Spring til indhold

Retsinformation

Optagelse som nyuddannet i a-kassen på baggrund af GVU-uddannelse

KEN nr 10368 af 30/01/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Optagelse

som nyuddannet i a-kassen på baggrund af

GVU-uddannelse

Resumé

Medlemmet havde som GVU-uddannelse gennemført uddannelsen som

kontorassistent og fik på baggrund heraf udstedt et eksamensbevis efter at

have

bestået den endelige fagprøve. GVU-uddannelsen er normeret til at vare 2 år.

Medlemmet havde dog ikke udover fagprøven deltaget i undervisningen, men

havde

fået overført en 1-årig handelseksamen samt diverse kurser.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne optages i a-kassen

som

nyuddannet på baggrund af GVU-uddannelsen, idet hun ikke havde gennemført en

uddannelsen af mindst 18 måneders varighed. Direktoratet lagde vægt på, at

GVU-uddannelsen sammensættes i forhold til den studerendes tidligere

kompetencer, og man fandt således ikke, at der var tale om, at dele af en

tidligere uddannelse blev meritoverført til GVU-uddannelsen.

Direktoratet har udsendt en Rundskrivelse nr. 68/03, som bestemmer, at

optagelse i en a-kassen på baggrund af GVU-uddannelsen forudsætter, at

uddannelsen konkret er normere til at vare og faktisk har varet mindst 18

måneder.

Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fortolke de relevante

bestemmelser

i overensstemmelse med rundskrivelsen, og lagde vægt på, at medlemmet havde

fået overført en handelsuddannelse samt diverse kurser til GVU-uddannelsen,

og

at den samlede uddannelse havde varet mere end 18 måneder.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet opfyldte betingelserne for at blive

optaget i a-kassen som dimittend.

Læs alt

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29.

januar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan optages i a-kassen med rettigheder som nyuddannet

på baggrund af Deres GVU-uddannelse.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til grund, at

–

De har fulgt og

bestået den 1-årige Handelsskoles grunduddannelse for voksne (HGV),

–

De har gennemført

diverse AMU-kurser og enkeltfag med en samlet varighed af ca. 1 år, som et

led

i Deres foreløbige uddannelsesplan for GVU-uddannelsen,

–

De har 2 års

praktisk erfaring inden for kontorområdet,

–

De den 20. december

2002 har fået udstedt et uddannelsesbevis for kontoruddannelsen med speciale

i

administration, på baggrund af Deres uddannelses- og erhvervsmæssige

kompetencer,

og

–

De på selve

GVU-uddannelsen alene har gennemført den faglige prøve.

Ifølge § 4 i bekendtgørelse om optagelse som lønmodtager

eller nyuddannet i en a-kasse kan personer, der har gennemført en uddannelse

af

mindst 18 måneders varighed, optages.

For at uddannelsen kan give adgang til optagelse, skal uddannelsen

dog berettige til SU og give erhvervskompetence inden for en kasses faglige

område, jf. § 5. En erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser

giver dog tilsvarende adgang til optagelse.

Det bestemmes videre i § 6 i bekendtgørelsen, at såfremt en

del af en tidligere gennemført uddannelse kan overføres til en ny uddannelse,

er optagelse betinget af, at den samlede uddannelse under ét udgør mindst 18

måneder eller 3 semestre.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De har fået

overført erhvervserfaring samt tidligere uddannelse i et sådan omfang, at De

ved alene at have gennemført fagprøven på GVU-uddannelsen opfylder

betingelserne for at have gennemført GVU-uddannelsen og dermed få udstedt et

uddannelsesbevis.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres samlede, faktiske

uddannelsesforløb har varet mere end 18 måneder.

Ankenævnet finder, at De på baggrund af GVU-uddannelsen opfylder

kravene til optagelse i en a-kasse. De kan dermed opnå rettigheder som

nyuddannet

i a-kassen.

Ankenævnet henviser til § 41 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september

2002, §§ 1, 4, 5 og 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli

2002 om optagelse som lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse, og

§§ 1,

2, 3, 5, 6, 7, 13 og 14 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1405

af

22. december 2000 om grunduddannelse for voksne GVU).

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 19. august

2003.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” De har meldt Dem ledig og ansøgt om dagpenge ved

ledighedserklæring af 11. december 2002. De oplyser, at Deres sidste

arbejdsforhold er hos xx , hvor De har været ansat som kontorassistent i

perioden 11. marts 2002 til 10. december 2002.

A-kassen har den 18. december 2002 truffet afgørelse om, at De

ikke har ret til dagpenge, da De ikke opfylder beskæftigelseskravet på 52

ugers

ustøttet fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 (5) år.

Det fremgår af sagen, at De den 15. januar 2003 mundtligt har

tilkendegivet over for a-kassen, at De ønsker at klage over afgørelsen.

A-kassen har den 31. januar 2003 truffet afgørelse om, at Deres

uddannelse ikke berettiger til optagelse, da den ikke har været af 18

måneders

varighed.

Det fremgår af afgørelsen bl.a., at uddannelsen er en

erhvervsuddannelse, og at uddannelsen normalt varer 2 år. De har imidlertid

taget uddannelsen under merit, da De tidligere har arbejdet som

kontorassistent

og derfor har erfaring inden for faget. De har ikke fået meritoverført

tidligere uddannelsesforløb.

De har i brev af 14. februar 2003 klaget over afgørelsen. De

oplyser i klagen bl.a., at for at man kan få merit, skal der udarbejdes en

handlingsplan, og der skal indhentes oplysninger fra de firmaer, hvor De har

været ansat, og om de skoleuddannelser, som De har taget, og så bliver alt

dette talt sammen, så skolen kan se, hvad de skal udregne efter. Når dette er

gjort, får kursisten at vide, at der skal arbejdes i 0-1 år i et firma, eller

hvor længe det nu varer, som så skal ansætte kursisten i den periode, hvor

man

så får sin uddannelse. For Deres vedkommende foregik det igennem en længere

sygemelding,

revalidering og omskoling, så man igen er klar til at klare sig selv efter

endt

læreforhold.

De oplyser videre, at De har talt med xx, og at De bl.a. fik

oplyst, at De har brugt i alt ca. 5 år på Deres uddannelse, hvilket er langt

mere end 18 måneder, og at når man har taget en uddannelse under merit, skal

man tage fra alle de steder, man tidligere har været ansat, og at De har ret

til dimittendoptagelse, da Deres uddannelse er helt korrekt i henhold til

loven.

A-kassen har i e-mail af 6. marts 2003 til xx ved xxx oplyst, at

a-kassen skal bruge dokumentation for, på hvilken baggrund De er bevilget

merit

– om det er på baggrund af tidligere uddannelsesforløb.

xx ved xxx har i e-mail af 7. marts 2003 til a-kassen oplyst, at

De har fået merit bl.a. på grund af HGV, som De har gennemført i

90’erne, og at

den tager 1 år. Derudover har De fået merit for faget IT på grund af

gennemførte AMU-kurser og for 6 ugers specialefag, da De har gennemført disse

i

løbet af det sidste år. Endelig har De fået delvis merit på grundlag af

tidligere beskæftigelse, men da denne ikke kunne give fuld merit, har De

skullet indhente den sidste praktiske erfaring i en virksomhed.

xx i xx ved xxx har i brev af 10. marts 2003 til Dem udarbejdet en

oversigt over de elementer, der ligger til grund for Deres uddannelse inden

for

kontor. Skolen oplyser, at uddannelsen normalt er 4-årig, men at vurderingen

for Deres vedkommende foretages på grundlag af 3 år, da De i stedet for at

gennemføre HG over 2 år valgte at gennemføre HGV, som er 1-årigt.

Skolen oplyser videre, at man for at komme i betragtning som

GVU-deltager skal have fuld merit for

2

års praktisk erfaring

, svarende til kravene i erhvervsuddannelsen. Dette

krav opfyldte De ikke ved Deres første henvendelse den 17. maj 2001. Deres

dokumentation viste, at De manglede 6 måneders praktisk arbejde med

specifikke

arbejdsopgaver. De 6 måneder skulle sammen med Deres tidligere

erhvervserfaring

kunne give merit for de 2 års praktisk erfaring. Meritten blev givet, så der

kunne laves en GVU-uddannelsesplan den 21. oktober 2003.

Skolen oplyser også, at den

teoretiske

merit

er blevet givet på grundlag af følgende:

”

Handelsskolens

Grunduddannelse for voksne (HGV)

1994-1995, 38-ugers fuldtidsforløb

AMU-kurserne

Etb 1

03.12.01-05.12.01

3 dage

Etb 2

28.01.02-30.01.02

3 dage

Etb 3

11.02.02-13.02.02

3 dage

Regneark

06.12.01-11.12.01

3 dage

Systematisk anvendelse af informationssøgning på

internettet

12.12.01-14.12.01

3 dage

Integrerede administrationssystemer

11.03.02-13.03.02

3 dage

Debitor-, kreditor- og lagerstyring

09.09.02-13-09.02

5 dage

Enkeltfag

Administrativ styring og personlig planlægning

02.04.02-15.04.02

10 dage

Skriftlig kommunikation

12.08.02-16.08.02

5 dage

Salg og markedsføring

18.03.02-22.03.02

5 dage

Fagprøveuge

uge 50, 2002

5 dage

Fagprøve

29.11.02

1 dag”

I sagen er kopi af skrivelse af 15. juni 1995 fra xx i

xx vedrørende ”Skolevejledning, Handelsskolernes grunduddannelse”,

hvor det

fremgår, at De i perioden 8. august 1994 til 16. juni 1995 har taget

”Handelsskolens Grunduddannelse for voksne”.

I sagen er endvidere kopi af AMU-Uddannelsesbeviser for så vidt

angår de ovenfor nævnte AMU-kurser samt karaktermeddelelser vedrørende

enkeltfagene

”Skriftlig kommunikation” august 2002, ”Salg og

markedsføring” marts 2002 og

”Fagprøve” november 2002. Der er desuden en karaktermeddelelse for

april 2002

vedrørende ”midlertidig karakter”.

Videre er kopi af ”Handelsskolernes kursusbevis” af juli 1980 fra

xx Handelsskole, hvor det fremgår, at De har gennemført 1. del af de

erhvervsfaglige grunduddannelser inden for handels- og kontorfagene,

basisuddannelsen, i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om

erhvervsfaglige

uddannelser.

I sagen er desuden kopi af 4 praktikskemaer til kontorspecialerne

”Administration”, ”Regnskab/revision”, ”Offentlig

administration (kommune, amtskommune

og stat)” og ”Generel kontoruddannelse”. Det fremgår af disse,

at De har været

ansat i perioden 2. januar 2001 til 31. marts 2001 (3 måneder) hos xx, i

perioden 10. august 1998 til 9. august 1999 (1 år) hos

?

og i perioden 30. september 1991 til 29. april 1992 (7 måneder)

hos xx.

Det fremgår af supplerende praktikskema til kontorspecialet

Administration, at De har været ansat i perioden 11. marts 2002 til 10.

december 2002 hos xx.

Det fremgår af skrivelse af 10. december 2001 fra xx Kommune,

Sikrings- og Revalideringssektoren, Dagpenge- og Revalideringsafsnittet, til

Dem, at De er bevilget revalideringsydelse til følgende erhvervsplan: GVU

suppleringsplan

– kontorassistent, xx, i perioden 3. december 2001 til 31. december

2002.

Det fremgår af skrivelse af 10. december 2002 fra xx til

Revaliderings- og dagpengeafsnittet, at De har været i kontorpraktik i

forbindelse med Deres kontoruddannelse i perioden 16. april 2002 til 10.

december

2002.

Det fremgår af skrivelse af 16. december 2002 fra xx til Dagpenge-

og Revalideringsafsnittet, at De har været tilmeldt i perioden 11. marts 2002

til 10. december 2002, og at De afmeldes til beskæftigelse på ordinære

vilkår.

Det fremgår af skrivelse af 20. december 2002 fra Sikrings- og

Revalideringssektoren, Dagpenge- og Revalideringsafsnittet, til Dem, at De

blev

raskmeldt, da De startede på Deres merituddannelse til kontorassistent på xx,

det vil sige den 3. december 2001.

Det fremgår af brochure fra GVU xx bl.a., at GVU er

grunduddannelse for voksne, og at det er en mulighed for personer, som har

relevant erhvervserfaring og ønsker en faglig uddannelse inden for området.

Det

fremgår videre, at man gennem GVU-ordningen kan tage en faglig uddannelse

uden

at have en praktikplads. Kravet er dog, at man har mindst 2 års

erhvervserfaring.

Det fremgår også, at man foretager en kompetencevurdering, hvor

man kigger på erhvervserfaring, fritidsaktiviteter og tillidserhverv,

personlige kompetencer og kurser og skolebeviser. Ud fra

kompetencevurderingen

bliver der udarbejdet en uddannelsesplan for det man mangler i uddannelsen.

Det

fremgår, at GVU er en anden måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på, og

at

uddannelsen afsluttes med en fagprøve/svendeprøve.

A-kassen har med brev af 17. marts 2003 oversendt sagen til

direktoratet, idet man har fastholdt den trufne afgørelse. A-kassen oplyser,

at

man lægger til grund, at meritoverført uddannelse ikke sammenlagt med

GVU-forløb giver 18 måneders uddannelse.

xx i xx ved xxx har 3. juni 2003 telefonisk oplyst til

direktoratet, at Deres GVU uddannelsesplan alene indeholder 1 uges

undervisning, nemlig fagprøven, som er det eneste, man ikke kan få merit for.

Årsagen hertil er, at De manglede praktisk erfaring, og at De i forbindelse

med, at De fik denne, samtidig gennemførte de relevante AMU-kurser og

enkeltfag, som ellers skulle have indgået i Deres uddannelsesplan.

Direktoratet har med fax fra a-kassen den 3. juni 2003 modtaget

kopi af Deres uddannelsesbevis for kontoruddannelsen. Uddannelsesbeviset er

dateret

16. januar 2003, og det fremgår, at De den 20. december 2002 i henhold til

udstedt skolebevis og praktikerklæring har opnået faglært kompetence i

kontoruddannelsens speciale »Administration«. Det fremgår videre, at

praktikuddannelsen

er gennemført i overensstemmelse med reglerne i Undervisningsministeriets

bekendtgørelse om kontoruddannelser med speciale, og at uddannelsesbeviset

udstedes i henhold til lov om erhvervsuddannelser samt

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om kontoruddannelse med speciale.

Undervisningsministeriet ved xxx har den 4. juni 2003 telefonisk

over for direktoratet oplyst, at en GVU-uddannelse tilrettelægges individuelt

på baggrund af en kompetencevurdering af, hvad man allerede har. xxx har

videre

oplyst, at uddannelsen forudsætter 2 års relevant erhvervserfaring, hvilket

er

udtryk for, at praktikdelen på den ordinære erhvervsuddannelse skal være på

plads. Det er således skoledelen af den ordinære uddannelse, man skal have

vurderet og sammenstykket afhængig af, hvad man allerede har. Det betyder i

praksis, at selve GVU-uddannelsen kan bestå af fx nogle få AMU-kurser eller

lignende eller - som det mindste - selve fagprøven.

Direktoratet har fra xx med fax den 6. juni 2003 modtaget kopi af

Deres GVU-uddannelsesplan. Det fremgår af denne, at De af praktiske

kompetencer

har fået fuld merit for den praktiske del af uddannelsen. Det er anført, at

praktikdelen svarer til 2 år. Det fremgår videre, at De af teoretiske

kompetencer

har fået fuld merit for følgende fag: dansk E, engelsk E, erhvervsøkonomi E,

IT

E, salg og service D, samfundsfag D, områdefag og specialefag. Det er anført,

at teorien er HGV + opdatering af IT + 7 ugers specialefag. Det fremgår, at

GVU-forløbets teoretiske del herefter består af fagprøven. Det fremgår af

uddannelsesplanen, at Deres GVU-uddannelse er påbegyndt den 21. oktober 2002.

Endelig fremgår det, at De er tilmeldt fagprøve i uge 50 (i 2002) med

aflevering af projektopgave den 29. november 2002.”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den

19. august 2003 denne afgørelse:

”De kan ikke opnå rettigheder som nyuddannet, herunder ret til

dagpenge, på baggrund af Deres GVU-uddannelse (kontoruddannelsen med

specialer).

Begrundelse

Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til optagelse. Det fremgår

af § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og § 4 i bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om optagelse som

lønmodtager

eller nyuddannet i en a-kasse.

Der kan som udgangspunkt kun ske optagelse på baggrund af et

samlet uddannelsesforløb,

der er normeret

til at vare og faktisk har varet

mindst 18 måneder eller 3 halvårlige

semestre. Det er uddannelsens længde som fuldtidsstudium, der skal lægges til

grund ved bedømmelsen af varigheden, jf. § 4, stk. 2, i nævnte

bekendtgørelse.

For at en uddannelse skal give adgang til optagelse, skal

uddannelsen endvidere berettige til støtte inden for klippekortet efter lov

om

Statens Uddannelsesstøtte og give erhvervskompetence inden for en kasses

faglige område. Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen.

En erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser og lignende

giver tilsvarende adgang til optagelse, jf. bekendtgørelsens § 5,

stk. 2.

Det fremgår af bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU),

at GVU skal give samme kompetence som den tilsvarende erhvervsuddannelse i

henhold til den pågældende uddannelseslov og reglerne fastsat i medfør heraf.

Den enkelte GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende

erhvervsuddannelse,

og den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis og

giver ret til samme betegnelse som den tilsvarende ungdomsuddannelse.

Det fremgår også af GVU-bekendtgørelsen, at adgang til GVU bl.a.

er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan, har

mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Videre fremgår det, at uddannelsesinstitutionen foretager en

kompetencevurdering med henblik på fastlæggelse af en uddannelsesplan for

deltagerens GVU-forløb, og at der ved kompetencevurderingen tages stilling

til,

hvilke dele af den valgte uddannelse, der kan godskrives på grundlag af

allerede

gennemførte elementer, fx fra arbejdsmarkedsuddannelse.

Endelig fremgår det, at planen på grundlag af

kompetencevurderingen kan gå ud på, at ansøgeren indstilles direkte til

svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

Direktoratet har ved afgørelsen af Deres sag lagt vægt på, at

uddannelsesinstitutionen på baggrund af en kompetencevurdering fastlægger

indholdet og dermed varigheden af GVU-uddannelsen for den enkelte deltager på

grundlag af dennes (tidligere erhvervede) kompetencer. Uddannelsen er således

ikke normeret til at vare et bestemt antal årsværk.

Direktoratet har videre lagt vægt på,

at

en GVU-uddannelse forudsætter 2 års relevant erhvervserfaring,

hvilket er udtryk for, at praktikdelen på den ordinære erhvervsuddannelse

skal

være på plads, og

at

det således er

skoledelen af den ordinære uddannelse, som ansøgeren skal have vurderet og

sammenstykket afhængig af, hvad denne allerede har.

Der er herunder lagt vægt på, at det i praksis betyder, at selve

GVU-uddannelsen kan bestå af fx nogle få AMU-kurser eller som det mindste

selve

fagprøven, og at det således er muligt at få udstedt et uddannelsesbevis

alene

på baggrund af fagprøven.

Direktoratet har lagt vægt på, at De har fået udstedt Deres

uddannelsesbevis for »kontoruddannelsen med specialer« på baggrund af

fagprøven, og at De således ikke i øvrigt har deltaget i GVU-uddannelse. Den

GVU-uddannelse, De har gennemført (kontoruddannelsen med specialer), har

således

ikke været af mindst 18 måneders varighed.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse om

optagelse som lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse, at når en del af en

tidligere gennemført uddannelse kan (merit)overføres til en ny uddannelse, er

optagelse betinget af, at den samlede uddannelse under ét udgør mindst 18

måneder eller 3 semestre.

Videre fremgår det af § 6, stk. 2, at en uddannelse

eller en del af en uddannelse dog kun én gang kan danne grundlag for

optagelse.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved

GVU-uddannelsen ikke gives egentlig merit for tidligere uddannelse og/eller

erhvervserfaring,

men at tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring er adgangskrav til

uddannelsen

og samtidig danner grundlag for den enkeltes uddannelse, idet det på den

baggrund vurderes, hvad den enkelte mangler af kompetencer i forhold til den

relevante erhvervsuddannelses krav.

Uanset at De måtte have mindst 18 måneders uddannelse, når man medregner

Deres praktiske og teoretiske kompetencer forud for GVU-uddannelsen, er der

ikke tale om, at der på GVU-uddannelsen gives merit for dette i henhold til

optagelsesbekendtgørelsens § 6.

Det er herefter direktoratets opfattelse, at De ikke opfylder

kravet om, at uddannelsen skal være af mindst 18 måneders varighed, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 42, stk. 1, nr. 3, litra b, og

§ 4 i nævnte bekendtgørelse om optagelse.

De kan derfor ikke opnå rettigheder som nyuddannet, herunder ret

til dagpenge, på baggrund af Deres GVU-uddannelse (kontoruddannelsen med

specialer)”.

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 9. september 2003 klagede De over direktoratets

afgørelse, idet De anførte følgende:

Jeg vil gerne klage over Arbejdsdirektorates afgørelse af 19.

august 2003.

Jeg finder det

dybt

uretfærdigt, at en uddannelse, som jeg fik mulighed for at gennemføre under

reglerne for GVU uddannelse, ikke kan danne baggrund for at opnå rettigheder

som nyuddannet i a-kassen.

På alle

andre områder

understreges det i reglerne for en GVU uddannelse, at den giver de samme

rettigheder til uddannelsesbevis, titel m.v., men når det så kommer til

rettigheder i a-kassen, så holder princippet om samme rettigheder

pludselig op.

Jeg har ikke brugt mindre tid end andre på at opnå det samlede

resultat, at blive kontoruddannet. Jeg har fået godskrevet både EFG basisår

fra

1979-80 samt HGV fra 1994-95 (38 uger) og en lang række mindre kurser. Den

praktiske

del har jeg fået godkendt i kraft af arbejde af min. 2 års varighed. Hele

forløbet har faktisk varet meget mere end 18 måneder, når det lægges sammen.

Jeg har blot ikke gennemført det ved

at følge

den slagne

landevej.

Det er dybt urimeligt, at den merit eller kompetence jeg fik

overført, lige pludselig ikke længere tæller med, når min uddannelse skal

vurderes i a-kassen. Det ville jo så have været bedre, om jeg havde trukket

noget fra min erfaring, for at sikre mig, at uddannelsesplanen i hvert fald

gav

mig et afsluttende forløb på mindst 18 måneder. Det kan ikke være meningen.

Der må være tale om en utilsigtet manglende sammenhæng mellem de

forskellige love.

Det må være sådan, at man får ret til at få udstedt et

uddannelsesbevis, som i realiteten kun kan udstedes, fordi man skal have

gennemgået et forløb på mindst 2 år, så får man også de dertil hørende

rettigheder i a-kassen.

Hvordan kan a-kassen ellers stole på de uddannelsesbeviser, de

skal bruge for at vurdere optagelse eller rettigheder på?

Jeg håber, ankenævnet kan se det åbenlyse uretfærdige i, at min

uddannelse, som er ligestillet med en uddannelse på min. 2 år, ikke giver mig

nogle rettigheder i a-kassen. Ligeledes håber jeg på en hurtig

sagsbehandling,

da jeg ikke har kunnet få dagpenge siden december 2002, trods forventning om

noget andet. Jeg har hele tiden troet på, at jeg fik en helt igennem

ligeværdig

uddannelse, men jeg føler mig nu meget snydt af systemet, fordi der her er et

hul i sammenhængen mellem love og regler omkring GVU og a-kassen.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 17. september 2003

fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav

anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 19. august 2003.

Direktoratet anførte i den forbindelse følgende:

Til det anførte i klagen skal direktoratet bemærke, at der ved GVU

uddannelse ikke gives egentlig merit for tidligere uddannelse og/eller

erhvervserfaring, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om

optagelses som lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse.

Tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring er derimod

adgangskrav til uddannelsen og samtidig grundlag for indholdet af den enkelte

elevs uddannelse, idet det på baggrund af de opfyldte adgangskrav vurderes,

hvad den enkelte mangler af kompetencer i forhold til den relevante

erhvervsuddannelses krav, jf. §§ 7 og 8 i lov om erhvervsrettet

grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne og §§ 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 1405 af 22. december 2000 om

grunduddannelse for voksne (GVU).

Der henvises endvidere til, at det fremgår af § 13,

stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at Undervisningsministeren efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætter regler, hvorefter

personer

med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages

for dele af uddannelsen.

Videre fremgår af § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1401 af 21. december 2000 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen om

erhvervsuddannelser), at det faglige udvalg skal afgive indstilling om

regler,

som giver eleven ret til fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af

allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og

skoleundervisning.

Af hovedbekendtgørelsens § 19, stk. 1, fremgår, at

skolen eller det faglige udvalg træffer afgørelse om fritagelse for dele af

uddannelsen på grundlag af merit efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Videre fremgår af § 19, stk. 6, at i øvrigt finder reglerne om

merit

for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen) og reglerne om

grundfag anvendelse.

Endelig fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 634

af 1. juli 1996 om kontoruddannelsen med specialer, at skolen kan fritage

elever for dele af uddannelsen på grundlag af arbejdsmarkedskurser eller

anden

uddannelse efter samråd med det faglige udvalg.

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i lov om erhvervsrettet

grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne eller i bekendtgørelse nr. 1405 af 22. december 2000 om

grunduddannelse

for voksne (GVU), ligesom der ikke henvises til de nævnte regler.

På en GVU uddannelse er der således ikke tale om, at personen

fritages for dele af GVU uddannelsen efter de for erhvervsuddannelserne

gældende

regler (om merit), men derimod om, at personens GVU uddannelse fastsættes på

baggrund af personens tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring.

Optagelse som nyuddannet i en a-kasse på baggrund af en GVU

uddannelse forudsætter således, at personens GVU uddannelse konkret er

normeret til at vare og faktisk har varet

mindst 18 måneder, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 4 i nævnte bekendtgørelse om

optagelse

i en a-kasse. Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges til grund

ved

bedømmelsen af varigheden.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af

24. september 2002

§ 41.

Ret

til optagelse som medlem har personer,

1)

som har bopæl og ophold

her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2)

som er mellem 18 og

63 år, jf. dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3)

har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en

erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når

kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter

uddannelsens

afslutning,

Stk. 3.

Optagelse

skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens

beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for

afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 560 af 4. juli 2002 om optagelse som

lønmodtager eller nyuddannet i en a-kasse

§ 1.

Reglerne

i denne bekendtgørelse gælder for personer, der bor og arbejder i Danmark.

Reglerne gælder endvidere for personer, der bor i Danmark og afslutter en

erhvervsmæssig uddannelse.

§ 4.

Personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders eller 3

halvårlige semestres varighed kan optages, jf. § 5.

Stk. 2.

Et

deltidsstudium skal have en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium på 18

måneder,

for at danne grundlag for optagelse.

§ 5.

For

at en uddannelse skal give adgang til optagelse, skal uddannelsen

1)

berettige til støtte

inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, og

2)

give

erhvervskompetence inden for en kasses faglige område.

Stk. 2.

En

erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, lov om

landbrugsuddannelser,

lov om social- og sundhedsuddannelser o.lign. giver tilsvarende adgang til

optagelse.

Stk. 3.

Direktoratet kan godkende, at andre uddannelser giver adgang til optagelse.

§ 6.

Kan

en del af en tidligere gennemført uddannelse overføres til en ny uddannelse,

er

optagelse betinget af, at den samlede uddannelse under ét udgør mindst 18

måneder eller 3 semestre.

Stk. 2.

En

uddannelse eller en del af en uddannelse kan kun én gang danne grundlag for

optagelse.

Bekendtgørelse nr. 1405 af 22. december 2000 om grunduddannelse for

voksne (GVU)

§ 1.

Grunduddannelse

for voksne (GVU) skal give samme kompetence som den tilsvarende

erhvervsuddannelse eller uddannelsen til faglært landmand

(landmandsuddannelsen) i henhold til den pågældende uddannelseslov og

reglerne

fastsat i medfør heraf.

§ 2.

Den

enkelte GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse

eller landmandsuddannelsen. Den afsluttes med de samme prøver og med

tilsvarende uddannelsesbevis og giver ret til samme betegnelse som den

tilsvarende ungdomsuddannelse.

§ 3.

Adgang

til GVU er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en

uddannelsesplan:

1)

er 25 år,

2)

har mindst 2 års

relevant erhvervserfaring og

3)

har forudsætninger

svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for

uddannelsen.

Stk. 2.

Opfylder

ansøgeren ikke adgangskravene, træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse

herom

og oplyser om kravene til nødvendig supplering, jf. tillige § 6,

stk. 1.

Stk. 3.

Ansøgning

om kompetencevurdering, påfølgende fastsættelse af uddannelsesplan og

deltagelse i elementer i et GVU-forløb, indgives til en erhvervsskole eller

et

AMU-center. Udbyder institutionen ikke GVU inden for den uddannelse,

ansøgningen angår, skal institutionen give ansøgeren oplysning om andre

institutioner, der udbyder det ønskede GVU-forløb.

Stk. 4.

Såfremt

institutionen af kapacitetsmæssige grunde ikke kan optage en ansøger til

kompetencevurdering eller i et element i et GVU-forløb, som institutionen har

udbudt, skal institutionen oplyse om andre institutioner med den ønskede

aktivitet, eller efter aftale med ansøgeren udskyde optagelse til et senere

tidspunkt.

§ 5.

Uddannelsesinstitutionen

foretager en kompetencevurdering med henblik på fastlæggelse af en

uddannelsesplan for deltagerens GVU-forløb.

Stk. 2.

Kompetencevurderingen

har til formål at klarlægge ansøgerens allerede erhvervede samlede praktiske

og

teoretiske kompetence (realkompetence) og dermed sikre, at det på forhånd

valgte konkrete uddannelsesforløb påbegyndes på det rette indgangsniveau uden

dobbeltuddannelse. Vurderingen har tillige til formål at bibringe ansøgeren

en

klar forståelse af egne forudsætninger og behov i relation hertil.

Stk. 3.

Kompetencevurderingen

omfatter i relation til den konkret valgte uddannelse et eller flere af

nedennævnte elementer:

1)

Teknisk-faglige

færdigheder.

2)

Almen-faglige

færdigheder.

3)

Læse- og

regnefærdigheder.

4)

Praktisk-faglige

forudsætninger.

Stk. 4.

Kompetencevurderingen

foretages på grundlag af en dokumentation, som ansøgeren selv medbringer,

f.eks. i form af beviser eller attester fra tidligere uddannelse/kurser m.v.

samt udtalelser fra nuværende og tidligere arbejdsgivere om praktikerfaring,

arbejdsområder m.v.

Som led i kompetencevurderingen

kan institutionen tilbyde ansøgeren et kompetenceafklarende forløb, som over

en

periode på mellem en halv dag og to uger kan omfatte værkstedsbaserede

øvelser,

screening, test, vejledningssamtaler m.v.

Institutionen skal give ansøgere, der ønsker det, mulighed for praktisk

afprøvning af færdigheder m.v.

Stk. 5.

Vurderingen

sker i forhold til målbeskrivelserne og kompetencebeskrivelserne i

uddannelsesbekendtgørelsen eller vejledningen hertil for den ønskede

erhvervsuddannelse eller landmandsuddannelsen, både for skoleundervisningen

og

for praktikuddannelsen.

Stk. 6.

Ved

kompetencevurderingen tages der stilling til, hvilke dele af den valgte

uddannelse,

der kan godskrives på grundlag af allerede gennemførte elementer, f.eks. fra

etatsuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse eller kommunal uddannelse. Der kan

dog ikke fritages for hele uddannelsen, herunder prøve(r), eller for

uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller den

eventuelle afsluttende prøve ikke kan anses for gennemført.

§ 6.

Kompetencevurderingen

danner udgangspunkt for fastsættelse af en uddannelsesplan, jf. § 7,

medmindre vurderingen resulterer i, at ansøgeren skal foretage en supplering,

jf. § 3, stk. 2, inden en GVU kan påbegyndes. Hvis suppleringen er

af

mindre omfang, udarbejder institutionen dog samtidig en uddannelsesplan, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen

vejleder om behov for, at ansøgeren skal have nærmere angivet supplering

inden

påbegyndelsen af et GVU-forløb, såfremt kompetencevurderingen viser, at den

pågældende ikke opfylder målene i henhold til mål- og

kompetencebeskrivelserne

for praktikuddannelsen i den ønskede uddannelse og har behov for praktisk

uddannelse udover, hvad der kan indgå i et GVU-forløb.

Behovet for yderligere

kompetenceudvikling kan eventuelt beskrives i uddannelsesplanen.

Stk. 3.

Institutionen

kan udsætte fastsættelsen af uddannelsesplan, til ansøgeren har opfyldt

betingelsen efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis ansøgeren ønsker det,

kan

institutionen i det i stk. 2 nævnte tilfælde endvidere vejlede om

muligheden

for voksenerhvervsuddannelse (VEUD) i henhold til lov om erhvervsuddannelse.

Stk. 4.

Såfremt

kompetencevurderingen resulterer i, at en uddannelsesplan ikke kan

udarbejdes,

modtager ansøgeren erklæring om de dokumenterede og konstaterede

kvalifikationer.

§ 7.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for

ansøgeren.

Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og med

udgangspunkt i kompetencevurderingen.

Stk. 2.

Uddannelsesplanen angiver ansøgerens anerkendte teoretiske og praktiske

kompetence, jf. § 5, og det samlede uddannelsesforløb, som deltageren

mangler i en fuldstændig erhvervsuddannelse eller landmandsuddannelse og

derfor

skal gennemføre for at kunne afslutte den ønskede GVU. Planen danner grundlag

for efterfølgende vejledning om valg af uddannelsesinstitution mv.

Stk. 3.

Et

GVU-forløb, der beskrives i uddannelsesplanen, kan omfatte

1)

enkeltfag inden for

erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne,

2)

arbejdsmarkedsuddannelse

(AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom,

3)

enkeltfag inden for

almen voksenuddannelse og erhvervsgymnasiale fag, der giver merit i en GVU

efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsuddannelse eller

landmandsuddannelsen,

4)

praktisk arbejde på

deltagerens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem deltageren og

arbejdsgiveren, i en periode på højest en måned,

5)

intensiv

værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen, eller

i

en anden virksomhed efter aftale med institutionen, i en periode på højest en

måned, og

6)

svendeprøve eller

anden afsluttende prøve.

Stk. 4.

Planen kan

på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at ansøgeren indstilles

direkte

til svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

§ 13.

GVU afsluttes med de samme prøver,

herunder eventuel svendeprøve, som den tilsvarende erhvervsuddannelse eller

landmandsuddannelsen. Det faglige udvalg afholder svendeprøve, når dette

følger

af reglerne om den tilsvarende erhvervsuddannelse. Såfremt prøven efter

reglerne om den pågældende uddannelse forudsætter medvirken af en virksomhed,

afholdes prøven som led i GVU ved skolens eller det faglige udvalgs

foranstaltning.

§ 14.

Uddannelsesbevis udstedes, når

deltageren har gennemført GVU i henhold til den fastsatte personlige

uddannelsesplan, herunder bestået eventuelle afsluttende prøver, jf.

§ 13.

Stk. 2.

Uddannelsesbeviset

udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor de afsluttende prøver har fundet

sted eller af det faglige udvalg, hvis dette følger af reglerne om den

tilsvarende

erhvervsuddannelse. Den institution eller det faglige udvalg, der udsteder

beviset, påser om betingelserne efter stk. 3 er opfyldt.

Stk. 3.

Uddannelsesbeviset

udstedes, når skoleophold og eventuel supplerende praktik er gennemført i

overensstemmelse med uddannelsesplanen og eventuel afsluttende prøve er

bestået.

Stk. 4.

For

uddannelsesbevisets udstedelse og indhold gælder i øvrigt de regler, som

gælder

for den tilsvarende erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse

(landmandsuddannelsen).

Lignende dokumenter