Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S ikke hindringer for registrering af varemærket TRIGON.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S ikke
hindringer for registrering af varemærket TRIGON.
År 1993, den 23. december afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 40/92: Klage fra
Trigon Industries Limited,
New Zealand,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 28. juli 1992 af varemærkeansøgning
nr. VA 0374 1990.
Den 16. januar 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af
varemærket TRIGON (ordmærke) for nærmere angivne varer i klasse 16.
I skrivelse af 13. december 1990 udtalte Patentdirektoratet følgende:
»Da betegnelsen TRIGON udgør den væsentligste del af navnet på de
under nr. 182.072 og 18.895 registrerede aktieselskaber, nemlig
Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S, vil mærket kun kunne
registreres, såfremt samtykke hertil fremskaffes fra disse
aktieselskaber«
Klageren skrev i denne anledning den 28. juni 1991 følgende:
»Direktoratet har fremdraget Aktieselskabet TRIGON & TRIGON
Holding A/S og krævet samtykke fra disse selskaber til registrering af mærket
TRIGON .
I denne forbindelse henviser vi til en dom af 13. november 1990 fra Østre
Landsret vedr. firmaet Maskinfabrikken Neotek, Ringsted APS mod Neotek ApS.
Det hedder bl.a.:
Læs alt
»Uanset at navnet Neotek ApS, der var benyttet siden 1988, var
identisk med det væsentligste led af navnet Maskinfabrikken Neotek, Ringsted
ApS, fandtes virksomhederne at virke indenfor forskellige brancher og at være
så forskelligartede med hensyn til produkter, kundekreds og markedsføring, at
der ikke var grundlag for at antage at selskabsnavnene var egnede til
forveksling«.
Det fremgår af Kraks Vejviser, »Hvem leverer hvad«, at TRIGON
A/S er en virksomhed indenfor »industribyggeri, institutions- og
skolebyggeri, kloakarbejde, vejarbejde«.
Anmeldernes mærke TRIGON omfatter varer i klasse 16.
Der er således i forbindelse med denne ansøgning tale om så forskellige
brancher m.h.t. produkter, kundekreds og markedsføring, at der ikke er
grundlag for at antage, at selskabsnavnet TRIGON er egnet til
forveksling med ansøgermærket'.
Den 8. april 1992 fastholdt direktoratet, at det ansøgte varemærke TRIGON
kun ville kunne registreres, hvis samtykke hertil blev fremskaffet fra
Aktieselskaberne TRIGON og TRIGON HOLDING A/S. Direktoratet bemærkede
endvidere:
»....Dommen drejer sig om to selskabsnavne overfor hinanden, mens det
her foreliggende tilfælde drejer sig om et varemærke overfor et selskabsnavn.
Det er endvidere helt i overensstemmelse med Direktoratets praksis, at
modholde aktieselskaber uden brancheangivelser, på varemærker i alle klasser,
uanset om det eventuelt bliver oplyst, at disse ikke for tiden opererer inden
for samme branche«.
Den 2. juli 1992 udbad klager sig et afslag i sagen, idet man agtede at
indbringe afgørelsen for Ankenævnet, og Direktoratet afslog den 28. juli 1992
ansøgningen i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. september 1992 indbragt
for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, og
at ansøgningen hjemvises til videre behandling i Patentdirektoratet.
I skrivelse af 28. december 1992 har klager til støtte for anmodningen
bl.a. anført følgende:
»....Til brug for Patentankenævnets behandling af sagen skal vi
indledningsvis supplere det indsendte materiale med hardcopies fra Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens database), hvoraf det fremgår, at de af selskaberne
fastsatte formålsparagraffer er som følger: Aktieselskabet Trigon's formål er
»at drive entreprenør- og byggerivirksomhed samt anden dermed efter
bestyrelsens skøn beslægtet virksomhed« og Trigon Holding A/S's formål
er »at eje fast ejendom og aktier i AKTIESELSKABET TRIGON og andre
tilknyttede selskaber samt at placere øvrig anlægsformue i værdipapirer med
henblik på at opnå det bedst mulige afkast«.
Det må således anses for givet, at der ikke er kollision mellem de af
varemærkeansøgningen omfattede varer og det virksomhedsområde og de angivne
formål, der oplyses for de modholdte selskaber.
I Varemærkelovens § 14, nr. 4 bestemmes at udelukket fra registrering er
varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan
opfattes som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst. Denne
lovbestemmelse modsvares af Aktieselskabslovens § 153 stk. 2, hvorefter
aktieselskabers navne tydeligt skal adskille sig fra hinanden og fra
anpartsselskabers navne. Der må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn
på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke
tilkommer selskabet eller noget, som kan forveksles hermed.
I bemærkningen til Varemærkelovens § 14, nr. 4 henvises der dels til den
tidligere Varemærkelovs § 14 stk. 1 nr. 4 og dels til
harmoniseringsdirektivet artikel 4 stk. 4 litra c.
I følge Rigmor Carlsens Varemærker - Registreringspraksis, p. 65 anføres
det om praksis i henhold til den tidligere lovs § 14 stk. 1 nr. 4: »når
der i øvrigt skal tages stilling til i hvilken udstrækning firmaet skal
modholdes overfor anmeldte varemærker er det praktisk at sondre mellem, om
firmaet er ubegrænset eller forsynet med en brancheangivelse«
(understregningen er foretaget af undertegnede).
»Hvis det anmeldte mærke er identisk med firmadominanten i et firma
uden brancheangivelse bliver firmaet modholdt, og der kræves samtykke for at
registrering kan finde sted. Denne praksis stemmer med U 1931.206 (FEDUCIA)
og U 1938.1029 (BENKO/BENCO). Det registrerede firma anses da at have eneret
til firmadominanten«
Denne praksis følges stadig af Patentdirektoratet, omend
Patentdirektoratet i enkelte tilfælde har afviget herfra.
Vi henviser til, at registrering af varemærket TimeSaver (figur),
VR 01.381 1992 (bilag 8) er opnået på trods af, at Patentdirektoratet havde
fremdraget selskabet reg.nr. 57710 Time Saver International ApS med
tilhørende binavne som hindring for varemærkets registrering. Ansøger
fremsendte hardcopy fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database (bilag 9)
hvoraf fremgik, at selskabets aktiviteter i følge formålsparagraffen var
begrænset til »udførelse af aktivitet der er tidsbesparende for
erhvervslivet. Det drejer sig primært om at fungere som værtdatabase for
firmaer og deres produkter og sekundært at udføre firmaanalyser og
edb-tjenester« Ansøger henviste endvidere til, at det modholdte selskab
havde opnået varemærkeregistrering af TimeSaver (figurmærke) under VR
06.152 1990 for serviceydelser i klasserne 35, 38 og 42.
Varemærkeregistreringen var altså begrænset på samme måde som det
aktivitetsområde selskabet havde anmeldt over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Vi henviser endvidere til bemærkningerne hos Kobbernagel Konkurrencens
Retlige Regulering, bind 2, side 187, hvor det anføres: »Den ledende dom
er UfR 1931-206 SH, hvorved varemærket FIDUCIA blev udslettet af
registret under hensyn til det tidligere registrerede firmanavn
Aktieselskabet Fabriken Fiducia, og det uagtet de to mærker vedrører helt
forskellige varearter. Den grundsætning, der kan udledes af denne dom, følges
vistnok i princippet stadig af varemærkedirektoratet, således at et anmeldt
varemærke, der er identisk med en andens konstruerede firmanavn som regel vil
blive afslået, selv om der ikke er nogen vareartslighed«. Ikke desto
mindre er det hans opfattelse, som det hedder i samme p. 191, at der for
varemærker gennem en omfattende registrering opnås en beskyttelse langt ud
over brugsområdet. »For firmanavne er dette vanskeligere, idet en
registrering uden brancheangivelse ikke giver generel beskyttelse. Derimod
kan en sådan opnås ved at lade et personnavn indgå i firmanavnet. Grænserne
synes dog mere flydende ved firmanavne end ved varemærker, navnlig fordi
registreringen af varemærker som regel kræver en specificeret
varefortegnelse. Bortset fra de to domme fra 30'erne FIDUCIA og
BENKO er der ingen holdepunkter for, at firmanavne nyder videre
beskyttelse end varemærker, og disse domme må utvivlsomt anses for tilsidesat
ved senere praksis«.
Direktoratets praksis er modificeret således, at »firmaer der
indeholder en branchebegrænsning kun modholdes i den udstrækning, der er
sammenfald med de varearter, varemærkeanmeldelsen omfatter, og den
brancheangivelse, der indgår i firmaet.
Udtrykket »branche« må dog ikke tages for snævert, og den
bedømmelse, der foretages af vareartsligheden mellem to varemærker, kan ikke
umiddelbart lægges til grund', således som det fremgår af Rigmor Carlsens
side 65.
Der er således for en varemærkeansøger en afgørende forskel i hans
muligheder for at opnå varemærkeregistrering, idet disse afhænger af, om et
eksistrerende identisk eller næsten identisk selskabsnavn har tilkendegivet
sit virksomhedsområde som del af selskabsnavnet, eller om dette er gjort
alene i formålsparagraffen. I det først nævnte tilfælde ville klageren end
ikke have fået modholdt f.eks. Aktieselskabet Trigon-Bygge- og
Anlægsentreprenører. Når virksomhedsområdet fremgår af formålsparagraffen, er
klageren i henhold til Direktoratets praksis henvist til at være afhængig af
at opnå samtykke fra selskabet. Kan dette ikke opnås er klageren udelukket
fra at stifte sin varemærkeret ved registrering. Den samme hindring
foreligger ikke ved stiftelse af varemærkeretten i kraft af brug, idet
domspraksis viser, at der tillægges konkurrencerelationen vægt, hvorfor
Aktieselskabet Trigon eller Trigon Holding A/S ikke ville kunne hindre brug
af varemærket TRIGON for de overfor nævnte varer i klasse 16. Der
vedlægges en oversigt over domstolsafgørelser fra Niels Thomsen Kommenterede
4. udgave af Aktieselskabslov til illustration heraf.
At Direktoratet i sin afgørelse ikke har taget hensyn til, at de modholdte
selskaber selv har præciseret deres virksomhedsområde gennem deres
formålsparagraf kan medføre utilsigtede muligheder for at omgå
Varemærkelovens regler. Således vil Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding
A/S alene i kraft af deres selskabsnavne kunne forbeholde sig retten til at
registrere TRIGON som varemærke i samtlige klasser på en nem og billig
måde, så længe selskabsnavnet, evt. som binavn, er registreret. Denne
mulighed er i modstrid med, at en indehaver af et registreret varemærke alene
kan »reservere« sit varemærke i 5 år, idet registreringen kan
kræves ophævet, såfremt mærket ikke har været brug i 5 år, jvf.
Varemærkelovens § 25 og § 28.
I følge Aktieselskabslovens § 4 stk. 1 nr. 3 skal vedtægterne indeholde
bestemmelse om selskabets formål. Da et aktieselskab endvidere i medfør af §
1 skal være erhvervsdrivende, må formål kunne karakteriseres udover begrebet
erhvervsvirksomhed. Med den nuværende formulering af aktieselskabsloven giver
dette alligevel mulighed for meget brede formuleringer af formålsparagraffer
således som »handel og anden dermed i forbindelse stående
virksomhed«. Har selskabet imidlertid formuleret sin formålsparagraf,
således at der er mulighed for at foretage en vurdering af, om virksomhedens
aktivitetsområde kolliderer med en varemærkeansøgnings varefortegnelse, kan
Patentdirektoratet i sin registreringspraksis tage hensyn til det
registrerede formål.
At en virksomhed til enhver tid kan ændre sit formål udover det allerede
registrerede kan ikke ændre dette synspunkt, idet en evt. udvidelse af
formålet må ske med respekt for mellemkommende rettigheder.
Direktoratets praksis begrundes af Rigmor Carlsen med, at aktieselskaber
og anpartsselskaber registreres landsdækkende, hvilket er i modsætning til
personlige firmaer, hvorfor modhold af de sidstnævnte kan frafaldes, hvis det
kan dokumenteres, at der ikke er fare for kollision mellem firmaets
virsomhedsområde og varefortegnelsen.
Endvidere begrundes praksis med, at det »påses af
Aktieselskabsregistret, at der bliver tilføjet en branchebegrænsning, hvis
der i forvejen eksisterer et firma med samme firmadominant eller ordet er
registreret som varemærke« (Rigmor Carlsens side 65).
Imidlertid ophørte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for ca. 7 år siden med
at foretage undersøgelser af ansøgte selskabsnavne i forhold til registrerede
varemærker. Denne praksisændring kan ikke antages at have medført nogen
realitetsændring, og det må stadig antages, at beskyttelsen af
selskabsnavnene sker med respekt for tidligere varemærkerettigheder.
At det således ikke længere er umiddelbart nødvendigt, at der enten
fremskaffes samtykke fra varemærkeindehavere eller indsættes en
ikke-kolliderende branchebegrænsning for at løse en konflikt mellem et
selskabsnavn og et ældre varemærke, betyder ikke, at der kan bortses fra en
vurdering af kollisionen mellem en varemærkeansøgnings varefortegnelse og en
virksomheds virksomhedsområde ved afgørelsen af om selskabsnavne uden
branchebegrænsning i selve navnet, skal udgøre hindringer for registrering af
identiske eller næsten identiske varemærker. Til vurdering af det sidstnævnte
udgør virksomhedens formålsparagraf et brugbart redskab i
varemærkeregistreringssituationen.
Det erkendes, at en virksomheds formålsparagraf som ovenfor nævnt kan være
bredt formuleret, således at der ikke er grundlag for at foretage en endelig
vurdering af kollision mellem varemærkeansøgningens varefortegnelse og
selskabets virksomhedsområde, men denne situation kan med den nuværende
aktie- og anpartslovgivning ikke finde anden løsning. Anderledes forholder
det sig som nævnt, når virksomhedens formålsparagraf rent faktisk giver
mulighed for at foretage den nævnte kollisionsvurdering.
Når det i denne sag derfor umiddelbart fremgår af de modholdte selskabers
formålsparagraf, at der ikke foreligger kollision med varefortegnelsen til
TRIGON , kan selskabsnavnene Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding
A/S ikke udgøre en hindring for registrering af varemærket TRIGON ,
som derfor bør registreres med efterfølgende offentliggørelse til følge bl.a.
med henblik på, at indehavere af ældre rettigheder kan nedlægge indsigelse og
herunder dokumentere deres bedre ret evt. etableret i kraft af brug.
Varemærkelovens § 14 nr. 4 henviser i sin kommentar som ovenfor tidligere
nævnt til harmoniseringsdirektivet af 21. december 1988 artikel 4 nr. 4 litra
c, hvorefter »et varemærke ligeledes udelukkes fra registrering eller,
hvis det er registreret, kan erklæres ugyldigt i det omfang: c) der kan
nedlægges forbud mod brug af mærket på grundlag af en anden ældre
rettighed«.
At det tidligere registrerede selskabsnavn kan hindre en
varemærkeregistrering, hvis den tidligere ret kan forbyde brugen af mærket,
er i overensstemmelse med domspraksis, hvor konkurrencerelationen tillægges
vægt. Det er også i overensstemmelse med Direktoratets praksis for så vidt
angår varemærker og registrerede selskabsnavne med en branchebegrænsning. Det
vil endvidere være i overensstemmelse hermed at frafalde henvisningen til
selskabsnavnene Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S, idet disse
formelt og faktisk har begrænset deres virksomhedsområde, og dette kolliderer
ikke med varefortegnelsen til det under VA 374/90 ansøgte varemærke
TRIGON ».
I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 6. maj 1993
afgivet følgende udtalelse:
»....Ifølge varemærkelovens § 14, nr. 4 er et varemærke uegnet til
registrering, hvis det uhjelmet består af eller indeholder en bestanddel, der
kan opfattes som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.
Tilsvarende skal ifølge Aktieselskabslovens § 153, stk. 2 aktieselskabers
navne tydeligt adskille sig fra hinanden og fra anpartsselskabers navne, og i
navnet må ikke optages bl.a. varemærker (eller noget, der kan forveksles
hermed), hvis dette ikke tilkommer selskabet.
Af Niels Thomsens »A/S«-loven med kommentarer, 4. udgave P. 471
fremgår følgende:
»Et navn, varemærke m.v. er som regel beskyttet inden for egen eller
beslægtet branche eller varegruppe. Beskyttelsen kan dog udvides efter
betegnelsens særpræg og indarbejdelse. For at have adskillende virkning over
for modhold skal branche- eller vareoplysning optages i selve navnet«.
Det er direktoratets praksis at modholde aktieselskaber, der ikke har en
brancheangivelse i sit navn på varemærker, der er identiske eller næsten
identiske med den dominerende del af selskabsnavnet, hvad enten det er et
selskabs hovednavn eller binavn. Selskaber modholdes uanset om det er oplyst,
at disse for tiden driver virksomhed indenfor et andet område end det,
varemærket er ansøgt for, idet selskaberne senere kan ændre
virksomhedsområde. Hvis der forud for selskabsregistreringen er optaget et
eller flere varemærker, der består af firmadominanten i varemærkeregistret
modholdes selskabet dog ikke. Når selskabet i sit navn har optaget en
brancheangivelse modholdes selskabet kun, såfremt der er sammenfald mellem
denne branche og de varer og/eller tjenesteydelser, som er omfattet af
varemærkeansøgningen.
Ansøger har i sit brev af 28 dec 1992 til Patentankenævnet henvist til
registreringen VR 1381 1992 TIME SAVER, figurmærke. Det skal oplyses, at det
ikke var i overensstemmelse med den beskrevne praksis, at modholdet af
selskabet Time Saver International ApS blev frafaldet.
Afgørelsen i nærværende ansøgning er således helt i overensstemmelse med
direktoratets hidtidige praksis og afslaget må derfor anses for givet med
rette.
Det skal bemærkes, at direktoratet siden 1971 har ført den praksis, at
hvis det kan godtgøres, at der ikke er fare for kollision mellem et
personligt firmas virksomhedsområde og varemærkeansøgningens varefortegnelse,
kan der ses bort fra firmanavnet uanset at der ikke er optaget en
brancheangivelse i dette. Dette er beskrevet i Registreringspraksis Rigmor
Carlsen p. 65. For denne praksis taler, at personlige firmaer ofte er
registreret, uden at der er foretaget nogen undersøgelse af, om der på
tidspunktet for firmaanmeldelsen fandtes registrerede varemærker, der burde
være til hinder for firmaets registrering, og at en firmaregistrerings
virkning ifølge firmaloven er begrænset til den eller de kommuner, hvor
hovedkontoret og dets mulige filialer findes. Det kan således tænkes, at der
findes flere ubegrænsede firmaer med samme firmadominant.
Som tidligere nævnt er afgørelsen i nærværende varemærkeansøgning helt i
overensstemmelse med direktoratets hidtidige praksis. Når henses til at et
selskabsnavn kan betragtes som et naturligt varemærke finder direktoratet, at
det i tilfælde som i nærværende situation, hvor det modholdte selskab ifølge
sit registrerede klart afgrænsede formål og sit faktiske virke driver
virksomhed inden for et område, der ligger langt fra det område, som
varemærkeansøgningen dækker, vil være i overensstemmelse med almindelig
varemærkeretlige forvekslingsprincipper, om der blev åbnet mulighed for, at
et varemærke kan registreres'.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde 18. november 1993.
For klageren mødte cand.jur. Jytte Targas, der procederede sagen under
henvisning til de skriftlige indlæg og under påberåbelse af Direktoratets
skrivelse af 6. maj 1993.
Ankenævnet skal udtale:
Spørgsmålet om vareartslighed eller branchekategori kan indgå i
vurderingen af forvekslingsrisikoen i et tilfælde, hvor et registreret klart
begrænset formål og den faktiske virksomhed foreligger oplyst vedrørende et
modholdt selskabsnavn.
Under henvisning til Direktoratets skrivelse af 6. maj 1993
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- AN 2007 00021 - VR 1995 05152 CLORIUS<w> - Indarbejdelse - Administrativ ophævelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. juni 2008
- AN 2013 00025 – VR 2011 02450 WHITE CROSS INTERNATIONAL <fig> - Indsigelse – Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2015
- AN 2016 00009 – VR 2013 02310 PSA <fig> - Indsigelse - Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. november 2016
- AN 2016 00010 – VR 2009 03235 JUNO <w> - Adm. Ophævelse – Ophavsretligt beskyttet værk Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2017
- AN 2016 00011 – VR 1994 02840 JUNO <fig> - Adm. Ophævelse – Ophavsretligt beskyttet værk Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2017
- AN 2002 00078 - VR 1999 01290 - HORNUNG & MØLLER <fig> - Administrativ ophævelse - Vildledende - Ibrugtagen ret og vedvarende brug. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. december 2003
Lignende dokumenter
- Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT Retsinformation · 24. september 1997
- To varemærker, begge forestillende et stiliseret træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem to varemærker på næringsmiddelområdet. Retsinformation · 24. september 1997
- 'CORONAS' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997