Spring til indhold

Retsinformation

Det tidligere registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI

KEN nr 9217 af 30/10/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Det tidligere registrerede varemærke

DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI

År 1996, den 30. oktober afsagde

Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn

Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 6/94:

Klage fra Toms Chokolade A/S, Bagsværd,

v/Advokatfirmaet Plesner & Lunøe København

over

Patentdirektoratets afgørelse af 21. december 1993

vedrørende gyldigheden af varemærkeregi-strering VR 2115 1993

DINO-IOLI for Société des Produits Nestlé S.A. Schweiz,

v/Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 3. april 1991 indleverede Société des

Produits Nestlé S.A., Frankrig v/Hofman-Bang & Boutard A/S en

ansøgning om registrering af varemærket DINO-IOLI for

nærmere angivne varer i klasserne 29 og 30.

Varemærket blev registreret den 12. marts 1993.

Den 14. april 1993 blev registreringen offentliggjort i

Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 10. juni 1993 nedlagde klageren, TOMS

CHOKOLADE A/S indsigelse mod registreringens gyldighed. Som begrundelse for

indsigelsen anførtes:

"Indsigelsen sker på baggrund af

forvekslingsrisikoen med vores registrerede varemærke DINO-SAURUS nr.

2128 1962.

Ligesom vores mærke består anmelders

Læs alt

mærke af 2 led, der er adskilt af en bindestreg. Første led i de

2 mærker DINO er identiske. Vores mærke er bl.a. registreret for

hele klasse 29 og hele klasse 30, hvorfor der er varemærkesammenfald

mellem vores og anmelders mærke.

Endvidere skal det bemærkes, at vores mærke

igennem en lang årrække er blevet stærkt indarbejdet for et

sukker/-konfektureprodukt.

På ovennævnte grundlag mener vi således

ikke, at en endelig registrering af anmelders mærke bør finde

sted."

I skrivelse af 18. oktober 1993 fremkom Patentbureauet

Hofmann-Bang & Boutard på vegne mærkeindehaver med

følgende kommentarer i anledning af den nedlagte indsigelse:

"Det bestrides selvsagt ikke, at de første to

stavelser er identiske, men tredje og fjerde stavelse i de to mærker er

helt forskellige, hvilket nedenstående opstilling klart viser:

-IOLI

-SAURUS

Det fremgår heraf med stor tydelighed, at der ingen

ligheder er. Denne manglende lighed har selvfølgelig afsmittende

virkning på mærkernes helhedsudseende.

Dertil kommer, at indsigernes mærke er et begreb

(kæmpeøgler), som tilmed p.,t. er et modebegreb. Der er ingen

tvivl om, at netop begrebet DINO-SAURUS har en individualiserende

virkning, mens det anmeldte mærke ikke har en sådan

betydning.

Der erindres om, at også begrebsgrundlaget er en

væsentlig del af baggrunden for at statuere forvekslelighed, og denne

er ikke tilstede her.

Det bemærkes endvidere, at der er andre

varemærker, hvori indgår bestanddelen DINO- i klasse 30.

Der henvises således til registreringsnummer VR 01.739 1990 DINO

LOLLY, hvor bestanddelen DINO tilmed er fremhævet på

bekostning af endestavelsen LOLLY.

På denne baggrund ser vi ikke rettere, end at de her

omhandlede mærker kan sameksistere, og vi skal derfor henstille, at

indsigelsen afslås."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21.

december 1993 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"I medfør af varemærkelovens § 15, stk. 1,

nr. 2, er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der er risiko

for forveksling med et ældre varemærke, herunder at det antages,

at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre

mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og

varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.

For at der kan anses for at være risiko for

forveksling, skal der således foreligge både mærkelighed og

varesammenfald eller vareartslighed.

Der er varesammenfald, og det afgørende for, om

mærkerne er forvekslelige, er derfor, om der er mærkelighed.

Direktoratet mener ikke, at dette er tilfældet. Det forhold, at

mærkerne begge består af to led, adskilt med en bindestreg, hvor

det første led DINO er identisk i de to mærker, er ikke i sig

selv tilstrækkeligt til, at der er mærkelighed. Mærkernes

andet led er meget forskellige, både synsmæssigt og lydligt.

Endvidere er ordet DINO-SAURUS - ganske vist normalt skrevet i ét ord

- et kendt begreb, som ikke let forveksles med kunstord.

De har anført, at Deres mærke DINO-SAURUS er

stærkt indarbejdet for sukker/-konfektureprodukter. I den anledning

skal det bemærkes, at selv om mærket DINO-SAURUS er stærkt

indarbejdet, kan det ikke anses for forveksleligt med mærket

DINO-IOLI."

Denne afgørelse har klageren repræsenteret

ved advokatfirmaet Plesner & Lunøe ved skrivelse af 18. februar

1994 indbragt for Patentankenævnet og anført

følgende:

"Som advokat for Toms Fabrikker A/S påanker jeg

herved Patentdirektoratets afgørelse af 21. december 1993.

Mine klienter er indehavere af det registrerede

varemærke DINO-SAURUS (VR 2128/1962). Det gøres gældende,

at dette mærke er til hinder for registrering af DINO-IOLI. De

relevante klasser er 29 og 30.

Mine klienter er tillige indehavere af varemærket

DINO. Varemærkeretten til DINO er baseret på brug og

indarbejdelse siden 1962. Varemærket er brugt for en lakridsvare.

Udførlig dokumentation for indarbejdelsen vil blive fremsendt

snarest.

Toms Fabrikker A/S fik i efteråret 1993 ved Retten i

Århus nedlagt fogedforbud mod betegnelserne DINOSAUR PLANET

(tyggegummi), DINO-LAND (tyggegummi-cigaret) og DINO FIZZ (popping candy).

Justifikationssag verserer for Sø- og Handelsretten. Også

relevant materiale herom vil blive fremsendt snarest.

Til yderligere orientering vedlægges kopi af

Direktoratets afgørelse af 29. maj 1989 i sagen DINO LOLLY.

Det skal i øvrigt bemærkes, at

Patentdirektoratet ikke er gjort opmærksom på indsigerens

selvstændige varemærkeret til mærkebestanddelen DINO."

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 15. juli 1994

nedlagt påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse

og har bl.a. udtalt som følger:

"Efter offentliggørelse i Registreringstidende

indleverede Toms Chokolade A/S den 10.06.93 indsigelse mod mærkets

endelige registrering, jfr. bilag B. Indsigelsen støttedes på

påstået forvekslelighed mellem mærkerne DINO-IOLI og

DINO-SAURUS, hvilken sidste varemærkeregistrering VR 02.128 1962

omfatter samtlige varer i klasse 29 og 30. Dertil hævdedes det i

øvrigt, at mærket var stærkt indarbejdet for et

sukker/-konfektureprodukt.

Ved brev af 18. oktober 1993 bestred

varemærkekonsulenterne for anmelderne dette og påpegede, at

endestavelserne var så forskellige, at det med stor tydelighed fremgik,

at der ikke var tale om mærkelighed, jfr. bilag C.

Dertil kommer, at betegnelsen DINO-SAURUS i

øvrigt er et begreb, der også har adskillende betydning. Ved

afgørelse af 21. december 1993 afslog Patentdirektoratet indsigelsen

under henvisning til, at der ikke var mærkelighed. Direktoratet fandt,

at skønt der er tale om to identiske forstavelser, er dette ikke i sig

selv tilstrækkeligt til at statuere mærkelighed, når

endestavelserne er så forskellige, som tilfældet er i

nærværende sag. Dertil fandt Patentdirektoratet, at

DINO-SAURUS tillige er et kendt begreb, som ikke let forveksles med et

kunstord. Endvidere tilføjer Patentdirektoratet, at selv om

betegnelsen DINO-SAURUS var et stærkt indarbejdet ord for

sukker/-konfektureprodukter - og det er i øvrigt udokumenteret -, er

dette ikke i sig selv nok til at statuere mærkelighed. Indsigelsen blev

derfor ikke taget til følge.

Patentdirektoratets afgørelse er i fuld

overensstemmelse med den praksis, der foreligger om tostavelsesord.

Som det fremgår af klageskrivelsen af 18. februar

1994, har der været kontakt mellem parterne om en forligsmæssig

løsning af sagen. Indklagede mener imidlertid ikke at kunne

indgå på en aftale, da der hverken er dokumenteret brug eller

indarbejdelse af noget som helst, endsige for de lakridsvarer, som

mærket DINO-SAURUS (DINO?) hævdes at være

måske endog indarbejdet for. Der ses ikke at være behov for, at

indklagedes varefortegnelse skal indskrænkes, eftersom der ikke

foreligger nogen mærkelighed."

Klageren har i skrivelse af 29. september 1994 principalt

påstået VR 2115 1993 DINO-IOLI ophævet, subsidiært,

at registreringen ophæves for så vidt angår chokolade,

konfekturevarer og slik (sukkervarer). Klageren anfører endvidere

følgende:

"SAGSFREMSTILLING

:

1:

I slutningen af begyndelsen af 1960'erne

påbegyndte Toms Fabrikker A/S varemærkebrug for betegnelsen DINO

SALTSTÆNGER. Saltlakridsstængerne blev markedsført i

firkantede papæsker, jf. bilag 1.

I 1962 fik Toms Fabrikker A/S registreret varemærket

DINO-SAURUS for klasserne 5, 16, 18, 29, 30 og 32, jf. bilag 2. I

forbindelse med fornyelse af varemærket er registreringen

indskrænket, så den gælder for klasserne 5 og 30, jf.

bilag 3. Registreringen omfatter alle varer i klasserne 5 og 30.

Fra 1962 og fremefter har udformningen af mærket set

ud som udvist af bilag 4 og 5 (DINO-SAURUS). I de

næstfølgende 30 år er mærket DINO-SAURUS indarbejdet

på det danske marked. Fra august/september 1993 har Toms Fabrikker A/S

udformet en ny etikette til produktet DINO-SAURUS, jf. bilag 6. Som

bilag 7 fremlægges promotion vedrørende

markedsføring af den nye emballage. Som bilag 8

fremlægges eksempel på en ny pose med et aftageligt

klistermærke ligeledes markedsført fra dette tidspunkt. Det

bemærkes, at selve varemærket i hele perioden har været

udformet på samme måde.

2:

Sideløbende med brug af mærket

DINO-SAURUS har Toms Fabrikker A/S på det danske marked brugt og

indarbejdet mærket DINO for saltlakridser. Som dokumentation herfor

fremlægges som bilag 9-18 eksempler på grossist-,

henholdsvis detailprislister, for perioden 1972-1993. Til yderligere

dokumentation fremlægges som bilag 19 "ferietilbud 1976" og som

bilag 20 "Pingvinsortiment nr. 1" fra 1981. Endelig fremlægges

som bilag 21 ordreseddel.

3:

I efteråret 1993 fik Toms Fabrikker A/S ved

Retten i Århus nedlagt fogedforbud mod betegnelsen DINOSAUER PLANET

(tyggegummi), DINO-LAND (tyggegummicigaret) og DINO FIZZ (popping candy), jf.

bilag 22. Sikkerhed stor kr. 1 mio. blev stillet, jf. bilag 23,

og fogedforbuddet er i kraft. Justifikationsstævning blev indleveret

ved Sø- og Handelsretten den 4. oktober 1993, og sagen verserer

fortsat ved Sø- og Handelsretten.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den principale påstand

gøres det gældende, at varemærkerne DINO-SAURUS og

DINO-IOLI er forvekslelige, idet ordet DINO indgår som et

selvstændigt ord i DINO-IOLI. Begge ordmærker er opdelt ved en

bindestreg, hvilket bestyrker forvekslingsrisikoen. Hertil kommer, at ordet

DINO igennem de sidste 30 år har været brugt med større og

fremhævede bogstaver i forhold til ordet SAURUS. DINO er dominerende,

mens SAURUS er brugt med mindre fremhævede typer. Med baggrund i den

omfattende indarbejdelse, der har fundet sted, kan det ikke komme Toms

Fabrikker A/S til skade, at øgler er blevet et modefænomen i

1990'erne. Toms Fabrikker A/S har længe inden

"øglebølgen" registreret, ibrugtaget og kontinuerligt brugt

mærket DINO-SAURUS på det danske marked. Det gøres

gældende, at varemærket DINO-SAURUS nyder beskyttelse som et

Kodak-mærke, og beskyttelsesområdet må fastlægges i

overensstemmelse hermed.

Som bilag 24 fremlægges til støtte for

påstanden Patentdirektoratets afgørelse af 29. maj 1989

vedrørende mærket DINO-SAURUS over for DINO-LOLLY. Som det

fremgår, er Direktoratet enig med Toms Fabrikker A/S i, at ordene

DINO-LOLLY og DINO er forvekslelige.

Varemærkeregistrering 2128/1962 vedrører alle

varer i klasserne 5 og 30, og kriteriet om vareartslighed er derfor

opfyldt.

Subsidiært gøres det gældende, at Toms

Fabrikker A/S har selvstændig varemærkeret til ordet DINO, som

kontinuerligt er brugt på det danske marked i hvert fald fra 1972, jf.

bilagene 9-21. Varemærket DINO er helt indeholdt i mærket

DINO-IOLI, og mærkerne er på denne baggrund forvekslelige.

Indarbejdelsen er sket i relation til chokolade, sukkervarer og konfekture

(slik), og mærket DINO-IOLI må følgelig begrænses

til ikke at angå disse varer."

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 9. januar 1995

fastholdt sin påstand om stadfæstelse og har som begrundelse

herfor anført, at "der som anført i Patentdirektoratets

afgørelse af 21. december 1993 (bilag D) ganske enkelt ikke foreligger

mærkelighed. Der henvises her til Patentdirektoratets afgørelse

p. 2 og 3, hvor dette punkt præcist beskrives. Først og fremmest

er mærkernes andet led meget forskellige, både synsmæssigt

og lydligt. Dernæst er DINO-SAURUS et kendt begreb, som ikke let

forveksles med et kunstord.

Det fremsendte bilagsmateriale giver indklagede anledning

til følgende kommentarer:

Desuagtet bilagsmaterialet ifølge teksten i brev af

29. september 1994 skulle understøtte indarbejdelse og endog

Kodak-status for betegnelsen DINO-SAURUS, belyser

dokumentationsmaterialet i bilagene 1 til 21 ikke andet end, at en

betegnelse, hhv. DINO, DINO-SAURUS eller PINGVIN DINO-saurus,

er eller har været anvendt for lakrids (lakridssaltstænger).

Materialet er interessant, dels fordi det viser, at

betegnelsen DINOSAURUS ikke anvendes således som indiceret i

klagerens brev af 29. september 1994 p. 3, hvori det hedder:

"Det gøres gældende, at varemærket

DINO-SAURUS nyder beskyttelse som et Kodak-mærke, og

beskyttelsesområdet må fastlægges i overensstemmelse

hermed."

Det, det de facto anvendes for, er følgende:

Bilag 1: DINO saltstænger

Bilag 4: PINGVIN DINO- saltlakridsstænger

Bilag 5: DINO-saurus saltstænger PINGVIN

lakrids.

Bilag 6: PINGVIN DINO-saurus saltlakrids.

Bilag 7: PINGVIN DINO-saurus saltlakrids.

Bilag 8: PINGVIN DINO-saurus lakrids.

Bilag 9-18:

Bilag 9 indeholder under betegnelsen BLØD LAKRIDS

betegnelsen DINO.

Bilag 10 indeholder under betegnelsen DIVERSE LAKRIDSVARER

alene betegnelsen Dino.

En gennemgang af dette materiale viser med tydelighed, at

betegnelsen DINO-SAURUS ikke er anvendt entydigt, og der kan med andre

ord ikke være tale om, at dette materiale på nogen måde

beviser eller blot sandsynliggør, at der er tale om indarbejdelse af

betegnelsen, endsige at den pågældende betegnelse har

Kodak-status. Ved indarbejdelse erindres der om, at det

pågældende produkt inden for omsætningskredsen skal

være almindeligt kendt som kendetegn for indehaverens varer.

Hvad angår omsætningskredsen, bemærkes, at det drejer sig

om omsætningen på landsplan, og at det drejer sig om

fødevarer. Der stilles relativt høje krav til, at dokumentere

indarbejdelse, når det drejer sig om sådanne almindelige varer

som fødevarer.

Om Kodak-status kan der selvsagt slet ikke blive tale,

dels fordi det som sagt ikke er dokumenteret på nogen måde, dels

fordi den grundlæggende er noget, der skulle indicere, at betegnelsen

kunne gøre krav på beskyttelse for alle varearter end blot andre

føde- og andre dermed ligeartede varer. Der består ganske enkelt

ikke risiko for, at forbrugeren vil opfatte varer mærket med

DINO-IOLI som hidrørende fra Toms Fabrikker A/S. Dertil er det

væsentligt at notere sig, at der som indledningsvis anført slet

ikke består mærkelighed.

Når klageren taler om, at Toms Fabrikker A/S

længe inden "øgle-bølgen" tog fat, havde registreret,

ibrugtaget og kontinuerligt brugt betegnelsen DINO-SAURUS, må

dette nødvendigvis kommenteres. Den første

"øglebølge" kom i slutningen af 1950'erne, da Hanna-Barbera

Productions Inc. introducerede Flintstones i Danmark, hvor hovedfiguren Fred

Flintstones hund Dino blev et yders populært indslag, og A/S J.

Høegh Lakrids- og Sukkervarefabrikker, nu Toms Fabrikker A/S, lod

betegnelsen DINO-SAURUS indregistrere. Med dette in mente må

udtalelsen om, at det ikke bør komme Toms Fabrikker A/S til skade, at

øgler er blevet et modefænomen, tages med forbehold. Som det

klart fremgår af bilag 1, tilbyder Fred Flintstone netop sin hund

(lille øgle) lakridsstænger under betegnelsen DINO, deraf

ses, at betegnelsen DINO-SAURUS ikke anvendes i sin helhed, men alene

ordet DINO.

Til de anførte kommentarer om den verserende sag

ved Sø- og Handelsretten, ses det ikke, hvilken betydning denne kan

have for nærværende. For det første drejer det sig om

tyggegummi i relation til lakridsvarer, og dernæst tilføjes det

udtrykkeligt i fogedrettens afgørelse ved retten i Århus, at

spørgsmålet om forvekslelighed mellem de her omhandlede

mærker i særlig grad må bedømmes på ordenes

typografi, produkternes art og måden, hvorpå de sælges. Der

mangler ganske dokumentation i materialet om, hvorledes

sagsøgte/rekvisitus i den pågældende sag anvendte

betegnelserne DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND.

Nærværende sag drejer sig alene om den mærkemæssige

lighed, således som det kommer til udtryk i Patentdirektoratets

afgørelse af 21. december 1993. Her skal vi blot afslutningsvis

påpege, at når mærkernes andetled er meget forskellige,

således som det er tilfældet her, -SAURUS over for

-IOLI, foreligger der ikke mærkelighed.

Sammenfattende skal vi herefter konkludere,

- at der ikke foreligger mærkelighed pga. de

meget forskellige endestavelser.

- at der ikke er dokumenteret nogen form for

indarbejdelse af begrebet DINO-SAURUS, da det fremlagte materiale

først og fremmest påpeger brugen af betegnelsen DINO- i

forbindelse med andre beskrivende elementer.

- at der heller ikke foreligger nogen form for

Kodak-status for betegnelsen DINO-SAURUS, og

- at der ikke kan tillægges den verserende

retssag mellem klageren og tredjemand nogen som helst betydning, ikke mindst

da betegnelserne her drejer sig om klagerens betegnelse DINO-SAURUS

mod betegnelsen DINOSAUR etc., hvorfor der er tale om en ganske anden

mærkeretlig problematik."

Klageren har i skrivelse af 2. marts 1995 anmodet om

berostillelse af sagen med henvisning til en verserende sag ved Sø- og

Handelsretten.

Klageren skriver:

"Idet jeg henviser til, at der i øjeblikket

verserer en Sø- og Handelsretssag vedrørende mærkerne

DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND over for DINO-SAURUS (H 217/93),

anmoder jeg høfligst om, at ovennævnte sag stilles i bro

afventende udfaldet af Sø- og Handelsretssagen. Den verserende retssag

er en justifikationssag af et fogedforbud nedlagt mod Scandinavian Sweet

Center ApS. Sagen forventes klar til berammelse inden for et par

måneder.

Baggrunden for anmodningen er, at Toms Fabrikker A/S

forventer, at retssagen vil kunne få præjudikatsværdi, som

kunne være ønskelig at inddrage i sagsbehandlingen for

Patentankenævnet. Sø- og Handelsretten skal afgøre, om

bl.a. mærket DINO-FIZZ og mærket DINO-LAND er forvekslelige med

det af Toms Fabrikker A/S registrerede varemærke DINO-SAURUS. Under

Sø- og Handelsretssagen er det - på linie med

nærværende sag - gjort gældende, at Toms Fabrikker A/S har

indarbejdet varemærket DINO gennem brug. Det er således gjort

gældende, at varemærket DINO-SAURUS, henholdsvis varemærket

DINO, er forveksleligt med DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND.

Nærværende sag frembyder identiske juridiske betragtninger, idet

det er mærkerne DINO-SAURUS, henholdsvis DINO, overfor DINO-IOLI."

I skrivelse af 28. marts 1995 har mærkeindehaveren

udtalt følgende:

"Vi kan desværre ikke acceptere, at

nærværende ankesag stilles i bero på udfaldet af en

Sø- og Handelsretssag nedlagt af Scandinavian Sweet Center ApS og

henstiller derfor, at ankesagen behandles uafhængigt af den omtalte

Sø- og Handelsretssag."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 7. maj 1996.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

Som sagen er forelagt for nævnet, ses det

registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke særligt indarbejdet,

ligesom det ikke er dokumenteret, at bestanddelen DINO er indarbejdet som

varemærke.

Herefter og idet mærkerne DINO-SAURUS og DINO-IOLI

ikke i sig selv er forvekslelige

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen

Hans Chr. Thomsen

Finn Mikkelsen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter