Det tidligere registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Det tidligere registrerede varemærke
DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI
År 1996, den 30. oktober afsagde
Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn
Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 6/94:
Klage fra Toms Chokolade A/S, Bagsværd,
v/Advokatfirmaet Plesner & Lunøe København
over
Patentdirektoratets afgørelse af 21. december 1993
vedrørende gyldigheden af varemærkeregi-strering VR 2115 1993
DINO-IOLI for Société des Produits Nestlé S.A. Schweiz,
v/Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 3. april 1991 indleverede Société des
Produits Nestlé S.A., Frankrig v/Hofman-Bang & Boutard A/S en
ansøgning om registrering af varemærket DINO-IOLI for
nærmere angivne varer i klasserne 29 og 30.
Varemærket blev registreret den 12. marts 1993.
Den 14. april 1993 blev registreringen offentliggjort i
Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 10. juni 1993 nedlagde klageren, TOMS
CHOKOLADE A/S indsigelse mod registreringens gyldighed. Som begrundelse for
indsigelsen anførtes:
"Indsigelsen sker på baggrund af
forvekslingsrisikoen med vores registrerede varemærke DINO-SAURUS nr.
2128 1962.
Ligesom vores mærke består anmelders
Læs alt
mærke af 2 led, der er adskilt af en bindestreg. Første led i de
2 mærker DINO er identiske. Vores mærke er bl.a. registreret for
hele klasse 29 og hele klasse 30, hvorfor der er varemærkesammenfald
mellem vores og anmelders mærke.
Endvidere skal det bemærkes, at vores mærke
igennem en lang årrække er blevet stærkt indarbejdet for et
sukker/-konfektureprodukt.
På ovennævnte grundlag mener vi således
ikke, at en endelig registrering af anmelders mærke bør finde
sted."
I skrivelse af 18. oktober 1993 fremkom Patentbureauet
Hofmann-Bang & Boutard på vegne mærkeindehaver med
følgende kommentarer i anledning af den nedlagte indsigelse:
"Det bestrides selvsagt ikke, at de første to
stavelser er identiske, men tredje og fjerde stavelse i de to mærker er
helt forskellige, hvilket nedenstående opstilling klart viser:
-IOLI
-SAURUS
Det fremgår heraf med stor tydelighed, at der ingen
ligheder er. Denne manglende lighed har selvfølgelig afsmittende
virkning på mærkernes helhedsudseende.
Dertil kommer, at indsigernes mærke er et begreb
(kæmpeøgler), som tilmed p.,t. er et modebegreb. Der er ingen
tvivl om, at netop begrebet DINO-SAURUS har en individualiserende
virkning, mens det anmeldte mærke ikke har en sådan
betydning.
Der erindres om, at også begrebsgrundlaget er en
væsentlig del af baggrunden for at statuere forvekslelighed, og denne
er ikke tilstede her.
Det bemærkes endvidere, at der er andre
varemærker, hvori indgår bestanddelen DINO- i klasse 30.
Der henvises således til registreringsnummer VR 01.739 1990 DINO
LOLLY, hvor bestanddelen DINO tilmed er fremhævet på
bekostning af endestavelsen LOLLY.
På denne baggrund ser vi ikke rettere, end at de her
omhandlede mærker kan sameksistere, og vi skal derfor henstille, at
indsigelsen afslås."
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21.
december 1993 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
"I medfør af varemærkelovens § 15, stk. 1,
nr. 2, er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der er risiko
for forveksling med et ældre varemærke, herunder at det antages,
at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre
mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og
varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.
For at der kan anses for at være risiko for
forveksling, skal der således foreligge både mærkelighed og
varesammenfald eller vareartslighed.
Der er varesammenfald, og det afgørende for, om
mærkerne er forvekslelige, er derfor, om der er mærkelighed.
Direktoratet mener ikke, at dette er tilfældet. Det forhold, at
mærkerne begge består af to led, adskilt med en bindestreg, hvor
det første led DINO er identisk i de to mærker, er ikke i sig
selv tilstrækkeligt til, at der er mærkelighed. Mærkernes
andet led er meget forskellige, både synsmæssigt og lydligt.
Endvidere er ordet DINO-SAURUS - ganske vist normalt skrevet i ét ord
- et kendt begreb, som ikke let forveksles med kunstord.
De har anført, at Deres mærke DINO-SAURUS er
stærkt indarbejdet for sukker/-konfektureprodukter. I den anledning
skal det bemærkes, at selv om mærket DINO-SAURUS er stærkt
indarbejdet, kan det ikke anses for forveksleligt med mærket
DINO-IOLI."
Denne afgørelse har klageren repræsenteret
ved advokatfirmaet Plesner & Lunøe ved skrivelse af 18. februar
1994 indbragt for Patentankenævnet og anført
følgende:
"Som advokat for Toms Fabrikker A/S påanker jeg
herved Patentdirektoratets afgørelse af 21. december 1993.
Mine klienter er indehavere af det registrerede
varemærke DINO-SAURUS (VR 2128/1962). Det gøres gældende,
at dette mærke er til hinder for registrering af DINO-IOLI. De
relevante klasser er 29 og 30.
Mine klienter er tillige indehavere af varemærket
DINO. Varemærkeretten til DINO er baseret på brug og
indarbejdelse siden 1962. Varemærket er brugt for en lakridsvare.
Udførlig dokumentation for indarbejdelsen vil blive fremsendt
snarest.
Toms Fabrikker A/S fik i efteråret 1993 ved Retten i
Århus nedlagt fogedforbud mod betegnelserne DINOSAUR PLANET
(tyggegummi), DINO-LAND (tyggegummi-cigaret) og DINO FIZZ (popping candy).
Justifikationssag verserer for Sø- og Handelsretten. Også
relevant materiale herom vil blive fremsendt snarest.
Til yderligere orientering vedlægges kopi af
Direktoratets afgørelse af 29. maj 1989 i sagen DINO LOLLY.
Det skal i øvrigt bemærkes, at
Patentdirektoratet ikke er gjort opmærksom på indsigerens
selvstændige varemærkeret til mærkebestanddelen DINO."
Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 15. juli 1994
nedlagt påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse
og har bl.a. udtalt som følger:
"Efter offentliggørelse i Registreringstidende
indleverede Toms Chokolade A/S den 10.06.93 indsigelse mod mærkets
endelige registrering, jfr. bilag B. Indsigelsen støttedes på
påstået forvekslelighed mellem mærkerne DINO-IOLI og
DINO-SAURUS, hvilken sidste varemærkeregistrering VR 02.128 1962
omfatter samtlige varer i klasse 29 og 30. Dertil hævdedes det i
øvrigt, at mærket var stærkt indarbejdet for et
sukker/-konfektureprodukt.
Ved brev af 18. oktober 1993 bestred
varemærkekonsulenterne for anmelderne dette og påpegede, at
endestavelserne var så forskellige, at det med stor tydelighed fremgik,
at der ikke var tale om mærkelighed, jfr. bilag C.
Dertil kommer, at betegnelsen DINO-SAURUS i
øvrigt er et begreb, der også har adskillende betydning. Ved
afgørelse af 21. december 1993 afslog Patentdirektoratet indsigelsen
under henvisning til, at der ikke var mærkelighed. Direktoratet fandt,
at skønt der er tale om to identiske forstavelser, er dette ikke i sig
selv tilstrækkeligt til at statuere mærkelighed, når
endestavelserne er så forskellige, som tilfældet er i
nærværende sag. Dertil fandt Patentdirektoratet, at
DINO-SAURUS tillige er et kendt begreb, som ikke let forveksles med et
kunstord. Endvidere tilføjer Patentdirektoratet, at selv om
betegnelsen DINO-SAURUS var et stærkt indarbejdet ord for
sukker/-konfektureprodukter - og det er i øvrigt udokumenteret -, er
dette ikke i sig selv nok til at statuere mærkelighed. Indsigelsen blev
derfor ikke taget til følge.
Patentdirektoratets afgørelse er i fuld
overensstemmelse med den praksis, der foreligger om tostavelsesord.
Som det fremgår af klageskrivelsen af 18. februar
1994, har der været kontakt mellem parterne om en forligsmæssig
løsning af sagen. Indklagede mener imidlertid ikke at kunne
indgå på en aftale, da der hverken er dokumenteret brug eller
indarbejdelse af noget som helst, endsige for de lakridsvarer, som
mærket DINO-SAURUS (DINO?) hævdes at være
måske endog indarbejdet for. Der ses ikke at være behov for, at
indklagedes varefortegnelse skal indskrænkes, eftersom der ikke
foreligger nogen mærkelighed."
Klageren har i skrivelse af 29. september 1994 principalt
påstået VR 2115 1993 DINO-IOLI ophævet, subsidiært,
at registreringen ophæves for så vidt angår chokolade,
konfekturevarer og slik (sukkervarer). Klageren anfører endvidere
følgende:
"SAGSFREMSTILLING
:
1:
I slutningen af begyndelsen af 1960'erne
påbegyndte Toms Fabrikker A/S varemærkebrug for betegnelsen DINO
SALTSTÆNGER. Saltlakridsstængerne blev markedsført i
firkantede papæsker, jf. bilag 1.
I 1962 fik Toms Fabrikker A/S registreret varemærket
DINO-SAURUS for klasserne 5, 16, 18, 29, 30 og 32, jf. bilag 2. I
forbindelse med fornyelse af varemærket er registreringen
indskrænket, så den gælder for klasserne 5 og 30, jf.
bilag 3. Registreringen omfatter alle varer i klasserne 5 og 30.
Fra 1962 og fremefter har udformningen af mærket set
ud som udvist af bilag 4 og 5 (DINO-SAURUS). I de
næstfølgende 30 år er mærket DINO-SAURUS indarbejdet
på det danske marked. Fra august/september 1993 har Toms Fabrikker A/S
udformet en ny etikette til produktet DINO-SAURUS, jf. bilag 6. Som
bilag 7 fremlægges promotion vedrørende
markedsføring af den nye emballage. Som bilag 8
fremlægges eksempel på en ny pose med et aftageligt
klistermærke ligeledes markedsført fra dette tidspunkt. Det
bemærkes, at selve varemærket i hele perioden har været
udformet på samme måde.
2:
Sideløbende med brug af mærket
DINO-SAURUS har Toms Fabrikker A/S på det danske marked brugt og
indarbejdet mærket DINO for saltlakridser. Som dokumentation herfor
fremlægges som bilag 9-18 eksempler på grossist-,
henholdsvis detailprislister, for perioden 1972-1993. Til yderligere
dokumentation fremlægges som bilag 19 "ferietilbud 1976" og som
bilag 20 "Pingvinsortiment nr. 1" fra 1981. Endelig fremlægges
som bilag 21 ordreseddel.
3:
I efteråret 1993 fik Toms Fabrikker A/S ved
Retten i Århus nedlagt fogedforbud mod betegnelsen DINOSAUER PLANET
(tyggegummi), DINO-LAND (tyggegummicigaret) og DINO FIZZ (popping candy), jf.
bilag 22. Sikkerhed stor kr. 1 mio. blev stillet, jf. bilag 23,
og fogedforbuddet er i kraft. Justifikationsstævning blev indleveret
ved Sø- og Handelsretten den 4. oktober 1993, og sagen verserer
fortsat ved Sø- og Handelsretten.
ANBRINGENDER:
Til støtte for den principale påstand
gøres det gældende, at varemærkerne DINO-SAURUS og
DINO-IOLI er forvekslelige, idet ordet DINO indgår som et
selvstændigt ord i DINO-IOLI. Begge ordmærker er opdelt ved en
bindestreg, hvilket bestyrker forvekslingsrisikoen. Hertil kommer, at ordet
DINO igennem de sidste 30 år har været brugt med større og
fremhævede bogstaver i forhold til ordet SAURUS. DINO er dominerende,
mens SAURUS er brugt med mindre fremhævede typer. Med baggrund i den
omfattende indarbejdelse, der har fundet sted, kan det ikke komme Toms
Fabrikker A/S til skade, at øgler er blevet et modefænomen i
1990'erne. Toms Fabrikker A/S har længe inden
"øglebølgen" registreret, ibrugtaget og kontinuerligt brugt
mærket DINO-SAURUS på det danske marked. Det gøres
gældende, at varemærket DINO-SAURUS nyder beskyttelse som et
Kodak-mærke, og beskyttelsesområdet må fastlægges i
overensstemmelse hermed.
Som bilag 24 fremlægges til støtte for
påstanden Patentdirektoratets afgørelse af 29. maj 1989
vedrørende mærket DINO-SAURUS over for DINO-LOLLY. Som det
fremgår, er Direktoratet enig med Toms Fabrikker A/S i, at ordene
DINO-LOLLY og DINO er forvekslelige.
Varemærkeregistrering 2128/1962 vedrører alle
varer i klasserne 5 og 30, og kriteriet om vareartslighed er derfor
opfyldt.
Subsidiært gøres det gældende, at Toms
Fabrikker A/S har selvstændig varemærkeret til ordet DINO, som
kontinuerligt er brugt på det danske marked i hvert fald fra 1972, jf.
bilagene 9-21. Varemærket DINO er helt indeholdt i mærket
DINO-IOLI, og mærkerne er på denne baggrund forvekslelige.
Indarbejdelsen er sket i relation til chokolade, sukkervarer og konfekture
(slik), og mærket DINO-IOLI må følgelig begrænses
til ikke at angå disse varer."
Mærkeindehaveren har i skrivelse af 9. januar 1995
fastholdt sin påstand om stadfæstelse og har som begrundelse
herfor anført, at "der som anført i Patentdirektoratets
afgørelse af 21. december 1993 (bilag D) ganske enkelt ikke foreligger
mærkelighed. Der henvises her til Patentdirektoratets afgørelse
p. 2 og 3, hvor dette punkt præcist beskrives. Først og fremmest
er mærkernes andet led meget forskellige, både synsmæssigt
og lydligt. Dernæst er DINO-SAURUS et kendt begreb, som ikke let
forveksles med et kunstord.
Det fremsendte bilagsmateriale giver indklagede anledning
til følgende kommentarer:
Desuagtet bilagsmaterialet ifølge teksten i brev af
29. september 1994 skulle understøtte indarbejdelse og endog
Kodak-status for betegnelsen DINO-SAURUS, belyser
dokumentationsmaterialet i bilagene 1 til 21 ikke andet end, at en
betegnelse, hhv. DINO, DINO-SAURUS eller PINGVIN DINO-saurus,
er eller har været anvendt for lakrids (lakridssaltstænger).
Materialet er interessant, dels fordi det viser, at
betegnelsen DINOSAURUS ikke anvendes således som indiceret i
klagerens brev af 29. september 1994 p. 3, hvori det hedder:
"Det gøres gældende, at varemærket
DINO-SAURUS nyder beskyttelse som et Kodak-mærke, og
beskyttelsesområdet må fastlægges i overensstemmelse
hermed."
Det, det de facto anvendes for, er følgende:
Bilag 1: DINO saltstænger
Bilag 4: PINGVIN DINO- saltlakridsstænger
Bilag 5: DINO-saurus saltstænger PINGVIN
lakrids.
Bilag 6: PINGVIN DINO-saurus saltlakrids.
Bilag 7: PINGVIN DINO-saurus saltlakrids.
Bilag 8: PINGVIN DINO-saurus lakrids.
Bilag 9-18:
Bilag 9 indeholder under betegnelsen BLØD LAKRIDS
betegnelsen DINO.
Bilag 10 indeholder under betegnelsen DIVERSE LAKRIDSVARER
alene betegnelsen Dino.
En gennemgang af dette materiale viser med tydelighed, at
betegnelsen DINO-SAURUS ikke er anvendt entydigt, og der kan med andre
ord ikke være tale om, at dette materiale på nogen måde
beviser eller blot sandsynliggør, at der er tale om indarbejdelse af
betegnelsen, endsige at den pågældende betegnelse har
Kodak-status. Ved indarbejdelse erindres der om, at det
pågældende produkt inden for omsætningskredsen skal
være almindeligt kendt som kendetegn for indehaverens varer.
Hvad angår omsætningskredsen, bemærkes, at det drejer sig
om omsætningen på landsplan, og at det drejer sig om
fødevarer. Der stilles relativt høje krav til, at dokumentere
indarbejdelse, når det drejer sig om sådanne almindelige varer
som fødevarer.
Om Kodak-status kan der selvsagt slet ikke blive tale,
dels fordi det som sagt ikke er dokumenteret på nogen måde, dels
fordi den grundlæggende er noget, der skulle indicere, at betegnelsen
kunne gøre krav på beskyttelse for alle varearter end blot andre
føde- og andre dermed ligeartede varer. Der består ganske enkelt
ikke risiko for, at forbrugeren vil opfatte varer mærket med
DINO-IOLI som hidrørende fra Toms Fabrikker A/S. Dertil er det
væsentligt at notere sig, at der som indledningsvis anført slet
ikke består mærkelighed.
Når klageren taler om, at Toms Fabrikker A/S
længe inden "øgle-bølgen" tog fat, havde registreret,
ibrugtaget og kontinuerligt brugt betegnelsen DINO-SAURUS, må
dette nødvendigvis kommenteres. Den første
"øglebølge" kom i slutningen af 1950'erne, da Hanna-Barbera
Productions Inc. introducerede Flintstones i Danmark, hvor hovedfiguren Fred
Flintstones hund Dino blev et yders populært indslag, og A/S J.
Høegh Lakrids- og Sukkervarefabrikker, nu Toms Fabrikker A/S, lod
betegnelsen DINO-SAURUS indregistrere. Med dette in mente må
udtalelsen om, at det ikke bør komme Toms Fabrikker A/S til skade, at
øgler er blevet et modefænomen, tages med forbehold. Som det
klart fremgår af bilag 1, tilbyder Fred Flintstone netop sin hund
(lille øgle) lakridsstænger under betegnelsen DINO, deraf
ses, at betegnelsen DINO-SAURUS ikke anvendes i sin helhed, men alene
ordet DINO.
Til de anførte kommentarer om den verserende sag
ved Sø- og Handelsretten, ses det ikke, hvilken betydning denne kan
have for nærværende. For det første drejer det sig om
tyggegummi i relation til lakridsvarer, og dernæst tilføjes det
udtrykkeligt i fogedrettens afgørelse ved retten i Århus, at
spørgsmålet om forvekslelighed mellem de her omhandlede
mærker i særlig grad må bedømmes på ordenes
typografi, produkternes art og måden, hvorpå de sælges. Der
mangler ganske dokumentation i materialet om, hvorledes
sagsøgte/rekvisitus i den pågældende sag anvendte
betegnelserne DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND.
Nærværende sag drejer sig alene om den mærkemæssige
lighed, således som det kommer til udtryk i Patentdirektoratets
afgørelse af 21. december 1993. Her skal vi blot afslutningsvis
påpege, at når mærkernes andetled er meget forskellige,
således som det er tilfældet her, -SAURUS over for
-IOLI, foreligger der ikke mærkelighed.
Sammenfattende skal vi herefter konkludere,
- at der ikke foreligger mærkelighed pga. de
meget forskellige endestavelser.
- at der ikke er dokumenteret nogen form for
indarbejdelse af begrebet DINO-SAURUS, da det fremlagte materiale
først og fremmest påpeger brugen af betegnelsen DINO- i
forbindelse med andre beskrivende elementer.
- at der heller ikke foreligger nogen form for
Kodak-status for betegnelsen DINO-SAURUS, og
- at der ikke kan tillægges den verserende
retssag mellem klageren og tredjemand nogen som helst betydning, ikke mindst
da betegnelserne her drejer sig om klagerens betegnelse DINO-SAURUS
mod betegnelsen DINOSAUR etc., hvorfor der er tale om en ganske anden
mærkeretlig problematik."
Klageren har i skrivelse af 2. marts 1995 anmodet om
berostillelse af sagen med henvisning til en verserende sag ved Sø- og
Handelsretten.
Klageren skriver:
"Idet jeg henviser til, at der i øjeblikket
verserer en Sø- og Handelsretssag vedrørende mærkerne
DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND over for DINO-SAURUS (H 217/93),
anmoder jeg høfligst om, at ovennævnte sag stilles i bro
afventende udfaldet af Sø- og Handelsretssagen. Den verserende retssag
er en justifikationssag af et fogedforbud nedlagt mod Scandinavian Sweet
Center ApS. Sagen forventes klar til berammelse inden for et par
måneder.
Baggrunden for anmodningen er, at Toms Fabrikker A/S
forventer, at retssagen vil kunne få præjudikatsværdi, som
kunne være ønskelig at inddrage i sagsbehandlingen for
Patentankenævnet. Sø- og Handelsretten skal afgøre, om
bl.a. mærket DINO-FIZZ og mærket DINO-LAND er forvekslelige med
det af Toms Fabrikker A/S registrerede varemærke DINO-SAURUS. Under
Sø- og Handelsretssagen er det - på linie med
nærværende sag - gjort gældende, at Toms Fabrikker A/S har
indarbejdet varemærket DINO gennem brug. Det er således gjort
gældende, at varemærket DINO-SAURUS, henholdsvis varemærket
DINO, er forveksleligt med DINOSAUR PLANET, DINO-FIZZ og DINO-LAND.
Nærværende sag frembyder identiske juridiske betragtninger, idet
det er mærkerne DINO-SAURUS, henholdsvis DINO, overfor DINO-IOLI."
I skrivelse af 28. marts 1995 har mærkeindehaveren
udtalt følgende:
"Vi kan desværre ikke acceptere, at
nærværende ankesag stilles i bero på udfaldet af en
Sø- og Handelsretssag nedlagt af Scandinavian Sweet Center ApS og
henstiller derfor, at ankesagen behandles uafhængigt af den omtalte
Sø- og Handelsretssag."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 7. maj 1996.
Ingen af parterne gav møde.
Ankenævnet skal udtale:
Som sagen er forelagt for nævnet, ses det
registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke særligt indarbejdet,
ligesom det ikke er dokumenteret, at bestanddelen DINO er indarbejdet som
varemærke.
Herefter og idet mærkerne DINO-SAURUS og DINO-IOLI
ikke i sig selv er forvekslelige
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen
Hans Chr. Thomsen
Finn Mikkelsen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagsøgte Virksomhed ApS kunne ikke med henvisning til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3, tilpligtes at ændre sit selskabsnavn som påstået af Sagsøger Virksomhed ApS Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvor registrering af ordmærket REYULTI for ”farmaceutiske og medicinske præparater” i klasse 5 blev opretholdt under henvisning til, at der ikke var risiko for forveksling med det ældre EU-varemærke RAYAL-DEE, jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 1, nr. 2 Domsdatabasen · 12. januar 2022
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- group4.dk (sag 2000-014) Klagenævnet for Domænenavne · 11. november 2000
Lignende dokumenter
- Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i klasserne 30, 32 og 33. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærker egnet til væsentligt at forringe et identisk mærke, indarbejdet for varer i en anden klasse Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket KISS-KISS ikke anset for forveksleligt med mærkerne FRISKIES og KISSER Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne ACTU-ELLE og ELLE ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999
- Indsigelse mod VR 2018 02571 BIG BREAK <w> - AN 2020 00013 - Stadfæstelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. marts 2021
- Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT Retsinformation · 24. september 1997