Spring til indhold

Retsinformation

'CORONAS' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA'

KEN nr 60514 af 27/05/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

»CORONAS« anset for forveksleligt med

»CORONA DANICA«

År 1991, den 27. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.

Thomsen, Warnich-Hansen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 19/89: Klage fra

Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Søborg,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse af

30. juni 1989 af varemærkeansøgning

nr. VA 2187 1986 fra

Centro Industrial de Tabaqueros Asociados,

S.A. (C.I.T.A.),

Spanien,

v/Larsen & Birkeholm A/S

Skandinavisk Patentbureau.

Den 3. april 1986 indleverede Centro Industrial de Tabaqueros Asociados,

S.A. (C.I.T.A.), Spanien, en ansøgning om registrering af varemærket CORONAS

(ordmærke) for klasse 34: Cigaretter. Ansøgningen blev den 5. august 1987

bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 17. september 1987 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes, at CORONAS er en

beskaffenhedsangivelse for varer i klasse 34 og dermed uegnet til

registrering i medfør af varemærkelovens § 13. Endvidere blev varemærkelovens

§ 14, stk. 1, nr. 2 om forbud mod registrering af vildledende mærker

påberåbt.

I skrivelse af 9. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket var uegnet

Læs alt

til registrering for varearten cigaretter. Ansøgeren anførte bl.a.:

»Ordet CORONA er beskaffenhedsangivelse for cigarer, idet det

angiver, at cigaren i sin facon er tyk og lige. At CORONA derimod skulle

mangle særpræg for cigaretter (som såvidt vides kun kan være formet som

cylindre af varierende længde) har hverken indsiger eller andre fremlagt

holdepunkter for. Der ses derfor ikke at være baggrund for indsigers

henvisning til varemærkelovens § 13«.

Ansøger havde ikke bemærkninger til klagerens henvisning til

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, da denne bestemmelse ved en fejl var

forkert angivet i indsigelsen. Ansøger ønskede ikke senere at udtale sig om

henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. juni 1989 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Det er direktoratet bekendt, at ordet Corona er betegnelsen for en

cigartype, der har en bestemt facon, og dette ord kan derfor ikke registreres

for cigarer, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven. Også ordet Coronas er

som en uvæsentlig ændring af ordet Corona anset som værende uden

tilstrækkelig særpræg til at kunne registreres for cigarer.

Ordet Corona er derimod ikke nogen typebetegnelse for cigaretter, og ordet

Coronas kan derfor ikke med en uvæsentlig ændring anses for at angive varens

beskaffenhed for cigaretter.

Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven kan

derfor ikke tages til følge.

Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2,

hvorefter et mærke ikke kan registreres, når det er egnet til at vildlede,

kan ej heller tages til følge, idet det forhold, at ordet Corona er en

bestemt type cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for

cigaretter«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. august 1989 indbragt for

Patentankenævnet med principal påstand om, at ansøgning VA 2187 1986 CORONAS

afslås som vildledende i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2,

subsidiært , at ansøgningen anses som forvekslelig med registrering VR 81

1920 CORONA DANICA i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 og § 6,

stk. 1.

Om sagsforløbet skriver klageren:

»Efter at vi gennem aktindsigt havde fastslået, at der ikke ved

behandlingen af de pågældende ansøgninger var rejst nogen form for

indvendinger derimod, det være sig i form af indvendinger mod mærkernes

registrerbarhed eller i form af modhold af tidligere registreringer, anmodede

vi på foranledning af vore klienter Skandinavisk Tobakskompagni A/S,

Tobaksvejen 4, Søborg ved skrivelse af 17. september 1987 direktoratet om en

udtalelse om, på hvilket grundlag de pågældende ansøgninger havde kunnet

godkendes til fremlæggelse, idet vi henviste til bestemmelserne i

varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2.

Forholdet er nemlig det, at angivelsen »Corona« - med

flertalsformen »Coronas« - samt forskellige sammensætninger deraf

inden for tobaksbranchen er en typebetegnelse for cigarer. Patentdirektoratet

har da også tidligere afslået at registrere ordmærket CORONAS i klasse 34

under henvisning til, at det angav varens beskaffenhed.

Uagtet at en betegnelse er generisk, kan den jo godt forekomme i et

registreret varemærke, såfremt dette derudover indeholder andre registrerbare

elementer. Skandinavisk Tobakskompagni A/S har således flere registreringer i

klasse 34 af varemærker bestående af betegnelsen »Corona«

kombineret med andre registrerbare elementer, af hvilke man især fandt det af

VR 81 1920 omfattede ordmærke CORONA DANICA, bl.a. omfattende cigaretter,

stærkt forveksleligt med de anmeldte mærker.

Såfremt direktoratet imidlertid ved behandlingen af CORONAS-ansøgningen

havde overset betydningen af betegnelsen CORONA/CORONAS, således at

ansøgningen ved en fejltagelse ikke var afslået i medfør af varemærkelovens §

13 som en beskaffenhedsangivelse eller i medfør af samme lovs § 14, stk. 1,

nr. 2, som vildledende for varearten »cigaretter«, ville en

indsigelse mod CORONAS-mærket baseret på vore klienters registrerede

rettigheder være overflødig.

Såfremt direktoratet efter yderligere overvejelser fandt, at ordet

»Coronas« var uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens §

13 som en beskaffenhedsangivelse, ville mulighederne for at få medhold i en

indsigelsessag mod CORONAS DE CITA baseret på forvekslingsrisiko med

Skandinavisk Tobakskompagni A/S's registrering af CORONA DANICA blive stærkt

begrænset af det forhold, at de første og fælles elementer i mærkerne var en

beskaffenhedsangivelse.

Ved skrivelse af 12. oktober 1987 meddelte direktoratet os en 2-måneders

frist til at fremkomme med en udtalelse.

Ved skrivelse af 15. oktober 1987 meddelte vi direktoratet, at det, vi

ønskede, var en udtalelse fra direktoratet om, på hvilket grundlag de

pågældende ansøgninger havde kunnet godkendes til fremlæggelse. Ved skrivelse

af 25. november 1987 rykkede vi direktoratet for svar.

Ved skrivelse af 8. januar 1988 meddeler direktoratet, at sagen har været

forelagt ansøgerne, og i vor svarskrivelse af 2. februar 1988 udbeder vi os

endnu en gang direktoratets kommentarer til det af os rejste spørgsmål

vedrørende registrerbarheden af CORONAS, og ved skrivelse af 20. januar 1989

erindrer vi direktoratet om, at vi fortsat afventer en udtalelse.

Imidlertid modtog vi aldrig den af os i 5 skrivelser begærede udtalelse,

idet Patentdirektoratet ved skrivelser af 30. juni 1989 traf afgørelse i

sagerne og godkendte de anmeldte mærker til registrering, idet man afviste

indvendingen i medfør af § 13 under henvisning til, at CORONA ikke er en

typebetegnelse for cigaretter og indvendingen i medfør af § 14, stk. 1, nr.

2, under henvisning til, at det forhold, at CORONA er en bestemt type

cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for cigaretter'.

Klageren har som ankebegrundelse anført følgende:

»Vi kan tiltræde direktoratets afgørelse om, at Corona ikke er nogen

typebetegnelse for cigaretter, således at varemærket CORONAS ikke kan anses

for at angive varens beskaffenhed for cigaretter.

Derimod kan vi ikke give direktoratet medhold i, at ordet Corona - eller

flertalsformen Coronas - som direktoratet jo erkender er en typebetegnelse

for cigarer, ikke skulle være egnet til at vildlede, når ordet bruges for

cigaretter.

Angivelsen Corona/Coronas er en typebetegnelse for cigarer, og mærket er

under henvisning dertil nægtet registrering for cigarer i medfør af

bestemmelsen i § 13. Med hensyn til anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 2

anføres i Rigmor Carlsens »Registreringspraksis« bl.a. følgende:

»Når det drejer sig om ordmærker, anvendes § 14, stk. 1, nr. 2 oftest

sammen med § 13 i tilfælde, hvor et mærke nægtes registreret, fordi det

angiver varens art«. Som eksempel nævnes, at en anmeldelse af

betegnelsen »AQUA STERII« i klasse 1 og 5 blev afslået i medfør af

§ 13 og § 14, stk. 1, nr. 2, idet mærket for så vidt angår »sterilt

vand« var egnet til at angive varens beskaffenhed og for andre varer i

klasserne 1 og 5 var vildledende.

I betænkningen til varemærkeloven anføres det under bemærkningerne til §

14, stk. 1, nr. 2, bl.a.: »Hvorvidt vildledelse i praksis må antages at

ville ske må især bero på, om de under mærket forhandlede varer har de

egenskaber, hvorom de i mærket optagne angivelser vækker forestilling«.

Der findes en lang række forskellige typer Corona-cigarer, således PETIT

CORONA, CORONA GRANDES og HALF-A-CORONA. Da cigarvarer og cigaretter jo altid

sælges over samme disk, og da der yderligere i dag findes flere

»overgangsformer« mellem cigarvarer og cigaretter, finder vi det

nærliggende, at angivelsen Coronas på et tobaksprodukt for det købende

publikum vil indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og at mærket

herefter vil være vildledende, når det bruges for cigaretter'.

Vedrørende varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 om forvekslelighed skriver

klageren:

»Såfremt Patentankenævnet ikke kan give os medhold i, at anmeldelsen

af CORONAS bør afslås i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2,

anmoder vi subsidiært om, at mærket afslås i medfør af varemærkelovens § 14,

stk. 1, nr. 6, og § 6, stk. 1, som forveksleligt med VR 81 1920 CORONA DANICA

tilhørende Skandinavisk Tobakskompagni A/S, bl.a omfattende

»cigaretter« i klasse 34.

Når spørgsmålet om forvekslingsrisiko mellem de anmeldte mærker og det

registrerede mærke CORONA DANICA ikke tidligere er blevet behandlet, skyldes

det, at vi som nævnt i indledningen til nærværende anke aldrig fra

direktoratet modtog den begærede udtalelse om registrerbarheden af

betegnelsen Coronas, som var nødvendig for at kunne formulere eventuelle

indsigelser i medfør af ovennævnte paragraffer.

Eftersom direktoratet anser varemærket CORONAS som registrerbart, må det

undre, at man ikke under sagens behandling har modholdt Skandinavisk

Tobakskompagni A/S's registrering CORONA DANICA, idet det anmeldte mærke

CORONAS i realiteten er totalt indeholdt i det registrerede mærke CORONA

DANICA, og der normalt altid statueres forvekslingsrisiko i sådanne tilfælde,

jf. således direktoratets afgørelser, hvorefter følgende mærker er fundet

forvekslelige:

CUVEE DE L'EGLISE = L'EGLISE Saint Emilion

DEATH STAR = STAR

TRIBO-LUBE = TRIBOL

I nærværende sag er der ydermere tale om, at der er identitet mellem det

anmeldte mærke og det første element i indsigermærket, og det har stedse

været direktoratets praksis ved bedømmelse af forvekslingsrisiko at lægge

særlig vægt på identitet i mærkernes begyndelseselementer. I forbindelse med

at direktoratet i indsigelsessagen BATARO/BAT statuerede forvekslingsrisiko

anførtes det således, at »mærket BAT må anses for at udgøre en væsentlig

bestanddel af mærket »BATARO«.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 8. januar 1990 nedlagt påstand om

stadfæstelse af direktoratets afgørelse og har anført:

»Klagerne påstår for det første, at mærket CORONAS er vildledende for

varearten cigaretter, hvorfor den pågældende ansøgning påstås afslået i

medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2. Det anføres, at CORONAS er

beskrivende for cigarer, hvorfor det vil være vildledende for beslægtede

varer såsom cigaretter, idet den kreds, mærket henvender sig til, vil få den

opfattelse, at de pågældende varer besidder de af mærket beskrevne

egenskaber.

Vi gør gældende, at betingelserne for at nægte registrering under

henvisning til mærkets egnethed til at vildlede på ingen måde er opfyldt. Der

henvises i denne forbindelse til s. 122, venstre spalte i Betænkning nr. 199

(1958) vedrørende en ny dansk lov om varemærker. Som det fremgår, anbefaler

udvalget, at den her omhandlede regel anvendes med varsomhed, så at

registrering ikke bør nægtes, medmindre det er utvivlsomt, at mærket må

vildlede det købende publikum. At denne tolkning har holdt sig, fremgår

f.eks. af Rigmor Carlsens »Registreringspraksis«, 1980, s. 75, 2.

og 5. afsnit.

At det ansøgte mærke CORONAS ikke i praksis vil vildlede, støtter vi bl.a.

på, at det altid vil fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder

cigaretter. Dette skyldes dels, at ansøger lige så lidt som andre

cigaretfabrikanter ville have nogen kommerciel interesse i at udgive en

cigaretpaknings indhold for andet end cigaretter, dels bestemmelsen i

lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988 om tobaksafgifter, hvilken

bekendtgørelse i § 4, stk. 2, bestemmer, at »enhver pakning skal være

forsynet med angivelse af indholdets art og mængde ....«. I praksis

anbringes de nævnte oplysninger om varens art og mængde ofte på toldvæsenets

banderole, jf. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 3, samt § 4, stk. 2, 3. punktum.

Eftersom cigarvarer ikke banderoleres, jf. herved lovbekendtgørelsens afsnit

II modsætningsvis, vil tilstedeværelsen af den lovpligtige banderole på

ansøgers cigaretter yderligere mindske risikoen for publikums vildledelse.

Det anføres af klageren, at cigarvarer og cigaretter altid sælges over

samme disk: imidlertid har adskillige supermarkeder i København og omegn

etableret cigaretmontrer ved hver enkelt udgangskasse, mens cigarvarer

forhandles ved en særskilt disk.

Subsidiært påstår klageren ansøgningen afslået som følge af

forvekslelighed med registreringen nr. 81 1920, ordmærket CORONA DANICA, som

bl.a. omfatter cigaretter. Registreringen tilhører Skandinavisk

Tobakskompagni A/S, der ikke har indsigerstatus.

Mærkedelen DANICA i sig selv er i besiddelse af fornødent varemærkemæssigt

særpræg, jf. til illustrationen bilag 2-5j.

Som analoge tilfælde skal vi pege på direktoratets afgørelser gående ud

på, at

FAMOUS AMOS = ej = AMO

GISELE DALVINE = ej = GISELA

THE THREE GRACES = ej = GRACE

Som det vil ses, adskiller de tre »et-ords-mærker« sig fra de

tilsvarende »flere-ords-mærker« ved et enkelt bogstav, ganske som i

det foreliggende tilfælde CORONAS/CORONA DANICA.

At der til forveksling i princippet kræves, at der består (fuldstændig)

identitet mellem mærket på et ord og et af de ord, som indgår i det andet

mærke, bekræftes s. 58, venstre spalte i Rigmor Carlsens ovennævnte værk,

hvori det hedder: »Mærker, der består af flere ord, anses ligeledes kun

for forvekslelige med mærker, der består af et af ordene, hvis det er

identisk med dette ord, f.eks. vil »TOMA IMPULSE« ikke blive anset

for forveksleligt med »IMPULSIN« og »VITA LOLA« ikke med

»ROLA«».

Til de i klagers skrivelse nævnte eksempler skal vi anføre, at disse ikke

er analoge med CORONAS/CORONA DANICA, idet

1) den eneste registrerbare mærkedel i det øverste eksempel er

»L'EGLISE«, idet CUVEE betyder vinfad og dermed må betragtes som

beskrivende i forbindelse med vin, og idet Saint Emilion er en

oprindelsesangivelse:

2) STAR forekommer identisk med DEATH STAR: og

3) Mærkedelen -LUBE formentlig er beskrivende for de relevante varer, idet

ordet er en dagligdags forkortelse for lubrication.

Hvad angår den ligeledes anførte indsigelsessag BATARO/BAT gør vi

gældende, at afgørelsen er et udslag af den praksis, som er beskrevet s. 56,

venstre spalte, øverst i Rigmor Carlsens nævnte værk. Denne praksis angår det

tilfælde, at der til et eksisterende mærke føjes en eller flere stavelser,

hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag'.

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. marts 1990

afgivet følgende udtalelse:

»I skrivelse af 29. august 1989 har Hofman-Bang & Boutard A/S,

København, indbragt for Ankenævnet direktoratets nægtelse af at tage en

nedlagt indsigelse til følge. Samtidig har bureauet oplyst, at man i

skrivelse af 17. september 1987 udbad sig en udtalelse fra direktoratet om,

på hvilket grundlag ansøgningerne havde kunnet godkendes til fremlæggelse,

når hensås til bestemmelserne i § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2 i varemærkeloven.

Begrundelsen for, at man udbad sig denne oplysning var, at hvis direktoratet

havde overset betydningen af ordet Corona som en beskrivelse af en cigartype,

og ansøgningerne derfor ved en fejltagelse ikke var afslået, ville en

indsigelse mod mærkerne baseret på den for Skandinavisk Tobakskompagni A/S

under VR 81 1920 foretagne registrering af ordene Corona Danica bl.a. for

cigaretter være overflødig.

Klageren oplyser, at man aldrig har modtaget en sådan udtalelse fra

direktoratet, der afviste indsigelserne i medfør af § 13 og § 14, stk. 1, nr.

2.

I ankebegrundelsen tiltræder klageren afgørelsen af, at Corona ikke er

nogen typebetegnelse for cigaretter, således at mærket Coronas ikke kan anses

for at angive varens beskaffenhed for cigaretter, men man kan ikke give

direktoratet medhold i, at Corona eller flertalsformen Coronas ikke skulle

være egnet til at vildlede, når ordet bruges for cigaretter.

Klageren har indsendt materiale, hvoraf det bl.a. fremgår, at såvel Corona

som Coronas er nægtet registrering for cigarer i medfør af bestemmelsen i §

13. Der henvises samtidig til, at et mærke, når det er uegnet til

registrering for visse varer i medfør af § 13, samtidig ofte er vildledende

for andre varer, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Klageren finder det nærliggende, at

angivelsen Coronas for et tobaksprodukt for det købende publikum vil

indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og mærket vil derfor være

vildledende, når det bruges for cigaretter.

Klageren anfører herefter, at såfremt anmeldelsen af Coronas ikke kan

afslås i medfør af ovennævnte, anmodes der om at mærket afslås under

henvisning til det for Skandinavisk Tobakskompagni A/S under VR 81 1920

registrerede varemærke, bestående af ordet Corona Danica. Registreringen

omfatter bl.a. cigaretter.

Som begrundelse for, at der foreligger mærkelighed, gøres det gældende, at

ordet Coronas i realiteten er totalt indeholdt i ordene Corona Danica, og at

der altid statueres forvekslelighed i sådanne tilfælde.

Ansøgeren har i skrivelse af 8. januar 1990 imødegået klagerens

anbringender og påstået klagen afvist. Man anfører bl.a., at det altid vil

fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder cigaretter, og at ordet

Coronas ikke kan være vildledende for cigaretter. Til henvisningen til det

for Skandinavisk Tobakskompagni A/S registrerede ordmærke Corona Danica, har

ansøgeren anført, at mærkedelen Danica i sig selv er i besiddelse af

fornødent varemærkemæssigt særpræg, og der er indsendt nogle bilag for at

dokumentere dette. Der er tillige peget på nogle analoge tilfælde, hvor

direktoratet har truffet afgørelse om, at mærkerne ikke lignede. Det drejer

sig om Famous Amos overfor Amo, Gisele Dalvine overfor Gisela og The Three

Graces overfor Grace. For at der kan foreligge forveksling mellem et mærke

bestående af et ord og et mærke, der består af flere ord, må det mærke, der

består af et ord være identisk med et af de to ord, der indeholdes i det

andet mærke. Ansøgerne har tillige anført, at de eksempler, klageren er

kommet med, ikke er analog med nærværende tilfælde.

I ovennævnte anledning skal direktoratet oplyse, at de ovennævnte

anmeldelser blev bekendtgjort i Varemærketidende den 5. august 1987. I

skrivelse hertil af 17. september 1987 udbad klageren sig oplysning om, på

hvilket grundlag man havde kunnet godkende de ovennævnte ansøgninger. Det

blev udtrykkeligt i skrivelsen anført, at såfremt direktoratet ikke kunne nå

at give svar på dette spørgsmål inden indsigelsesfristens udløb den 5.

oktober 1987, bad man om, at skrivelsen blev betragtet som en indsigelse

støttet på varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2. Da direktoratet ikke

så sig i stand til at besvare klagerens henvendelse inden indsigelsesfristens

udløb den 5. oktober 1987, blev skrivelsen, således som klageren havde

anmodet om, betragtet som en indsigelse.

Den 12. oktober 1987 blev denne indsigelse sendt til ansøger.

Den 15. oktober 1987 og den 25. november 1987 erindrede klageren

direktoratet om en udtalelse, men inden direktoratet kunne besvare disse

skrivelser, havde ansøgeren indsendt svar i sagen den 9. december 1987.

Den 8. januar 1988 tilsendte man ansøgerens skrivelse til klageren, idet

man samtidig gjorde opmærksom på, at klagerens skrivelse var anset for at

være en indsigelse.

Der blev af direktoratet truffet en afgørelse i indsigelsessagen den 30.

juni 1989, efter at en anden mod mærkernes registrering nedlagt indsigelse

var taget tilbage. Foreligger der flere indsigelser i en sag, tilstræber

direktoratet at afgøre disse samtidigt under hensyn til ankeadgangen.

Til klagerens anke over at direktoratet ikke har fundet, at ordet Coronas

er vildledende for cigaretter, når Corona er en bestemt type cigarer, skal

det oplyses, at det er direktoratets opfattelse, at en forbruger, der køber

en pakke cigaretter af mærket Coronas, ikke vil blive vildledt til at tro, at

han køber cigarer af Corona-typen. Drejede det sig om en ansøgning af selve

ordet Corona, kunne der muligvis være tale om vildledelse, men ikke når det

drejer sig om ordet Coronas. Der er både tale om en anden vareart og et andet

ord. Grunden til at ordet Coronas er fundet uegnet til registrering er, at

Coronas med en væsentlig ændring kan angive varens beskaffenhed, når det

drejer sig om cigarer. Men det er Corona og ikke Coronas, der er en

betegnelse for en bestemt type cigarer.

Det skal dernæst oplyses, at direktoratet ikke tidligere under

behandlingen af indsigelserne har truffet afgørelse om forvekslingsrisikoen

mellem ordene Corona Danica og Coronas. Imidlertid finder man ikke ordene

forvekslelige. Således som det er nævnt af ansøger, er det direktoratets

praksis alene at anse et mærke bestående af to ord for forveksleligt med et

mærke bestående af et ord, når sidstnævnte ord er identisk med et af de to

ord i det andet mærke. Direktoratet har derfor ikke fundet Famous Amos = Amo,

Gisele Dalvine = Gisela og The Three Graces = Grace. Det ene ord er i disse

tilfælde netop ikke helt identisk med et af ordene i det andet mærke, men der

er i alle tilfælde en lille forskel. For så vidt angår de eksempler, der er

nævnt af klageren, hvor Cuvee de l'Eglise er fundet forveksleligt med

l'Eglise Saint Emilion, Death Star = Star og Tribo-Lube = Tribol er netop for

de første eksemplers vedkommende det samme ord nemlig l'Eglise og Star

optaget i det andet mærke. I Tribo-Lube har direktoratet, idet Lube betyder

smøremidler på engelsk, tildels bortset fra denne del af mærket og set på, at

ordene Tribo og Tribol var forvekslelige. Direktoratet kan herefter ikke

finde mærkerne Coronas og Corona Danica forvekslelige for cigaretter.

Direktoratet anmoder herefter Patentankenævnet om at stadfæste

direktoratets afgørelse af, at Coronas ikke er vildledende, jf. bestemmelsen

i § 14, stk. 1, nr. 2. Såfremt Patentankenævnet vil tage spørgsmålet om ordet

Coronas forvekslelighed med ordene Corona Danica op til afgørelse, selv om

direktoratet ikke tidligere har udtalt sig om disse mærkers forvekslelighed,

henstiller direktoratet til Ankenævnet, at afgørelsen bliver i

overensstemmelse med direktoratets ovenstående synspunkter«.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. februar 1991.

For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen sammen med

varemærkekonsulent Marianne Vejlsgaard.

Ansøgeren gav ikke møde.

Advokat Chr. Levin Nielsen frafaldt efter omstændighederne anbringendet

om, at varemærket CORONAS er vildledende som varemærke for cigaretter. I

øvrigt henholdt advokaten sig til den skriftlige klagebegrundelse.

Ankenævnet skal udtale:

Det lægges ved sagens afgørelse til grund

at der er varesammenfald mellem varemærket CORONA DANICA og det ansøgte,

og

at det ansøgte mærke CORONAS vedrører noget meget karakteristisk, som er

forveksleligt med det modholdte, indarbejdede mærke CORONA DANICA.

Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi

bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 2187/86 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen. NOTER Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter