Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering fast ejendom - benyttelse - landbrug el. visse erhvervsejendomme. (* 1)

KEN nr 18854 af 20/10/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vurdering fast ejendom - benyttelse - landbrug

el. visse erhvervsejendomme. (* 1)

Skyldrådet havde i medfør af vurderingslovens § 33 ved 18. alm. vurdering

pr. 1. januar 1986 henført A's ejendom under kode 34, visse

erhvervsejendomme.

A påstod ejendommens benyttelse ændret til landbrug, og den ansatte

ejendomsværdi 1.150.000 kr. nedsat.

Ejendommen omfattede en grundareal på 1,1150 ha og var indrettet til

beboelse og kyllingerugeri. Bebyggelsen, der var opført i 1963/65, bestod af

en beboelsesbygning på 134 m2 og en mellembygning på 22 m2, der ligeledes

anvendtes til beboelse. Endvidere var der en rugeribygning på 230 m2 samt en

tilbygning på 122 m2.

Til støtte for påstanden om ændring af benyttelseskoden gjorde klageren

bl.a. gældende, at ejendommen var en mindre landbrugsejendom, der - på grund

af ejerens alder - kun havde en mindre produktion af rugekyllinger, samt at

ejendommen var beliggende i landzone og aldrig havde været anvendt til andet

end kyllingeproduktion.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til

bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til

handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed,

medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens

handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed

og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkedes, at skyldrådet med støtte i vurderingslovens § 33,

stk. 1, og Statsskattedirektoratets vejledning vedrørende benyttelseskoder

ved 18. alm. vurdering havde henført ejendommen til kode 34. Til denne kode

henførtes ifølge vejledningen bl.a. hønserier, dambrug og pelsdyrfarme.

Som konsekvens af ejendommens kodning skulle grundværdien ansættes efter

reglerne i vurderingslovens § 13 og 16, og i medfør af lovens § 33, stk. 2 og

5, skulle foretages de fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi, som var

Læs alt

fornødne til gennemførelsen af bestemmelserne i loven om beskatning til

kommunerne af faste ejendomme.

Landsskatteretten besigtigede ejendommen, og efter det bl.a. herved

fremkomne om ejendommens beliggenhed, størrelse, anvendelse, vedligeholdelse

og standard, fandt retten ikke, at ejendommen i vurderingslovens forstand

kunne karakteriseres som en landbrugsejendom. Det var derfor med rette, at

ejendommen var henført til kode 34, visse erhvervsejendomme.

Retten fandt, at den ansatte ejendomsværdi var for høj og burde nedsættes

til 1.050.000 kr. Endvidere skønnedes den ansatte ejerboligværdi passende at

kunne nedsættes til 480.000 kr., medens grundværdien på 198.300 kr.

stadfæstedes.

I konsekvens af ovenstående blev den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi

nedsat fra 560.000 kr. til 510.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1990, nr. 1, side 39.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter