Spring til indhold

Retsinformation

Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (* 1)

KEN nr 60264 af 24/07/1980Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (*

1)

År 1980, den 24. juli, blev i sagen j.nr. 6/80, Scientology Kirken

København, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 5. marts 1980 har Scientology Kirken København klaget over

en af monopoltilsynet ved skrivelser af 10. januar og 28. februar 1980

truffet afgørelse, hvorefter tilsynet under henvisning til lov nr. 280 af 10.

juni 1970 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) afslog at give

klagerne fuld aktindsigt i en skrivelse af december 1979 til tilsynet, hvori

klagerne blev anmeldt for overtrædelse af lov nr. 546 af 14. november 1979 om

stop for priser m.v. (prisstoploven).

Klagerne har nedlagt påstand om, at der meddeles dem fuld aktindsigt i den

omhandlede skrivelse.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 5. marts og 30. maj

1980 fra klagerne og i indlæg af 17. marts 1980 fra monopoltilsynet. Parterne

er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 22. juli 1980. Parterne har

ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.

Den omhandlede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 10. januar

1980 fra monopoltilsynet til Scientology Kirken København:

»I skrivelse af 18. december 1979 har organisationen med

henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen, § 1, stk. 1, jfr. § 10,

og § 3, jfr. § 11, stk. 1, fremsat begæring om aktindsigt i en sag, i hvilken

monopoltilsynet ved skrivelse af 13. december 1979 har anmodet organisationen

om at fremkomme med en redegørelse for prisberegningen for den af

organisationen udbudte bog »Selvanalyse« og for de af

organisationen i øvrigt markedsførte dianetikbøger.

Idet bemærkes, at sagen er rejst efter klage fra en person, til hvem

Læs alt

Scientology Kirken i København uopfordret har tilbudt bogen

»Selvanalyse« og samtidig fremsendt en brochure over andre af

organisationens bogudgivelser, skal man med henvisning til

offentlighedslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., meddele, at monopoltilsynet

finder, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens interesser

afgørende taler imod at give organisationen adgang til at gøre sig bekendt

med klageskrivelsen eller andre dokumenter, herunder journaler m.v., der

giver mulighed for at identificere klageren. Tilsynet kan derfor ikke

imødekomme begæringen om aktindsigt i sagens originale dokumenter. Derimod

vil der være mulighed for at give organisationen en afskrift af klagerens

skrivelse med udeladelse af hans navn og adresse m.v., om dette måtte ønskes.

I forbindelse med sagen skal man henlede opmærksomheden på Østre Landsrets

dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1970 A, side 554.

I øvrigt må monopoltilsynet gentage sin anmodning i skrivelse af 13.

december 1979 om nærmere angivne oplysninger.'

I sålydende skrivelse af 28. februar 1980 fra monopoltilsynet til

Scientology Kirken København har tilsynet fastholdt sin afgørelse.

»Monopoltilsynet anerkender herved modtagelsen af organisationens

skrivelse af 13. februar 1980 angående en begæring i henhold til lov om

offentlighed i forvaltningen.

Som meddelt i tilsynets skrivelse af 10. januar 1980 finder

monopoltilsynet, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens

interesser afgørende taler imod at give Scientology Kirken adgang til at gøre

sig bekendt med dokumenter, der giver mulighed for at identificere klageren.

Da den i organisationens fornævnte skrivelse omhandlede klageskrivelse er

håndskrevet, vil en fotokopi af denne derfor ikke kunne udleveres.

Også den med klageskrivelsen fulgte skrivelse er af en sådan karakter, at

den vil kunne muliggøre identifikation af klageren, hvorfor man heller ikke

ønsker at udlevere fotokopi eller afskrift af den pågældende skrivelse.

Med hensyn til andet materiale i sagen skal bemærkes, at det kun består af

den med organisationen førte korrespondance samt nogle trykte brochurer

vedrørende nogle af organisationen udsendte publikationer

(»Dianetik«, »Selvanalyse« m.fl.).'

Den omhandlede anmeldelse, der af monopoltilsynet er fremsendt til

Scientology Kirken i afskrift og med udeladelse af afsenderens navn og

adresse er sålydende:

»Afskrift

København, den ... december 1979

Til monopoltilsynet.

Da »Scientology Kirken« åbenbart finder det morsomt at genere

mig med at sende mig brochurer om deres bøger, synes jeg til gengæld, at det

kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud på

det pågældende løn- og prisstop. Af den tilsendte brochure fremgår det

tydeligt, at man har foretaget prisforhøjelse pr. 1. december; det fremgår

ikke af det medfølgende brev, at der ikke skulle ske denne prisstigning pr.

1. december; firmaet må altså klart have overtrådt pris- og lønstoppet.

Brochuren + medfølgende brev vedlægges. (Der er ingen grund til at sende

det tilbage til mig efter, at De har behandlet sagen, da jeg alligevel ikke

vil købe noget af det i brochuren omtalte).

Evt. spørgsmål besvares gerne!

Udfaldet af sagen afventes med spænding!

Med venlig hilsen

navn .'

Skrivelsen, der blev fremsendt til monopoltilsynet i december 1979, var

vedhæftet en personlig skrivelse på Scientology Kirkens brevpapir til

anmelderen samt en brochure vedrørende den af Scientology Kirken udgivne bog

»Selvanalyse«. Brochuren anfører følgende om bogens pris:

»Bestil nu

Priserne på dianetikbøger stiger med 10 pct. om måneden - stigningen

træder i kraft hver måned - midnat den sidste dag i foregående måned.

Pris (incl. moms & porto): August kr. 73,20 - September kr.

80,50.«

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at

monopoltilsynet i strid med bestemmelserne i offentlighedsloven har nægtet

kirken adgang til:

1) fotokopi af den falske anmeldelse,

2) kopi/afskrift af det til den falske anmeldelse vedlagte materiale,

3) klagerens navn og adresse,

4) anmeldelsesskrivelsens dato,

5) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den

pågældende sags dokumenter,

6) evt. notater i henhold til lovens § 4.

Monopoltilsynets afgørelser er således i strid med offentlighedslovens §

3, hvorefter adgangen til at få oplysninger omfatter alle dokumenter med de i

§§ 2 og 5 omhandlede undtagelsesbestemmelser.

Vedrørende tilsynets henvisning til lovens § 10, stk. 1, pkt. 2, anfører

klagerne, at hensynet til »klagerens interesser«, d.v.s. »...

det kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud

på det gældende løn- og prisstop ...« - hvilket »brud« som

bekendt aldrig blev begået - næppe tilsidesætter den betydning det har for

kirken at varetage sine interesser for at komme til rette med en falsk

anmeldelse til offentlig myndighed (jfr. f.eks. straffelovens § 165). Der

henvises i denne forbindelse til offentlighedslovens § 10, stk. 4.

Med hensyn til kirkens interesse i at få oplyst brevskriverens navn

anfører klagerne, at der har været »et mønster af anonyme og falske

klager samt andre chikane-handlinger af en person muligvis under falsk

identitet, hvilke aktiviteter kirkerne, herunder Scientology Kirken

København, forståeligt nok er interesseret i bliver bragt til ophør«.

Da der er tale om et »mønster af chikane-aktiviteter«, finder

klagerne ikke, at imødekommelse af kirkens ønske om aktindsigt kan danne

præcedens for normale klagesager.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand henvist til Østre

Landsrets dom, UfR 1970, s. 554, og til monopol-ankenævnets kendelse af 15.

maj 1979, offentliggjort i Monopoltilsynets Meddelelser 1979, side 316. I den

nævnte dom blev det fastslået, at monopoltilsynet i henhold til

partsoffentlighedslovens § 2 havde været berettiget til at nægte at give en

virksomhed oplysning om navnene på nogle personer, der havde klaget over

virksomhedens prisberegning.

Monopoltilsynet har endvidere anført, at det ved administrationen af den

midlertidige prislovgivning er af afgørende betydning, at offentligheden yder

monopoltilsynet bistand ved at henlede opmærksomheden på mistænkelige

prisforhøjelser. Hvis det i sådanne sager skulle gælde som almindelig regel,

at den, hvis prisberegning undersøges som følge af en klage fra en forbruger,

har krav på oplysning om klagerens identitet, ville det uden tvivl medføre,

at en sådan medvirken fra offentlighedens side ikke kunne opnås i ønskeligt

omfang, idet det da måtte forventes, at forbrugerne i vid udstrækning ville

afholde sig fra at foretage anmeldelse af frygt for ubehageligheder fra

vedkommende virksomheds side. Dette afgørende hensyn til retshåndhævelsen må

helt klart gives fortrin i et tilfælde som det foreliggende, hvor klagerne

ikke har godtgjort, at kendskab til anmelderens identitet kan have betydning

for varetagelsen af organisationens tarv.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Nævnet må være enigt med monopoltilsynet i, at klagernes ønske om gennem

yderligere aktindsigt at få oplyst navnet på afsenderen af skrivelsen af

december 1979 ikke kan imødekommes, jfr. § 10, stk. 1, 2. pkt., i

offentlighedsloven.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelser af 10. januar og 28. februar 1980 stadfæstes.

Lignende dokumenter