Ansøgning om registrering af varemærker for desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået, da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ansøgning om registrering af varemærker for
desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået,
da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels
fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke
År 1993, den 26. august afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Finn Mikkelsen, Warnich-Hansen)
følgende KENDELSE
i sagen j.nr. V 89/91: Klage fra Esbjerg Kemi A/S, Esbjerg, v/advokat H.H.
Hertz, København K over Patentdirektoratets afgørelse af 15. november 1991 af
varemærke- ansøgning nr. VA 4321/87 efter indsigelse fra Betrix Cosmetic GmbH
& Co., Forbundsrepublikken Tyskland, v/Patentbureauet Hofman-Bang &
Boutard A/S.
Den 30. juni 1987 indleverede klageren en ansøgning om registrering af
varemærket BOSS (ordmærke) for visse varer i klasse 5, nemlig
»desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og
skadedyr«. Ansøgningen blev den 5. april 1989 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 6. juni 1989 nedlagde Betrix Cosmetic GmbH & Co.,
Tyskland, v/Hofman-Bang & Boutard A/S i medfør af varemærkelovens § 20,
stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for
indsigelsen anførtes: ».....
Indsigelse nedlægges i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. §
6 stk. 1b under henvisning til, at det anmeldte mærke BOSS er forveksleligt
med det for vore ovennævnte klienter registrerede varemærke BOSS, VR
528-1987, som omfatter klasse 3: »kosmetiske præparater til legemspleje
til brug for mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer,
æteriske olier og toiletsæbe«.
For så vidt angår mærkeligheden kan det anføres, at mærkerne er komplet
identiske.
For så vidt angår vareartsligheden henviser vi til bestemmelsen i § 6,
Læs alt
stk. 1b, idet vore klienters varemærke BOSS er indarbejdet på det danske
marked, hvorfor en andens brug af det samme varemærke for andre varer under
hensyn til disses særlige karakter åbenbart er egnede til at forringe det
indarbejdede mærkes værdi væsentligt. .....'
Med skrivelse af 8. august 1989 fra indsigeren indleveredes
dokumentationsmateriale, og i skrivelsen anførtes yderligere følgende:
».....
Som Bilag 1 vedlægger vi en fotokopi af en udskrift af varemærkeregisteret
for Forbundsrepublikken Tyskland, hvoraf fremgår, at mærket BOSS er
registreret for vore klienter d. 13. juli 1984 for klasse 3: »midler til
legems- og skønhedspleje af enhver art, parfumerivarer, æteriske olier og
toiletsæbe«. Vi har endvidere i den foreløbige indsigelse henvist til
det i Danmark under VR 528-1987 registrerede varemærke BOSS, som omfatter de
samme varearter.
Endvidere kan vi oplyse, at vor klient har forhandlet BOSS- produkter i
Danmark siden september 1986, og det samlede engros-salg for perioden
september 1986 til juni 1989, herunder det toldfri salg, beløber sig til:
1986 DM 29.000
1987 - 750.000
1988 DM 2.566.000
1989 - 719.000.
Ser man bort fra det toldfri salg, er bruttodetailomsætningen for vor
klients varer som følger:
1987 DM 1.142.000
1988 - 1.928.000
1989 (formentlig betydeligt over) DM 2.000.000.
Som Bilag 2 vedlægger vi en række kopier af fakturaer, hhv. dateret
9.12.1986, 20.08.1987, 13.12.1988, 15.03.1989, hvoraf det fremgår, at vore
klienter har faktureret Effectona A/S, Lynge, Danmark, for levering af en
række kosmetiske produkter, alle mærket BOSS, hvilket fremgår af de enkelte
fakturaer.
Som Bilag 3 fremsender vi en opstilling over datoer, publikationer og
omkostninger for indrykkelse af annoncer i forbindelse med BOSS produkterne.
Som Bilag 4 vedlægger vi en plan, hvoraf det fremgår, at man i
publikationerne Børsen, Alt for Damerne, Dansk Golf, Bil/Motor, og B.T. har
planlagt indrykning af annoncer for BOSS produkterne.
Som Bilag 5 fremsender vi en række eksemplarer af de kartoner, vore
klienters produkter er emballeret i.
Som Bilag 6 vedlægges 3 brochurer for vore klienters produkter, hvoraf det
bl.a. fremgår, at mærket BOSS anvendes for en række kosmetiske produkter.
Såfremt Direktoratet ikke på det foreliggende grundlag finder det
dokumenteret, at mærket BOSS er indarbejdet på det danske marked for toilet-
og kosmetiske produkter, skal vi bede om en yderligere frist til at indsende
nærmere dokumentation herfor, f.eks. i form af erklæringer fra forskellige
stormagasiner i København om, at mærket BOSS er indarbejdet for vor klient
for de omhandlede produkter.
På grundlag af ovenstående finder vi, at en brug af mærket BOSS for
Esbjerg Kemi for »desinfektionsmidler samt præparater til udryddelse af
ukrudt og skadedyr« vil være i stand til væsentligt at forringe det
indarbejdede mærkes værdi.
Der er tale om en kraftig risiko for at skade det indarbejdede mærkes
renomme ved brug af det identiske varemærke for »desinfektionsmidler og
præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr«, jfr. den særlige
»rottegiftsregel« i § 6, stk. 2 b, hvorfor vi fortsat må anmode om,
at anmeldelsen afslås i medfør af § 14, stk. 1 nr. 6 i varemærkeloven, jfr. §
6, stk. 2 b under hensyn til, at der i medfør af den ovennævnte bestemmelse
kan foreligge vareartslighed.'
Klageren anførte i skrivelse af 25. oktober 1989 følgende:
»Vi mener ikke, at indsigeren har dokumenteret, at BOSS er
indarbejdet som varemærke i Danmark. Specielt må vi bemærke, at en planlagt
annoncekampagne ikke er noget bevis herfor. Derimod må det erkendes, at
varemærket har været brugt i et vist mindre omfang.
Rent bortset fra at indsigeren ikke har indarbejdet sit mærke, mener vi
ikke, at § 6 stk. 2 b er anvendelig. Der er ikke nogen form for
vareartslighed og salgskanalerne er helt forskellige.
Vi skal gøre opmærksom på, at Esbjerg Kemi A/S siden 1937 har haft
varemærket BOSS indregistreret i klasse 5 for tørvaskepulver til kreaturer og
andre rengøringsmidler til dyr (reg.nr. 864/1937) og har anmeldt varemærket
til et produkt af denne art. Dette produkt er et desinfektionsmiddel, idet
det anvendes mod lus og lopper på køer. Den nu ønskede udvidelse kan ikke
have særlig betydning for indsigeren.
(Fra 1937 til 1987 ejedes varemærket af FDB, der drev den fabrik, der nu
er udskilt som Esbjerg Kemi A/S og varemærket indehavedes derfor i den
periode af FDB.)»
Indsigeren anførte i skrivelse af 8. december 1989 følgende:
»Vi finder afgjort, at vi på vor klients vegne har dokumenteret, at
varemærket BOSS er indarbejdet som varemærke i Danmark for kosmetiske
produkter i klasse 3. Skulle Direktoratet ud over det allerede indsendte
materiale ønske yderligere dokumentation for denne brug og indarbejdelse, kan
vi formentlig fra stormagasinerne Magasin og Illum i København fremskaffe
erklæringer om, at varemærket har været markedsført i et betydeligt omfang og
at det er velkendt her i landet.
Iøvrigt fastholder vi den nedlagte indsigelse om, at det anmeldte mærke
BOSS er forveksleligt med det for vor klient registrerede varemærke BOSS og
at indsigelsen bør tages til følge i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr.
6 i Varemærkeloven, jvf. § 6 stk. 2b, idet vi allerede på nuværende tidspunkt
finder at have indsendt bevisligheder og dokumentation for både det anmeldte
mærkes indarbejdelse og at vi herudover har dokumenteret vor påstand om, at
den såkaldte rottegiftsregel bør tages i betragtning i nærværende
indsigelsessag.
Vi er opmærksomme på, at Esbjerg Kemi A/S som ansøger af nærværende
varemærkeansøgning allerede i 1937 har registreret varemærket BOSS under VR
864-1937, men for den meget begrænsede varefortegnelse, nemlig klasse 5:
tørvaskepulver til kreaturer og andre rengøringsmidler til dyr. Disse
varearter afviger imidlertid stærkt fra de varer, der er omhandlet af
nærværende varemærkeansøgning, nemlig desinfektionsmidler samt præparater til
udryddelse af ukrudt og skadedyr, hvorfor vi ikke finder, at henvisningen til
den gamle registrering af varemærket BOSS fra 1937 har betydning i nærværende
tilfælde.«
I skrivelse af 27. april 1990 anførte klageren: ».....
Denne bringer ikke egentligt nyt, og vi skal derfor kort gentage
at indarbejdelse af indsigerens varemærke ikke er dokumenteret og
at udvidelsen af området for anmelderens varemærke er beskeden.
Vi kan tilføje, at anmelderens varemærke BOSS siden 1937 har været anvendt
for et tørvaskepulver til desinfektion af kreaturer, og at dette åbenbart
ikke har generet indsigerens markedsføring. Han er først blevet opmærksom på
anmelderens brug af varemærket gennem denne sag.
Endelig skal vi anføre den for os at se afgørende betragtning, at
anvendelsen af Varemærkelovens § 6 stk. 2 forudsætter, at indarbejdelsen af
indsigerens varemærke er sket før anmelderens varemærkeret er opstået. Dette
har i hvert fald ikke været tilfældet.«
Patentdirektoratet anførte i skrivelse af 29. november 1990 til
indsigeren: ».....
I ovennævnte anledning skal det meddeles, at efter varemærkelovens § 6,
stk. 1, nr. 2, kan forvekslelighed undtagelsesvis anses at foreligge, når et
varemærke er indarbejdet og en andens brug af et lignende mærke for andre
varer under hensyn til disses særlige karakter åbenbart er egnet til at
forringe det indarbejdede mærkes værdi væsentligt.
Direktoratet er enig i, at kosmetiske præparater er en følsom vare, og at
en andens brug af ordet BOSS for »desinfektionsmidler og præparater til
udryddelse af ukrudt og skadedyr« kan forringe indsigernes mærkes værdi
væsentligt, hvis dette må anses for indarbejdet. Denne betingelse for
anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2,
er derfor opfyldt.
Direktoratet mener derimod ikke, at der er dokumenteret indarbejdelse. Der
er indsendt en del materiale, men dette viser f.eks. ikke, at mærket var
indarbejdet før ansøgningens indlevering den 30 juli 1987, kun at det har
været anvendt.
Indsigelsen vil herefter kun kunne tages tilfølge, såfremt De inden
udløbet af ovennævnte svarfrist indsender yderligere materiale, der
dokumenterer, at mærket er indarbejdet, f.eks. ved en brancheerklæring.
De har i Deres indsigelse nævnt den for indsigeren under VR 528 1987
foretagne registrering, men har iøvrigt kun henvist til bestemmelserne i
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 og § 6, stk. 2, nr. 2 og ikke til § 6,
stk. 1.
Direktoratet mener, der er en vis vareartslighed mellem varer omfattet af
ansøgningen og registreringen, og har derfor fundet det rigtigst, at optage
sagen til fortsat behandling i medfør af § 21.'
I skrivelse af samme dato til klageren anførte direktoratet:
»Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets skrivelse til indsiger dags
dato.
Som det fremgår af skrivelsen er sagen i medfør af varemærkelovens § 21
taget op til fortsat behandling. Direktoratet finder herefter, at det ansøgte
mærke er forveksleligt med det under VR 528 1987 registrerede mærke BOSS.
Der er mærkeidentitet og vareartslighed. F.eks. kan desinfektionsmidler og
præparater til udryddelse af dyr være ligeartet med sæbe og visse rensemidler
i klasse 3.
Den nævnte registrering er derfor til hinder for Deres mærkes
registrering, medmindre ansøgningen begrænses af hensyn til
registreringen.«
Klageren anførte i skrivelse af 7. december 1990 følgende:
»Vi har modtaget Deres skrivelse af 29.f.m. Vi forstår ikke ganske,
at De mener, at der foreligger vareartslighed.
Det ser for os næsten ud som om, De ikke har taget i betragtning, at
indsigers varemærke ikke er registreret i hele klasse 3, men at
varefortegnelsen er: »kosmetiske præparater til legemspleje til brug for
mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer, æteriske olier og
toiletsæbe.« På denne baggrund mener vi ikke, at det er relevant at
henvise til, at den varefortegnelse vi har anmeldt kan være ligeartet med
visse rensemidler, ligesom vi ikke mener, at der kan være vareartslighed, når
indsigers varefortegnelse udtrykkeligt er begrænset til toiletsæbe. Vi beder
Dem derfor tage afgørelsen op til ny overvejelse.'
Direktoratet fastholdt i skrivelse af 8. marts 1991 til klageren
afgørelsen og anførte: ».....
I denne anledning skal det meddeles, at afgørelsen fastholdes.
Opmærksomheden henledes på, at der er tale om helt identiske mærker, og
bedømmelsen af, om der foreligger vareartslighed, er derfor strengere i dette
tilfælde, end hvor der er tale om mærker, som er forvekslelige. Direktoratet
er opmærksom på, at der ikke er direkte varekollision, idet der er tale om
varer i forskellige klasser, nemlig henholdsvis klasse 3 og klasse 5, men der
må anses at være ligeartethed f.eks. mellem desinfektionsmidler i klasse 5 og
de af indsigerens registrering omfattede parfumerivarer i klasse 3, der bl.a.
omfatter desodoriseringsmidler og toiletsæbe, der samtidig kan virke
desinficerende, hvilke varer også kan være ligeartede med sæber, der bruges
til udryddelse af skadedyr f.eks. lus og lopper.
Det må derfor fastholdes, at den nævnte registrering er til hinder for
Deres mærkes registrering, medmindre ansøgningen begrænses af hensyn til
registreringen.«
Med skrivelse af 19. marts 1991 indleverede indsigeren en erklæring af 15.
marts 1991 fra Brancheforeningen SPT med følgende indhold:
»Brancheerklæring
På given foranledning bekræftes det herved, at Betrix Cosmetic GmbH &
Co. har brugt og indarbejdet varemærket BOSS i Danmark for parfumeriartikler.
Vi har på grundlag af fremlagte omsætningstal for perioden september 1986
til december 1990 kunnet fastslå, at mærket BOSS er anvendt i et sådant
omfang, at det måtte anses for indarbejdet allerede medio 1987 på det danske
marked.«
Direktoratet meddelte herefter i skrivelse af 7. maj 1991 til klageren
følgende: ».....
Af brancheerklæringen fremgår, at ordet Boss er anvendt i et sådant omfang
for parfumeriartikler, at mærket må anses for indarbejdet for indsigerne.
Da betingelserne for at anvende bestemmelsen i § 6 stk. 2 nr. 2 herefter
må anses for opfyldt, agter direktoratet at tage indsigelsen til følge.
I skrivelsen herfra af 08 mar 1991 meddelte vi Dem, at vi fastholdt, at
det under VR 528 1987 registrerede varemærke var til hinder for mærkets
registrering, medmindre der blev foretaget en begrænsning.
Såfremt De yderligere ønsker at udtale Dem i indsigelsessagen eller
vedrørende VR 528 1987 må dette ske snarest belejligt og senest inden 2
måneder fra dato. I modsat fald vil indsigelsen endelig blive taget til
følge, og ansøgningen afslået såvel under hensyn til den nedlagte indsigelse
som af hensyn til den fremdragne registrering.«
Ved skrivelse af 8. maj 1991 begrænsede klageren ansøgningen, således at
den ikke angår: »kosmetiske præparater til legemspleje til brug for
mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer, æteriske olier og
toiletsæbe«.
Klageren anførte i skrivelse af 17. juli 1991 følgende:
»Jeg mener ikke, at der kan lægges særskilt vægt på
brancheerklæringen. Den bygger udelukkende på det materiale, der i forvejen
er indbragt i sagen, og som ikke har været tilstrækkeligt for
Patentdirektoratet til at anse indarbejdelse for godtgjort.
Det mindste man kunne forlange af Brancheforeningen SPT var, at den
fremkom med en begrundet argumentation for sit standpunkt, der som nævnt - på
det samme materiale - afviger fra Patentdirektoratets vurdering.
Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der ikke vedrørende indarbejdelse
kan lægges vægt på materiale vedrørende tiden efter indgivelsen af
ansøgningen. Retsvirkningerne regnes jo fra denne dato.
Jeg erindrer om, at der i vor skrivelse af 8.5.1991 er foretaget en
begrænsning af den ansøgte registrering.«
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 15. november 1991 og afslog
ansøgningen med følgende begrundelse: ».....
Af erklæringen fremgår, at brancheforeningen er af den opfattelse, at
mærket Boss er anvendt i et sådant omfang, at det må anses for indarbejdet
for indsigers produkter, parfumeriartikler, allerede medio 1987 på det danske
marked. Direktoratet finder herefter, at betingelserne for at anvende
varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, og den i medfør af denne
bestemmelse nedlagte indsigelse tages herefter til følge.
I skrivelse herfra af 08 mar 1991 meddelte direktoratet Dem, at vi
fastholdt, at det under VR 528 1987 registrerede varemærke var til hinder for
mærkets registrering, medmindre der blev foretaget en begrænsning.
De har i skrivelse hertil af 08 maj 1991 meddelt, at De ønsker at begrænse
ansøgningen således, at den ikke angår: »kosmetiske præparater til
legemspleje til brug for mennesker, præparater til skønhedspleje,
parfumerivarer, æteriske olier og toiletsæbe«.
I denne anledning skal vi meddele, at den foretagne begrænsning ikke
bevirker, at der kan ses bort fra det under VR 528 1987 registrerede
varemærke. Den foretagne begrænsning kan ikke accepteres, da den undtager
nogle varer, der aldrig har været omfattet af varefortegnelsen i nærværende
ansøgning, og iøvrigt gør den omfattende undtagelse varefortegnelsen alt for
uklar.
Den under VR 528 1987 foretagne registrering fastholdes derfor påny som
værende til hinder for Deres mærkes registrering.
Ansøgningen afslås herefter i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2 nr. 2,
på baggrund af den nedlagte indsigelse og i medfør af § 14, stk. 1, nr. 6, da
det ansøgte mærke er forveksleligt med det under VR 528 1987 registrerede
varemærke.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. december 1991 indbragt
for Patentankenævnet med følgende klagebegrundelse: ».....
Under sagen vil jeg påstå mærket BOSS registreret i klasse 5 for
desinfektionsmidler til dyr og præparater til udryddelse af ukrudt og
skadedyr.
Sagsfremstilling: Siden 1937 har Esbjerg Kemi A/S haft varemærket BOSS
indregistreret i klasse 5 for »tørvaskepulver til kreaturer og andre
rengøringsmidler til dyr (reg.nr. VR 864/1937)» (bilag 2) og har anvendt
varemærket til et produkt af denne art. Dette produkt er et
desinfektionsmiddel, idet det anvendes mod lus og lopper på køer.
(Fra 1937 til 1987 ejedes varemærket af FDB, der drev den fabrik, der nu
er udskilt som Esbjerg Kemi A/S, og varemærket indehavedes derfor i denne
periode af FDB).
Den nu foreliggende sag er derfor kun en mindre udvidelse af
registreringen. Den skal ikke længere gælde alene tørvaskepulver, men også
andre desinfektionsmidler til dyr, og den skal omfatte midler til bekæmpelse
af ukrudt og skadedyr.
For Patentdirektoratet rejste Betrix Cosmetic GmbH indsigelse mod
registreringen på baggrund af en tysk registrering af BOSS fra 1984 (bilag
3), og det danske registrerede varemærke BOSS, VR 528-1987 (bilag 4).
Det er klart, at der foreligger mærkelighed, idet de to mærker er
identiske. Der foreligger endvidere ikke vareartslighed, idet det ene tager
sigte på præparater til mennesker og det andet præparater til dyr og
bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i almindelighed.
Det er en betingelse at anvende den af direktoratet benyttede bestemmelse
i Varemærkelovens § 6 stk. 2 nr. 2, at det modholdte varemærke er indarbejdet
på det tidspunkt hvor ansøgeren, i dette tilfælde Esbjerg Kemi A/S, erhverver
ret til sit mærke.
Denne betingelse er ikke opfyldt.
Indsigeren har nok dokumenteret at hans varemærke er blevet brugt her i
landet, men ikke at det er indarbejdet. Han fremlagde noget materiale herom
for direktoratet, som dette, som det fremgår af skrivelsen af 15.11.1991
(bilag 1) ikke fandt tilstrækkeligt. Han fremkom derefter med en
»brancheerklæring« af 15.3.1991 (bilag 5). Denne erklæring blev
afgørende for direktoratets stillingtagen.
Der er imidlertid tale om erklæring af ringe kvalitet.
Det fremgår for det første på hvilket grundlag erklæringen er udarbejdet.
Brancheforeningen nævner at det sker på »grundlag af fremlagte
omsætningstal«, men ikke hvilke omsætningstal.
En brancheforening har som et naturligt formål at varetage medlemmernes
interesser, og det må derfor være til sådanne erklæringer at de nøje angiver
hvilke faktiske kendsgerninger de bygger på, således at der er umulighed for
at efterprøve det skøn der er udøvet.
Erklæringen gør sig endvidere skyldig i en misforståelse. Om et mærke er
indarbejdet kan ikke bedømmes alene på omsætningen. Principielt siger
omsætningen alene intet som helst om det købende publikums kendskab til det
anvendte varemærke.
Erklæringen indeholder endelig en besynderlig selvmodsigelse. Den udtaler
at man »på grundlag af ... omsætningstal for perioden for september 1986
til december 1990« kan fastslå mærkets indarbejdelse medio 1987. Det
forekommer ganske uforståeligt hvorledes der af omsætningstal for perioden
efter medio 1987 kan siges noget om indarbejdelsen på dette tidspunkt.
Der er derfor tale om en erklæring af meget ringe lødighed, og jeg gør
gældende, at der ganske må bortses fra denne »brancheerklæring« ved
sagens afgørelse.
Indsigeren har derfor ikke dokumenteret at hans mærket medio 1987 var
indarbejdet.'
Indsiger har i skrivelse af 9. juni 1992 bl.a. anført følgende:
».....
PÅSTAND: Vi skal på vor klients vegne påstå den af Direktoratet i
skrivelse af 15. november 1991 trufne afgørelse stadfæstet.
ANBRINGENDER: Det undrer os, at klageren så ensidigt koncentrerer
sig om indholdet af den herfra fremsendte brancheerklæring til støtte for
indarbejdelsen af vor klients varemærke BOSS på det danske marked.
Både ansøger og vi er bekendt med, at Patentdirektoratet igennem en meget
lang årrække har accepteret brancheerklæringer som dokumentation for
indarbejdelse af et varemærke ud fra den betragtning, at en brancheforening
må være den nærmeste til at afgøre under hvilke omstændigheder og på hvilke
tidspunkter et varemærke kan anses for indarbejdet.
Det er derfor vanskeligt for os at imødegå klagerens påstand om, at
brancheerklæringen er af ringe kvalitet. Vi finder, at brancheerklæringen
indeholder de oplysninger, som er almindelige og nødvendige i forbindelse med
afgivelsen af en erklæring om indarbejdelse.
Det forhold, at det ikke fremgår af erklæringen, på hvilket grundlag den
er udarbejdet, kan vi afhjælpe ved fremsendelsen af en opgørelse over de
omsætningstal erklæringen er udarbejdet på grundlag af, jvf. bilag 9.
At brancheerklæringen skulle gøre sig skyldig i en misforståelse har vi
svært ved at medgive klageren. Vi er da enig i, at indarbejdelse af et
varemærke ikke bedømmes alene på omsætningen men sandelig også på så mange
andre faktorer. Et varemærke kan gennem få TV-reklamer anses for indarbejdet,
uden at der behøver at være solgt ret mange eksemplarer af varen, blot
markedsføringen har været god og overvældende.
For så vidt angår indarbejdelsen af vor klients varemærke fremsendes til
Ankenævnets orientering yderligere 3 brochurer visende brug af varemærket
BOSS for parfumeriartikler til herrer. Disse artikler har været markedsført
ved en massiv markedsføringsindsats både via annoncer og reklamer. Også
stormagasinernes markedsføring både i forretningerne og i magasinernes
kataloger, hvilket alt sammen fremgår af den dokumentation, vi indsendte med
den oprindelige indsigelse har bidraget kraftigt til hurtig indarbejdelse af
varemærket.
Hertil kommer, at varemærket BOSS, som i forvejen er kendt som varemærke
for beklædningsgenstande fra Hugo Boss GmbH, efter vor opfattelse hurtigere
indarbejdes som varemærke for toiletartikler til herrer, når mærket i
forvejen er kendt som varemærke for beklædningsgenstande til herrer. Hertil
kommer, at man i annoncer og i reklamer viser nøjagtig den samme type moderne
mænd af maskulint tilsnit, som både bærer BOSS-beklædning og anvender
BOSS-toiletartikler. Herved sammenkobler forbrugeren varemærkerne, fordi
målgruppen er så tydeligt defineret i forbindelse med salget både af
beklædningsgenstande og af toiletartikler. Idolerne for forbrugerne er
nøjagtig den samme mandstype, hvilket bevirker, at varemærket for
toiletartikler hurtigere indarbejdes end hvis der var tale om et i forvejen
ukendt varemærke.
I øvrigt finder vi, at klageren synes at have misforstået sagens korrekte
sammenhæng, idet den i Patentdirektoratet trufne afgørelse, som nu er
påklaget, ikke alene har beroet på indholdet af den omstridte
brancheerklæring men så sandelig også på den tidligere indsendte
dokumentation for brug og indarbejdelse af varemærket. Alle disse faktorer
vedr. både brug og indarbejdelse sammenholdt med hinanden har givet
Patentdirektoratet støtte for at antage, at der forelå fornøden indarbejdelse
af varemærket BOSS for toiletartikler allerede medio 1987.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 13. maj 1993.
For klageren mødte advokat H.H.Hertz.
For indsigeren mødte cand. jur. Birgit Wiborg.
Klageren anførte navnlig, at der er tale om et præparat til dyr og en
mindre udvidelse af en eksisterende registrering. Indsigermærket er ikke
indarbejdet før ansøgningstidspunktet, da de første 6 måneder af 1987 alene
viste en omsætning på 158.000 DM.
Brancheerklæringen kommer ikke fra et uvildigt organ, og grundlaget for
den er de samme tal, som først fik direktoratet til ikke at tage indsigelsen
til følge.
Indsigeren har påstået stadfæstelse af direktoratets afslag både under
henvisning til varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2 og § 14, stk. 1, nr. 6.
Indsigeren har herved bl.a. anført, at en omsætning på ca. 186.000 DM fra
september 1986 til juli 1987 svarer til en udsalgsværdi på 3-4 mio. kr., og
at mærket allerede da var indarbejdet på andre områder. Dette medfører en
hurtigere indarbejdelse på et nyt vareområde.
Ankenævnet skal udtale:
Indsigermærket findes på grundlag af brancheerklæringen og de oplyste
omsætningstal at være indarbejdet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Alene af den grund
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Finn Mikkelsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ansøgning om registrering af varemærket LET SMØR afslået, da det var i strid med smørbekendtgørelsen Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen). Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse fra I/S Scala, København, mod registreringen af varemærket RADIO SKALA A.M.B.A. ikke taget til følge Retsinformation · 24. september 1997
- Et figurmærke indeholdende ordet 'dille' ikke fundet forveksleligt med et figurmærke og ikke fundet at udnytte dette mærkes goodwill Retsinformation · 24. september 1997
- En hjemlandsregistrering blev ikke anset for at være hjemmel til registrering af udenlandsk navn, der fandtes i telefonbog her i landet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- AN 2015 00006 – VR 2013 02326 Heeltastic <w> - Indsigelse - Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 2015
- Varemærket ECOGREEN ikke fundet forveksleligt med varemærket PERGOGREEN Retsinformation · 24. september 1997
- Rettens dom (Tredje Afdeling) af 22. september 2005 EU-domme · 22. september 2005
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 17. oktober 2013. — Isdin SA mod Bial-Portela & Cª SA. EU-domme · 17. oktober 2013
- Varemærker egnet til væsentligt at forringe et identisk mærke, indarbejdet for varer i en anden klasse Retsinformation · 24. september 1997
- RESUMÉ: AN 2006 00016 – VR 2004 03611 MITIZAX <w> - Forvekslelighed Indehaveren af ordmærket MINIMAX fremsatte indsigelse mod registrering af ordmærket MITIZAX. Indsiger begrundede indsigelsen med, at mærkerne er forvekslelige. Patent- og Varemærkestyrelsen tog efter en samlet vurdering ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede afgørelsen med styrelsens begrundelse. KENDELSE: År 2006, den 30. november 2006 afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Michael Dorn, Hans Chr. Thomsen og Finn Mikkelsen) følgende kendelse i sagen AN 2006 00016 Klage fra Novartis Medical Nutrition (Sweden) AB Sverige v/Budde, Schou & Ostenfeld A/S over Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 27. januar 2006 vedrørende sagen VR 2004 03611 MITIZAX <w> for ALK-Abello A/S Hørsholm v/ Sandel, Løje & Wallberg Ankenævnet ha Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. november 2006