Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om registrering af varemærker for desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået, da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke

KEN nr 60488 af 26/08/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansøgning om registrering af varemærker for

desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået,

da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels

fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke

År 1993, den 26. august afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Finn Mikkelsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 89/91: Klage fra Esbjerg Kemi A/S, Esbjerg, v/advokat H.H.

Hertz, København K over Patentdirektoratets afgørelse af 15. november 1991 af

varemærke- ansøgning nr. VA 4321/87 efter indsigelse fra Betrix Cosmetic GmbH

& Co., Forbundsrepublikken Tyskland, v/Patentbureauet Hofman-Bang &

Boutard A/S.

Den 30. juni 1987 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket BOSS (ordmærke) for visse varer i klasse 5, nemlig

»desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og

skadedyr«. Ansøgningen blev den 5. april 1989 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 6. juni 1989 nedlagde Betrix Cosmetic GmbH & Co.,

Tyskland, v/Hofman-Bang & Boutard A/S i medfør af varemærkelovens § 20,

stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for

indsigelsen anførtes: ».....

Indsigelse nedlægges i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. §

6 stk. 1b under henvisning til, at det anmeldte mærke BOSS er forveksleligt

med det for vore ovennævnte klienter registrerede varemærke BOSS, VR

528-1987, som omfatter klasse 3: »kosmetiske præparater til legemspleje

til brug for mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer,

æteriske olier og toiletsæbe«.

For så vidt angår mærkeligheden kan det anføres, at mærkerne er komplet

identiske.

For så vidt angår vareartsligheden henviser vi til bestemmelsen i § 6,

Læs alt

stk. 1b, idet vore klienters varemærke BOSS er indarbejdet på det danske

marked, hvorfor en andens brug af det samme varemærke for andre varer under

hensyn til disses særlige karakter åbenbart er egnede til at forringe det

indarbejdede mærkes værdi væsentligt. .....'

Med skrivelse af 8. august 1989 fra indsigeren indleveredes

dokumentationsmateriale, og i skrivelsen anførtes yderligere følgende:

».....

Som Bilag 1 vedlægger vi en fotokopi af en udskrift af varemærkeregisteret

for Forbundsrepublikken Tyskland, hvoraf fremgår, at mærket BOSS er

registreret for vore klienter d. 13. juli 1984 for klasse 3: »midler til

legems- og skønhedspleje af enhver art, parfumerivarer, æteriske olier og

toiletsæbe«. Vi har endvidere i den foreløbige indsigelse henvist til

det i Danmark under VR 528-1987 registrerede varemærke BOSS, som omfatter de

samme varearter.

Endvidere kan vi oplyse, at vor klient har forhandlet BOSS- produkter i

Danmark siden september 1986, og det samlede engros-salg for perioden

september 1986 til juni 1989, herunder det toldfri salg, beløber sig til:

1986 DM 29.000

1987 - 750.000

1988 DM 2.566.000

1989 - 719.000.

Ser man bort fra det toldfri salg, er bruttodetailomsætningen for vor

klients varer som følger:

1987 DM 1.142.000

1988 - 1.928.000

1989 (formentlig betydeligt over) DM 2.000.000.

Som Bilag 2 vedlægger vi en række kopier af fakturaer, hhv. dateret

9.12.1986, 20.08.1987, 13.12.1988, 15.03.1989, hvoraf det fremgår, at vore

klienter har faktureret Effectona A/S, Lynge, Danmark, for levering af en

række kosmetiske produkter, alle mærket BOSS, hvilket fremgår af de enkelte

fakturaer.

Som Bilag 3 fremsender vi en opstilling over datoer, publikationer og

omkostninger for indrykkelse af annoncer i forbindelse med BOSS produkterne.

Som Bilag 4 vedlægger vi en plan, hvoraf det fremgår, at man i

publikationerne Børsen, Alt for Damerne, Dansk Golf, Bil/Motor, og B.T. har

planlagt indrykning af annoncer for BOSS produkterne.

Som Bilag 5 fremsender vi en række eksemplarer af de kartoner, vore

klienters produkter er emballeret i.

Som Bilag 6 vedlægges 3 brochurer for vore klienters produkter, hvoraf det

bl.a. fremgår, at mærket BOSS anvendes for en række kosmetiske produkter.

Såfremt Direktoratet ikke på det foreliggende grundlag finder det

dokumenteret, at mærket BOSS er indarbejdet på det danske marked for toilet-

og kosmetiske produkter, skal vi bede om en yderligere frist til at indsende

nærmere dokumentation herfor, f.eks. i form af erklæringer fra forskellige

stormagasiner i København om, at mærket BOSS er indarbejdet for vor klient

for de omhandlede produkter.

På grundlag af ovenstående finder vi, at en brug af mærket BOSS for

Esbjerg Kemi for »desinfektionsmidler samt præparater til udryddelse af

ukrudt og skadedyr« vil være i stand til væsentligt at forringe det

indarbejdede mærkes værdi.

Der er tale om en kraftig risiko for at skade det indarbejdede mærkes

renomme ved brug af det identiske varemærke for »desinfektionsmidler og

præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr«, jfr. den særlige

»rottegiftsregel« i § 6, stk. 2 b, hvorfor vi fortsat må anmode om,

at anmeldelsen afslås i medfør af § 14, stk. 1 nr. 6 i varemærkeloven, jfr. §

6, stk. 2 b under hensyn til, at der i medfør af den ovennævnte bestemmelse

kan foreligge vareartslighed.'

Klageren anførte i skrivelse af 25. oktober 1989 følgende:

»Vi mener ikke, at indsigeren har dokumenteret, at BOSS er

indarbejdet som varemærke i Danmark. Specielt må vi bemærke, at en planlagt

annoncekampagne ikke er noget bevis herfor. Derimod må det erkendes, at

varemærket har været brugt i et vist mindre omfang.

Rent bortset fra at indsigeren ikke har indarbejdet sit mærke, mener vi

ikke, at § 6 stk. 2 b er anvendelig. Der er ikke nogen form for

vareartslighed og salgskanalerne er helt forskellige.

Vi skal gøre opmærksom på, at Esbjerg Kemi A/S siden 1937 har haft

varemærket BOSS indregistreret i klasse 5 for tørvaskepulver til kreaturer og

andre rengøringsmidler til dyr (reg.nr. 864/1937) og har anmeldt varemærket

til et produkt af denne art. Dette produkt er et desinfektionsmiddel, idet

det anvendes mod lus og lopper på køer. Den nu ønskede udvidelse kan ikke

have særlig betydning for indsigeren.

(Fra 1937 til 1987 ejedes varemærket af FDB, der drev den fabrik, der nu

er udskilt som Esbjerg Kemi A/S og varemærket indehavedes derfor i den

periode af FDB.)»

Indsigeren anførte i skrivelse af 8. december 1989 følgende:

»Vi finder afgjort, at vi på vor klients vegne har dokumenteret, at

varemærket BOSS er indarbejdet som varemærke i Danmark for kosmetiske

produkter i klasse 3. Skulle Direktoratet ud over det allerede indsendte

materiale ønske yderligere dokumentation for denne brug og indarbejdelse, kan

vi formentlig fra stormagasinerne Magasin og Illum i København fremskaffe

erklæringer om, at varemærket har været markedsført i et betydeligt omfang og

at det er velkendt her i landet.

Iøvrigt fastholder vi den nedlagte indsigelse om, at det anmeldte mærke

BOSS er forveksleligt med det for vor klient registrerede varemærke BOSS og

at indsigelsen bør tages til følge i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr.

6 i Varemærkeloven, jvf. § 6 stk. 2b, idet vi allerede på nuværende tidspunkt

finder at have indsendt bevisligheder og dokumentation for både det anmeldte

mærkes indarbejdelse og at vi herudover har dokumenteret vor påstand om, at

den såkaldte rottegiftsregel bør tages i betragtning i nærværende

indsigelsessag.

Vi er opmærksomme på, at Esbjerg Kemi A/S som ansøger af nærværende

varemærkeansøgning allerede i 1937 har registreret varemærket BOSS under VR

864-1937, men for den meget begrænsede varefortegnelse, nemlig klasse 5:

tørvaskepulver til kreaturer og andre rengøringsmidler til dyr. Disse

varearter afviger imidlertid stærkt fra de varer, der er omhandlet af

nærværende varemærkeansøgning, nemlig desinfektionsmidler samt præparater til

udryddelse af ukrudt og skadedyr, hvorfor vi ikke finder, at henvisningen til

den gamle registrering af varemærket BOSS fra 1937 har betydning i nærværende

tilfælde.«

I skrivelse af 27. april 1990 anførte klageren: ».....

Denne bringer ikke egentligt nyt, og vi skal derfor kort gentage

at indarbejdelse af indsigerens varemærke ikke er dokumenteret og

at udvidelsen af området for anmelderens varemærke er beskeden.

Vi kan tilføje, at anmelderens varemærke BOSS siden 1937 har været anvendt

for et tørvaskepulver til desinfektion af kreaturer, og at dette åbenbart

ikke har generet indsigerens markedsføring. Han er først blevet opmærksom på

anmelderens brug af varemærket gennem denne sag.

Endelig skal vi anføre den for os at se afgørende betragtning, at

anvendelsen af Varemærkelovens § 6 stk. 2 forudsætter, at indarbejdelsen af

indsigerens varemærke er sket før anmelderens varemærkeret er opstået. Dette

har i hvert fald ikke været tilfældet.«

Patentdirektoratet anførte i skrivelse af 29. november 1990 til

indsigeren: ».....

I ovennævnte anledning skal det meddeles, at efter varemærkelovens § 6,

stk. 1, nr. 2, kan forvekslelighed undtagelsesvis anses at foreligge, når et

varemærke er indarbejdet og en andens brug af et lignende mærke for andre

varer under hensyn til disses særlige karakter åbenbart er egnet til at

forringe det indarbejdede mærkes værdi væsentligt.

Direktoratet er enig i, at kosmetiske præparater er en følsom vare, og at

en andens brug af ordet BOSS for »desinfektionsmidler og præparater til

udryddelse af ukrudt og skadedyr« kan forringe indsigernes mærkes værdi

væsentligt, hvis dette må anses for indarbejdet. Denne betingelse for

anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2,

er derfor opfyldt.

Direktoratet mener derimod ikke, at der er dokumenteret indarbejdelse. Der

er indsendt en del materiale, men dette viser f.eks. ikke, at mærket var

indarbejdet før ansøgningens indlevering den 30 juli 1987, kun at det har

været anvendt.

Indsigelsen vil herefter kun kunne tages tilfølge, såfremt De inden

udløbet af ovennævnte svarfrist indsender yderligere materiale, der

dokumenterer, at mærket er indarbejdet, f.eks. ved en brancheerklæring.

De har i Deres indsigelse nævnt den for indsigeren under VR 528 1987

foretagne registrering, men har iøvrigt kun henvist til bestemmelserne i

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 og § 6, stk. 2, nr. 2 og ikke til § 6,

stk. 1.

Direktoratet mener, der er en vis vareartslighed mellem varer omfattet af

ansøgningen og registreringen, og har derfor fundet det rigtigst, at optage

sagen til fortsat behandling i medfør af § 21.'

I skrivelse af samme dato til klageren anførte direktoratet:

»Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets skrivelse til indsiger dags

dato.

Som det fremgår af skrivelsen er sagen i medfør af varemærkelovens § 21

taget op til fortsat behandling. Direktoratet finder herefter, at det ansøgte

mærke er forveksleligt med det under VR 528 1987 registrerede mærke BOSS.

Der er mærkeidentitet og vareartslighed. F.eks. kan desinfektionsmidler og

præparater til udryddelse af dyr være ligeartet med sæbe og visse rensemidler

i klasse 3.

Den nævnte registrering er derfor til hinder for Deres mærkes

registrering, medmindre ansøgningen begrænses af hensyn til

registreringen.«

Klageren anførte i skrivelse af 7. december 1990 følgende:

»Vi har modtaget Deres skrivelse af 29.f.m. Vi forstår ikke ganske,

at De mener, at der foreligger vareartslighed.

Det ser for os næsten ud som om, De ikke har taget i betragtning, at

indsigers varemærke ikke er registreret i hele klasse 3, men at

varefortegnelsen er: »kosmetiske præparater til legemspleje til brug for

mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer, æteriske olier og

toiletsæbe.« På denne baggrund mener vi ikke, at det er relevant at

henvise til, at den varefortegnelse vi har anmeldt kan være ligeartet med

visse rensemidler, ligesom vi ikke mener, at der kan være vareartslighed, når

indsigers varefortegnelse udtrykkeligt er begrænset til toiletsæbe. Vi beder

Dem derfor tage afgørelsen op til ny overvejelse.'

Direktoratet fastholdt i skrivelse af 8. marts 1991 til klageren

afgørelsen og anførte: ».....

I denne anledning skal det meddeles, at afgørelsen fastholdes.

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om helt identiske mærker, og

bedømmelsen af, om der foreligger vareartslighed, er derfor strengere i dette

tilfælde, end hvor der er tale om mærker, som er forvekslelige. Direktoratet

er opmærksom på, at der ikke er direkte varekollision, idet der er tale om

varer i forskellige klasser, nemlig henholdsvis klasse 3 og klasse 5, men der

må anses at være ligeartethed f.eks. mellem desinfektionsmidler i klasse 5 og

de af indsigerens registrering omfattede parfumerivarer i klasse 3, der bl.a.

omfatter desodoriseringsmidler og toiletsæbe, der samtidig kan virke

desinficerende, hvilke varer også kan være ligeartede med sæber, der bruges

til udryddelse af skadedyr f.eks. lus og lopper.

Det må derfor fastholdes, at den nævnte registrering er til hinder for

Deres mærkes registrering, medmindre ansøgningen begrænses af hensyn til

registreringen.«

Med skrivelse af 19. marts 1991 indleverede indsigeren en erklæring af 15.

marts 1991 fra Brancheforeningen SPT med følgende indhold:

»Brancheerklæring

På given foranledning bekræftes det herved, at Betrix Cosmetic GmbH &

Co. har brugt og indarbejdet varemærket BOSS i Danmark for parfumeriartikler.

Vi har på grundlag af fremlagte omsætningstal for perioden september 1986

til december 1990 kunnet fastslå, at mærket BOSS er anvendt i et sådant

omfang, at det måtte anses for indarbejdet allerede medio 1987 på det danske

marked.«

Direktoratet meddelte herefter i skrivelse af 7. maj 1991 til klageren

følgende: ».....

Af brancheerklæringen fremgår, at ordet Boss er anvendt i et sådant omfang

for parfumeriartikler, at mærket må anses for indarbejdet for indsigerne.

Da betingelserne for at anvende bestemmelsen i § 6 stk. 2 nr. 2 herefter

må anses for opfyldt, agter direktoratet at tage indsigelsen til følge.

I skrivelsen herfra af 08 mar 1991 meddelte vi Dem, at vi fastholdt, at

det under VR 528 1987 registrerede varemærke var til hinder for mærkets

registrering, medmindre der blev foretaget en begrænsning.

Såfremt De yderligere ønsker at udtale Dem i indsigelsessagen eller

vedrørende VR 528 1987 må dette ske snarest belejligt og senest inden 2

måneder fra dato. I modsat fald vil indsigelsen endelig blive taget til

følge, og ansøgningen afslået såvel under hensyn til den nedlagte indsigelse

som af hensyn til den fremdragne registrering.«

Ved skrivelse af 8. maj 1991 begrænsede klageren ansøgningen, således at

den ikke angår: »kosmetiske præparater til legemspleje til brug for

mennesker, præparater til skønhedspleje, parfumerivarer, æteriske olier og

toiletsæbe«.

Klageren anførte i skrivelse af 17. juli 1991 følgende:

»Jeg mener ikke, at der kan lægges særskilt vægt på

brancheerklæringen. Den bygger udelukkende på det materiale, der i forvejen

er indbragt i sagen, og som ikke har været tilstrækkeligt for

Patentdirektoratet til at anse indarbejdelse for godtgjort.

Det mindste man kunne forlange af Brancheforeningen SPT var, at den

fremkom med en begrundet argumentation for sit standpunkt, der som nævnt - på

det samme materiale - afviger fra Patentdirektoratets vurdering.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der ikke vedrørende indarbejdelse

kan lægges vægt på materiale vedrørende tiden efter indgivelsen af

ansøgningen. Retsvirkningerne regnes jo fra denne dato.

Jeg erindrer om, at der i vor skrivelse af 8.5.1991 er foretaget en

begrænsning af den ansøgte registrering.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 15. november 1991 og afslog

ansøgningen med følgende begrundelse: ».....

Af erklæringen fremgår, at brancheforeningen er af den opfattelse, at

mærket Boss er anvendt i et sådant omfang, at det må anses for indarbejdet

for indsigers produkter, parfumeriartikler, allerede medio 1987 på det danske

marked. Direktoratet finder herefter, at betingelserne for at anvende

varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, og den i medfør af denne

bestemmelse nedlagte indsigelse tages herefter til følge.

I skrivelse herfra af 08 mar 1991 meddelte direktoratet Dem, at vi

fastholdt, at det under VR 528 1987 registrerede varemærke var til hinder for

mærkets registrering, medmindre der blev foretaget en begrænsning.

De har i skrivelse hertil af 08 maj 1991 meddelt, at De ønsker at begrænse

ansøgningen således, at den ikke angår: »kosmetiske præparater til

legemspleje til brug for mennesker, præparater til skønhedspleje,

parfumerivarer, æteriske olier og toiletsæbe«.

I denne anledning skal vi meddele, at den foretagne begrænsning ikke

bevirker, at der kan ses bort fra det under VR 528 1987 registrerede

varemærke. Den foretagne begrænsning kan ikke accepteres, da den undtager

nogle varer, der aldrig har været omfattet af varefortegnelsen i nærværende

ansøgning, og iøvrigt gør den omfattende undtagelse varefortegnelsen alt for

uklar.

Den under VR 528 1987 foretagne registrering fastholdes derfor påny som

værende til hinder for Deres mærkes registrering.

Ansøgningen afslås herefter i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2 nr. 2,

på baggrund af den nedlagte indsigelse og i medfør af § 14, stk. 1, nr. 6, da

det ansøgte mærke er forveksleligt med det under VR 528 1987 registrerede

varemærke.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. december 1991 indbragt

for Patentankenævnet med følgende klagebegrundelse: ».....

Under sagen vil jeg påstå mærket BOSS registreret i klasse 5 for

desinfektionsmidler til dyr og præparater til udryddelse af ukrudt og

skadedyr.

Sagsfremstilling: Siden 1937 har Esbjerg Kemi A/S haft varemærket BOSS

indregistreret i klasse 5 for »tørvaskepulver til kreaturer og andre

rengøringsmidler til dyr (reg.nr. VR 864/1937)» (bilag 2) og har anvendt

varemærket til et produkt af denne art. Dette produkt er et

desinfektionsmiddel, idet det anvendes mod lus og lopper på køer.

(Fra 1937 til 1987 ejedes varemærket af FDB, der drev den fabrik, der nu

er udskilt som Esbjerg Kemi A/S, og varemærket indehavedes derfor i denne

periode af FDB).

Den nu foreliggende sag er derfor kun en mindre udvidelse af

registreringen. Den skal ikke længere gælde alene tørvaskepulver, men også

andre desinfektionsmidler til dyr, og den skal omfatte midler til bekæmpelse

af ukrudt og skadedyr.

For Patentdirektoratet rejste Betrix Cosmetic GmbH indsigelse mod

registreringen på baggrund af en tysk registrering af BOSS fra 1984 (bilag

3), og det danske registrerede varemærke BOSS, VR 528-1987 (bilag 4).

Det er klart, at der foreligger mærkelighed, idet de to mærker er

identiske. Der foreligger endvidere ikke vareartslighed, idet det ene tager

sigte på præparater til mennesker og det andet præparater til dyr og

bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i almindelighed.

Det er en betingelse at anvende den af direktoratet benyttede bestemmelse

i Varemærkelovens § 6 stk. 2 nr. 2, at det modholdte varemærke er indarbejdet

på det tidspunkt hvor ansøgeren, i dette tilfælde Esbjerg Kemi A/S, erhverver

ret til sit mærke.

Denne betingelse er ikke opfyldt.

Indsigeren har nok dokumenteret at hans varemærke er blevet brugt her i

landet, men ikke at det er indarbejdet. Han fremlagde noget materiale herom

for direktoratet, som dette, som det fremgår af skrivelsen af 15.11.1991

(bilag 1) ikke fandt tilstrækkeligt. Han fremkom derefter med en

»brancheerklæring« af 15.3.1991 (bilag 5). Denne erklæring blev

afgørende for direktoratets stillingtagen.

Der er imidlertid tale om erklæring af ringe kvalitet.

Det fremgår for det første på hvilket grundlag erklæringen er udarbejdet.

Brancheforeningen nævner at det sker på »grundlag af fremlagte

omsætningstal«, men ikke hvilke omsætningstal.

En brancheforening har som et naturligt formål at varetage medlemmernes

interesser, og det må derfor være til sådanne erklæringer at de nøje angiver

hvilke faktiske kendsgerninger de bygger på, således at der er umulighed for

at efterprøve det skøn der er udøvet.

Erklæringen gør sig endvidere skyldig i en misforståelse. Om et mærke er

indarbejdet kan ikke bedømmes alene på omsætningen. Principielt siger

omsætningen alene intet som helst om det købende publikums kendskab til det

anvendte varemærke.

Erklæringen indeholder endelig en besynderlig selvmodsigelse. Den udtaler

at man »på grundlag af ... omsætningstal for perioden for september 1986

til december 1990« kan fastslå mærkets indarbejdelse medio 1987. Det

forekommer ganske uforståeligt hvorledes der af omsætningstal for perioden

efter medio 1987 kan siges noget om indarbejdelsen på dette tidspunkt.

Der er derfor tale om en erklæring af meget ringe lødighed, og jeg gør

gældende, at der ganske må bortses fra denne »brancheerklæring« ved

sagens afgørelse.

Indsigeren har derfor ikke dokumenteret at hans mærket medio 1987 var

indarbejdet.'

Indsiger har i skrivelse af 9. juni 1992 bl.a. anført følgende:

».....

PÅSTAND: Vi skal på vor klients vegne påstå den af Direktoratet i

skrivelse af 15. november 1991 trufne afgørelse stadfæstet.

ANBRINGENDER: Det undrer os, at klageren så ensidigt koncentrerer

sig om indholdet af den herfra fremsendte brancheerklæring til støtte for

indarbejdelsen af vor klients varemærke BOSS på det danske marked.

Både ansøger og vi er bekendt med, at Patentdirektoratet igennem en meget

lang årrække har accepteret brancheerklæringer som dokumentation for

indarbejdelse af et varemærke ud fra den betragtning, at en brancheforening

må være den nærmeste til at afgøre under hvilke omstændigheder og på hvilke

tidspunkter et varemærke kan anses for indarbejdet.

Det er derfor vanskeligt for os at imødegå klagerens påstand om, at

brancheerklæringen er af ringe kvalitet. Vi finder, at brancheerklæringen

indeholder de oplysninger, som er almindelige og nødvendige i forbindelse med

afgivelsen af en erklæring om indarbejdelse.

Det forhold, at det ikke fremgår af erklæringen, på hvilket grundlag den

er udarbejdet, kan vi afhjælpe ved fremsendelsen af en opgørelse over de

omsætningstal erklæringen er udarbejdet på grundlag af, jvf. bilag 9.

At brancheerklæringen skulle gøre sig skyldig i en misforståelse har vi

svært ved at medgive klageren. Vi er da enig i, at indarbejdelse af et

varemærke ikke bedømmes alene på omsætningen men sandelig også på så mange

andre faktorer. Et varemærke kan gennem få TV-reklamer anses for indarbejdet,

uden at der behøver at være solgt ret mange eksemplarer af varen, blot

markedsføringen har været god og overvældende.

For så vidt angår indarbejdelsen af vor klients varemærke fremsendes til

Ankenævnets orientering yderligere 3 brochurer visende brug af varemærket

BOSS for parfumeriartikler til herrer. Disse artikler har været markedsført

ved en massiv markedsføringsindsats både via annoncer og reklamer. Også

stormagasinernes markedsføring både i forretningerne og i magasinernes

kataloger, hvilket alt sammen fremgår af den dokumentation, vi indsendte med

den oprindelige indsigelse har bidraget kraftigt til hurtig indarbejdelse af

varemærket.

Hertil kommer, at varemærket BOSS, som i forvejen er kendt som varemærke

for beklædningsgenstande fra Hugo Boss GmbH, efter vor opfattelse hurtigere

indarbejdes som varemærke for toiletartikler til herrer, når mærket i

forvejen er kendt som varemærke for beklædningsgenstande til herrer. Hertil

kommer, at man i annoncer og i reklamer viser nøjagtig den samme type moderne

mænd af maskulint tilsnit, som både bærer BOSS-beklædning og anvender

BOSS-toiletartikler. Herved sammenkobler forbrugeren varemærkerne, fordi

målgruppen er så tydeligt defineret i forbindelse med salget både af

beklædningsgenstande og af toiletartikler. Idolerne for forbrugerne er

nøjagtig den samme mandstype, hvilket bevirker, at varemærket for

toiletartikler hurtigere indarbejdes end hvis der var tale om et i forvejen

ukendt varemærke.

I øvrigt finder vi, at klageren synes at have misforstået sagens korrekte

sammenhæng, idet den i Patentdirektoratet trufne afgørelse, som nu er

påklaget, ikke alene har beroet på indholdet af den omstridte

brancheerklæring men så sandelig også på den tidligere indsendte

dokumentation for brug og indarbejdelse af varemærket. Alle disse faktorer

vedr. både brug og indarbejdelse sammenholdt med hinanden har givet

Patentdirektoratet støtte for at antage, at der forelå fornøden indarbejdelse

af varemærket BOSS for toiletartikler allerede medio 1987.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 13. maj 1993.

For klageren mødte advokat H.H.Hertz.

For indsigeren mødte cand. jur. Birgit Wiborg.

Klageren anførte navnlig, at der er tale om et præparat til dyr og en

mindre udvidelse af en eksisterende registrering. Indsigermærket er ikke

indarbejdet før ansøgningstidspunktet, da de første 6 måneder af 1987 alene

viste en omsætning på 158.000 DM.

Brancheerklæringen kommer ikke fra et uvildigt organ, og grundlaget for

den er de samme tal, som først fik direktoratet til ikke at tage indsigelsen

til følge.

Indsigeren har påstået stadfæstelse af direktoratets afslag både under

henvisning til varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 2 og § 14, stk. 1, nr. 6.

Indsigeren har herved bl.a. anført, at en omsætning på ca. 186.000 DM fra

september 1986 til juli 1987 svarer til en udsalgsværdi på 3-4 mio. kr., og

at mærket allerede da var indarbejdet på andre områder. Dette medfører en

hurtigere indarbejdelse på et nyt vareområde.

Ankenævnet skal udtale:

Indsigermærket findes på grundlag af brancheerklæringen og de oplyste

omsætningstal at være indarbejdet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Alene af den grund

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Finn Mikkelsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter