Ensartet adfærd ikke konkurrencebegrænsning efter konkurrenceloven (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ensartet adfærd ikke konkurrencebegrænsning
efter konkurrenceloven (* 1)
År 1994, den 12. december afsagde Konkurrenceankenævnet i sag j.nr.
93-46.953 Scan Vita A/S og Caripharm ApS ctr. Konkurrencerådet og j.nr.
93-47.898 Ferrosan Danmark A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 13. juli 1993 har advokat Torben Koch på vegne Scan
Vita A/S og Caripharm ApS og ved skrivelse af 15. juli 1993 har Ferrosan A/S
klaget over en af Konkurrencerådets forretningsudvalg den 18. juni 1993
truffet afgørelse, hvorved udvalget i medfør af konkurrencelovens § 11
besluttede at optage forhandling med 22 leverandører af helsekost m.v. med
henblik på optagelse af leverancer til FDB til salg i Obs!-varehuse og
Kvickly-butikker med specialafdelinger for helsekost m.v. samt til Dansk
Supermarked Indkøb A/S til salg i Bilka- og Føtex-butikker med
specialafdelinger for helsekost m.v.
Klagerne har påstået afgørelsen ophævet
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
2. Konkurrencerådets forretningsudvalgs påklagede afgørelse over for hver
af de 22 leverandører er sålydende:
»Som det vil være virksomheden bekendt har FDB og Dansk Supermarked
Indkøb A/S i starten af 1993 klaget til Konkurrencerådet over, at en række
leverandører af helsekostprodukter og naturmedicin m.v. har afvist at levere
deres produkter til klagerne.
Der er en meget høj grad af sammenfald mellem de leverandører, der har
nægtet at levere til henholdsvis FDB og til Dansk Supermarked. De 2 klager
omfatter tilsammen 22 leverandører af i alt knap 60 mærkevarer.
Et gennemgående træk i leverandørernes begrundelser for ikke at levere til
FDB og Dansk Supermarked er, at leverandørerne finder sig bedst tjent med kun
at levere til den egentlige faghandel, herunder MATAS og apotekerne, under
henvisning til at disse forretninger kan præstere det nødvendige faglige
Læs alt
kendskab samt personlig ekspedition.
FDB har i de senere år indrettet særlige betjente specialafdelinger i sine
Obs! varehuse og større antal Kvickly butikker, der fremtræder som en
afgrænset del af butikken og fører et sortiment i personlig pleje, kosmetik,
helsekost og naturmedicin. Afdelingerne udgør selvstændige forretninger inde
i varehusene med eget personale og eget kasseapparat. I de betjente
afdelinger er ifølge FDB fortrinsvis anset uddannede materialister.
Dansk Supermarkeds Bilka og Føtex forretninger har ligeledes indrettet
specialafdelinger for helsekost og naturmedicin. Specialafdelingerne betjenes
ifølge Dansk Supermarked af uddannet personale med erfaring inden for salg af
helsekostprodukter. Nyansat personale gennemgår kurser i produkterne dels
internt, dels arrangeret af leverandørerne.
Hvis der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der
medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og
dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller
tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i erhvervsfriheden, kan
Konkurrencerådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved forhandling
i medfør af konkurrencelovens § 11.
Endvidere kan Konkurrencerådet, hvis en sådan forhandling ikke fører til
det ønskede resultat, i medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 2, udstede
påbud om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt
gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve
kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
FDB's og Dansk Supermarkeds klage over helsekostleverandørernes manglende
levering blev behandlet på Konkurrencerådets forretningsudvalgs møde den 16.
juni 1993.
Forretningsudvalget besluttede, at der i medfør af konkurrencelovens § 11
skal optages forhandling med de pågældende leverandører af helsekost m.v. med
henblik på optagelse af leverancer til FDB til salg i Obs! varehuse og
Kvickly butikker med specialafdelinger for helsekost m.v. samt til Dansk
Supermarked Indkøb A/S til salg i Bilka og Føtex butikker med special
afdelinger for helsekost m.v.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at de indklagede leverandører har en
samlet omsætning på i hvert fald ikke under 200 mio. kr. og dermed en samlet
markedsandel på 20-25%, at der er tale om indarbejdede mærkevarer, og at de
pågældende leverandører dermed tilsammen har en dominerende indflydelse på
markedet for helsekost m.v.
Desuden blev der ved afgørelsen lagt vægt på, at den ensartede negative
adfærd, leverandørerne udviser, indebærer en konkurrencebegrænsning som nævnt
i konkurrencelovens § 11, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse
herom leverandørerne imellem.
Endvidere blev der lagt vægt på, at leverandørernes ønske om at forbeholde
produkterne for den traditionelle faghandel, herunder MATAS og apotekerne, er
i strid med konkurrencelovens målsætning om fri erhvervsudøvelse og en
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
Endelig blev der lagt vægt på, at FDB og Dansk Supermarked Indkøb har en
væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne føre leverandørernes produkter
til salg i de pågældende butikker med specialafdelinger for helsekost m.v.
. . . ».
Konkurrencerådet har efterfølgende på sit møde den 25. august 1993
godkendt forretningsudvalgets afgørelse.
3. Af Konkurrencerådets indlæg for ankenævnet af 14. oktober 1993 fremgår
blandt andet følgende:
»Om sagens baggrund kan det oplyses, at Konkurrencerådet efter klager
fra FDB og Dansk Supermarked i efteråret 1991 som et forhandlingsresultat
indgik aftale med MATAS A/S om, at alle klausuler i selskabets
samhandelsaftale med i alt 45 leverandører af helsekost m.v., hvorefter
produkterne kun måtte sælges til MATAS, apotekerne samt selvstændige
helsekostforretninger, skulle ophæves senest 1. november 1992.
Det fremgik eksplicit af klausulerne, at varerne ikke måtte leveres til
salg i bl.a. dagligvarehandelen, herunder Dansk Supermarkeds og FDB's
butikker.
I oktober 1992 fremsatte formanden for Materialistforeningen i foreningens
medlemsblad en opfordring til at indføre sanktioner i form af boykot over for
de leverandører, der efter den 1. november 1992 leverede helsekostprodukter
m.v. til FDB og Dansk Supermarked.
Konkurrencerådet meddelte på baggrund heraf Materialistforeningen, hvis
medlemskreds stort set er identisk med MATAS-kædens medlemmer, ved
foreningens formand påbud om senest den 31. december 1992 over for
medlemskredsen at tilbagekalde boykotopfordringen, hvilket herefter skete.
Ingen af disse tiltag har imidlertid haft den tilsigtede virkning, idet
den altovervejende del af de pågældende helsekostleverandører fortsat kun
leverer til MATAS, apoteker og helsekostforretninger.
Den 25. januar 1993 indgav FDB herefter klage til Konkurrencerådet over,
at 19 angivne leverandører af helsekostprodukter m.v. havde afvist at levere
til FDB. . . . Den 4. februar 1993 indgav Dansk Supermarked Indkøb A/S
en tilsvarende klage over 12 leverandører og den 16. februar 1993 klage over
yderligere 7 leverandører. . . .
Der er en meget høj grad af sammenfald mellem leverandører og produkter i
de 2 klager. FDB's klage omfatter således bl.a. produkterne Alvital og
Lecitone fra Caripharm ApS samt produkterne Acerola, Strix, Imedeen, Kevrans
Silica, Ecomer og Reudsan fra Scan Vita A/S. Dans Supermarked Indkøb
A/S« klage omfatter bl.a. produkterne Strix, Imedeen, Kevrans Silica,
Ecomer og Florvita fra Scan Vita A/S. Såvel FDB's som Dansk Supermarkeds
Indkøb A/S's klage omfatter produktet Ginozin fra Ferrosan Danmark A/S.
Enkelte leverandører har efter klagernes indgivelse optaget levering til
FDB og Dansk Supermarked Indkøb A/S.
FDB har i de senere år indrettet særlige, betjente afdelinger i alle sine
11 Obs! varehuse under navnet »Life & Style« og foreløbig i de
34 største Kvickly varehuse under navnet »Sund og Smuk«. Disse
specialafdelinger fører et bredt sortiment inden for personlig pleje,
parfume, kosmetik, helsekost og naturmedicin. Afdelingerne udgør selvstændige
forretninger inde i varehuset med eget personale og kasseapparat.
Med hensyn til personalets kvalifikationer har FDB oplyst, at der i de i
alt 45 specialafdelinger i Obs! og Kvickly fortrinsvis ansættes uddannede
materialister. FDB har endvidere oplyst, at der gennemføres et omfattende
efteruddannelsesprogram for personalet i disse afdelinger. . . .
Dansk Supermarked Indkøb A/S, der indgår i Dansk Supermarked Gruppen, er
søsterselskab til Føtex A/S og Bilka A/S og foretager indkøb til Føtex
forretninger og Bilka lavprisvarehuse.
Selskabet har oplyst, at der i alle 8 Bilka lavprisvarehuse og alle 45
Føtex forretninger er indrette specialafdelinger for helsekost og
naturmedicin. Specialafdelingerne er placeret som »øer« i
butikslandskabet i tilknytning til de bemandede parfumeafdelinger, hvorfra
specialafdelingerne betjenes.
Endvidere har Dansk Supermarked Indkøb A/S oplyst, at personalet, der
betjener specialafdelingerne for helsekost m.v. er uddannet og har mangeårig
erfaring inden for salg af helsekostprodukter eller beslægtede produkter.
Nyansatte gennemgår kurser i produkterne gennem intern uddannelse og
informationsaftener arrangeret af leverandørerne. . . . ».
4. Klagernes argumentation
4.a Klagerne har anført, at deres manglende levering til FDB og Dansk
Supermarked ikke er en overtrædelse af konkurrencelovens § 11.
Klagerne har ingen aftaler eller indforståethed med hinanden eller med
andre leverandører om ikke at levere til FDB og Dansk Supermarked. Klagernes
forhold må således bedømmes særskilt.
4.b Klagerne har til stadighed haft den markedsføringspolitik, at
forbrugerne ved køb af klagernes produkter skal have en endog meget høj grad
af sikkerhed for en fagligt forsvarlig samt i øvrigt korrekt vejledning
vedrørende anvendelse af produkterne. Dette betyder, at klagerne ikke ønsker
at sælge deres produkter til virksomheder, hvor man ikke har sikkerhed for,
at salget blot tilnærmelsesvis kan finde sted i overensstemmelse med denne
markedsføringspolitik.
Baggrunden for denne politik er, at klagerne på grund af produkternes
egenskaber anser det for at være af afgørende betydning, at forbrugerne i
forbindelse med køb af produkterne får en tilstrækkelig og faglig betjening
af et personale, der er i besiddelse af den fornødne uddannelse og
fagkundskab med henblik på at sikre forbrugerne en optimal betjening ved
valget af de individuelle produkter.
Man kan formulere problemstillingen således, at der er et skisma imellem
fuldstændig fri konkurrence på den ene side og hensynet til forbrugerne på
den anden side. Hensynet til forbrugerne har gennem de seneste 20 års
lovgivning givet sig udtryk bl.a. i en række beskyttelsesregler, der skal
sikre, at forbrugerne har adgang til at købe varer og tjenesteydelser under
omstændigheder, der sikrer, at forbrugerne ved deres køb af varer og
tjenesteydelser får størst mulig adgang til samtlige relevante oplysninger,
der kan tænkes at påvirke forbrugernes valg ved det aktuelle køb. Der er med
andre ord tale om, at hensynet til forbrugerne prioriteres højere end
hensynet til den fri konkurrence.
Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse lagt til grund,
at FDB og Dansk Supermarked opfylder de stillede krav med hensyn til
butiksindretning og uddannelse af personale m.v. Dette er imidlertid på ingen
måde dokumenteret. Konkurrencerådet har da også under de stedfundne §
11-forhandlinger oplyst, at man ikke har efterprøvet de fra FDB og Dansk
Supermarked modtagne oplysninger.
Det må kræves, at der finder en objektiv efterprøvelse af disse
oplysninger sted. Det er utilstrækkeligt og forvaltningsretligt ubetryggende,
at en afgørelse af denne rækkevidde baseres på de to virksomheders subjektive
oplysninger, uden at der finder en objektiv prøvelse sted af disse
oplysninger.
4.c Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse anvendt et
såkaldt pragmatisk, konkret skøn. Begrebet markedsområde er således ikke
veldefineret. Der savnes i enhver henseende objektive oplysninger, der kan
dokumentere, at de 22 leverandører kan karakteriseres som et markedsområde i
henseende til konkurrencelovens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, dels at
leverandørerne indbyrdes er konkurrenter, dels at de markedsfører vidt
forskellige produkter, spændende fra egentlige lægemidler til rene
levnedsmidler. Betegnelsen markedet for helsekost m.v., som har været anvendt
af Konkurrencerådet, ses ej heller defineret.
På baggrund af usikre og i enhver henseende subjektive oplysninger skønner
forretningsudvalget ved sin afgørelse, at de pågældende 22 leverandører
tilsammen har en dominerende indflydelse på markedet. Dette er fuldstændig
ubegrundet.
Des ses ej heller godtgjort, at FDB og Dansk Supermarked har en væsentlig
erhvervsmæssig interesse i at kunne markedsføre de pågældende produkter.
Forretningsudvalgets begrundelse for afgørelsen fremtræder således i
enhver henseende som uforståelig og utilstrækkelig, ligesom afgørelsen i
retssikkerhedsmæssig henseende er principielt betænkelig.
5. Konkurrencerådets argumentation
5.a Rådet har anført, at der foreligger en ganske ensartet, negativ adfærd
hos de pågældende 22 helsekostleverandører med hensyn til levering til
dagligvarehandelen, herunder FDB og Dansk Supermarked, en adfærd der i sin
virkning ganske svarer til virkningen af de formelt set ophævede klausuler i
MATAS« samhandelsaftaler.
Denne ensartede negative adfærd hos de 22 helsekostleverandører -
heriblandt klagerne - indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i
konkurrencelovens § 11, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse
herom leverandørerne imellem.
Ved den påklagede afgørelse er der således ikke er taget stilling til,
hvorvidt klagerne som enkeltvirksomheder betragtet indtager en dominerende
stilling inden for relevante segmenter af markedet for helsekost m.v. Det er
ej heller ved afgørelsen lagt til grund, at der skulle eksistere en aftale
eller forståelse de 22 leverandører imellem om ikke at levere til FDB og
Dansk Supermarked.
Den omstændighed, at klagerne først efter Konkurrencerådets
forretningsudvalgs afgørelse er blevet bekendt med de øvrige leverandørers
identitet, kan ikke ændre ved bedømmelsen af den foreliggende
konkurrencebegrænsnings dominerende indflydelse og skadelige virkninger.
Det fremgår af forarbejderne til konkurrenceloven, at anvendelse af
indgrebsbeføjelserne i lovens §§ 11-13 forudsætter, at der i kraft af en
konkurrencebegrænsning udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse
på et markedsområde. Det kræves imidlertid ikke, at konkurrencebegrænsningen
udøves af en enkelt dominerende virksomhed. Allerede under monopolloven blev
det ved en række afgørelser fastslået, at en ensartet adfærd uden påviselig
aftale herom kan udgøre en konkurrencebegrænsning, der i givet fald kan give
anledning til indgreb, jf. eksempelvis ankenævnets kendelse af 28. marts 1961
(MTM 1961 s. 67ff).
5.b FDB's og Dansk Supermarkeds specialafdelinger for helsekost m.v.
opfylder ethvert rimeligt krav med hensyn til betjening, kundevejledning,
personalets faglige kvalifikationer og tilstedeværelse af kasseapparater.
Detailkendskab hos personalet til de enkelte produkter på helsekostmarkedet
må naturligt bero på, om produkterne føres i de pågældende forretninger, og
viden herom tilvejebringes i reglen i samarbejde med de pågældende
leverandører selv.
FDB og Dansk Supermarked har over for rådet beskrevet indretningen af
specialafdelingerne og deres placering i de enkelte varehuse, hvilket er
indgået i grundlaget for den påklagede afgørelse. Rådets sekretariat har i
øvrigt også siden da gennemført besigtigelse af enkelte af de forretninger,
der er omfattet af sagen. Ved disse besøg er det konstateret, at
butiksindretningen i det væsentlige svarer til det af FDB og Dansk
Supermarked over for rådet beskrevne. Det må endvidere antages, at det
forhold, at der rent faktisk ikke finder levering sted fra de 22
mærkevareleverandører til FDB og Dansk Supermarked, spiller en vis rolle for
kædernes aktuelle satsning på butiksindretning og på deres mulighed for at
gennemføre personaleuddannelsesaktiviteter. Hertil skal føjes, at såfremt de
pågældende produkter måtte blive solgt uden for disse specialafdelinger,
falder forudsætningen for afgørelsen bort.
5.c Afgrænsningen af det relevante marked må foretages ud fra et konkret
skøn. Den anvendte definition, helsekost m.v., er relativt bred, men dækker
formentlig ganske godt det produktsortiment, den almindelige forbruger vil
forvente at finde i såvel specialforretninger som de specialafdelinger i
dagligvarehandelen, der er aktuelle i denne sag.
Ved bedømmelsen af, hvorvidt der ved den pågældende konkurrencebegrænsning
udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på markedet for
helsekost m.v., må det lægges til grund, at de pågældende leverandører har en
samlet omsætning på i hvert fald ikke under 200 mio. kr. og dermed en samlet
markedsandel på 20-25%, og at der er tale om indarbejdede mærkevarer. Skønnet
over markedets samlede størrelse bygger på den af Helsebranchens
Leverandørforening anslåede omsætning på 3/4 - 1 mia. kr.
Ved opgørelsen af den samlede markedsandel er der herved udøvet et meget
forsigtigt skøn, idet der ved opgørelsen af leverandørernes omsætning alene
er medtaget omsætningen af de mærkevarer, der er omfattet af klagerne fra FDB
og Dansk Supermarked, og således ikke omsætningen af eventuelle andre
helsekostprodukter. Endvidere omfatter opgørelsen ikke omsætningstal fra
enkelte leverandører, der ved rådets afgørelse endnu ikke var fremkommet med
oplysningerne. For klagernes vedkommende er medregnet omsætningen af de
produkter, der er omfattet af klagerne, således som den er oplyst af
klagerne.
Ved den således konstaterede konkurrencebegrænsning udøves en dominerende
indflydelse på markedet for helsekost m.v., og konkurrencebegrænsningen
medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og
dermed for effektiviteten i omsætningen af varer på området, idet
konkurrencebegrænsningen efter selve sit indhold har til følge, at salget af
de pågældende helsekostprodukter forbeholdes den traditionelle faghandel,
forstået som MATAS, apotekerne og selvstændige helsekostforretninger.
Den af de 22 leverandører praktiserede forretningspolitik, hvorefter
leverandørerne ikke leverer til dagligvarehandelen, herunder FDB og Dansk
Supermarked, uanset at der i de pågældende varehuse er indrettet
specialafdelinger for helsekost m.v., er således i åbenbar strid med den fri
adgang til markedet, som ifølge konkurrencelovens forarbejder er en
grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og for effektivitet.
6. Ankenævnets bemærkninger
Konkurrencerådets forretningsudvalg har ved sin afgørelse lagt vægt på, at
de indklagede leverandører tilsammen har en dominerende indflydelse på
markedet for helsekost m.v., idet deres samlede omsætning i hvert fald ikke
er under 200 mio. kr. og den samlede markedsandel dermed på 20 - 25%,
samtidig med at der er tale om indarbejdede mærkevarer. I tillæg hertil har
afgørelsen lagt på, at den ensartede negative adfærd, leverandørerne har
udvist over for FDB's Obs!-varehuse og Kvickly-butikker samt Dansk
Supermarkeds Bilka-lavprisvarehuse og Føtex-butikker indebærer en
konkurrencebegrænsning som nævnt i konkurrencelovens § 11, og at dette
gælder, uanset om der foreligger en aftale eller forståelse herom
leverandørerne imellem.
Afgørelsen har udtrykkeligt ikke baseret sig på, at den enkelte leverandør
indtager en dominerende stilling i lovens forstand. I overensstemmelse med
rådets indlæg for ankenævnet har rådets afgørelse ej heller søgt at godtgøre
eller på anden måde baseret sig på, at der mellem leverandørerne skulle have
foreligget nogen form for samordning.
Det er en nærliggende forståelse af lovens ordlyd, at der, for at der
foreligger en konkurrencebegrænsning, skal udvises en form for adfærd eller
anden aktivitet. Dette er tillige lagt til grund ved konkurrencelovens
tilblivelse, således i bemærkningerne til § 11, der henviser til Betænkning
1075/1986, specielt kapitlerne 7 og 8, hvor eksempler på
konkurrencebegrænsninger er anført.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at Konkurrencerådet ved sin afgørelse
efter konkurrencelovens § 11 ikke har opfyldt lovens krav om påvisning af
tilstedeværelse af en konkurrencebegrænsning i lovens betydning.
Med denne begrundelse - og idet bemærkes, at der ikke er grundlag for at
antage, at nogen af klagerne som enkeltvirksomhed indtager en dominerende
stilling på det omhandlede marked - må ankenævnet derfor ophæve rådets
afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 18. juni 1993 ophæves.
Klageafgiften skal tilbagebetales klageren.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1994-4, s. 417-484
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Delafgørelse i sag om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark, og hvorvidt der var et ansvarsgrundlag Domsdatabasen · 30. august 2021
- Forhandling om udarbejdelse af forhandlerantagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Regler om sikkerhedsstillelse ikke omfattet af konkurrencelovens § 11 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke indgreb over for leveringsstandsning (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samordnet praksis - leveringsnægtelse (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samhandelsaftaler anset for anmeldelsespligtige efter konkurrencelovens § 5. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997