Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering af priser og avancer (* 1)

KEN nr 51183 af 12/03/1982Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vurdering af priser og avancer (* 1)

År 1982, den 12. marts, blev i sagen j. nr. 3/82, Mols-Linien A/S, afsagt

sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 12. januar 1982 har højesteretssagfører Bent Jacobsen som

advokat for Mols-Linien A/S, Jydsk Færgefart A/S og Det Forenede Dampskibs

Selskab A/S klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 7. januar 1982

truffet afgørelse, hvorved tilsynet meddelte Mols-Linien A/S pålæg om senest

den 1. april 1982 at nedsætte taksterne med 6%.

Klagerne har principalt nedlagt påstand om, at monopoltilsynets pålæg af

7. januar 1982 ophæves. Subsidiært har klagerne nedlagt påstand om, at

taksterne nedsættes med mindre end 6%.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 12. januar, 9.

februar og 2. marts 1982 fra klagerne og i indlæg af 29. januar og 19.

februar 1982 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens

indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 5. og 11. marts 1982. På

det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 7. januar

1982 fra monopoltilsynet til Mols-Linien A/S:

»På baggrund af den forringelse af kapacitetsudnyttelsen og den

formindskelse af indtjeningen på færgeruterne mellem Jylland og Sjælland, der

er en følge af stigningerne i oliepriser m.v. siden 1973, indgik selskabet og

Jydsk Færgefart A/S i november 1978 en aftale om pool-drift af deres ruter

Ebeltoft-Sjællands Odde henholdsvis Grenå-Hundested med virkning fra 1.

januar 1979. Efter aftalen, der er anmeldt i henhold til monopollovens § 6,

stk. 1, og indført i monopoltilsynets register under nr. 2830, tog den

sidstnævnte rute den ene af sine to færger ud af drift, og det af de to ruter

opnåede samlede dækningsbidrag deles herefter mellem ruterne efter nærmere

Læs alt

fastlagte regler. Herved sker der fra selskabet til Jydsk Færgefart

overførsel af beløb, som i 1979 har udgjort ca. 13 mill. kr., i 1980 ca. 7

mill. kr. og i 1981 forventelig ca. 10 mill. kr. Det sidstnævnte beløb svarer

rundt regnet til 6% af selskabets befordringsindtægter i 1981.

Ved vurderingen af, om den ved aftalen udvidede konkurrencebegrænsning -

de to selskaber er tidligere hver for sig anmeldt i henhold til monopollovens

§ 6, stk. 2 - medfører eller må antages at medføre urimelige virkninger som

omtalt i monopollovens § 11, stk. 1, har et særligt spørgsmål været, hvorvidt

den nævnte overførsel af dækningsbidrag fra selskabet til Jydsk Færgefart

medfører eller vil kunne medføre urimelige priser. Til dette spørgsmål har

monopolrådet hidtil undladt at tage stilling, dels under hensyn til de indtil

januar 1981 uafklarede økonomiske forhold omkring Jydsk Færgefart og dets

daværende moderselskab, A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab under konkurs,

dels på baggrund af tidligere bestående usikkerhed med hensyn til, om de af

aftalen omfattede ruter måtte antages at have fælles opland ikke blot i

Jylland, men også på Sjælland, således at de ville kunne betragtes som en

rute.

I januar 1981 har selskabets moderselskab, A/S Det Forenede Dampskibs

Selskab (DFDS), overtaget aktiemajoriteten i Jydsk Færgefart, og materiale

forelagt af selskabet har ligesom en af tilsynet foretaget undersøgelse vist,

at ruterne Ebeltoft-Sjællands Odde og Grenå-Hundested har hver sit opland på

Sjælland bortset fra et snævert fælles område. På dette grundlag har

monopolrådet i sit møde den 7. oktober 1981 fundet, at de to ruter ved

vurderingen af takster og indtjeningsforhold skal betragtes hver for sig.

Endvidere har rådet fundet, at det ifølge pool-aftalen fra selskabet til

Jydsk Færgefart overførte beløb ikke kan anerkendes som en nødvendig

omkostning, der kan indregnes i selskabets takster, jfr. monopollovens § 12,

stk. 4, samt at selskabets indtjening, når det overførte dækningsbidrag

henføres til nettoresultatet, ligger over, hvad rådet i andre tilfælde har

tilladt over for registrerede virksomheder. Under hensyn til, at selskabets

takster således må anses for at være urimelige, jfr. monopollovens § 11, stk.

1, vedtog rådet, at taksterne burde nedsættes med 6%, medmindre der fra

selskabets side måtte fremkomme væsentlige nye oplysninger.

Tilsynet har gjort selskabet bekendt med denne afgørelse under en

forhandling i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, hvorved tilsynet

påpegede, at der ikke ved afgørelsen tiltænktes indgreb imod

aftalebestemmelserne om deling af dækningsbidrag, men alene, at det overførte

dækningsbidrag ikke måtte indregnes i selskabets takster. Endvidere har

selskabet fået tilstillet grundlaget for afgørelsen.

Herefter har højesteretssagfører Bent Jacobsen for selskabet samt for

Jydsk Færgefart og DFDS ved skrivelse af 24. november 1981 med bilag givet en

redegørelse for selskabernes synspunkter, herunder, at selskaberne ikke kan

gå med til en takstnedsættelse som krævet af tilsynet. Samtidig har

højesteretssagføreren meddelt, at et eventuelt af tilsynet udstedt pålæg

omgående vil blive indbragt for monopol-ankenævnet, og henstillet, at fristen

for efterkommelse af pålægget ansættes således, at ankenævnets kendelse

skønsmæssigt kan forventes at foreligge forinden.

Sagen er den 6. januar 1982 på ny blevet behandlet af monopolrådet, der

fandt, at det af højesteretssagfører Bent Jacobsen forelagte ikke indeholder

sådanne væsentlige nye oplysninger, som kan give grundlag for at frafalde

eller lempe det i mødet den 7. oktober 1981 vedtagne krav om

takstnedsættelse. Derimod har rådet fundet at kunne imødekomme selskabets

ønske med hensyn til ikrafttrædelsesdatoen.

Under hensyn til det anførte samt til, at man ikke ved forhandling har

kunnet opnå selskabets tilslutning til nedsættelsen, skal man herved i medfør

af monopollovens § 12, stk. 2, pålægge selskabet senest den 1. april 1982 at

nedsætte sine takster med 6%.

Ved denne afgørelse har rådet lagt vægt på,

at ruterne Ebeltoft-Sjællands Odde og Grenå-Hundested bortset fra et

snævert fælles område har hver sit opland på Sjælland, hvorved der er tale om

to forskellige ruter, som ved vurderingen af deres takster og

indtjeningsforhold skal betragtes hver for sig,

at det fra selskabet til Jydsk Færgefart overførte dækningsbidrag ikke er

en sådan udgift, hvis afholdelse er påkrævet, for at selskabet kan præstere

sine transportydelser, og således ikke er en nødvendig omkostning, jfr.

monopollovens § 12, stk. 4,

at det overførte dækningsbidrag, der i 1981 svarede til ca. 6% af

selskabets befordringsindtægter, derfor ikke efter denne bestemmelse kan

indregnes i selskabets takster,

at indregningen af det overførte dækningsbidrag i selskabets takster

herudover for så vidt angår erhvervskunder i trafik til og fra visse dele af

Sjælland indebærer en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen,

jfr. monopollovens § 11, stk. 1, idet de pågældende kunder belastes med et

dem uvedkommende bidrag til fordel for Jydsk Færgefarts kunder, samt

at selskabets forventede nettoresultat inklusive overført dækningsbidrag i

1981 ligger over, hvad tilsynet i andre tilfælde har tilladt over for

registrerede virksomheder, hvorfor selskabets takster må anses for at være

urimelige, jfr. monopollovens § 11, stk. 1.

Det skal på ny fremhæves, at der ikke ved afgørelsen er sket indgreb i

pool-aftalens bestemmelser om deling af dækningsbidrag mellem de i aftalen

deltagende færgeruter, men alene imod indregningen af det pågældende beløb i

selskabets takster.

Man forventer at modtage selskabets bekræftelse af, at pålægget er

efterkommet, samt de nye taksttabeller i 3 eksemplarer.

Højesteretssagfører Bent Jacobsen er samtidig underrettet om

foranstående.«

Om sagens baggrund er det oplyst, at Jydsk Færgefart A/S (JF) driver ruten

Grenå-Hundested (GHL). Hovedaktionæren i JF var Det Dansk-Franske

Dampskibsselskab. Dette selskab gik imidlertid konkurs i efteråret 1979, og i

slutningen af januar 1981 overtog Det Forenede Dampskibs Selskab (DFDS)

aktiemajoriteten i JF.

Mols-Linien (ML) blev stiftet i 1966 af DFDS, som råder over godt 2/3 af

aktiekapitalen. Selskabet driver ruten Ebeltoft-Sjællands Odde.

Som følge af stigningen i oliepriserne siden 1973 er biltrafikken på

Kattegatruterne faldet, og kapacitetsudnyttelsen på ruterne er blevet

forringet. Til imødegåelse af overkapaciteten indgik ML og JF med virkning

fra 1. januar 1979 en aftale om pool-drift af ruterne ML og GHL, der indtil

da var blevet betjent af to færger på hver rute. Efter aftalen tog GHL den

ene af sine to færger ud af drift, og ruternes dækningsbidrag, således som

disse nærmere er defineret i aftalen, deles i et bestemt forhold, hvorved der

sker overførsel af beløb fra ML til GHL.

De to selskaber var allerede ved aftalens indgåelse anmeldt hver for sig

efter krav fra monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 6, stk. 2.

Pool-aftalen blev af selskaberne anmeldt i medfør af monopollovens § 6, stk.

1.

Klagerne har til støtte for deres påstande bl.a. anført, at siden

pool-aftalen blev indgået den 1. januar 1979 har monopoltilsynet 3 gange

behandlet ML's takster.

I de regnskaber, der har været forelagt tilsynet, har overførslen til GHL

været medtaget som en udgift, der er taget i betragtning ved fastsættelse af

ML's takster. Monopoltilsynet har ved takstfastsættelserne undladt at tage

direkte stilling til pool-aftalen, idet tilsynet har forbeholdt sig senere at

vende tilbage til spørgsmålet.

Efter at ML og GHL i januar 1981 har fået samme hovedaktionær, har

monopoltilsynet ment, at der forelå en ny situation, idet tilsynet har givet

udtryk for, at det måtte være i DFDS's interesse at standse GHL og

koncentrere transporten på ML.

DFDS har på intet tidspunkt næret noget ønske om at nedlægge GHL. Både af

hensyn til den bedst mulige betjening af publikum og af hensyn til

beskæftigelsen på færgerne og i de to færgehavne Grenå og Hundested ønsker

DFDS at opretholde begge ruterne.

En konsekvens af monopoltilsynets pålæg vil imidlertid uundgåeligt blive

nedlægning af GHL. Hvis ML's takster nedsættes med 6%, vil GHL af

konkurrencemæssige grunde være nødt til at følge takstnedsættelsen. Dette vil

umiddelbart medføre et driftsunderskud på 1,3 mill. kr. i GHL, men da ML som

følge af prisnedsættelsen bliver tvunget til at ophæve pool-aftalen, bliver

underskuddet for GHL 8,2 mill. kr. Det er klart, at dette i løbet af kort tid

vil medføre likvidation eller konkurs for GHL. Det er i pool-aftalen fastsat,

at aftalen kan ophæves, såfremt monopoltilsynet ikke kan acceptere de

økonomiske virkninger af aftalen.

Det er i monopoltilsynets afgørelse anført, at »der er tale om to

forskellige ruter, som ved vurderingen af deres takster og indtjeningsforhold

skal betragtes hver for sig«. Som følge af denne betragtning har

monopoltilsynet ikke kunnet anerkende, at underskud på en færgerute kan

fradrages i den anden rutes overskud. Udligningen af dækningsbidrag mellem ML

og GHL er at ligestille med det forhold, at underskud og overskud udlignes,

og monopoltilsynet har derfor ikke kunnet anerkende, at pool-aftalens

økonomiske konsekvenser tages i betragtning ved takstfastsættelsen for ML.

Hvis de to Kattegatruter har fælles opland, må situationen bedømmes på

samme måde som hvis et selskab drev to ruter. I dette tilfælde ville der ikke

være tvivl om, at selskabets samlede resultat ville bestå af overskud og

underskud på de enkelte ruter.

Det er klart, at de to ruter har fælles opland i Jylland, idet afstanden

mellem færgehavnene i Grenå og Ebeltoft er ganske ubetydelig.

Mellem færgehavnene på Sjællands Odde og i Hundested er luftlinieafstanden

ikke meget større end mellem Ebeltoft og Grenå, men de geografiske forhold er

anderledes, idet Isefjorden danner en barriere, selv om der findes en

færgeforbindelse mellem Hundested og Rørvig. Hertil kommer, at overfartstiden

med ML er 90 minutter, mens GHL bruger 160 minutter. Da der også er flere

afgange på ML, betyder det, at ML trækker kunder fra GHL's naturlige opland.

---------------------------------------------------------------------

Forskel i Gennemsnitlig merpris for benyttelse

kørselsaf- af GHL i stedet for ML

stand på

Sjælland

LDV's takster

pr. 31/8-81 Ifølge ML

---------------------------------------------------------------------

Hillerød - 90 km ca. - 5% ca. - 8%

Frederikssund - 62 km ca. 2% ca. - 2%

København - 47 km ca. 8% ca. 1%

Roskilde - 29 km ca. 5% ca. 6%

Køge - 26 km ca. 9% ca. 7%

Vordingborg - 9 km ca. 8% ca. 10%

Næstved - 5 km ca. 12% ca. 12%

Ringsted 5 km ca. 11% ca. 12%

Slagelse 8 km ca. 14% ca. 18%

Holbæk 10 km ca. 14% ca. 18%

---------------------------------------------------------------------

Oversigten, der er udarbejdet af monopoltilsynet, viser merprisen for

benyttelse af GHL i stedet for ML. Forskellen i de 2 kolonner skyldes, at

Landsforeningen Danske Vognmænds (LDV) takster bygger på vejlængdeinterval på

50 km, mens ML bygger på proportionalitet mellem antal km og kørselstakst.

Som det ses af oversigten er København fælles opland for de to færgeruter.

En prisforskel på 1% er så ubetydelig, at den ikke har afgørende indflydelse

på valg af færge. Bortset fra små områder på Vestsjælland har de to

færgeruter fælles opland også på Sjælland. Da færgeruterne i det hele har

fælles opland, kan den ene rutes underskud fratrækkes i den anden rutes

overskud, og monopoltilsynet kan således ikke bortse fra overførslen fra ML

til GHL.

Overførslen mellem ML og GHL kan enten betragtes som ML's betaling for en

trafikforøgelse eller som et tilskud til GHL. Betragtes overførslen som

betaling for trafik kan beløbet fradrages som en udgift, hvorimod et tilskud

til GHL ikke kan fradrages.

Da pool-aftalen blev indgået 1. januar 1979 halveredes antallet af afgange

på GHL. Dette betød en forøgelse af trafikmængden på ML. Oversigten nedenfor

viser udviklingen i trafikmængde på ML, beregnet som ML's andel i den totale

overførsel mellem Østdanmark og Vestdanmark.

For årene 1979, 1980 og 1981 viser oversigten dels med hvor mange stykker

dels med hvilke beløb omsætningen er forøget i forhold til 1978, og det er

for hvert af årene anført, hvilket udligningsbidrag der er overført til GHL.

Omsætningsforøgelsen svarer praktisk set til en forøgelse af

nettoindtjeningen, og det vil ses, at udligningsbidraget for hvert år er

klart lavere end indtjeningsforøgelsen. Pool-aftalen har således medført en

større indtjening for ML end det, der afgives gennem overførslerne. Der

foreligger således betaling for overført omsætning, og aftalen har vist sig

at være en vellykket disposition.

Ifølge monopollovens § 12 skal virksomheder have dækning for nødvendige

omkostninger. Det kræves ikke nødvendigvis, at omkostningerne viser sig at

være overskudsgivende, alle forretningsmæssigt begrundede omkostninger må

dækkes. I det foreliggende tilfælde viste aftalen sig at medføre en

merindtjening for ML, og udgiften til pool-aftalen er derfor klart omfattet

af monopollovens § 12.

Det er af monopoltilsynet anført, at pool-aftalen medfører urimelig

ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, idet den del af ML's kunder, der

bor på Vestsjælland, kommer til at betale et tilskud til GHL. Denne

betragtning er ikke rigtig. ML har tjent på pool-aftalen, og aftalen har

derfor medført lavere takster for alle kunder.

OVERFØRT TOTALT ØST-VEST

---------------------------------------------------------------------

1978 1978 ML-ANDEL 1979 1980 1981

---------------------------------------------------------------------

Passagerer 9.449.558 13,0 13,9 14,4 13,9

Auto 2.872.816 14,2 15,0 15,7 15,6

Lastbil stk. 851.944 19,5 22,3 22,1 22,7

---------------------------------------------------------------------

1979 1979 STK. a KR KR. IALT

---------------------------------------------------------------------

Passagerer 8.746.371 + 0,9% = 78.717 28,78 = 2.265.475

Auto 2.619.338 + 0,8% = 20.955 69,29 = 1.451.972

Lastbil stk. 890.639 + 2,8% = 24.938 349,89 = 8.725.556

----------

12.443.003

-----------

Afviklingsomkostninger 2.296.000

Udligningsbidrag 10.531.000

----------

12.827.000

----------

1980 1980 STK. a KR KR. IALT

---------------------------------------------------------------------

Passagerer 8.280.306 + 1,4% = 115.924 31,68 = 3.672.472

Auto 2.483.169 + 1,5% = 37.248 73,77 = 2.747.785

Lastbil stk. 848.313 + 2,6% = 22.056 377,08 = 8.316.876

-----------

14.737.133

-----------

Udligningsbidrag 7.001.564

---------------------------------------------------------------------

1981 1981 STK. a KR KR. IALT

---------------------------------------------------------------------

Passagerer 8.717.835 + 0,9% = 78.460 33,41 = 2.621,348

Auto 2.493.672 + 1,4% = 34.911 81,85 = 2.857.465

Lastbil stk. 829.705 + 3,2% = 26.551 421,99 =11.204.256

-----------

16.683.069

-----------

Udligningsbidrag 7.229.696

---------------------------------------------------------------------

Da monopoltilsynet traf sin afgørelse den 7. januar 1982, forelå

selskabets regnskab for 1981 endnu ikke, og tilsynet måtte derfor bygge sin

afgørelse på budgettet for 1981. Afgørelsen blev truffet på baggrund af

følgende beregning af takstnedsættelsens virkning på ML's indtjening:

---------------------------------------------------------------------

Ved 6% lavere takster

Forventet

regnskab Tilsynets Ifølge

1981 skøn revisor

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr.

------------------------------------------

Befordringsindtægter 155,680 146,339 146,339

Resultat I (før

henlæggelse til investe-

ringsfond, overførsel

af dækningsbidrag og skat) 24,728 15,387 15,387

Henlæggelse til

investeringsfond 6,700 6,700 4,590

Resultat II (før overfør-

sel af dækningsbidrag og

skat) 18,028 8,687 10,797

Overførsel af dækningsbidrag 10,000 10,000 9,100

Resultat III (før skat) 8,028 -1,313 1,697

Egenkapital ultimo 56,928 47,587 50,422

---------------------------------------------------------------------

Procent

------------------------------------------

Resultat i forhold til

egenkapital 31,7 18,3 21,3

---------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af oversigten ville takstnedsættelsen - som den er

beregnet af selskabets revisor - hvis den havde haft virkning i 1981 have

reduceret forrentningen af egenkapitalen fra 31,7% til 21,3%. Herefter traf

tilsynet beslutning om en nedsættelse af taksterne med 6%, og tilsynet har

således kunnet acceptere en forrentning af egenkapitalen på 21,3%.

Regnskabet for 1981 foreligger nu, og på baggrund af det realiserede

regnskab har selskabets revisor beregnet, hvordan regnskabet for 1981 ville

være med en takstnedsættelse på 6%.

---------------------------------------------------------------------

Regnskab

Realiseret 1981

regnskab med takst-

1981 nedsættelse

---------------------------------------------------------------------

Befordringsindtægter 154.635 145.357

---------- -----------

Resultat I (før henlæggelse til investe-

ringsfond, samsejlingsbidrag og skat) 20.490 11.212

Henlæggelse til investeringsfond - 6.000 - 3.900

Resultat II (før samsejlingsbidrag og skat) 14.490 7.312

Samsejlingsbidrag - 7.230 - 6.430

---------- -----------

Resultat III (før skat) 7.260 882

------------------------------------------- ---------- -----------

Egenkapital ultimo 56.875 50.497

------------------------------------------- ---------- ---------

Resultat II i forhold til egenkapital 25,5% 14,5%

---------------------------------------------------------------------

Resultat III i forhold til egenkapital 12,8% 1,8%

-------------------------------------------------------------------

Tallene i kolonnen »regnskab 1981 med takstnedsættelse« skal

korrigeres for en mindre fejl, idet nedsættelsen på 6% også er beregnet på

forpagtningsafgiften for kioskerne.

De korrigerede tal er:

Resultat II i forhold til egenkapital 14,6%

Resultat III i forhold til egenkapital 2,0%

Som det fremgår af regnskabet blev den budgetterede forrentning af

egenkapitalen på 31,7% ikke realiseret, idet forrentningen blev 25,5%.

Hvis nedsættelsen havde været gældende i 1981, ville forrentningen af

egenkapitalen kun have været på 14,6% altså langt under de 21,3% som

monopoltilsynet selv lagde til grund ved afgørelsen. Da det realiserede

regnskab er dårligere end budgettet, er der intet grundlag for en

takstnedsættelse.

Såfremt man finder, at der bør ske en nedsættelse af taksterne, må

nedsættelsen være langt mere beskeden end 6%. En nedsættelse af taksterne på

2,3% vil medføre det af monopoltilsynet tilsigtede resultat.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at tilsynet

ikke ved afgørelsen har grebet ind i pool-aftalen. Tilsynet har alene

fastslået, at det overførte dækningsbidrag ikke kan medtages ved fastsættelse

af ML's takster.

Det er monopoltilsynets mangeårige praksis, at prisen for et produkt

bedømmes alene på grundlag af de for den pågældende produktion nødvendige

omkostninger, og for så vidt angår færgetaksterne har dette princip været

benyttet ved bedømmelsen af taksterne for Sydfyenske Dampskibsselskabs ruter

Spodsbjerg-Tårs og Lohals-Korsør.

Dette har ML været bekendt med siden optagelsen af forhandlingerne om

poolaftalen mellem ML og GHL.

Monopoltilsynet vil ikke bestride, at de to færgeruter har fælles opland i

Jylland. Anderledes forholder det sig på Sjælland, hvor de 2 ruter bortset

fra et mindre fælles område har hvert sit opland. Dette bekræftes af en

undersøgelse som DFDS har foretaget. Heri udtales det bl.a., at GHL har et

stærkt befæstet primærområde i Nordsjælland, og de nordlige samt nordøstlige

Københavnske kommuner til og med Gentofte.

GHL's fællesområde bl.a. til ML er geografisk set meget begrænset på

Sjællandssiden.

ML appellerer tilsvarende markant til det vestlige og sydlige

Storkøbenhavn, og København, samt Sydsjælland og Vestsjælland.

Det fremgår af den af monopoltilsynet udarbejdede oversigt, at der uden

for ruternes fælles område, hvor prisforskellen er ubetydelig, er en tydelig

fortrinsstilling for den enkelte rute i forhold til den anden, og at denne

fortrinsstilling bliver desto mere udtalt, jo større afstanden fra den

pågældende plads til fællesområdet er. Denne tendens vil altid være til

stede, når prisen for transport vokser med afstanden, hvadenten dette sker

proportionalt som i ML's eksempel eller trinvis som i LDV's takstsystem.

Monopoltilsynet finder, at ML's takster indeholder beløb, der er selve

driften af ML uvedkommende. Ifølge monopollovens § 12 skal en virksomhed have

dækning for nødvendige omkostninger, men overførslen til GHL er et tilskud

til drift af denne rute og ikke en udgift, der er nødvendig for driften af

ML.

Ved oversigten, over udviklingen i trafikmængde på ML har klagerne søgt at

vise, at overførslerne til GHL er betaling for en forøget trafikmængde på ML.

Oversigten indeholder imidlertid ikke dokumentation for pool-aftalens

virkninger. Det billede, opgørelsen tegner, er tillige uklart af den grund,

at der i perioden er foretaget takstforhøjelser, som selvsagt øver

indflydelse på omsætningen.

Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang der med

poolaftalen er tilført ML trafik, har monopoltilsynet på basis af officiel

statistik udarbejdet følgende tabel:

Udviklingen 1978-80 i benyttelsen af diverse færgeruter

A. Udviklingen 1978-80 i antallet af overførsler på diverse færgeruter

---------------------------------------------------------------------

Store Kalundborg- Kalundborg- Hundested- Sj.Odde- I

Bælt Juelsminde Århus Grenå Ebeltoft alt

---------------------------------------------------------------------

1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000

stk. stk. stk. stk. stk. stk.

Passagerer

1978 9.136 316 1.115 613 1.231 12.411

1979 8.897 342 1.172 500 1.212 12.163

1980 8.880 319 1.220 533 1.193 12.145

Personbiler

1978 1.785,2 116,4 193,3 244,3 406,8 2.746,0

1979 1.633,5 124,3 207,0 156,3 392,3 2.513,4

1980 1.502,0 116,5 204,7 150,7 389,5 2.363,4

Lastbiler

1978 359,5 24,6 65,3 45,3 103,0 597,7

1979 381,7 28,0 65,1 25,9 96,4 597,1

1980 357,0 23,4 62,4 23,3 90,2 556,3

---------------------------------------------------------------------

B. Indeks for udviklingen 1978-80 i antallet af overførsler på diverse

færgeruter

---------------------------------------------------------------------

Store Kalundborg- Kalundborg- Hundested- Sj. Odde- I

Bælt Juelsminde Århus Grenå Ebeltoft alt

---------------------------------------------------------------------

% % % % % %

Passagerer

1978 100 100 100 100 100 100

1979 97,4 108,2 105,1 81,6 98,5 98,0

1980 97,2 100,9 109,4 86,9 96,9 97,9

Personbiler

1978 100 100 100 100 100 100

1979 91,5 106,8 107,1 64,0 96,4 91,5

1980 84,1 100,1 105,9 61,7 95,7 86,1

Lastbiler

1978 100 100 100 100 100 100

1979 106,2 113,8 99,7 57,2 93,6 99,9

1980 99,3 95,1 95,6 51,4 87,6 93,1

---------------------------------------------------------------------

Af tabellens afdeling A, der indeholder absolutte tal, fremgår, at der fra

1978 til 1980 skete et betydeligt fald i antallet af overførsler på de

omhandlede ruter.

Udviklingen kommer klart til udtryk i tabellens afdeling B, der i form af

indeks gengiver de i afdeling A indeholdte tal. Det vil ses, at tilbagegangen

i antallet af overførte lastbiler har været større for ML end for samtlige

ruter under et. For lastbilerne, der vejer tungt til i omsætningsmæssig

henseende, har tilbagegangen fra 1978 til 1980 således været 12,4% for ML mod

6,9% for samtlige ruter under et.

ML har endvidere ikke været i stand til at opsuge faldet af personbiler på

GHL. De to ruter havde i 1978 tilsammen 23,7% af overførslerne, i 1979 21,8%

og i 1980 22,9%.

Da ML ikke har overtaget trafik fra GHL, er overførslerne til GHL ikke

betaling for en øget trafikmængde. Overførslerne til GHL er uden sammenhæng

med ML's indtjening og er derfor ikke en nødvendig udgift som virksomheden

skal have dækket, jfr. monopollovens § 12, stk. 4.

Virkningen af, at overførelsen af dækningsbidrag indkalkuleres i ML's

takster, er den, at ML's kunder belastes med en særlig afgift, som de ikke

kan undgå ved at skifte rute, medens GHL's kunder får et tilskud som bidrag

til dækning af omkostningerne ved den for dem udførte transport. I det

omfang, det drejer sig om erhvervskunder, kan det siges, at der foreligger en

urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens § 11,

stk. 1, når de kunder, der benytter ML i forbindelse med transporter fra og

til en vis del af Sjælland, må betale en afgift uden at have reel mulighed

for at udnytte det tilskud, som er afgiftens modstykke.

Indregningen af det overførte dækningsbidrag i ML's takster medfører

således urimelige priser, jfr. monopollovens § 11, stk. 1, hvorfor det

overførte dækningsbidrag ved vurderingen af ML's takster skal udskilles af

omkostningerne. Som det fremgår af oversigten over regnskab 1981, havde

monopoltilsynet skønnet, at en nedsættelse af taksterne med 6% ville have

givet selskabet en forrentning af egenkapitalen på ca. 18% i 1981.

Ved direktoratets skøn over virkningen af en takstnedsættelse på 6% var

regnet med den forenklede forudsætning, at resultat II og egenkapitalen ville

blive reduceret med samme beløb som befordringsindtægterne. Der toges således

ikke hensyn til, at nedsættelsen vil øve indflydelse på henlæggelsen til

investeringsfond og overførselen af dækningsbidrag.

ML's revisorer har ved en korrektion af tallene beregnet, at ML's

forrentning af egenkapitalen efter en takstnedsættelse på 6% ville have været

21,3% i 1981.

Ifølge regnskabet for 1981 har ML opnået en forrentning af egenkapitalen

på 25,5%, hvilket ligger over, hvad monopoltilsynet normalt tillader for

registrerede virksomheder. Tilsynet har derfor haft grundlag for at kræve

taksterne på ML nedsat.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Der er mellem parterne enighed om, at de to færgeruter ML og GHL har

fælles opland i Jylland. De i sagen fremlagte beregninger viser, at for

brugere i Københavnsområdet er prisforskellen mellem de to ruter så

ubetydelig, at København må betragtes som fælles opland for ruterne. Da

København trods sin begrænsede geografiske udstrækning er langt det

betydeligste delområde på Sjælland, må ruternes opland på Sjælland i

væsentlig grad betragtes som fælles.

Da ruterne således i det store og hele har fælles opland, kan man ved

fastsættelse af taksterne for ML ikke se bort fra den overførsel af

dækningsbidrag som GHL i henhold til pool-aftalen er berettiget til og hvis

formål ubestridt har været en påkrævet begrænsning af den samlede kapacitet

på ruterne og en rationalisering af driften.

ML's regnskab for 1981 viser, at forrentningen af egenkapitalen før

overførsel til GHL var 25,5%. Efter overførsel af dækningsbidraget er

forrentningen af egenkapitalen 12,8%. Da en fællesopgørelse af rentabiliteten

for de to ruter efter det anførte må lægges til grund for bedømmelsen af,

hvorvidt der bør foretages et indgreb efter monopollovens § 12, stk. 2, jfr.

stk. 4, finder nævnet herefter ikke grundlag for indgreb.

Som følge af det anførte vil klagernes principale påstand være at tage til

følge.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 7. januar 1982 ophæves.

Lignende dokumenter