
som "... den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst
tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et
andet
selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs
kapital ..."
Der var ansøgt om tilførsel af
samtlige
aktiver og passiver i A, således at det eneste aktiv i A efter tilførslen
ville
bestå i aktierne i det nystiftede aktieselskab. Det var derfor SKATs
opfattelse,
at der i den pågældende situation ikke bestod noget grenkrav, som defineret i
§
15 c, stk. 2, 2. pkt.
I bestemmelserne hvor skattefrie fusioner og
spaltninger defineres, anvendes henholdsvis betegnelserne "sin
formue", jf. FUL § 1, stk. 3 og "samtlige sine aktiver og
passiver", jf. FUL §
15 a, stk. 2. Det er da alene definitionen på tilførsel af aktiver, der
anvender betegnelsen "virksomhed". Det var SKATs opfattelse, at
dette
ikke skyldes tilfældigheder, men derimod at der ved anvendelsen af
betegnelsen
"virksomhed" er tiltænkt den almindelige skatteretlige betydning af
dette begreb. Dette understøttes endvidere af landsskatterettens kendelse i
TfS
2000,413 LSR, hvor landskatten tog udgangspunkt i den almindelige
skatteretlige
forståelse af begrebet "virksomhed". Retten fandt, at der i
relation
til begrebet "virksomhed" i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1.
punktum, hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til
bestemmelsen var grundlag for at antage, at et af en dansk sambeskatning
omfattet udenlandsk holdingselskabs besiddelse af aktier i et datterselskab i
sig selv kunne karakteriseres som virksomhed.
SKAT fandt ikke, at formuleringen "den
samlede ... virksomhed" i FUL §
15 C, skabte holdepunkter for at antage, at det ikke var den
almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed", der
skulle anvendes.
Repræsentanten oplyste i anmodningen af 22.
september 2005, at selskab A beskæftigede sig gennem
datterselskabsvirksomheder
med andre foretagender, der adskilte sig fra driften i A. På baggrund af
dette
udsagn, og da der ikke i øvrigt var holdepunkter for at antage, at
aktieposterne
var tilknyttet driftsaktiviteten, faldt de to aktieposter udenfor den
almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Repræsentanten påberåbte sig dommen trykt i TfS
2004, 671H (
SKM2004.297.HR
)
vedrørende Johnson Holding ApS. Det var repræsentantens opfattelse, at dommen
fastslog, at besiddelse af aktier/anparter var erhvervsmæssig virksomhed. Til
dette bemærkede SKAT, at det var SKATs opfattelse, at dommen beskæftigede sig
med sondringen mellem erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed
som
fx hobbyvirksomhed. Det var dermed SKATs opfattelse, at dommen angik ordet
"erhvervsvirksomhed" i betydningen
forretningsforetagende. I
den pågældende sag skulle ordet "virksomhed" forstås som
aktivitet.
Dette stemte overens med praksis på området for skattefri
virksomhedsomdannelser, der i øvrigt havde flere lighedspunkter med skattefri
tilførsel af aktier
.
Ved afgørelsen var det derfor sondringen mellem
virksomhed og enkeltaktiver, der var relevant. På denne baggrund anså SKAT
ikke
Johnson Holding-dommen for at føre til, at besiddelserne af aktier i D1 og D2
skulle anses som "virksomhed" i den forstand, som fulgte af FUL §
15
c.
Der blev henvist til Festskrift til Ole Bjørn, s. 273 ff., hvor der
under titlen, "Om virksomhedsbegrebet", redegøres for de to ovenfor
anførte forskellige betydninger af ordet "virksomhed".
I fusionsskatteloven implementeres reglerne i
Rådets
direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (Fusionsdirektivet). I direktivet
genfindes ordet "virksomhed" i relation til tilførsel af aktiver,
jf.
art. 2, litra c, mens betegnelsen "samlede aktiver og passiver"
anvendes i relation til skattefrie fusioner og spaltninger, jf. art. 2, litra
a
henholdsvis b. Det var SKATs opfattelse, at denne forskel ikke var tilfældig,
og at der ved anvendelsen af ordet "virksomhed" var tiltænkt en
kvalificering. Via en udfyldende fortolkning tillagde SKAT ordet
"virksomhed"
den betydning, som følger af den sædvanlige skatteretlige forståelse af
ordet.
På baggrund af ovennævnte var det SKATs
opfattelse, at dispositionen ikke kunne betragtes som en skattefri tilførsel
af
aktiver i fusionsskattelovens forstand, da tilførslen ikke opfyldte de
objektive betingelser. Følgelig kunne SKAT ikke imødekomme den principielle
anmodning.
Efter en samlet konkret vurdering af de i sagen
foreliggende oplysninger imødekom SKAT den subsidiære anmodning om skattefri
tilførsel af driftsaktiviteten. SKAT henså herved bl.a. til, at tilførslen
ikke
kunne anses for at have skatteundgåelse eller skatteunddragelse som
hovedformål
eller et af hovedformålene.
Lignende dokumenter
- Ophørsspaltning Retsinformation · 10. juni 2021
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning skattefri og ikke i strid med LL § 3 Retsinformation · 30. september 2025
- Skattefri omstrukturering uden tilladelse Retsinformation · 20. november 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af detmodtagende selskab Retsinformation · 26. september 2006
- Tilførsel af aktiver Retsinformation · 5. maj 2000