Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000

KEN nr 19125 af 31/03/1994Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - »Om

gulvmoppesagerne« - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr

19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet nogle sager om

anerkendelse af belastningslidelser hos rengørings- og husassistenter som

arbejdsskade. De pågældende havde anvendt en ny type rengøringsvogn med

håndbetjent presse til gulvmoppe. Afgørelserne er udsendt som SM - Sociale

Meddelelser nr. U-1-94.

Indledning

Baggrunden for behandlingen af sagerne var, at Ankestyrelsen havde

modtaget et større antal sager, hvor der var klaget over, at

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende nogle anmeldte

bevægeapparatslidelser hos ren-gørings- og husassistenter som

erhvervssygdomme. De pågældende havde alle anvendt en ny type rengøringsvogn

med håndbetjent presse til gulvmoppe.

Der var anmeldt lidelser i form af tennisalbue, seneskedehindebetændelse,

myoser og nakke-skuldersmerter.

Efter § 2, gruppe E 6, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af

22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme kan en senelidelse i hånd

eller underarm eller en tennisalbue kun anerkendes som erhvervssygdom efter

erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvis der ikke har været tale om varieret

arbejde ved kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner.

Desuden skal for senelidelsens vedkommende betingelse 1) og for

tennisalbuens vedkommende betingelse 1) eller 2) være opfyldt:

1) Lidelsen skal være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde og være

opstået inden for 6 måneder efter dette arbejdes påbegyndelse, eller

2) arbejdet skal have bestået af hurtigt gentagne og betydeligt

kraftbetonede arbejdsbevæg-elser.

Efter § 10, stk. 3, i lov om arbejdsskadeforsikring kan andre lidelser end

de, der er nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, anerkendes som

Læs alt

erhvervssygdomme, hvis lidelserne må anses for udelukkende eller i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Det er i et

sådant tilfælde en betingelse for anerkendelse, at sagen har været forelagt

for Erhvervssygdomsudval-get, inden afgørelse træffes.

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne

På et møde i maj måned 1992 fik Erhvervssygdomsudvalget fore-lagt en række

»gulvmoppesager«.

Ved behandlingen af sagerne var Erhvervssygdomsudvalget opmærksom på, at

arbejdet med »moppesystemet« kunne give akutte gener, men et

flertal i udvalget fandt, at arbejdet med rengøringsvognene ikke var

tilstrækkeligt belastende til at kunne medføre en kronisk lidelse i nakke,

skulder eller arme. Et mindretal i udvalget fandt, at belastningen ved

arbejdet med »moppesystemet« opfyldte betingelserne for

anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, men at der

ikke i alle de konkrete tilfælde var en tidsmæssig sammenhæng mellem

belastningen og lidelsernes opståen.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende lidelserne tennisalbue og

seneskedehindebetændelse med den begrundelse, at de særlige betingelser om

uvant arbejde mv. i erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 a og b,

ikke var opfyldt.

Anerkendelse af lidelserne myoser og nakke-skuldersmerter blev afvist,

fordi de ikke var nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.Endelig afviste

Arbejdsskadestyrelsen i 3 sager, der havde været forelagt

Erhvervssygdomsudvalget, at anerkende lidelserne tennisalbue,

seneskedehindebetændelse og nakke-skuldersmerter som erhvervssygdomme efter

ar-bejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen lagde

herved vægt på indstillingen fra flertallet i Erhvervssygdomsudvalget.

Om klagerne til Ankestyrelsen

I klagerne var der bl.a. henvist til udtalelser fra Direktoratet for

Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet, der havde vurderet, at det anvendte

pres/kraftforbrug ved betjeningen af rengøringsvognens presse på ca. 200

Newton, svarende til ca. 20 kg, måtte anses for sundhedsskadelig påvirkning.

Der var vejledende blevet fastsat et maksimum på 50 Newton, svarende til 5

kg.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen fastslog, at almindeligt rengøringsarbejde normalt ikke vil

kunne medføre lidelser, der vil kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter

Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse, jf. indledningen under

§ 2, gruppe E 6, i bekendtgørelsen.

Der blev herved lagt vægt på, at der ved almindeligt rengøringsarbejde

dagligt udføres mange kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner, som

bevirker, at der ikke er tale om ensidig påvirkning af de samme

muskelgrupper.

I 4 af sagerne blev Arbejdsskadestyrelsens afvisning af lidelserne

tennisalbue, seneskedehinde-betændelse, myoser og nakke- skuldersmerter

tiltrådt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne især vægt på, at der ikke var

godtgjort en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem overgangen til

arbejdet med rengøringsvognen med håndbetjent presse og lidelsernes opståen.

I et par af sagerne var anført, at den anmeldte tennisalbue måtte anses

for opstået som følge af de glidende, fejende bevægelser med anvendelse af

selve gulvmoppen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at anerkende lidelserne efter § 2,

gruppe E 6 b ii), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvorefter tennisalbuen

skal være forårsaget af hurtigt gentagne og betydelig kraftbetonede

arbejdsbevægelser. Der blev herved lagt vægt på, at arbejdsbevægelserne med

anvendelse af selve gulvmoppen ikke kan betegnes som betydelig kraftbetonede.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagerne for

Erhvervssygdomsudvalget eller for at anerkende lidelserne efter

arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, i de sager, der allerede havde

været forelagt for udvalget.

I 3 af sagerne anerkendte Ankestyrelsen lidelsen tennisalbue som

arbejdsskade.

I den ene sag blev lidelsen anerkendt efter arbejdsskadeforsikringslovens

§ 9, nr. 2, om skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som

skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Lidelsen var

opstået under en helt særlig ekstraordinær arbejdssituation, hvor skadelidte

i forbindelse med en demonstration af selve rengøringsvognen i løbet af nogle

timer havde anvendt pressen et betydelig antal gange.

Skadelidte måtte opgive den videre demonstration på grund af armsmerter.

Der var således en klar sammenhæng mellem den helt særlige arbejdssituation

under demonstrationen og de opståede armsmerter.

I de 2 øvrige sager blev lidelserne anerkendt som erhvervssygdomme efter

arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1. I begge sager var de særlige

betingelser for anerkendelse af en tennisalbue i

erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 b i), opfyldt. Efter disse

betingelser skal lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde,

og den skal være opstået indenfor 6 måneder efter det uvante arbejdes

påbegyndelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at arbejdet med den

håndbetjente presse efter en konkret vurdering kunne betegnes som

kraftbetonet. Der blev lagt særlig vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng

mellem lidelsernes opståen og arbejdssituationen.

I den ene af de 2 sager var lidelsen opstået indenfor få uger efter, at

skadelidte havde genoptaget sit arbejde med rengøringsvognen efter et længere

fravær på 14 uger. I den anden sag var lidelsen opstået i nær tilknytning til

en væsentlig arbejdsomlægning med samtidig overgang til anvendelse af

rengøringsvognen med håndbetjent presse til gulvmoppe.

Der var i begge sager tale om at anvende den håndbetjente presse et stort

antal gange mange timer dagligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter