Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 459 afgørelser
Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1
- § 77 125
- § 38 100
- § 81 68
- § 42 39
- § 45 32
- § 79 a 32
- § 39 28
- § 66 27
- § 77 a 27
- § 23 26
- § 24 26
- § 2 23
- § 21 21
- § 76 20
- § 15 18
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at projekterende havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, med sine angivelser i projektet, at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. (Projektering – risici ved belastede bjælker – kollaps af konstruktion) Retsinformation · 4. juli 2026
- Be-Low A/S mod Kredsløb A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. maj 2026
- Højesteret stadfæstede landsretten afgørelse, der fandt, at arbejdsgiver ikke havde handlet ansvarspådragende i sag om psykiske skader Domsdatabasen · 23. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade og ca. 15 meter til omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade ca. 8 meter over det omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at personer, der anvender teleskoplæsser med gafler, har gennemgået og bestået teleskoplæsseruddannelsen (byrde på teleskoplæsser) Retsinformation · 6. marts 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød) Retsinformation · 9. januar 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn Retsinformation · 9. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, med de ændringer, der følger
af lov nr. 220 af 22. april 1987, § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov
nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj
1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og lov nr. 177 af 14. april 1993.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og
vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens
familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, stk. 1-3,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig
militærtjeneste.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk.
2:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om
leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,
omhandlede arbejder, samt § 41,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
Læs alt
5) § 58 om vejtransport.
§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår
arbejde på landjorden.
Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så
vidt angår
1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
§ 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i
begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde
Personlig kontakt
§ 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt
mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige
ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.
Sikkerhedsorganisation
§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et
arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en
sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende
arbejdsområde.
Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant
for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i
sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og
sundhed.
§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf.
dog § 8, stk. 3, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden
oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller
-gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant
for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger
sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i
sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.
Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre
kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved
besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med vedkommende
sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for
sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af
sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.
§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,
herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og
pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses
opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter
aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte
miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens
arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder
eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller
uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6 og § 7,
stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2, gøre undtagelse fra disse regler eller
tillempe dem efter de særlige forhold.
§ 9. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv
er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig
person.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne
af sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig
tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give såvel
sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at
erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår
spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 5. I virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er
oprettet en eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes
sikkerhedsudvalg efter § 7, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som
hører under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med
sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved
sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af
indtægt.
Stk. 2. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som
tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1
og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud
på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i
lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten.
§ 11. Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen
afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne
gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold,
kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før
spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter
reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i
overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling.
Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.
§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for
sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed
taler for det.
Bedriftssundhedstjeneste
§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed
taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2. For grupper af virksomheder kan
arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der
skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.
Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som
bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.
Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål
i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 4. Staten yder tilskud til etablering af
bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af
stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 5. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til
bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af
stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med
indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes
adgang til at yde tilskud.
Kapitel 3
Branchesikkerhedsråd
§ 14. Arbejdsministeren kan godkende
branchesikkerhedsråd, der er repræsentativt sammensat og oprettet for at
medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller
flere brancher.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde et godkendt
branchesikkerhedsråd tilskud til konsulenttjeneste, der enten knyttes direkte
til rådet eller til en eller flere af de organisationer, der er repræsenteret
gennem branchesikkerhedsrådet.
Stk. 3. Et godkendt branchesikkerhedsråd kan stille
forslag og udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som
Arbejdsmiljørådet eller direktøren for Arbejdstilsynet forelægger for det.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet skal, inden det udtaler sig
om regler, der er særlige for en branche, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, indhente
udtalelse fra vedkommende godkendte branchesikkerhedsråd.
Stk. 5. Det er branchesikkerhedsrådets opgave at give
oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for
vedkommende branche. Et branchesikkerhedsråd kan give indstilling til
Arbejdsmiljørådet om ændringer i branchens regler og bestemmelser.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler
om branchesikkerhedsrådenes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.
Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i
direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes
arbejdsmiljøspørgsmål.
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der
henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres
effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarligt.
§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med
de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de
ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri
måde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.
§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de
ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område
bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende
pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og
tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet,
jf. § 78.
§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om
sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i
samarbejdet.
§ 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre
på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal
samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om samarbejdet herom.
§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når
forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage
undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for
at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarlige.
§ 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til
Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af
arbejdsministeren.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til
statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om
1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,
2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner,
apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,
3) stoffer og materialer,
4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller
firma ikke nævnes.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter
gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§ 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde
udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede
eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
§ 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20 og § 37.
§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden
for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker
efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller
mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at
afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han
straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
Ansatte
§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.
§ 28. De ansatte skal medvirke til, at
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden
for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at
fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller
mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv
kan rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen,
arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom
reparation eller installation midlertidigt må fjerne en
sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter
arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker
beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere
arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der
gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de
regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds
område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder
for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de
skal udføre.
Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller
maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene,
når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt
beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige
for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige
anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge
med ved leveringen.
Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige
tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme
pligter.
Stk. 3. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når
forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller
fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser,
eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske
hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter
bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller
fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.
§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles
her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede
maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering,
som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed
installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal
påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for
hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører en eller nogle
dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige
forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver
reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har
sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med
dem.
§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk
hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i
projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og
driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på
lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.
§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder
også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.
Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for
forpligtelser efter loven.
§ 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold
foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene
i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige
forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af
mere end 10 personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det
til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og
sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og
udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har
sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt
forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder,
arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning,
nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-,
brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde
eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller
belastninger,
2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3) opslag eller egnet markering.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte
regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der
skal afholde udgifterne hertil.
§ 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller
sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,
1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og
-metoder, og
2) at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet
til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.
§ 41. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,
1) at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom,
kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse,
aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder,
2) beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller
lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse
arbejder,
3) begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Stk. 2. For international vejtransport, herunder for
kørsel i udlandet, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
1) køretøjernes bemanding,
2) de betingelser, som skal opfyldes af førere af køretøjerne, herunder
om mindstealder,
3) tilladelige kørselsperioder for førere og besætningsmedlemmer på
køretøjerne,
4) kontrolbøger og kontrolapparater til optegnelse af arbejdstider,
hvileperioder m.v.
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har
sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder,
herunder om
1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter,
belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum,
garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og
stole,
3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1
fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.
§ 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller
sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at
1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder
skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de
bringes til udførelse,
2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og
hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse, før de bringes til udførelse,
3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til
erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det
påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede
konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være
indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har
sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om
1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af
planer for konstruktion, udførelse og opstilling,
3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før
det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.
§ 47. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller
anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.
Kapitel 8
Stoffer og materialer
§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun
fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt
sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har
sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud
imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og
materialer.
§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå
sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte
regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale,
skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for
allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder
fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og
materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer
og materialer til særlige anvendelser.
Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal
indeholde:
1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets
eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber,
der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de
beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og
materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist
skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller
fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en
måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om
oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer. Lov nr.
294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre finder ikke
anvendelse på dette register.
§ 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører
af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om
stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i
arbejdsmiljøet.
§ 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et
ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for
særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.
Kapitel 9
Hviletid og fridøgn
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at
der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives den ansatte
en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af
løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og
pakhusarbejde, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde
udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold,
samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der
fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de
pågældende arbejdere atter beskæftiges.
§ 51. Når naturomstændigheder, ulykker,
maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har
forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i § 50
fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er
genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation, jf. § 78.
§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af
direktøren for Arbejdstilsynet, når
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.
Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i
disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes
i rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til
Arbejdstilsynet.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige
arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren
fastsætte regler om den daglige hvileperiode, herunder om
1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,
2) hvileperiodens beliggenhed.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,
under hvilke vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges
ved aftale.
§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de
ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning
til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde
på søndage og så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for
landbrug og gartneri.
Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn
udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere
1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,
2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.
Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når
naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation, jf. § 78.
§ 54. Fravigelse fra § 53, stk. 1, kan i øvrigt
tillades af direktøren for Arbejdstilsynet, når
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.
Stk. 2. Fravigelse for et enkelt fridøgn kan i disse
tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i
rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til
Arbejdstilsynet.
Stk. 3. Under særlige forhold kan arbejdsministeren
fastsætte tidsbegrænsede undtagelser fra reglen om det ugentlige fridøgn i §
53.
§ 55. For fag og faglige områder eller særlige
arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren
fastsætte regler om det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af det
ugentlige fridøgn.
§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,
under hvilke vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved
aftale.
Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt
repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste
arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes
af arbejdsministeren.
§ 57. For arbejde, der i særlig grad kan bringe
sikkerhed og sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
begrænset arbejdstid for dette arbejde.
§ 58. Regler, der fastsættes efter § 52, stk. 3, § 55
og § 57, kan uanset § 2, stk. 1 og 2, omfatte enhver, der fører eller er
besætningsmedlem på et køretøj, herunder køretøjer i international
vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 59. Unge mennesker under 15 år må ikke anvendes til
erhvervsmæssigt arbejde bortset fra let hjælpearbejde i 2 timer daglig. For
unge af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, gælder forbudet
kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler, stoffer eller
materialer, der kan frembyde fare for dem.
Stk. 2. For landbrug kan arbejdsministeren fastsætte
regler om en lavere aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse af unge af
arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, ved arbejde med
tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler, stoffer eller materialer, der kan
frembyde fare for dem.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere
aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse ved arbejde, som efter sin
beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan være farligt
for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling. Disse regler kan også
omfatte de under stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 omhandlede unge.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler
om, at unge under 15 år
1) kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde,
2) kan optræde i offentlige forestillinger eller ved optagelse af film
eller lignende.
Stk. 5. Der skal ved udformningen af regler i henhold
til stk. 4 tages hensyn til de unges alder, udvikling og helbredstilstand
samt til skole- eller anden uddannelse.
§ 60. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt
ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i
samme fag, jf. § 62, nr. 1.
Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10
timer pr. dag. Arbejdstiden skal ligge samlet, kun afbrudt af passende spise-
og hvilepauser.
§ 61. Unge under 18 år skal have en samlet
hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Hvileperioden skal i almindelighed
omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan give særlige regler om
hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor
forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.
§ 62. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,
1) i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets
sædvanlige arbejdstid,
2) begrænsninger i adgangen til at beskæftige unge under 18 år i de i §
53, stk. 3, og § 54, stk. 1, nævnte tilfælde.
Kapitel 11
Lægeundersøgelse m.v.
§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller
andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes
sundhed, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen
og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages
arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for
sundheden.
Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af
arbejdsgiveren, den ansatte eller staten efter regler, der fastsættes af
arbejdsministeren.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at
undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt
muligt i arbejdstiden.
Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til
at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler.
§ 64. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler
om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af
arbejde for en arbejdsgiver. § 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge
på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal
afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have
indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende
regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at
arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det
arbejde, den unge antages til, er foreneligt med hans helbredstilstand.
§ 65. Arbejdsministeren kan nedsætte et
repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe afgørelser efter de
regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under
18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes helbredstilstand.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets
sammensætning, virksomhed samt om finansiering af nævnets virksomhed.
Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet
Arbejdsmiljørådet
§ 66. Formålet med Arbejdsmiljørådet er at give
arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:
1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning
for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren og direktøren
for Arbejdstilsynet.
2) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler
samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren eller direktøren for
Arbejdstilsynet forelægger for rådet.
3) Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal
Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter, udpeget af rådet inden for
eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse
indhentes, forinden reglerne fastsættes.
4) Før godkendelse af branchesikkerhedsråd efter § 14, stk. 1,
fastsættelse af undtagelser efter § 54, stk. 3, samt afgørelse af klager
efter § 81, stk. 2, skal rådets udtalelse indhentes.
5) Rådet følger branchesikkerhedsrådenes arbejde.
6) Rådet afgiver hvert år en indstilling til arbejdsministeren om
udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som det
finder ønskelige.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege
medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 3. Rådet nedsætter et stående udvalg til at følge
branchesikkerhedsrådenes arbejde.
Stk. 4. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige
og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 5. Arbejdsministeren godkender rådets
forretningsorden.
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand, 12
repræsentanter for de ansatte, 10 repræsentanter for arbejdsgiverne, en læge
og en videnskabelig medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet.
Arbejdsministeren udnævner rådets formand og øvrige medlemmer og
stedfortrædere for disse.
Stk. 2. Af repræsentanterne for de ansatte skal 3
repræsentere industri og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel, 1 de
tekniske funktionærer, 1 de merkantile funktionærer og 2 de offentligt
ansatte. Af repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 3 repræsentere industri
og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel og 2 det offentlige.
Stk. 3. Repræsentanterne og stedfortræderne indstilles
af de mest repræsentative organisationer inden for hver gruppe. En af
repræsentanterne for arbejdsgiverne indstilles dog af finansministeren, og en
indstilles af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab. Lægen og en
stedfortræder for ham indstilles af Sundhedsstyrelsen. Den videnskabelige
medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet indstilles af dette.
Stk. 4. Medlemmerne og stedfortræderne udnævnes normalt
for en periode af 6 år.
Stk. 5. Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet,
Arbejdsskadestyrelsen og Miljøstyrelsen deltager hver med en repræsentant
uden stemmeret i Arbejdsmiljørådets møder.
Arbejdsmiljøfondet
§ 68. Arbejdsmiljøfondets formål er gennem oplysning
og uddannelse og på anden egnet måde at fremme et bedre arbejdsmiljø.
Stk. 2. Fondets midler tilvejebringes ved bidrag fra
staten, fra de forsikringsselskaber, der er godkendt til tegning af
arbejdsskadeforsikring, samt fra de kommuner og arbejdsgivere, der ikke har
tegnet forsikring efter loven om arbejdsskadeforsikring, jf. dennes § 41 og §
68, stk. 1.
Stk. 3. Bidragene udgør årligt 45 mill. kr., der
reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet og
tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Stk. 4. Statens bidrag beregnes som en andel af det
samlede bidrag svarende til den andel, de statsansatte udgør af det samlede
antal arbejdstagere inden for lovens område. Forsikringsselskabernes bidrag
fordeles på de enkelte selskaber i forhold til præmieindtægt af pligtig
arbejdsskadeforsikring i det regnskabsår, fordelingen vedrører. For kommuner
og arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, fastsættes bidraget i
forhold til et af Arbejdsskadestyrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb
svarende til den pågældendes risiko efter loven om arbejdsskadeforsikring.
Stk. 5. Til dækning af bidraget til Arbejdsmiljøfondet
kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
beregning og indbetaling af bidragene.
Stk. 7. Arbejdsmiljørådet er fondets øverste myndighed
og godkender fondets budget, regnskab og arbejdsplan. Revisionen af
regnskabet varetages af statens revisionsmyndighed.
Stk. 8. Fondets daglige ledelse varetages af en
bestyrelse, som består af direktøren for Arbejdstilsynet som formand og 6
medlemmer, som vælges af Arbejdsmiljørådet. 3 medlemmer repræsenterer
arbejdstagerne, og 3 medlemmer repræsenterer arbejdsgiverne. Af
repræsentanterne for arbejdstagerne skal 2 repræsentere de under
Landsorganisationen i Danmark hørende områder og 1 funktionærernes og
akademikernes områder. Af repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 2
repræsentere de private arbejdsgivere, heraf den ene arbejdslederne, og 1 det
offentlige som arbejdsgiver.
Stk. 9. Fondets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.
Stk. 10. Fondets bestyrelse afgiver hvert år beretning
om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 69. Arbejdsministeren er øverste administrative
myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et
arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om landets
inddeling i tilsynskredse.
§ 71. Arbejdstilsynet ledes af direktøren for
Arbejdstilsynet.
§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets
organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til
loven,
3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,
4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik
på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske
hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold
til loven eller administrative regler,
6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
§ 73. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan i forbindelse hermed efter
forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 1, nr. 3 og 4, kan
fraviges.
§ 74. Arbejdsministeren kan bestemme, at
Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden
offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang
Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om
sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om
betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for
undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.
§ 75. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt
til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og
andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste
eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om,
at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads,
skal underrette Arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
§ 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal
efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for
udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden
retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og
private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage
deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om
bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i
tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation
udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage
prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal underrettes herom.
§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der
strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at
afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret
konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et
stof eller et materiale standses, eller
3) at arbejde i øvrigt standses.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at
den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt
værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med
dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller
sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan
herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses,
2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller
stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
§ 78. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende
dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og andre meddelelser om
arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen
eller dokumentationen.
§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver
efter §§ 13-14 og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.
Stk. 2. En medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over
for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg
foretages som følge af en klage.
§ 80. Efter forhandling med pågældende minister
fastsætter arbejdsministeren regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre
offentlige myndigheder.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81. Tilsynskredsenes afgørelser kan indbringes for
direktøren for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for
arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer
andet. Klage over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan
klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning,
selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1 og 2.
Kapitel 15
Straf
§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den,
der
1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1,
§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 3, eller § 76, stk. 1,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører
tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter § 77, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er
opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Straffelovens § 23 om medvirken finder
anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.
§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, §
42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til
forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der
overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller
uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 85. Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan
ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.
§ 86. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 87. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med
bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte
forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, såfremt
arbejdet er foregået med deres viden.
§ 87 a. Sagerne behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Kapitel 16
Ikrafttræden m.v.
§ 88. Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13
træder i kraft den 1. maj 1978.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 89. Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om
henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for
handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug,
skovbrug og gartneri ophæves.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter
loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan
arbejdsministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love
forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til
denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte
love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig
arbejderbeskyttelse.
Stk. 3. Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver
i kraft efter stk. 2, straffes med bøde eller hæfte. §§ 83 og 85-87 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Arbejdsministeriet, den 22. marts 1995
Jytte Andersen
/ Niels Ole Andersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 14. april 1993
- 1991 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (ADMINISTRATIV RETSHÅNDHÆVELSE OVER FOR LEVERANDØRER M.V.) Retsinformation · 25. juni 1992
- Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø(* 1) Retsinformation · 30. december 1992
- Ophævelse af strakspåbud om fastsættelse af MAL-kode Retsinformation · 1. februar 2011
- Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning (* 1) Retsinformation · 24. juni 1994
- Bekendtgørelse om manuel håndtering(* 1) Retsinformation · 30. december 1992