Fortsat indberetningspligt efter konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fortsat indberetningspligt efter
konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1)
År 1993, 4. november 1993, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
92-39.053 Louis Poulsen & Co. A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 1. juli 1992 har Louis Poulsen & Co. A/S klaget
over en af Konkurrencerådet den 17. juni 1992 meddelt beslutning om
forlængelse af selskabets indberetningspligt i medfør af konkurrencelovens §
7, nr. 1.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Konkurrencerådets skrivelse af 1. juli 1992 er sålydende:
»Konkurrencerådet har på sit møde dags dato besluttet at forlænge
Louis Poulsens & Co's indberetningspligt i medfør af konkurrencelovens §
7, nr. 1.
Den nye indberetningsperiode løber over 2 år, gældende fra 1. juli 1992.
Indberetningspligten vedrører som hidtil oplysninger om priser, rabatter,
bonus, forretningsbetingelser og finansielle og organisatoriske forbindelser
og omfatter Louis Poulsens sortiment af el-installationsmateriel,
belysningsartikler, svagstrømsmateriel, oa., svarende til de varegrupper der
er omfattet af de nye FAFGE-aftaler om rabatter, kalkulationer m.v.
Formålet med at forlænge indberetningsordningen er først og fremmest at
skabe åbenhed om virksomhedens priser, rabatforhold og samhandelsbetingelser
og dermed sikre gennemsigtighed på et marked, hvor konkurrencen ikke er
tilstrækkelig virksom. Samtidig vil de indberettede oplysninger give
Konkurrencerådet mulighed for løbende at følge udviklingen på markedet.
...«.
3. I rådets notat af 27. maj 1992 hedder det uddybende bl.a.:
»NKT-koncernens overtagelse af LK A/S har forstærket koncentrationen
Læs alt
på udbudssiden på markedet for el-installationsmateriel. Grossistleddet
domineres af et duopol bestående af Louis Poulsen og Nordisk Solar, med en
samlet markedsandel på 93%.
Markedsforholdene er præget af den administrerede prisfastsættelse, via
aftaler mellem LK (og NKT) og grossisterne og indbyrdes mellem grossisterne,
som har sat konkurrencen på priser og rabatter ud af kraft.
I indberetningsperioden er flere af disse aftaler ændret: den nye
hovedaftale mellem NKT, LK og Solar indebærer en endnu tættere binding mellem
aftaleparterne, end det var tilfældet med den tidligere aftale, og FAFGE's
nye rabatsystem omfatter også visse typer belysningsmateriel,
svagstrømsmateriel, m.v.
Da konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom i branchen, findes der
grundlag for fortsat at følge udviklingen på markedet og derfor forlænge
indberetningsordningerne for LK A/S, Louis Poulsen & Co., A/S og Nordisk
Solar Compagni for så vidt angår el-installationsmateriel og de typer af
belysnings- og svagstrømsmateriel m.v., der indgår i de nye aftalesystemer.
Formålet med at forlænge indberetningsordningen er at øge
gennemsigtigheden på et marked, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig
virksom, idet de indberettede oplysninger vil være offentligt tilgængelige.
Endvidere giver de indberettede oplysninger Konkurrencerådet mulighed for
løbende at følge udviklingen på markedet og dermed at danne grundlag for
rådets overvejelser om, hvorvidt der skal tages foranstaltninger i anvendelse
over for de skadelige virkninger af begrænsninger i konkurrencen, der måtte
følge af de 3 virksomheders dominerende stilling på markedet for
el-installationsmateriel m.v.«
Klagerens argumentation
Klageren har anført, at betingelserne i konkurrencelovens § 7, nr. 1, ikke
foreligger opfyldt. Der er derfor ikke noget retligt grundlag for at forlænge
indberetningspligten.
Klageren blev i 1990 pålagt indberetningspligt, men indbragte ikke denne
afgørelse for ankenævnet. Man gik ud fra, at forpligtelsen under alle
omstændigheder ville ophøre efter to års forløb. Den manglende klage kan
selvsagt ikke tages til indtægt for det synspunkt, at klageren i al evighed
skal kunne pålægges en fortsat indberetningspligt uden et holdbart juridisk
grundlag.
Indtil 1. januar 1993 anvendtes fælles priskalkulation, der var udarbejdet
af brancheorganisationen FAFGE. Anmeldelse til Konkurrencerådet af disse
priser gav fuld gennemsigtighed for så vidt angår priser. Dette betyder, at
på det tidspunkt, hvor rådets afgørelse blev truffet, kunne manglende
gennemsigtighed ikke påberåbes som et selvstændigt argument for forlængelse
af indberetningspligten.
Klageren har indhentet en redegørelse omkring konkurrenceforholdene fra
professor ekon.dr. Erik Johnsen. Det fremgår af denne redegørelse, at
konkurrencen mellem elgrossisterne er endog særdeles virksom.
Konkurrencerådet derimod har ikke foretaget en egentlig undersøgelse af
konkurrencesituationen, men har blot fastslået som en kendsgerning, at
konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom.
Den omstændighed, at klageren og Nordisk Solar Compagni tilsammen har en
markedsandel på ca. 93% af omsætningen i el-branchens grossistled, i det
indbyrdes forhold hver med ca. halvdelen heraf, er ikke i sig selv udtryk for
manglende konkurrence. Noget sådant kunne være tilfældet, hvis der var tale
om en altdominerende udbyder. Selskabernes størrelse er udtryk for, at begge
virksomheder fungerer med maximal effektivitet under konkurrencen. Og
effektiviteten i branchen højnes netop gennem modspillet mellem de to
udbydere indbyrdes og mellem disse og de mange mindre udbydere.
Der findes i øvrigt en række leverandører, som hverken er tilknyttet
FAFGE's grossistsektion eller FAFGE i øvrigt. Dette forhold har rådet ikke
taget hensyn til.
Konkurrencerådet opfatter alene »konkurrence« som
priskonkurrence. En sådan betragtningsmåde er helt misvisende, idet den
reelle konkurrence er meget mere differentieret. Der konkurreres f.eks.
navnlig også på service.
Fem grossister har indgået aftaler med de store producenter i branchen,
NKT og LK. Klageren har indgået en aftale med såvel NKT som LK, men disse
aftaler omfatter alene klageren og henholdsvis NKT og LK. De øvrige
grossister deltager ikke i disse to aftaler, men har indgået egne aftaler.
Aftalerne mellem klageren og henholdsvis NKT og LK er således helt
sædvanlige samhandelsaftaler mellem to parter: producent og aftager
(grossist). Sådanne vertikale aftaler, som alene regulerer samhandlen mellem
to virksomheder, er ikke konkurrecebegrænsende.
At klageren og Nordisk Solar har opbygget et stort set identisk
servicekoncept med et landsdækkende net af filialer, der for det meste er
beliggende i de samme byer/lokalområder, er et klart udtryk for, at der
foreligger en overordentlig virksom konkurrence. Det modsatte havde betydet,
at man havde delt markedet mellem sig.
Enhver el-installatør har mulighed for at skaffe sig materiel uden om
fuldsortimentgrossisterne. At en stor del af el-installatørerne vælger at
lægge deres køb hos fuldsortimentgrossisterne er derfor ikke noget, som
bliver dem »påtvunget«, men er udtryk for de pågældende
installatørers eget valg. De foretrækker den samlede ydelse, som kun
fuldsortimentgrossisterne kan præstere.
På markedet har der været en udbyder, der solgte el-materiel til lavere
priser. Virksomheden forsøgte sig med selvbetjeningsbutikker, men uden
succes.
I rådets begrundelse for at meddele indberetningspligt nævnes samtlige
forhold i konkurrencelovens § 7, nr. 1, men det væsentligste er formentlig
gennemsigtighed.
På det tidspunkt, hvor indberetningspligten blev forlænget, var der fuld
gennemsigtighed, idet aftaler om priser og rabatter var anmeldt. Når rådet
senere henviser til, at aftalen om fælles priskalkulation efterfølgende er
ophævet, er det interessant i den forstand, at det anvendes for at
understøtte rådets oprindelige argumenter, der således må have været svage.
Konkurrencerådet har ikke sandsynliggjort, endsige påvist, at lovens
betingelser for forlængelse af indberetningspligten er opfyldt, men har alene
fremført en række postulater uden reelt indhold eller begrundelse.
Rådet har i sin argumentation taget udgangspunkt i det, som skulle
påvises, og begrunder således afgørelsen med uden videre at fastslå, at
lovens grundlæggende betingelse er opfyldt: men der savnes fortsat en
påvisning af, at betingelserne i konkurrencelovens § 7, nr. 1, er opfyldt. En
sådan argumentation bør ikke danne grundlag for en afgørelse. Den
understreger derimod manglen på reelle kendsgerninger.
4. Konkurrencerådets argumentation
Rådet har anført, at indsamlede konkrete oplysninger har dannet grundlag
for, at rådet har fundet, at konkurrencen i el-branchen ikke er tilstrækkelig
virksom. Oplysningerne viser, at klageren har en markedsandel på 45%, og den
anden store el-grossist, Nordisk Solar Compagni, har en markedsandel på 48%.
Denne dominans er underbygget gennem en række aftaler om fælles priser,
rabatter m.v., dels mellem grossisterne indbyrdes via branchens organisation,
dels mellem grossisterne og de 2 store el-materielproducenter, NKT og LK.
Endvidere er priskonkurrencen mellem grossisterne neutraliseret, idet
aftalerne om priser og rabatter følges 100% af grossisterne.
De 4 mest betydende aktører på markedet - som foruden klageren er Nordisk
Solar Compagni, LK og NKT - er blevet pålagt indberetningspligt i henhold til
§ 7, nr. 1. Kun klageren har imidlertid fundet anledning til at påklage den
trufne afgørelse.
Formålet med indberetningsordningerne for de 4 dominerende virksomheder er
at øge gennemsigtigheden på markedet. Følgelig vil de indberettede
oplysninger være offentligt tilgængelige. Indberetningerne giver endvidere
rådet mulighed for løbende at følge udviklingen på markedet og vil dermed
kunne danne grundlag for rådets indgreb over for branchens fælles aftaler om
priser m.v.
Brancheorganisationen FAFGE har oplyst, at man pr. 1. januar 1993 vil
ophøre med at udsende fælles vejledende grossistpriser. Dette forhold
understreger yderligere betydningen af fortsat løbende at følge udviklingen i
priser m.v. med henblik på at sikre, at branchen ikke fortsat følger fælles
priser, herefter blot i form af et uformelt prissamarbejde.
Det er endvidere tankevækkende, at klageren først ved forlængelsen af
indberetningspligten har fundet anledning til at indbringe
indberetningspligten for ankenævnet.
Rådet kunne i medfør af konkurrencelovens § 7 have pålagt
indberetningspligt blot for at følge konkurrenceforholdene på markedet.
Herfor kræves ikke, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom. Når
formålet imidlertid som i denne sag har været at skabe åbenhed, følger der af
§ 10, stk. 1, nr. 2, at betingelsen, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig
virksom, skal være opfyldt.
Kendskab til prislister og rabatskalaer er kun ensbetydende med
gennemsigtighed i prisdannelsen, såfremt disse oplysninger suppleres med
oplysninger om de konkret ydede rabatter. Indberetningsordningen for klageren
omfatter derfor også de faktisk ydede rabatter til installatørerne.
El-branchens grossistled er karakteriseret ved, at der findes de nævnte to
store dominerende grossister, klageren og Nordisk Solar Compagni, som har
etableret et magtfuldt duopol. Sammen med en række mindre grossister har de
søgt at eliminere priskonkurrencen mellem grossisterne ved at indgå aftaler
om fælles priser, rabatter og samhandelsforhold i øvrigt.
Når alene grossister, der er tilsluttet FAFGE's grossistsektion, er
inddraget, skyldes det, at FAFGE's grossistsektion omfatter samtlige
fuldsortimentgrossister, der leverer til el-installatørleddet.
Konkurrence på priser og rabatter mellem virksomhederne i en branche må
anses for en vigtig indikator for, om der findes aktiv konkurrence på
markedet. Konkurrence fortrinsvis på serviceydelser vil derimod typisk være
karakteriseret ved, at virkninger og gennemslagskraft ikke vil være så
direkte som konkurrencen på priserne.
Gennem fælles aftaler er konkurrencen på priser, rabatter m.v. søgt
elimineret. Der konkurreres i stedet for på servicesiden ved at yde
installatørkunderne en udstrakt, men samtidig omkostningsfordyrende service.
Installatørerne kan ikke få leveret alt det el-materiel, de har brug for,
uden om fuldsortimentgrossisterne. De øvrige salgskanaler er af begrænset
betydning. Det drejer sig om importører og nichegrossister, der forhandler et
snævert sortiment af el-materiel, samt enkelte producenter, der sælger
direkte til de større installatører. Formelt kan det hævdes, at den enkelte
lille installatør kan handle hos hver af de over 100 danske leverandører af
el-materiel. Dette vil imidlertid reelt være udelukket, idet de enkelte meget
små indkøb hos hver potentiel leverandør kun vil kunne ske til priser, der
ikke er konkurrencedygtige. Installatørerne har ikke ressourcer til at
administrere en sådan indkøbspolitik. Heller ikke indkøb hos nichegrossister
er noget indkøbsalternativ. Disse forhandler kun et snævert sortiment inden
for de 25.000 varenumre, som installatørerne vil have behov for.
Såfremt der havde været virksom konkurrence i el-branchen, havde dette
resulteret i, at nye udbydere var kommet ind på markedet og udbudt
el-materiel til lavere priser, men også med en mindre grad af service. Dette
ville også tvinge fuldsortimentgrossisterne til at differentiere ydelserne
over for installatørerne, således at priserne afspejlede de reelle
omkostninger ved den ydede service.
5. Ankenævnets bemærkninger
Hvor Konkurrencerådet har forlangt indberetning med den begrundelse, at
formålet hermed først og fremmest er at skabe åbenhed om virksomhedens
priser, rabatforhold og samhandelsbetingelser - jf. herved konkurrencelovens
§ 7 sammenholdt med § 10, stk. 1, nr. 2 - samtidig med at dette tillige sker
for løbende at gøre det muligt at følge markedsudviklingen, er betingelserne
i lovens § 7, nr. 1, opfyldt, når sagens faktiske oplysninger viser, at der
på grund af forholdene på det berørte marked ikke foreligger en tilstrækkelig
virksom konkurrence.
Som anført af rådet domineres grossistleddet for el-installationsmateriel
m.v. af et faktisk duopol med klageren som den ene grossist. Mellem
grossisterne var der, da rådet traf sin afgørelse, indgået aftaler om fælles
priser og rabatter m.v., og lignende aftaler er indgået med de store
el-materielproducenter.
På denne baggrund finder ankenævnet, at betingelserne for at pålægge
klageren fortsat indberetningspligt som sket er til stede, og nævnet
stadfæster derfor rådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 17. juni 1992 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1993-3, s. 322-328
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Byrettens dom i sag om resttilgodehavende for udbedringsarbejder udført på ejendom ændres, således at ejendommens ejere alene skulle betale udgiften til container, herunder tømningen heraf Domsdatabasen · 31. august 2010
- Sagerne drejer sig om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse. Ifølge disse afgørelser har Deutz AG misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motoren ved leveringsnægtelse og hindring af parallelimport, ligesom Diesel Motor Nordic A/S og Deutz har indgået en konkurrencebegrænsende aftale om hindring af parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk Domsdatabasen · 11. januar 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte har drevet virksomhed med hundeosteopati i strid med konkurrenceklausul, og om sagsøgte har krænket sagsøger ApS' varemærkerettigheder Domsdatabasen · 29. maj 2024
- HB-Care A/S mod Sønderborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. januar 2022
- Peak Consulting Group A/S mod Skatteministeriet ved Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. januar 2021
- Aktindsigt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningsordning for olieprodukter (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Pålæggelse af indberetningspligten i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage over Konkurrencerådets beslutning om ikke at foretage undersøgelse (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetning af oplysninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997