Spring til indhold

Retsinformation

Part Klageberettiget

KEN nr 9559 af 28/03/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet13. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Part

– Klageberettiget

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007

taget stilling til, om der er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets

afgørelse

af 5. oktober 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der er klaget

rettidigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen over

Arbejdstilsynets afgørelse.

Klagen har ikke opsættende virkning, jf.

arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.

Nævnet har i dag bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse i

sagen.

B E G R

U N D E L S E

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1,

at klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

–

Arbejdstilsynets

afgørelse af 5. oktober 2006 er sendt til både Rigspolitiet og Politiet i YY.

Sidstnævnte hørte under ZZ Politi, som nu pr. 1. januar 2007 hedder Fyns

Politi,

–

ZZ Politi i brev af

Læs alt

10. oktober 2006 meddelte Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid har

levet op til de krav som Arbejdstilsynets har stillet i sit påbud, og at det

kunne forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af

Rigspolitiet, og

–

Arbejdstilsynet ikke

har reageret på ZZ Politis brev af 10. oktober 2006.

Nævnet har lagt vægt på, at ZZ Politi i sit brev af 10.

oktober 2006 har tilkendegivet, at man ikke er enig i Arbejdstilsynets

strakspåbud, og at det kunne forventes, at Rigspolitiet ville klage til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ZZ Politi (nu

Fyns Politi) har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, idet

Politiet YY hørte under ZZ Politikreds, nu Fyns Politi, og at ZZ Politi som

en

afdeling (P-enhed) under Rigspolitiet i øvrigt må anses for at have klaget på

vegne af Rigspolitiet.

Nævnet finder på den baggrund, at ZZ Politis brev af

10. oktober 2006 må betragtes som en klage. Der er derfor klaget rettidigt.

Som nævnt ovenfor har klagen ikke opsættende virkning,

jf. arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 81,

stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts

2005,

På klagenævnets vegne

xxx

Kopi til

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at

Arbejdstilsynet den 28. september 2006 besøgte Politiet YY beliggende .

Arbejdstilsynet gav den 5. oktober Politiet YY et

strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde. Afgørelsen blev sendt

til

både Rigspolitiet og Politiet, YY.

ZZ Politi har efterfølgende i brev af 10. oktober 2006

meddelt Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid havde levet op til de

krav

som Arbejdstilsynets havde stillet. ZZ Politi meddelte samtidigt, at det

kunne

forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af

Rigspolitiet.

Rigspolitiet har i brev af 29. december 2006 klaget

over Arbejdstilsynets strakspåbud af 5. oktober 2006.

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 5.

oktober 2006 følgende afgørelse:

” Psykisk

arbejdsmiljø og alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for

traumatiske hændelser

(Arbejdsmiljøproblem

nr.:)

Arbejdstilsynet har besøgt Politiet YY den 28.

september 2006. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med politiassistent..,

landbetjent , politiinspektør , vicepolitiinspektør , assistent ,

sikkerhedsrepræsentant

og fællestillidsmand . Fra Arbejdstilsynet deltog . .

På Y bor der ca. 7000 borgere. I sommermånederne er der

væsentligt flere pga. de mange feriegæster.

Betjentene på Y er en del af ZZ politikreds, hvor den

daglige ledelse er placeret på Politigården i ZZ.

For at komme fra fastlandet til Y, er der 3

færgeforbindelser fra ... Fra . er der 3 daglige afgange. Sejltiden tager

60

minutter.

Beskrivelse

Politiarbejdet på Y er

organiseret således, at der er 2 betjente, der deler vagterne imellem sig.

Dagtjenesten er fra kl. 6:00—16:00 Dagtjeneste og vagtfunktion betyder

at

betjenten efter dagvagten kl. 16.00 står til rådighed som vagt frem til kl.

06.00 den følgende dag. I vagten kan betjenten blive kontaktet af den

vagthavende fra Politigården i ZZ, hvis der indtræffer hændelser, der fordrer

politimæssig bistand. Fx færdselsuheld, slagsmål, dødsfald eller lignende.

I politiloven fremgår det at politiets opgaver er:

–

At forebygge

strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

–

At afværge fare for

forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed.

–

At bringe strafbare

virksomheder til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.

–

At yde borgerne

bistand i andre faresituationer.

–

At udføre kontrol og

tilsynsopgaver efter gældende ret.

–

At yde andre

myndigheder bistand efter gældende ret.

–

At udføre andre

opgaver, der følger gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning

til

politiets virksomhed.

Indtil august 2006 var der 3 betjente på Y.

Vicepolitiinspektør oplyser, at den ændrede bemanding er sket som følge af,

at

en medarbejder har søgt om at gøre tjeneste i ZZ. I den forbindelse er der

sket

en omfordeling af ressourcerne, idet der mangler medarbejdere i ZZ. Ifølge

vicepolitiinspektør har man derfor vurderet, at med det forholdsmæssigt lave

antal politisager der er på Y, i forhold til politikredsens øvrige områder,

vil

det være forsvarligt, at opgaverne i det daglige kan varetages af to

landbetjente.

1 ferieperioder vil der komme en afløser. Dette har medført at arbejdet nu er

tilrettelagt som alenearbejde, idet den ene betjent typisk vil have fri når

den

anden er på arbejde eller har vagt. Ved behov for assistance skal hjælpen

rekvireres fra ZZ.

I de sidste 2 år er der registreret 143 sager på Y. De

spænder fra underretningssager, dødsfald, alvorlige trafikuheld/trafikdrab,

indbrud, cykeltyveri, trafikforseelser samt en § 119 sag (vold mod

tjenestemand i funktion) mm. Enkelte hændelser er fx registreret to gange

hvis

fx en dødfunden person skal til ligsyn. Det eksakte antal opgaver fordelt på

forskellige kategorier kan ikke nærmere oplyses, ligesom opgavens karakter

ikke

fremgår af hændelsen. Her vil man ifølge politiinspektør . skulle gennemgå

døgnrapporterne for at få sådanne informationer.

Af Fyns amts statistik for dræbte og tilskadekomne i

perioden 2000—2005 i de nye fynske kommuner fremgår det, at antallet af

dræbte

og tilskadekomne i Y kommune i 2003 var 10 personer, i 2004 var der 3

personer

og i 2005 var der 5 personer. Statistikken kan findes på

www.fyns-amt.dk/vm183543. Det blev oplyst ved besøget, at der især er én

medarbejder der arbejdsmæssigt har været involveret i 3 af de alvorlige

trafikulykker.

Betjentene på Y er ansat som landbetjente, der

varetager opgaver i lokalområdet. På grund af de særlige geografiske forhold

benyttes landbetjentene i stor udstrækning til alle kategorier af opgaver der

indtræffer på øen. Det bekræftes af ., at landbetjentene på fastlandet

normalt ikke benyttes i samme udstrækning, som det sker på Y.

Det blev oplyst af , at den vagthavende i ZZ i tæt

samarbejde med landbetjenten altid drøfter sagen før landbetjenten tager ud

til

en opgave fx om natten, et færdselsuheld eller slagsmål. Vurderingen

foretages

ud fra den vagthavendes og landbetjentens egne kompetencer og erfaringer,

idet

der ikke foreligger retningslinier for hvilke opgaver landbetjentene kan

varetage alene, eller om opgaven skal varetages af to betjente. Skønnes det i

den konkrete situation, at en landbetjent ikke på forsvarlig vis kan

gennemføre

opgaven alene i.h.t. egen sikkerhed, kommer der assistance fra Politiet i ZZ.

Der rekvireres fx en flyvemaskine. Hvis flyvemaskinen er ledig og i nærheden,

kan hjælpen komme til øen på ca. 30 minutter. Alternative muligheder er

Hjemmeværnet, der kan stille med en båd. Båden kan være fremme på ca. 2

timer.

I de situationer hvor opgaven ikke kan løses af en

landbetjent aftales det at betjenten skal forsøge at fastholde situationen

indtil den nødvendige assistance er ankommet. Fx beskrives en situation hvor

landbetjenten kaldes ud til en fest til en gruppe unge mennesker. Her

afventer

betjenten at situationen skal stabiliseres fx at gruppens aggressionsniveau

falder eller at der kan skabes overblik over situationen, før betjenten

foretager en direkte handling på hændelsen. En landbetjent oplyser, at det

kan

være svært at opretholde en situation, der er ved at optrappe eller allerede

er

eskaleret, men det er en politimæssig udfordring.

I weekenden i uge 38 var der behov for assistance til

øen to gange. Første gang var flyveren udlejet og det var, derfor ikke muligt

at nå frem før 2 timer efter, at der var anmodet om assistance.

Den hændelse der blev bedt om bistand til, var et

opkald fra Kunsthøjskolen hvor en mand var blevet voldsom overfor

inspektøren,

og hvor flere medarbejdere på Kunsthøjskolen forsøgte at pacificere manden.

Personalet fra Kunsthøjskolen bad derfor om hjælp fra Politiet. Da der kun

var

en betjent på Y var det nødvendigt at rekvirere hjælp fra Politiet i ZZ.

Senere

på natten stjæler to mænd en bil i .. Under kørslen vælter bilen i grøften.

Der er ingen tilskadekomne. Biltyvene får efterfølgende et lift med en lokal

bil, hvor de køres på værtshus. Den vagthavende landbetjent tager ud til den

forulykkede bil og sikrer at bilen ikke er til gene for øvrig færdsel. Da

gerningsmændene

er identificeret, og da de har fortsat med at drikke, afventer Politiet i ZZ

at

efterforske sagen til den efterfølgende dag.

Når betjentene arbejder alene, er det vanskeligt at

udføre opgaver der normalt befordrer at der er to til stede fx hjemkørsel af

berusede personer. Landbetjentene oplyser, at de ofte kører berusede personer

hjem. I sidste uge blev fx en ung mand på 17 år kørt hjem til familien, idet

den unge mand var meget beruset og lå på vejen.

Der foretages ikke særlige registreringer af

hjemkørsler af berusede personer og det eksakte antal kan ikke oplyses, men

begge betjente anfører, at de sammenlagt ca. 10 gange om året fragter en

beruset borger hjem. De oplyser, at de kører alene med borgeren. En oplyser,

at

han altid giver borgeren håndjern på under transporten. Der er også et

eksempel

på, at redningstjenesten er blevet benyttet.

Detentionen er ikke blevet benyttet indenfor de sidste

to år. Det blev oplyst, at der jf. § 11 i politiloven skal sikres at

politiet tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig

selv pga. indtagelse af alkohol, andre berusende eller bedøvende midler, og

som

træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre

eller den offentlige orden eller sikkerhed. Detentionen anvendes derfor kun,

hvis det ikke er muligt med en mindre indgriben at kunne afværge den konkrete

fare.

Landbetjentene oplyser, at de tidligere har benyttede

muligheden for at hente hjælp og støtte hos hinanden. De oplever, at det er

betryggende, at der er kollegahjælp i nærheden. Denne mulighed oplever de nu,

er blevet vanskelig at benytte. Landbetjentene oplyser, at de vil finde en

organisering af arbejdet tilfredsstillende hvis der som tidligere er 3

betjente

tilknyttet Y. Arbejdet skulle efter deres mening organiseres på den måde, at

der er en betjent på vagt, en betjent der kan tilkaldes/står til rådighed og

en

betjent der har fri.

Det blev oplyst af en medarbejder, at når man kender de

pårørende til en afdød person øges den psykiske belastning i forbindelse med

politiarbejdet. Det faktum, at man kender familien og samtidig har den viden,

at nu skal familien have underretning, kan give anledning til mange tanker,

når

man selv lever i det lille øsamfund.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets

vurdering ud fra en helhedsvurdering, at politiarbejdet på Y på både kort og

langt sigt indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Ud fra opgavernes karakter og arbejdets

tilrettelæggelse er der risiko for, at de konstaterede arbejdsmiljøproblemer

kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og langt

sigt, herunder akut stress, post-traumatisk stress-syndrom og udbrændthed.

Arbejdstilsynet har ved vurderingen særligt lagt vægt

på:

–

At de ansatte

arbejder alene.

–

At de ansatte

risikerer at blive udsat for vold og/eller trusler om vold i forbindelse med

varetagelsen af de politimæssige opgaver.

–

At der er risiko for

udsættelse for traumatiske hændelser i forbindelse med trafikuheld,

underretningssager m.m., hvor betjenten alene skal kunne håndtere personer

med

svær tilskadekomst, kaos og død.

–

At medarbejderne

kører alene med berusede personer, som modsætter sig dette og/eller har en

uhensigtsmæssig adfærd.

–

At det ikke med den

nuværende mulighed kan sikres, at der hurtigt kan skaffes assistance til

betjenten på Y, når der kan gå op til 2 timer før hjælpen kan være fremme.

–

At der i det daglige

arbejde mangler den fornødne faglige kollegiale og ledelsesmæssige støtte til

at kunne forvalte de særlige voldsomme hændelser og opgaver, der er en del af

de politimæssige opgaver på Y.

–

At der ikke er en

politik for, hvilke opgaver betjenten kan varetage alene eller omvendt,

hvilke

opgaver der ikke anses for acceptable at en betjent skal varetage, i forhold

til egen sikkerhed og sundhed.

Arbejdstilsynet er klar over, at det ikke vil være

muligt i alle situationer at forudsige hvordan en given situation vil udvikle

sig, derfor er det centrale i forebyggelsen, at der findes en handlemulighed

således at betjenten hurtigt kan få hjælp og støtte fra kolleger. Alternativt

vurderes det, at politiarbejdet skal udføres af to betjente.

Påbud

Politiarbejdet på Y skal

planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuld forsvarligt på både kort og lang sigt mod risiko ved

alenearbejde. Politiet, herunder ledelse/vagthavende der formidler opgaver

til

landbetjentene skal sikre, at der træffes effektive foranstaltninger, som

både

på kort og langt sigt kan sikre medarbejderne mod alenearbejde i de

situationer, hvor der er en særlig risiko for at medarbejderen involveres i

opgaver, der rummer en særlig fare for udsættelse for vold, trusler,

voldsomme

og traumatiske hændelser.

Påbudet skal efterkommes

straks.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der

normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt

bødeforelæg.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Klagen af 29. december 2006

fra Rigspolitiet:

” Klage over

strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde hos landpolitiet Y –

arbejdsmiljøproblemnr.

Arbejdstilsynet besøgte landpolitiet på Y den 28.

september 2006. I forbindelse med besøget gav Arbejdstilsynet et strakspåbud

om

psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde.

Rigspolitiet skal vedrørende den mere konkrete

tilrettelæggelse af arbejdet hos politiet på Y henvise til vedlagte udtalelse

af 19. oktober 2006 med tilhørende bilag fra ZZ Politi.

Rigspolitiet kan tilslutte sig politikredsens

oplysninger om arbejdstilrettelæggesen på Y. Rigspolitiet er således enig i,

at

arbejdet hos Y Politi er tilrettelagt på en sådan måde, at de medarbejder der

udsættes for vold og voldsomme hændelser, planlægges på en sikkerhedsmæssig

og

sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde ud fra en samlet vurdering af de

arbejdsmiljømæssige

forhold.

Rigspolitiet finder foranlediget af den konkrete sag

anledning til at nævne, at ganske mange politimæssige opgaver bliver løst af

en

enkelt polititjenestemand. Det gælder i betydeligt omfang ansatte i

færdselspolitiet, landpolitiet (som på Y) og i lokalpolitiet (tidligere

nærpolitiet).

I den forbindelse må det fremhæves, at politikredsene

ved planlægningen af mere spektakulære politiforretninger selvsagt også ud

fra

et arbejdsmiljøsynspunkt sikrer sig, at der er tilstrækkeligt personale til

rådighed til opgaveløsninger. I en række tilfælde som anført foran vil

arbejdet

imidlertid blive løst af en enkelt polititjenestemand.

Rigspolitiet finder også ud fra et arbejdsmiljømæssigt

synspunkt, at denne arbejdstilrettelæggelse opfylder lovgivningens krav om

sikker udførelse af arbejdet.

Rigspolitiet skal i tilslutning hertil fremhæve, at

politiets arbejdsvilkår har en central placering i uddannelsen af

polititjenestemænd. I grunduddannelsen indgår konflikthåndtering i

psykologiuddannelsen med 166 timer. Herudover undervises politiskoleelever i

at

håndtere vanskelige situationer ved rollespil mv., ligesom emnet indgår i

undervisningen i polititeori.

Endelig er konflikthåndtering en fast bestanddel af

polititjenestemænds praktiske videreuddannelse.

Rigspolitiet skal også nævne, at der på samtlige

politistationer er uddannet personale, som skal tage vare på kolleger, som

har

været udsat for voldsomme hændelser. Til bistand for løsningen af sådanne

situationer har Rigspolitiet etableret såvel en central som en decentral

psykologtjeneste bestående af særligt uddannede psykologer til at understøtte

ansatte, som har været udsat for voldsomme hændelser.

Ved den endelige vurdering af politiets arbejdsmæssige

forhold, skal der også tages hensyn til, at en polititjenestemand efter

lovgivningen om politiets forhold i visse situationer er pålagt en

handleforpligtigelse, som kan indebære magtanvendelse i forhold til borgerne.

Rigspolitiet finder således, at politiarbejdet også for

så vidt angår enearbejde er løst på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.

Rigspolitiet finder derfor, at det konkret nedlagte påbud vedrørende

landpolitiet på Y bør ophæves.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af

22. januar 2007 udtalt følgende:

”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage af 29.

december 2006 fra Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1567 København V over

Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2006 om psykisk arbejdsmiljø og

alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for traumatiske

hændelser.

Som det også fremgår af Arbejdstilsynets strakspåbud af

5. oktober 2006 kan Arbejdstilsynets afgørelse inden 4 uger indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet efter Arbejdsmiljølovens § 81. Arbejdstilsynet

modtog Rigspolitiets klage den 5. januar 2007.

Arbejdstilsynets

vurdering

Da Arbejdstilsynet ikke mener,

at der er særlige grunde, der taler for at behandle klagen, selvom den ikke

er

fremkommet rettidigt, skal Arbejdstilsynet indstille til

Arbejdsmiljøklagenævnet, at klagen ikke behandles.”

..

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 81.

.

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende

virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet

bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter

§ 77,

stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Lignende dokumenter