Varemærket OPAL ikke fundet forvekseleligt med 5 tidligere registrerede OPAL-varemærker
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket OPAL ikke fundet forvekseleligt med 5
tidligere registrerede OPAL-varemærker
År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 34/93: Klage fra
Master Foods A/S,
Brøndby,
v/advokatfirma Reumert & Partnere
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 9. juli 1993
vedrørende varemærkeregistrering
nr. 5386 1992
for Kraft General Foods, Inc.,
USA,
v/patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 7. oktober 1991 indleverede Kraft General Foods, Inc.,
USA, v/Patentbureauet Chas. Hude, en ansøgning om registrering af
varemærket OPAL for kl. 30: Kaffe.
Varemærket blev registreret 19. juni 1992.
Den 22. juli 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 22. september 1992 nedlagde Master Foods
A/S, Brøndby v/advokatfirmaet Reumert & Partnere i medfør af
varemærkelovens & 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.
Indsigelsen nedlagdes under henvisning til følgende 5 OPAL-
varemærker-registreringer, som indsiger er indehaver af:»
»....Reg.nr. 2763/1976 OPAL
Læs alt
Reg.nr. 2079/1978 OPAL
Reg.nr. 148/1965 OPAL
Reg.nr. 6561/1990 OPAL
Reg.nr. 1607/1992 OPAL....«
I skrivelse af 20. november 1992 anførtes følgende
begrundelse for indsigelsen:
»Hermed vender jeg tilbage til ovennævnte sag, hvori jeg den
22. september d.å. nedlagde indsigelse imod den nævnte
registrering med henvisning til følgende registreringer, der
tilhører mine klienter, Master Foods A/S:
Reg.nr. 2763/1976 OPAL
Reg.nr. 2079/1978 OPAL
Reg.nr. 148/1965 OPAL
Reg.nr. 6561/1990 OPAL
Reg.nr. 1607/1992 OPAL
I kraft af disse registreringer har mine klienter rettigheder
til ordmærket OPAL for følgende varer:
Klasse 29: tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,
kartoffelchips, kartoffelsnacks og kartoffelmos, præserveret,
tørret og kogte frugter og grønsager:
Klasse 30: is og frosne konfekturevarer: ikke-medicinske
konfekturevarer, kiks og biscuits: tilberedte og delvis tilberedte
retter, hovedsagelig bestående af ris, løse ris: chokolade:
Klasse 32: Alle varer.
Det gøres gældende, at der foreligger identitet mellem det
som VR 05.386 1992/V3 registrerede mærke og de af mine klienter
registrerede, nævnte mærker.
Det gøres endvidere gældende, at der er varesammenfald eller
vareartslighed mellem en række af de varer, for hvilke mine
klienters mærke er registreret, og den af VR 05.386 1992/V3
omfattende vare, kaffe.
Der må for det første statueres varesammenfald mellem kaffe
og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter, særlig »andre
præparater til fremstilling af drikke«. Forsåvidt angår
ikke-medicinsk konfekture bemærkes det, at der heri kan indgå
kaffe eller kaffearoma. Dernæst bemærkes det, at chokolade
omfattet af klasse 30, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af
chokoladedrikke, må anses for i et vist omfang at kunne
substituere kaffe, og således må anses for ligeartet hermed.
Endvidere bemærkes det, at mine klienters virksomhed har en
så stor produktflade inden for føde- og nydelsesmiddelområdet, at
det købende publikum vil kunne forledes til at antage, at også et
af Kraft markedsført kaffeprodukt hidrører fra mine klienter,
ganske ligesom det jo er velkendt, at andre store levneds- og
nydelsesmiddelkoncerner som Nestle og Jacobs Suchard producerer og
markedsfører et meget bredt produktsortiment, der bl.a. omfatter
såvel chokolade og konfekture som kaffeprodukter.
Endvidere bemærkes det, at kaffe og f.eks. chokolade,
konfekture, kiks og biscuits ofte indtages sammen, hvilket også må
tillægges betydning ved bedømmelse af vareartsligheden.
Endelig bemærkes det, at kaffe forhandles side om side med en
række af de af mine klienters registreringer omfattede produkter i
dagligvareforretninger. Dette medfører en øget risiko for, at
publikum i købssituationen vil antage et af Kraft fremstillet
kaffeprodukt som hidrørende fra mine klienters virksomhed, når der
anvendes identiske varemærker.
Det bemærkes endelig, at kaffe distribueres gennem de samme
købsmandsvare-grossister, som varetager distributionen af en lang
række af de af mine klienters registreringer omfattende varer.
Sammenfattende finder jeg, at der foreligger mærkelighed
mellem Krafts og mine klienters mærker, og varekollision,
henholdsvis vareartslighed, mellem kaffe og adskillige af de af
mine klienters varemærkeregistreringer omfattede varer, hvorfor
den nedlagte indsigelse opretholdes med henvisning til
varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.'
I skrivelse af 4. februar 1993 meddelte patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S, at man havde overtaget
fuldmægtighvervet for mærkeindehaveren og kommenterede indsigelsen
som følger:
»Indsigerne har ved skrivelse af 20. november 1992 henvist
til 5 varemærkeregistreringer indeholdende mærket OPAL, nemlig
VR 02.763 1976,
VR 02.079 1978,
VR 00.148 1965,
VR 06.561 1990 og
VR 01.607 1992.
Den opstilling, der er foretaget i relation til
varefortegnelserne, er imidlertid ikke korrekt.
Således lyder varefortegnelsen for indsigers førstnævnte
registrering VR 02.763 1976 , som følger:
Klasse 29: Tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,
kartoffelchips, kartoffelsnacks og kartoffelmos, præserverede,
tørrede og kogte frugter og grønsager.
Klasse 30: Tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,
løse ris.
Der foreligger med andre ord ikke forvekslelighed med
varearten kaffe, som VR 05.386 1992 er registreret for.
Vedrørende indsigers registrering VR 02.079 1978 bemærkes, at
denne registrering omfatter.
Klasse 30: Ikke-medicinske konfekturevarer samt kiks og biscuits.
Ingen af de nævnte varearter er forvekslelige med varearten
kaffe.
Indsigers registrering VR 00.148 1965 omfatter
Klasse 30: Chokolade.
Heller ikke denne vareart er forvekslelig med varearten
kaffe.
Indsigers registrering VR 06.561 1990 omfatter hele klasse
32.
Hertil bemærkes, at der ikke statueres forvekslelighed mellem
klasse 32 og klasse 30, heller ikke ved foreløbig krydsgranskning.
Kaffedrikke henføres til klasse 30, og typisk vil andre
ikke-alkoholdige drikke, undtagen alkoholfri vin, henføres til
klasse 32, og der statueres ikke vareartslighed. Dette har en
langvarig og god praksis for sig.
Der er med andre ord ikke vareartslighed mellem VR 06.561
1990 og VR 05.386 1992 .
Hvad angår endelig indsigers registrering VR 01.607 1992
bemærkes, at denne omfatter
Klasse 30: Is og frosne konfekturevarer: ikke-medicinske
konfekturevarer, kiks og biscuits: tilberedte og delvis tilberedte
retter hovedsagelig bestående af ris, løse ris: chokolade.
Ingen af de nævnte varearter er forvekslelige med varearten
kaffe.
Som det vil fremgå af ovennævnte, er der altså god grund til,
at Patentdirektoratet har ladet VR 05.386 1992 regi- strere.
Der erindres om, at forvekslelighed består af produktet af
mærkelighed og vareartslighed, og når kun en af delene foreligger,
nemlig her kun mærkelighed, foreligger der følgelig heller ikke
forvekslelighed.
Det kan i øvrigt understøttes ved en anden
varemærkeregistrering, VR 02.219 1958 OPAL, der på bedste vis
sameksisterer med indsigers registreringer, desuagtet disse
indeholder varearter såsom ris og produkter baseret på mel, f.eks.
kiks og biscuits.
Til det i indsigelsen i øvrigt anførte, mest hypotetiske
betragtninger, har vi ingen kommentarer.
Vi skal herefter henstille, at indsigelsen afvises, og at VR
05.386 1992 registreres endeligt.«
Hertil bemærkede indsigeren i skrivelsen af 13. april 1993:
»Advokat Levin Nielsen synes at bestride den på side 1
nederst og side 2 øverst i indsigelsesskrivelsen anførte
sammenstilling af mine klienters varemærkeregistreringers område.
Advokat Levin Nielsens egen opremsning af mine klienters
registreringer viser imidlertid, at den anførte kumulerede
varefortegnelse er korrekt, idet det dog bemærkes, at
»præserverede, tørrede« i fortegnelsen under klasse 29 ved
skrivefejl er forvansket til »præserveret, tørret«, hvilket i
øvrigt ikke har nogen betydning for sagen.
Det kan i øvrigt konstateres, at advokat Levin Nielsen ikke
foretager nogen reel imødegåelse af de synspunkter, der gøres
gældende til støtte for indsigelsen.
Jeg tillader mig at henvise til betænkning 199/1958 om
varemærker, side 109, samt til Jan Kobbernagel: Konkurrencens
retlige regulering II, side 230-33, hvoraf det begge steder
fremgår, at det ved vurdering af spørgsmålet om vareartslighed er
relevant at lægge vægt på, om varer har samme formål (nærliggende
anvendelsesområde), sælges ad samme kanaler, forbruges sammen
eller produceres sammen. Det fremgår endvidere, at
vareartslighedsbedømmelsen må være bredere, når der er tale om
forholdsvis billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsgoder
eller lignende.
Jeg henviser endvidere til den nye varemærkelovs § 4, stk. 1,
nr. 2, 2. led om den risiko for forveksling, der kan opstå ved
forbrugernes antagelse om, at der er en forbindelse mellem
varemærkerne. Det gøres således gældende, at den i indsigelsen
omtalte brede produktflade, som mine klienters virksomhed har, og
ved en række varemærkeregistreringer har beskyttet varemærket OPAL
for, må tillægges betydning i retning af en udvidet beskyttelse,
som også omfatter varearten kaffe, når der for denne anvendes et
helt identisk mærke, jfr. i øvrigt den af advokat Levin Nielsen
citerede produktregel, der netop medfører et mindre rigoristisk
krav til vareartslighed, når der er tale om helt identiske mærker.
Den nedlagte indsigelse opretholdes, og den i indsigelsen
anførte argumentation fastholdes, idet der henvises til det i
nærværende skrivelse citerede retskildemateriale, hvorfor jeg skal
anmode direktoratet om at tage indsigelsen til følge.'
Mærkeindehaver anførte i skrivelse af 12. maj 1993 følgende:
»Det i bilaget indeholdte giver for så vidt ikke anledning
til flere bemærkninger. Det hedder dog deri, at undertegnede ikke
har foretaget nogen reel imødegåelse af indsigers synspunkter,
hvilket hermed så gøres.
I indsigers brev af 20. november 1992 indeholdes følgende
opstilling over af Master Foods A/S registrerede mærker:
VR 02.763 1976 OPAL
VR 02.079 1978 OPAL
VR 00.148 1965 OPAL
VR 06.561 1990 OPAL
VR 01.607 1992 OPAL
Dertil har man så beskrevet, hvad de nævnte registreringer
omfatter. Man kan supplere denne opstilling som følger:
VR 02.763 1976 OPAL - kaffe = - vareartslighed
VR 02.079 1978 OPAL - kaffe = - vareartslighed
VR 00.148 1965 OPAL - kaffe = - vareartslighed
VR 06.561 1990 OPAL - kaffe = - vareartslighed
VR 01.607 1992 OPAL - kaffe = - vareartslighed
Det fremgår nemlig med tydelighed, af varefortegnelserne for
disse registreringer, at ingen af disse omfatter ligeartede
produkter med kaffe, og det er naturligvis også baggrunden for, at
Patentdirektoratet har accepteret Kraft General Foods, Inc.'s
anmeldelse til registrering.
Når det i indsigers brev af 20. november 1992 endvidere
hedder at »der for det første må statueres varesammenfald mellem
kaffe og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter« bemærkes,
at der ingen varesammenfald er mellem kaffe og de i klasse 32
indeholdte varearter. Der vil heller ikke være tale om nogen form
for vareartslighed, idet forbrugerne tydeligt vil kunne sondre
mellem læskedrikke m.v. og kaffe.
Når indsiger endvidere anfører, at »chokolade omfattet af
klasse 30, ..., må anses for i et vist omfang at kunne substituere
kaffe, og således må anses for ligeartet hermed«, er dette ganske
urigtigt. Kaffe er og bliver kaffe og chokolade er og bliver
chokolade, og det må forbrugerne igen antages at være ganske klar
over, uanset hvad kaffe og chokolade anvendes til i forbindelse
med drikkevarer.
Endelig har indsiger nogle bemærkninger til sin produktflade
indenfor føde- og nydelsesmiddelområdet. Det er muligt, at denne
produktflade er stor, men det er sagen uvedkommende.
Her skal der alene tages stilling til, om de varearter som
Master Foods A/S's registreringer omfatter, er ligeartede med
kaffe, og dette er som ovenfor anført ikke tilfældet.
Det skal iøvrigt påpeges, at forbrugerne givetvis er
velinformerede om og har stor viden om, hvem der producerer
hvilken kaffe under hvilket mærke. Der er med andre ord ingen
grund til at frygte, at forbrugerne på nogen måde vil
forveksle OPAL kaffe hidrørende fra Kraft General Foods, Inc. med
andre udbyderes kaffe og slet ikke med andre fødevarer.
Med disse bemærkninger skal vi henstille, at registrering VR
05.386 1992 opretholdes, og at indsigelsen afslås.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 9. juli 1993 og
afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
» ....I medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 15, stk.
1, nr. 2, er et varemærke udelukket fra registrering, når der er
risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en
forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er
identisk med eller ligner det ældre varemærke, og de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme
eller lignende art.
Der er her tale om mærkeidentitet, og det er derfor
spørgsmålet om varesammenfald eller vareartslighed, der er
afgørende for, om der er forvekslelighed.
Der er ikke direkte varesammenfald og det er også
direktoratets opfattelse, at der ikke er vareartslighed mellem
kaffe og de varer, indsigermærkerne er registreret for. Selvom den
færdige drik: varm chokolade kan substituere den færdige drik:
kaffe, er der så stor forskel på disse produkter, at det ikke er
sandsynligt, at køberne vil betragte varerne som leveret af samme
producent, eller at der er en forbindelse mellem varemærkerne.
Dette gælder også for så vidt angår den ikke-medicinske
konfekture, der indeholder kaffe eller kaffearoma. Hvad angår de i
klasse 32 omfattede »andre præparater til fremstilling af
drikke«
er det direktoratets opfattelse, at der ej heller er
vareartslighed. Det skal tilføjes, at der ved forespørgsel hos
enkelte bryggerier over for direktoratet er oplyst, at der ikke i
Danmark fremstilles læskedrikke, der direkte indeholder kaffe,
kaffeekstrakt eller kaffeessens.
Da der således ikke er vareartslighed, foreligger der ikke
forvekslelighed, og den nedlagte indsigelse tages derfor ikke til
følge....'
Denne afgørelse har klageren indbragt for Patentankenævnet
med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, og
indsigelsen tages til følge.
I ankebegrundelsen anføres som følger:
»....Det gøres gældende, at der foreligger identitet mellem
det som VR 05.386 1992 registrerede mærke og de af mine klienter
registrerede, nævnte mærker.
Det gøres endvidere gældende, at der er varesammenfald eller
vareartslighed mellem en række af de varer, for hvilke mine
klienters mærke er registreret, og den af VR 05.386 1992 omfattede
vare, kaffe.
Der må for det første statueres varesammenfald mellem kaffe
og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter, særlig »andre
præparater til fremstilling af drikke«. Forsåvidt angår
ikke-medicinsk konfekture bemærkes det, at der heri kan indgå
kaffe eller kaffearoma. Dernæst bemærkes det, at chokolade
omfattet af klasse 30, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af
chokoladedrikke, må anses for i et vist omfang at kunne
substiturere kaffe, og således må anses for ligeartet hermed.
Endvidere bemærkes det, at mine klienters virksomhed har en
så stor produktflade inden for føde- og nydelsesmiddelområdet, at
det købende publikum vil kunne forledes til at antage, at også et
af Kraft markedsført kaffeprodukt hidrører fra mine klienter,
ganske ligesom det jo er velkendt, at andre store levneds-og
nydelsesmiddelkoncerner som Nestle og Jacobs Suchard producerer og
markedsfører et meget bredt produktsortiment, der bl.a. omfatter
såvel chokolade og konfekture som kaffeprodukter.
Desuden bemærkes det, at kaffe og f.eks. chokolade,
konfekture, kiks og biscuits ofte indtages sammen, hvilket også må
tillægges betydning ved bedømmelse af vareartsligheden.
Hertil kommer, at kaffe forhandles side om side med en række
af de af mine klienters registreringer omfattede produkter i
dagligvareforretninger. Dette medfører en øget risiko for, at
publikum i købssituationen vil antage et af Kraft fremstillet
kaffeprodukt som hidrørende fra mine klienters virksomhed, når der
anvendes identiske varemærker.
Det bemærkes endelig, at kaffe distribueres gennem de samme
købmandsvare-grossister, som varetager distributionen af en lang
række af de af mine klienters registreringer omfattede varer.
Jeg tillader mig at henvise til betænkning 199/1958 om
varemærker, side 109, samt til Jan Kobbelnagel: Konkurrencens
retlige regulering II, side 230-33, hvoraf det begge steder
fremgår, at det ved vurdering af spørgsmålet om vareartslighed er
relevant at lægge vægt på, om varer har samme formål (nærliggende
anvendelsesområde), sælges ad samme kanaler, forbruges sammen
eller produceres sammen. Det fremgår endvidere, at
vareartslighedsbedømmelsen må være bredere, når der er tale om
forholdsvis billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsgoder
eller lignende.
Jeg henviser endvidere til den nye varemærkelovs § 4, stk. 1,
nr. 2, 2.led, om den risiko for forveksling, der kan opstå ved
forbrugernes antagelse om, at der er forbindelse mellem
varemærkerne, hvilket bl.a. er udtryk for, at der kan være en
antagelse om, at produkterne hidrører fra samme producent, uanset
at de ikke er af fuldstændig samme, men kun lignende art. Det er
på denne baggrund, det gøres gældende, at den brede produktflade,
som mine klienters virksomhed har, og ved en række
varemærkeregistreringer har beskyttet varemærket OPAL for, må
tillægges betydning i retning af en udvidet beskyttelse, som også
omfatter varearten kaffe, når der for denne anvendes et helt
identisk mærke.
Det er efter min opfattelse en fejl, når Patentdirektoratet
ikke tillægger den såkaldte produktregel afgørende betydning i den
foreliggende sag, idet det forekommer oplagt, at der foreligger om
ikke sammenfald så i hvert fald ligeartethed mellem de af min
klients registreringer omfattede varer, og de varer som omfattes
af VR 05.386 1992. Det er min opfattelse, at Patentdirektoratet
stiller et alt for rigoristisk krav til vareartslighed i
betragtning af identiteten mellem mærkerne....'
Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 25. november 1993
nedlagt påstand om stadfæstelse og har bl.a. anført:
»....Det anerkendes, at der her er tale om mærkeidentitet.
Det gøres derimod gældende, at der ikke er vareartslighed
mellem kaffe og de varer, som klagerens mærke er registreret for.
Klageren anfører, at på grund af hans klienters store
produktflade skulle vore klienters registrerede varemærke kunne
bevirke en vildledning af det købende publikum. Dette må afvises
som værende irrelevant i denne sammenhæng, da det ikke er noget
argument for, at der er ligeartethed mellem kaffe og de varer, som
klagerens mærke er registreret for, hvilket jo er det afgørende i
denne sag.
Den omstændighed, at varer indtages/nydes sammen, kan ikke
tillægges betydning ved bedømmelsen af ligeartede varer, idet der
f.eks. ikke er ligeartethed mellem: Rødvin - ost: kaffe -
wienerbrød: øl - cigaretter.
Det gøres endvidere gældende, at klageren stærkt
generaliserer i sin påstand om, at kaffe forhandles side om side
med hans klienters øvrige varer. Placeringen af varer i
supermarkeder er ikke undergivet noget naturnødvendigt system, og
man vil kunne se mange eksempler på forskellige opdelinger af
varegrupper.
Klageren anfører også, at kaffe distribueres gennem de samme
købmandsvare-grossister, der varetager distributionen af hans
klienters varer. I sagens sammenhæng giver denne bemærkning ingen
mening. Den omstændighed, at en grossist måske distribuerer mange
varer, bevirker på ingen måde, at kaffe og chokolade bliver
ligeartede varer.
Synspunktet om, at vareartslighed skulle være bredere ved
billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsartikler må også
tilbagevises. Hvorfor skal producenter af såkaldte billige
artikler som f.eks. sæbe og tandpasta, kaffe og chokolade, være
berettiget til en bredere beskyttelse for deres varemærker end
f.eks. producenter af biler og hårde hvidevarer gennem en bredere
fortolkning af vareartslighed? Denne fortolkning af begrebet
vareartslighed mener vi ikke er korrekt.
Det gøres gældende, at forbrugerne ikke kan antages at være i
tvivl om, hvad der er kaffe og hvad der er chokolade. Uanset om en
samtidig iagttagelse af produkterne finder sted i en
købssituation, eller dette ikke er tilfældet, vil det ikke være
nærliggende for det købende publikum at antage, at der - som det
er anført i Varemærkelovens § 4, stk. 1, 2) - er en forbindelse
mellem varemærkerne.
Under henvisning til det ovennævnte gøres det gældende, at
der ikke er vareartslighed og som følge deraf ikke
forvekslelighed, og vi skal herefter anmode Patentankenævnet om at
afvise klagerens påstand og herved stadfæste Patentdirektoratets
afgørelse af 09. juli 1993.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december
1994.
Klageren (indsigeren) gav ikke møde.
For ansøgeren mødte cand. jur. Birgit Wiborg, der havde
lejlighed til at udtale sig.
Ankennævnet skal udtale:
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det
for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet
resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- group4.dk (sag 2000-014) Klagenævnet for Domænenavne · 11. november 2000
- sparco.dk (sag 413) Klagenævnet for Domænenavne · 2. april 2004
- lecusse.dk, ch-lecusse.dk (sag 442, 443) Klagenævnet for Domænenavne · 2. september 2004
Lignende dokumenter
- Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket SODAQUICK ikke anset for forvekseleligt med varemærket SUNQUICK Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om registrering af varemærket PURE PREMIUM afslået efter indsigelse Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke NOVON og det registrerede varemærke NOVOLEN. Dissens Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne McMOON og EGG McMUFFIN fundet forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999