Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

Ikke gældende LBK nr 184 af 22/03/1995LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. marts 1995

Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 459 afgørelser

Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, med de ændringer, der følger

af lov nr. 220 af 22. april 1987, § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov

nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj

1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og lov nr. 177 af 14. april 1993.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i

overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og

vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens

familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, stk. 1-3,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig

militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,

der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk.

2:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om

leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,

omhandlede arbejder, samt § 41,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

Læs alt

5) § 58 om vejtransport.

§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår

arbejde på landjorden.

Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så

vidt angår

1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,

2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.

§ 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i

begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt

mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige

ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en

sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.

Sikkerhedsorganisation

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et

arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en

sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant

for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i

sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og

sundhed.

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf.

dog § 8, stk. 3, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden

oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller

-gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant

for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger

sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i

sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre

kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved

besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med vedkommende

sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for

sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af

sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,

herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og

pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses

opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter

aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte

miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens

arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder

eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller

uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6 og § 7,

stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2, gøre undtagelse fra disse regler eller

tillempe dem efter de særlige forhold.

§ 9. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv

er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig

person.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne

af sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig

tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give såvel

sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at

erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige

spørgsmål.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og

sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår

spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Stk. 5. I virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er

oprettet en eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes

sikkerhedsudvalg efter § 7, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som

hører under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med

sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

§ 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved

sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af

indtægt.

Stk. 2. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod

afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som

tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1

og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud

på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i

lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten.

§ 11. Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen

afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne

gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold,

kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før

spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter

reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i

overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling.

Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.

§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for

sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed

taler for det.

Bedriftssundhedstjeneste

§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed

taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. For grupper af virksomheder kan

arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der

skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.

Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som

bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål

i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 4. Staten yder tilskud til etablering af

bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af

stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 5. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til

bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af

stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes

adgang til at yde tilskud.

Kapitel 3

Branchesikkerhedsråd

§ 14. Arbejdsministeren kan godkende

branchesikkerhedsråd, der er repræsentativt sammensat og oprettet for at

medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller

flere brancher.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde et godkendt

branchesikkerhedsråd tilskud til konsulenttjeneste, der enten knyttes direkte

til rådet eller til en eller flere af de organisationer, der er repræsenteret

gennem branchesikkerhedsrådet.

Stk. 3. Et godkendt branchesikkerhedsråd kan stille

forslag og udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som

Arbejdsmiljørådet eller direktøren for Arbejdstilsynet forelægger for det.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet skal, inden det udtaler sig

om regler, der er særlige for en branche, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, indhente

udtalelse fra vedkommende godkendte branchesikkerhedsråd.

Stk. 5. Det er branchesikkerhedsrådets opgave at give

oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for

vedkommende branche. Et branchesikkerhedsråd kan give indstilling til

Arbejdsmiljørådet om ændringer i branchens regler og bestemmelser.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler

om branchesikkerhedsrådenes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.

Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i

direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes

arbejdsmiljøspørgsmål.

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at

arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der

henvises her særligt til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres

effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarligt.

§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med

de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de

ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri

måde.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de

ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område

bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende

pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og

tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet,

jf. § 78.

§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om

sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i

samarbejdet.

§ 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre

på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal

samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om samarbejdet herom.

§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når

forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage

undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for

at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarlige.

§ 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til

Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af

arbejdsministeren.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til

statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om

1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,

2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner,

apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,

3) stoffer og materialer,

4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller

firma ikke nævnes.

Virksomhedsledere m.fl.

§ 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter

gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Arbejdslederen

§ 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde

udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede

eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

§ 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om

sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20 og § 37.

§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at

arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden

for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de

foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker

efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller

mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at

afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han

straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Ansatte

§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om

sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

§ 28. De ansatte skal medvirke til, at

arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden

for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at

fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller

mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv

kan rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen,

arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom

reparation eller installation midlertidigt må fjerne en

sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter

arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker

beskyttelsesforanstaltning foretages.

§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere

arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der

gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de

regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds

område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder

for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de

skal udføre.

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller

maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,

redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene,

når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt

beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige

for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige

anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge

med ved leveringen.

Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige

tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme

pligter.

Stk. 3. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når

forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller

fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser,

eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske

hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter

bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller

fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.

§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles

her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede

maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering,

som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed

installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal

påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for

hjælpemidlet, er opfyldt.

Stk. 2. Hvis en reparation kun berører en eller nogle

dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige

forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver

reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har

sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med

dem.

§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk

hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i

projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og

driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på

lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder

også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan

være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for

forpligtelser efter loven.

§ 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold

foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene

i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige

forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Bygherrer m.v.

§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af

mere end 10 personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det

til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og

sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og

udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har

sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt

forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder,

arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning,

nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-,

brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde

eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller

belastninger,

2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3) opslag eller egnet markering.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte

regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der

skal afholde udgifterne hertil.

§ 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller

sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,

1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og

-metoder, og

2) at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet

til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.

§ 41. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

1) at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom,

kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse,

aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder,

2) beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller

lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse

arbejder,

3) begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.

Stk. 2. For international vejtransport, herunder for

kørsel i udlandet, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1) køretøjernes bemanding,

2) de betingelser, som skal opfyldes af førere af køretøjerne, herunder

om mindstealder,

3) tilladelige kørselsperioder for førere og besætningsmedlemmer på

køretøjerne,

4) kontrolbøger og kontrolapparater til optegnelse af arbejdstider,

hvileperioder m.v.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har

sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder,

herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter,

belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum,

garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og

stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1

fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller

sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at

1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder

skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de

bringes til udførelse,

2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og

hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse, før de bringes til udførelse,

3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til

erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det

påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede

konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være

indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er

fuldt forsvarlige.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har

sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af

planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før

det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

§ 47. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller

anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan

være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun

fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt

sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har

sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og

materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe

sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud

imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og

materialer.

§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå

sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte

regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale,

skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for

allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder

fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og

materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer

og materialer til særlige anvendelser.

Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal

indeholde:

1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets

eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber,

der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.

3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de

beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og

materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist

skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller

fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en

måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om

oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer. Lov nr.

294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre finder ikke

anvendelse på dette register.

§ 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører

af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om

stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i

arbejdsmiljøet.

§ 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe

sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et

ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe

sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for

særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Kapitel 9

Hviletid og fridøgn

§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at

der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives den ansatte

en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift,

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af

løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og

pakhusarbejde, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde

udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold,

samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der

fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de

pågældende arbejdere atter beskæftiges.

§ 51. Når naturomstændigheder, ulykker,

maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har

forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i § 50

fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er

genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende

dokumentation, jf. § 78.

§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af

direktøren for Arbejdstilsynet, når

1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i

disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes

i rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til

Arbejdstilsynet.

Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige

arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren

fastsætte regler om den daglige hvileperiode, herunder om

1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,

2) hvileperiodens beliggenhed.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

under hvilke vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges

ved aftale.

§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de

ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning

til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde

på søndage og så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for

landbrug og gartneri.

Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn

udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere

1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,

2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.

Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når

naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete

begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af

virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende

dokumentation, jf. § 78.

§ 54. Fravigelse fra § 53, stk. 1, kan i øvrigt

tillades af direktøren for Arbejdstilsynet, når

1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Stk. 2. Fravigelse for et enkelt fridøgn kan i disse

tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i

rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til

Arbejdstilsynet.

Stk. 3. Under særlige forhold kan arbejdsministeren

fastsætte tidsbegrænsede undtagelser fra reglen om det ugentlige fridøgn i §

53.

§ 55. For fag og faglige områder eller særlige

arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren

fastsætte regler om det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af det

ugentlige fridøgn.

§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

under hvilke vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved

aftale.

Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt

repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste

arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes

af arbejdsministeren.

§ 57. For arbejde, der i særlig grad kan bringe

sikkerhed og sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

begrænset arbejdstid for dette arbejde.

§ 58. Regler, der fastsættes efter § 52, stk. 3, § 55

og § 57, kan uanset § 2, stk. 1 og 2, omfatte enhver, der fører eller er

besætningsmedlem på et køretøj, herunder køretøjer i international

vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 59. Unge mennesker under 15 år må ikke anvendes til

erhvervsmæssigt arbejde bortset fra let hjælpearbejde i 2 timer daglig. For

unge af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, gælder forbudet

kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler, stoffer eller

materialer, der kan frembyde fare for dem.

Stk. 2. For landbrug kan arbejdsministeren fastsætte

regler om en lavere aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse af unge af

arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, ved arbejde med

tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler, stoffer eller materialer, der kan

frembyde fare for dem.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere

aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse ved arbejde, som efter sin

beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan være farligt

for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling. Disse regler kan også

omfatte de under stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 omhandlede unge.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler

om, at unge under 15 år

1) kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde,

2) kan optræde i offentlige forestillinger eller ved optagelse af film

eller lignende.

Stk. 5. Der skal ved udformningen af regler i henhold

til stk. 4 tages hensyn til de unges alder, udvikling og helbredstilstand

samt til skole- eller anden uddannelse.

§ 60. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt

ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i

samme fag, jf. § 62, nr. 1.

Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10

timer pr. dag. Arbejdstiden skal ligge samlet, kun afbrudt af passende spise-

og hvilepauser.

§ 61. Unge under 18 år skal have en samlet

hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Hvileperioden skal i almindelighed

omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan give særlige regler om

hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor

forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.

§ 62. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

1) i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets

sædvanlige arbejdstid,

2) begrænsninger i adgangen til at beskæftige unge under 18 år i de i §

53, stk. 3, og § 54, stk. 1, nævnte tilfælde.

Kapitel 11

Lægeundersøgelse m.v.

§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller

andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes

sundhed, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,

1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen

og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages

arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af

sundhedsforholdene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for

sundheden.

Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af

arbejdsgiveren, den ansatte eller staten efter regler, der fastsættes af

arbejdsministeren.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at

undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt

muligt i arbejdstiden.

Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til

at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 64. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler

om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af

arbejde for en arbejdsgiver. § 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge

på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal

afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have

indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende

regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.

Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at

arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det

arbejde, den unge antages til, er foreneligt med hans helbredstilstand.

§ 65. Arbejdsministeren kan nedsætte et

repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe afgørelser efter de

regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under

18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes helbredstilstand.

Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets

sammensætning, virksomhed samt om finansiering af nævnets virksomhed.

Kapitel 12

Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet

Arbejdsmiljørådet

§ 66. Formålet med Arbejdsmiljørådet er at give

arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt

arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning

for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren og direktøren

for Arbejdstilsynet.

2) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler

samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren eller direktøren for

Arbejdstilsynet forelægger for rådet.

3) Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter, udpeget af rådet inden for

eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse

indhentes, forinden reglerne fastsættes.

4) Før godkendelse af branchesikkerhedsråd efter § 14, stk. 1,

fastsættelse af undtagelser efter § 54, stk. 3, samt afgørelse af klager

efter § 81, stk. 2, skal rådets udtalelse indhentes.

5) Rådet følger branchesikkerhedsrådenes arbejde.

6) Rådet afgiver hvert år en indstilling til arbejdsministeren om

udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som det

finder ønskelige.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege

medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 3. Rådet nedsætter et stående udvalg til at følge

branchesikkerhedsrådenes arbejde.

Stk. 4. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige

og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 5. Arbejdsministeren godkender rådets

forretningsorden.

§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand, 12

repræsentanter for de ansatte, 10 repræsentanter for arbejdsgiverne, en læge

og en videnskabelig medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdsministeren udnævner rådets formand og øvrige medlemmer og

stedfortrædere for disse.

Stk. 2. Af repræsentanterne for de ansatte skal 3

repræsentere industri og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel, 1 de

tekniske funktionærer, 1 de merkantile funktionærer og 2 de offentligt

ansatte. Af repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 3 repræsentere industri

og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel og 2 det offentlige.

Stk. 3. Repræsentanterne og stedfortræderne indstilles

af de mest repræsentative organisationer inden for hver gruppe. En af

repræsentanterne for arbejdsgiverne indstilles dog af finansministeren, og en

indstilles af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,

Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab. Lægen og en

stedfortræder for ham indstilles af Sundhedsstyrelsen. Den videnskabelige

medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet indstilles af dette.

Stk. 4. Medlemmerne og stedfortræderne udnævnes normalt

for en periode af 6 år.

Stk. 5. Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet,

Arbejdsskadestyrelsen og Miljøstyrelsen deltager hver med en repræsentant

uden stemmeret i Arbejdsmiljørådets møder.

Arbejdsmiljøfondet

§ 68. Arbejdsmiljøfondets formål er gennem oplysning

og uddannelse og på anden egnet måde at fremme et bedre arbejdsmiljø.

Stk. 2. Fondets midler tilvejebringes ved bidrag fra

staten, fra de forsikringsselskaber, der er godkendt til tegning af

arbejdsskadeforsikring, samt fra de kommuner og arbejdsgivere, der ikke har

tegnet forsikring efter loven om arbejdsskadeforsikring, jf. dennes § 41 og §

68, stk. 1.

Stk. 3. Bidragene udgør årligt 45 mill. kr., der

reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet og

tilslutning fra Folketingets finansudvalg.

Stk. 4. Statens bidrag beregnes som en andel af det

samlede bidrag svarende til den andel, de statsansatte udgør af det samlede

antal arbejdstagere inden for lovens område. Forsikringsselskabernes bidrag

fordeles på de enkelte selskaber i forhold til præmieindtægt af pligtig

arbejdsskadeforsikring i det regnskabsår, fordelingen vedrører. For kommuner

og arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, fastsættes bidraget i

forhold til et af Arbejdsskadestyrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb

svarende til den pågældendes risiko efter loven om arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Til dækning af bidraget til Arbejdsmiljøfondet

kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

beregning og indbetaling af bidragene.

Stk. 7. Arbejdsmiljørådet er fondets øverste myndighed

og godkender fondets budget, regnskab og arbejdsplan. Revisionen af

regnskabet varetages af statens revisionsmyndighed.

Stk. 8. Fondets daglige ledelse varetages af en

bestyrelse, som består af direktøren for Arbejdstilsynet som formand og 6

medlemmer, som vælges af Arbejdsmiljørådet. 3 medlemmer repræsenterer

arbejdstagerne, og 3 medlemmer repræsenterer arbejdsgiverne. Af

repræsentanterne for arbejdstagerne skal 2 repræsentere de under

Landsorganisationen i Danmark hørende områder og 1 funktionærernes og

akademikernes områder. Af repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 2

repræsentere de private arbejdsgivere, heraf den ene arbejdslederne, og 1 det

offentlige som arbejdsgiver.

Stk. 9. Fondets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.

Stk. 10. Fondets bestyrelse afgiver hvert år beretning

om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 69. Arbejdsministeren er øverste administrative

myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et

arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om landets

inddeling i tilsynskredse.

§ 71. Arbejdstilsynet ledes af direktøren for

Arbejdstilsynet.

§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at

1) vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets

organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2) bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til

loven,

3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,

4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik

på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske

hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold

til loven eller administrative regler,

6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes.

§ 73. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt

arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan i forbindelse hermed efter

forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 1, nr. 3 og 4, kan

fraviges.

§ 74. Arbejdsministeren kan bestemme, at

Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden

offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang

Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om

sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om

betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for

undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.

§ 75. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt

til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og

andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste

eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler

udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.

Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om,

at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads,

skal underrette Arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

§ 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal

efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for

udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden

retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og

private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage

deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om

bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med

justitsministeren.

Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i

tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation

udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage

prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes

repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal underrettes herom.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der

strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,

bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at

afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres

sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret

konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et

stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at

den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt

værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med

dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller

sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan

herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses,

2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller

stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

§ 78. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende

dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og andre meddelelser om

arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen

eller dokumentationen.

§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver

efter §§ 13-14 og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,

er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

Stk. 2. En medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over

for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg

foretages som følge af en klage.

§ 80. Efter forhandling med pågældende minister

fastsætter arbejdsministeren regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre

offentlige myndigheder.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81. Tilsynskredsenes afgørelser kan indbringes for

direktøren for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for

arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer

andet. Klage over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan

klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning,

selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i

stk. 1 og 2.

Kapitel 15

Straf

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den,

der

1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1,

§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører

tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77, eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er

opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder

tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet

økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Straffelovens § 23 om medvirken finder

anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, §

42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til

forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der

overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller

uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 85. Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan

ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.

§ 86. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 87. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med

bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte

forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, såfremt

arbejdet er foregået med deres viden.

§ 87 a. Sagerne behandles som politisager.

Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

§ 88. Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13

træder i kraft den 1. maj 1978.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 89. Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om

henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for

handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug,

skovbrug og gartneri ophæves.

Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter

loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan

arbejdsministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love

forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte

love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig

arbejderbeskyttelse.

Stk. 3. Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver

i kraft efter stk. 2, straffes med bøde eller hæfte. §§ 83 og 85-87 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Arbejdsministeriet, den 22. marts 1995

Jytte Andersen

/ Niels Ole Andersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter