Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Arbejdsskadeloven § 10 ophævet 14 afgørelser
- Arbejdsskadeloven § 9 ophævet 9 afgørelser
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - »Om
gulvmoppesagerne« - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr
19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000
Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet nogle sager om
anerkendelse af belastningslidelser hos rengørings- og husassistenter som
arbejdsskade. De pågældende havde anvendt en ny type rengøringsvogn med
håndbetjent presse til gulvmoppe. Afgørelserne er udsendt som SM - Sociale
Meddelelser nr. U-1-94.
Indledning
Baggrunden for behandlingen af sagerne var, at Ankestyrelsen havde
modtaget et større antal sager, hvor der var klaget over, at
Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende nogle anmeldte
bevægeapparatslidelser hos ren-gørings- og husassistenter som
erhvervssygdomme. De pågældende havde alle anvendt en ny type rengøringsvogn
med håndbetjent presse til gulvmoppe.
Der var anmeldt lidelser i form af tennisalbue, seneskedehindebetændelse,
myoser og nakke-skuldersmerter.
Efter § 2, gruppe E 6, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af
22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme kan en senelidelse i hånd
eller underarm eller en tennisalbue kun anerkendes som erhvervssygdom efter
erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvis der ikke har været tale om varieret
arbejde ved kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner.
Desuden skal for senelidelsens vedkommende betingelse 1) og for
tennisalbuens vedkommende betingelse 1) eller 2) være opfyldt:
1) Lidelsen skal være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde og være
opstået inden for 6 måneder efter dette arbejdes påbegyndelse, eller
2) arbejdet skal have bestået af hurtigt gentagne og betydeligt
kraftbetonede arbejdsbevæg-elser.
Efter § 10, stk. 3, i lov om arbejdsskadeforsikring kan andre lidelser end
de, der er nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, anerkendes som
Læs alt
erhvervssygdomme, hvis lidelserne må anses for udelukkende eller i
overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Det er i et
sådant tilfælde en betingelse for anerkendelse, at sagen har været forelagt
for Erhvervssygdomsudval-get, inden afgørelse træffes.
Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne
På et møde i maj måned 1992 fik Erhvervssygdomsudvalget fore-lagt en række
»gulvmoppesager«.
Ved behandlingen af sagerne var Erhvervssygdomsudvalget opmærksom på, at
arbejdet med »moppesystemet« kunne give akutte gener, men et
flertal i udvalget fandt, at arbejdet med rengøringsvognene ikke var
tilstrækkeligt belastende til at kunne medføre en kronisk lidelse i nakke,
skulder eller arme. Et mindretal i udvalget fandt, at belastningen ved
arbejdet med »moppesystemet« opfyldte betingelserne for
anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, men at der
ikke i alle de konkrete tilfælde var en tidsmæssig sammenhæng mellem
belastningen og lidelsernes opståen.
Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende lidelserne tennisalbue og
seneskedehindebetændelse med den begrundelse, at de særlige betingelser om
uvant arbejde mv. i erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 a og b,
ikke var opfyldt.
Anerkendelse af lidelserne myoser og nakke-skuldersmerter blev afvist,
fordi de ikke var nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.Endelig afviste
Arbejdsskadestyrelsen i 3 sager, der havde været forelagt
Erhvervssygdomsudvalget, at anerkende lidelserne tennisalbue,
seneskedehindebetændelse og nakke-skuldersmerter som erhvervssygdomme efter
ar-bejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen lagde
herved vægt på indstillingen fra flertallet i Erhvervssygdomsudvalget.
Om klagerne til Ankestyrelsen
I klagerne var der bl.a. henvist til udtalelser fra Direktoratet for
Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet, der havde vurderet, at det anvendte
pres/kraftforbrug ved betjeningen af rengøringsvognens presse på ca. 200
Newton, svarende til ca. 20 kg, måtte anses for sundhedsskadelig påvirkning.
Der var vejledende blevet fastsat et maksimum på 50 Newton, svarende til 5
kg.
Ankestyrelsens afgørelser
Ankestyrelsen fastslog, at almindeligt rengøringsarbejde normalt ikke vil
kunne medføre lidelser, der vil kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter
Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse, jf. indledningen under
§ 2, gruppe E 6, i bekendtgørelsen.
Der blev herved lagt vægt på, at der ved almindeligt rengøringsarbejde
dagligt udføres mange kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner, som
bevirker, at der ikke er tale om ensidig påvirkning af de samme
muskelgrupper.
I 4 af sagerne blev Arbejdsskadestyrelsens afvisning af lidelserne
tennisalbue, seneskedehinde-betændelse, myoser og nakke- skuldersmerter
tiltrådt.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne især vægt på, at der ikke var
godtgjort en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem overgangen til
arbejdet med rengøringsvognen med håndbetjent presse og lidelsernes opståen.
I et par af sagerne var anført, at den anmeldte tennisalbue måtte anses
for opstået som følge af de glidende, fejende bevægelser med anvendelse af
selve gulvmoppen.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at anerkende lidelserne efter § 2,
gruppe E 6 b ii), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvorefter tennisalbuen
skal være forårsaget af hurtigt gentagne og betydelig kraftbetonede
arbejdsbevægelser. Der blev herved lagt vægt på, at arbejdsbevægelserne med
anvendelse af selve gulvmoppen ikke kan betegnes som betydelig kraftbetonede.
Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagerne for
Erhvervssygdomsudvalget eller for at anerkende lidelserne efter
arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, i de sager, der allerede havde
været forelagt for udvalget.
I 3 af sagerne anerkendte Ankestyrelsen lidelsen tennisalbue som
arbejdsskade.
I den ene sag blev lidelsen anerkendt efter arbejdsskadeforsikringslovens
§ 9, nr. 2, om skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som
skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Lidelsen var
opstået under en helt særlig ekstraordinær arbejdssituation, hvor skadelidte
i forbindelse med en demonstration af selve rengøringsvognen i løbet af nogle
timer havde anvendt pressen et betydelig antal gange.
Skadelidte måtte opgive den videre demonstration på grund af armsmerter.
Der var således en klar sammenhæng mellem den helt særlige arbejdssituation
under demonstrationen og de opståede armsmerter.
I de 2 øvrige sager blev lidelserne anerkendt som erhvervssygdomme efter
arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1. I begge sager var de særlige
betingelser for anerkendelse af en tennisalbue i
erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 b i), opfyldt. Efter disse
betingelser skal lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde,
og den skal være opstået indenfor 6 måneder efter det uvante arbejdes
påbegyndelse.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at arbejdet med den
håndbetjente presse efter en konkret vurdering kunne betegnes som
kraftbetonet. Der blev lagt særlig vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng
mellem lidelsernes opståen og arbejdssituationen.
I den ene af de 2 sager var lidelsen opstået indenfor få uger efter, at
skadelidte havde genoptaget sit arbejde med rengøringsvognen efter et længere
fravær på 14 uger. I den anden sag var lidelsen opstået i nær tilknytning til
en væsentlig arbejdsomlægning med samtidig overgang til anvendelse af
rengøringsvognen med håndbetjent presse til gulvmoppe.
Der var i begge sager tale om at anvende den håndbetjente presse et stort
antal gange mange timer dagligt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - to Højesteretsdomme om arbejdsskadeforsikring - af specialkonsulent Peter Korsgaard - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 9, § 10, § 11 og § 12 Retsinformation · 16. november 1998
- Arbejdsskade - anerkendelse - dødsfald - lungelidelse (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - erhvervssygdom - hudlidelse - arbejde ved skærmterminal (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Kendelse af 17. december 1996. 96-90.709 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 1996
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Retsvirkninger af praksisændring' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19130 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. februar 1996
- 2006-0008068 - klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager (08. januar 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 2007
- Nyt om arbejdsskader Genoptagelse - betaling for sygebehandling (* 1) Nr 19145 af 00/06/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997