Spring til indhold

Retsinformation

Mærket 'Farmer-Grisen' ikke varemærkemæssig særpræg for svinekød.

AFG nr 60358 af 08/03/1990AfgørelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Mærket »Farmer-Grisen« ikke

varemærkemæssig særpræg for svinekød.

Fællesforeningen for Danmarks

Brugsforeninger

Roskildevej 65

2630 Albertslund

Vor ref: VA 1968 1986/V2/IS/FT

Deres ref: HH/JB

Dato: 08 mar 1990

-Indsigelse mod-ansøgning-af varemærke VA 1968 1986, ordene Farmer-Grisen.

I medfør af bestemmelsen i § 20 i varemærkeloven har Dansk Sprognævn i

skrivelse hertil af 29 mar 1989 nedlagt indsigelse mod registreringen af

Deres ovennævnte varemærke. Ansøgningen omfatter fersk kød i klasse 29.

Sprognævnet har i sin skrivelse henvist til, at der findes en række

betegnelser for produkter, der er sammensat med ordet farmer som første led

og et anden navneord som sidste led. Et af ordene, nemlig farmerbøf, er så

almindeligt, at det er optaget i Retskrivningsordbogen 1989. Sprognævnet

henviser endvidere til andre kendte ord, hvori ordet farmer indgår, nemlig

farmerbukser, farmerkost, farmerlook, farmermode og farmerskjorte. Det er

Sprognævnets opfattelse, at det ansøgte ord Farmer-Grisen sandsynligvis er en

nydannelse, men henviser til betænkning vedrørende ny Dansk Lov om Varemærker

fra 1958, hvori der står, at den omstændighed, at ordet er en sproglig

nydannelse, ikke principielt udelukker, at det kan være deskriptivt, hvis det

f.eks. er dannet af kendte sprogelementer sammensat efter sædvanlige normer

for orddannelser. Sprognævnet finder derfor, at ordmærket Farmer-Grisen ikke

for kød har det særpræg som varemærkelovens § 13 kræver.

De er i skrivelse af 23 maj 1989 enig med Sprognævnet i, at der er tale om

en nydannelse, og at dette principielt ikke udelukker, at man kan anse ordet

for beskrivende, men De fremhæver, at dette må være en undtagelse. De

medgiver at man inden for tekstilbranchen anvender ordet farmer for et

Læs alt

bestemt »look« i tøjet, men at farmerbukser nok må anses for en

engangsforeteelse. De mener ikke, at Farmer-Gris er beskrivende, idet der er

tale om et navn på en bestemt gris, og De er af den opfattelse, at ordet kan

antages til registrering.

Sprognævnet har i skrivelse hertil af 01 jun 1989 anført, at Deres

bemærkninger om brugen af førsteleddet farmer- i sammensatte navneord inden

for tekstilbranchen er oplysende og dækkende, men kan ikke have nogen

betydning for, om ordmærket Farmer-Grisen har særpræg for fersk kød.

Sprognævnet bemærker, at De ikke kommer ind på ordet farmerbøf, og at De ikke

godtgør, at betegnelsen farmer-gris skulle have større særpræg for kød end

farmerbøf og fastholder derfor indsigelsen.

De har, trods opfordring hertil ikke udtalt Dem yderligere i sagen, der

herefter er taget op til afgørelse.

I medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven skal et varemærke for at

kunne registreres være egnet til at adskille varemærkeindehaverens varer

eller tjenesteydelser fra andres. Et varemærke, der udelukkende angiver

tjenesteydelsernes art eller beskaffenhed, kan ikke i sig selv anses for at

have fornødent særpræg.

Der findes adskillige ord med farmer som første led efterfulgt af et andet

navneord som sidste led, og farmerbøf er almindelig kendt. Farmer-Grisen er

formentlig en sproglig nydannelse, men direktoratet finder, at ordet er en

naturlig orddannelse som betegnelse for varens art og beskaffenhed, nemlig at

det drejer sig om fersk svinekød, hvor grisen er opdrættet på en almindelig

farm eller hos en almindelig farmer og ikke hos en stor svineproducent,

hvilket formentlig kan give sig udslag i, at f.eks. smagen er anderledes.

Betegnelsen vil derfor ikke blive opfattet som et varemærke, men snarere

som ovenfor nævnt som en betegnelse på en gris, der er opdrættet på en

almindelig bondegård. Da en varemærkeansøger ved en registrering får eneret

(varemærkeret) til sit mærke og derfor kan forbyde andre at bruge mærket,

finder direktoratet ikke at kunne registrere mærket for Dem, således at De

kan hindre alle andre, der handler med fersk svinekød fra en landmand i at

bruge denne betegnelse i deres erhverv.

Indsigelsen må derfor tages tilfølge og ansøgningen afslås i medfør af

bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, da mærket ikke er i besiddelse af det

til registrering som varemærke fornødne særpræg, idet mærket kan angive

varens art og beskaffenhed.

Direktoratets afgørelse kan i medfør af bestemmelsen i § 44 i

varemærkeloven indbringes for Patentankenævnet, Helgeshøj Alle81, 2630

Taastrup, inden 2 måneder fra dato. Det fastsatte klagegebyr på 2000 kr. må

samtidig indsendes tilligmed en ankebegrundelse.

Med venlig hilsen

Inge Sander

specialkonsulent

i indsigelsessager

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter