Spring til indhold

Retsinformation

Fare ved alene arbejde

AFG nr 3225 af 01/08/1992AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fare ved alene arbejde

Den Danske Bagerstands Fællesorganisation

Bjerregårdsvej 16 3

2500 Valby 2113-12

I skrivelser af 2. april og 21. maj 1992 har en organisation A på vegne af

virksomhed B klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelser af 10.

marts 1992 vedrørende påbud i forbindelse med særlig fare ved alenearbejde og

påbud i forbindelse med særlig risiko for vold i virksomheden.

Klagens indhold

Det anføres bl.a. til støtte for klagen, at der ikke er en særlig risiko

for vold i den pågældende virksomhed. Kvarteret, hvor virksomheden er

beliggende, er således ikke specielt uroligt, set i forhold til andre

kvarterer i området, og virksomheden er ikke specielt isoleret beliggende set

i forhold til de mange andre erhvervsvirksomheder i området.

Virksomheden har kun i to tilfælde været udsat for røverier, og dette er

sket med meget kort mellemrum. Der har hverken før eller siden været røverier

mod virksomheden.

Virksomheden har grundigt orienteret personalet om fremgangsmåden i

forbindelse med eventuelle røverier, samt om hvorledes man ved agtpågivenhed

helt kan undgå røverisituationer.

Herudover har virksomheden allerede gennemført mange foranstaltninger for

at nedbringe risikoen for vold mod personalet mest muligt. Der er således

bl.a. etableret pengeboks, ligesom man ved fastlæggelse af arbejdstimer søger

at mindske risikoen for de ansatte så meget som overhovedet muligt, fx ved

nye rutiner med løbende tømning af kassebeholdning.

Sagens forløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for

Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at kreds xxx

amt i tilsynsrapport af 15. november 1991 overfor virksomheden dels afgav

påbud om, at der skulle træffes foranstaltninger, som nedbringer risikoen for

Læs alt

vold mest muligt, og dels afgav påbud om, at unge under 18 år ikke må arbejde

alene i virksomheden udenfor normal åbningstid svarende til efter kl. 17.30

på hverdage, efter kl. 13.00 på lørdage og på intet tidspunkt om søndagen.

A klagede den 25. november 1991 på vegne af virksomheden over begge

kredsens påbud.

Direktoratet fastholdt ved afgørelser af 10. marts 1992 begge påbud.

Direktoratet lægger i afgørelserne vægt på at der i 1991 blev begået 3

røverier mod virksomheden: at virksomheden er isoleret beliggende: samt at

den ansatte, som arbejder alene efter normal åbningstid, ikke har mulighed

for at tilkalde en anden, som umiddelbart kan komme tilstede, men alene

politiet eller ejeren fra dennes bopæl et andet sted i byen.

I anledning af klagen til Arbejdsministeriet har direktoratet hørt

kredsen, som i skrivelse af 8. juli 1992 har oplyst, at butikken blev

inspiceret den 22. maj 1992.

Kredsen har konstateret, at der til forskel fra sidste inspektion nu er

opsat to skilte, som informerer om tv-overvågning af butikken, og at der i

selve butikken er opsat tv-overvågning med kontinuerlig båndoptagelse på

videomaskine.

Kredsen bemærker dog, at man ikke finder det acceptabelt, at videomaskinen

står synligt og frit tilgængeligt, således at hele maskinen kan fjernes med

et håndfast greb og i givet fald medbringes efter et gennemført røveri.

Maskinen bør efter kredsens opfattelse være sikret fx i et forsvarligt aflåst

skab eller lignende.

En telefon i butikslokalet giver ikke fornøden mulighed for alarmering.

Der bør istedet være en automatisk indrettet alarmeringsfunktion (tavs

overfaldsalarm).

Direktoratet er enig i kredsens betragtninger, og bemærker, at ved

etableringen af de foranstaltninger, som skal nedbringe risikoen for vold ved

alenearbejde, bør det nøje vurderes, om foranstaltningerne i praksis fungerer

efter hensigten. Således kan en frit tilgængelig og usikret videomaskine

netop indbyde til forsøg på røveri.

Det er fortsat direktoratets opfattelse, at der i bagerbutikken er en

særlig fare ved alenearbejde.

For så vidt angår påbudet i forbindelse med særlig risiko for vold, er det

stadig direktoratets opfattelse, at de begåede røverier mod bagerbutikken

viser, at der er en konkret risiko for vold, og at dette sammen med butikkens

beliggenhed og indretning gør, at der uanset eventuelle foranstaltninger til

forebyggelse af røverier også fremover må anses for at være en særlig risiko

for vold i virksomheden.

På denne baggrund har direktoratet indstillet, at direktoratets afgørelser

af 10. marts vedrørende henholdsvis påbud i forbindelse med særlig fare ved

alenearbejde og påbud i forbindelse med særlig risiko for vold i virksomheden

beliggende xxx fastholdes.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været

forelagt Arbejdsmiljørådet, der tiltræder direktoratets indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man tiltræder

direktoratets afgørelser af 10. marts, således at der skal træffes

foranstaltninger, som nedbringer risikoen for vold mest muligt, og således at

unge ikke må arbejde alene uden for normal åbningstid i virksomheden. Der

henvises til § 11 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli

1983 om arbejdets udførelse og til § 16 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse

nr. 103 af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde nu ændret til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 524 af 19. juni 1992.

Arbejdsministeriets begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der i virksomheden fortsat er en

særlig fare ved alenearbeje. De foranstaltninger, som virksomheden har

truffet, anses ikke at være tilstrækkelige til at nedbringe risikoen for vold

mest muligt.

Herudover er det ministeriets opfattelse, at de begåede røverier mod

virksomheden samt dennes beliggenhed viser, at der er en konkret risiko for

vold.

Officielle noter

Arbejdsministeriets BKG nr. 323 af 070783 § 11, Arbejdsministeriets BKG

nr. 103 af 150289 § 16, Arbejdsministeriets BKG nr. 524 af 190692.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter