Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt (* 1)

KEN nr 60413 af 13/11/1990Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aktindsigt (* 1)

Ankenævnskendelse:

I forbindelse med behandlingen af en klage fra IBM Danmark A/S over

Konkurrencerådets beslutning om at pålægge selskabet indberetningspligt i

medfør af konkurrencelovens § 7, nr. 1, har advokat Oscar Mosgaard som

advokat for selskabet anmodet om oplysning om, hvem der har abonneret på

selskabets prisliste i den periode, hvor selskabet var omfattet af

anmeldelsespligten i henhold til monopollovens § 6, stk. 2.

I den anledning skrev rådet den 10. august 1990 således til nævnet:

»I brev af 31. juli 1990 har Konkurrencerådet på baggrund af en

opfordring fra advokat Oscar Mosgaard oplyst, at det via fakturamateriale var

muligt at lave en liste over de virksomheder, der i 1989 havde abonneret på

IBM's prislister eller dele heraf. Forinden rådet ville fremsende denne

liste, ville man høre om de nævnte virksomheder havde indvendinger mod, at

listen blev udleveret til IBM.

Det viste sig, at enkelte af de spurgte virksomheder ikke ønskede, at det

over for IBM blev oplyst, at de abonnerede på selskabets prislister. Rådet

finder, at disse ønsker må efterkommes, og at man på denne baggrund ikke kan

udlevere listen.

Det kan om listen oplyses, at den indeholder 17 virksomheder, der alle

opererer inden for EDB-branchen. Virksomhederne er i vid udstrækning

datterselskaber af multinationale selskaber, der producerer og sælger

EDB-produkter. I et af tilfældene sendes materialet til et andet land.

Kopi af denne skrivelse vil blive sendt til advokat Oscar Mosgaard.«

Den 21. august 1990 skrev advokat Mosgaard således til rådet:

»Herved anerkender jeg modtagelsen af en genpart af Deres skrivelse

af 10. ds. til Konkurrenceankenævnet.

Det er min opfattelse, at min klients konkurrenter ikke kan nedlægge veto

vedrørende spørgsmålet om min klients adgang til at se abonnementslisten.

Jeg skal derfor herved med hjemmel i offentlighedsloven anmode om at få

Læs alt

indsigt i den i 1990 udarbejdede liste over faste abonnenter i 1989, idet

bemærkes at listen, som er udarbejdet med henblik på besvarelsen af min

provokation, ikke er et internt arbejdsdokument, og at ingen af

offentlighedslovens øvrige undtagelsesbestemmelser finder anvendelse i

nærværende sag.«

Den 3. september 1990 afslog rådet med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 6,

i lov om offentlighed i forvaltningen at udlevere den nævnte liste.

Denne afgørelse har advokat Mosgaard ved skrivelse af 2. oktober 1990

indbragt for nævnet. I skrivelsen anføres bl.a.:

»Grundlæggende er det paradoksalt, at Konkurrencerådet på den ene

side ønsker, at offentligheden skal have indsigt i klagerens forhold, medens

klageren afskæres fra blot at få oplyst, hvem der har interesse i disse

oplysninger.

Konkurrencerådet har i sit indlæg af 18. maj 1990 på side 4, til støtte

for indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 bl.a. anført at,

»Konkurrencerådet gør opmærksom på, at formålet med at indhente de

nævnte oplysninger er at skabe en større gennemsigtighed på markedet. Dette

kan bl.a. ske ved at give markedsaktører (forhandlere, forbruger mv.) en

nemmere adgang til selskabets priser og rabatter.«

Samtidig anføres bl.a. følgende,

»I den forbindelse kan det oplyses, at selskabets priser og

salgsbetingelser, som følge af anmeldelsen efter monopollovens § 6, stk. 2,

var fremlagt i det offentligt tilgængelige monopolregister. Disse har været

genstand for stor interesse for andre virksomheder i branchen. En del af

disse har således abonneret på prislisterne eller dele deraf.«

Klageren finder det relevant at få belyst, hvem der faktisk har abonneret

på listerne, for bl.a. at kunne underbygge klagerens anbringende om, at det i

sig selv er konkurrenceforvridende, at klageren, men ingen af klagerens

oftest multinationale konkurrenter, er blevet pålagt en tilsvarende

indberetningspligt i medfør af konkurrencelovens § 7. Herved opnår enkelte

aktører i et marked præget af stærk konkurrence en urimelig fordel på

bekostning af klageren.

Konkurrencerådet har til støtte for nægtelsen henvist til

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Efter dennes bestemmelse kan aktindsigt nægtes, når det er nødvendigt til

beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det fremgår af forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse i

offentlighedsloven af 1970 (§ 2, stk. 2, nr. 4), at bestemmelsen kun

forudsættes anvendt, hvor det var klart påkrævet, jf. her Folketingstidende

1969/1970, tillæg A, spalte 589.

Det er klagerens opfattelse, at Konkurrencerådet ikke har påvist, at der

foreligger sådanne væsentlige hensyn, der kan begrunde et afslag i

aktindsigt.

Det er helt udokumenteret, at en udlevering af navnene vil virke imod den

grundlæggende tankegang om gennemsigtighed i konkurrenceloven.

Dette synspunkt har ingen støtte, hverken i konkurrenceloven eller i

forarbejderne hertil, på trods af, at adgangen til at abonnere på

prislisterne har været kendt allerede inden konkurrencelovens ikrafttræden.

Klageren fastholder derfor begæringen om aktindsigt.'

Rådet har i skrivelse af 11. oktober 1990 fastholdt afgørelsen. I

skrivelsen anføres bl.a.:

»Det er rådets opfattelse, at forhandlere og forbrugere skal kunne

søge oplysninger om konkurrenceforhold uden at skulle risikere, at deres

identitet oplyses. I modsat fald vil det bevirke, at adgangen til at søge

oplysninger om konkurrenceforhold ikke vil blive udnyttet i ønskeligt omfang.

Dertil kommer, at tilsynet ikke forud for udlevering af oplysninger krævede,

at modparten opgav sin identitet. Abonnement har således kun været en

praktisk foranstaltning. I den forbindelse kan henvises til

»Offentlighedsloven« ved Asbjørn Jensen m.fl., side 69, 2. afsnit:

»Det kan heller ikke med hjemmel i offentlighedsloven kræves, at den,

der begærer aktindsigt, opgiver sin identitet«.

Monopoltilsynet har i to tilfælde afvist at oplyse navnene på klagere

under henvisning til, at muligheden for at identificere klagere eller andre,

der henvendte sig til tilsynet for at søge oplysninger, er et hensyn, der må

tages, ellers vil virksomheder/personer afstå fra at henvende sig. I det ene

tilfælde blev sagen indbragt for Østre Landsret, der gav Monopoltilsynet

medhold (UfR 1970, side 554). I det andet tilfælde stadfæstede

Monopol-ankenævnet tilsynets afgørelse. Der henvises til

»Monopolloven« ved Evan Sølvkjær, side 285.

Konkurrencerådet finder, at der i den foreliggende sag er lignende

forhold, der kan betinge, at navnene ikke udleveres. Som det fremgår af

rådets brev af 10. august 1990 har flere abonnenter endvidere bedt om, at

deres identitet ikke oplyses til selskabet.

Det er fortsat Konkurrencerådets opfattelse, at oplysningerne om, at

samtlige abonnenter er virksomheder, der opererer inden for EDB-branchen, er

tilstrækkelige til at besvare selskabets henvendelse af 21. august 1990.'

I anledning heraf skal nævnet udtale:

Som anført i advokat Mosgaards skrivelse af 2. oktober 1990 kan aktindsigt

efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, nægtes, når det er nødvendigt

til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser.

Det kræves tillige, at hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet.

Adgangen til at nægte aktindsigt efter denne bestemmelse er således

knyttet til snævre kriterier. Nævnet finder, at det af rådet anførte ikke

giver tilstrækkelig grundlag for at nægte klageren aktindsigt i den

omhandlede liste. Nævnet lægger i denne forbindelse blandt andet vægt på, at

behovet for hemmeligholdelse er væsentlig stærkere i de sager, som rådet

henviser til i skrivelsen af 11. oktober 1990, idet disse sager vedrører

anmeldelser om muligt ulovlige prisforhøjelser. Anmodningen om aktindsigt bør

herefter imødekommes.

Lignende dokumenter