Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente rengøringsvogne på hospital
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente
rengøringsvogne på hospital
Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til A Amt:
»Ved skrivelser af 29. oktober og 9. november 1990 og 8. januar 1991
med bilag har A Amt, Sygehusforvaltningen, klaget over Direktoratet for
Arbejdstilsynets afgørelse af 15. oktober 1990 om tilrettelæggelse af
rengøringsarbejdet herunder specielt om anvendelse af håndbetjente
rengøringvogne på Sygehus B.
Klagens indhold.
Til støtte for klagen anføres bl.a. følgende:
Arbejdet med rengøringsvognene er ikke sundhedsskadeligt. Kombineret med
en fyldestgørende instruktion viser erfaringerne fra andre sygehuse og
institutioner, at vognene fungerer til rengøringsassistenternes fulde
tilfredshed og uden helbredsskadelige virkninger.
Arbejdstilsynets vedvarende afvisning af fejlbetjeningsproblematikken, som
efter sygehusforvaltningens og de tilknyttede teknikeres vurderinger er den
helt afgørende årsag til problemerne på Sygehus B.
Afprøvnings- og måleprocedurerne ved testningen af de forbedrede vogne
efterlader tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet bruger samme måleprocedure som
selskabet C, ligesom der er en betydelig forskel på de forskellige målinger,
Arbejdstilsynet har gennemført.
Direktoratet har ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring,
idet man i det endelige påbud af 15. oktober 1990 har lagt oplysninger til
grund for afgørelsen, som sygehusforvaltningen ikke tidligere har været
præsenteret for og derfor ikke har kunnet forholde sig til.
Det har gennem hele sagen undret sygehusforvaltningen, at en vogn, som
benyttes i mange tusind eksemplarer i resten af landet med accept af de
derværende sikkerhedsorganisationer, pludselig på et enkelt sygehus kan give
anledning til massive anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser.
Det understøtter i forvaltningens øjne antagelsen om, at opfølgningen af
Læs alt
den nødvendige instruktion om brug af vognen ikke er sket, hvor det ligeledes
har undret, at direktoratet/kredsen kategorisk har afvist en
forbedret/fornyet instruktion som et brugbart initiativ.
Sygehusforvaltningen har ikke på noget tidspunkt fået forevist anmeldelser
eller uddrag af disse. Det har derfor været meget vanskeligt at forholde sig
detaljeret til de konkrete klager over vognene.
Sygehusforvaltningen har gennem hele forløbet erkendt, at det lokale
sikkerhedsudvalg på Sygehuset B ikke blev inddraget ved indkøb af vognene.
Det er blevet understreget, at fællesindkøb gør det vanskeligt at inddrage
alle de lokale sikkerhedsudvalg, men sygehusforvaltningen er opmærksom på, at
der nødvendigvis må findes en for sikkerhedsorganisationerne
tilfredsstillende løsning på dette problem.
Forvaltningen finder, at Arbejdstilsynet i sin sagsbehandling har forholdt
sig meget overfladisk til det problem, der ligger i budgetmæssigt at skulle
udskifte 400-500 rengøringsvogne på sygehusene i amtet.
Arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsmiljøet må nødvendigvis sættes i
relation til de omkostninger, der er forbundet med arbejdsprocessen. Derfor
har sygehusforvaltningen tidligere tilkendegivet, at der ved vurderingen af
fx tekniske hjælpemidler må indgå en sondring mellem, hvornår et hjælpemiddel
er sundhedsmæssigt forsvarligt, og hvornår det er optimalt.
Supplerende til klagen bemærkes følgende:
At sygehusforvaltningen hele tiden har erkendt, at der på Nyborg Sygehus
ikke har været en tilstrækkelig instruktion og opfølgning af denne om brugen
af rengøringsvognene.
Amtet har netop som fået bevilget midler til ansættelse af en
ergonomi-konsulent, som udelukkende skal have til opgave at bistå personalet
på amtets sygehuse med at forebygge skader i forbindelse med udførelse af
forskelligt arbejde. I første fase ved at instruere rengøringsassistenterne
på Sygehuset B om den konkrete brug af rengøringsvogne.
Sagsforløb.
Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for
Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at
Arbejdstilsynet kreds XX amt den 23. februar 1988 afgav påbud om, at arbejdet
skulle tilrettelægges og udføres således, at unødig fysisk belastning samt
uhensigtmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser undgås. Desuden blev det
påbudt, at der ved rengøringsarbejdet skulle anvendes tekniske hjælpemidler i
den udstrækning, der er mulighed herfor.
Kredsen vejledte om, at der fandtes 2 typer rengøringsvogne, hvoraf den
fodbetjente er den ergonomisk bedste, samt at der, for at undgå unødige
fysiske belastninger, skal tages hensyn til dette ved indkøb af vogne.
I afgørelse af 22. januar 1990 meddeler direktoratet, at direktoratet
forventer, at der vil blive udviklet en teknisk foranstaltning, der reducerer
belastningerne ved brug af den håndbetjente rengøringsvogn, denne
foranstaltning skal være indført på samtlige håndbetjente rengøringsvogne på
B Sygehus senest den 1. juni 1990. I den mellemliggende periode må hver
rengøringsassistent kun benytte håndbetjente vogne ved gulvrengøring 1 1/2
time om dagen.
I afgørelse af 15. oktober 1990 meddeler direktoratet, at ovennævnte frist
er sat i bero, fordi produktudviklingen af rengøringsvognene ikke er gået så
hurtigt som forventet.
Direktoratet meddeler endvidere, at det påbydes amtets sygehusforvaltning
at sikre, at rengøringsarbejdet på Sygehuset B planlægges, tilrettelægges og
udføres således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger samt
uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås.
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og
opfølgning. Endvidere påbydes amtet at sikre, at de ansatte er instrueret om
de risici, der er forbundet med rengøring, og hvorledes disse kan forebygges,
samt modtage oplæring i brug af tekniske hjælpemidler, samt en for arbejdet
relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan tilrettelægges og udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Direktoratet gav følgende vejledning i hvordan påbuddet kunne opfyldes:
Den håndbetjente rengøringsvogn erstattes med et andet teknisk
hjælpemiddel, f.eks. en fodbetjent.
Rengøringsnormen nedsættes.
Arbejdet med gulvmopning tilrettelægges passende varieret, med et andet
arbejde eller pauser, der sikrer de anvendte muskler og sener passende
restitution.
Det fremgår af direktoratets udtalelse til sagen, at rengøringsarbejde er
belastende for bevægeapparatet, og at der i det konkrete tilfælde er tale om,
at arbejdet er tilrettelagt og udført således, at de ansatte udsættes for
sundhedsskadelige belastninger.
Arbejdstilsynets kreds XX Amt har til direktoratet oplyst, at kredsen i
løbet af en 3-årig periode har modtaget 64 anmeldelser af konstaterede eller
formodede arbejdsbetingede bevægeapparatskader relateret til
rengøringsarbejdet. Anmeldelserne kommer fra flere sygehuse i amtet, men
størsteparten er fra Odense Sygehus (48 anmeldelser) og B Sygehus har 8
anmeldelser.
Der er angivet følgende arbejdsforhold som årsag til anmeldelserne:
pressearbejde, mobbearbejde, tungt og monotont arbejde og øget arbejdspres.
Der kan registreres en tidsmæssig sammenhæng mellem rengøringsvognens
gradvise indførelse og stigningerne i anmeldelserne.
Kredsen og direktoratet har gjort forvaltningen opmærksom på, at den
håndbetjente vogn er meget belastende for håndled, albue og skulder ved
presning af moppen. Pressen betjenes med en hånd, ryggen er sidebøjet og
vredet, hvorved der sker en asymmetrisk belastning af arm, skulder og ryg.
Samtidig vrides moppeskaftet ud til siden med den anden hånd.
Det er direktoratets opfattelse, at et asymmetrisk pressetryk på minimum
200N (ca. 20 kg) er sundhedsskadeligt, når det gentages ofte, idet
rengøringsarbejde (mopning) i sig selv er belastende for bevægeapparatet med
deraf følgende risiko for skader. Direktoratet har bl.a. vejledt om, at et
nedadrettet tryk med en hånd ikke bør overstige 50N (ca. 5 kg).
Direktoratet har endvidere vejledt om, at friktionen mellem moppe og gulv
bør reduceres, at moppen bør være lettere samt at moppeskaftet skal kunne
vrides inden for vognens bredde, dvs. vinkelret på vognen.
Angående spørgsmålet om instruktion er direktoratet fortsat af den
opfattelse, at instruktionen skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold og
den praktiske udførelse af arbejdet. En teoretisk instruktion givet under
optimale tids- og arbejdsforhold afspejler ikke i fornødent omfang de
ansattes arbejdsvilkår.
Direktoratet har ingen kommentarer til det af forvaltningen fremsendte
program for introduktionskursus, som er udarbejdet af selskabet XX- service.
Direktoratet har ikke tidligere fået forevist skriftligt materiale vedrørende
instruktion, og det foreliggende er dateret juni 1990, hvorfor det ikke er
muligt at vurdere, om instruktionen er ændret/forbedret i forhold til
tidligere.
Direktoratet har endvidere anført, at valg af tekniske hjælpemidler skal
passe til forholdene samt de personer, der skal anvende dem, idet det
bemærkes, at rengøringsvognene er indkøbt, uden at sikkerhedsorganisationerne
har været inddraget.
Sikkerhedsgruppen for rengøringspersonalet på B Sygehus finder, at den
fodbetjente rengøringsvogn bedst opfylder de arbejdsmiljømæssige hensyn.
Supplerende har direktoratet oplyst, at den fodbetjente vogn blev anvendt på
B Sygehus, før rengøringsarbejdet blev omlagt via XX-service, at moppen er
lettere og trækkraften for at føre moppen over gulv er ca. det halve af
trækkraften for moppen på den håndbetjente vogn.
Angående bemærkningerne om, at der er tilfredshed med rengøringsvognene på
andre sygehuse i amtet, bemærker direktoratet, at det ikke ændrer ved det
forhold, at der p.t. er 64 anmeldelser af konstaterede/formodede
bevægeapparatskader.
Med hensyn til validiteten af kredsens undersøgelse og de fremkomne
måleresultater er det direktoratets opfattelse, at kredsens undersøgelse
giver et dækkende billede af rengøringsassistenternes praktiske anvendelse af
vognen. Det fremgår af kredsens undersøgelse »Måling af
hånd/armbelastning« af 25. maj 1990, at et let og langsomt tryk kan
bringe pressen i bund med en lavere kraft end et hurtigt og hårdt tryk, men
at der herved også er en større restvandmængde i moppen. De målte værdier er
derfor et udtryk for den kraft, som rengøringsassistenten finder er nødvendig
for, at moppen kan tørre gulvet effektivt.
Direktoratet finder, at det er korrekt, at kredsen har lagt 30N til de
målte værdier, idet dynamometret har været nulstillet i udgangsposition og
dermed ikke måler den ekstra kraft i nedadgående retning, som dets egenvægt
udgør. Det bemærkes, at 200N er den mindste belastning, som kredsen målte ved
undersøgelsen.
Angående spørgsmålet om rengøringsnormer er det direktoratets opfattelse,
at de af forvaltningen fremsendte arbejdsplaner hverken be- eller afkræfter
dette spørgsmål, idet det ikke fremgår, hvor meget gulvrengøring den enkelte
rengøringsassistent udfører.
Direktoratet har på intet tidspunkt antaget, at der anvendes en fast
rengøringsnorm, men har ved skrivelse af den 15. august 1990 fra et andet
sygehus i amtet fået oplyst, at 1,5 times rengøring med gulvaskesystemet
svarer til ca. 450 (m2) gulvrengøring, hvilket svarer til en rengøringsnorm
på 300 (m2) i timen. Af skrivelsen frembar det, at oplysningen stammer fra et
brev, hvori Sygehusforvaltningen meddeler, hvor mange (m2) en husassistent må
vaske med den håndbetjente rengøringsvogn, og direktoratet har ikke fundet
grundlag for at betvivle rigtigheden heraf.
Direktoratet beklager, at forvaltningen finder, at direktoratet har
tilsidesat forvaltningslovens regler om partshøring, idet det dog bemærkes,
at spørgsmålet om høj eller lav rengøringsnorm ikke har haft indflydelse på
udformningen af selve afgørelsen, som er et (generelt) funktionspåbud, hvor
nedsættelse af rengøringsnormen indgår som en del af metodevejledningen.
Det frembar af afgørelsen af 15. oktober 1990, at selskabet C ved
produktudvikling af rengøringsvognen ikke har opnået den af direktoratet
angivne standard inden for den fastsatte frist. Arbejdstilsynet modtog stadig
mange anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, og direktoratet var derfor
nødsaget til at afgive et nyt påbud.
Angående forvaltningens ønske om at blive gjort bekendt med indholdet af
anmeldelserne bemærker direktoratet, at direktoratet ikke er bekendt med, at
forvaltningen tidligere har fremsat et officielt ønske herom.
Direktoratet finder i øvrigt ikke, at det burde være nødvendigt for, at
forvaltningen kan forholde sig detaljeret til klagerne, idet Arbejdstilsynet
har redegjort for, hvori de sundhedsskadelige belastninger består, samt
vejledt om hvordan de sundhedsskadelige belastninger kan reduceres.
Med hensyn til det af forvaltningen anførte om udskiftning af 400-500
rengøringsvogne, samt at der må sondres mellem, hvornår et hjælpemiddel er
forsvarligt eller optimalt, kan det oplyses, at Arbejdstilsynet ikke har
påbudt udskiftning af vognene, men at det alene indgår som et af flere
metodeforslag til opfyldelse af funktionspåbudet, idet det er direktoratets
vurdering, jf. tidligere, at et tryk på 200N er sundhedsskadeligt, når det
gentages ofte, hvorved der ikke er tale om en forsvarlig anvendelse.
Direktoratet finder det positivt, at Amtet påregner at ansætte en
ergonomikonsulent, som skal bistå personalet på de fynske sygehuse med at
forebygge skader i forbindelse med udførelse af forskelligt arbejde.
Direktoratet finder, at det er et tiltag med henblik på opfyldelse af den
del af direktoratets påbud, som omhandler instruktionen af de ansatte.
For så vidt angår den øvrige del af påbudet har forvaltningen oplyst, at
rengøringsassistenterne ikke har gulvrengøring i det omfang, som direktoratet
har antaget, samt at arbejdet er varieret tilrettelagt. Under forudsætning
heraf finder direktoratet, at direktoratets vejledning om nedsættelse af
rengøringsnormen og en mere varieret tilrettelæggelse af arbejdet allerede er
udført praksis.
Tilbage udestår således alene spørgsmålet om rengøringsvognen. Her kan
direktoratet som supplerende vejledning foreslå, at der i overgangsperioden
indtil vognene er udskiftet eller selskabets C's produktudvikling kan opfylde
direktoratets funktionskrav, som der tidligere er vejledt om, sættes en
ekstra og lettere moppe på vognen, som alene skal bruges til aftørring af
gulve, idet antallet af presninger af moppen herved reduceres.
Arbejdsministeriet har efter Arbejdsmiljørådets indstilling fået fremsendt
»Rapport vedrørende ergonomi, gennemgang af renhedsgradssystemet på B
Sygehus«.
Arbejdsministeriet har sendt rapporten til udtalelse i Arbejdstilsynet med
henblik på at vurdere, om rapporten indeholder noget nyt, der bør indgå i
klagesagen. Rapporten har ikke givet anledning til ændring i direktoratets
indstilling.
Arbejdsmiljørådets indstilling.
Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været
forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at det bemærkes, at de kommunale
arbejdsgivere grundlæggende mener, at sagen burde have været løst lokalt.
De kommunale arbejdsgivere hæfter sig ved, at Amtet har fulgt påbudet ved
at reducere rengøringsnormen, variere arbejdet og ved at forbedre
instruktionen gennem ansættelse af en ergo-konsulent, og kan på denne
baggrund støtte klageren.
DA, de statslige arbejdsgivere, Landbrugsrådet og SALA støtter de
kommunale arbejdsgivere.
De kommunale arbejdsgivere oplyser endvidere, at A Amt er indstillet på at
løse problemet med de gamle rengøringsvogne, så snart direktoratet har
godkendt en prototype.
Direktoratet bemærker hertil, at Arbejdstilsynet ikke typegodkender
rengøringsvogne.
LO støtter direktoratets indstilling og mener, at A Amt må indkøbe
rengøringsvogne i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at forebygge
fremtidige arbejdsskader.
AC, FTF, Arbejdslederne og formanden støtter ligeledes direktoratets
indstilling.
Arbejdsministeriets afgørelse.
Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man med hjemmel i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets
udførelse, § 4, § 10 og § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober
1990, således at det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen, at sikre,
at rengøringsarbejdet på B Sygehus planlægges, tilrettelægges og udføres
således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger undgås samt
uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås.
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og
opfølgning.
Arbejdsministeriet skal endvidere meddele, at man med hjemmel i lov nr.
681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, jf. lov bekendtgørelse nr. 646 af
18. december 1985 § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober 1990,
hvorefter det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen at sikre, at de
ansatte er instrueret om de risici, der forbundet med rengøring, og hvorledes
disse kan forebygges, samt modtager oplæring i brug af tekniske hjælpemidler,
samt en for arbejdet relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan
tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at A Amtskommune efter
det oplyste har opfyldt instruktionspligten i henhold til sidst nævnte påbud.
Arbejdsministeriets begrundelse.
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der fortsat bliver indgivet
anmeldelser for formodede arbejdsbetingede lidelser relateret til
håndbetjente rengøringsvogne.
Herudover er der lagt vægt på, at pressetrykket/kraftforbruget ved
anvendelse af omhandlede håndbetjente rengøringsvogne, uanset valg af metode,
er betydeligt større end det sundhedsmæssigt forsvarlige
niveau på 50 N. Det er således ikke muligt, som af klageren påstået at
instruere sig ud af problemet.
Efterkommelse og tilbagemelding.
Påbuddene skal være efterkommet inden 1. juli 1992. Tilbagemelding til
direktoratet om hvilke foranstaltninger Amtskommune A har iværksat for at
efterkomme påbuddene skal ske senest 1. juni 1992.'
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indeklima i børnehave Retsinformation · 24. september 1997
- Ubekvemme arbejdsstillinger og ergonomiske forhold ved håndtering af bageplader og rensning heraf. Fysiske belastninger ved pladepudser Retsinformation · 24. september 1997
- Måling af blychromat i blodet Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på dispensationsansøgning om fravigelse af 3-timers-regel for brug af åndedrætsværn mrk. AIR-ACE på grund af lungebelastning og risiko for hudskader. Sidestilling med luftfors. åndedrætsværn Retsinformation · 24. september 1997
- Fare ved alene arbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Import af asbestholdige produkter til Danmark samt reparation og vedligeholdelse af asbestholdige emner Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. november 2025. — JU mod Spitalul Clinic de Pneumoftiziologie Iaşi. EU-domme · 13. november 2025
- Grundlaget for Indenrigsministeriets udtalelse i en sag om en amtskommunes afslag på at samarbejde med et privathospital. Retsinformation · 25. juni 2003
- 1987 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM SIKRING AF RØGFRI MILJØER OG MÆRKNING AF TOBAKSVARER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BR 9 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1989-90 NR 9 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991
- Hjemvisning af påbud om at sikre medarbejderne mod fald til lavere niveau, således at arbejdet altid kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 27. oktober 2016