Spring til indhold

Retsinformation

Optagelse i a-kassen

KEN nr 10403 af 26/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Optagelse

i a-kassen

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.

januar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan optages som nyuddannet i a-kassen på baggrund af

Deres uddannelse som meritlærer.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

De har været

indskrevet på uddannelsen til folkeskolelærer i perioden august 1998 til juni

2003,

–

De har fået

godskrevet dele af folkeskolelæreruddannelsen til meritlæreruddannelsen,

–

De ved eksamensbevis

af 5. august 2003 har bestået eksamen som meritlærer,

–

De ikke har været

indskrevet på eller har deltaget i uddannelsen til meritlærer, og

–

De har fået udstedt

eksamensbeviset efter Undervisningsministeriets regler for udstedelse af

bevis

for meritlæreruddannelsen til personer, der ikke har været indskrevet på

uddannelsen.

Læs alt

Ifølge § 4 i bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om

optagelse af lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse kan personer, der har

gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders eller 3 semestres varighed,

optages. For at uddannelsen kan give adgang til optagelse, skal uddannelsen

dog

berettige til SU og give erhvervskompetence inden for en kasses faglige

område,

jf. § 5.

Direktoratet har i Rundskrivelse nr. 37/02 godkendt, at

uddannelsen til meritlærer giver adgang til optagelse med rettigheder som

nyuddannet, selvom uddannelsen ikke er SU-berettigende.

Det bestemmes videre i § 6 i bekendtgørelsen, at såfremt en

del af en tidligere gennemført uddannelse kan overføres til en ny uddannelse,

er optagelse betinget af, at den samlede uddannelse under ét udgør mindst 18

måneder eller 3 semestre.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De har fået

overført dele af folkeskolelæreruddannelsen til meritlæreruddannelsen i et

sådan omfang, at De uden at have været indskrevet og fulgt

meritlæreruddannelsen opfylder betingelserne for at have gennemført

meritlæreruddannelsen og dermed få udstedt et eksamensbevis.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres samlede uddannelse

har varet ca. 4 år.

Ankenævnet finder, at De på baggrund af uddannelsen til meritlærer

opfylder kravene til optagelse i en a-kasse.

De kan således optages i a-kassen som nyuddannet.

Ankenævnet henviser til § 41 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002, §§ 1, 4, 5 og 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli

2002 om optagelse som lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse, og

§§ 2,

3 og 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 340 af 12. maj 2003 om uddannelse

til

meritlærer.

Ankenævnet ændrer således ankenævnets afgørelse af 12. september

2003.

På ankenævnets vegne

Xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” xx har i brev af 26. juni 2003 bekræftet, at De den 28. juni

2003 er dimitteret som meritlærer.

De har på overflytningsblanket modtaget i xx Arbejdsløshedskasse

den 30. juni 2003 og i xx den 4. og den 9. juli 2003 oplyst, at De ønsker

overflytning på grund af afsluttet uddannelse, og at uddannelsen er afsluttet

den 28. juni 2003.

De har på ledighedserklæring for nyuddannede modtaget i xx den 4.

juli 2003 oplyst, at uddannelsen er begyndt i august 1998 og afsluttet den

28.

juni 2003.

A-kassen har i brev af 29. juli 2003 bedt Dem indsende kopi af

Deres eksamensbevis eller andet, hvoraf det fremgår, at De har bestået fag

svarende til 18 måneders normerede studier.

Det fremgår af ”Bevis for bestået eksamen som meritlærer” af 5.

august 2003 fra xx, at De i 2003 har bestået eksamen som meritlærer i henhold

til bekendtgørelse nr. 346 af 22. maj 2002 om uddannelsen til meritlærer og

har

opnået nedennævnte bedømmelser:

”Pædagogiske fag og praktik

ECTS-point

Bedømmelse

almen didaktik

*

8

praktik

18

bestået

psykologi

*

7

pædagogik

*

6

skolen i samfundet

*

7

* De pædagogiske fag udgør i alt 42 ECTS-point

Liniefag

ECTS-point

Bedømmelse

Billedkunst

33

10

Dansk

42

mundtligt

8

skriftligt

6”

A-kassen har i brev af 18. august 2003 truffet afgørelse om, at De

ikke kan optages som nyuddannet i a-kassen på baggrund af Deres uddannelse

som

meritlærer. Afgørelsen er begrundet i, at De alene har fået udstedt et

eksamensbevis

som meritlærer og dermed ikke opfylder kravet om uddannelsens varighed og

deltagelse heri.

Det fremgår af brevet, at De på Deres ansøgning om optagelse ikke

har angivet en dato for, hvornår De er påbegyndt uddannelsen til meritlærer,

men at De på Deres ledighedserklæring og telefonisk over for a-kassen har

oplyst,

at uddannelsen er påbegyndt i august 1998. Det fremgår videre, at dette efter

de foreliggende oplysninger hænger sammen med, at De har været indskrevet på

den ordinære SU-uddannelse til folkeskolelærer, og at det er beståede fag

herfra, der er blevet konverteret til meritlæreruddannelsen. De har således

ikke været indskrevet på og deltaget i selve meritlæreruddannelsen, som er

udbudt under åben uddannelse.

De har i brev modtaget i a-kassen den 22. august 2003 klaget over

afgørelsen. De oplyser i brevet, at De har udfyldt en optagelsesblanket til

meritlæreruddannelsen og har taget skriftlig dansk eksamen, mens De var

optaget. De anfører, at hvor a-kassen fokuserer meget på uddannelsens

varighed,

mener De, at det er det faglige niveau, som burde være afgørende.

De oplyser videre, at meritlærerbeviset er udstedt i direkte

forlængelse af en uddannelse til folkeskolelærer. De anfører, at der burde

skabes mulighed for, at lærerstuderende, såfremt de opfylder de faglige krav

indeholdt i meritlæreruddannelsen, bliver ligestillet med nyuddannede

meritlærere med dimittendrettigheder. De bemærker, at dette også set udfra et

samfundsøkonomisk synspunkt vil være at foretrække.

A-kassen har med brev af 25. august 2003 oversendt sagen til

direktoratet, idet man har fastholdt den trufne afgørelse.

A-kassen oplyser i brevet bl.a., at man har noteret, at det af

klagen fremgår, at De har været indskrevet på meritlæreruddannelsen og har

bestået skriftlig dansk, men at a-kassen imidlertid ikke efter skriftlig

forespørgsel har modtaget dokumentation for reel optagelse og deltagelse på

meritlæreruddannelsen eller dokumentation for, at der er fag, som er bestået

på

meritlæreruddannelsen.

A-kassen oplyser videre, at det fremgår af klagen inklusive bilag,

at De har været indskrevet på det 4-årige ordinære studium til

folkeskolelærer

fra 1998 og frem til udstedelsen af meritlærerbevis, og at det er fag herfra,

der danner grundlag for udstedelsen af beviset.

Direktoratet har den 27. august 2003 modtaget Deres brev af 26.

august 2003. De oplyser i brevet,

at

De den 26. august 2003 modtog kopi af a-kassens brev til direktoratet vedr.

xx,

at

det af brevet fremgår, at

direktoratet ikke har modtaget tillæg til nævnte klage sendt til a-kassen den

22. august 2003, og

at

De derfor

sender disse oplysninger direkte til direktoratet.

De oplyser i brevet videre,

at

De i foråret henvendte Dem telefonisk til a-kassen, fordi De ville vide,

hvordan De stod, hvis De fik udstedt et meritlærerbevis på baggrund af de

fag,

som De havde bestået på den ordinære læreruddannelse efter 97-loven, og

at

De fik oplyst, at såfremt rektor på

xx ville udstede et meritlærerbevis, ville De være dagpengeberettiget.

De oplyser,

at

De

herefter tog kontakt til rektor og anmodede om at få et meritlærerbevis

udstedt, og

at

De på seminariet

udfyldte en optagelsesblanket og samtidig bestod faget skriftlig dansk.

De bemærker, at De har handlet ud fra den vejledning, som De har

fået af a-kassen.

Vedlagt Deres brev var kopi af brev af 25. august 2003 fra

a-kassen til Dem om Deres overflytning til a-kassen fra xx.

Direktoratet har den 3. september 2003 modtaget et brev fra

a-kassen med bilag til Deres klagesag. Det fremgår af brevet, at der er tale

om

2 skrivelser fra Dem af henholdsvis 26. august 2003 og 22. august 2003.

A-kassen oplyser, at bilagene ikke har givet a-kassen anledning til at ændre

afgørelsen.

A-kassen oplyser også, at det fremgår af a-kassens vedtægt, at man

kan optages i a-kassen som meritlærer under forudsætning af, at man i øvrigt

opfylder de almindelige krav, og hermed også de krav, der stilles til en

gennemført

uddannelse.

A-kassen oplyser endvidere, at a-kassen har mange kontakter med

lærerstuderende, som nærmer sig afslutningen af studiet – fx i

forbindelse med,

at de begynder at arbejde som lærere inden uddannelsens afslutning, at de

overvejer

at begynde som lærere under studiet, eller hvor det trækker ud med

afslutningen.

I den (de) situation(er) vejleder a-kassen om muligheder for optagelse, men

også om konsekvenser for manglende dagpengeret ved fortsat uddannelse.

Endelig oplyser a-kassen, at man ikke har notater, der kan

bekræfte, at a-kassen skulle have oplyst til Dem, at man uden videre er

dagpengeberettiget med et meritlærerbevis.

De har i brev af 22. august 2003, som tillæg til Deres klage,

oplyst, at a-kassen i foråret telefonisk har oplyst til Dem, at De ville være

dagpengeberettiget, såfremt rektor på xx ville udstede et meritlærerbevis

(800

kr.), idet De havde bestået de fag, som var indeholdt i beviset. De har

(således) handlet ud fra den vejledning, som De har fået af a-kassen.

Deres brev af 26. august 2003 er det brev, som De også har sendt

til direktoratet.

xx ved rektor xxx har den 12. september 2003 telefonisk over for

direktoratet oplyst, at De ikke har været indskrevet på

meritlæreruddannelsen,

men har fået udstedt et eksamensbevis for meritlæreruddannelsen efter

Undervisningsministeriets

regler for udstedelse af bevis for meritlæreruddannelsen til personer, der

ikke

har været indskrevet ved uddannelsen.

xxx har videre oplyst, at årsagen hertil er, at De - som følge af

at De har gennemført det meste af den ordinære læreruddannelse - allerede

opfyldte kravene til kompetencer ved uddannelsens afslutning. De har således

fulgt den ordinære læreruddannelse i 4 år, men har ikke gennemført denne

”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 12. september 2003 denne

afgørelse:

” De kan ikke optages som nyuddannet i a-kassen på baggrund af

Deres uddannelse som meritlærer.

Begrundelse

Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til optagelse.

Det fremgår af § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår også af § 4 i bekendtgørelse

nr.

560 af 4. juli 2002 om optagelse som lønmodtager eller nyuddannet i en

a-kasse.

Der kan som udgangspunkt således alene ske optagelse på baggrund

af et samlet uddannelsesforløb,

der er

normeret til at vare og faktisk har varet

mindst 18 måneder eller 3 halvårlige

semestre. Det er uddannelsens længde som fuldtidsstudium, der skal lægges til

grund ved bedømmelsen af varigheden, jf. § 4, stk. 2, i nævnte

bekendtgørelse.

For at en uddannelse skal give adgang til optagelse, skal

uddannelsen endvidere berettige til støtte inden for klippekortet efter lov

om

Statens Uddannelsesstøtte og give erhvervskompetence inden for en a-kasses

faglige område, jf. § 5, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse om

optagelse.

Direktoratet kan dog godkende, at andre uddannelser giver adgang

til optagelse, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Direktoratet har 17. september 2002 godkendt, at uddannelsen til

meritlærer giver adgang til optagelse med rettigheder som nyuddannet, selv om

uddannelsen

ikke er SU-berettigende.

Direktoratet har ved afgørelsen af Deres sag lagt vægt på,

uddannelsesinstitutionen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til

meritlærer bestemmer indholdet af uddannelsen for den enkelte studerende på

grundlag af dennes tidligere erhvervede kvalifikationer.

Uddannelsen er således ikke normeret til at vare et bestemt antal

årsværk. Undervisningsministeriet har oplyst, at uddannelsen kan vare op til

2

år.

Der er også lagt vægt på, at den studerende i henhold til bekendtgørelse

om uddannelsen til meritlærer ved uddannelsens afslutning skal have en samlet

kompetence svarende til 2 liniefag og de 4 pædagogiske fag samt praktik, som

beskrevet i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Der er herunder lagt vægt på, at det er muligt at få udstedt et

eksamensbevis uden at have været indskrevet på meritlæreruddannelsen, det vil

sige uden faktisk at have deltaget i uddannelsen. Dette er tilfældet, når en

person allerede opfylder kravene til kompetencer ved uddannelsens afslutning.

Direktoratet har lagt vægt på,

at

De ikke har været indskrevet på meritlæreruddannelsen, men har

fået udstedt et eksamensbevis efter Undervisningsministeriets regler for

udstedelse af bevis for meritlæreruddannelsen til personer, der ikke har

været

indskrevet ved uddannelsen, og

at

årsagen hertil er, at De - som følge af at De har gennemført det meste af den

ordinære læreruddannelse - allerede opfyldte kravene til kompetencer ved

uddannelsens afslutning.

Direktoratet har således lagt vægt på, at De ikke faktisk har

deltaget i uddannelsen til meritlærer. Den uddannelse, De har gennemført

(meritlærer), har således ikke været af mindst 18 måneders varighed.

Det fremgår af § 6, stk. 1 i nævnte bekendtgørelse om

optagelse, at når en del af en tidligere gennemført uddannelse kan

(merit)overføres til en ny uddannelse, er optagelse dog betinget af, at den

samlede uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved

uddannelsen til meritlærer ikke gives egentlig merit for tidligere uddannelse

og/eller erhvervserfaring, men at tidligere uddannelse og/eller

erhvervserfaring er adgangskrav til uddannelsen og samtidig danner grundlag

for

indholdet af den enkelte studerendes uddannelse, idet det på den baggrund

vurderes, hvad den studerende mangler af kompetencer i forhold til

uddannelsens

krav.

Uanset at De har mindst 18 måneders uddannelse på den ordinære

læreruddannelse, er der ikke tale om, at der på meritlæreruddannelsen gives

merit for denne uddannelse i henhold til bekendtgørelsens § 6.

Det er herefter direktoratets opfattelse, at De ikke opfylder

kravet om, at uddannelsen skal være af mindst 18 måneders varighed, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og

§ 4 i nævnte bekendtgørelse om optagelse.

De kan derfor ikke optages som nyuddannet i a-kassen på baggrund

af Deres uddannelse som meritlærer.

Som sagen er oplyst, mener direktoratet ikke at kunne lægge Deres

oplysning om, at De ved telefonisk henvendelse til a-kassen i foråret fik

oplyst, at såfremt De fik udstedt et meritlærerbevis, ville De være

dagpengeberettiget, til grund.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger et notat om

a-kassens vejledning. Endvidere er lagt vægt på a-kassens oplysninger om,

hvad

a-kassen normalt vejleder om. Endelig er der lagt vægt på, at kravet til

uddannelsens

varighed er et helt grundlæggende og i loven fastsat krav, hvorfor det har

formodningen imod sig, at a-kassen skulle have vejledt om, at De kunne

optages

alene på baggrund af udstedelsen af et eksamensbevis”.

3. Klagen til

ankenævnet

Ved brev af 2. oktober 2003 klagede De over

direktoratets afgørelse, idet de anførte følgende:

Sagsfremstilling:

På grund af familiemæssige problemer og manglende mulighed for at

skifte liniefag (matematik) er det ikke lykkedes for mig at få en fuld

læreruddannelse.

Derfor tog jeg kontakt til lektor på xx vedr. udstedelse af

meritlærerbevis i år 2007. Såfremt jeg opfyldte kravene til indholdet i

meritlæreruddannelsen vil dette kunne lade sig gøre. Beviset kunne først

udstedes efter den nye uddannelse var startet på seminarierne.

Arbejdsdirektoratets begrundelse s.

3/10

Citat:

Som sagen er oplyst, mener

direktoratet ikke at kunne lægge Deres oplysninger om, at De ved telefonisk

henvendelse

til a-kassen i foråret fik

oplyst, at såfremt De

fik udstedt et meritlærerbevis, ville De være

dagpengeberettiget, til grund

.

Jeg fastholder, at jeg har modtaget oplysninger om det

modsatte fra xx's konsulent xxx og handlet udfra hans vejledning. (Se kopi af

telefonliste opkald til tlf. xx xx xx xx) den 17.01.03 kl. 14.16 - konkret

forespørgsel, den 11.08.03 kl. 12.17 - hvor han bekræftede hvad han tidligere

havde fortalt mig, og ville undersøge hvorfor jeg ikke endnu havde fået

dagpenge. Henvendelser fra før 01.08.2002 kan ikke dokumenteres, da jeg ikke

kan fremskaffe

tlf. lister

fra

før denne dato.

Primo 2003 (17.01.03) tog jeg kontakt til xx's konsulent for xx

Amt xxx på tlf. xx xx xx xx for at få at vide hvilke rettigheder jeg havde

med

hensyn til medlemskab og dagpengeret. Jeg fortalte ham at mit meritlærerbevis

blev udstedt på baggrund af fag fra den almindelige læreruddannelse og i

forlængelse

heraf. Endvidere fik han oplyst at jeg

ikke

havde en komplet læreruddannelse, men manglede skr. matematik. Se opkald på

tlf. liste (bilag 1, side 1)

Citat fra side 3/90 :« Der er

herved lagt

vægt på, at

der

ikke

foreligger et notat om a-kassens vejledning. Endvidere er lagt vægt på

a-kassens oplysninger om, hvad a-

kassen

normalt vejleder

om

. .... Eksamensbevis«.

Her henvises til xx

brev af den 02.09.2003

underskrevet af xxx hvori man føler det vigtigt at

præcisere normale arbejdsrutiner med hensyn til de

mange

henvendelser fra lærerstuderende som ønsker at afbryde deres

uddannelse.

Jeg har talt med xxx vedr. min situation. Af samtalen fremgik det

at xx pt. har tre som er i nogenlunde samme situation som mig. D.v.s. har

fået

udstedt et

meritlærerbevis

på

baggrund af fag fra en almindelig læreruddannelse.

Man skelner ikke mellem lærerstuderende som afbryder deres uddannelse

for at undervise i folkeskolen og lærerstuderende efter 97-loven som får

udstedt et

meritlærerbevis.

Senere kontaktede jeg xxx igen, se tlf. liste 7 (11.08.03),og

præciserede

at mit meritlærerbevis blev

udstedt på baggrund af en ikke fuldført lærereksamen efter 97-loven og for at

få bekræftet de oplysninger han tidligere havde givet mig. Igen fortalte han

mig at jeg kunne optages i xx og var dagpengeberettiget og at han ville

undersøge hvorfor jeg endnu ikke havde modtaget dagpenge. (Se xx´s brev af d.

02.09.2003). På grund af ferie, ekstraordinære nye tilmeldinger til xx er det

utroligt svært at komme igennem tlf. til xx på tlf. xx xx xx xx i denne

periode.

Jeg kender ikke xx´s forretningsgange vedr. henvendelser fra deres

medlemmer, men der burde være et notat fra den 11.08.2003

vedr. min henvendelse

til xxx, idet han lovede at undersøge sagen nærmere.

Jeg mener der hersker en del tvivl om hvordan man skal takle den

nye meritlæreruddannelse og at lovgrundlaget ikke er

gennemtænk/mangler/uklar,

idet de første meritlærere først dimmenterer i år 2004. Derfor har

arbejdsdirektoratet

bl.a. fundet det nødvendigt at udsende

rundskrivelse

nr. 68103 af

d.

02.09.2003.Bladet

Folkeskolen nr. 37 af 11 september 2003,

side 4 har endvidere et notat om

meritlærernes manglende dagpengeret.

Vedr. tlf.

-lister

Jeg kan oplyse at vi har 2 telefoner, henholdsvis

tlf. nr

. xx xx xx xx og tlf. xx xx

xx xx. Jeg har ikke kunnet få lister fra før d. 01.08.2003

,

da TDC ikke har lister

fra før denne dato. Hvis et

tlf. nr. er

et undernummer har jeg ikke mulighed

for at se hvem jeg har ringet til, da dette ikke fremgår af TDC's søgeprogram

på nettet. Opkald fra tlf. xx xx xx xx (firmatlf.) kan man ikke, som

privatperson, få samtlige tlf. cifre udleveret. Endvidere har jeg ikke

mulighed

for via tlf. listerne at finde adresserne på tlf. nr. som er ændret eller

udgået.

Senere samme side 3110

fremgår det:

Der er herved

lagt vægt

på..................... af et

eksamensbevis.

Her henvises til xx

´s

brev af den. 02.09.2003

underskrevet af xxx hvori man føler det vigtigt at

præcisere normale arbejdsrutiner med hensyn til de

mange

henvendelser fra lærerstuderende som ønsker at afbryde deres

uddannelse.

Jeg har talt med xxx vedr. min situation. Af samtalen fremgik det

at xx pt. har tre som er i nogenlunde samme situation som mig. D.v.s. har

fået

udstedt et

meritlaererbevis

på

baggrund af fag

fra en almindelig læreruddannelse. For at fremme

sagsbehandlingen i, lignende min, som ventede på en afgørelse - ifølge

samtale

med xxx.

Man skelner ikke mellem lærerstuderende som

afbryder

deres uddannelse

for at undervise i folkeskolen og lærerstuderende som får udstedt et

meritlærerbevis.

Jeg mener der hersker en del tvivl om hvordan man skal takle den

nye meritlæreruddannelse og at lovgrundlaget ikke er gennemtænk. Derfor har

arbejdsdirektoratet

bl.a. udsendt

rundskrivelse nr. 68103 af d. 02.09.2003,

Bladet Folkeskolen

nr. 37 af 11 september 2003 side 4 har en notat om meritlærernes manglende

dagpengeret.

Af samme brev (xx den 02.09.2003) citat;

»Vi kan supplerende tilføje,

at det fremgår af vores vedtægter, at man kan optages i xx som meritlærer

under

forudsætning af, at man i øvrigt opfylder de almindelige krav - og hermed

også

de krav der stilles til en gennemført

uddannelse«.

Se i øvrigt xx´s brev af den 25.08.2003 underskrevet xxx.

Jeg har under hele sagsforløbet fået hjælp og støtte fra min

tidligere a-kasse

HK, da jeg som

menigmand

ikke har en jordisk chance for at sætte mig ind i love og §-er. Et eksempel

herpå er fortolkning af ovennævnte citat er, hvor der hersker forskellige

opfattelser af hvordan citatet skal fortolkes.

Endvidere står der i Arbejdsdirektoratets afgørelse side 3/10

»Der er herved

lagt vægt på, at der ikke foreligger et notat om a-kassens vejledning«.

Og

»Endvidere er lagt vægt på a-kassens

oplysninger om, hvad a-kassen normalt vejleder om.«

Arbejdsdirektoratet vægter ovennævnte oplysninger højt,

men hvornår bliver der lavet et notat? Og bliver det altid gjort eller har

man

glemt dette. Hvordan skal citat:«

hvad

a-kassen normalt vejleder om«

forstås? For mig forekommer

hele sagen

som noget a-kassen ikke tidligere

har haft erfaringer med at vejlede om og at fortolkningen af lovgrundlaget

har

været diffust. (3 lignende tilfælde jf. xxx.). Min sag står og falder med

hvorvidt a-kassen har lavet et notat eller ej, og om hvad a-kassen normalt

vejleder om. Der er intet

normalt

i

min sag. Jeg har bevisbyrden på min side, men har ikke mulighed for som

menigmand

at fremskaffe beviser udover at jeg kan dokumentere at jeg har haft

telefonisk

kontakt til xx.

Set i bakspejlet har både xx og xx haft divergerende fortolkninger

af love og §-er. Som menigmand har jeg ikke mulighed for at forstå og

fortolke

disse love, §er og terminologier, men er henvist til at stole på de

oplysninger,

jeg får fra kompetente personer. Yderligere har jeg ikke, som menigmand,

mulighed for at fremskaffe beviser som kan understøtte mine påstande,

undtagen

omtalte tlf.-lister.

Jeg føler mig efterhånden som kastebold mellem to A-kasser. De

økonomiske konsekvenser affødt af, at

jeg har

handlet udfra xx´s telefoniske vejledning tør

jeg

ikke tænke på. Hvis man ikke som menigmand kan stole på en

A-kassekonsulents faglige kompetencer, så er man ilde stedt.

Jeg kan oplyse at jeg har

været medlem af xx i over 25 år og er tilmeldt efterlønsordning.

Såfremt

man måtte ønske yderligere oplysninger står jeg til Deres disposition.

Jeg håber på en hurtig afgørelse, så jeg kan komme videre med mit

liv.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 10. oktober

2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav

anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 12. september 2003.

Direktoratet bemærkede dog endvidere følgende:

Indledningsvis skal bemærkes, at der ved meritlæreruddannelsen

ikke gives egentlig merit for tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring,

jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om optagelse som

lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse.

Tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring er derimod

adgangskrav til uddannelsen og samtidig grundlag for indholdet af den enkelte

studerendes uddannelse, idet det på baggrund af de opfyldte adgangskrav

vurderes, hvad den enkelte mangler af kompetencer i forhold til kravene til

kompetencer ved uddannelsens afslutning. Der henvises til §§ 3 og 5 i

bekendtgørelse nr. 340 af 12. maj 2003 om uddannelsen til meritlærer.

Der henvises endvidere til, at det fremgår af § 3 i lov om

uddannelse af lærere til folkeskolen, at Undervisningsministeren kan

fastlægge

regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af

uddannelsen.

Videre fremgår af § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 382

af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen, at rektor kan

fritage

en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den

studerende

gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 20, at de nærmere regler om

uddannelsen

fastsættes i en studieordning, og at studieordningen bl.a. skal indeholde

regler om meritoverførsel, jf. § 21.

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i bekendtgørelse nr. 340 af

12. maj 2003 om uddannelsen til meritlærer, ligesom der ikke henvises til de

nævnte regler.

På meritlæreruddannelsen er der således ikke tale om, at den

studerende fritages for dele af uddannelsen efter de for den almindelige

læreruddannelses gældende regler (om merit), men derimod om, at den enkelte

studerendes meritlæreruddannelse fastsættes på baggrund af personens

tidligere

uddannelse og/eller erhvervserfaring.

Optagelse som nyuddannet i en a-kasse på baggrund af en

meritlæreruddannelse forudsætter således, at personens meritlæreruddannelse

konkret er normeret til at vare og faktisk har varet mindst 18 måneder, jf.

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

og § 4 i nævnte bekendtgørelse om optagelse som lønmodtager eller

nyuddannet i en a-kasse. Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges

til grund ved bedømmelsen af varigheden.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen i afgørelsen.

Til det i klagen anførte om ovennævntes telefonsamtaler med

a-kassen, skal bemærkes, at direktoratet ikke bestrider, at ovennævnte

faktisk

har været i telefonisk kontakt med a-kassen.

Videre skal bemærkes, at det er direktoratets opfattelse, at en

a-kasse ikke har pligt til at udarbejde notater på baggrund af alle

telefoniske

henvendelser. Mange opkald vedrører således helt generelle spørgsmål, som der

gives helt generelle svar på. Det bemærkes i øvrigt, at a-kassens notatpligt

alene gælder a-kassens medlemmer.

Direktoratet skal endvidere bemærke, at uanset om ovennævnte måtte

være blevet vejledt om, at hun ville have ret til optagelse som nyuddannet i

a-kassen (og dermed ret til dagpenge) på baggrund af uddannelsen, selv om hun

ikke faktisk har deltaget i uddannelsen (og dermed ikke opfylder det helt

grundlæggende og i loven fastsatte krav om, at uddannelsen skal have været af

mindst 18 måneders varighed), men alene har fået udstedt et eksamensbevis,

kan

dette ikke føre til en anden vurdering.

Ovennævnte opfylder således ikke det i loven fastsatte krav om, at

uddannelsen skal være af mindst 18 måneders varighed for at berettige til

optagelse som nyuddannet i en a-kasse, og hverken a-kassen eller direktoratet

kan stille en person bedre end loven giver mulighed for.

Vedrørende det i klagen anførte om, at der hersker tvivl om,

hvordan uddannelsen skal behandles i forhold til reglerne om optagelse i en

a-kasse, og at direktoratet derfor har fundet det nødvendigt at udsende

Rundskrivelse nr. 68/03 af 2. september 2002, skal direktoratet bemærke, at

a-kassen ikke synes at have været i tvivl om afgørelsen, men at direktoratet

vurderede, at det var relevant at formidle denne viden til andre a-kasser,

hvilket er en af årsagerne til nævnte Rundskrivelse.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 41.

Ret

til optagelse som medlem har personer,

3)

som enten

...

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om

erhvervsgrunduddannelse,

når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter

uddannelsens

afslutning.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om optagelse som lønmodtager eller

nyuddannet i en a-kasse

§ 1.

Reglerne

i denne bekendtgørelse gælder for personer, der bor og arbejder i Danmark.

Reglerne gælder endvidere for personer, der bor og afslutter en

erhvervsmæssig

uddannelse.

§ 4.

Personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders eller 3

halvårlige semestres varighed, kan optages, jf. § 5.

Stk. 2.

Et

deltidsstudium skal have en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium på 18

måneder,

for at danne grundlag for optagelse.

§ 5.

For

at en uddannelse skal give adgang til optagelse, skal uddannelsen

1)

berettige til støtte

inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, og

2)

give

erhvervskompetence inden for en kasses faglige område.

Stk. 2.

En

erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, lov om

landbrugsuddannelser,

lov om social- og sundhedsuddannelser o.lign. giver tilsvarende adgang til

optagelse.

Stk. 3.

Direktoratet kan godkende, at andre uddannelser giver adgang til optagelse.

§ 6.

Kan

en del af en tidligere gennemført uddannelse overføres til en ny uddannelse,

er

optagelse betinget af, at den samlede uddannelse under ét udgør mindst 18

måneder eller 3 semestre.

Stk. 2.

En

uddannelse eller en del af en uddannelse kan kun én gang danne grundlag for

optagelse.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 340 af 12. maj 2003 om uddannelse til meritlærer

§ 2.

Uddannelsen

henvender sig til personer med forudgående faglige eller pædagogiske

kvalifikationer, der ønsker at undervise i folkeskolen.

Stk. 2.

Uddannelsens

formål er,

1)

at den studerende

tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at virke

som

lærer i folkeskolen, og

2)

at den studerende

under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at

samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning.

§ 3.

Adgang

til uddannelsen forudsætter enten

1)

en afsluttet

kandidat-, eller bacheloruddannelse i et eller to af folkeskolens fag eller

2)

en afsluttet

uddannelse som pædagog eller ernærings- og

husholdningsøkonom/professionsbachelor

i ernæring og sundhed.

Stk. 2.

Der kan

dispenseres fra adgangsforudsætningerne i stk. 1. En dispensation

forudsætter,

at ansøgeren

1)

er mindst 30 år,

2)

vurderes at være

studieegnet,

3)

har en adgangsgivende

eksamen eller færdigheder og kundskaber i dansk, et fremmedsprog og matematik

eller et andet fag svarende til mindst HF-fællesfag-niveau,

4)

har forudgående

erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau hermed og

5)

har mindst 2 års

erhvervserfaring, f.eks. undervisningserfaring eller erfaring fra arbejde med

børn og unge.

§ 5.

Ved

uddannelsens afslutning skal den studerende have en samlet kompetence

svarende

til 2 liniefag og de 4 pædagogiske fag samt praktik, som beskrevet i

bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Stk. 2.

Uddannelsen

indeholder et eller flere fag fra hver af følgende faggrupper, jf.

stk. 4:

1)

Liniefag: Dansk,

engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, tysk,

biologi, fysik/kemi, geografi, matematik, natur/teknik, billedkunst,

hjemkundskab,

håndarbejde, idræt, musik og sløjd.

2)

Pædagogiske fag:

Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.

Stk. 3.

I

uddannelsen indgår endvidere praktik i et omfang svarende til højst 18

ECTS-point i European Credit Transfer System, hvor 60 ECTS-point svarer til

en

heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Praktikken, der tilrettelægges over højst

12

uger, finder sted i folkeskolen eller en fri grundskole og omfatter

undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under

vejledning

af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved

praktikstedets lærere. Begge den studerendes liniefag indgår i praktikken,

som

koordineres med de øvrige dele af uddannelsen.

Stk. 4.

Institutionen

bestemmer indholdet af uddannelsen for den enkelte studerende på grundlag af

dennes tidligere erhvervede kvalifikationer, jf. § 3, stk. 1 og 2.

Vejledning af 20.

september 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse

Til § 4

Uddannelsens varighed

Der kan som udgangspunkt alene ske optagelse på baggrund af et

samlet uddannelsesforløb, der er normeret til at vare og faktisk har varet

mindst 18 måneder/3 halvårlige semestre.

Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges til grund ved

bedømmelsen af varigheden.

Flere selvstændige uddannelser, hvor hver enkelt uddannelse er

normeret til mindre end 18 måneder/3 halvårlige semestre, kan ikke

sammenstykkes og berettiger derfor ikke til optagelse som dimittend.

Kravet om, at uddannelsen faktisk skal have varet mindst 18

måneder/3 halvårlige semestre, fraviges for så vidt angår personer, der efter

helt eller delvist at have gennemført en uddannelse gennemfører en anden

uddannelse, som er normeret til at vare mindst 18 måneder/3 halvårlige

semestre, og i den forbindelse får meritoverført dele af den første

uddannelse.

Det er dog en betingelse, at det samlede uddannelsesforløb faktisk har varet

mindst 18 måneder/3 halvårlige semestre.

En uddannelse af over 18 måneders/3 halvårlige semestres varighed,

der afbrydes og senere genoptages og gennemføres, opfylder betingelserne for

optagelse.

En uddannelse, som er tilrettelagt på en sådan måde, at det

forudsættes, at den studerende kan have fuldtidsarbejde sideløbende med

gennemførelsen af uddannelsen (deltidsstudium), og som opfylder kravet om

mindst

18 måneders/3 halvårlige semestres varighed bedømt som fuldtidsstudium, kan

danne grundlag for optagelse.

En uddannelse, som er tilrettelagt som både fuldtids- og

deltidsstudium, vil kunne danne grundlag for optagelse, såfremt uddannelsen

som

fuldtidsstudium opfylder kravet om mindst 18 måneders/3 halvårlige semestres

varighed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter