'CORONAS' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA'
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
»CORONAS« anset for forveksleligt med
»CORONA DANICA«
År 1991, den 27. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.
Thomsen, Warnich-Hansen) følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 19/89: Klage fra
Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Søborg,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse af
30. juni 1989 af varemærkeansøgning
nr. VA 2187 1986 fra
Centro Industrial de Tabaqueros Asociados,
S.A. (C.I.T.A.),
Spanien,
v/Larsen & Birkeholm A/S
Skandinavisk Patentbureau.
Den 3. april 1986 indleverede Centro Industrial de Tabaqueros Asociados,
S.A. (C.I.T.A.), Spanien, en ansøgning om registrering af varemærket CORONAS
(ordmærke) for klasse 34: Cigaretter. Ansøgningen blev den 5. august 1987
bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 17. september 1987 nedlagde klageren i medfør af
varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering af det ansøgte
mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes, at CORONAS er en
beskaffenhedsangivelse for varer i klasse 34 og dermed uegnet til
registrering i medfør af varemærkelovens § 13. Endvidere blev varemærkelovens
§ 14, stk. 1, nr. 2 om forbud mod registrering af vildledende mærker
påberåbt.
I skrivelse af 9. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket var uegnet
Læs alt
til registrering for varearten cigaretter. Ansøgeren anførte bl.a.:
»Ordet CORONA er beskaffenhedsangivelse for cigarer, idet det
angiver, at cigaren i sin facon er tyk og lige. At CORONA derimod skulle
mangle særpræg for cigaretter (som såvidt vides kun kan være formet som
cylindre af varierende længde) har hverken indsiger eller andre fremlagt
holdepunkter for. Der ses derfor ikke at være baggrund for indsigers
henvisning til varemærkelovens § 13«.
Ansøger havde ikke bemærkninger til klagerens henvisning til
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, da denne bestemmelse ved en fejl var
forkert angivet i indsigelsen. Ansøger ønskede ikke senere at udtale sig om
henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. juni 1989 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Det er direktoratet bekendt, at ordet Corona er betegnelsen for en
cigartype, der har en bestemt facon, og dette ord kan derfor ikke registreres
for cigarer, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven. Også ordet Coronas er
som en uvæsentlig ændring af ordet Corona anset som værende uden
tilstrækkelig særpræg til at kunne registreres for cigarer.
Ordet Corona er derimod ikke nogen typebetegnelse for cigaretter, og ordet
Coronas kan derfor ikke med en uvæsentlig ændring anses for at angive varens
beskaffenhed for cigaretter.
Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven kan
derfor ikke tages til følge.
Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2,
hvorefter et mærke ikke kan registreres, når det er egnet til at vildlede,
kan ej heller tages til følge, idet det forhold, at ordet Corona er en
bestemt type cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for
cigaretter«.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. august 1989 indbragt for
Patentankenævnet med principal påstand om, at ansøgning VA 2187 1986 CORONAS
afslås som vildledende i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2,
subsidiært , at ansøgningen anses som forvekslelig med registrering VR 81
1920 CORONA DANICA i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 og § 6,
stk. 1.
Om sagsforløbet skriver klageren:
»Efter at vi gennem aktindsigt havde fastslået, at der ikke ved
behandlingen af de pågældende ansøgninger var rejst nogen form for
indvendinger derimod, det være sig i form af indvendinger mod mærkernes
registrerbarhed eller i form af modhold af tidligere registreringer, anmodede
vi på foranledning af vore klienter Skandinavisk Tobakskompagni A/S,
Tobaksvejen 4, Søborg ved skrivelse af 17. september 1987 direktoratet om en
udtalelse om, på hvilket grundlag de pågældende ansøgninger havde kunnet
godkendes til fremlæggelse, idet vi henviste til bestemmelserne i
varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2.
Forholdet er nemlig det, at angivelsen »Corona« - med
flertalsformen »Coronas« - samt forskellige sammensætninger deraf
inden for tobaksbranchen er en typebetegnelse for cigarer. Patentdirektoratet
har da også tidligere afslået at registrere ordmærket CORONAS i klasse 34
under henvisning til, at det angav varens beskaffenhed.
Uagtet at en betegnelse er generisk, kan den jo godt forekomme i et
registreret varemærke, såfremt dette derudover indeholder andre registrerbare
elementer. Skandinavisk Tobakskompagni A/S har således flere registreringer i
klasse 34 af varemærker bestående af betegnelsen »Corona«
kombineret med andre registrerbare elementer, af hvilke man især fandt det af
VR 81 1920 omfattede ordmærke CORONA DANICA, bl.a. omfattende cigaretter,
stærkt forveksleligt med de anmeldte mærker.
Såfremt direktoratet imidlertid ved behandlingen af CORONAS-ansøgningen
havde overset betydningen af betegnelsen CORONA/CORONAS, således at
ansøgningen ved en fejltagelse ikke var afslået i medfør af varemærkelovens §
13 som en beskaffenhedsangivelse eller i medfør af samme lovs § 14, stk. 1,
nr. 2, som vildledende for varearten »cigaretter«, ville en
indsigelse mod CORONAS-mærket baseret på vore klienters registrerede
rettigheder være overflødig.
Såfremt direktoratet efter yderligere overvejelser fandt, at ordet
»Coronas« var uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens §
13 som en beskaffenhedsangivelse, ville mulighederne for at få medhold i en
indsigelsessag mod CORONAS DE CITA baseret på forvekslingsrisiko med
Skandinavisk Tobakskompagni A/S's registrering af CORONA DANICA blive stærkt
begrænset af det forhold, at de første og fælles elementer i mærkerne var en
beskaffenhedsangivelse.
Ved skrivelse af 12. oktober 1987 meddelte direktoratet os en 2-måneders
frist til at fremkomme med en udtalelse.
Ved skrivelse af 15. oktober 1987 meddelte vi direktoratet, at det, vi
ønskede, var en udtalelse fra direktoratet om, på hvilket grundlag de
pågældende ansøgninger havde kunnet godkendes til fremlæggelse. Ved skrivelse
af 25. november 1987 rykkede vi direktoratet for svar.
Ved skrivelse af 8. januar 1988 meddeler direktoratet, at sagen har været
forelagt ansøgerne, og i vor svarskrivelse af 2. februar 1988 udbeder vi os
endnu en gang direktoratets kommentarer til det af os rejste spørgsmål
vedrørende registrerbarheden af CORONAS, og ved skrivelse af 20. januar 1989
erindrer vi direktoratet om, at vi fortsat afventer en udtalelse.
Imidlertid modtog vi aldrig den af os i 5 skrivelser begærede udtalelse,
idet Patentdirektoratet ved skrivelser af 30. juni 1989 traf afgørelse i
sagerne og godkendte de anmeldte mærker til registrering, idet man afviste
indvendingen i medfør af § 13 under henvisning til, at CORONA ikke er en
typebetegnelse for cigaretter og indvendingen i medfør af § 14, stk. 1, nr.
2, under henvisning til, at det forhold, at CORONA er en bestemt type
cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for cigaretter'.
Klageren har som ankebegrundelse anført følgende:
»Vi kan tiltræde direktoratets afgørelse om, at Corona ikke er nogen
typebetegnelse for cigaretter, således at varemærket CORONAS ikke kan anses
for at angive varens beskaffenhed for cigaretter.
Derimod kan vi ikke give direktoratet medhold i, at ordet Corona - eller
flertalsformen Coronas - som direktoratet jo erkender er en typebetegnelse
for cigarer, ikke skulle være egnet til at vildlede, når ordet bruges for
cigaretter.
Angivelsen Corona/Coronas er en typebetegnelse for cigarer, og mærket er
under henvisning dertil nægtet registrering for cigarer i medfør af
bestemmelsen i § 13. Med hensyn til anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 2
anføres i Rigmor Carlsens »Registreringspraksis« bl.a. følgende:
»Når det drejer sig om ordmærker, anvendes § 14, stk. 1, nr. 2 oftest
sammen med § 13 i tilfælde, hvor et mærke nægtes registreret, fordi det
angiver varens art«. Som eksempel nævnes, at en anmeldelse af
betegnelsen »AQUA STERII« i klasse 1 og 5 blev afslået i medfør af
§ 13 og § 14, stk. 1, nr. 2, idet mærket for så vidt angår »sterilt
vand« var egnet til at angive varens beskaffenhed og for andre varer i
klasserne 1 og 5 var vildledende.
I betænkningen til varemærkeloven anføres det under bemærkningerne til §
14, stk. 1, nr. 2, bl.a.: »Hvorvidt vildledelse i praksis må antages at
ville ske må især bero på, om de under mærket forhandlede varer har de
egenskaber, hvorom de i mærket optagne angivelser vækker forestilling«.
Der findes en lang række forskellige typer Corona-cigarer, således PETIT
CORONA, CORONA GRANDES og HALF-A-CORONA. Da cigarvarer og cigaretter jo altid
sælges over samme disk, og da der yderligere i dag findes flere
»overgangsformer« mellem cigarvarer og cigaretter, finder vi det
nærliggende, at angivelsen Coronas på et tobaksprodukt for det købende
publikum vil indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og at mærket
herefter vil være vildledende, når det bruges for cigaretter'.
Vedrørende varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 om forvekslelighed skriver
klageren:
»Såfremt Patentankenævnet ikke kan give os medhold i, at anmeldelsen
af CORONAS bør afslås i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2,
anmoder vi subsidiært om, at mærket afslås i medfør af varemærkelovens § 14,
stk. 1, nr. 6, og § 6, stk. 1, som forveksleligt med VR 81 1920 CORONA DANICA
tilhørende Skandinavisk Tobakskompagni A/S, bl.a omfattende
»cigaretter« i klasse 34.
Når spørgsmålet om forvekslingsrisiko mellem de anmeldte mærker og det
registrerede mærke CORONA DANICA ikke tidligere er blevet behandlet, skyldes
det, at vi som nævnt i indledningen til nærværende anke aldrig fra
direktoratet modtog den begærede udtalelse om registrerbarheden af
betegnelsen Coronas, som var nødvendig for at kunne formulere eventuelle
indsigelser i medfør af ovennævnte paragraffer.
Eftersom direktoratet anser varemærket CORONAS som registrerbart, må det
undre, at man ikke under sagens behandling har modholdt Skandinavisk
Tobakskompagni A/S's registrering CORONA DANICA, idet det anmeldte mærke
CORONAS i realiteten er totalt indeholdt i det registrerede mærke CORONA
DANICA, og der normalt altid statueres forvekslingsrisiko i sådanne tilfælde,
jf. således direktoratets afgørelser, hvorefter følgende mærker er fundet
forvekslelige:
CUVEE DE L'EGLISE = L'EGLISE Saint Emilion
DEATH STAR = STAR
TRIBO-LUBE = TRIBOL
I nærværende sag er der ydermere tale om, at der er identitet mellem det
anmeldte mærke og det første element i indsigermærket, og det har stedse
været direktoratets praksis ved bedømmelse af forvekslingsrisiko at lægge
særlig vægt på identitet i mærkernes begyndelseselementer. I forbindelse med
at direktoratet i indsigelsessagen BATARO/BAT statuerede forvekslingsrisiko
anførtes det således, at »mærket BAT må anses for at udgøre en væsentlig
bestanddel af mærket »BATARO«.'
Ansøgeren har ved skrivelse af 8. januar 1990 nedlagt påstand om
stadfæstelse af direktoratets afgørelse og har anført:
»Klagerne påstår for det første, at mærket CORONAS er vildledende for
varearten cigaretter, hvorfor den pågældende ansøgning påstås afslået i
medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2. Det anføres, at CORONAS er
beskrivende for cigarer, hvorfor det vil være vildledende for beslægtede
varer såsom cigaretter, idet den kreds, mærket henvender sig til, vil få den
opfattelse, at de pågældende varer besidder de af mærket beskrevne
egenskaber.
Vi gør gældende, at betingelserne for at nægte registrering under
henvisning til mærkets egnethed til at vildlede på ingen måde er opfyldt. Der
henvises i denne forbindelse til s. 122, venstre spalte i Betænkning nr. 199
(1958) vedrørende en ny dansk lov om varemærker. Som det fremgår, anbefaler
udvalget, at den her omhandlede regel anvendes med varsomhed, så at
registrering ikke bør nægtes, medmindre det er utvivlsomt, at mærket må
vildlede det købende publikum. At denne tolkning har holdt sig, fremgår
f.eks. af Rigmor Carlsens »Registreringspraksis«, 1980, s. 75, 2.
og 5. afsnit.
At det ansøgte mærke CORONAS ikke i praksis vil vildlede, støtter vi bl.a.
på, at det altid vil fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder
cigaretter. Dette skyldes dels, at ansøger lige så lidt som andre
cigaretfabrikanter ville have nogen kommerciel interesse i at udgive en
cigaretpaknings indhold for andet end cigaretter, dels bestemmelsen i
lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988 om tobaksafgifter, hvilken
bekendtgørelse i § 4, stk. 2, bestemmer, at »enhver pakning skal være
forsynet med angivelse af indholdets art og mængde ....«. I praksis
anbringes de nævnte oplysninger om varens art og mængde ofte på toldvæsenets
banderole, jf. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 3, samt § 4, stk. 2, 3. punktum.
Eftersom cigarvarer ikke banderoleres, jf. herved lovbekendtgørelsens afsnit
II modsætningsvis, vil tilstedeværelsen af den lovpligtige banderole på
ansøgers cigaretter yderligere mindske risikoen for publikums vildledelse.
Det anføres af klageren, at cigarvarer og cigaretter altid sælges over
samme disk: imidlertid har adskillige supermarkeder i København og omegn
etableret cigaretmontrer ved hver enkelt udgangskasse, mens cigarvarer
forhandles ved en særskilt disk.
Subsidiært påstår klageren ansøgningen afslået som følge af
forvekslelighed med registreringen nr. 81 1920, ordmærket CORONA DANICA, som
bl.a. omfatter cigaretter. Registreringen tilhører Skandinavisk
Tobakskompagni A/S, der ikke har indsigerstatus.
Mærkedelen DANICA i sig selv er i besiddelse af fornødent varemærkemæssigt
særpræg, jf. til illustrationen bilag 2-5j.
Som analoge tilfælde skal vi pege på direktoratets afgørelser gående ud
på, at
FAMOUS AMOS = ej = AMO
GISELE DALVINE = ej = GISELA
THE THREE GRACES = ej = GRACE
Som det vil ses, adskiller de tre »et-ords-mærker« sig fra de
tilsvarende »flere-ords-mærker« ved et enkelt bogstav, ganske som i
det foreliggende tilfælde CORONAS/CORONA DANICA.
At der til forveksling i princippet kræves, at der består (fuldstændig)
identitet mellem mærket på et ord og et af de ord, som indgår i det andet
mærke, bekræftes s. 58, venstre spalte i Rigmor Carlsens ovennævnte værk,
hvori det hedder: »Mærker, der består af flere ord, anses ligeledes kun
for forvekslelige med mærker, der består af et af ordene, hvis det er
identisk med dette ord, f.eks. vil »TOMA IMPULSE« ikke blive anset
for forveksleligt med »IMPULSIN« og »VITA LOLA« ikke med
»ROLA«».
Til de i klagers skrivelse nævnte eksempler skal vi anføre, at disse ikke
er analoge med CORONAS/CORONA DANICA, idet
1) den eneste registrerbare mærkedel i det øverste eksempel er
»L'EGLISE«, idet CUVEE betyder vinfad og dermed må betragtes som
beskrivende i forbindelse med vin, og idet Saint Emilion er en
oprindelsesangivelse:
2) STAR forekommer identisk med DEATH STAR: og
3) Mærkedelen -LUBE formentlig er beskrivende for de relevante varer, idet
ordet er en dagligdags forkortelse for lubrication.
Hvad angår den ligeledes anførte indsigelsessag BATARO/BAT gør vi
gældende, at afgørelsen er et udslag af den praksis, som er beskrevet s. 56,
venstre spalte, øverst i Rigmor Carlsens nævnte værk. Denne praksis angår det
tilfælde, at der til et eksisterende mærke føjes en eller flere stavelser,
hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag'.
I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. marts 1990
afgivet følgende udtalelse:
»I skrivelse af 29. august 1989 har Hofman-Bang & Boutard A/S,
København, indbragt for Ankenævnet direktoratets nægtelse af at tage en
nedlagt indsigelse til følge. Samtidig har bureauet oplyst, at man i
skrivelse af 17. september 1987 udbad sig en udtalelse fra direktoratet om,
på hvilket grundlag ansøgningerne havde kunnet godkendes til fremlæggelse,
når hensås til bestemmelserne i § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2 i varemærkeloven.
Begrundelsen for, at man udbad sig denne oplysning var, at hvis direktoratet
havde overset betydningen af ordet Corona som en beskrivelse af en cigartype,
og ansøgningerne derfor ved en fejltagelse ikke var afslået, ville en
indsigelse mod mærkerne baseret på den for Skandinavisk Tobakskompagni A/S
under VR 81 1920 foretagne registrering af ordene Corona Danica bl.a. for
cigaretter være overflødig.
Klageren oplyser, at man aldrig har modtaget en sådan udtalelse fra
direktoratet, der afviste indsigelserne i medfør af § 13 og § 14, stk. 1, nr.
2.
I ankebegrundelsen tiltræder klageren afgørelsen af, at Corona ikke er
nogen typebetegnelse for cigaretter, således at mærket Coronas ikke kan anses
for at angive varens beskaffenhed for cigaretter, men man kan ikke give
direktoratet medhold i, at Corona eller flertalsformen Coronas ikke skulle
være egnet til at vildlede, når ordet bruges for cigaretter.
Klageren har indsendt materiale, hvoraf det bl.a. fremgår, at såvel Corona
som Coronas er nægtet registrering for cigarer i medfør af bestemmelsen i §
13. Der henvises samtidig til, at et mærke, når det er uegnet til
registrering for visse varer i medfør af § 13, samtidig ofte er vildledende
for andre varer, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Klageren finder det nærliggende, at
angivelsen Coronas for et tobaksprodukt for det købende publikum vil
indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og mærket vil derfor være
vildledende, når det bruges for cigaretter.
Klageren anfører herefter, at såfremt anmeldelsen af Coronas ikke kan
afslås i medfør af ovennævnte, anmodes der om at mærket afslås under
henvisning til det for Skandinavisk Tobakskompagni A/S under VR 81 1920
registrerede varemærke, bestående af ordet Corona Danica. Registreringen
omfatter bl.a. cigaretter.
Som begrundelse for, at der foreligger mærkelighed, gøres det gældende, at
ordet Coronas i realiteten er totalt indeholdt i ordene Corona Danica, og at
der altid statueres forvekslelighed i sådanne tilfælde.
Ansøgeren har i skrivelse af 8. januar 1990 imødegået klagerens
anbringender og påstået klagen afvist. Man anfører bl.a., at det altid vil
fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder cigaretter, og at ordet
Coronas ikke kan være vildledende for cigaretter. Til henvisningen til det
for Skandinavisk Tobakskompagni A/S registrerede ordmærke Corona Danica, har
ansøgeren anført, at mærkedelen Danica i sig selv er i besiddelse af
fornødent varemærkemæssigt særpræg, og der er indsendt nogle bilag for at
dokumentere dette. Der er tillige peget på nogle analoge tilfælde, hvor
direktoratet har truffet afgørelse om, at mærkerne ikke lignede. Det drejer
sig om Famous Amos overfor Amo, Gisele Dalvine overfor Gisela og The Three
Graces overfor Grace. For at der kan foreligge forveksling mellem et mærke
bestående af et ord og et mærke, der består af flere ord, må det mærke, der
består af et ord være identisk med et af de to ord, der indeholdes i det
andet mærke. Ansøgerne har tillige anført, at de eksempler, klageren er
kommet med, ikke er analog med nærværende tilfælde.
I ovennævnte anledning skal direktoratet oplyse, at de ovennævnte
anmeldelser blev bekendtgjort i Varemærketidende den 5. august 1987. I
skrivelse hertil af 17. september 1987 udbad klageren sig oplysning om, på
hvilket grundlag man havde kunnet godkende de ovennævnte ansøgninger. Det
blev udtrykkeligt i skrivelsen anført, at såfremt direktoratet ikke kunne nå
at give svar på dette spørgsmål inden indsigelsesfristens udløb den 5.
oktober 1987, bad man om, at skrivelsen blev betragtet som en indsigelse
støttet på varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2. Da direktoratet ikke
så sig i stand til at besvare klagerens henvendelse inden indsigelsesfristens
udløb den 5. oktober 1987, blev skrivelsen, således som klageren havde
anmodet om, betragtet som en indsigelse.
Den 12. oktober 1987 blev denne indsigelse sendt til ansøger.
Den 15. oktober 1987 og den 25. november 1987 erindrede klageren
direktoratet om en udtalelse, men inden direktoratet kunne besvare disse
skrivelser, havde ansøgeren indsendt svar i sagen den 9. december 1987.
Den 8. januar 1988 tilsendte man ansøgerens skrivelse til klageren, idet
man samtidig gjorde opmærksom på, at klagerens skrivelse var anset for at
være en indsigelse.
Der blev af direktoratet truffet en afgørelse i indsigelsessagen den 30.
juni 1989, efter at en anden mod mærkernes registrering nedlagt indsigelse
var taget tilbage. Foreligger der flere indsigelser i en sag, tilstræber
direktoratet at afgøre disse samtidigt under hensyn til ankeadgangen.
Til klagerens anke over at direktoratet ikke har fundet, at ordet Coronas
er vildledende for cigaretter, når Corona er en bestemt type cigarer, skal
det oplyses, at det er direktoratets opfattelse, at en forbruger, der køber
en pakke cigaretter af mærket Coronas, ikke vil blive vildledt til at tro, at
han køber cigarer af Corona-typen. Drejede det sig om en ansøgning af selve
ordet Corona, kunne der muligvis være tale om vildledelse, men ikke når det
drejer sig om ordet Coronas. Der er både tale om en anden vareart og et andet
ord. Grunden til at ordet Coronas er fundet uegnet til registrering er, at
Coronas med en væsentlig ændring kan angive varens beskaffenhed, når det
drejer sig om cigarer. Men det er Corona og ikke Coronas, der er en
betegnelse for en bestemt type cigarer.
Det skal dernæst oplyses, at direktoratet ikke tidligere under
behandlingen af indsigelserne har truffet afgørelse om forvekslingsrisikoen
mellem ordene Corona Danica og Coronas. Imidlertid finder man ikke ordene
forvekslelige. Således som det er nævnt af ansøger, er det direktoratets
praksis alene at anse et mærke bestående af to ord for forveksleligt med et
mærke bestående af et ord, når sidstnævnte ord er identisk med et af de to
ord i det andet mærke. Direktoratet har derfor ikke fundet Famous Amos = Amo,
Gisele Dalvine = Gisela og The Three Graces = Grace. Det ene ord er i disse
tilfælde netop ikke helt identisk med et af ordene i det andet mærke, men der
er i alle tilfælde en lille forskel. For så vidt angår de eksempler, der er
nævnt af klageren, hvor Cuvee de l'Eglise er fundet forveksleligt med
l'Eglise Saint Emilion, Death Star = Star og Tribo-Lube = Tribol er netop for
de første eksemplers vedkommende det samme ord nemlig l'Eglise og Star
optaget i det andet mærke. I Tribo-Lube har direktoratet, idet Lube betyder
smøremidler på engelsk, tildels bortset fra denne del af mærket og set på, at
ordene Tribo og Tribol var forvekslelige. Direktoratet kan herefter ikke
finde mærkerne Coronas og Corona Danica forvekslelige for cigaretter.
Direktoratet anmoder herefter Patentankenævnet om at stadfæste
direktoratets afgørelse af, at Coronas ikke er vildledende, jf. bestemmelsen
i § 14, stk. 1, nr. 2. Såfremt Patentankenævnet vil tage spørgsmålet om ordet
Coronas forvekslelighed med ordene Corona Danica op til afgørelse, selv om
direktoratet ikke tidligere har udtalt sig om disse mærkers forvekslelighed,
henstiller direktoratet til Ankenævnet, at afgørelsen bliver i
overensstemmelse med direktoratets ovenstående synspunkter«.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. februar 1991.
For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen sammen med
varemærkekonsulent Marianne Vejlsgaard.
Ansøgeren gav ikke møde.
Advokat Chr. Levin Nielsen frafaldt efter omstændighederne anbringendet
om, at varemærket CORONAS er vildledende som varemærke for cigaretter. I
øvrigt henholdt advokaten sig til den skriftlige klagebegrundelse.
Ankenævnet skal udtale:
Det lægges ved sagens afgørelse til grund
at der er varesammenfald mellem varemærket CORONA DANICA og det ansøgte,
og
at det ansøgte mærke CORONAS vedrører noget meget karakteristisk, som er
forveksleligt med det modholdte, indarbejdede mærke CORONA DANICA.
Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Thi
bestemmes:
Varemærkeansøgning nr. 2187/86 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen. NOTER Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke TV-2, ansøgt registreret for bl.a. beklædning i klasse 25, og varemærket TV-2, anvendt for bl.a. beklædningsgenstande Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen). Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse fra I/S Scala, København, mod registreringen af varemærket RADIO SKALA A.M.B.A. ikke taget til følge Retsinformation · 24. september 1997
- Et figurmærke indeholdende ordet 'dille' ikke fundet forveksleligt med et figurmærke og ikke fundet at udnytte dette mærkes goodwill Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om registrering af varemærker for desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået, da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Varemærket ECOGREEN ikke fundet forveksleligt med varemærket PERGOGREEN Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket TORRES de QUART (figurmærke) fundet forveksleligt med varemærket TORRES (figurmærke) Retsinformation · 24. september 1997
- Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT Retsinformation · 24. september 1997