Spring til indhold

Retsinformation

Ensartet adfærd ikke konkurrencebegrænsning efter konkurrenceloven (* 1)

KEN nr 60429 af 12/12/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ensartet adfærd ikke konkurrencebegrænsning

efter konkurrenceloven (* 1)

År 1994, den 12. december afsagde Konkurrenceankenævnet i sag j.nr.

93-46.953 Scan Vita A/S og Caripharm ApS ctr. Konkurrencerådet og j.nr.

93-47.898 Ferrosan Danmark A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 13. juli 1993 har advokat Torben Koch på vegne Scan

Vita A/S og Caripharm ApS og ved skrivelse af 15. juli 1993 har Ferrosan A/S

klaget over en af Konkurrencerådets forretningsudvalg den 18. juni 1993

truffet afgørelse, hvorved udvalget i medfør af konkurrencelovens § 11

besluttede at optage forhandling med 22 leverandører af helsekost m.v. med

henblik på optagelse af leverancer til FDB til salg i Obs!-varehuse og

Kvickly-butikker med specialafdelinger for helsekost m.v. samt til Dansk

Supermarked Indkøb A/S til salg i Bilka- og Føtex-butikker med

specialafdelinger for helsekost m.v.

Klagerne har påstået afgørelsen ophævet

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

2. Konkurrencerådets forretningsudvalgs påklagede afgørelse over for hver

af de 22 leverandører er sålydende:

»Som det vil være virksomheden bekendt har FDB og Dansk Supermarked

Indkøb A/S i starten af 1993 klaget til Konkurrencerådet over, at en række

leverandører af helsekostprodukter og naturmedicin m.v. har afvist at levere

deres produkter til klagerne.

Der er en meget høj grad af sammenfald mellem de leverandører, der har

nægtet at levere til henholdsvis FDB og til Dansk Supermarked. De 2 klager

omfatter tilsammen 22 leverandører af i alt knap 60 mærkevarer.

Et gennemgående træk i leverandørernes begrundelser for ikke at levere til

FDB og Dansk Supermarked er, at leverandørerne finder sig bedst tjent med kun

at levere til den egentlige faghandel, herunder MATAS og apotekerne, under

henvisning til at disse forretninger kan præstere det nødvendige faglige

Læs alt

kendskab samt personlig ekspedition.

FDB har i de senere år indrettet særlige betjente specialafdelinger i sine

Obs! varehuse og større antal Kvickly butikker, der fremtræder som en

afgrænset del af butikken og fører et sortiment i personlig pleje, kosmetik,

helsekost og naturmedicin. Afdelingerne udgør selvstændige forretninger inde

i varehusene med eget personale og eget kasseapparat. I de betjente

afdelinger er ifølge FDB fortrinsvis anset uddannede materialister.

Dansk Supermarkeds Bilka og Føtex forretninger har ligeledes indrettet

specialafdelinger for helsekost og naturmedicin. Specialafdelingerne betjenes

ifølge Dansk Supermarked af uddannet personale med erfaring inden for salg af

helsekostprodukter. Nyansat personale gennemgår kurser i produkterne dels

internt, dels arrangeret af leverandørerne.

Hvis der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der

medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og

dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller

tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i erhvervsfriheden, kan

Konkurrencerådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved forhandling

i medfør af konkurrencelovens § 11.

Endvidere kan Konkurrencerådet, hvis en sådan forhandling ikke fører til

det ønskede resultat, i medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 2, udstede

påbud om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt

gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve

kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

FDB's og Dansk Supermarkeds klage over helsekostleverandørernes manglende

levering blev behandlet på Konkurrencerådets forretningsudvalgs møde den 16.

juni 1993.

Forretningsudvalget besluttede, at der i medfør af konkurrencelovens § 11

skal optages forhandling med de pågældende leverandører af helsekost m.v. med

henblik på optagelse af leverancer til FDB til salg i Obs! varehuse og

Kvickly butikker med specialafdelinger for helsekost m.v. samt til Dansk

Supermarked Indkøb A/S til salg i Bilka og Føtex butikker med special

afdelinger for helsekost m.v.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at de indklagede leverandører har en

samlet omsætning på i hvert fald ikke under 200 mio. kr. og dermed en samlet

markedsandel på 20-25%, at der er tale om indarbejdede mærkevarer, og at de

pågældende leverandører dermed tilsammen har en dominerende indflydelse på

markedet for helsekost m.v.

Desuden blev der ved afgørelsen lagt vægt på, at den ensartede negative

adfærd, leverandørerne udviser, indebærer en konkurrencebegrænsning som nævnt

i konkurrencelovens § 11, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse

herom leverandørerne imellem.

Endvidere blev der lagt vægt på, at leverandørernes ønske om at forbeholde

produkterne for den traditionelle faghandel, herunder MATAS og apotekerne, er

i strid med konkurrencelovens målsætning om fri erhvervsudøvelse og en

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Endelig blev der lagt vægt på, at FDB og Dansk Supermarked Indkøb har en

væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne føre leverandørernes produkter

til salg i de pågældende butikker med specialafdelinger for helsekost m.v.

. . . ».

Konkurrencerådet har efterfølgende på sit møde den 25. august 1993

godkendt forretningsudvalgets afgørelse.

3. Af Konkurrencerådets indlæg for ankenævnet af 14. oktober 1993 fremgår

blandt andet følgende:

»Om sagens baggrund kan det oplyses, at Konkurrencerådet efter klager

fra FDB og Dansk Supermarked i efteråret 1991 som et forhandlingsresultat

indgik aftale med MATAS A/S om, at alle klausuler i selskabets

samhandelsaftale med i alt 45 leverandører af helsekost m.v., hvorefter

produkterne kun måtte sælges til MATAS, apotekerne samt selvstændige

helsekostforretninger, skulle ophæves senest 1. november 1992.

Det fremgik eksplicit af klausulerne, at varerne ikke måtte leveres til

salg i bl.a. dagligvarehandelen, herunder Dansk Supermarkeds og FDB's

butikker.

I oktober 1992 fremsatte formanden for Materialistforeningen i foreningens

medlemsblad en opfordring til at indføre sanktioner i form af boykot over for

de leverandører, der efter den 1. november 1992 leverede helsekostprodukter

m.v. til FDB og Dansk Supermarked.

Konkurrencerådet meddelte på baggrund heraf Materialistforeningen, hvis

medlemskreds stort set er identisk med MATAS-kædens medlemmer, ved

foreningens formand påbud om senest den 31. december 1992 over for

medlemskredsen at tilbagekalde boykotopfordringen, hvilket herefter skete.

Ingen af disse tiltag har imidlertid haft den tilsigtede virkning, idet

den altovervejende del af de pågældende helsekostleverandører fortsat kun

leverer til MATAS, apoteker og helsekostforretninger.

Den 25. januar 1993 indgav FDB herefter klage til Konkurrencerådet over,

at 19 angivne leverandører af helsekostprodukter m.v. havde afvist at levere

til FDB. . . . Den 4. februar 1993 indgav Dansk Supermarked Indkøb A/S

en tilsvarende klage over 12 leverandører og den 16. februar 1993 klage over

yderligere 7 leverandører. . . .

Der er en meget høj grad af sammenfald mellem leverandører og produkter i

de 2 klager. FDB's klage omfatter således bl.a. produkterne Alvital og

Lecitone fra Caripharm ApS samt produkterne Acerola, Strix, Imedeen, Kevrans

Silica, Ecomer og Reudsan fra Scan Vita A/S. Dans Supermarked Indkøb

A/S« klage omfatter bl.a. produkterne Strix, Imedeen, Kevrans Silica,

Ecomer og Florvita fra Scan Vita A/S. Såvel FDB's som Dansk Supermarkeds

Indkøb A/S's klage omfatter produktet Ginozin fra Ferrosan Danmark A/S.

Enkelte leverandører har efter klagernes indgivelse optaget levering til

FDB og Dansk Supermarked Indkøb A/S.

FDB har i de senere år indrettet særlige, betjente afdelinger i alle sine

11 Obs! varehuse under navnet »Life & Style« og foreløbig i de

34 største Kvickly varehuse under navnet »Sund og Smuk«. Disse

specialafdelinger fører et bredt sortiment inden for personlig pleje,

parfume, kosmetik, helsekost og naturmedicin. Afdelingerne udgør selvstændige

forretninger inde i varehuset med eget personale og kasseapparat.

Med hensyn til personalets kvalifikationer har FDB oplyst, at der i de i

alt 45 specialafdelinger i Obs! og Kvickly fortrinsvis ansættes uddannede

materialister. FDB har endvidere oplyst, at der gennemføres et omfattende

efteruddannelsesprogram for personalet i disse afdelinger. . . .

Dansk Supermarked Indkøb A/S, der indgår i Dansk Supermarked Gruppen, er

søsterselskab til Føtex A/S og Bilka A/S og foretager indkøb til Føtex

forretninger og Bilka lavprisvarehuse.

Selskabet har oplyst, at der i alle 8 Bilka lavprisvarehuse og alle 45

Føtex forretninger er indrette specialafdelinger for helsekost og

naturmedicin. Specialafdelingerne er placeret som »øer« i

butikslandskabet i tilknytning til de bemandede parfumeafdelinger, hvorfra

specialafdelingerne betjenes.

Endvidere har Dansk Supermarked Indkøb A/S oplyst, at personalet, der

betjener specialafdelingerne for helsekost m.v. er uddannet og har mangeårig

erfaring inden for salg af helsekostprodukter eller beslægtede produkter.

Nyansatte gennemgår kurser i produkterne gennem intern uddannelse og

informationsaftener arrangeret af leverandørerne. . . . ».

4. Klagernes argumentation

4.a Klagerne har anført, at deres manglende levering til FDB og Dansk

Supermarked ikke er en overtrædelse af konkurrencelovens § 11.

Klagerne har ingen aftaler eller indforståethed med hinanden eller med

andre leverandører om ikke at levere til FDB og Dansk Supermarked. Klagernes

forhold må således bedømmes særskilt.

4.b Klagerne har til stadighed haft den markedsføringspolitik, at

forbrugerne ved køb af klagernes produkter skal have en endog meget høj grad

af sikkerhed for en fagligt forsvarlig samt i øvrigt korrekt vejledning

vedrørende anvendelse af produkterne. Dette betyder, at klagerne ikke ønsker

at sælge deres produkter til virksomheder, hvor man ikke har sikkerhed for,

at salget blot tilnærmelsesvis kan finde sted i overensstemmelse med denne

markedsføringspolitik.

Baggrunden for denne politik er, at klagerne på grund af produkternes

egenskaber anser det for at være af afgørende betydning, at forbrugerne i

forbindelse med køb af produkterne får en tilstrækkelig og faglig betjening

af et personale, der er i besiddelse af den fornødne uddannelse og

fagkundskab med henblik på at sikre forbrugerne en optimal betjening ved

valget af de individuelle produkter.

Man kan formulere problemstillingen således, at der er et skisma imellem

fuldstændig fri konkurrence på den ene side og hensynet til forbrugerne på

den anden side. Hensynet til forbrugerne har gennem de seneste 20 års

lovgivning givet sig udtryk bl.a. i en række beskyttelsesregler, der skal

sikre, at forbrugerne har adgang til at købe varer og tjenesteydelser under

omstændigheder, der sikrer, at forbrugerne ved deres køb af varer og

tjenesteydelser får størst mulig adgang til samtlige relevante oplysninger,

der kan tænkes at påvirke forbrugernes valg ved det aktuelle køb. Der er med

andre ord tale om, at hensynet til forbrugerne prioriteres højere end

hensynet til den fri konkurrence.

Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse lagt til grund,

at FDB og Dansk Supermarked opfylder de stillede krav med hensyn til

butiksindretning og uddannelse af personale m.v. Dette er imidlertid på ingen

måde dokumenteret. Konkurrencerådet har da også under de stedfundne §

11-forhandlinger oplyst, at man ikke har efterprøvet de fra FDB og Dansk

Supermarked modtagne oplysninger.

Det må kræves, at der finder en objektiv efterprøvelse af disse

oplysninger sted. Det er utilstrækkeligt og forvaltningsretligt ubetryggende,

at en afgørelse af denne rækkevidde baseres på de to virksomheders subjektive

oplysninger, uden at der finder en objektiv prøvelse sted af disse

oplysninger.

4.c Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse anvendt et

såkaldt pragmatisk, konkret skøn. Begrebet markedsområde er således ikke

veldefineret. Der savnes i enhver henseende objektive oplysninger, der kan

dokumentere, at de 22 leverandører kan karakteriseres som et markedsområde i

henseende til konkurrencelovens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, dels at

leverandørerne indbyrdes er konkurrenter, dels at de markedsfører vidt

forskellige produkter, spændende fra egentlige lægemidler til rene

levnedsmidler. Betegnelsen markedet for helsekost m.v., som har været anvendt

af Konkurrencerådet, ses ej heller defineret.

På baggrund af usikre og i enhver henseende subjektive oplysninger skønner

forretningsudvalget ved sin afgørelse, at de pågældende 22 leverandører

tilsammen har en dominerende indflydelse på markedet. Dette er fuldstændig

ubegrundet.

Des ses ej heller godtgjort, at FDB og Dansk Supermarked har en væsentlig

erhvervsmæssig interesse i at kunne markedsføre de pågældende produkter.

Forretningsudvalgets begrundelse for afgørelsen fremtræder således i

enhver henseende som uforståelig og utilstrækkelig, ligesom afgørelsen i

retssikkerhedsmæssig henseende er principielt betænkelig.

5. Konkurrencerådets argumentation

5.a Rådet har anført, at der foreligger en ganske ensartet, negativ adfærd

hos de pågældende 22 helsekostleverandører med hensyn til levering til

dagligvarehandelen, herunder FDB og Dansk Supermarked, en adfærd der i sin

virkning ganske svarer til virkningen af de formelt set ophævede klausuler i

MATAS« samhandelsaftaler.

Denne ensartede negative adfærd hos de 22 helsekostleverandører -

heriblandt klagerne - indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i

konkurrencelovens § 11, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse

herom leverandørerne imellem.

Ved den påklagede afgørelse er der således ikke er taget stilling til,

hvorvidt klagerne som enkeltvirksomheder betragtet indtager en dominerende

stilling inden for relevante segmenter af markedet for helsekost m.v. Det er

ej heller ved afgørelsen lagt til grund, at der skulle eksistere en aftale

eller forståelse de 22 leverandører imellem om ikke at levere til FDB og

Dansk Supermarked.

Den omstændighed, at klagerne først efter Konkurrencerådets

forretningsudvalgs afgørelse er blevet bekendt med de øvrige leverandørers

identitet, kan ikke ændre ved bedømmelsen af den foreliggende

konkurrencebegrænsnings dominerende indflydelse og skadelige virkninger.

Det fremgår af forarbejderne til konkurrenceloven, at anvendelse af

indgrebsbeføjelserne i lovens §§ 11-13 forudsætter, at der i kraft af en

konkurrencebegrænsning udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse

på et markedsområde. Det kræves imidlertid ikke, at konkurrencebegrænsningen

udøves af en enkelt dominerende virksomhed. Allerede under monopolloven blev

det ved en række afgørelser fastslået, at en ensartet adfærd uden påviselig

aftale herom kan udgøre en konkurrencebegrænsning, der i givet fald kan give

anledning til indgreb, jf. eksempelvis ankenævnets kendelse af 28. marts 1961

(MTM 1961 s. 67ff).

5.b FDB's og Dansk Supermarkeds specialafdelinger for helsekost m.v.

opfylder ethvert rimeligt krav med hensyn til betjening, kundevejledning,

personalets faglige kvalifikationer og tilstedeværelse af kasseapparater.

Detailkendskab hos personalet til de enkelte produkter på helsekostmarkedet

må naturligt bero på, om produkterne føres i de pågældende forretninger, og

viden herom tilvejebringes i reglen i samarbejde med de pågældende

leverandører selv.

FDB og Dansk Supermarked har over for rådet beskrevet indretningen af

specialafdelingerne og deres placering i de enkelte varehuse, hvilket er

indgået i grundlaget for den påklagede afgørelse. Rådets sekretariat har i

øvrigt også siden da gennemført besigtigelse af enkelte af de forretninger,

der er omfattet af sagen. Ved disse besøg er det konstateret, at

butiksindretningen i det væsentlige svarer til det af FDB og Dansk

Supermarked over for rådet beskrevne. Det må endvidere antages, at det

forhold, at der rent faktisk ikke finder levering sted fra de 22

mærkevareleverandører til FDB og Dansk Supermarked, spiller en vis rolle for

kædernes aktuelle satsning på butiksindretning og på deres mulighed for at

gennemføre personaleuddannelsesaktiviteter. Hertil skal føjes, at såfremt de

pågældende produkter måtte blive solgt uden for disse specialafdelinger,

falder forudsætningen for afgørelsen bort.

5.c Afgrænsningen af det relevante marked må foretages ud fra et konkret

skøn. Den anvendte definition, helsekost m.v., er relativt bred, men dækker

formentlig ganske godt det produktsortiment, den almindelige forbruger vil

forvente at finde i såvel specialforretninger som de specialafdelinger i

dagligvarehandelen, der er aktuelle i denne sag.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der ved den pågældende konkurrencebegrænsning

udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på markedet for

helsekost m.v., må det lægges til grund, at de pågældende leverandører har en

samlet omsætning på i hvert fald ikke under 200 mio. kr. og dermed en samlet

markedsandel på 20-25%, og at der er tale om indarbejdede mærkevarer. Skønnet

over markedets samlede størrelse bygger på den af Helsebranchens

Leverandørforening anslåede omsætning på 3/4 - 1 mia. kr.

Ved opgørelsen af den samlede markedsandel er der herved udøvet et meget

forsigtigt skøn, idet der ved opgørelsen af leverandørernes omsætning alene

er medtaget omsætningen af de mærkevarer, der er omfattet af klagerne fra FDB

og Dansk Supermarked, og således ikke omsætningen af eventuelle andre

helsekostprodukter. Endvidere omfatter opgørelsen ikke omsætningstal fra

enkelte leverandører, der ved rådets afgørelse endnu ikke var fremkommet med

oplysningerne. For klagernes vedkommende er medregnet omsætningen af de

produkter, der er omfattet af klagerne, således som den er oplyst af

klagerne.

Ved den således konstaterede konkurrencebegrænsning udøves en dominerende

indflydelse på markedet for helsekost m.v., og konkurrencebegrænsningen

medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og

dermed for effektiviteten i omsætningen af varer på området, idet

konkurrencebegrænsningen efter selve sit indhold har til følge, at salget af

de pågældende helsekostprodukter forbeholdes den traditionelle faghandel,

forstået som MATAS, apotekerne og selvstændige helsekostforretninger.

Den af de 22 leverandører praktiserede forretningspolitik, hvorefter

leverandørerne ikke leverer til dagligvarehandelen, herunder FDB og Dansk

Supermarked, uanset at der i de pågældende varehuse er indrettet

specialafdelinger for helsekost m.v., er således i åbenbar strid med den fri

adgang til markedet, som ifølge konkurrencelovens forarbejder er en

grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og for effektivitet.

6. Ankenævnets bemærkninger

Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse lagt vægt på, at

de indklagede leverandører tilsammen har en dominerende indflydelse på

markedet for helsekost m.v., idet deres samlede omsætning i hvert fald ikke

er under 200 mio. kr. og den samlede markedsandel dermed på 20 - 25%,

samtidig med at der er tale om indarbejdede mærkevarer. I tillæg hertil har

afgørelsen lagt på, at den ensartede negative adfærd, leverandørerne har

udvist over for FDB's Obs!-varehuse og Kvickly-butikker samt Dansk

Supermarkeds Bilka-lavprisvarehuse og Føtex-butikker indebærer en

konkurrencebegrænsning som nævnt i konkurrencelovens § 11, og at dette

gælder, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse herom

leverandørerne imellem.

Afgørelsen har udtrykkeligt ikke baseret sig på, at den enkelte leverandør

indtager en dominerende stilling i lovens forstand. I overensstemmelse med

rådets indlæg for ankenævnet har rådets afgørelse ej heller søgt at godtgøre

eller på anden måde baseret sig på, at der mellem leverandørerne skulle have

foreligget nogen form for samordning.

Det er en nærliggende forståelse af lovens ordlyd, at der, for at der

foreligger en konkurrencebegrænsning, skal udvises en form for adfærd eller

anden aktivitet. Dette er tillige lagt til grund ved konkurrencelovens

tilblivelse, således i bemærkningerne til § 11, der henviser til Betænkning

1075/1986, specielt kapitlerne 7 og 8, hvor eksempler på

konkurrencebegrænsninger er anført.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at Konkurrencerådet ved sin afgørelse

efter konkurrencelovens § 11 ikke har opfyldt lovens krav om påvisning af

tilstedeværelse af en konkurrencebegrænsning i lovens betydning.

Med denne begrundelse - og idet bemærkes, at der ikke er grundlag for at

antage, at nogen af klagerne som enkeltvirksomhed indtager en dominerende

stilling på det omhandlede marked - må ankenævnet derfor ophæve rådets

afgørelse.

Konkurrencerådets afgørelse af 18. juni 1993 ophæves.

Klageafgiften skal tilbagebetales klageren.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1994-4, s. 417-484

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter