Vurdering af priser og avancer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vurdering af priser og avancer (* 1)
År 1982, den 12. marts, blev i sagen j. nr. 3/82, Mols-Linien A/S, afsagt
sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 12. januar 1982 har højesteretssagfører Bent Jacobsen som
advokat for Mols-Linien A/S, Jydsk Færgefart A/S og Det Forenede Dampskibs
Selskab A/S klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 7. januar 1982
truffet afgørelse, hvorved tilsynet meddelte Mols-Linien A/S pålæg om senest
den 1. april 1982 at nedsætte taksterne med 6%.
Klagerne har principalt nedlagt påstand om, at monopoltilsynets pålæg af
7. januar 1982 ophæves. Subsidiært har klagerne nedlagt påstand om, at
taksterne nedsættes med mindre end 6%.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 12. januar, 9.
februar og 2. marts 1982 fra klagerne og i indlæg af 29. januar og 19.
februar 1982 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens
indlæg.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 5. og 11. marts 1982. På
det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 7. januar
1982 fra monopoltilsynet til Mols-Linien A/S:
»På baggrund af den forringelse af kapacitetsudnyttelsen og den
formindskelse af indtjeningen på færgeruterne mellem Jylland og Sjælland, der
er en følge af stigningerne i oliepriser m.v. siden 1973, indgik selskabet og
Jydsk Færgefart A/S i november 1978 en aftale om pool-drift af deres ruter
Ebeltoft-Sjællands Odde henholdsvis Grenå-Hundested med virkning fra 1.
januar 1979. Efter aftalen, der er anmeldt i henhold til monopollovens § 6,
stk. 1, og indført i monopoltilsynets register under nr. 2830, tog den
sidstnævnte rute den ene af sine to færger ud af drift, og det af de to ruter
opnåede samlede dækningsbidrag deles herefter mellem ruterne efter nærmere
Læs alt
fastlagte regler. Herved sker der fra selskabet til Jydsk Færgefart
overførsel af beløb, som i 1979 har udgjort ca. 13 mill. kr., i 1980 ca. 7
mill. kr. og i 1981 forventelig ca. 10 mill. kr. Det sidstnævnte beløb svarer
rundt regnet til 6% af selskabets befordringsindtægter i 1981.
Ved vurderingen af, om den ved aftalen udvidede konkurrencebegrænsning -
de to selskaber er tidligere hver for sig anmeldt i henhold til monopollovens
§ 6, stk. 2 - medfører eller må antages at medføre urimelige virkninger som
omtalt i monopollovens § 11, stk. 1, har et særligt spørgsmål været, hvorvidt
den nævnte overførsel af dækningsbidrag fra selskabet til Jydsk Færgefart
medfører eller vil kunne medføre urimelige priser. Til dette spørgsmål har
monopolrådet hidtil undladt at tage stilling, dels under hensyn til de indtil
januar 1981 uafklarede økonomiske forhold omkring Jydsk Færgefart og dets
daværende moderselskab, A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab under konkurs,
dels på baggrund af tidligere bestående usikkerhed med hensyn til, om de af
aftalen omfattede ruter måtte antages at have fælles opland ikke blot i
Jylland, men også på Sjælland, således at de ville kunne betragtes som en
rute.
I januar 1981 har selskabets moderselskab, A/S Det Forenede Dampskibs
Selskab (DFDS), overtaget aktiemajoriteten i Jydsk Færgefart, og materiale
forelagt af selskabet har ligesom en af tilsynet foretaget undersøgelse vist,
at ruterne Ebeltoft-Sjællands Odde og Grenå-Hundested har hver sit opland på
Sjælland bortset fra et snævert fælles område. På dette grundlag har
monopolrådet i sit møde den 7. oktober 1981 fundet, at de to ruter ved
vurderingen af takster og indtjeningsforhold skal betragtes hver for sig.
Endvidere har rådet fundet, at det ifølge pool-aftalen fra selskabet til
Jydsk Færgefart overførte beløb ikke kan anerkendes som en nødvendig
omkostning, der kan indregnes i selskabets takster, jfr. monopollovens § 12,
stk. 4, samt at selskabets indtjening, når det overførte dækningsbidrag
henføres til nettoresultatet, ligger over, hvad rådet i andre tilfælde har
tilladt over for registrerede virksomheder. Under hensyn til, at selskabets
takster således må anses for at være urimelige, jfr. monopollovens § 11, stk.
1, vedtog rådet, at taksterne burde nedsættes med 6%, medmindre der fra
selskabets side måtte fremkomme væsentlige nye oplysninger.
Tilsynet har gjort selskabet bekendt med denne afgørelse under en
forhandling i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, hvorved tilsynet
påpegede, at der ikke ved afgørelsen tiltænktes indgreb imod
aftalebestemmelserne om deling af dækningsbidrag, men alene, at det overførte
dækningsbidrag ikke måtte indregnes i selskabets takster. Endvidere har
selskabet fået tilstillet grundlaget for afgørelsen.
Herefter har højesteretssagfører Bent Jacobsen for selskabet samt for
Jydsk Færgefart og DFDS ved skrivelse af 24. november 1981 med bilag givet en
redegørelse for selskabernes synspunkter, herunder, at selskaberne ikke kan
gå med til en takstnedsættelse som krævet af tilsynet. Samtidig har
højesteretssagføreren meddelt, at et eventuelt af tilsynet udstedt pålæg
omgående vil blive indbragt for monopol-ankenævnet, og henstillet, at fristen
for efterkommelse af pålægget ansættes således, at ankenævnets kendelse
skønsmæssigt kan forventes at foreligge forinden.
Sagen er den 6. januar 1982 på ny blevet behandlet af monopolrådet, der
fandt, at det af højesteretssagfører Bent Jacobsen forelagte ikke indeholder
sådanne væsentlige nye oplysninger, som kan give grundlag for at frafalde
eller lempe det i mødet den 7. oktober 1981 vedtagne krav om
takstnedsættelse. Derimod har rådet fundet at kunne imødekomme selskabets
ønske med hensyn til ikrafttrædelsesdatoen.
Under hensyn til det anførte samt til, at man ikke ved forhandling har
kunnet opnå selskabets tilslutning til nedsættelsen, skal man herved i medfør
af monopollovens § 12, stk. 2, pålægge selskabet senest den 1. april 1982 at
nedsætte sine takster med 6%.
Ved denne afgørelse har rådet lagt vægt på,
at ruterne Ebeltoft-Sjællands Odde og Grenå-Hundested bortset fra et
snævert fælles område har hver sit opland på Sjælland, hvorved der er tale om
to forskellige ruter, som ved vurderingen af deres takster og
indtjeningsforhold skal betragtes hver for sig,
at det fra selskabet til Jydsk Færgefart overførte dækningsbidrag ikke er
en sådan udgift, hvis afholdelse er påkrævet, for at selskabet kan præstere
sine transportydelser, og således ikke er en nødvendig omkostning, jfr.
monopollovens § 12, stk. 4,
at det overførte dækningsbidrag, der i 1981 svarede til ca. 6% af
selskabets befordringsindtægter, derfor ikke efter denne bestemmelse kan
indregnes i selskabets takster,
at indregningen af det overførte dækningsbidrag i selskabets takster
herudover for så vidt angår erhvervskunder i trafik til og fra visse dele af
Sjælland indebærer en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen,
jfr. monopollovens § 11, stk. 1, idet de pågældende kunder belastes med et
dem uvedkommende bidrag til fordel for Jydsk Færgefarts kunder, samt
at selskabets forventede nettoresultat inklusive overført dækningsbidrag i
1981 ligger over, hvad tilsynet i andre tilfælde har tilladt over for
registrerede virksomheder, hvorfor selskabets takster må anses for at være
urimelige, jfr. monopollovens § 11, stk. 1.
Det skal på ny fremhæves, at der ikke ved afgørelsen er sket indgreb i
pool-aftalens bestemmelser om deling af dækningsbidrag mellem de i aftalen
deltagende færgeruter, men alene imod indregningen af det pågældende beløb i
selskabets takster.
Man forventer at modtage selskabets bekræftelse af, at pålægget er
efterkommet, samt de nye taksttabeller i 3 eksemplarer.
Højesteretssagfører Bent Jacobsen er samtidig underrettet om
foranstående.«
Om sagens baggrund er det oplyst, at Jydsk Færgefart A/S (JF) driver ruten
Grenå-Hundested (GHL). Hovedaktionæren i JF var Det Dansk-Franske
Dampskibsselskab. Dette selskab gik imidlertid konkurs i efteråret 1979, og i
slutningen af januar 1981 overtog Det Forenede Dampskibs Selskab (DFDS)
aktiemajoriteten i JF.
Mols-Linien (ML) blev stiftet i 1966 af DFDS, som råder over godt 2/3 af
aktiekapitalen. Selskabet driver ruten Ebeltoft-Sjællands Odde.
Som følge af stigningen i oliepriserne siden 1973 er biltrafikken på
Kattegatruterne faldet, og kapacitetsudnyttelsen på ruterne er blevet
forringet. Til imødegåelse af overkapaciteten indgik ML og JF med virkning
fra 1. januar 1979 en aftale om pool-drift af ruterne ML og GHL, der indtil
da var blevet betjent af to færger på hver rute. Efter aftalen tog GHL den
ene af sine to færger ud af drift, og ruternes dækningsbidrag, således som
disse nærmere er defineret i aftalen, deles i et bestemt forhold, hvorved der
sker overførsel af beløb fra ML til GHL.
De to selskaber var allerede ved aftalens indgåelse anmeldt hver for sig
efter krav fra monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 6, stk. 2.
Pool-aftalen blev af selskaberne anmeldt i medfør af monopollovens § 6, stk.
1.
Klagerne har til støtte for deres påstande bl.a. anført, at siden
pool-aftalen blev indgået den 1. januar 1979 har monopoltilsynet 3 gange
behandlet ML's takster.
I de regnskaber, der har været forelagt tilsynet, har overførslen til GHL
været medtaget som en udgift, der er taget i betragtning ved fastsættelse af
ML's takster. Monopoltilsynet har ved takstfastsættelserne undladt at tage
direkte stilling til pool-aftalen, idet tilsynet har forbeholdt sig senere at
vende tilbage til spørgsmålet.
Efter at ML og GHL i januar 1981 har fået samme hovedaktionær, har
monopoltilsynet ment, at der forelå en ny situation, idet tilsynet har givet
udtryk for, at det måtte være i DFDS's interesse at standse GHL og
koncentrere transporten på ML.
DFDS har på intet tidspunkt næret noget ønske om at nedlægge GHL. Både af
hensyn til den bedst mulige betjening af publikum og af hensyn til
beskæftigelsen på færgerne og i de to færgehavne Grenå og Hundested ønsker
DFDS at opretholde begge ruterne.
En konsekvens af monopoltilsynets pålæg vil imidlertid uundgåeligt blive
nedlægning af GHL. Hvis ML's takster nedsættes med 6%, vil GHL af
konkurrencemæssige grunde være nødt til at følge takstnedsættelsen. Dette vil
umiddelbart medføre et driftsunderskud på 1,3 mill. kr. i GHL, men da ML som
følge af prisnedsættelsen bliver tvunget til at ophæve pool-aftalen, bliver
underskuddet for GHL 8,2 mill. kr. Det er klart, at dette i løbet af kort tid
vil medføre likvidation eller konkurs for GHL. Det er i pool-aftalen fastsat,
at aftalen kan ophæves, såfremt monopoltilsynet ikke kan acceptere de
økonomiske virkninger af aftalen.
Det er i monopoltilsynets afgørelse anført, at »der er tale om to
forskellige ruter, som ved vurderingen af deres takster og indtjeningsforhold
skal betragtes hver for sig«. Som følge af denne betragtning har
monopoltilsynet ikke kunnet anerkende, at underskud på en færgerute kan
fradrages i den anden rutes overskud. Udligningen af dækningsbidrag mellem ML
og GHL er at ligestille med det forhold, at underskud og overskud udlignes,
og monopoltilsynet har derfor ikke kunnet anerkende, at pool-aftalens
økonomiske konsekvenser tages i betragtning ved takstfastsættelsen for ML.
Hvis de to Kattegatruter har fælles opland, må situationen bedømmes på
samme måde som hvis et selskab drev to ruter. I dette tilfælde ville der ikke
være tvivl om, at selskabets samlede resultat ville bestå af overskud og
underskud på de enkelte ruter.
Det er klart, at de to ruter har fælles opland i Jylland, idet afstanden
mellem færgehavnene i Grenå og Ebeltoft er ganske ubetydelig.
Mellem færgehavnene på Sjællands Odde og i Hundested er luftlinieafstanden
ikke meget større end mellem Ebeltoft og Grenå, men de geografiske forhold er
anderledes, idet Isefjorden danner en barriere, selv om der findes en
færgeforbindelse mellem Hundested og Rørvig. Hertil kommer, at overfartstiden
med ML er 90 minutter, mens GHL bruger 160 minutter. Da der også er flere
afgange på ML, betyder det, at ML trækker kunder fra GHL's naturlige opland.
---------------------------------------------------------------------
Forskel i Gennemsnitlig merpris for benyttelse
kørselsaf- af GHL i stedet for ML
stand på
Sjælland
LDV's takster
pr. 31/8-81 Ifølge ML
---------------------------------------------------------------------
Hillerød - 90 km ca. - 5% ca. - 8%
Frederikssund - 62 km ca. 2% ca. - 2%
København - 47 km ca. 8% ca. 1%
Roskilde - 29 km ca. 5% ca. 6%
Køge - 26 km ca. 9% ca. 7%
Vordingborg - 9 km ca. 8% ca. 10%
Næstved - 5 km ca. 12% ca. 12%
Ringsted 5 km ca. 11% ca. 12%
Slagelse 8 km ca. 14% ca. 18%
Holbæk 10 km ca. 14% ca. 18%
---------------------------------------------------------------------
Oversigten, der er udarbejdet af monopoltilsynet, viser merprisen for
benyttelse af GHL i stedet for ML. Forskellen i de 2 kolonner skyldes, at
Landsforeningen Danske Vognmænds (LDV) takster bygger på vejlængdeinterval på
50 km, mens ML bygger på proportionalitet mellem antal km og kørselstakst.
Som det ses af oversigten er København fælles opland for de to færgeruter.
En prisforskel på 1% er så ubetydelig, at den ikke har afgørende indflydelse
på valg af færge. Bortset fra små områder på Vestsjælland har de to
færgeruter fælles opland også på Sjælland. Da færgeruterne i det hele har
fælles opland, kan den ene rutes underskud fratrækkes i den anden rutes
overskud, og monopoltilsynet kan således ikke bortse fra overførslen fra ML
til GHL.
Overførslen mellem ML og GHL kan enten betragtes som ML's betaling for en
trafikforøgelse eller som et tilskud til GHL. Betragtes overførslen som
betaling for trafik kan beløbet fradrages som en udgift, hvorimod et tilskud
til GHL ikke kan fradrages.
Da pool-aftalen blev indgået 1. januar 1979 halveredes antallet af afgange
på GHL. Dette betød en forøgelse af trafikmængden på ML. Oversigten nedenfor
viser udviklingen i trafikmængde på ML, beregnet som ML's andel i den totale
overførsel mellem Østdanmark og Vestdanmark.
For årene 1979, 1980 og 1981 viser oversigten dels med hvor mange stykker
dels med hvilke beløb omsætningen er forøget i forhold til 1978, og det er
for hvert af årene anført, hvilket udligningsbidrag der er overført til GHL.
Omsætningsforøgelsen svarer praktisk set til en forøgelse af
nettoindtjeningen, og det vil ses, at udligningsbidraget for hvert år er
klart lavere end indtjeningsforøgelsen. Pool-aftalen har således medført en
større indtjening for ML end det, der afgives gennem overførslerne. Der
foreligger således betaling for overført omsætning, og aftalen har vist sig
at være en vellykket disposition.
Ifølge monopollovens § 12 skal virksomheder have dækning for nødvendige
omkostninger. Det kræves ikke nødvendigvis, at omkostningerne viser sig at
være overskudsgivende, alle forretningsmæssigt begrundede omkostninger må
dækkes. I det foreliggende tilfælde viste aftalen sig at medføre en
merindtjening for ML, og udgiften til pool-aftalen er derfor klart omfattet
af monopollovens § 12.
Det er af monopoltilsynet anført, at pool-aftalen medfører urimelig
ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, idet den del af ML's kunder, der
bor på Vestsjælland, kommer til at betale et tilskud til GHL. Denne
betragtning er ikke rigtig. ML har tjent på pool-aftalen, og aftalen har
derfor medført lavere takster for alle kunder.
OVERFØRT TOTALT ØST-VEST
---------------------------------------------------------------------
1978 1978 ML-ANDEL 1979 1980 1981
---------------------------------------------------------------------
Passagerer 9.449.558 13,0 13,9 14,4 13,9
Auto 2.872.816 14,2 15,0 15,7 15,6
Lastbil stk. 851.944 19,5 22,3 22,1 22,7
---------------------------------------------------------------------
1979 1979 STK. a KR KR. IALT
---------------------------------------------------------------------
Passagerer 8.746.371 + 0,9% = 78.717 28,78 = 2.265.475
Auto 2.619.338 + 0,8% = 20.955 69,29 = 1.451.972
Lastbil stk. 890.639 + 2,8% = 24.938 349,89 = 8.725.556
----------
12.443.003
-----------
Afviklingsomkostninger 2.296.000
Udligningsbidrag 10.531.000
----------
12.827.000
----------
1980 1980 STK. a KR KR. IALT
---------------------------------------------------------------------
Passagerer 8.280.306 + 1,4% = 115.924 31,68 = 3.672.472
Auto 2.483.169 + 1,5% = 37.248 73,77 = 2.747.785
Lastbil stk. 848.313 + 2,6% = 22.056 377,08 = 8.316.876
-----------
14.737.133
-----------
Udligningsbidrag 7.001.564
---------------------------------------------------------------------
1981 1981 STK. a KR KR. IALT
---------------------------------------------------------------------
Passagerer 8.717.835 + 0,9% = 78.460 33,41 = 2.621,348
Auto 2.493.672 + 1,4% = 34.911 81,85 = 2.857.465
Lastbil stk. 829.705 + 3,2% = 26.551 421,99 =11.204.256
-----------
16.683.069
-----------
Udligningsbidrag 7.229.696
---------------------------------------------------------------------
Da monopoltilsynet traf sin afgørelse den 7. januar 1982, forelå
selskabets regnskab for 1981 endnu ikke, og tilsynet måtte derfor bygge sin
afgørelse på budgettet for 1981. Afgørelsen blev truffet på baggrund af
følgende beregning af takstnedsættelsens virkning på ML's indtjening:
---------------------------------------------------------------------
Ved 6% lavere takster
Forventet
regnskab Tilsynets Ifølge
1981 skøn revisor
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr.
------------------------------------------
Befordringsindtægter 155,680 146,339 146,339
Resultat I (før
henlæggelse til investe-
ringsfond, overførsel
af dækningsbidrag og skat) 24,728 15,387 15,387
Henlæggelse til
investeringsfond 6,700 6,700 4,590
Resultat II (før overfør-
sel af dækningsbidrag og
skat) 18,028 8,687 10,797
Overførsel af dækningsbidrag 10,000 10,000 9,100
Resultat III (før skat) 8,028 -1,313 1,697
Egenkapital ultimo 56,928 47,587 50,422
---------------------------------------------------------------------
Procent
------------------------------------------
Resultat i forhold til
egenkapital 31,7 18,3 21,3
---------------------------------------------------------------------
Som det fremgår af oversigten ville takstnedsættelsen - som den er
beregnet af selskabets revisor - hvis den havde haft virkning i 1981 have
reduceret forrentningen af egenkapitalen fra 31,7% til 21,3%. Herefter traf
tilsynet beslutning om en nedsættelse af taksterne med 6%, og tilsynet har
således kunnet acceptere en forrentning af egenkapitalen på 21,3%.
Regnskabet for 1981 foreligger nu, og på baggrund af det realiserede
regnskab har selskabets revisor beregnet, hvordan regnskabet for 1981 ville
være med en takstnedsættelse på 6%.
---------------------------------------------------------------------
Regnskab
Realiseret 1981
regnskab med takst-
1981 nedsættelse
---------------------------------------------------------------------
Befordringsindtægter 154.635 145.357
---------- -----------
Resultat I (før henlæggelse til investe-
ringsfond, samsejlingsbidrag og skat) 20.490 11.212
Henlæggelse til investeringsfond - 6.000 - 3.900
Resultat II (før samsejlingsbidrag og skat) 14.490 7.312
Samsejlingsbidrag - 7.230 - 6.430
---------- -----------
Resultat III (før skat) 7.260 882
------------------------------------------- ---------- -----------
Egenkapital ultimo 56.875 50.497
------------------------------------------- ---------- ---------
Resultat II i forhold til egenkapital 25,5% 14,5%
---------------------------------------------------------------------
Resultat III i forhold til egenkapital 12,8% 1,8%
-------------------------------------------------------------------
Tallene i kolonnen »regnskab 1981 med takstnedsættelse« skal
korrigeres for en mindre fejl, idet nedsættelsen på 6% også er beregnet på
forpagtningsafgiften for kioskerne.
De korrigerede tal er:
Resultat II i forhold til egenkapital 14,6%
Resultat III i forhold til egenkapital 2,0%
Som det fremgår af regnskabet blev den budgetterede forrentning af
egenkapitalen på 31,7% ikke realiseret, idet forrentningen blev 25,5%.
Hvis nedsættelsen havde været gældende i 1981, ville forrentningen af
egenkapitalen kun have været på 14,6% altså langt under de 21,3% som
monopoltilsynet selv lagde til grund ved afgørelsen. Da det realiserede
regnskab er dårligere end budgettet, er der intet grundlag for en
takstnedsættelse.
Såfremt man finder, at der bør ske en nedsættelse af taksterne, må
nedsættelsen være langt mere beskeden end 6%. En nedsættelse af taksterne på
2,3% vil medføre det af monopoltilsynet tilsigtede resultat.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at tilsynet
ikke ved afgørelsen har grebet ind i pool-aftalen. Tilsynet har alene
fastslået, at det overførte dækningsbidrag ikke kan medtages ved fastsættelse
af ML's takster.
Det er monopoltilsynets mangeårige praksis, at prisen for et produkt
bedømmes alene på grundlag af de for den pågældende produktion nødvendige
omkostninger, og for så vidt angår færgetaksterne har dette princip været
benyttet ved bedømmelsen af taksterne for Sydfyenske Dampskibsselskabs ruter
Spodsbjerg-Tårs og Lohals-Korsør.
Dette har ML været bekendt med siden optagelsen af forhandlingerne om
poolaftalen mellem ML og GHL.
Monopoltilsynet vil ikke bestride, at de to færgeruter har fælles opland i
Jylland. Anderledes forholder det sig på Sjælland, hvor de 2 ruter bortset
fra et mindre fælles område har hvert sit opland. Dette bekræftes af en
undersøgelse som DFDS har foretaget. Heri udtales det bl.a., at GHL har et
stærkt befæstet primærområde i Nordsjælland, og de nordlige samt nordøstlige
Københavnske kommuner til og med Gentofte.
GHL's fællesområde bl.a. til ML er geografisk set meget begrænset på
Sjællandssiden.
ML appellerer tilsvarende markant til det vestlige og sydlige
Storkøbenhavn, og København, samt Sydsjælland og Vestsjælland.
Det fremgår af den af monopoltilsynet udarbejdede oversigt, at der uden
for ruternes fælles område, hvor prisforskellen er ubetydelig, er en tydelig
fortrinsstilling for den enkelte rute i forhold til den anden, og at denne
fortrinsstilling bliver desto mere udtalt, jo større afstanden fra den
pågældende plads til fællesområdet er. Denne tendens vil altid være til
stede, når prisen for transport vokser med afstanden, hvadenten dette sker
proportionalt som i ML's eksempel eller trinvis som i LDV's takstsystem.
Monopoltilsynet finder, at ML's takster indeholder beløb, der er selve
driften af ML uvedkommende. Ifølge monopollovens § 12 skal en virksomhed have
dækning for nødvendige omkostninger, men overførslen til GHL er et tilskud
til drift af denne rute og ikke en udgift, der er nødvendig for driften af
ML.
Ved oversigten, over udviklingen i trafikmængde på ML har klagerne søgt at
vise, at overførslerne til GHL er betaling for en forøget trafikmængde på ML.
Oversigten indeholder imidlertid ikke dokumentation for pool-aftalens
virkninger. Det billede, opgørelsen tegner, er tillige uklart af den grund,
at der i perioden er foretaget takstforhøjelser, som selvsagt øver
indflydelse på omsætningen.
Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang der med
poolaftalen er tilført ML trafik, har monopoltilsynet på basis af officiel
statistik udarbejdet følgende tabel:
Udviklingen 1978-80 i benyttelsen af diverse færgeruter
A. Udviklingen 1978-80 i antallet af overførsler på diverse færgeruter
---------------------------------------------------------------------
Store Kalundborg- Kalundborg- Hundested- Sj.Odde- I
Bælt Juelsminde Århus Grenå Ebeltoft alt
---------------------------------------------------------------------
1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000
stk. stk. stk. stk. stk. stk.
Passagerer
1978 9.136 316 1.115 613 1.231 12.411
1979 8.897 342 1.172 500 1.212 12.163
1980 8.880 319 1.220 533 1.193 12.145
Personbiler
1978 1.785,2 116,4 193,3 244,3 406,8 2.746,0
1979 1.633,5 124,3 207,0 156,3 392,3 2.513,4
1980 1.502,0 116,5 204,7 150,7 389,5 2.363,4
Lastbiler
1978 359,5 24,6 65,3 45,3 103,0 597,7
1979 381,7 28,0 65,1 25,9 96,4 597,1
1980 357,0 23,4 62,4 23,3 90,2 556,3
---------------------------------------------------------------------
B. Indeks for udviklingen 1978-80 i antallet af overførsler på diverse
færgeruter
---------------------------------------------------------------------
Store Kalundborg- Kalundborg- Hundested- Sj. Odde- I
Bælt Juelsminde Århus Grenå Ebeltoft alt
---------------------------------------------------------------------
% % % % % %
Passagerer
1978 100 100 100 100 100 100
1979 97,4 108,2 105,1 81,6 98,5 98,0
1980 97,2 100,9 109,4 86,9 96,9 97,9
Personbiler
1978 100 100 100 100 100 100
1979 91,5 106,8 107,1 64,0 96,4 91,5
1980 84,1 100,1 105,9 61,7 95,7 86,1
Lastbiler
1978 100 100 100 100 100 100
1979 106,2 113,8 99,7 57,2 93,6 99,9
1980 99,3 95,1 95,6 51,4 87,6 93,1
---------------------------------------------------------------------
Af tabellens afdeling A, der indeholder absolutte tal, fremgår, at der fra
1978 til 1980 skete et betydeligt fald i antallet af overførsler på de
omhandlede ruter.
Udviklingen kommer klart til udtryk i tabellens afdeling B, der i form af
indeks gengiver de i afdeling A indeholdte tal. Det vil ses, at tilbagegangen
i antallet af overførte lastbiler har været større for ML end for samtlige
ruter under et. For lastbilerne, der vejer tungt til i omsætningsmæssig
henseende, har tilbagegangen fra 1978 til 1980 således været 12,4% for ML mod
6,9% for samtlige ruter under et.
ML har endvidere ikke været i stand til at opsuge faldet af personbiler på
GHL. De to ruter havde i 1978 tilsammen 23,7% af overførslerne, i 1979 21,8%
og i 1980 22,9%.
Da ML ikke har overtaget trafik fra GHL, er overførslerne til GHL ikke
betaling for en øget trafikmængde. Overførslerne til GHL er uden sammenhæng
med ML's indtjening og er derfor ikke en nødvendig udgift som virksomheden
skal have dækket, jfr. monopollovens § 12, stk. 4.
Virkningen af, at overførelsen af dækningsbidrag indkalkuleres i ML's
takster, er den, at ML's kunder belastes med en særlig afgift, som de ikke
kan undgå ved at skifte rute, medens GHL's kunder får et tilskud som bidrag
til dækning af omkostningerne ved den for dem udførte transport. I det
omfang, det drejer sig om erhvervskunder, kan det siges, at der foreligger en
urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens § 11,
stk. 1, når de kunder, der benytter ML i forbindelse med transporter fra og
til en vis del af Sjælland, må betale en afgift uden at have reel mulighed
for at udnytte det tilskud, som er afgiftens modstykke.
Indregningen af det overførte dækningsbidrag i ML's takster medfører
således urimelige priser, jfr. monopollovens § 11, stk. 1, hvorfor det
overførte dækningsbidrag ved vurderingen af ML's takster skal udskilles af
omkostningerne. Som det fremgår af oversigten over regnskab 1981, havde
monopoltilsynet skønnet, at en nedsættelse af taksterne med 6% ville have
givet selskabet en forrentning af egenkapitalen på ca. 18% i 1981.
Ved direktoratets skøn over virkningen af en takstnedsættelse på 6% var
regnet med den forenklede forudsætning, at resultat II og egenkapitalen ville
blive reduceret med samme beløb som befordringsindtægterne. Der toges således
ikke hensyn til, at nedsættelsen vil øve indflydelse på henlæggelsen til
investeringsfond og overførselen af dækningsbidrag.
ML's revisorer har ved en korrektion af tallene beregnet, at ML's
forrentning af egenkapitalen efter en takstnedsættelse på 6% ville have været
21,3% i 1981.
Ifølge regnskabet for 1981 har ML opnået en forrentning af egenkapitalen
på 25,5%, hvilket ligger over, hvad monopoltilsynet normalt tillader for
registrerede virksomheder. Tilsynet har derfor haft grundlag for at kræve
taksterne på ML nedsat.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Der er mellem parterne enighed om, at de to færgeruter ML og GHL har
fælles opland i Jylland. De i sagen fremlagte beregninger viser, at for
brugere i Københavnsområdet er prisforskellen mellem de to ruter så
ubetydelig, at København må betragtes som fælles opland for ruterne. Da
København trods sin begrænsede geografiske udstrækning er langt det
betydeligste delområde på Sjælland, må ruternes opland på Sjælland i
væsentlig grad betragtes som fælles.
Da ruterne således i det store og hele har fælles opland, kan man ved
fastsættelse af taksterne for ML ikke se bort fra den overførsel af
dækningsbidrag som GHL i henhold til pool-aftalen er berettiget til og hvis
formål ubestridt har været en påkrævet begrænsning af den samlede kapacitet
på ruterne og en rationalisering af driften.
ML's regnskab for 1981 viser, at forrentningen af egenkapitalen før
overførsel til GHL var 25,5%. Efter overførsel af dækningsbidraget er
forrentningen af egenkapitalen 12,8%. Da en fællesopgørelse af rentabiliteten
for de to ruter efter det anførte må lægges til grund for bedømmelsen af,
hvorvidt der bør foretages et indgreb efter monopollovens § 12, stk. 2, jfr.
stk. 4, finder nævnet herefter ikke grundlag for indgreb.
Som følge af det anførte vil klagernes principale påstand være at tage til
følge.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelse af 7. januar 1982 ophæves.
Lignende dokumenter
- Anmeldelse af konkurrencebegrænsende aftale - ugyldighed (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Brancheforeningsvedtagelser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsaftaler - medicindistribution (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997