Medlemsret - beskæftigelseskravet (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Medlemsret - beskæftigelseskravet (* 1)
Et medlem søgte i 1986 og 1987 om optagelse i kassen primært på grundlag
af honorarlønnet lederarbejde, men også på grundlag af timelønnet
lærerarbejde. Begge dele ved et voksenundervisningscenter.
Kassen afslog optagelse med den begrundelse, at arbejdet som
aftenskoleleder var bibeskæftigelse, som ikke kunne medtages ved opfyldelse
af arbejdskravet, og at beskæftigelsen var at betragte som selvstændig
virksomhed, idet medlemmet selv havde oprettet aftenskolen.
I foråret 1988 meddelte kassen, at medlemmet - på baggrund af lærertimerne
ved aftenskolen - kunne optages som deltidsforsikret medlem fra den 19.
januar 1987. Arbejdstimerne som aftenskoleleder blev ikke medregnet, da der
var tale om bibeskæftigelse. De honorarlønnede ledertimer kunne ikke
kontrolleres, og optagelse i kassen kunne alene ske på baggrund af faktiske
dokumenterede arbejdstimer.
Medlemmet ønskede imidlertid optagelse som fuldtidsforsikret og anførte,
at arbejdet som aftenskoleleder burde medregnes ved arbejdskravet i
forbindelse med optagelse. Lederarbejdet havde været medlemmets
hovedbeskæftigelse i næsten 4 år, og selv om indtægten ikke var stor, var det
dog den indtægt, hvorved medlemmet havde opretholdt livet. Medlemmet anførte,
at han var lønmodtager, og at hans arbejdsgivere var 2 kommuner samt amtet,
fra hvilke han fik udbetalt A-indkomst efter fratræk af A-skat i henhold til
lønsedler.
I perioden uge 4/1987 til uge 13/1987 havde medlemmet haft over 300
arbejdstimer, når de omregnede lærer- og ledertimer blev lagt sammen.
Medlemmet fremsendte en bekræftelse fra bestyrelsesformanden for aftenskolen
(selvejende institution), hvoraf fremgik, at medlemmet havde været ansat som
leder i gennemsnitlig 40 timer om året med en beregnet arbejdstid på 850
timer. I skoleåret 1986/87 havde medlemmet haft 900 ledertimer.
Endelig anførte medlemmet, at han fra sine kolleger havde fået oplyst, at
ledertimerne talte med ved udbetaling af dagpenge, hvorfor disse timer også
Læs alt
burde tælle med ved optagelse i kassen.
Direktoratet var enig med kassen i, at arbejdet som aftenskoleleder måtte
regnes som bibeskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.
Direktoratet var endvidere enig i, at optagelse ikke kunne ske på baggrund
af honorarlønnede timer, som var ukontrollable.
Arbejdsløshedsforsikringsloven stillede nemlig krav om, at der skulle kunne
dokumenteres mindst 300 faktiske arbejdstimer inden for en 10 ugers periode,
for at optagelse som fuldtidsforsikret medlem i arbejdsløshedsforsikringen
kunne finde sted.
Direktoratet tiltrådte derfor, at medlemmet alene kunne optages som
deltidsforsikret medlem i arbejdsløshedskassen.
Direktoratet bemærkede, at det var korrekt, at de 300 timers arbejde ikke
behøvede at foreligge i eet arbejdsforhold hos een arbejdsgiver.
Medlemmet klagede over afgørelsen, idet han bemærkede, at der ingen
henvisning var til love, regler m.v., som kunne underbygge direktoratets
afgørelse.
Endvidere var ledertimerne blevet dokumenteret i form af lønsedler,
opstillinger m.v.
Medlemmet vedlagde en oversigt over ledertimerne i optagelsesperioden, uge
4/1987 til uge 13/1987, tillige med en oversigt over lederopgaverne.
Af timeoversigten fremgår, at medlemmet i perioden uge 4/1987 til uge
13/1987 havde ialt 266 ledertimer. Ledertimerne er specificeret ud på
periodens enkelte dage.
Medlemmet anførte efterfølgende, at beskæftigelse som aftenskoleleder kan
være og ofte er en fuldtidsbeskæftigelse og ikke en bibeskæftigelse.
Medlemmet henviste til »Vejledning af 28. november 1986«, ifølge
hvilken bibeskæftigelse blev karakteriseret ved, at der typisk var tale om
beskæftigelse, som medlemmet havde haft sideløbende med et hovederhverv. Der
ville således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og
beskæftigelse, som ville kunne tilbydes som hovedbeskæftigelse.
Medlemmet henviste videre til »Den blå vejledning, hensyntagende
specialundervisning 1987«, ifølge hvilken der (kan) ansættes en
heltidsbeskæftiget leder, hvis skolens undervisningstimer overstiger 7.500
timer pr. år, medens der (skal) ansættes en heltidsbeskæftiget leder, hvis
timerne overstiger 8.500 timer.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmets arbejde som leder ved
voksenundervisningscentret kunne karakteriseres som egentlig bibeskæftigelse,
når der blev henset til arbejdets art og omfang.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmets ledertimer burde tælle med ved
opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41,
stk. 1, nr. 3 a.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Lønmodtagerarbejde Hjemmearbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke krav om skriftlig optagelsesanmodning ved overflytning til dansk arbejdsløshedskasse fra andet nordisk land. Retsinformation · 24. september 1997
- Efterløn - Medlemskab af arbejdsløshedskasse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Optagelse som nyuddannet i a-kassen på baggrund af GVU-uddannelse Retsinformation · 16. januar 2006
- Optagelse i a-kassen Retsinformation · 16. januar 2006
Lignende dokumenter
- Beskæftigelse som aftenskoleleder 15 timer pr. uge anerkendt som hovederhverv i forbindelse med overflytning til fuldtidsforsikring. Retsinformation · 24. september 1997
- Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne som undervisere på sagsøgte skole, uden at være omfattet af en overenskomst, har krav på aflønning på samme vilkår som voksenundervisere på daghøjskoler, når henses til lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven Domsdatabasen · 29. november 2010
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/257 af 16. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 for så vidt angår præcisering af variablernes antal og titler for området arbejdsstyrke (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. december 2019
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 25. april 2008
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1980/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår definitioner og ajourførte definitioner (EØS-relevant tekst.) EU-lovgivning · 21. oktober 2003
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2240 af 16. december 2019 om specificering af de tekniske aspekter for datasættet, fastlæggelse af de tekniske formater for indberetning af oplysninger og fastlæggelse af de nærmere ordninger for og indholdet af kvalitetsrapporterne om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse på området arbejdsstyrke i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. december 2019