Spring til indhold

Retsinformation

At-cirkulæreskrivelse om Arbejdstilsynets kontrolfunktion (* 1) (* 2) (* 3)

Gældende CIS nr 3250 af 01/05/1988CirkulæreskrivelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

At-cirkulæreskrivelse om Arbejdstilsynets

kontrolfunktion (* 1) (* 2) (* 3)

I. Orientering.

1. Ny retningslinier

I denne At-cirkulæreskrivelse fastsættes ny retningslinier for kredsenes

afgivelse af påbud og indstilling om tiltalerejsning, se afsnit II,

Instruktion. Retningslinierne er resultatet af overvejelserne i direktoratet

og kredsene vedrørende kontrolfunktionens udøvelse.

Formålet med de ny retningslinier er at opnå størst mulig ensartethed og

konsekvens i kontrolfunktionens udøvelse og en stramning af praksis ved

indstilling om retslig tiltale.

Begrundelsen er dels hensynet til retssikkerhed og -enhed på området, dels

ønsket om at anvende påbud og tiltale på den mest effektive måde i indsatsen

for en forbedring af arbejdsmiljøet. Desuden betyder

forvaltningsprocesreformen ny krav til påbudsafgivelse.

2. Forholdet mellem vejledning og kontrol

Arbejdstilsynets opgave i forhold til den enkelte virksomhed er at vejlede

og kontrollere, jf. arbejdsmilhøloven § 72, nr. 1 og 6.

Det skal understreges

- at vejledning og kontrol ikke i loven er prioriteret i forhold til

hinanden

- at vejledning og kontrol ikke er alternative metoder eller redskaber

- at vejledning og kontrol skal indgå i tilsynsarbejdet uden at være i

konflikt med hinanden.

3. Ændringer i forhold til tidligere praksis

Det væsentligste i de ny retningslinier er

- at Arbejdstilsynets overordnede prioritering skal være styrende for

kontrolfunktionen

- at afgivelse af påbud begrænses til de tilfælde, hvor manglende

efterkommelse af lovgivningen har en sådan karakter, at Arbejdstilsynet vil

Læs alt

anvende de fornødne ressourcer til at gennemtvinge kravet om nødvendigt ved

indstilling om retslig tiltale

- at tilsynsrapporten opdeles i en påbudsblanket og en vejledningsblanket

- at der normalt kun afgives påbud een gang om samme forhold

- at der sker konsekvent opfølgning af de afgivne påbud, og at der ved

manglende efterkommelse af påbud indstilles til retslig tiltale

- at sanktionerne søges skærpet.

4. Påbud

4.1. Grundlag for påbud

Arbejdstilsynet kan give påbud om forhold, der strider mod loven,

bekendtgørelser eller afgørelser efter loven (administrativ praksis), jf.

arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

De fleste bestemmelser i loven og bekendtgørelserne har karakter af

generelle funktionskrav eller helt almindelige forsvarlighedsbestemmelser.

Påbud efter sådanne bestemmelser fastslår uoverensstemmelse med

lovgivningens krav og præciserer, hvad der i det enkelte tilfælde skal

ændres.

Et påbud kan desuden bestå i et forbud, fx et forbud mod, at personer

opholder sig i en farezone, at brugen af en maskine, redskab, stof eller

materiale eller arbejde i øvrigt fortsættes. Betingelsen er, at

Arbejdstilsynet skønner dette nødvendigt til afværgelse af en overhængende,

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf.

arbejdsmiljøloven § 77, stk. 2.

4.2 Påbud i forhold til forvaltningsprocesreformen

Som forvaltningsmæssig afgørelse er påbud omfattet af forvaltningsloven

(lov nr. 571 af 19/12-85). De skal derfor afgives i overensstemmelse med

dennes bestemmelser om

- partshøring (§§ 19-21)

- begrundelse m.v. (§§ 22-24) og

- klagevejledning (§ 25)

Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 572 af

19/12 1985) har Arbejdstilsynet pligt til at gøre notat om oplysninger

vedrørende faktiske omstændigheder, der er af betydning for påbudets

afgivelse, når sådanne oplysninger er givet mundtligt eller af anden grund

ikke fremgår af skriftligt materiale i sagen.

4.3 Påbudsblanket

For at klargøre, hvad der er påbud og hvad der er vejledning fra kredsen

til en virksomhed, indføres der to ny blanketter - en påbudsblanket og en

vejledningsblanket - til brug ved tilsynsbesøg.

Påbudsblanketten har fortrykt klagevejledning og oplysning om det

strafferetlige ansvar. Den er desuden forsynet med kopi til brug for

sikkerhedsorganisationen/ansatte samt blanket til brug for virksomhedens

tilbagemelding til kredsen.

5. Opfølgning af påbud og rejsning af tiltale

Med de ny retningslinier tilstræbes en konsekvent opfølgning af afgivne

påbud og tiltalerejsning, når påbud ikke efterkommes.

Der tilstræbes en ensartet praksis for rejsning af tiltale for

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, med skærpelse af sanktionerne på

en sådan måde, at de kommer i et rimeligt forhold til forseelsernes art og

grovhed og således, at overtrædelse ikke kan betale sig.

II. Instruktion.

1. Vejledning eller påbud

Kredsen skal, når den finder arbejdsmiljømæssige forhold, der bør ændres,

vurdere, om der skal reageres med påbud eller vejledning til virksomheden.

Påbud skal og må kun gives i de tilfælde, hvor kredsen - på baggrund af

Arbejdstilsynets overordnede prioritering og efter en vurdering af de

konkrete arbejdsmiljømæssige forhold - finder, at en tilsidesættelse af

påbudet skal medføre retslig tiltale.

2. Påbud

2.1 Afgivelse af påbud

Inden et påbud afgives, skal sagen være tilstrækkeligt oplyst.

Det sker fortrinsvis gennem den tilsynsførendes egne iagttagelser.

Derudover kan det - afhængig af forholdets karakter - være nødvendigt at få

sagen belyst gennem samtaler på virksomheden og undersøgelser, evt. ved

særligt sagkyndige.

Samtaler skal omfatte både arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Alle

oplysninger, der er væsentlige for påbudets afgivelse, skal foreligge

skriftligt i sagen. Der skal derfor gøres notat om egne iagttagelser,

målinger o.lign. samt mundtlige oplysninger, der indgår i grundlaget på

påbudet.

Indgår der i sagen væsentlige oplysninger, som det må antages, at

virksomheden eller andre, der har interesse i påbudet, ikke ved, at

Arbejdstilsynet har kendskab til, skal disse oplysninger forelægges de

pågældende til udtalelse, inden påbudet gives.

2.2 Påbudets indhold

Et påbud skal for at opfylde forvaltningslovens krav og være egnet som

bevismateriale i en eventuel tiltalesag indeholde følgende:

1. Beskrivelse af de faktiske omstændigheder: Der skal

i påbudet gives en beskrivelse af de faktiske forhold på stedet, der har

betydning for påbudet. Det skal sikres, at den indeholder oplysninger til

identifikation af det pågældende forhold (maskine, arbejdsproces, lokale

eller lign.) og angivelse af, hvori problemet består.

2. Arbejdstilsynets krav: Påbudet skal klart angive,

hvad der skal ændres ved det pågældende forhold.

Der gives funktionspåbud, medmindre bestemmelserne foreskriver en bestemt

metode.

Samtidig med et funktionspåbud skal der i nødvendigt omfang vejledes om,

hvorledes påbudet kan efterkommes for at opfylde Arbejdstilsynets krav.

Virksomheden kan vælge en anden løsning, blot denne er lige så forsvarlig.

Vejledningen kan gives i form af eksempler eller beskrivelse af metoder

eller henvisning til At-anvisning, At-meddelelse, der samtidig vedlægges,

eller evt. til andet materiale.

Der skal altid i selve påbudet gives oplysning om den vejledning, der er

givet.

3. Begrundelse:

Som hovedregel vil de under 1 og 2 nævnte oplysninger være en

fyldestgørende begrundelse for påbudet.

I visse tilfælde, som fx ved ny regler, kan det imidlertid være

nødvendigt, at påbudet - som et selvstændigt punkt - indeholder en nærmere

begrundelse for, at forholdene skal ændres.

4. Hjemmel for kravet

Påbudet skal indeholde en henvisning til de bestemmelser, der giver

hjemmel for påbudet.

Er forholdet fyldestgørende dækket af en bekendtgørelse, henvises til

denne og evt. særligt relevante bestemmelser heri og ellers til relevante

bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

Ved påbud om at lade særlige undersøgelser foretage henvises til

arbejdsmiljøloven § 21, evt. til særlige bestemmelser herom, som fx § 18 i

bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, der omfatter forholdet.

Ved forbud henvises til arbejdsmiljøloven § 77, stk. 2.

5. Efterkommelsesfrist

Et påbud skal altid indeholde en frist med angivelse af dato for, hvornår

påbudet senest skal være efterkommet.

Dette gælder dog ikke forbud. Det skal efterkommes straks.

En frist må hellere være for lang end for kort, idet der ved manglende

efterkommelse normalt reageres med retslig tiltale.

Før fristen fastsættes er det hensigtsmæssigt, at virksomhedens ledelse og

sikkerhedsorganisation/ansatte har haft lejlighed til at udtale sig om,

hvornår kravet kan gennemføres.

Fristen kan undtagelsesvis senere forlænges, hvis løsningen forsinkes,

uden at virksomheden er skyld heri.

En forlængelse skal altid gives skriftligt med begrundelse og

klagevejledning og vedlægges kopi til sikkerhedsorganisationen.

6. Tilbagemeldingsfrist

Et påbud skal indeholde krav om, at virksomheden skal melde tilbage til

kredsen om, hvorledes påbudet er efterkommet. Der gives normalt en frist for

tilbagemelding på 7 dage efter efterkommelsesfristen.

Ved forbud skal der kræves tilbagemelding straks.

Ved langvarige efterkommelsesfrister kan det være hensigtsmæssigt at kræve

en foreløbig tilbagemelding, hvori virksomheden skal redegøre for, hvorledes

den vil opfylde påbudet.

7. Klagevejledning

Et påbud skal indehold vejledning om klageadgangen efter arbejdsmiljøloven

§ 81.

Kredsen skal være opmærksom på, om forholdet er af en sådan karakter, at

evt. klage ikke bør have opsættende virkning. Det vil fx kunne være

tilfældet, hvor en opsættelse ganske ville forspilde formålet med påbudet.

Kredsen skal i så fald angive i påbudet, at den i tilfælde af klage

indstiller til direktoratet, at klage over påbudet fratages opsættende

virkning i medfør af § 81, stk. 3.

Et forbud skal altid angive, at klage ikke har opsættende virkning.

8. Oplysning om konsekvenser af manglende

efterkommelse.

Det skal i et påbud oplyses, at manglende efterkommelse vil kunne medføre,

at der rejses tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

2.3 Påbudets form

Påbud skal være skriftlige. De kan afgives på stedet eller sendes

efterfølgende. Forbud skal dog altid gives på stedet.

Afgives påbud på stedet, skal påbudsblanketten benyttes.

Ved brug af påbudsblanketten kan den individuelle klagevejledning og

oplysning om konsekvenser ved manglende efterkommelse undlades, da blanketten

har fortrykt tekst herom.

2.4 Adressat for påbud

Det skal angives i påbudet, hvem det retter sig til.

Er påbudsmodtageren en afdeling i en større virksomhed eller en

institution under en kommunal/statslig myndighed, skal påbudet stiles til

afdelingen/institutionen, og kopi sendes til virksomhedens øverste ledelse,

henholdsvis den kommunale/statslige myndighed.

2.5 Opfølgning af påbud

Opfølgning skal ske i umiddelbar tilknytning til tilbagemeldingsfristens

udløb.

Der skal derfor i kredsen etableres en administrativ rutine, der sikrer

opfølgning med henblik på at afgøre

- om tilbagemelding er sket og er fyldestgørende

- om der skal foretages kontrolbesøg.

Har virksomheden ikke tilbagemeldt, sendes en rykker med ganske kort frist

og oplysning om, at manglende tilbagemelding er en overtrædelse af

bekendtgørelsen om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Reagerer virksomheden ikke

herpå, skal der foretages kontrolbesøg senest 4 uger efter fristens udløb.

Tilbagemeldingen skal vurderes med henblik på at afgøre, om der er behov

for kontrolbesøg. Vejledende kan bl.a. være om tilbagemeldingen er uden

påtegning fra en repræsentant for de ansatte.

Kontrolbesøg foretages endvidere i de tilfælde, hvor der som led i en

særlig indsats er planlagt kontrolbesøg i form af stikprøvekontrol.

Herudover skal de tilsynsførende efter konkret skøn også stikprøvevis

kontrollere, om påbudene er efterkommet i overensstemmelse med

tilbagemeldingen.

Ved forbud og andre påbud, der skal efterkommes straks, skal

kontrolbesøget ske senest 1-2 dage efter.

Hvis virksomheden har klaget rettidigt over påbudet, må opfølgning afvente

klageinstansens afgørelse. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor klagen ikke

har opsættende virkning.

Hvis det ved et kontrolbesøg viser sig, at påbud ikke er efterkommet, skal

den tilsynsførende sikre sig dokumentation for forholdene på

kontroltidspunktet.

Sådan dokumentation kan bestå i notater om egne iagttagelser og

oplysninger fra samtaler på virksomheden samt i fotos, skitser, tegninger og

rapporter. Påbudet er udgangspunkt for hvilken dokumentation, der skal

tilvejebringes. Det er derfor vigtigt, at der allerede ved påbudets afgivelse

gennem notater m.v. er sikret et tilstrækkeligt grundlag herfor, jf. ovenfor,

II, pkt. 2.1 og 2.2.

3. Indstilling om retslig tiltale

3.1 Overtrædelser

Der indstilles til anklagemyndigheden om tiltalerejsning

1. i tilfælde hvor påbud ikke er efterkommet

2. i tilfælde hvor der konstateres en overtrædelse af

klare, velkendte regler eller praksis på et område, hvor der er en

dokumenteret risiko for tilskadekomst eller sundhedsskadelig påvirkning.

Dette gælder, uanset om der i det konkrete tilfælde er afgivet påbud, sket en

ulykke eller anden skade.

Forudsætningerne i øvrigt for at gennemføre en tiltale jf. 3.3, skal være

opfyldt.

Indstilling undlades kun i tilfælde, hvor særlige konkrete omstændigheder

taler herfor.

Ved særligt grove overtrædelser bør anklagemyndigheden gøres opmærksom på,

at forholdet eventuelt tillige berettiger anvendelsen af straffelovens

bestemmelser om forsætlig fareforvoldelse, samt forsætlig eller uagtsom

betydelig legemsskade eller manddrab (jf. straffeloven §§ 241, 249 eller

252).

3.2 Kompetence

Indstilling om retslig tiltale indgives til den stedlige anklagemyndighed

af kredsen. Sagerne om retslig tiltale behandles af kredsens jurist.

Dog skal tiltalespørgsmål på følgende sagsområder behandles i

direktoratet:

1. Bestemmelserne om køre- og hviletider i

landevejstranport

2. Ferieloven

3. Bestemmelserne om anmeldelse af arbejdsulykker og

forgiftningstilfælde

4. Sagsområder, der i øvrigt efter særlig instruks

behandles centralt, som fx reglerne om naturgasanlæg og genteknologi, samt

visse leverandørsager.

3.3 Forberedelse af indstillingen

Inden kredsen indgiver indstilling om tiltale, skal sagen være gennemgået

med henblik på at afgøre, om den er fornødent forberedt og oplyst til

gennemførelse af en tiltale.

Der skal herunder tages stilling til

- om det formelle grundlag er i orden

Det skal vurderes, om der er fornødent retsgrundlag for en tiltale,

herunder om et påbud har fornøden hjemmel og er korrekt udformet og afgivet.

- om der er fyldestgørende beviser og dokumentation i sagen

Det er afgørende, at den tilsynsførende ved kontrolbesøg forud for

tiltalerejsningen har sørget for at skaffe tilstrækkelig dokumentation for

forholdene på dette tidspunkt.

Der kan desuden i særlige tilfælde være grund til at overveje, om der er

behov for yderligere dokumentation, som fx særlige målinger,

ekspertudtalelser o.lign., til underbyggelse af kredsens krav.

- hvem tiltalen som rette ansvarlig bør rettes mod

Hvem der er strafansvarlig afgøres efter reglerne i arbejdsmiljølovens

kap. 4, Almindelige pligter, og kap. 15, Straf, samt eventuelle særlige

bestemmelser om pligter og ansvar i bekendtgørelser.

Strafansvar kan gøres gældende for overtrædelser, der er begået forsætligt

eller uagtsomt. Dog er arbejdsgiverens ansvar for visse dele af lovgivningen

objektivt, d.v.s. at han kan straffes for overtrædelse heraf, selv om der

ikke bevises at foreligge forsæt eller uagtsomhed hos ham.

Det er fortsat praksis, at tiltale mod en arbejdsleder kun bør indstilles

i tilfælde, hvor denne har handlet selvstændigt og forsætligt eller groft

uforsvarligt inden for sit arbejdsområde.

Mod andre ansatte bør tiltale kun rejses, når den pågældende har handlet

selvstændigt og forsætligt eller groft uforsvarligt inden for sit

arbejdsområde og under forudsætning af, at pågældende har haft en reel

mulighed for at handle forsvarligt.

Normalt skal der kun rejses tiltale mod en arbejdsleder eller anden ansat

i forening med tiltale mod arbejdsgiveren.

Der skal normalt ikke rejses tiltale mod en ansvarlig, der er kommet til

skade, eller har forårsaget skade på nært pårørende.

- hvilke sanktioner der findes relevante.

Ved overvejelse af sanktionsmulighederne skal følgende lægges til grund:

1. Frihedsstraf

Der indstilles kun til hæftestraf over for arbejdsgiveren eller en person,

der har en lignende selvstændig stilling, og hvor der er tale om grovere

eller gentagne overtrædelser.

2. Bødestraf

Udgangspunktet er, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde

arbejdsmiljølovgivningen.

Bødeforslaget fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed og farlighed - hvor

stor en risiko - samt virksomhedens økonomiske formåen.

Det tilstræbes, at bøden får en ensartet virkning i forhold til

virsomheder, der har begået samme lovovertrædelse:

Udgangspunktet bør være bødeforslag mellem 10.000,- kr. og 100.000,- kr.

Afhængig af en konkret vurdering kan bødeforslag reguleres opad og efter

omstændighederne nedad.

Er sagen af principiel karakter eller kompliceret, fastsættes

bødepåstanden i samarbejde med anklagemyndigheden.

Samtidig skal virksomhedens eventuelle besparelse indregnes i

bødeforslagets størrelse. Besparelser opgøres efter en konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde, og beregningen medsendes tiltaleindstillingen som

særskilt bilag.

3. Tvangsbøder

Ved manglende efterkommelse af påbud skal der normalt altid indstilles, at

der nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. De

kan blive pådømt, såfremt påbudet på domsforhandlingstidspunktet endnu ikke

er efterkommet. Til konstatering heraf skal der foretages et kontrolbesøg

umiddelbart før det første retsmøde.

4. Konfiskation

Såfremt der kan dokumenteres en besparelse/fortjeneste af væsentlig

økonomisk betydning, bør der indstilles, at der nedlægges påstand om, at

besparelsen/fortjenesten inddrages til fordel for statskassen, jf.

straffelovens § 75.

I sådanne tilfælde skal der foretages beregninger, der bevismæssigt kan

klare en kritisk revision under retssagen.

3.4 Forelæggelse for direktoratet

Inden der gives indstilling til anklagemyndigheden skal der ske

forelæggelse for direktoratet, hvis der i sagen er

- indstilling om hæftestraf, eller

- tvivl om tiltale skal indstilles, herunder tvivl om tiltalens indhold

eller bødens størrelse.

3.5 Indstillingen

Indstillingen skal indeholde en angivelse af de relevante

straffebestemmelser og de materielle bestemmelser, der er overtrådt, beskrive

gerningsindholdet og henføre de konkrete forhold hertil.

Der skal gives en beskrivelse af de konkrete forhold med forklaring på,

hvori faren består generelt og konkret, suppleret med fornøden dokumentation.

I indstillingen gives et begrundet forslag til sagens afgørelse.

Der medsendes relevant domspraksis. Der lægges særlig vægt på

landsretsafgørelser.

Der medsendes relevant bilagsmateriale, der underbygger sagens påstand,

ligesom den tilsynsførendes beskrivelser og fotos er særdeles relevante.

Samtidig med tiltaleindstillingen underrettes den/de pågældende om, at

Arbejdstilsynet har anmodet anklagemyndigheden om at rejse tiltale for

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Vedrører sagen en arbejdsulykke, bør tilskadekomne/efterladte underrettes

med opfordring til at opgøre sit eventuelle erstatningskrav og sende kravet

til anklagemyndigheden, da kravet evt. kan medtages under straffesagen. Hvis

tilskadekomne/efterladte gives en sådan underretning, orienteres

anklagemyndigheden herom.

Indstillingen til anklagemyndigheden skal normalt afsendes inden 4 uger

efter kontrolbesøget.

Kopi af tiltaleindstillingen og senere kopi af dommen sendes til

direktoratet.

3.6 Domsforhandling

Kredsen skal drøfte sagen løbende med anklagemyndigheden og være til

rådighed som »bisidder« for anklagemyndigheden under retsmøder.

3.7 Anke af domme

Hvis en dom resulterer i en mindre straf end påstået eller i frifindelse,

skal det overvejes, om sagen skal ankes.

Det skal herunder bl.a. tages i betragtning, om sagen er af principiel

betydning, om en straf er fastsat væsentlig lavere end påstanden uden

begrundelse, om sagen er afgjort ud fra nogle særlige, konkrete

betragtninger, om den har vist sig at være dårligt oplyst eller væsentligt

har ændret karakter under domsforhandlingen.

Dommen og dens præmisser gennemgås nøje, før der træffes beslutning om

indstilling af anke, og sagen drøftes herunder med anklageren, direktoratet

og statsadvokaturen.

Ankeindstillingen udarbejdes normalt af kredsen efter samråd med

direktoratet. Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen.

Anke til Højesteret vil sjældent forekomme.

Principielle sager kan dog søges prøvet af Højesteret, hvis der er behov

for, at udmålingsprincipperne og retsanvendelsesprincipperne fastlægges af

Højesteret.

Sådanne sager forelægges for Rigsadvokaten af direktoratet, normalt efter

indstilling fra kredsen.

Direktoratet udfærdiger ankeindstillingen. Ankefristen er 14 dage, og der

skal indhentes tredieinstansbevilling fra Justitsministeriet.

3.8 Kontrol med dommes efterlevelse

Når en virksomhed er blevet dømt, og dommen har fået retsvirkning, skal

kredsen følge den op med et kontrolbesøg.

Efterlever virksomheden ikke dommen, gives indstilling om ny tiltale og

forhøjet straf.

Er virksomheden idømt tvangsbøder, skal den aflægges et kontrolbesøg

umiddelbart efter udløbet af den af retten fastsatte frist for at konstatere,

om de krævede foranstaltninger er gennemført. Såfremt dette ikke er

tilfældet, anmodes politimesteren om at tage skridt til inddrivelse af de

forfaldne tvangsbøder.

III. Ikrafttræden.

Straks.

1. maj 1988

Erik Andersen

Lignende dokumenter