Spring til indhold

Retsinformation

Ikke krav om skriftlig optagelsesanmodning ved overflytning til dansk arbejdsløshedskasse fra andet nordisk land.

KEN nr 3800 af 14/11/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke krav om skriftlig optagelsesanmodning ved

overflytning til dansk arbejdsløshedskasse fra andet nordisk land.

Et medlem, der var norsk statsborger, havde været bosat i Danmark siden

1988.

Medlemmet havde i de seneste år sejlet som matros, senest ombord på et

norsk skib, og som følge heraf havde han været omfattet af det norske

forsikringssystem. Han afmønstrede i Oslo den 19. marts 1990.

Ved henvendelse til det norske trygdekontor i forbindelse med

afmønstringen meddelte kontoret, at der ikke kunne udbetales dagpenge, da

medlemmet var bosat i Danmark. Trygdekontoret oplyste i den forbindelse, at

dagpenge skulle udbetales i Danmark.

Medlemmet henvendte sig derfor den 26. marts 1990 til Arbejdsformidlingen

i Svendborg, hvor han ikke blev gjort opmærksom på sine rettigheder i henhold

til Nordisk Overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed, herunder ret til

overflytning af kvalifikationsperioder fra et nordisk land til et andet. Da

han ikke var medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, blev han henvist til

bistandskontoret.

Medlemmet har efter den 19. marts 1990 haft beskæftigelse i perioden 2.

april - 13. juni 1990 på M/S Energi og i perioden 2. juli - 12. oktober 1990

hos et malerfirma.

I marts 1991 blev medlemmet bekendt med de særlige regler vedrørende

arbejdsløshedsforsikring i Norden og henvendte sig til Malersvendenes

Arbejdsløshedskasse.

Medlemmet blev indmeldt her på grund af arbejde som maler.

Medlemmet klagede over arbejdsformidlingens mangelfulde vejledning, der

efter medlemmets opgørelse har påført ham et tab på ca. 53.000 kr.

Direktoratet lagde til grund, at idet medlemmet pr. 19. marts 1990, hvor

han ophørte med at arbejde i Norge, ligeledes ophørte med at være omfattet af

den norske folketrygde, ansås 8 ugers fristen for påbegyndelse af de i

artikel 4 i Nordisk Overenskomst nævnte 4 ugers sammenhængende arbejde at

Læs alt

løbe fra den 19. marts 1990.

Direktoratet fandt derfor, at medlemmet ville kunne optages i en dansk

arbejdsløshedskasse på baggrund af arbejdet på M/S Energi, og at han ville

kunne medregne sine forsikrings- og arbejdsperioder fra Norge.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet den 3. april 1990 påbegyndte

fuldtidsbeskæftigelse og herefter var ansat til den 13. juni 1990, og at han

således opfyldte kravet om arbejde i overenskomstens artikel 4.

Direktoratet bemærkede, at der i artikel 8 i Nordisk Overenskomst ikke

stilles krav om, at anmodning om optagelse i arbejdsløshedskassen skal ske

inden for 8 ugers fristen. Medregning af forsikringsperioder er således alene

betinget af, at de 4 ugers arbejde påbegyndes inden 8 ugers fristen.

Af § 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om

optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere fremgår

imidlertid, at optagelse tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse.

Medlemmet ville derfor først kunne optages i den danske

arbejdsløshedskasse med virkning fra den dato, hvor han første gang rettede

henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvilket ifølge det oplyste var et

tidspunkt i begyndelsen af marts måned 1991. Medlemmet ville herefter kunne

få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis han opfyldte

arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for ret til dagpenge.

I klagen anførte medlemmet, at han kræver fuld optagelse og dagpengeret

fra den 23. marts 1990 - første gang han henvendte sig på

arbejdsformidlingskontoret.

Medlemmet har endvidere anført, at han havde kontaktet Dansk

Sø-Restaurationsforening i forbindelse med beskæftigelsen på M/S Energi, men

at forbundet intet havde oplyst ham om hans rettigheder i henhold til Nordisk

Overenskomst.

Direktoratet bemærkede ved sagens oversendelse til ankenævnet, at

medlemmet ikke - under påberåbelse af mangelfuld vejledning fra

arbejdsformidlingens side - kunne blive optaget i en arbejdsløshedskasse,

hvis de almindelige optagelsesbetingelser ikke var opfyldt. Hvis

arbejdsformidlingens mangelfulde vejledning havde påført medlemmet et

økonomisk tab, henviste direktoratet derfor medlemmet til at anlægge sag ved

de civile domstole.

Direktoratet meddelte endvidere, at direktoratet på baggrund af medlemmets

oplysning om, at han ved henvendelse til Dansk Sø-Restaurationsforening

(efter afskedigelsen den 13. juni 1990) fik oplyst, at han ikke kunne blive

optaget i arbejdsløshedskassen, har rettet henvendelse til Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse, hvor Dansk

Sø-Restaurationsforening er medlem.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse oplyste, at

forbundet ikke har noget arbejdsløshedskassekontor, men at

arbejdsløshedskassen dog accepterer, at forbundet udleverer

optagelsesbegæringer, der herefter videreekspederes til Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse, hvor Dansk

Sø-Restaurationsforening er medlem.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse oplyste

endvidere, at kassen havde gjort forbundene opmærksom på, at al vejledning om

arbejdsløshedskasseforhold skulle ske på kassens regionskontor og ikke i

forbundene - netop for at undgå fejlagtig eller mangelfuld vejledning.

Forbundene havde således ingen kompetence i arbejdsløshedskassespørgsmål.

Direktoratet var derfor af den opfattelse, at medlemmets henvendelse til

Dansk Sø-Restaurationsforening ikke kunne sidestilles med en anmodning om

optagelse i arbejdsløshedskassen.

Direktoratet fastholdt derfor, at medlemmets optagelse tidligst kunne få

virkning fra det tidspunkt i marts 1991, hvor han rettede henvendelse til

Malersvendenes Arbejdsløshedskasse med anmodning om optagelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet, der havde været omfattet af den norske

lovgivning om arbejdsløshedsforsikring indtil den 19. marts 1990, kunne

overflyttes til den danske forsikring i forbindelse med hans overtagelse af

arbejde på M/S Energi inden 8 uger efter udtræden af den norske

arbejdsløshedsforsikring, jf. artikel 4 sammenholdt med artikel 8 i den

Nordiske Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet i forbindelse med tilbagekomsten

til Danmark henvendte sig på arbejdsformidlingen, og at han fik en mangelfuld

vejledning, der førte til, at han ikke blev indmeldt i en

arbejdsløshedskasse, idet han ved henvendelsen til arbejdsformidlingen ikke

blev henvist til rette sted, samt at medlemmet påbegyndte arbejde den 2.

april 1990 af over 4 ugers varighed.

Ankenævnet fandt, at direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august

1988 alene omhandler optagelse i en arbejdsløshedskasse i medfør af reglerne

i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 og § 67, men ikke den situation, at en

person - der iøvrigt opfylder betingelserne i Nordisk Overenskomst om ydelser

ved arbejdsløshed - ønsker at blive overflyttet til den danske forsikring

efter i en periode at have været omfattet af forsikringen i et af de øvrige

nordiske lande. Dette betød, at indmeldelsen kunne ske i forbindelse med

forløbet i april 1990.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter