Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket OPAL ikke fundet forvekseleligt med 5 tidligere registrerede OPAL-varemærker

KEN nr 50885 af 13/03/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket OPAL ikke fundet forvekseleligt med 5

tidligere registrerede OPAL-varemærker

År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 34/93: Klage fra

Master Foods A/S,

Brøndby,

v/advokatfirma Reumert & Partnere

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 9. juli 1993

vedrørende varemærkeregistrering

nr. 5386 1992

for Kraft General Foods, Inc.,

USA,

v/patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 7. oktober 1991 indleverede Kraft General Foods, Inc.,

USA, v/Patentbureauet Chas. Hude, en ansøgning om registrering af

varemærket OPAL for kl. 30: Kaffe.

Varemærket blev registreret 19. juni 1992.

Den 22. juli 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 22. september 1992 nedlagde Master Foods

A/S, Brøndby v/advokatfirmaet Reumert & Partnere i medfør af

varemærkelovens & 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.

Indsigelsen nedlagdes under henvisning til følgende 5 OPAL-

varemærker-registreringer, som indsiger er indehaver af:»

»....Reg.nr. 2763/1976 OPAL

Læs alt

Reg.nr. 2079/1978 OPAL

Reg.nr. 148/1965 OPAL

Reg.nr. 6561/1990 OPAL

Reg.nr. 1607/1992 OPAL....«

I skrivelse af 20. november 1992 anførtes følgende

begrundelse for indsigelsen:

»Hermed vender jeg tilbage til ovennævnte sag, hvori jeg den

22. september d.å. nedlagde indsigelse imod den nævnte

registrering med henvisning til følgende registreringer, der

tilhører mine klienter, Master Foods A/S:

Reg.nr. 2763/1976 OPAL

Reg.nr. 2079/1978 OPAL

Reg.nr. 148/1965 OPAL

Reg.nr. 6561/1990 OPAL

Reg.nr. 1607/1992 OPAL

I kraft af disse registreringer har mine klienter rettigheder

til ordmærket OPAL for følgende varer:

Klasse 29: tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,

kartoffelchips, kartoffelsnacks og kartoffelmos, præserveret,

tørret og kogte frugter og grønsager:

Klasse 30: is og frosne konfekturevarer: ikke-medicinske

konfekturevarer, kiks og biscuits: tilberedte og delvis tilberedte

retter, hovedsagelig bestående af ris, løse ris: chokolade:

Klasse 32: Alle varer.

Det gøres gældende, at der foreligger identitet mellem det

som VR 05.386 1992/V3 registrerede mærke og de af mine klienter

registrerede, nævnte mærker.

Det gøres endvidere gældende, at der er varesammenfald eller

vareartslighed mellem en række af de varer, for hvilke mine

klienters mærke er registreret, og den af VR 05.386 1992/V3

omfattende vare, kaffe.

Der må for det første statueres varesammenfald mellem kaffe

og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter, særlig »andre

præparater til fremstilling af drikke«. Forsåvidt angår

ikke-medicinsk konfekture bemærkes det, at der heri kan indgå

kaffe eller kaffearoma. Dernæst bemærkes det, at chokolade

omfattet af klasse 30, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af

chokoladedrikke, må anses for i et vist omfang at kunne

substituere kaffe, og således må anses for ligeartet hermed.

Endvidere bemærkes det, at mine klienters virksomhed har en

så stor produktflade inden for føde- og nydelsesmiddelområdet, at

det købende publikum vil kunne forledes til at antage, at også et

af Kraft markedsført kaffeprodukt hidrører fra mine klienter,

ganske ligesom det jo er velkendt, at andre store levneds- og

nydelsesmiddelkoncerner som Nestle og Jacobs Suchard producerer og

markedsfører et meget bredt produktsortiment, der bl.a. omfatter

såvel chokolade og konfekture som kaffeprodukter.

Endvidere bemærkes det, at kaffe og f.eks. chokolade,

konfekture, kiks og biscuits ofte indtages sammen, hvilket også må

tillægges betydning ved bedømmelse af vareartsligheden.

Endelig bemærkes det, at kaffe forhandles side om side med en

række af de af mine klienters registreringer omfattede produkter i

dagligvareforretninger. Dette medfører en øget risiko for, at

publikum i købssituationen vil antage et af Kraft fremstillet

kaffeprodukt som hidrørende fra mine klienters virksomhed, når der

anvendes identiske varemærker.

Det bemærkes endelig, at kaffe distribueres gennem de samme

købsmandsvare-grossister, som varetager distributionen af en lang

række af de af mine klienters registreringer omfattende varer.

Sammenfattende finder jeg, at der foreligger mærkelighed

mellem Krafts og mine klienters mærker, og varekollision,

henholdsvis vareartslighed, mellem kaffe og adskillige af de af

mine klienters varemærkeregistreringer omfattede varer, hvorfor

den nedlagte indsigelse opretholdes med henvisning til

varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.'

I skrivelse af 4. februar 1993 meddelte patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S, at man havde overtaget

fuldmægtighvervet for mærkeindehaveren og kommenterede indsigelsen

som følger:

»Indsigerne har ved skrivelse af 20. november 1992 henvist

til 5 varemærkeregistreringer indeholdende mærket OPAL, nemlig

VR 02.763 1976,

VR 02.079 1978,

VR 00.148 1965,

VR 06.561 1990 og

VR 01.607 1992.

Den opstilling, der er foretaget i relation til

varefortegnelserne, er imidlertid ikke korrekt.

Således lyder varefortegnelsen for indsigers førstnævnte

registrering VR 02.763 1976 , som følger:

Klasse 29: Tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,

kartoffelchips, kartoffelsnacks og kartoffelmos, præserverede,

tørrede og kogte frugter og grønsager.

Klasse 30: Tilberedte og delvis tilberedte retter indeholdende ris,

løse ris.

Der foreligger med andre ord ikke forvekslelighed med

varearten kaffe, som VR 05.386 1992 er registreret for.

Vedrørende indsigers registrering VR 02.079 1978 bemærkes, at

denne registrering omfatter.

Klasse 30: Ikke-medicinske konfekturevarer samt kiks og biscuits.

Ingen af de nævnte varearter er forvekslelige med varearten

kaffe.

Indsigers registrering VR 00.148 1965 omfatter

Klasse 30: Chokolade.

Heller ikke denne vareart er forvekslelig med varearten

kaffe.

Indsigers registrering VR 06.561 1990 omfatter hele klasse

32.

Hertil bemærkes, at der ikke statueres forvekslelighed mellem

klasse 32 og klasse 30, heller ikke ved foreløbig krydsgranskning.

Kaffedrikke henføres til klasse 30, og typisk vil andre

ikke-alkoholdige drikke, undtagen alkoholfri vin, henføres til

klasse 32, og der statueres ikke vareartslighed. Dette har en

langvarig og god praksis for sig.

Der er med andre ord ikke vareartslighed mellem VR 06.561

1990 og VR 05.386 1992 .

Hvad angår endelig indsigers registrering VR 01.607 1992

bemærkes, at denne omfatter

Klasse 30: Is og frosne konfekturevarer: ikke-medicinske

konfekturevarer, kiks og biscuits: tilberedte og delvis tilberedte

retter hovedsagelig bestående af ris, løse ris: chokolade.

Ingen af de nævnte varearter er forvekslelige med varearten

kaffe.

Som det vil fremgå af ovennævnte, er der altså god grund til,

at Patentdirektoratet har ladet VR 05.386 1992 regi- strere.

Der erindres om, at forvekslelighed består af produktet af

mærkelighed og vareartslighed, og når kun en af delene foreligger,

nemlig her kun mærkelighed, foreligger der følgelig heller ikke

forvekslelighed.

Det kan i øvrigt understøttes ved en anden

varemærkeregistrering, VR 02.219 1958 OPAL, der på bedste vis

sameksisterer med indsigers registreringer, desuagtet disse

indeholder varearter såsom ris og produkter baseret på mel, f.eks.

kiks og biscuits.

Til det i indsigelsen i øvrigt anførte, mest hypotetiske

betragtninger, har vi ingen kommentarer.

Vi skal herefter henstille, at indsigelsen afvises, og at VR

05.386 1992 registreres endeligt.«

Hertil bemærkede indsigeren i skrivelsen af 13. april 1993:

»Advokat Levin Nielsen synes at bestride den på side 1

nederst og side 2 øverst i indsigelsesskrivelsen anførte

sammenstilling af mine klienters varemærkeregistreringers område.

Advokat Levin Nielsens egen opremsning af mine klienters

registreringer viser imidlertid, at den anførte kumulerede

varefortegnelse er korrekt, idet det dog bemærkes, at

»præserverede, tørrede« i fortegnelsen under klasse 29 ved

skrivefejl er forvansket til »præserveret, tørret«, hvilket i

øvrigt ikke har nogen betydning for sagen.

Det kan i øvrigt konstateres, at advokat Levin Nielsen ikke

foretager nogen reel imødegåelse af de synspunkter, der gøres

gældende til støtte for indsigelsen.

Jeg tillader mig at henvise til betænkning 199/1958 om

varemærker, side 109, samt til Jan Kobbernagel: Konkurrencens

retlige regulering II, side 230-33, hvoraf det begge steder

fremgår, at det ved vurdering af spørgsmålet om vareartslighed er

relevant at lægge vægt på, om varer har samme formål (nærliggende

anvendelsesområde), sælges ad samme kanaler, forbruges sammen

eller produceres sammen. Det fremgår endvidere, at

vareartslighedsbedømmelsen må være bredere, når der er tale om

forholdsvis billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsgoder

eller lignende.

Jeg henviser endvidere til den nye varemærkelovs § 4, stk. 1,

nr. 2, 2. led om den risiko for forveksling, der kan opstå ved

forbrugernes antagelse om, at der er en forbindelse mellem

varemærkerne. Det gøres således gældende, at den i indsigelsen

omtalte brede produktflade, som mine klienters virksomhed har, og

ved en række varemærkeregistreringer har beskyttet varemærket OPAL

for, må tillægges betydning i retning af en udvidet beskyttelse,

som også omfatter varearten kaffe, når der for denne anvendes et

helt identisk mærke, jfr. i øvrigt den af advokat Levin Nielsen

citerede produktregel, der netop medfører et mindre rigoristisk

krav til vareartslighed, når der er tale om helt identiske mærker.

Den nedlagte indsigelse opretholdes, og den i indsigelsen

anførte argumentation fastholdes, idet der henvises til det i

nærværende skrivelse citerede retskildemateriale, hvorfor jeg skal

anmode direktoratet om at tage indsigelsen til følge.'

Mærkeindehaver anførte i skrivelse af 12. maj 1993 følgende:

»Det i bilaget indeholdte giver for så vidt ikke anledning

til flere bemærkninger. Det hedder dog deri, at undertegnede ikke

har foretaget nogen reel imødegåelse af indsigers synspunkter,

hvilket hermed så gøres.

I indsigers brev af 20. november 1992 indeholdes følgende

opstilling over af Master Foods A/S registrerede mærker:

VR 02.763 1976 OPAL

VR 02.079 1978 OPAL

VR 00.148 1965 OPAL

VR 06.561 1990 OPAL

VR 01.607 1992 OPAL

Dertil har man så beskrevet, hvad de nævnte registreringer

omfatter. Man kan supplere denne opstilling som følger:

VR 02.763 1976 OPAL - kaffe = - vareartslighed

VR 02.079 1978 OPAL - kaffe = - vareartslighed

VR 00.148 1965 OPAL - kaffe = - vareartslighed

VR 06.561 1990 OPAL - kaffe = - vareartslighed

VR 01.607 1992 OPAL - kaffe = - vareartslighed

Det fremgår nemlig med tydelighed, af varefortegnelserne for

disse registreringer, at ingen af disse omfatter ligeartede

produkter med kaffe, og det er naturligvis også baggrunden for, at

Patentdirektoratet har accepteret Kraft General Foods, Inc.'s

anmeldelse til registrering.

Når det i indsigers brev af 20. november 1992 endvidere

hedder at »der for det første må statueres varesammenfald mellem

kaffe og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter« bemærkes,

at der ingen varesammenfald er mellem kaffe og de i klasse 32

indeholdte varearter. Der vil heller ikke være tale om nogen form

for vareartslighed, idet forbrugerne tydeligt vil kunne sondre

mellem læskedrikke m.v. og kaffe.

Når indsiger endvidere anfører, at »chokolade omfattet af

klasse 30, ..., må anses for i et vist omfang at kunne substituere

kaffe, og således må anses for ligeartet hermed«, er dette ganske

urigtigt. Kaffe er og bliver kaffe og chokolade er og bliver

chokolade, og det må forbrugerne igen antages at være ganske klar

over, uanset hvad kaffe og chokolade anvendes til i forbindelse

med drikkevarer.

Endelig har indsiger nogle bemærkninger til sin produktflade

indenfor føde- og nydelsesmiddelområdet. Det er muligt, at denne

produktflade er stor, men det er sagen uvedkommende.

Her skal der alene tages stilling til, om de varearter som

Master Foods A/S's registreringer omfatter, er ligeartede med

kaffe, og dette er som ovenfor anført ikke tilfældet.

Det skal iøvrigt påpeges, at forbrugerne givetvis er

velinformerede om og har stor viden om, hvem der producerer

hvilken kaffe under hvilket mærke. Der er med andre ord ingen

grund til at frygte, at forbrugerne på nogen måde vil

forveksle OPAL kaffe hidrørende fra Kraft General Foods, Inc. med

andre udbyderes kaffe og slet ikke med andre fødevarer.

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at registrering VR

05.386 1992 opretholdes, og at indsigelsen afslås.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 9. juli 1993 og

afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

» ....I medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 15, stk.

1, nr. 2, er et varemærke udelukket fra registrering, når der er

risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en

forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er

identisk med eller ligner det ældre varemærke, og de varer eller

tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme

eller lignende art.

Der er her tale om mærkeidentitet, og det er derfor

spørgsmålet om varesammenfald eller vareartslighed, der er

afgørende for, om der er forvekslelighed.

Der er ikke direkte varesammenfald og det er også

direktoratets opfattelse, at der ikke er vareartslighed mellem

kaffe og de varer, indsigermærkerne er registreret for. Selvom den

færdige drik: varm chokolade kan substituere den færdige drik:

kaffe, er der så stor forskel på disse produkter, at det ikke er

sandsynligt, at køberne vil betragte varerne som leveret af samme

producent, eller at der er en forbindelse mellem varemærkerne.

Dette gælder også for så vidt angår den ikke-medicinske

konfekture, der indeholder kaffe eller kaffearoma. Hvad angår de i

klasse 32 omfattede »andre præparater til fremstilling af

drikke«

er det direktoratets opfattelse, at der ej heller er

vareartslighed. Det skal tilføjes, at der ved forespørgsel hos

enkelte bryggerier over for direktoratet er oplyst, at der ikke i

Danmark fremstilles læskedrikke, der direkte indeholder kaffe,

kaffeekstrakt eller kaffeessens.

Da der således ikke er vareartslighed, foreligger der ikke

forvekslelighed, og den nedlagte indsigelse tages derfor ikke til

følge....'

Denne afgørelse har klageren indbragt for Patentankenævnet

med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, og

indsigelsen tages til følge.

I ankebegrundelsen anføres som følger:

»....Det gøres gældende, at der foreligger identitet mellem

det som VR 05.386 1992 registrerede mærke og de af mine klienter

registrerede, nævnte mærker.

Det gøres endvidere gældende, at der er varesammenfald eller

vareartslighed mellem en række af de varer, for hvilke mine

klienters mærke er registreret, og den af VR 05.386 1992 omfattede

vare, kaffe.

Der må for det første statueres varesammenfald mellem kaffe

og visse af de i klasse 32 indeholdte produkter, særlig »andre

præparater til fremstilling af drikke«. Forsåvidt angår

ikke-medicinsk konfekture bemærkes det, at der heri kan indgå

kaffe eller kaffearoma. Dernæst bemærkes det, at chokolade

omfattet af klasse 30, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af

chokoladedrikke, må anses for i et vist omfang at kunne

substiturere kaffe, og således må anses for ligeartet hermed.

Endvidere bemærkes det, at mine klienters virksomhed har en

så stor produktflade inden for føde- og nydelsesmiddelområdet, at

det købende publikum vil kunne forledes til at antage, at også et

af Kraft markedsført kaffeprodukt hidrører fra mine klienter,

ganske ligesom det jo er velkendt, at andre store levneds-og

nydelsesmiddelkoncerner som Nestle og Jacobs Suchard producerer og

markedsfører et meget bredt produktsortiment, der bl.a. omfatter

såvel chokolade og konfekture som kaffeprodukter.

Desuden bemærkes det, at kaffe og f.eks. chokolade,

konfekture, kiks og biscuits ofte indtages sammen, hvilket også må

tillægges betydning ved bedømmelse af vareartsligheden.

Hertil kommer, at kaffe forhandles side om side med en række

af de af mine klienters registreringer omfattede produkter i

dagligvareforretninger. Dette medfører en øget risiko for, at

publikum i købssituationen vil antage et af Kraft fremstillet

kaffeprodukt som hidrørende fra mine klienters virksomhed, når der

anvendes identiske varemærker.

Det bemærkes endelig, at kaffe distribueres gennem de samme

købmandsvare-grossister, som varetager distributionen af en lang

række af de af mine klienters registreringer omfattede varer.

Jeg tillader mig at henvise til betænkning 199/1958 om

varemærker, side 109, samt til Jan Kobbelnagel: Konkurrencens

retlige regulering II, side 230-33, hvoraf det begge steder

fremgår, at det ved vurdering af spørgsmålet om vareartslighed er

relevant at lægge vægt på, om varer har samme formål (nærliggende

anvendelsesområde), sælges ad samme kanaler, forbruges sammen

eller produceres sammen. Det fremgår endvidere, at

vareartslighedsbedømmelsen må være bredere, når der er tale om

forholdsvis billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsgoder

eller lignende.

Jeg henviser endvidere til den nye varemærkelovs § 4, stk. 1,

nr. 2, 2.led, om den risiko for forveksling, der kan opstå ved

forbrugernes antagelse om, at der er forbindelse mellem

varemærkerne, hvilket bl.a. er udtryk for, at der kan være en

antagelse om, at produkterne hidrører fra samme producent, uanset

at de ikke er af fuldstændig samme, men kun lignende art. Det er

på denne baggrund, det gøres gældende, at den brede produktflade,

som mine klienters virksomhed har, og ved en række

varemærkeregistreringer har beskyttet varemærket OPAL for, må

tillægges betydning i retning af en udvidet beskyttelse, som også

omfatter varearten kaffe, når der for denne anvendes et helt

identisk mærke.

Det er efter min opfattelse en fejl, når Patentdirektoratet

ikke tillægger den såkaldte produktregel afgørende betydning i den

foreliggende sag, idet det forekommer oplagt, at der foreligger om

ikke sammenfald så i hvert fald ligeartethed mellem de af min

klients registreringer omfattede varer, og de varer som omfattes

af VR 05.386 1992. Det er min opfattelse, at Patentdirektoratet

stiller et alt for rigoristisk krav til vareartslighed i

betragtning af identiteten mellem mærkerne....'

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 25. november 1993

nedlagt påstand om stadfæstelse og har bl.a. anført:

»....Det anerkendes, at der her er tale om mærkeidentitet.

Det gøres derimod gældende, at der ikke er vareartslighed

mellem kaffe og de varer, som klagerens mærke er registreret for.

Klageren anfører, at på grund af hans klienters store

produktflade skulle vore klienters registrerede varemærke kunne

bevirke en vildledning af det købende publikum. Dette må afvises

som værende irrelevant i denne sammenhæng, da det ikke er noget

argument for, at der er ligeartethed mellem kaffe og de varer, som

klagerens mærke er registreret for, hvilket jo er det afgørende i

denne sag.

Den omstændighed, at varer indtages/nydes sammen, kan ikke

tillægges betydning ved bedømmelsen af ligeartede varer, idet der

f.eks. ikke er ligeartethed mellem: Rødvin - ost: kaffe -

wienerbrød: øl - cigaretter.

Det gøres endvidere gældende, at klageren stærkt

generaliserer i sin påstand om, at kaffe forhandles side om side

med hans klienters øvrige varer. Placeringen af varer i

supermarkeder er ikke undergivet noget naturnødvendigt system, og

man vil kunne se mange eksempler på forskellige opdelinger af

varegrupper.

Klageren anfører også, at kaffe distribueres gennem de samme

købmandsvare-grossister, der varetager distributionen af hans

klienters varer. I sagens sammenhæng giver denne bemærkning ingen

mening. Den omstændighed, at en grossist måske distribuerer mange

varer, bevirker på ingen måde, at kaffe og chokolade bliver

ligeartede varer.

Synspunktet om, at vareartslighed skulle være bredere ved

billige forbrugsartikler end ved varige forbrugsartikler må også

tilbagevises. Hvorfor skal producenter af såkaldte billige

artikler som f.eks. sæbe og tandpasta, kaffe og chokolade, være

berettiget til en bredere beskyttelse for deres varemærker end

f.eks. producenter af biler og hårde hvidevarer gennem en bredere

fortolkning af vareartslighed? Denne fortolkning af begrebet

vareartslighed mener vi ikke er korrekt.

Det gøres gældende, at forbrugerne ikke kan antages at være i

tvivl om, hvad der er kaffe og hvad der er chokolade. Uanset om en

samtidig iagttagelse af produkterne finder sted i en

købssituation, eller dette ikke er tilfældet, vil det ikke være

nærliggende for det købende publikum at antage, at der - som det

er anført i Varemærkelovens § 4, stk. 1, 2) - er en forbindelse

mellem varemærkerne.

Under henvisning til det ovennævnte gøres det gældende, at

der ikke er vareartslighed og som følge deraf ikke

forvekslelighed, og vi skal herefter anmode Patentankenævnet om at

afvise klagerens påstand og herved stadfæste Patentdirektoratets

afgørelse af 09. juli 1993.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december

1994.

Klageren (indsigeren) gav ikke møde.

For ansøgeren mødte cand. jur. Birgit Wiborg, der havde

lejlighed til at udtale sig.

Ankennævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det

for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet

resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter