Brancheforeningers optagelsesbetingelser (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Brancheforeningers optagelsesbetingelser (* 1)
År 1980, den 17. juni, blev i sagen j.nr. 32/79, Rørforeningen, afsagt
sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 14. november 1979 har højesteretssagfører Bent Jacobsen som
advokat for Rørforeningen klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af
25. oktober 1979 truffet afgørelse, hvorved det blev pålagt foreningen at
ophæve § 3, stk. 1, i foreningens love.
Endvidere har højesteretssagfører Bent Jacobsen i skrivelse af 3. december
1979 klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 8. november 1979
truffet afgørelse, hvorved det blev pålagt Rørforeningen at fastsætte
objektive regler for firmaers optagelse i foreningens vare- og priskatalog,
således at det sikres, at virksomheder, der producerer eller importerer
VVS-produkter, som er VA-godkendt, og som har en andel på mindst 5% af det
danske marked, kan få deres produkter optaget i Rørforeningens vare- og
priskatalog.
Klagerne har nedlagt påstand om, at monopoltilsynets pålæg af 25. oktober
og 8. november 1979 ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelserne stadfæstet.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 14. november og 3.
december 1979 samt 25. april 1980 fra klagerne og i indlæg af 1. april, 25.
april og 8. maj 1980 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med
hinandens indlæg.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 21. maj 1980. På mødet var
parterne repræsenteret og udtalte sig.
Monopoltilsynets pålæg af 25. oktober 1979 til Rørforeningen er sålydende:
»Ved skrivelse af 7. september 1979 meddelte monopoltilsynet, at
resultatet af de førte forhandlinger med foreningen om en ændring af
bestemmelserne i § 3, stk. 1, i foreningens love vedrørende betingelserne for
at blive optaget som medlem af foreningen havde været forelagt på
Læs alt
monopolrådets møde den 5. september 1979. Rådet vedtog at bemyndige
direktoratet til i medfør af monopollovens § 11, stk. 1, at fortsætte
forhandlingerne med Rørforeningen med henblik på, at foreningens loves § 3,
stk. 1 a, ændres således, at det klart kommer til at fremgå af bestemmelsen,
at medlemmerne ikke er udelukket fra at levere varer til andre aftagere,
herunder byggemarkeder, at det i § 3, stk. 1 b, nævnte mindstebeløb nedsættes
væsentligt, at det i § 3, stk. I c, nævnte velassorterede lager reduceres
svarende til den reducerede omsætning, at alsidighedskravet i § 3, stk. 1 b
(omsætning), og § 3, stk. 1 c (velassorteret lager), begrænses til
hovedvaregrupper, samt at kravet i § 3, stk. 1 e, om, at medlemmer ikke må
drive installationsvirksomhed, udgår.
Såfremt de nævnte forhandlinger endte uden resultat, bemyndigede rådet
endvidere direktoratet til i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, at meddele
Rørforeningen pålæg om at ophæve § 3, stk. 1, i foreningens love.
Direktoratet blev desuden bemyndiget til at fortsætte forhandlingerne med
Rørforeningen med henblik på at få gennemført objektive regler for optagelse
i og slettelse af Rørforeningens vare- og priskatalog.
Rådet lagde ved afgørelsen vægt på, at Rørforeningens aktiviteter medfører
eller vil kunne medføre den i monopollovens § 11, stk. 1, nævnte urimelige
indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og vil kunne indebære en urimelig
ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen. Rådet fandt således, at
foreningens optagelsesbetingelser gør det urimeligt vanskeligt for
udenforstående VVS-grossister at blive optaget i foreningen, hvilket må
sammenholdes med det forhold, at medlemsskab af Rørforeningen er af væsentlig
betydning for virksomheder, der driver grossistforretning inden for branchen.
Endvidere blev der lagt vægt på, at det er af væsentlig betydning for en
producent eller importør at få sine varer optaget i Rørforeningens vare- og
priskatalog for at kunne hævde sig i konkurrencen på markedet.
Under henvisning til det oven for anførte, har der den 16. oktober 1979
været afholdt møde med Rørforeningen i sagen, hvor foreningen meddelte, at
den ikke var indstillet på at imødekomme de af monopoltilsynet fremsatte krav
om ændringer i foreningens love.
I fortsættelse af mødet har højesteretssagfører Bent Jacobsen på
foreningens vegne ved skrivelse af 16. oktober 1979 meddelt, at Rørforeningen
vil kunne acceptere følgende tilføjelse til § 3, stk. 1 a: »Salg til
andre - herunder byggemarkeder - udelukker ikke optagelse«. Foreningen
har imidlertid ikke kunnet acceptere de andre af tilsynets krav vedrørende
ændringer i beløbsgrænsen, kravet til lagerstørrelse, at alsidighedskravet
til omsætning og velassorteret lager begrænses til hovedvaregrupper, eller at
reglen om, at medlemmer ikke må drive installationsvirksomhed, udgår.
Under henvisning til, at de førte forhandlinger med Rørforeningen således
er endt uden resultat, skal tilsynet herved i medfør af monopollovens § 12,
stk. 2, meddele foreningen pålæg om at ophæve § 3, stk. 1, i foreningens
love.
Rørforeningen gav under mødet udtryk for ønsket om, at tidspunktet for et
pålægs ikrafttræden fastsættes under hensyn til, at foreningen agter at
indbringe tilsynets afgørelse for monopol-ankenævnet. Under henvisning hertil
skal man meddele, at ovennævnte pålæg fastsættes med virkning fra 1. juli
1980.'
Monopoltilsynets pålæg af 8. november 1979 til Rørforeningen er sålydende:
»Ved skrivelse af 7. september 1979 meddelte monopoltilsynet, at de
førte forhandlinger med Rørforeningen om indførelse af objektive regler for
optagelse i Rørforeningens vare- og priskatalog havde været forelagt på
monopolrådets møde den 5. september 1979.
Rådet vedtog at bemyndige direktoratet til i medfør af monopollovens § 11,
stk. 1, at fortsætte forhandlingerne med Rørforeningen med henblik på at få
gennemført objektive regler for optagelse i Rørforeningens vare- og
priskatalog. Rådet vedtog endvidere, at efter forhandlingernes afslutning
skulle sagen på ny forelægges monopolrådet.
Direktoratet har herefter den 16. oktober 1979 haft et møde med
Rørforeningen i sagen. Rørforeningen gav udtryk for, at man ikke var
indstillet på en nærmere drøftelse af betingelserne for optagelse i
foreningens vare- og priskatalog, idet det var foreningens opfattelse, at
såfremt foreningen blev tvunget til at efterkomme et af tilsynet meddelt
pålæg om ophævelse af § 3, stk. 1, i foreningens love, ville dette medføre en
sprængning af foreningen, som derefter måtte ophøre med sin virksomhed,
herunder udsendelsen af et varekatalog.
Under henvisning til, at forhandlingerne med Rørforeningen således endte
uden resultat, har sagen på ny været forelagt monopolrådet på dets møde den
7. november 1979. Rådet vedtog at bemyndige direktoratet til i medfør af
monopollovens § 12, stk. 2, at meddele Rørforeningen pålæg om at fastsætte
objektive regler for firmaers optagelse i foreningens vare- og priskatalog.
Rådet lagde ved afgørelsen vægt på, at Rørforeningens vare- og priskatalog
vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på handelen med VVS-produkter fra
grossist til detaillist, ligesom det vil kunne medføre urimelig ulighed i
vilkårene for erhvervsudøvelsen. Det kan derfor ikke accepteres, at
Rørforeningens vurdering af, hvilke produkter der skal optages i kataloger
hviler på et frit skøn.
Endvidere blev der lagt vægt på, at det er af væsentlig betydning for en
producent eller importør at få sine varer optaget i Rørforeningens vare- og
priskatalog for at kunne hævde sig i konkurrencen på markedet.
Under henvisning til rådets beslutning skal tilsynet herved i medfør af
monopollovens § 12, stk. 2, meddele Rørforeningen pålæg om at fastsætte
objektive regler for firmaers optagelse i foreningens vare- og priskatalog,
således at det sikres, at virksomheder, der producerer eller importerer
VVS-produkter, som er VA-godkendt, og som har en andel på mindst 5% af det
danske marked, kan få deres produkter optaget i Rørforeningens vare- og
priskatalog.
Under hensyn til, at Rørforeningen eventuelt indbringer monopolrådets
afgørelse for monopol-ankenævnet skal man meddele, at ovennævnte pålæg
fastsættes med virkning fra 1. juli 1980.
Til foreningens orientering vedlægges som bilag et uddrag af direktoratets
referat til monopolrådets møde den 7. november 1979, hvor sagen blev
behandlet.«
Af § 1 i Rørforeningens love fremgår det, at foreningens navn er
»Foreningen af danske VVS-grossister«. Foreningen virker desuden
under navnene: »Rørforeningen« og »VVS-kartoteket«.
§ 3, stk. 1, i foreningens love er sålydende:
»Som medlemmer kan optages grossistfirmaer, aktieselskaber,
anpartsselskaber, kommanditselskaber, der har registreret hjemsted i Danmark
og opfylder følgende betingelser:
a. Sælger VVS-produkter fra lager i Danmark til branchens sædvanlige
aftagerkreds såsom VVS-installatører, blikkenslagere, smede, maskinfabrikker,
industrivirksomheder og offentlige værker.
b. Ved statsautoriseret revisor dokumenterer et salg inden for 12 på
hinanden følgende måneder svarende til en nettoindkøbspris af kr. 2.000.000,-
af branchens varer i henhold til en af bestyrelsen udarbejdet liste.
Dette beløb er baseret på engros-pristallet for januar 1972 og kan
revideres ved udsving i pristallet.
c. Ved statsautoriseret revisor dokumenterer et til omsætningen svarende
velassorteret lager i henhold til den af bestyrelsen udarbejdede liste, som
nævnt under pkt. b.
d. Har daglig ledelse med faglig indsigt.
e. Ikke driver installationsvirksomhed.«
Klagerne har til støtte for deres påstand bl. a. anført, at
monopoltilsynets pålæg af 25. oktober 1979 om fuldstændig ophævelse af § 3,
stk. 1, i foreningens love må være ugyldigt i sin helhed allerede som følge
af, at det går langt ud over, hvad tilsynet selv under hele sagens
forudgående behandling har fundet nødvendigt og stillet krav om.
Tilsynet krævede § 3, stk. 1, pkt. a, ændret således, at salg til andre -
særligt byggemarkeder - skulle være tilladt. Bestemmelsen er imidlertid ikke
til hinder for sådant salg, og klagerne har heller ikke praktiseret den
således. Alligevel har man for at imødekomme tilsynet tilbudt, hvis sagen
dermed kunne afsluttes, at indsætte en tilføjelse, der udtrykkeligt tillader
sådant salg.
Hvad angår bestemmelsens pkt. b og c gik tilsynets krav alene ud på, at
betingelserne for medlemsoptagelse skulle lempes i et vist omfang med hensyn
til omsætning og varesortiment. Mod pkt. d rettede tilsynet slet ingen
indvendinger. Alene pkt. e krævedes ophævet.
Ikke desto mindre har monopoltilsynet nu ophævet § 3, stk. 1, i dens
helhed, uagtet monopollovens § 12, stk. 2, alene tillader ophævelse af en
aftale i det bestemte omfang, hvori den medfører urimelig
konkurrencebegrænsning.
Hvis § 3, stk. 1, helt bortfalder, vil dette endvidere være ensbetydende
med, at alle, der har blot en minimal grossistomsætning af VVS-artikler, har
ret til at blive medlem af foreningen. Begrænsningen i adgangen til
medlemskab fremgår herefter kun af foreningens formålsbestemmelse i lovenes §
2, stk. 1, hvorefter foreningens formål er »at fremme sammenholdet
mellem lagerførende VVS-grossister i Danmark«. Da meget vide kredse
således vil have adgang til medlemskab af foreningen, er Pålægget i
virkeligheden udtryk for en tvungen ophævelse af Rørforeningen.
Rørforeningen er ikke en eksklusiv forening for nogle få VVS-grossister.
Næsten alle VVS-grossister i Danmark er medlem af foreningen, og 95% af
omsætningen af VVS-artikler sker gennem foreningens medlemmer. Når næsten
alle VVS-grossister er medlemmer af foreningen, er der ikke grund til at
udvide adgangen til foreningen.
Det er fra monopoltilsynets side anført, at ikke alle foreningens
medlemmer opfylder kravene i § 3, stk. 1, og det er rigtigt. Hvis et medlem
er optaget i foreningen, afbryder man ikke samarbejdet med den pågældende,
fordi han ikke længere opfylder alle optagelsesbetingelserne. Derfor kan der
i foreningen være enkelte medlemmer, hvis omsætning og lagerføring ikke
længere opfylder kravet i § 3, stk. 1, b og c.
Rørforeningen er af den opfattelse, at distribution fra fabrikant/importør
gennem grossist til installatør er den bedste distributionsform og arbejder
derfor for at fremme denne form. Salg til autoriserede installatører sikrer,
at intallationerne foretages på lovlig og forsvarlig måde. Uanset at
Rørforeningen anser salg gennem autoriserede installatører som det rigtige,
har foreningen ikke lagt hindringer i vejen for salg gennem byggemarkeder,
som er detailforretninger for byggematerialer med leverancer direkte til
bygherrer.
Salget i byggemarkeder går i vidt omfang til »gør det
selv«-kunder. Det er ikke rimeligt at antage, at ret mange af sådanne
kunder efter selv at have indkøbt de fornødne genstande lader disse
installere af autoriserede installatører. Installatørerne er interesseret i
at have deres sædvanlige avance både på det udførte arbejde og de gennem dem
leverede dele. Det meste af, hvad der købes i byggemarkeder, må nødvendigvis
forudsættes at blive installeret ulovligt. Monopoltilsynet har hertil anført,
at det ikke er tilsynets opgave at påse, at anden lovgivning end monopol- og
prislovgivningen overholdes, men monopolloven må formentlig forstås således,
at krav eller pålæg fra monopoltilsynet i almindelighed ikke kan gennemføres,
når de direkte sigter til etablering eller udvidelse af omsætningsveje, som
efter deres karakter nødvendigvis må føre til ulovligheder.
Rørforeningens love indeholder imidlertid ingen bestemmelse, der afskærer
medlemmerne fra at sælge til byggemarkeder, og salgs- og
leveringsbetingelserne forudsætter, at sådanne salg kan finde sted.
Foreningen har som anført tilbudt at præcisere dette i lovene.
Det er af monopoltilsynet anført, at foreningen skulle have truet med
eksklusion af medlemmer, der sælger til byggemarkeder. Det er ikke rigtigt.
Foreningen har aldrig ekskluderet et medlem, og kun i et tilfælde har
eksklusion været drøftet. Det skete efter at et betydeligt antal af
Rørforeningens medlemmer havde opfordret Rørforeningens bestyrelse til at
ekskludere et bestemt medlem, hvis leder anvendte forretningsmetoder, som
alle vendte sig imod. Bestyrelsen havde fuld forståelse for de pågældende
medlemmers standpunkt men havde undladt at foretage noget skridt med henblik
på eksklusion, alene fordi man forudså reaktioner fra monopoltilsynet, hvis
eksklusion blev foretaget.
Spørgsmålet er siden løst ved, at den pågældende leder af en
medlemsvirksomhed blev fængslet. Straffesagen er ikke sluttet. Virksomheden
har standset betalingerne.
Ved et møde i den tværfaglige organisation VVS-Informations fabrikssektion
kom Rørforeningens formand med en udtalelse, der berørte spørgsmålet om
eksklusion af medlemmer. Udtalelsen havde imidlertid ikke relation til selve
den omstændighed, at visse medlemmer af Rørforeningen sælger til
byggemarkeder, men at de foretager disse salg til lavere priser end de
sædvanlige salg til installatører.
Det er endvidere fra monopoltilsynets side anført, at Rørforeningen har
truet med boykot over for fabrikanter og importører, der sælger til
grossister, der ikke er medlemmer af foreningen. Denne påstand bygger på en
række bilag, der ikke er stillet til klagernes rådighed, idet monopoltilsynet
finder, at de indeholder oplysninger, som må hemmeligholdes for klagerne.
Det er helt uacceptabelt, at klagerne ikke har adgang til hele sagens
materiale. Hvis monopol-ankenævnets afgørelse indbringes for domstolene, må
materialet fremlægges, og da behandlingen for monopol-ankenævnet har
væsentlige lighedspunkter med en domstolsbehandling, finder klagerne, at
bilagene må fremlægges. En fremlæggelse i anonymiseret form vil ikke være
tilstrækkelig, da det for at opklare de foreliggende misforståelser er
nødvendigt, at klagerne kender navnet på de virksomheder, der påstår at have
været udsat for boykottrusler fra foreningens side.
Rørforeningen kan kun generelt benægte, at foreningen har truet med
bokyot, men da klagerne ikke har nogen mulighed for at kommentere det
materiale, monopoltilsynet har fremlagt, må der ved sagens afgørelse helt ses
bort fra dette materiale.
Klagerne vil ikke benægte, at det sikkert kan være vanskeligt for en
grossist, der står uden for Rørforeningen, at få leverancer fra fabrikanter
og importører. Installatørerne er naturligvis interesseret i, at salget ender
hos dem, og det er Rørforeningens politik at fremme denne omsætningsform.
Fabrikanterne og importørerne ved, at det største salg ligger hos
installatørerne og derfor er det naturligt, at de foretrækker at sælge gennem
Rørforeningens medlemmer. De vanskeligheder som ikke-medlemmer kan have
skyldes altså ikke et aktivt pres fra foreningen, men at
fabrikanter/importører og installatører har en sammenfaldende interesse i, at
omsætningen går gennem Rørforeningens medlemmer.
Klagerne har med hensyn til monopoltilsynets pålæg af 8. november 1979 om
at fastsætte objektive regler for optagelse i foreningens katalog anført, at
hvis monopoltilsynets pålæg om ophævelse af lovenes § 3, stk. 1, stadfæstes,
så ophører Rørforeningen med at eksistere, og kataloget kan derfor ikke
udgives.
Hvis pålægget om foreningens nedlæggelse ophæves, men pålægget om
kataloget stadfæstes, er der en risiko for, at kataloget udgår, men
foreningen er i så fald indstillet på at vente og se, hvordan udviklingen
bliver.
Foreningen udgiver kataloget, der finder anvendelse ikke alene hos
VVS-installatøren, men også hos arkitekter, rådgivende ingeniører og
industrivirksomheder. I dag kan en vare kun optages i kataloget, hvis den
forhandles af en kreds af medlemmer, så brugerne kan regne med at kunne få
varen hos en af de nærmestboende grossister. Hvis monopoltilsynets pålæg
stadfæstes, vil det medføre, at ethvert produkt, der kan betegnes som et
VVS-produkt, kan kræves optaget i kataloget, hvis det er VA-godkendt og har
en andel på mindst 5% af det danske marked, uanset om produktet kun
forhandles af en enkelt grossist, og uanset om intet medlem af Rørforeningen
forhandler produktet.
Klagerne bestrider, at monopolloven indeholder hjemmel til at pålægge en
organiseret kreds af erhvervsdrivende i en fælles publikation at optage
produkter, der alene forhandles af direkte konkurrenter. Realiteten vil være,
at under forudsætning af en markedsandel på mindst 5% kan krav om optagelse i
kataloget stilles af fabrikanter, der sælger direkte til installatører eller
direkte til forbrugere, at stormagasiner eller detailkæder, der køber direkte
fra danske eller udenlandske fabrikker og i det hele taget enhver vil kunne
forlange optagelse i Rørforeningens katalog. Hertil kommer, at betalingen for
kataloget ikke dækker udgifterne ved udgivelse af kataloget. Differencen
betales af medlemmernes kontingent til Rørforeningen.
Et pålæg kan kun udstedes, hvis monopoltilsynet påviser, at der foreligger
en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller en urimelig
ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen. En teoretisk mulighed for, at en
sådan tilstand kan opstå, er ikke tilstrækkelig, og da monopoltilsynet ikke
har påvist skadelige virkninger under de nuværende forhold, må pålægget
ophæves.
Monopoltilsynet har til støtte for sine påstande bl. a. anført, at
Rørforeningen fastsætter vejledende priser for en række varer for salg til
grossisternes aftagere. Omsætningen af prislistevarerne andrager ca. 50% af
VVS-grossisternes lagersalg og ca. 40% af det totale salg.
Som følge af den begrænsning i priskonkurrencen, som prislistepriserne
medfører, har Rørforeningen siden 1956 været optaget i monopoltilsynets
register.
Rørforeningen udøver en meget stærk indflydelse på VVS-branchens
distributionsforhold. Rørforeningens indflydelse er baseret på det forhold,
at langt den overvejende del af branchens grossister er tilsluttet
Rørforeningen og herigennem sikret en fælles optræden på markedet. Dette
forstærkes af det forhold, at nogle få, meget store grossistvirksomheder
formidler den overvejende del af den samlede engrosomsætning. Hertil kommer
foreningens medlemsbetingelser, hvorved foreningen besidder et virksomt
middel til sikring af den førte branchepolitik, idet foreningens
medlemsbetingelser er stærkt restriktive med hensyn til optagelse af nye
medlemmer.
Gennem de sidste 10 år er der sket en væsentlig koncentration af
grossisthandelen med VVS-varer. I 1969 havde Rørforeningen således 84
medlemmer med 35 filialer, medens medlemstallet i 1978 er faldet til 73 med
48 filialer, og denne udvikling er siden fortsat.
Siden 1971 er der kun optaget 3 nye medlemmer af Rørforeningen. Det
understreger, at i kraft af Rørforeningens restriktive medlemsbetingelser er
grossisthandelen inden for VVS-branchen forbeholdt en noget nær lukket kreds,
som stadig indsnævres.
De 3 grossister, som siden 1971 er optaget i foreningen, har endvidere
givet udtryk for betydningen af medlemskab af Rørforeningen. Firmaerne havde
således, medens de stod uden for foreningen, vanskeligheder ved at købe varer
direkte hos fabrikker. Efter medlemskab af Rørforeningen har grossisterne
ikke længere leveringsvanskeligheder.
Monopoltilsynets pålæg om ophævelse af § 3, stk. 1, i foreningens love er
derfor udtryk for, at tilsynet ønsker at bringe en skadelig
konkurrencebegrænsning til ophør, ikke udtryk for et ønske om at nedlægge
Rørforeningen. Monopolloven giver i øvrigt ikke monopoltilsynet hjemmel til
at ophæve en brancheforening. Når det har været nødvendigt for
monopoltilsynet helt at ophæve § 3, stk. 1, skyldes det, at foreningen under
forhandlingerne om en liberalisering af optagelsesbetingelserne ikke har
villet medvirke med den saglige indsigt, som foreningen må være i besiddelse
af. Da det ikke lykkedes ved forhandling at opnå en liberalisering af
bestemmelserne, måtte monopoltilsynet ophæve § 3, stk. 1.
Hvis monopoltilsynets pålæg stadfæstes, er foreningen ikke afskåret fra at
indføre andre mindre konkurrenceindgribende betingelser for medlemskab.
Foreningen behøver på ingen måde at blive en for alle erhvervsdrivende åben
forening.
Rørforeningens medlemmer indkøber VVS-produkter fra danske producenter
eller ved import, og da producent- eller importleddet ikke - på få
undtagelser nær - er domineret af store enkeltvirksomheder, har Rørforeningen
som det centrale omsætningsled i systemet afgørende betydning for den førte
branchepolitik.
I forståelse med VVS-installatørerne søger Rørforeningen at gennemføre en
branchepolitik, der indebærer en fastholdelse af det traditionelle
distributionsmønster, hvorefter produkterne går fra producent/importør til
VVS-grossist og via en VVS-installatør til den endelige forbruger/bygherre.
I kraft af sin stærke markedsstilling og gennem samarbejdet med
installatørleddet vil Rørforeningen i vid udstrækning være i stand til at få
dette distributionsmønster respekteret af producenten og importøren.
Monopoltilsynet ønsker at åbne så mange distributionsveje som muligt,
herunder også mere utraditionelle veje.
Det er af klagerne anført, at salg gennem byggemarkederne vil medføre
større risiko for lovovertrædelser, når »gør-det-selv«-kunder selv
installerer de købte VVS-varer i stedet for at lade disse installere af
autoriserede installatører.
Det er ikke bevist, at der generelt finder en ulovlig anvendelse sted af
VVS-produkter indkøbt i byggemarkeder. Tværtimod kan det konstateres, at en
række byggemarkeder har faguddannet personale i deres VVS-afdelinger til at
vejlede kunderne, og at byggemarkeder har aftale med lokale
VVS-installatører, som kunder kan henvende sig til med hensyn til
installation af de købte VVS-varer, som forbrugerne i øvrigt ofte kan købe
billigere i byggemarkederne end hos VVS-installatørerne.
Dertil kommer, at en lang række af de pågældende produkter rent faktisk
lovligt kan installeres af kunderne, idet der kun kræves autorisation til
installationer med tilslutning til det offentlige net.
For at hindre salg af VVS-produkter på byggemarkeder har Rørforeningen
truet med eksklusion af medlemmer, der sælger til disse forretningstyper.
Under et møde i VVS-Informations fabrikantsektion udtalte Rørforeningens
formand: ». . . . . . .
Det første var dette salg af det, både installatørerne og grossisterne
kalder branchevarer, som foregår igennem varehuse og lignende til priser, der
ofte i installatørkredse og grossistkredse betegnes som dumpingpriser. . . .
. . . .
Vi må vel nok sige, at vor konklusion er, at kanalerne i nogen grad er
fabrikanterne direkte og i andre tilfælde er det desværre også Rørforeningens
medlemmer. Dette har Rørforeningens bestyrelse taget meget alvorligt på. Man
kan ikke som grossist konkurrere med sin meget store kundekreds blandt
installatørerne. Vi har fået kastet så meget lys over det, at vi ved, at ud
af nogle og halvfjerds medlemmer er der 7-8, der driver denne politik.
Vi har på en generalforsamling i maj gjort det ganske klart, at
Rørforeningen vil søge med alle mulige kræfter at få renset op i det. Det er
rigtigt, at Rørforeningens medlemmer står som leverandører til byggemarkeder;
derved har vi en vis kontrol med det, og det har både fabrikanter og
installatører, men det er ikke rigtigt, at vore medlemmer sælger til priser,
som nævnt før, der gør byggemarkederne i stand til at udkonkurrere vore
kunder og de udstillingspriser vi selv kører med.
Det er derfor alvorlige ting, vi har sagt til disse firmaer. Hvis ikke de
retter sig efter de retningslinier, som kommer i disse dage, må de imødese,
at vi kan blive nødt til at drage installatørerne med til forhandlingsbordet.
Man kunne simpelthen ekskludere disse grossister, hvis ikke de forstår, at
det er alvor. . . . . .«
Det er rigtigt som anført af klagerne, at der i dette møde kun deltog 2
medlemmer af Rørforeningen, nemlig formanden og næstformanden. Men da
udtalelsen blev medtaget i det skriftlige referat af mødet, er der ingen
tvivl om, at truslen har nået foreningens medlemmer.
Der foreligger endvidere for monopoltilsynet flere beviser for, at
Rørforeningen har truet fabrikanter og importører af VVS-produkter med
boykot, hvis de sælger til grossister, der ikke er medlemmer af
Rørforeningen.
I et tilfælde har en VVS-grossist uden for Rørforeningen klaget over, at
foreningen har truet grossistens leverandør med boykot, såfremt leverandøren
ikke ophører med at sælge varer til grossisten. Ud over dette tilfælde har
monopoltilsynet gennem inspektørbesøg fået en række udtalelser fra grossister
uden for Rørforeningen om boykottrusler fra Rørforeningen over for
leverandører til disse grossister. Af hensyn til de pågældende grossister er
materialet ikke fremsendt til Rørforeningen.
Det fremgår af det materiale monopoltilsynet har indsamlet, at nogle
grossister så vidt muligt forsøger at sprede deres indkøb over flere
leverandører for at sikre, at firmaet fortsat kan få leverancer, hvis en
leverandør bliver afsløret af Rørforeningen. Et andet firmas leverandør, der
er medlem af Rørforeningen, er blevet truet med eksklusion af foreningen,
hvis leverancerne til firmaet til priser under Rørforeningens priser ikke
blev indstillet. Leverandøren måtte derfor gå over til at fakturere sine
leverancer til firmaet til Rørforeningens priser. Firmaet får herefter sine
rabatter fra leverandøren i form af månedlige kreditnotaer.
Man håber på denne måde over for Rørforeningen at kunne skjule
rabatgivningen til firmaet.
Grossistfirmaerne udtaler i øvrigt samstemmende, at Rørforeningen anvender
trusler om boykot over for leverandører, der leverer til grossisterne, eller
foreningen truer medlemmer med eksklusion, hvis de leverer varer til lave
priser.
På grund af Rørforeningens stærke position inden for VVS-branchen har
monopoltilsynet ikke kunnet give klagerne oplysning om, hvilke virksomheder,
der har givet udtryk for, at de har været udsat for trusler om eksklusion
eller boykottrusler. De pågældende virksomheder ville ikke turde udtale sig
til monopoltilsynet, hvis de ikke kunne være sikre på, at deres anonymitet
blev opretholdt.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i monopolankenævnets forretningsorden, at
klagere kun skal gøres bekendt med det for nævnet foreliggende materiale
»såfremt dette ikke indeholder fortrolige oplysninger vedrørende andre
virksomheders forhold«. Der er således ingen tvivl om, at
monopoltilsynet har ret til at hemmeligholde materiale, når det er nødvendigt
af hensyn til de virksomheder, der har meddelt tilsynet de omhandlede
oplysninger.
Da Rørforeningens medlemsoptagelsesbetingelser medfører de skadelige
virkninger, der er omhandlet i monopollovens § 11, må monopoltilsynets pålæg
stadfæstes.
For så vidt angår monopoltilsynets pålæg af 8. november 1979 om
fastsættelse af objektive kriterier for optagelse i foreningens katalog har
tilsynet anført, at 4 af de største VVS-grossister tidligere udsendte deres
egne varekataloger, der omfattede en lang række af branchens produkter. For
ca. 10 år siden etablerede Rørforeningen et fælles varekatalog for hele
branchen, som omfattede størstedelen af de produkter, som indgik i de større
VVS-grossisters egne kataloger, som samtidig blev ophævet. Kataloget bygger
på et fælles varenummersystem for hele VVS-branchen.
Det skønnes, at der inden for VVS-branchen findes ca. 35.000 enkeltvarer,
hvoraf ca. 15.000 er optaget i kataloget.
Det er af afgørende betydning for producenter og importører i VVS-branchen
at få deres produkter optaget i kataloget, fordi kataloget er meget udbredt
blandt installatører, bygherrer og andre brugere af VVS-materiel. Da det er
så afgørende for producenter og importører at blive optaget i kataloget, må
der være objektive kriterier for optagelse i kataloget og det kan ikke
overlades til Rørforeningens frie skøn at afgøre, hvad der skal medtages i
kataloget.
Monopoltilsynets krav til objektive kriterier for varers optagelse i
kataloget udelukker ikke indførelsen af andre kriterier, som på lignende måde
klart angiver de betingelser, der må være til stede for, at et produkt kan
optages i varekataloget. Det er tilsynets opfattelse, at der ved
forhandlinger med Rørforeningen burde have været mulighed for at drøfte
yderligere optagelsesbetingelser baseret på objektive kriterier, men
foreningen har ikke under forhandlingerne vist vilje til at drøfte sådanne
optagelsesbetingelser, som kunne have imødegået de af foreningen påståede
uheldige virkninger af tilsynets pålæg. Da det ikke var muligt at gennemføre
forhandlinger med Rørforeningen kom pålægget alene til at indeholde de
kriterier, monopoltilsynet havde foreslået.
En objektivering af betingelserne for varers optagelse i varekataloget vil
i højere grad gøre det muligt for fabrikanter/importører at levere varer
direkte til grossister uden for Rørforeningen på lige fod med Rørforeningens
medlemmer, uden at foreningen derved har mulighed for at skride ind
heroverfor, og de objektive kriterier for optagelse i kataloget vil derfor
begrænse Rørforeningens muligheder for at anvende varekataloget i sin
konkurrencebegrænsende branchepolitik.
Uanset at udgivelsen af kataloget delvis bekostes af Rørforeningen, kan
det ikke afskære monopoltilsynet fra at gribe ind, når der foreligger en
konkurrencebegrænsning, der medfører eller må antages at ville medføre
urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet finder, at optagelsesbetingelsen i § 3, stk. 1, a, i Rørforeningens
love, således som denne efter de af klagerne givne oplysninger forstås og
praktiseres, ikke medfører de i monopollovens § 11 omhandlede skadelige
virkninger. Det samme gælder betingelsen i § 3, stk. 1, d.
Der kan derimod ikke bortses fra, at betingelserne i § 3, stk. 1, b, c og
e, i hvert fald tilsammen kan medføre urimelig indskrænkning i den frie
erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen,
idet disse betingelser generelt for hele branchen afskærer virksomheder, der
udfører installationsarbejder, fra medlemskab i foreningen. Der er imidlertid
ikke forelagt nævnet tilstrækkelige oplysninger til at vurdere virkningen af
disse optagelsesbetingelser.
Da optagelsesbetingelserne i § 3, stk. 1, a og d, ikke medfører de i
monopollovens § 11 omhandlede skadelige virkninger, og da det ikke er
godtgjort, om og i bekræftende fald i hvilket omfang betingelserne i § 3,
stk. 1, b, c og e, medfører eller må antages at ville medføre sådanne
virkninger, findes pålægget at måtte ophæves i sin helhed.
Med hensyn til monopoltilsynets pålæg om Rørforeningens katalog skal
nævnet udtale, at der ikke i det nævnet forelagte mateiale er grundlag for at
antage, at redaktionen af kataloget skulle ske på en vilkårlig eller usaglig
måde. Klagernes påstand om ophævelse af dette pålæg vil derfor ligeledes være
at tage til følge.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets pålæg af 25. oktober og 8. november 1979 ophæves.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - sortimentskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Vurdering af priser og avancer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning om konkurrenceloven Vejledning om forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling Retsinformation · 30. januar 2019
- Leveringsnægtelse - brancheforeningers indflydelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Brancheforeningsvedtagelser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997