Spring til indhold

Retsinformation

Beskyttelse af vejarbejdere mod påkørsel

AFG nr 3185 af 08/03/1990AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskyttelse af vejarbejdere mod påkørsel

Angår: Klage over tilsynsrapport vedr. arbejde på Hobrovej.

Direktoratets afgørelse:

Arbejderne skal beskyttes mod påkørsel fra trafikken. Kredsens forbud

fastholdes.

Hjemmel:

Arbejdsmiljøloven, §§ 38, 42 og 77.

Henvisninger:

Tilsynsrapport af 7. september 1989.

Kommunens klageskrivelse af 12. september 1989 med supplerende notat af

13. september 1989.

Kredsens notat af 13. september 1989 vedr. møde samme dag. Kredsens

skrivelse modtaget i direktoratet den 30. september 1989.

Klagefrist:

4 uger.

Sagsfremstilling:

Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands amt afgav den 6. september 1989 påbud

med forbud mod at fortsætte arbejdet nævnte sted, indtil der var udarbejdet

en plan, der fuldt ud tilgodeser sikkerheden, og indtil afmærkningsmaterialet

er placeret i fuldt omfang.

Ifølge tilsynsrapporten af 7. september 1989 havde kredsen ved sit besøg

på arbejdsstedet konstateret, at afmærkningen og sikringen mod den kørende

trafik ikke var forsvarlig, idet der flere steder var huller i autoværnet på

op til 25-30 m, hvilket bevirkede, at de pågældende arbejdere var

ubeskyttede.

Det er iøvrigt oplyst til sagen, at arbejdsstedet var planlagt adskilt fra

kørebanen med kantafmærkningsplader (N42, jf. Vejdirektoratets vejregler)

nærmest kørebanen, herefter en zone på ca. 1 m til fodgængere m.v. og ind mod

arbejdsstedet sikring med spredte betonelementer.

Aalborg Kommune har herefter ved skrivelse af 12. september 1989 og

Læs alt

supplerende notat af 13. september 1989 til kredsen klaget over påbudet og

bedt om et møde til drøftelse af sagen.

I skrivelsen af 12. september 1989 anfører kommunen, at et enkelt hul i

autoværnet er 20,05 m, øvrige huller 8-14 m og alle mindre huller 0,3-1,0 m.

Det anføres videre, at en tæt sammenstilling af autoværnene vil medføre en

større omlægning af hele arbejdspladsen og vil give mange følgeproblemer i

form af større tidsforbrug, besværlig/farlig kørsel til og fra pladsen med

materialer samt større gener for beboerne.

Der henvises endelig til problemet med hensyn til vej- og

politimyndigheders adgangsveje og til manglende nærmere vejledning fra

kredsen om autoværnets ønskede udformning.

I notatet af 13. september 1989 refereres kredsens henvisning til, at

hastighedsbegrænsningen (50 km/t) meget ofte overskrides (op til ca. 100

km/t). I den forbindelse forudsætter kommunen, at vejreglerne er udarbejdet

på baggrund af, at der ved alle former for hastighedsbegrænsninger vil

forekomme overskridelser.

I notatet henvises endvidere til, at ifølge vejreglerne skal der opstilles

trafikværn, hvor arbejdsstedet er nærmere end 1 m fra kørebanen. I den

forbindelse oplyses det, at der parallelt med og ca. 1 m fra betonklodserne

er opsat kantafmærkningsplader (N42). Klodserne skal altså ikke fungere som

egentligt trafikværn.

I notatet konkluderes, at forbudet ikke har hjemmel i

arbejdsmiljølovgivningen.

Kreds Nordjyllands amt refererer i notat af 13. september 1989 et møde

samme dag med kommunen. I notatet præciseres det,

- at forbudet gælder indtil afmærkningen er retableret til det omfang, som

fandtes ved arbejdets start og som planlagt af fa. Tybo (d.v.s. med

betonelementerne i et ubrudt forløb).

Herefter vil der være tale om et påbud om en bedre sikring af

arbejdsstedet.

Det præciseres videre, at kredsens krav er:

1. Påkørselssikkert autoværn i arbejdsstedets fulde udstrækning eller

2. Etablering af en sikkerhedszone på mindst 1 meters bredde hvis

hastighedsbegrænsningen gøres effektiv. I sikkerhedszonen må der ikke

arbejdes, henlægges materialer eller foregå trafik. Zonen skal iøvrigt være

tæt afgrænset såvel mod kørebanen som mod arbejdsstedet, fx med

markeringspæle og guirlander.

Ifølge notatet blev der på mødet drøftet forskellige løsningsmodeller, og

kredsen gav tilsagn om bistand i nærmere aftalte tilfælde.

Herefter har kommunen med skrivelse af 28. september 1989 opretholdt

kommunens klage over for direktøren for Arbejdstilsynet.

I skrivelsen anføres bl.a.

- at der etableres en godkendt løsning,

- at sikringsbøjler, som indgår i løsningen, blev forudsat af kredsen,

- at sikringsbøjler ikke tidligere har været anvendt i Aalborg, og

- at en anden tilsvarende arbejdsplads ikke er ændret.

I skrivelsen konkluderes, at klagen omfatter

- at der stilles urimelige særkrav til Varmeforsyningens arbejdsplads,

- at arbejdet stoppes med et forbud, hvor et påbud ville have været

tilstrækkeligt, og

- at tilsynsrapporten er for »tynd« og ikke kan anvendes til

hurtig afhjælpning med relevante foranstaltninger.

Endelig spørges der i skrivelsen om sammenhængen mellem påbud og forbud.

Kredsen har i en skrivelse modtaget i direktoratet den 30. november 1989

supplerende oplyst, at Hobrovej efter kredsens opfattelse er en af de mest

befærdede veje i amtet. Den er indfaldsvej til Aalborg sydfra og er opbygget

med 4 vejbaner, 2 i hver retning, adskilt af en dobbelt afstribning. Den

tilladte hastighed er 70 km/t, men der køres normalt meget stærkere.

I kredsens skrivelse oplyses endvidere, at arbejdsstedet var anlagt i det

sydgående spor, hvor den ene vejbane var spærret af til arbejdsområde, og

hastigheden var begrænset til 50 km/t. I nordgående retning var der ikke

nogen særlig hastighedsbegrænsning (ud over den normalt gældende på 70 km/t)

eller anden form for advis.

Det oplyses endvidere, at det var uhensigtsmæssigt, at biler fra parceller

langs Hobrovej skulle køre ud gennem afspærringen og ind på den meget tæt

trafikerede kørebane.

Direktoratets afgørelse m.v.:

Det er på baggrund af beskrivelserne af de konkrete forhold, herunder især

kommunens skrivelse af 12. september 1989 og kredsens skrivelse modtaget i

direktoratet den 30. november 1989, jf. ovenfor, direktoratets opfattelse, at

den afspærring, der var opsat ved kredsens besøg den 6. september 1989, ikke

ydede tilstrækkelig beskyttelse mod påkørsel af arbejderne.

Det er derfor direktoratets afgørelse, at arbejderne skal beskyttes mod

påkørsel fra trafikken.

Direktoratet fastholder derved kredsens forbud under tilsvarende

forudsætninger og præciseringer som anført i kredsens notat af 13. september

1989, jf. ovenfor.

En tilstrækkelig beskyttelse vil kunne opnås ved at opsætte et

påkørselssikkert værn eller ved etablering af en sikkerhedszone, jf. kredsens

notat af 13. september 1989.

Afgørelsen har hjemmel i §§ 38, 42 og 77 i arbejdsmiljøloven.

Med hensyn til de generelle regler om afspærringers og værns opsætning og

udformning m.v. henvises til Vejdirektoratets vejregler og cirkulærerne

derom.

Generelt om påbud.

Påbud er omhandlet i arbejdsmiljøloven § 77. Påbud efter § 77, stk. 2 (som

i Arbejdstilsynets daglige praksis ofte kaldes forbud) gives, når

Arbejdstilsynet konkret skønner det nødvendigt fx straks at standse et

arbejde for at afværge en overhængende, betydelig fare, jf. bestemmelsens

ordlyd. Klage over et forbud vil således ikke have opsættende virkning, jf. §

81. I andre påbudssituationer, hvor der ikke er en overhængende, betydelig

fare, vil klage over påbudet ikke have opsættende virkning.

Manglende efterkommelse af påbud, herunder forbud, vil normalt medføre, at

der rejses retslig tiltale.

Med hensyn til sondringen mellem forbud og andre påbud i den konkrete sag

henvises til kredsens notat af 13. september, jf. ovenfor.

Klagevejledning m.v.

Direktoratets afgørelse kan inden for en frist af 4 uger fra modtagelsen

af denne skrivelse indbringes for arbejdsministeren, Laksegade 19, 1063

København K.

Der vedlægges en kopi til sikkerhedsorganisationen.

P.D.V.

Kaj Pedersen

/ Kurt N. Nielsen

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter