Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (*
1)
År 1980, den 24. juli, blev i sagen j.nr. 6/80, Scientology Kirken
København, afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 5. marts 1980 har Scientology Kirken København klaget over
en af monopoltilsynet ved skrivelser af 10. januar og 28. februar 1980
truffet afgørelse, hvorefter tilsynet under henvisning til lov nr. 280 af 10.
juni 1970 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) afslog at give
klagerne fuld aktindsigt i en skrivelse af december 1979 til tilsynet, hvori
klagerne blev anmeldt for overtrædelse af lov nr. 546 af 14. november 1979 om
stop for priser m.v. (prisstoploven).
Klagerne har nedlagt påstand om, at der meddeles dem fuld aktindsigt i den
omhandlede skrivelse.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 5. marts og 30. maj
1980 fra klagerne og i indlæg af 17. marts 1980 fra monopoltilsynet. Parterne
er gjort bekendt med hinandens indlæg.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 22. juli 1980. Parterne har
ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.
Den omhandlede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 10. januar
1980 fra monopoltilsynet til Scientology Kirken København:
»I skrivelse af 18. december 1979 har organisationen med
henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen, § 1, stk. 1, jfr. § 10,
og § 3, jfr. § 11, stk. 1, fremsat begæring om aktindsigt i en sag, i hvilken
monopoltilsynet ved skrivelse af 13. december 1979 har anmodet organisationen
om at fremkomme med en redegørelse for prisberegningen for den af
organisationen udbudte bog »Selvanalyse« og for de af
organisationen i øvrigt markedsførte dianetikbøger.
Idet bemærkes, at sagen er rejst efter klage fra en person, til hvem
Læs alt
Scientology Kirken i København uopfordret har tilbudt bogen
»Selvanalyse« og samtidig fremsendt en brochure over andre af
organisationens bogudgivelser, skal man med henvisning til
offentlighedslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., meddele, at monopoltilsynet
finder, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens interesser
afgørende taler imod at give organisationen adgang til at gøre sig bekendt
med klageskrivelsen eller andre dokumenter, herunder journaler m.v., der
giver mulighed for at identificere klageren. Tilsynet kan derfor ikke
imødekomme begæringen om aktindsigt i sagens originale dokumenter. Derimod
vil der være mulighed for at give organisationen en afskrift af klagerens
skrivelse med udeladelse af hans navn og adresse m.v., om dette måtte ønskes.
I forbindelse med sagen skal man henlede opmærksomheden på Østre Landsrets
dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1970 A, side 554.
I øvrigt må monopoltilsynet gentage sin anmodning i skrivelse af 13.
december 1979 om nærmere angivne oplysninger.'
I sålydende skrivelse af 28. februar 1980 fra monopoltilsynet til
Scientology Kirken København har tilsynet fastholdt sin afgørelse.
»Monopoltilsynet anerkender herved modtagelsen af organisationens
skrivelse af 13. februar 1980 angående en begæring i henhold til lov om
offentlighed i forvaltningen.
Som meddelt i tilsynets skrivelse af 10. januar 1980 finder
monopoltilsynet, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens
interesser afgørende taler imod at give Scientology Kirken adgang til at gøre
sig bekendt med dokumenter, der giver mulighed for at identificere klageren.
Da den i organisationens fornævnte skrivelse omhandlede klageskrivelse er
håndskrevet, vil en fotokopi af denne derfor ikke kunne udleveres.
Også den med klageskrivelsen fulgte skrivelse er af en sådan karakter, at
den vil kunne muliggøre identifikation af klageren, hvorfor man heller ikke
ønsker at udlevere fotokopi eller afskrift af den pågældende skrivelse.
Med hensyn til andet materiale i sagen skal bemærkes, at det kun består af
den med organisationen førte korrespondance samt nogle trykte brochurer
vedrørende nogle af organisationen udsendte publikationer
(»Dianetik«, »Selvanalyse« m.fl.).'
Den omhandlede anmeldelse, der af monopoltilsynet er fremsendt til
Scientology Kirken i afskrift og med udeladelse af afsenderens navn og
adresse er sålydende:
»Afskrift
København, den ... december 1979
Til monopoltilsynet.
Da »Scientology Kirken« åbenbart finder det morsomt at genere
mig med at sende mig brochurer om deres bøger, synes jeg til gengæld, at det
kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud på
det pågældende løn- og prisstop. Af den tilsendte brochure fremgår det
tydeligt, at man har foretaget prisforhøjelse pr. 1. december; det fremgår
ikke af det medfølgende brev, at der ikke skulle ske denne prisstigning pr.
1. december; firmaet må altså klart have overtrådt pris- og lønstoppet.
Brochuren + medfølgende brev vedlægges. (Der er ingen grund til at sende
det tilbage til mig efter, at De har behandlet sagen, da jeg alligevel ikke
vil købe noget af det i brochuren omtalte).
Evt. spørgsmål besvares gerne!
Udfaldet af sagen afventes med spænding!
Med venlig hilsen
navn .'
Skrivelsen, der blev fremsendt til monopoltilsynet i december 1979, var
vedhæftet en personlig skrivelse på Scientology Kirkens brevpapir til
anmelderen samt en brochure vedrørende den af Scientology Kirken udgivne bog
»Selvanalyse«. Brochuren anfører følgende om bogens pris:
»Bestil nu
Priserne på dianetikbøger stiger med 10 pct. om måneden - stigningen
træder i kraft hver måned - midnat den sidste dag i foregående måned.
Pris (incl. moms & porto): August kr. 73,20 - September kr.
80,50.«
Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at
monopoltilsynet i strid med bestemmelserne i offentlighedsloven har nægtet
kirken adgang til:
1) fotokopi af den falske anmeldelse,
2) kopi/afskrift af det til den falske anmeldelse vedlagte materiale,
3) klagerens navn og adresse,
4) anmeldelsesskrivelsens dato,
5) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter,
6) evt. notater i henhold til lovens § 4.
Monopoltilsynets afgørelser er således i strid med offentlighedslovens §
3, hvorefter adgangen til at få oplysninger omfatter alle dokumenter med de i
§§ 2 og 5 omhandlede undtagelsesbestemmelser.
Vedrørende tilsynets henvisning til lovens § 10, stk. 1, pkt. 2, anfører
klagerne, at hensynet til »klagerens interesser«, d.v.s. »...
det kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud
på det gældende løn- og prisstop ...« - hvilket »brud« som
bekendt aldrig blev begået - næppe tilsidesætter den betydning det har for
kirken at varetage sine interesser for at komme til rette med en falsk
anmeldelse til offentlig myndighed (jfr. f.eks. straffelovens § 165). Der
henvises i denne forbindelse til offentlighedslovens § 10, stk. 4.
Med hensyn til kirkens interesse i at få oplyst brevskriverens navn
anfører klagerne, at der har været »et mønster af anonyme og falske
klager samt andre chikane-handlinger af en person muligvis under falsk
identitet, hvilke aktiviteter kirkerne, herunder Scientology Kirken
København, forståeligt nok er interesseret i bliver bragt til ophør«.
Da der er tale om et »mønster af chikane-aktiviteter«, finder
klagerne ikke, at imødekommelse af kirkens ønske om aktindsigt kan danne
præcedens for normale klagesager.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand henvist til Østre
Landsrets dom, UfR 1970, s. 554, og til monopol-ankenævnets kendelse af 15.
maj 1979, offentliggjort i Monopoltilsynets Meddelelser 1979, side 316. I den
nævnte dom blev det fastslået, at monopoltilsynet i henhold til
partsoffentlighedslovens § 2 havde været berettiget til at nægte at give en
virksomhed oplysning om navnene på nogle personer, der havde klaget over
virksomhedens prisberegning.
Monopoltilsynet har endvidere anført, at det ved administrationen af den
midlertidige prislovgivning er af afgørende betydning, at offentligheden yder
monopoltilsynet bistand ved at henlede opmærksomheden på mistænkelige
prisforhøjelser. Hvis det i sådanne sager skulle gælde som almindelig regel,
at den, hvis prisberegning undersøges som følge af en klage fra en forbruger,
har krav på oplysning om klagerens identitet, ville det uden tvivl medføre,
at en sådan medvirken fra offentlighedens side ikke kunne opnås i ønskeligt
omfang, idet det da måtte forventes, at forbrugerne i vid udstrækning ville
afholde sig fra at foretage anmeldelse af frygt for ubehageligheder fra
vedkommende virksomheds side. Dette afgørende hensyn til retshåndhævelsen må
helt klart gives fortrin i et tilfælde som det foreliggende, hvor klagerne
ikke har godtgjort, at kendskab til anmelderens identitet kan have betydning
for varetagelsen af organisationens tarv.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet må være enigt med monopoltilsynet i, at klagernes ønske om gennem
yderligere aktindsigt at få oplyst navnet på afsenderen af skrivelsen af
december 1979 ikke kan imødekommes, jfr. § 10, stk. 1, 2. pkt., i
offentlighedsloven.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelser af 10. januar og 28. februar 1980 stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag Retsinformation · 1. marts 2019
- Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg - ophævelse af forretningsbetingelser m.v. - købsbindinger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Vurdering af priser og avancer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Udlevering af oplysninger - notatpligt - partsoffentlighed (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Brancheforeningers optagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997