Spring til indhold

Retsinformation

Unges arbejde i bagerbutik Voldsrisiko

AFG nr 3400 af 01/07/1991AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Unges arbejde i bagerbutik Voldsrisiko

Arbejdsministeriet har dags dato skrevet således til Organisationen A.

»I skrivelser af 28. februar og 23. april 1991 har A på vegne af B

klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 6. februar 1991

vedrørende påbud om, at unge under 18 år ikke må arbejde alene uden for

normal arbejdstids ophør i virksomheden xxconditori.

Klagens indhold

Det anføres blandt andet som støtte for klagen, at sammenligningen mellem

bagerforretninger og kiosker er urealistisk, idet bagerforretninger ikke kan

anses for at være nær så attraktive for røvere, som kiosker, da

kassebeholdningens størrelse og varesortimentets omfang er af en ganske anden

størrelsesorden, at der i lokalområdet synes at være fx grillbarer, der har

åbent også efter xxconditoriets lukketid,

at politiets oplysninger om, at der er en forøget risiko for røveri efter

normal lukketid, og diverse avisudklip om røverier mod bl.a. bagerier er

utilstrækkelige som dokumentation for den forøgede risiko for røveri mod

Luxusconditoriet efter normal lukketid,

at der er tale om et påbud af generel karakter,

at der i virksomheden nu er installeret en trykknaptelefon, så der om

nødvendigt kan tilkaldes øjeblikkelig hjælp, og

at de fremsendte avisudklip alene dokumenterer, at der i fire af de ti

tilfælde har været tale om røverier efter kl. 173o.

Sagsforløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for

Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at

Arbejdstilsynets kreds xxx i tilsynsrapport af 2. oktober 1990 afgav påbud

om, at unge under 18 år ikke må arbejde alene i virksomheden, og at påbuddet

skulle efterkommes straks.

Organisationen A klagede ved skrivelse af 5. oktober 1990 til direktoratet

over påbuddet. Efter organisationens opfattelse, havde kredsen med sit påbud

Læs alt

meddelt et generelt forbud mod, at unge under 18 år er beskæftiget som

ekspeditricer, idet dette i sig selv skulle udgøre en særlig risiko for

røveri og vold.

Direktoratet meddelte den 16. oktober 1990 Organisationen A, at man var

enig i, at det omtalte påbud kunne fremstå som et generelt forbud og bad på

den baggrund heraf kredsen om at revurdere sagen således, at samtlige

relevante momenter blev fremlagt.

I skrivelse af 12. oktober 1990 til B uddybede kredsen sine begrundelser

for påbuddet således:

Med hensyn til butikkens beliggenhed anfører kredsen, at butikken har til

huse i en del af Odense, hvor der inden for det forudgående år havde været

begået flere røverier mod butikker af den pågældende type, og at butikken er

placeret på et mindre butikstorv, hvor kun denne butik havde åbent i

aftentimerne.

Med hensyn til lokalernes indretning anfører kredsen, at betjeningen

foregår bag en disk, at butikken har et baglokale, hvor der befinder sig en

telefon, at butikken ikke er videoovervåget eller har nogen form for

overfaldsalarm, at ejeren kan kontaktes telefonisk, men at den ansatte ikke

er instrueret om forholdsreglerne ved røveri, og i den forbindelse at ejeren

ikke bor i umiddelbar nærhed af butikken, samt at der ikke på anden

måde er sørget for, at hurtig hjælp kan komme frem.

Med hensyn til virksomhedens type anfører kredsen, at der er tale om et

bageriudsalg, der har åbent til kl. 21oo, og som udenfor normal åbningstid

betjenes af en person.

Endeligt anfører kredsen, at man efter kontakt med kriminalpolitiet i

Odense er af den opfattelse, at der er forøget risiko for røveri fra normal

åbningstids ophør og frem til omkring midnat.

Parallelt hermed orienterede kredsen direktoratet om de konkrete forhold,

der begrundede påbuddet. Udover ovenstående begrundelser anførte kredsen, at

butikken efter det oplyste hovedsageligt var bemandet af unge under 18 år.

I Organisationens skrivelse af 13. november 1990 til direktoratet blev

klagen over det afgivne påbud opretholdt.

Den 16. november 1990 bad direktoratet sig kredsens kommentarer til

Organisationens skrivelse af 13. november 1990.

Den 28. november 1990 svarer kredsen direktoratet. Kredsen anfører, at

butikkens indretning og varesortiment ikke adskiller sig væsentlig fra

kioskers, at det forhold, at bagerforretninger typisk bemandes af piger under

18 år, i sig selv gør dem attraktive for røvere, at telefonen som

alarmforanstaltning er utilstrækkelig ved alenearbejde i denne situation, at

nogle avisudklip underbygger det fra kriminalpolitiet tidligere indhentede

udsagn om den forøgede risiko for røverier efter normal lukketid, og i den

sammenhæng at det omhandlede bageriudsalg befinder sig i et lokalområde, der

helt tydeligt hjemsøges af butikstyverier, samt at det afgivne påbud

er udformet til denne bestemte butik.

Det fremgår af sagen, at Odense kriminalpoliti den 30. maj 1989 havde

oplyst, at der var en forøget risiko for røveri efter åbningstidens ophør og

frem til kl. 22-23. Kriminalpolitiet mente ikke, at visse kvarterer var

kontinuerligt mere udsatte end andre. Den 3. december 1990 bekræftede

kriminalpolitiet overfor kredsen, at der var en forøget risiko i det

ovennævnte tidsrum, og politiet oplyste i øvrigt, at de 166 røverier, der var

nævnt i en artikel i Fyens Stiftstidende, omfattede alle former for røverier,

også voldelige overfald.

Den 3. januar 1991 holdt direktoratet møde med Organisationen A om sagen,

denne ønskede en mere specificeret dokumentation for, at butikken var den

eneste. der havde åbent i aftentimerne.

Direktoratet rettede herefter påny henvendelse til kredsen med henblik på

at få oplyst, i hvilket omfang andre butikker i området havde åbent efter

normal lukketid samt i hvilket omfang, der havde været røverier mod

tilsvarende butikker.

Det fremgår af kredsens oplysninger, at de nærmeste butikker i området,

der havde åbent ved inspektion den 24. januar 1991, kl. 193o-203o, var tre

butikker, som var beliggende ca. 500 m væk. Og af en række avisudklip

fremgik, at der i perioden oktober 1990 til januar 1991 havde været en række

røverier mod forskellige brødudsalg i byen X. Efter kredsens oplysninger var

der tale om 8 røverier mod bagerier og konditorier samt 2 røverier mod

henholdsvis en chokoladebutik og smørrebrødsbutik. Udover disse røverier

havde der også været røverier mod grillbarer og kiosker.

I afgørelsen af 6. februar 1991 fastholdt direktoratet kredsens påbud af

2. oktober 1990, som uddybet ved brev af 12. oktober 1991 .

Direktoratet lagde vægt på, at butikkens karakter i relation til risikoen

for tyveri ikke afveg væsentligt fra fx kiosker, og risikoen heller ikke

syntes at være væsentligt forskellig og at tidspunktet for arbejdet var efter

normal arbejdstids ophør. Direktoratet henviste til At-meddelelse nr. 4.08.4

»Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse« oktober 1987,

som også berører arbejde inden for detailhandel. At-meddelelsen nævner

særlige butiksområder, men de tillægges karakter af eksemplificering.

Direktoratet lagde samtidig vægt på, at den pågældende butik var relativt

isoleret beliggende.

Kravet om alarmsystem var alene nævnt som en foranstaltning, der skulle

overvejes, hvis ønsket om alenearbejde efter normal lukketid blev fastholdt.

Afslutningsvis anførte direktoratet, at det som udgangspunkt ikke er

tilladt at beskæftige unge under 18 år efter kl. 20 grader grader, jf. § 2,

stk. 2 i bekendtgørelse nr. 465 af 25. oktober 1985 om unges aften- og

natarbejde. Muligheden for at arbejde til kl. 22 oo i butikker og lignende er

alene tilføjet som en undtagelse fra den generelle regel, jf. § 4 i samme

bekendtgørelse.

Direktoratet har i sin udtalelse af 13. juni 1991 til Arbejdsministeriet

gjort gældende, at der ikke er foretaget nogen ny sagsbehandling, idet den

nye klage ikke indeholder oplysninger, som ikke allerede er indgået i

direktoratets afgørelse af 6. februar 1991.

Direktoratet har gjort opmærksom på, at avisudklippene viste, at fem af de

ti røverier var begået efter kl. 17.30, mens tre af røverierne var begået

umiddelbart op til normal lukketid, og to af røverierne ikke var tidsfæstede

i artiklerne.

Endeligt har direktoratet understreget, at afgørelsen var truffet ud fra

en konkret vurdering af den pågældende butiks beliggenhed, jf.

klageafgørelsen af 6. februar 1991.

På denne baggrund har direktoratet - med hjemmel i såvel § 11 i

bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse, som § 16 i

bekendtgørelse nr. 103 af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 883 af 21. december 1989 - indstillet, at

direktoratets afgørelse af 6. februar 1991 om, at der ved arbejde uden for

normal arbejdstids ophør ikke må udføres alenearbejde i den pågældende butik,

med mindre den ansatte er over 18 år, fastholdes.

Arbejdsministeriet har den 12. april 1991 meddelt organisationen, at

klagen var frataget opsættende virkning.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været

forelagt Arbejdsmiljøradet. I rådet støttede Dansk Arbejdsgiverforening

direktoratets indstilling under henvisning til, at der har været mange

røverier i kvarteret, at politiet er hørt og har udtalt, at der foreligger en

ikke ubetydelig fare, og at forretningen er den eneste i butikscenteret, der

er åben efter normal åbningstids ophør. Det øvrige råd støttede ligeledes

direktoratets indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man - med hjemmel i

såvel § 11 i bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse,

som § 16 i bekendtgørelse nr. 103 af 15. februar 1989 om unges farlige

arbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 883 af 21. december 1989 -

tiltræder Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 6. februar 1991,

således at der ved arbejde uden for normal arbejdstids ophør ikke må udføres

alenearbejde i den pågældende butik, med mindre den ansatte er over 18 år.

Der er hermed taget hensyn til, at der efter det oplyste nu er etableret en

trykknap-telefon, og at det kan antages, at den er installeret i

salgslokalet, og at der gives grundig instruktion forholdsreglerne ved et

røveri, ligesom der er givet vejledning tidligere.

Frist

Arbejdsministeriets afgørelse er gældende straks.

Arbejdsministeriets begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at bageriudsalget er beliggende med ca.

500 m til de nærmeste butikker, der har åbent efter normal lukketid, at

påstanden om den forøgede risiko for røverier efter normal lukketid synes

godtgjort, og at sammenligningen mellem fx kiosker og bageriudsalg forekommer

rimelig bl.a. under indtryk af frekvensen af røverier mod bagere i byen X,

som fremgår af avisartiklerne fra avisen XX.

Der også i afgørelsen lagt vægt på, at påbuddet er begrundet i konkrete

forhold vedrørende B's forretning.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter