Spring til indhold

Retsinformation

Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente rengøringsvogne på hospital

AFG nr 3390 af 01/06/1991AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente

rengøringsvogne på hospital

Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til A Amt:

»Ved skrivelser af 29. oktober og 9. november 1990 og 8. januar 1991

med bilag har A Amt, Sygehusforvaltningen, klaget over Direktoratet for

Arbejdstilsynets afgørelse af 15. oktober 1990 om tilrettelæggelse af

rengøringsarbejdet herunder specielt om anvendelse af håndbetjente

rengøringvogne på Sygehus B.

Klagens indhold.

Til støtte for klagen anføres bl.a. følgende:

Arbejdet med rengøringsvognene er ikke sundhedsskadeligt. Kombineret med

en fyldestgørende instruktion viser erfaringerne fra andre sygehuse og

institutioner, at vognene fungerer til rengøringsassistenternes fulde

tilfredshed og uden helbredsskadelige virkninger.

Arbejdstilsynets vedvarende afvisning af fejlbetjeningsproblematikken, som

efter sygehusforvaltningens og de tilknyttede teknikeres vurderinger er den

helt afgørende årsag til problemerne på Sygehus B.

Afprøvnings- og måleprocedurerne ved testningen af de forbedrede vogne

efterlader tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet bruger samme måleprocedure som

selskabet C, ligesom der er en betydelig forskel på de forskellige målinger,

Arbejdstilsynet har gennemført.

Direktoratet har ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring,

idet man i det endelige påbud af 15. oktober 1990 har lagt oplysninger til

grund for afgørelsen, som sygehusforvaltningen ikke tidligere har været

præsenteret for og derfor ikke har kunnet forholde sig til.

Det har gennem hele sagen undret sygehusforvaltningen, at en vogn, som

benyttes i mange tusind eksemplarer i resten af landet med accept af de

derværende sikkerhedsorganisationer, pludselig på et enkelt sygehus kan give

anledning til massive anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser.

Det understøtter i forvaltningens øjne antagelsen om, at opfølgningen af

Læs alt

den nødvendige instruktion om brug af vognen ikke er sket, hvor det ligeledes

har undret, at direktoratet/kredsen kategorisk har afvist en

forbedret/fornyet instruktion som et brugbart initiativ.

Sygehusforvaltningen har ikke på noget tidspunkt fået forevist anmeldelser

eller uddrag af disse. Det har derfor været meget vanskeligt at forholde sig

detaljeret til de konkrete klager over vognene.

Sygehusforvaltningen har gennem hele forløbet erkendt, at det lokale

sikkerhedsudvalg på Sygehuset B ikke blev inddraget ved indkøb af vognene.

Det er blevet understreget, at fællesindkøb gør det vanskeligt at inddrage

alle de lokale sikkerhedsudvalg, men sygehusforvaltningen er opmærksom på, at

der nødvendigvis må findes en for sikkerhedsorganisationerne

tilfredsstillende løsning på dette problem.

Forvaltningen finder, at Arbejdstilsynet i sin sagsbehandling har forholdt

sig meget overfladisk til det problem, der ligger i budgetmæssigt at skulle

udskifte 400-500 rengøringsvogne på sygehusene i amtet.

Arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsmiljøet må nødvendigvis sættes i

relation til de omkostninger, der er forbundet med arbejdsprocessen. Derfor

har sygehusforvaltningen tidligere tilkendegivet, at der ved vurderingen af

fx tekniske hjælpemidler må indgå en sondring mellem, hvornår et hjælpemiddel

er sundhedsmæssigt forsvarligt, og hvornår det er optimalt.

Supplerende til klagen bemærkes følgende:

At sygehusforvaltningen hele tiden har erkendt, at der på Nyborg Sygehus

ikke har været en tilstrækkelig instruktion og opfølgning af denne om brugen

af rengøringsvognene.

Amtet har netop som fået bevilget midler til ansættelse af en

ergonomi-konsulent, som udelukkende skal have til opgave at bistå personalet

på amtets sygehuse med at forebygge skader i forbindelse med udførelse af

forskelligt arbejde. I første fase ved at instruere rengøringsassistenterne

på Sygehuset B om den konkrete brug af rengøringsvogne.

Sagsforløb.

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for

Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at

Arbejdstilsynet kreds XX amt den 23. februar 1988 afgav påbud om, at arbejdet

skulle tilrettelægges og udføres således, at unødig fysisk belastning samt

uhensigtmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser undgås. Desuden blev det

påbudt, at der ved rengøringsarbejdet skulle anvendes tekniske hjælpemidler i

den udstrækning, der er mulighed herfor.

Kredsen vejledte om, at der fandtes 2 typer rengøringsvogne, hvoraf den

fodbetjente er den ergonomisk bedste, samt at der, for at undgå unødige

fysiske belastninger, skal tages hensyn til dette ved indkøb af vogne.

I afgørelse af 22. januar 1990 meddeler direktoratet, at direktoratet

forventer, at der vil blive udviklet en teknisk foranstaltning, der reducerer

belastningerne ved brug af den håndbetjente rengøringsvogn, denne

foranstaltning skal være indført på samtlige håndbetjente rengøringsvogne på

B Sygehus senest den 1. juni 1990. I den mellemliggende periode må hver

rengøringsassistent kun benytte håndbetjente vogne ved gulvrengøring 1 1/2

time om dagen.

I afgørelse af 15. oktober 1990 meddeler direktoratet, at ovennævnte frist

er sat i bero, fordi produktudviklingen af rengøringsvognene ikke er gået så

hurtigt som forventet.

Direktoratet meddeler endvidere, at det påbydes amtets sygehusforvaltning

at sikre, at rengøringsarbejdet på Sygehuset B planlægges, tilrettelægges og

udføres således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger samt

uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås.

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og

opfølgning. Endvidere påbydes amtet at sikre, at de ansatte er instrueret om

de risici, der er forbundet med rengøring, og hvorledes disse kan forebygges,

samt modtage oplæring i brug af tekniske hjælpemidler, samt en for arbejdet

relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan tilrettelægges og udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Direktoratet gav følgende vejledning i hvordan påbuddet kunne opfyldes:

Den håndbetjente rengøringsvogn erstattes med et andet teknisk

hjælpemiddel, f.eks. en fodbetjent.

Rengøringsnormen nedsættes.

Arbejdet med gulvmopning tilrettelægges passende varieret, med et andet

arbejde eller pauser, der sikrer de anvendte muskler og sener passende

restitution.

Det fremgår af direktoratets udtalelse til sagen, at rengøringsarbejde er

belastende for bevægeapparatet, og at der i det konkrete tilfælde er tale om,

at arbejdet er tilrettelagt og udført således, at de ansatte udsættes for

sundhedsskadelige belastninger.

Arbejdstilsynets kreds XX Amt har til direktoratet oplyst, at kredsen i

løbet af en 3-årig periode har modtaget 64 anmeldelser af konstaterede eller

formodede arbejdsbetingede bevægeapparatskader relateret til

rengøringsarbejdet. Anmeldelserne kommer fra flere sygehuse i amtet, men

størsteparten er fra Odense Sygehus (48 anmeldelser) og B Sygehus har 8

anmeldelser.

Der er angivet følgende arbejdsforhold som årsag til anmeldelserne:

pressearbejde, mobbearbejde, tungt og monotont arbejde og øget arbejdspres.

Der kan registreres en tidsmæssig sammenhæng mellem rengøringsvognens

gradvise indførelse og stigningerne i anmeldelserne.

Kredsen og direktoratet har gjort forvaltningen opmærksom på, at den

håndbetjente vogn er meget belastende for håndled, albue og skulder ved

presning af moppen. Pressen betjenes med en hånd, ryggen er sidebøjet og

vredet, hvorved der sker en asymmetrisk belastning af arm, skulder og ryg.

Samtidig vrides moppeskaftet ud til siden med den anden hånd.

Det er direktoratets opfattelse, at et asymmetrisk pressetryk på minimum

200N (ca. 20 kg) er sundhedsskadeligt, når det gentages ofte, idet

rengøringsarbejde (mopning) i sig selv er belastende for bevægeapparatet med

deraf følgende risiko for skader. Direktoratet har bl.a. vejledt om, at et

nedadrettet tryk med en hånd ikke bør overstige 50N (ca. 5 kg).

Direktoratet har endvidere vejledt om, at friktionen mellem moppe og gulv

bør reduceres, at moppen bør være lettere samt at moppeskaftet skal kunne

vrides inden for vognens bredde, dvs. vinkelret på vognen.

Angående spørgsmålet om instruktion er direktoratet fortsat af den

opfattelse, at instruktionen skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold og

den praktiske udførelse af arbejdet. En teoretisk instruktion givet under

optimale tids- og arbejdsforhold afspejler ikke i fornødent omfang de

ansattes arbejdsvilkår.

Direktoratet har ingen kommentarer til det af forvaltningen fremsendte

program for introduktionskursus, som er udarbejdet af selskabet XX- service.

Direktoratet har ikke tidligere fået forevist skriftligt materiale vedrørende

instruktion, og det foreliggende er dateret juni 1990, hvorfor det ikke er

muligt at vurdere, om instruktionen er ændret/forbedret i forhold til

tidligere.

Direktoratet har endvidere anført, at valg af tekniske hjælpemidler skal

passe til forholdene samt de personer, der skal anvende dem, idet det

bemærkes, at rengøringsvognene er indkøbt, uden at sikkerhedsorganisationerne

har været inddraget.

Sikkerhedsgruppen for rengøringspersonalet på B Sygehus finder, at den

fodbetjente rengøringsvogn bedst opfylder de arbejdsmiljømæssige hensyn.

Supplerende har direktoratet oplyst, at den fodbetjente vogn blev anvendt på

B Sygehus, før rengøringsarbejdet blev omlagt via XX-service, at moppen er

lettere og trækkraften for at føre moppen over gulv er ca. det halve af

trækkraften for moppen på den håndbetjente vogn.

Angående bemærkningerne om, at der er tilfredshed med rengøringsvognene på

andre sygehuse i amtet, bemærker direktoratet, at det ikke ændrer ved det

forhold, at der p.t. er 64 anmeldelser af konstaterede/formodede

bevægeapparatskader.

Med hensyn til validiteten af kredsens undersøgelse og de fremkomne

måleresultater er det direktoratets opfattelse, at kredsens undersøgelse

giver et dækkende billede af rengøringsassistenternes praktiske anvendelse af

vognen. Det fremgår af kredsens undersøgelse »Måling af

hånd/armbelastning« af 25. maj 1990, at et let og langsomt tryk kan

bringe pressen i bund med en lavere kraft end et hurtigt og hårdt tryk, men

at der herved også er en større restvandmængde i moppen. De målte værdier er

derfor et udtryk for den kraft, som rengøringsassistenten finder er nødvendig

for, at moppen kan tørre gulvet effektivt.

Direktoratet finder, at det er korrekt, at kredsen har lagt 30N til de

målte værdier, idet dynamometret har været nulstillet i udgangsposition og

dermed ikke måler den ekstra kraft i nedadgående retning, som dets egenvægt

udgør. Det bemærkes, at 200N er den mindste belastning, som kredsen målte ved

undersøgelsen.

Angående spørgsmålet om rengøringsnormer er det direktoratets opfattelse,

at de af forvaltningen fremsendte arbejdsplaner hverken be- eller afkræfter

dette spørgsmål, idet det ikke fremgår, hvor meget gulvrengøring den enkelte

rengøringsassistent udfører.

Direktoratet har på intet tidspunkt antaget, at der anvendes en fast

rengøringsnorm, men har ved skrivelse af den 15. august 1990 fra et andet

sygehus i amtet fået oplyst, at 1,5 times rengøring med gulvaskesystemet

svarer til ca. 450 (m2) gulvrengøring, hvilket svarer til en rengøringsnorm

på 300 (m2) i timen. Af skrivelsen frembar det, at oplysningen stammer fra et

brev, hvori Sygehusforvaltningen meddeler, hvor mange (m2) en husassistent må

vaske med den håndbetjente rengøringsvogn, og direktoratet har ikke fundet

grundlag for at betvivle rigtigheden heraf.

Direktoratet beklager, at forvaltningen finder, at direktoratet har

tilsidesat forvaltningslovens regler om partshøring, idet det dog bemærkes,

at spørgsmålet om høj eller lav rengøringsnorm ikke har haft indflydelse på

udformningen af selve afgørelsen, som er et (generelt) funktionspåbud, hvor

nedsættelse af rengøringsnormen indgår som en del af metodevejledningen.

Det frembar af afgørelsen af 15. oktober 1990, at selskabet C ved

produktudvikling af rengøringsvognen ikke har opnået den af direktoratet

angivne standard inden for den fastsatte frist. Arbejdstilsynet modtog stadig

mange anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, og direktoratet var derfor

nødsaget til at afgive et nyt påbud.

Angående forvaltningens ønske om at blive gjort bekendt med indholdet af

anmeldelserne bemærker direktoratet, at direktoratet ikke er bekendt med, at

forvaltningen tidligere har fremsat et officielt ønske herom.

Direktoratet finder i øvrigt ikke, at det burde være nødvendigt for, at

forvaltningen kan forholde sig detaljeret til klagerne, idet Arbejdstilsynet

har redegjort for, hvori de sundhedsskadelige belastninger består, samt

vejledt om hvordan de sundhedsskadelige belastninger kan reduceres.

Med hensyn til det af forvaltningen anførte om udskiftning af 400-500

rengøringsvogne, samt at der må sondres mellem, hvornår et hjælpemiddel er

forsvarligt eller optimalt, kan det oplyses, at Arbejdstilsynet ikke har

påbudt udskiftning af vognene, men at det alene indgår som et af flere

metodeforslag til opfyldelse af funktionspåbudet, idet det er direktoratets

vurdering, jf. tidligere, at et tryk på 200N er sundhedsskadeligt, når det

gentages ofte, hvorved der ikke er tale om en forsvarlig anvendelse.

Direktoratet finder det positivt, at Amtet påregner at ansætte en

ergonomikonsulent, som skal bistå personalet på de fynske sygehuse med at

forebygge skader i forbindelse med udførelse af forskelligt arbejde.

Direktoratet finder, at det er et tiltag med henblik på opfyldelse af den

del af direktoratets påbud, som omhandler instruktionen af de ansatte.

For så vidt angår den øvrige del af påbudet har forvaltningen oplyst, at

rengøringsassistenterne ikke har gulvrengøring i det omfang, som direktoratet

har antaget, samt at arbejdet er varieret tilrettelagt. Under forudsætning

heraf finder direktoratet, at direktoratets vejledning om nedsættelse af

rengøringsnormen og en mere varieret tilrettelæggelse af arbejdet allerede er

udført praksis.

Tilbage udestår således alene spørgsmålet om rengøringsvognen. Her kan

direktoratet som supplerende vejledning foreslå, at der i overgangsperioden

indtil vognene er udskiftet eller selskabets C's produktudvikling kan opfylde

direktoratets funktionskrav, som der tidligere er vejledt om, sættes en

ekstra og lettere moppe på vognen, som alene skal bruges til aftørring af

gulve, idet antallet af presninger af moppen herved reduceres.

Arbejdsministeriet har efter Arbejdsmiljørådets indstilling fået fremsendt

»Rapport vedrørende ergonomi, gennemgang af renhedsgradssystemet på B

Sygehus«.

Arbejdsministeriet har sendt rapporten til udtalelse i Arbejdstilsynet med

henblik på at vurdere, om rapporten indeholder noget nyt, der bør indgå i

klagesagen. Rapporten har ikke givet anledning til ændring i direktoratets

indstilling.

Arbejdsmiljørådets indstilling.

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været

forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at det bemærkes, at de kommunale

arbejdsgivere grundlæggende mener, at sagen burde have været løst lokalt.

De kommunale arbejdsgivere hæfter sig ved, at Amtet har fulgt påbudet ved

at reducere rengøringsnormen, variere arbejdet og ved at forbedre

instruktionen gennem ansættelse af en ergo-konsulent, og kan på denne

baggrund støtte klageren.

DA, de statslige arbejdsgivere, Landbrugsrådet og SALA støtter de

kommunale arbejdsgivere.

De kommunale arbejdsgivere oplyser endvidere, at A Amt er indstillet på at

løse problemet med de gamle rengøringsvogne, så snart direktoratet har

godkendt en prototype.

Direktoratet bemærker hertil, at Arbejdstilsynet ikke typegodkender

rengøringsvogne.

LO støtter direktoratets indstilling og mener, at A Amt må indkøbe

rengøringsvogne i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at forebygge

fremtidige arbejdsskader.

AC, FTF, Arbejdslederne og formanden støtter ligeledes direktoratets

indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse.

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man med hjemmel i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets

udførelse, § 4, § 10 og § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober

1990, således at det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen, at sikre,

at rengøringsarbejdet på B Sygehus planlægges, tilrettelægges og udføres

således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger undgås samt

uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås.

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og

opfølgning.

Arbejdsministeriet skal endvidere meddele, at man med hjemmel i lov nr.

681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, jf. lov bekendtgørelse nr. 646 af

18. december 1985 § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober 1990,

hvorefter det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen at sikre, at de

ansatte er instrueret om de risici, der forbundet med rengøring, og hvorledes

disse kan forebygges, samt modtager oplæring i brug af tekniske hjælpemidler,

samt en for arbejdet relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan

tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at A Amtskommune efter

det oplyste har opfyldt instruktionspligten i henhold til sidst nævnte påbud.

Arbejdsministeriets begrundelse.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der fortsat bliver indgivet

anmeldelser for formodede arbejdsbetingede lidelser relateret til

håndbetjente rengøringsvogne.

Herudover er der lagt vægt på, at pressetrykket/kraftforbruget ved

anvendelse af omhandlede håndbetjente rengøringsvogne, uanset valg af metode,

er betydeligt større end det sundhedsmæssigt forsvarlige

niveau på 50 N. Det er således ikke muligt, som af klageren påstået at

instruere sig ud af problemet.

Efterkommelse og tilbagemelding.

Påbuddene skal være efterkommet inden 1. juli 1992. Tilbagemelding til

direktoratet om hvilke foranstaltninger Amtskommune A har iværksat for at

efterkomme påbuddene skal ske senest 1. juni 1992.'

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter