Spring til indhold

Retsinformation

Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S ikke hindringer for registrering af varemærket TRIGON.

KEN nr 60557 af 23/12/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S ikke

hindringer for registrering af varemærket TRIGON.

År 1993, den 23. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 40/92: Klage fra

Trigon Industries Limited,

New Zealand,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 28. juli 1992 af varemærkeansøgning

nr. VA 0374 1990.

Den 16. januar 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket TRIGON (ordmærke) for nærmere angivne varer i klasse 16.

I skrivelse af 13. december 1990 udtalte Patentdirektoratet følgende:

»Da betegnelsen TRIGON udgør den væsentligste del af navnet på de

under nr. 182.072 og 18.895 registrerede aktieselskaber, nemlig

Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S, vil mærket kun kunne

registreres, såfremt samtykke hertil fremskaffes fra disse

aktieselskaber«

Klageren skrev i denne anledning den 28. juni 1991 følgende:

»Direktoratet har fremdraget Aktieselskabet TRIGON & TRIGON

Holding A/S og krævet samtykke fra disse selskaber til registrering af mærket

TRIGON .

I denne forbindelse henviser vi til en dom af 13. november 1990 fra Østre

Landsret vedr. firmaet Maskinfabrikken Neotek, Ringsted APS mod Neotek ApS.

Det hedder bl.a.:

Læs alt

»Uanset at navnet Neotek ApS, der var benyttet siden 1988, var

identisk med det væsentligste led af navnet Maskinfabrikken Neotek, Ringsted

ApS, fandtes virksomhederne at virke indenfor forskellige brancher og at være

så forskelligartede med hensyn til produkter, kundekreds og markedsføring, at

der ikke var grundlag for at antage at selskabsnavnene var egnede til

forveksling«.

Det fremgår af Kraks Vejviser, »Hvem leverer hvad«, at TRIGON

A/S er en virksomhed indenfor »industribyggeri, institutions- og

skolebyggeri, kloakarbejde, vejarbejde«.

Anmeldernes mærke TRIGON omfatter varer i klasse 16.

Der er således i forbindelse med denne ansøgning tale om så forskellige

brancher m.h.t. produkter, kundekreds og markedsføring, at der ikke er

grundlag for at antage, at selskabsnavnet TRIGON er egnet til

forveksling med ansøgermærket'.

Den 8. april 1992 fastholdt direktoratet, at det ansøgte varemærke TRIGON

kun ville kunne registreres, hvis samtykke hertil blev fremskaffet fra

Aktieselskaberne TRIGON og TRIGON HOLDING A/S. Direktoratet bemærkede

endvidere:

»....Dommen drejer sig om to selskabsnavne overfor hinanden, mens det

her foreliggende tilfælde drejer sig om et varemærke overfor et selskabsnavn.

Det er endvidere helt i overensstemmelse med Direktoratets praksis, at

modholde aktieselskaber uden brancheangivelser, på varemærker i alle klasser,

uanset om det eventuelt bliver oplyst, at disse ikke for tiden opererer inden

for samme branche«.

Den 2. juli 1992 udbad klager sig et afslag i sagen, idet man agtede at

indbringe afgørelsen for Ankenævnet, og Direktoratet afslog den 28. juli 1992

ansøgningen i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. september 1992 indbragt

for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, og

at ansøgningen hjemvises til videre behandling i Patentdirektoratet.

I skrivelse af 28. december 1992 har klager til støtte for anmodningen

bl.a. anført følgende:

»....Til brug for Patentankenævnets behandling af sagen skal vi

indledningsvis supplere det indsendte materiale med hardcopies fra Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens database), hvoraf det fremgår, at de af selskaberne

fastsatte formålsparagraffer er som følger: Aktieselskabet Trigon's formål er

»at drive entreprenør- og byggerivirksomhed samt anden dermed efter

bestyrelsens skøn beslægtet virksomhed« og Trigon Holding A/S's formål

er »at eje fast ejendom og aktier i AKTIESELSKABET TRIGON og andre

tilknyttede selskaber samt at placere øvrig anlægsformue i værdipapirer med

henblik på at opnå det bedst mulige afkast«.

Det må således anses for givet, at der ikke er kollision mellem de af

varemærkeansøgningen omfattede varer og det virksomhedsområde og de angivne

formål, der oplyses for de modholdte selskaber.

I Varemærkelovens § 14, nr. 4 bestemmes at udelukket fra registrering er

varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan

opfattes som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst. Denne

lovbestemmelse modsvares af Aktieselskabslovens § 153 stk. 2, hvorefter

aktieselskabers navne tydeligt skal adskille sig fra hinanden og fra

anpartsselskabers navne. Der må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn

på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke

tilkommer selskabet eller noget, som kan forveksles hermed.

I bemærkningen til Varemærkelovens § 14, nr. 4 henvises der dels til den

tidligere Varemærkelovs § 14 stk. 1 nr. 4 og dels til

harmoniseringsdirektivet artikel 4 stk. 4 litra c.

I følge Rigmor Carlsens Varemærker - Registreringspraksis, p. 65 anføres

det om praksis i henhold til den tidligere lovs § 14 stk. 1 nr. 4: »når

der i øvrigt skal tages stilling til i hvilken udstrækning firmaet skal

modholdes overfor anmeldte varemærker er det praktisk at sondre mellem, om

firmaet er ubegrænset eller forsynet med en brancheangivelse«

(understregningen er foretaget af undertegnede).

»Hvis det anmeldte mærke er identisk med firmadominanten i et firma

uden brancheangivelse bliver firmaet modholdt, og der kræves samtykke for at

registrering kan finde sted. Denne praksis stemmer med U 1931.206 (FEDUCIA)

og U 1938.1029 (BENKO/BENCO). Det registrerede firma anses da at have eneret

til firmadominanten«

Denne praksis følges stadig af Patentdirektoratet, omend

Patentdirektoratet i enkelte tilfælde har afviget herfra.

Vi henviser til, at registrering af varemærket TimeSaver (figur),

VR 01.381 1992 (bilag 8) er opnået på trods af, at Patentdirektoratet havde

fremdraget selskabet reg.nr. 57710 Time Saver International ApS med

tilhørende binavne som hindring for varemærkets registrering. Ansøger

fremsendte hardcopy fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database (bilag 9)

hvoraf fremgik, at selskabets aktiviteter i følge formålsparagraffen var

begrænset til »udførelse af aktivitet der er tidsbesparende for

erhvervslivet. Det drejer sig primært om at fungere som værtdatabase for

firmaer og deres produkter og sekundært at udføre firmaanalyser og

edb-tjenester« Ansøger henviste endvidere til, at det modholdte selskab

havde opnået varemærkeregistrering af TimeSaver (figurmærke) under VR

06.152 1990 for serviceydelser i klasserne 35, 38 og 42.

Varemærkeregistreringen var altså begrænset på samme måde som det

aktivitetsområde selskabet havde anmeldt over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Vi henviser endvidere til bemærkningerne hos Kobbernagel Konkurrencens

Retlige Regulering, bind 2, side 187, hvor det anføres: »Den ledende dom

er UfR 1931-206 SH, hvorved varemærket FIDUCIA blev udslettet af

registret under hensyn til det tidligere registrerede firmanavn

Aktieselskabet Fabriken Fiducia, og det uagtet de to mærker vedrører helt

forskellige varearter. Den grundsætning, der kan udledes af denne dom, følges

vistnok i princippet stadig af varemærkedirektoratet, således at et anmeldt

varemærke, der er identisk med en andens konstruerede firmanavn som regel vil

blive afslået, selv om der ikke er nogen vareartslighed«. Ikke desto

mindre er det hans opfattelse, som det hedder i samme p. 191, at der for

varemærker gennem en omfattende registrering opnås en beskyttelse langt ud

over brugsområdet. »For firmanavne er dette vanskeligere, idet en

registrering uden brancheangivelse ikke giver generel beskyttelse. Derimod

kan en sådan opnås ved at lade et personnavn indgå i firmanavnet. Grænserne

synes dog mere flydende ved firmanavne end ved varemærker, navnlig fordi

registreringen af varemærker som regel kræver en specificeret

varefortegnelse. Bortset fra de to domme fra 30'erne FIDUCIA og

BENKO er der ingen holdepunkter for, at firmanavne nyder videre

beskyttelse end varemærker, og disse domme må utvivlsomt anses for tilsidesat

ved senere praksis«.

Direktoratets praksis er modificeret således, at »firmaer der

indeholder en branchebegrænsning kun modholdes i den udstrækning, der er

sammenfald med de varearter, varemærkeanmeldelsen omfatter, og den

brancheangivelse, der indgår i firmaet.

Udtrykket »branche« må dog ikke tages for snævert, og den

bedømmelse, der foretages af vareartsligheden mellem to varemærker, kan ikke

umiddelbart lægges til grund', således som det fremgår af Rigmor Carlsens

side 65.

Der er således for en varemærkeansøger en afgørende forskel i hans

muligheder for at opnå varemærkeregistrering, idet disse afhænger af, om et

eksistrerende identisk eller næsten identisk selskabsnavn har tilkendegivet

sit virksomhedsområde som del af selskabsnavnet, eller om dette er gjort

alene i formålsparagraffen. I det først nævnte tilfælde ville klageren end

ikke have fået modholdt f.eks. Aktieselskabet Trigon-Bygge- og

Anlægsentreprenører. Når virksomhedsområdet fremgår af formålsparagraffen, er

klageren i henhold til Direktoratets praksis henvist til at være afhængig af

at opnå samtykke fra selskabet. Kan dette ikke opnås er klageren udelukket

fra at stifte sin varemærkeret ved registrering. Den samme hindring

foreligger ikke ved stiftelse af varemærkeretten i kraft af brug, idet

domspraksis viser, at der tillægges konkurrencerelationen vægt, hvorfor

Aktieselskabet Trigon eller Trigon Holding A/S ikke ville kunne hindre brug

af varemærket TRIGON for de overfor nævnte varer i klasse 16. Der

vedlægges en oversigt over domstolsafgørelser fra Niels Thomsen Kommenterede

4. udgave af Aktieselskabslov til illustration heraf.

At Direktoratet i sin afgørelse ikke har taget hensyn til, at de modholdte

selskaber selv har præciseret deres virksomhedsområde gennem deres

formålsparagraf kan medføre utilsigtede muligheder for at omgå

Varemærkelovens regler. Således vil Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding

A/S alene i kraft af deres selskabsnavne kunne forbeholde sig retten til at

registrere TRIGON som varemærke i samtlige klasser på en nem og billig

måde, så længe selskabsnavnet, evt. som binavn, er registreret. Denne

mulighed er i modstrid med, at en indehaver af et registreret varemærke alene

kan »reservere« sit varemærke i 5 år, idet registreringen kan

kræves ophævet, såfremt mærket ikke har været brug i 5 år, jvf.

Varemærkelovens § 25 og § 28.

I følge Aktieselskabslovens § 4 stk. 1 nr. 3 skal vedtægterne indeholde

bestemmelse om selskabets formål. Da et aktieselskab endvidere i medfør af §

1 skal være erhvervsdrivende, må formål kunne karakteriseres udover begrebet

erhvervsvirksomhed. Med den nuværende formulering af aktieselskabsloven giver

dette alligevel mulighed for meget brede formuleringer af formålsparagraffer

således som »handel og anden dermed i forbindelse stående

virksomhed«. Har selskabet imidlertid formuleret sin formålsparagraf,

således at der er mulighed for at foretage en vurdering af, om virksomhedens

aktivitetsområde kolliderer med en varemærkeansøgnings varefortegnelse, kan

Patentdirektoratet i sin registreringspraksis tage hensyn til det

registrerede formål.

At en virksomhed til enhver tid kan ændre sit formål udover det allerede

registrerede kan ikke ændre dette synspunkt, idet en evt. udvidelse af

formålet må ske med respekt for mellemkommende rettigheder.

Direktoratets praksis begrundes af Rigmor Carlsen med, at aktieselskaber

og anpartsselskaber registreres landsdækkende, hvilket er i modsætning til

personlige firmaer, hvorfor modhold af de sidstnævnte kan frafaldes, hvis det

kan dokumenteres, at der ikke er fare for kollision mellem firmaets

virsomhedsområde og varefortegnelsen.

Endvidere begrundes praksis med, at det »påses af

Aktieselskabsregistret, at der bliver tilføjet en branchebegrænsning, hvis

der i forvejen eksisterer et firma med samme firmadominant eller ordet er

registreret som varemærke« (Rigmor Carlsens side 65).

Imidlertid ophørte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for ca. 7 år siden med

at foretage undersøgelser af ansøgte selskabsnavne i forhold til registrerede

varemærker. Denne praksisændring kan ikke antages at have medført nogen

realitetsændring, og det må stadig antages, at beskyttelsen af

selskabsnavnene sker med respekt for tidligere varemærkerettigheder.

At det således ikke længere er umiddelbart nødvendigt, at der enten

fremskaffes samtykke fra varemærkeindehavere eller indsættes en

ikke-kolliderende branchebegrænsning for at løse en konflikt mellem et

selskabsnavn og et ældre varemærke, betyder ikke, at der kan bortses fra en

vurdering af kollisionen mellem en varemærkeansøgnings varefortegnelse og en

virksomheds virksomhedsområde ved afgørelsen af om selskabsnavne uden

branchebegrænsning i selve navnet, skal udgøre hindringer for registrering af

identiske eller næsten identiske varemærker. Til vurdering af det sidstnævnte

udgør virksomhedens formålsparagraf et brugbart redskab i

varemærkeregistreringssituationen.

Det erkendes, at en virksomheds formålsparagraf som ovenfor nævnt kan være

bredt formuleret, således at der ikke er grundlag for at foretage en endelig

vurdering af kollision mellem varemærkeansøgningens varefortegnelse og

selskabets virksomhedsområde, men denne situation kan med den nuværende

aktie- og anpartslovgivning ikke finde anden løsning. Anderledes forholder

det sig som nævnt, når virksomhedens formålsparagraf rent faktisk giver

mulighed for at foretage den nævnte kollisionsvurdering.

Når det i denne sag derfor umiddelbart fremgår af de modholdte selskabers

formålsparagraf, at der ikke foreligger kollision med varefortegnelsen til

TRIGON , kan selskabsnavnene Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding

A/S ikke udgøre en hindring for registrering af varemærket TRIGON ,

som derfor bør registreres med efterfølgende offentliggørelse til følge bl.a.

med henblik på, at indehavere af ældre rettigheder kan nedlægge indsigelse og

herunder dokumentere deres bedre ret evt. etableret i kraft af brug.

Varemærkelovens § 14 nr. 4 henviser i sin kommentar som ovenfor tidligere

nævnt til harmoniseringsdirektivet af 21. december 1988 artikel 4 nr. 4 litra

c, hvorefter »et varemærke ligeledes udelukkes fra registrering eller,

hvis det er registreret, kan erklæres ugyldigt i det omfang: c) der kan

nedlægges forbud mod brug af mærket på grundlag af en anden ældre

rettighed«.

At det tidligere registrerede selskabsnavn kan hindre en

varemærkeregistrering, hvis den tidligere ret kan forbyde brugen af mærket,

er i overensstemmelse med domspraksis, hvor konkurrencerelationen tillægges

vægt. Det er også i overensstemmelse med Direktoratets praksis for så vidt

angår varemærker og registrerede selskabsnavne med en branchebegrænsning. Det

vil endvidere være i overensstemmelse hermed at frafalde henvisningen til

selskabsnavnene Aktieselskabet Trigon og Trigon Holding A/S, idet disse

formelt og faktisk har begrænset deres virksomhedsområde, og dette kolliderer

ikke med varefortegnelsen til det under VA 374/90 ansøgte varemærke

TRIGON ».

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 6. maj 1993

afgivet følgende udtalelse:

»....Ifølge varemærkelovens § 14, nr. 4 er et varemærke uegnet til

registrering, hvis det uhjelmet består af eller indeholder en bestanddel, der

kan opfattes som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Tilsvarende skal ifølge Aktieselskabslovens § 153, stk. 2 aktieselskabers

navne tydeligt adskille sig fra hinanden og fra anpartsselskabers navne, og i

navnet må ikke optages bl.a. varemærker (eller noget, der kan forveksles

hermed), hvis dette ikke tilkommer selskabet.

Af Niels Thomsens »A/S«-loven med kommentarer, 4. udgave P. 471

fremgår følgende:

»Et navn, varemærke m.v. er som regel beskyttet inden for egen eller

beslægtet branche eller varegruppe. Beskyttelsen kan dog udvides efter

betegnelsens særpræg og indarbejdelse. For at have adskillende virkning over

for modhold skal branche- eller vareoplysning optages i selve navnet«.

Det er direktoratets praksis at modholde aktieselskaber, der ikke har en

brancheangivelse i sit navn på varemærker, der er identiske eller næsten

identiske med den dominerende del af selskabsnavnet, hvad enten det er et

selskabs hovednavn eller binavn. Selskaber modholdes uanset om det er oplyst,

at disse for tiden driver virksomhed indenfor et andet område end det,

varemærket er ansøgt for, idet selskaberne senere kan ændre

virksomhedsområde. Hvis der forud for selskabsregistreringen er optaget et

eller flere varemærker, der består af firmadominanten i varemærkeregistret

modholdes selskabet dog ikke. Når selskabet i sit navn har optaget en

brancheangivelse modholdes selskabet kun, såfremt der er sammenfald mellem

denne branche og de varer og/eller tjenesteydelser, som er omfattet af

varemærkeansøgningen.

Ansøger har i sit brev af 28 dec 1992 til Patentankenævnet henvist til

registreringen VR 1381 1992 TIME SAVER, figurmærke. Det skal oplyses, at det

ikke var i overensstemmelse med den beskrevne praksis, at modholdet af

selskabet Time Saver International ApS blev frafaldet.

Afgørelsen i nærværende ansøgning er således helt i overensstemmelse med

direktoratets hidtidige praksis og afslaget må derfor anses for givet med

rette.

Det skal bemærkes, at direktoratet siden 1971 har ført den praksis, at

hvis det kan godtgøres, at der ikke er fare for kollision mellem et

personligt firmas virksomhedsområde og varemærkeansøgningens varefortegnelse,

kan der ses bort fra firmanavnet uanset at der ikke er optaget en

brancheangivelse i dette. Dette er beskrevet i Registreringspraksis Rigmor

Carlsen p. 65. For denne praksis taler, at personlige firmaer ofte er

registreret, uden at der er foretaget nogen undersøgelse af, om der på

tidspunktet for firmaanmeldelsen fandtes registrerede varemærker, der burde

være til hinder for firmaets registrering, og at en firmaregistrerings

virkning ifølge firmaloven er begrænset til den eller de kommuner, hvor

hovedkontoret og dets mulige filialer findes. Det kan således tænkes, at der

findes flere ubegrænsede firmaer med samme firmadominant.

Som tidligere nævnt er afgørelsen i nærværende varemærkeansøgning helt i

overensstemmelse med direktoratets hidtidige praksis. Når henses til at et

selskabsnavn kan betragtes som et naturligt varemærke finder direktoratet, at

det i tilfælde som i nærværende situation, hvor det modholdte selskab ifølge

sit registrerede klart afgrænsede formål og sit faktiske virke driver

virksomhed inden for et område, der ligger langt fra det område, som

varemærkeansøgningen dækker, vil være i overensstemmelse med almindelig

varemærkeretlige forvekslingsprincipper, om der blev åbnet mulighed for, at

et varemærke kan registreres'.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde 18. november 1993.

For klageren mødte cand.jur. Jytte Targas, der procederede sagen under

henvisning til de skriftlige indlæg og under påberåbelse af Direktoratets

skrivelse af 6. maj 1993.

Ankenævnet skal udtale:

Spørgsmålet om vareartslighed eller branchekategori kan indgå i

vurderingen af forvekslingsrisikoen i et tilfælde, hvor et registreret klart

begrænset formål og den faktiske virksomhed foreligger oplyst vedrørende et

modholdt selskabsnavn.

Under henvisning til Direktoratets skrivelse af 6. maj 1993

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter