Brug af sikkerhedshjelme ved arbejde, hvor der er risiko for hovedskader, herunder ved skarpe kanter eller nedfaldende genstande i et formværksteds metalafdeling samt træafdelings montageafsnit.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Brug af sikkerhedshjelme ved arbejde, hvor der
er risiko for hovedskader, herunder ved skarpe kanter eller nedfaldende
genstande i et formværksteds metalafdeling samt træafdelings montageafsnit.
I skrivelse af 21. februar 1994 har sikkerhedsrepræsentant og
sikkerhedsrepræsentant klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets
afgørelse af 28. januar 1994 vedrørende brug af sikkerhedshjelme i
formværkstederne på virksomhed B A/S.
Klagens indhold
Det anføres til støtte for klagen blandt andet, at der er klare og faste
sikkerhedsrutiner ved krantransport. Det er erfaringsmæssigt sjældent, at en
kran taber et ophængt emne, og der færdes og arbejdes ikke under forme i
transport. Der er således ikke risiko for at blive ramt af faldende
genstande. Det anføres, at de små forme vejer flere hundrede kilo og de store
flere tons. Der har ikke i formværkstedets 40-årige historie været nogen
hovedskader.
Endvidere anføres det, at der ved bearbejdningen af støbeformene ikke
forekommer knivskarpe kanter. Genstande, der kan karakteriseres som skarpe,
befinder sig i lårhøjde og nedefter og udgør således ikke nogen risiko for
hovedskader.
Det forhold, at der i støbehallen er hjelmpåbud bør ikke medføre krav om
tilsvarende påbud i formværkstederne.
Sagsforløb
Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for
Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at
Arbejdstilsynet Kreds Vejle amt efter besøg i virksomshedens værksted den 7.
september 1993 i tilsynsrapport af 24. september 1993 afgav påbud om brug af
beskyttelseshjelme, idet det blev konstateret, at der i formværkstedets
montageafsnit er risiko for alvorlig hovedskade.
Efter påbudet skal de ansatte bære beskyttelseshjelm i formværkstedet, dog
med undtagelse af områder med traditionelle træbearbejdningsmaskiner, idet
Læs alt
kredsen vurderer, at der ikke her er en tilsvarende risiko.
I skrivelse af 21. oktober 1993 bliver påbuddet indklaget for direktoratet
med henvisning til, at der ikke er risiko for hovedskader, da al transport af
forme foretages af faste kranfolk og da formene altid ligger ned ved
transport. Forarbejdning og arbejdshøjde er lav, fra 50-80 cm's højde til ca.
150 cm's højde.
Direktoratet har i sin afgørelse af 28. januar 1994 præciseret kredsens
afgørelse. Det er direktoratets vurdering, at det ikke vil være muligt at
indrette værkstedet, så risiko for at støde hovedet mod skarpe kanter eller
blive ramt af faldende genstande kan undgås. Direktoratet henviser til
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af
personlige værnemidler § 3, § 6 stk. 1, 2 og 3, § 8, § 9, § 11 og § 12.
Direktoratet har i sin udtalelse af 4. maj 1994 bemærket, at hjelmpåbudet
skal gælde arbejde, ophold og færdsel i de områder i formværkstedets
metalafdeling og træafdelings montageafsnit, hvor der er risiko for at støde
hovedet imod skarpe eller udragende konstruktioner.
Direktoratet vurderer, at også skarpe kanter kan begrunde et hjelmpåbud,
hvis der er risiko for hovedskade. En sådan risiko vil forekomme løbende
bl.a. ved de arbejdsfunktioner, som nævnes i direktoratets afgørelse,
hvorefter der er risiko for at støde hovedet mod forme og formemner til
betonelementer af varierende form og størrelse ved de arbejdsprocesser, hvor
der slibes på underkant, sidekant, hjørner m.m., idet operatøren under disse
arbejdsoperationer opholder sig under, inde i eller bagved konstruktionen.
Sikkerhedsrepræsentanterne har i deres klage til departementet heller ikke
benægtet at disse arbejdsfunktioner forekommer.
Direktoratet har på baggrund af klagen til Arbejdsministeriet indstillet,
at direktoratets afgørelse af 28. januar 1994 fastholdes, idet direktoratet
ikke finder, at der i sagen er fremkommet væsentlige nye oplysninger.
Direktoratet vurderer således stadigt, at det ikke er muligt at tilrettelægge
arbejdet så risiko for hovedskader undgås.
Arbejdsmiljørådets indstilling
Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været
forelagt Arbejdsmiljørådet, der har tiltrådt direktoratets indstilling.
Arbejdsministeriets afgørelse
Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man, med hjemmel i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af
personlige værnemidler § 3, § 6, stk. 1, 2 og 3, § 8, § 9, § 11, § 12,
fastholder direktoratets afgørelse af 28. januar 1994, således at
arbejdsgiveren skal sikre, at der ved arbejde, ophold og/eller færdsel i de
områder i formværkstedets metalafdeling og træværkstedets montageafsnit, hvor
der er risiko for at støde hovedet mod skarpe eller udragende konstruktioner,
skal anvendes beskyttelseshjelm. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte
instrueres og får den fornødne oplæring og træning i brugen af
beskyttelseshjelm. Virksomheden skal ved skiltning angive de områder, hvor
hjelm skal bruges.
Arbejdslederen skal påse og medvirke til, at beskyttelseshjelm er til
stede og anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvor det
er påkrævet.
De ansatte skal bruge de udleverede hjelme.
Arbejdsministeriets afgørelse skal efterkommes senest den 1. december
1994.
Tilbagemelding skal foretages til Kreds Vejle amt senest den. 8 december
1994
Arbejdsministeriets begrundelse
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at arbejdsstedet i videst muligt omfang
skal indrettes forsvarligt, og arbejdsprocesser tilrettelægges således, at
risikoen for at blive ramt af faldende genstande eller støde hovedet mod
skarpe eller udragende konstruktioner kan undgås.
Det er imidlertid efter det oplyste formentlig ikke muligt at indrette
værkstedet og tilrettelægge arbejdsprocesserne, så risiko for hovedskade ved
at støde hovedet i eller imod skarpe genstande kan undgås, hvorfor det anses
for nødvendigt, at der anvendes hjelm i det i afgørelsen nævnte omfang.
P. M. V.
E. B.
Officielle noter
BEK nr 518 af 17/06/1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for
signalgivning
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indeklima i børnehave Retsinformation · 24. september 1997
- Ubekvemme arbejdsstillinger og ergonomiske forhold ved håndtering af bageplader og rensning heraf. Fysiske belastninger ved pladepudser Retsinformation · 24. september 1997
- Måling af blychromat i blodet Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på dispensationsansøgning om fravigelse af 3-timers-regel for brug af åndedrætsværn mrk. AIR-ACE på grund af lungebelastning og risiko for hudskader. Sidestilling med luftfors. åndedrætsværn Retsinformation · 24. september 1997
- Fare ved alene arbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Import af asbestholdige produkter til Danmark samt reparation og vedligeholdelse af asbestholdige emner Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Byrettens dom i sag om, hvorvidt arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende i forbindelse med arbejdsulykke, stadfæstes Domsdatabasen · 17. marts 2025
- Sikring af revisionsgrav Retsinformation · 27. februar 2008
- Sag om, hvorvidt arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for arbejdsulykke Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) EU-lovgivning · 30. november 1989
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 20. oktober 2005
- RÅDETS DIREKTIV 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. maj 2010