Part Klageberettiget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Part
– Klageberettiget
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007
taget stilling til, om der er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets
afgørelse
af 5. oktober 2006.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der er klaget
rettidigt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen over
Arbejdstilsynets afgørelse.
Klagen har ikke opsættende virkning, jf.
arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.
Nævnet har i dag bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse i
sagen.
B E G R
U N D E L S E
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1,
at klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at
–
Arbejdstilsynets
afgørelse af 5. oktober 2006 er sendt til både Rigspolitiet og Politiet i YY.
Sidstnævnte hørte under ZZ Politi, som nu pr. 1. januar 2007 hedder Fyns
Politi,
–
ZZ Politi i brev af
Læs alt
10. oktober 2006 meddelte Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid har
levet op til de krav som Arbejdstilsynets har stillet i sit påbud, og at det
kunne forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af
Rigspolitiet, og
–
Arbejdstilsynet ikke
har reageret på ZZ Politis brev af 10. oktober 2006.
Nævnet har lagt vægt på, at ZZ Politi i sit brev af 10.
oktober 2006 har tilkendegivet, at man ikke er enig i Arbejdstilsynets
strakspåbud, og at det kunne forventes, at Rigspolitiet ville klage til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ZZ Politi (nu
Fyns Politi) har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, idet
Politiet YY hørte under ZZ Politikreds, nu Fyns Politi, og at ZZ Politi som
en
afdeling (P-enhed) under Rigspolitiet i øvrigt må anses for at have klaget på
vegne af Rigspolitiet.
Nævnet finder på den baggrund, at ZZ Politis brev af
10. oktober 2006 må betragtes som en klage. Der er derfor klaget rettidigt.
Som nævnt ovenfor har klagen ikke opsættende virkning,
jf. arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 81,
stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts
2005,
På klagenævnets vegne
xxx
Kopi til
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at
Arbejdstilsynet den 28. september 2006 besøgte Politiet YY beliggende .
Arbejdstilsynet gav den 5. oktober Politiet YY et
strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde. Afgørelsen blev sendt
til
både Rigspolitiet og Politiet, YY.
ZZ Politi har efterfølgende i brev af 10. oktober 2006
meddelt Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid havde levet op til de
krav
som Arbejdstilsynets havde stillet. ZZ Politi meddelte samtidigt, at det
kunne
forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af
Rigspolitiet.
Rigspolitiet har i brev af 29. december 2006 klaget
over Arbejdstilsynets strakspåbud af 5. oktober 2006.
2.
Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 5.
oktober 2006 følgende afgørelse:
” Psykisk
arbejdsmiljø og alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for
traumatiske hændelser
(Arbejdsmiljøproblem
nr.:)
Arbejdstilsynet har besøgt Politiet YY den 28.
september 2006. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med politiassistent..,
landbetjent , politiinspektør , vicepolitiinspektør , assistent ,
sikkerhedsrepræsentant
og fællestillidsmand . Fra Arbejdstilsynet deltog . .
På Y bor der ca. 7000 borgere. I sommermånederne er der
væsentligt flere pga. de mange feriegæster.
Betjentene på Y er en del af ZZ politikreds, hvor den
daglige ledelse er placeret på Politigården i ZZ.
For at komme fra fastlandet til Y, er der 3
færgeforbindelser fra ... Fra . er der 3 daglige afgange. Sejltiden tager
60
minutter.
Beskrivelse
Politiarbejdet på Y er
organiseret således, at der er 2 betjente, der deler vagterne imellem sig.
Dagtjenesten er fra kl. 6:00—16:00 Dagtjeneste og vagtfunktion betyder
at
betjenten efter dagvagten kl. 16.00 står til rådighed som vagt frem til kl.
06.00 den følgende dag. I vagten kan betjenten blive kontaktet af den
vagthavende fra Politigården i ZZ, hvis der indtræffer hændelser, der fordrer
politimæssig bistand. Fx færdselsuheld, slagsmål, dødsfald eller lignende.
I politiloven fremgår det at politiets opgaver er:
–
At forebygge
strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
–
At afværge fare for
forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed.
–
At bringe strafbare
virksomheder til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.
–
At yde borgerne
bistand i andre faresituationer.
–
At udføre kontrol og
tilsynsopgaver efter gældende ret.
–
At yde andre
myndigheder bistand efter gældende ret.
–
At udføre andre
opgaver, der følger gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning
til
politiets virksomhed.
Indtil august 2006 var der 3 betjente på Y.
Vicepolitiinspektør oplyser, at den ændrede bemanding er sket som følge af,
at
en medarbejder har søgt om at gøre tjeneste i ZZ. I den forbindelse er der
sket
en omfordeling af ressourcerne, idet der mangler medarbejdere i ZZ. Ifølge
vicepolitiinspektør har man derfor vurderet, at med det forholdsmæssigt lave
antal politisager der er på Y, i forhold til politikredsens øvrige områder,
vil
det være forsvarligt, at opgaverne i det daglige kan varetages af to
landbetjente.
1 ferieperioder vil der komme en afløser. Dette har medført at arbejdet nu er
tilrettelagt som alenearbejde, idet den ene betjent typisk vil have fri når
den
anden er på arbejde eller har vagt. Ved behov for assistance skal hjælpen
rekvireres fra ZZ.
I de sidste 2 år er der registreret 143 sager på Y. De
spænder fra underretningssager, dødsfald, alvorlige trafikuheld/trafikdrab,
indbrud, cykeltyveri, trafikforseelser samt en § 119 sag (vold mod
tjenestemand i funktion) mm. Enkelte hændelser er fx registreret to gange
hvis
fx en dødfunden person skal til ligsyn. Det eksakte antal opgaver fordelt på
forskellige kategorier kan ikke nærmere oplyses, ligesom opgavens karakter
ikke
fremgår af hændelsen. Her vil man ifølge politiinspektør . skulle gennemgå
døgnrapporterne for at få sådanne informationer.
Af Fyns amts statistik for dræbte og tilskadekomne i
perioden 2000—2005 i de nye fynske kommuner fremgår det, at antallet af
dræbte
og tilskadekomne i Y kommune i 2003 var 10 personer, i 2004 var der 3
personer
og i 2005 var der 5 personer. Statistikken kan findes på
www.fyns-amt.dk/vm183543. Det blev oplyst ved besøget, at der især er én
medarbejder der arbejdsmæssigt har været involveret i 3 af de alvorlige
trafikulykker.
Betjentene på Y er ansat som landbetjente, der
varetager opgaver i lokalområdet. På grund af de særlige geografiske forhold
benyttes landbetjentene i stor udstrækning til alle kategorier af opgaver der
indtræffer på øen. Det bekræftes af ., at landbetjentene på fastlandet
normalt ikke benyttes i samme udstrækning, som det sker på Y.
Det blev oplyst af , at den vagthavende i ZZ i tæt
samarbejde med landbetjenten altid drøfter sagen før landbetjenten tager ud
til
en opgave fx om natten, et færdselsuheld eller slagsmål. Vurderingen
foretages
ud fra den vagthavendes og landbetjentens egne kompetencer og erfaringer,
idet
der ikke foreligger retningslinier for hvilke opgaver landbetjentene kan
varetage alene, eller om opgaven skal varetages af to betjente. Skønnes det i
den konkrete situation, at en landbetjent ikke på forsvarlig vis kan
gennemføre
opgaven alene i.h.t. egen sikkerhed, kommer der assistance fra Politiet i ZZ.
Der rekvireres fx en flyvemaskine. Hvis flyvemaskinen er ledig og i nærheden,
kan hjælpen komme til øen på ca. 30 minutter. Alternative muligheder er
Hjemmeværnet, der kan stille med en båd. Båden kan være fremme på ca. 2
timer.
I de situationer hvor opgaven ikke kan løses af en
landbetjent aftales det at betjenten skal forsøge at fastholde situationen
indtil den nødvendige assistance er ankommet. Fx beskrives en situation hvor
landbetjenten kaldes ud til en fest til en gruppe unge mennesker. Her
afventer
betjenten at situationen skal stabiliseres fx at gruppens aggressionsniveau
falder eller at der kan skabes overblik over situationen, før betjenten
foretager en direkte handling på hændelsen. En landbetjent oplyser, at det
kan
være svært at opretholde en situation, der er ved at optrappe eller allerede
er
eskaleret, men det er en politimæssig udfordring.
I weekenden i uge 38 var der behov for assistance til
øen to gange. Første gang var flyveren udlejet og det var, derfor ikke muligt
at nå frem før 2 timer efter, at der var anmodet om assistance.
Den hændelse der blev bedt om bistand til, var et
opkald fra Kunsthøjskolen hvor en mand var blevet voldsom overfor
inspektøren,
og hvor flere medarbejdere på Kunsthøjskolen forsøgte at pacificere manden.
Personalet fra Kunsthøjskolen bad derfor om hjælp fra Politiet. Da der kun
var
en betjent på Y var det nødvendigt at rekvirere hjælp fra Politiet i ZZ.
Senere
på natten stjæler to mænd en bil i .. Under kørslen vælter bilen i grøften.
Der er ingen tilskadekomne. Biltyvene får efterfølgende et lift med en lokal
bil, hvor de køres på værtshus. Den vagthavende landbetjent tager ud til den
forulykkede bil og sikrer at bilen ikke er til gene for øvrig færdsel. Da
gerningsmændene
er identificeret, og da de har fortsat med at drikke, afventer Politiet i ZZ
at
efterforske sagen til den efterfølgende dag.
Når betjentene arbejder alene, er det vanskeligt at
udføre opgaver der normalt befordrer at der er to til stede fx hjemkørsel af
berusede personer. Landbetjentene oplyser, at de ofte kører berusede personer
hjem. I sidste uge blev fx en ung mand på 17 år kørt hjem til familien, idet
den unge mand var meget beruset og lå på vejen.
Der foretages ikke særlige registreringer af
hjemkørsler af berusede personer og det eksakte antal kan ikke oplyses, men
begge betjente anfører, at de sammenlagt ca. 10 gange om året fragter en
beruset borger hjem. De oplyser, at de kører alene med borgeren. En oplyser,
at
han altid giver borgeren håndjern på under transporten. Der er også et
eksempel
på, at redningstjenesten er blevet benyttet.
Detentionen er ikke blevet benyttet indenfor de sidste
to år. Det blev oplyst, at der jf. § 11 i politiloven skal sikres at
politiet tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig
selv pga. indtagelse af alkohol, andre berusende eller bedøvende midler, og
som
træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre
eller den offentlige orden eller sikkerhed. Detentionen anvendes derfor kun,
hvis det ikke er muligt med en mindre indgriben at kunne afværge den konkrete
fare.
Landbetjentene oplyser, at de tidligere har benyttede
muligheden for at hente hjælp og støtte hos hinanden. De oplever, at det er
betryggende, at der er kollegahjælp i nærheden. Denne mulighed oplever de nu,
er blevet vanskelig at benytte. Landbetjentene oplyser, at de vil finde en
organisering af arbejdet tilfredsstillende hvis der som tidligere er 3
betjente
tilknyttet Y. Arbejdet skulle efter deres mening organiseres på den måde, at
der er en betjent på vagt, en betjent der kan tilkaldes/står til rådighed og
en
betjent der har fri.
Det blev oplyst af en medarbejder, at når man kender de
pårørende til en afdød person øges den psykiske belastning i forbindelse med
politiarbejdet. Det faktum, at man kender familien og samtidig har den viden,
at nu skal familien have underretning, kan give anledning til mange tanker,
når
man selv lever i det lille øsamfund.
Vurdering
Det er Arbejdstilsynets
vurdering ud fra en helhedsvurdering, at politiarbejdet på Y på både kort og
langt sigt indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Ud fra opgavernes karakter og arbejdets
tilrettelæggelse er der risiko for, at de konstaterede arbejdsmiljøproblemer
kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og langt
sigt, herunder akut stress, post-traumatisk stress-syndrom og udbrændthed.
Arbejdstilsynet har ved vurderingen særligt lagt vægt
på:
–
At de ansatte
arbejder alene.
–
At de ansatte
risikerer at blive udsat for vold og/eller trusler om vold i forbindelse med
varetagelsen af de politimæssige opgaver.
–
At der er risiko for
udsættelse for traumatiske hændelser i forbindelse med trafikuheld,
underretningssager m.m., hvor betjenten alene skal kunne håndtere personer
med
svær tilskadekomst, kaos og død.
–
At medarbejderne
kører alene med berusede personer, som modsætter sig dette og/eller har en
uhensigtsmæssig adfærd.
–
At det ikke med den
nuværende mulighed kan sikres, at der hurtigt kan skaffes assistance til
betjenten på Y, når der kan gå op til 2 timer før hjælpen kan være fremme.
–
At der i det daglige
arbejde mangler den fornødne faglige kollegiale og ledelsesmæssige støtte til
at kunne forvalte de særlige voldsomme hændelser og opgaver, der er en del af
de politimæssige opgaver på Y.
–
At der ikke er en
politik for, hvilke opgaver betjenten kan varetage alene eller omvendt,
hvilke
opgaver der ikke anses for acceptable at en betjent skal varetage, i forhold
til egen sikkerhed og sundhed.
Arbejdstilsynet er klar over, at det ikke vil være
muligt i alle situationer at forudsige hvordan en given situation vil udvikle
sig, derfor er det centrale i forebyggelsen, at der findes en handlemulighed
således at betjenten hurtigt kan få hjælp og støtte fra kolleger. Alternativt
vurderes det, at politiarbejdet skal udføres af to betjente.
Påbud
Politiarbejdet på Y skal
planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuld forsvarligt på både kort og lang sigt mod risiko ved
alenearbejde. Politiet, herunder ledelse/vagthavende der formidler opgaver
til
landbetjentene skal sikre, at der træffes effektive foranstaltninger, som
både
på kort og langt sigt kan sikre medarbejderne mod alenearbejde i de
situationer, hvor der er en særlig risiko for at medarbejderen involveres i
opgaver, der rummer en særlig fare for udsættelse for vold, trusler,
voldsomme
og traumatiske hændelser.
Påbudet skal efterkommes
straks.
Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der
normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt
bødeforelæg.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Klagen af 29. december 2006
fra Rigspolitiet:
” Klage over
strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde hos landpolitiet Y –
arbejdsmiljøproblemnr.
Arbejdstilsynet besøgte landpolitiet på Y den 28.
september 2006. I forbindelse med besøget gav Arbejdstilsynet et strakspåbud
om
psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde.
Rigspolitiet skal vedrørende den mere konkrete
tilrettelæggelse af arbejdet hos politiet på Y henvise til vedlagte udtalelse
af 19. oktober 2006 med tilhørende bilag fra ZZ Politi.
Rigspolitiet kan tilslutte sig politikredsens
oplysninger om arbejdstilrettelæggesen på Y. Rigspolitiet er således enig i,
at
arbejdet hos Y Politi er tilrettelagt på en sådan måde, at de medarbejder der
udsættes for vold og voldsomme hændelser, planlægges på en sikkerhedsmæssig
og
sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde ud fra en samlet vurdering af de
arbejdsmiljømæssige
forhold.
Rigspolitiet finder foranlediget af den konkrete sag
anledning til at nævne, at ganske mange politimæssige opgaver bliver løst af
en
enkelt polititjenestemand. Det gælder i betydeligt omfang ansatte i
færdselspolitiet, landpolitiet (som på Y) og i lokalpolitiet (tidligere
nærpolitiet).
I den forbindelse må det fremhæves, at politikredsene
ved planlægningen af mere spektakulære politiforretninger selvsagt også ud
fra
et arbejdsmiljøsynspunkt sikrer sig, at der er tilstrækkeligt personale til
rådighed til opgaveløsninger. I en række tilfælde som anført foran vil
arbejdet
imidlertid blive løst af en enkelt polititjenestemand.
Rigspolitiet finder også ud fra et arbejdsmiljømæssigt
synspunkt, at denne arbejdstilrettelæggelse opfylder lovgivningens krav om
sikker udførelse af arbejdet.
Rigspolitiet skal i tilslutning hertil fremhæve, at
politiets arbejdsvilkår har en central placering i uddannelsen af
polititjenestemænd. I grunduddannelsen indgår konflikthåndtering i
psykologiuddannelsen med 166 timer. Herudover undervises politiskoleelever i
at
håndtere vanskelige situationer ved rollespil mv., ligesom emnet indgår i
undervisningen i polititeori.
Endelig er konflikthåndtering en fast bestanddel af
polititjenestemænds praktiske videreuddannelse.
Rigspolitiet skal også nævne, at der på samtlige
politistationer er uddannet personale, som skal tage vare på kolleger, som
har
været udsat for voldsomme hændelser. Til bistand for løsningen af sådanne
situationer har Rigspolitiet etableret såvel en central som en decentral
psykologtjeneste bestående af særligt uddannede psykologer til at understøtte
ansatte, som har været udsat for voldsomme hændelser.
Ved den endelige vurdering af politiets arbejdsmæssige
forhold, skal der også tages hensyn til, at en polititjenestemand efter
lovgivningen om politiets forhold i visse situationer er pålagt en
handleforpligtigelse, som kan indebære magtanvendelse i forhold til borgerne.
Rigspolitiet finder således, at politiarbejdet også for
så vidt angår enearbejde er løst på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Rigspolitiet finder derfor, at det konkret nedlagte påbud vedrørende
landpolitiet på Y bør ophæves.”
4.
Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i brev af
22. januar 2007 udtalt følgende:
”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage af 29.
december 2006 fra Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1567 København V over
Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2006 om psykisk arbejdsmiljø og
alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for traumatiske
hændelser.
Som det også fremgår af Arbejdstilsynets strakspåbud af
5. oktober 2006 kan Arbejdstilsynets afgørelse inden 4 uger indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet efter Arbejdsmiljølovens § 81. Arbejdstilsynet
modtog Rigspolitiets klage den 5. januar 2007.
Arbejdstilsynets
vurdering
Da Arbejdstilsynet ikke mener,
at der er særlige grunde, der taler for at behandle klagen, selvom den ikke
er
fremkommet rettidigt, skal Arbejdstilsynet indstille til
Arbejdsmiljøklagenævnet, at klagen ikke behandles.”
..
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 81.
.
Stk. 3.
Rettidig klage har opsættende
virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet
bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter
§ 77,
stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Lignende dokumenter
- Hjemvisning af afgørelse om ikke at acceptere klagers undersøgelsesrapport, nævnets kompetence til at behandle sagen, hvorvidt klagerne er klageberettiget samt klagefrist Retsinformation · 9. november 2017
- Arbejdstilsynets undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning om adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ. Nævnets kompetence Retsinformation · 22. marts 2007
- Nævnet har kompetence, hvis klager over sagsbehandlingen kan have betydning for en afgørelses indhold Retsinformation · 26. februar 2010
- For sen klage. Spørgsmål om Arbejdstilsynets afgørelse var principiel eller om der var andre særlige omstændigheder Retsinformation · 20. maj 2009
- Strakspåbud om, at der ikke må ryges indendørs. Efterkommelsesfrist/opsættende virkning Retsinformation · 17. april 2013
- For sen klage, påbud efterkommet, klagen indgivet af principielle årsager Retsinformation · 25. august 2009