Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 33 ophævet 392 afgørelser
- Vurderingsloven § 14 ophævet 26 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 29 ophævet 16 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse
Ejendomsvurdering
- landbrugsejendom
- jord bortforpagtet
- benyttelseskode
Reference:
VUL § 33
Ejerne af ejendommen A klagede over, at skyldrådet
ved 20. alm. vurdering pr. 1/1 1996 ved den i medfør af
vurderingslovens § 33, stk. 1, trufne afgørelse om ejendommens
benyttelse havde ændret ejendommens benyttelseskode fra "landbrug"-
kode 05 til "beboelse med 1 beboelseslejlighed" kode 01.
Ejendommen, der var beliggende i landzone, omfattede et
grundareal på 83.529 kvm. svarende til 8,35 ha, med en ifølge de
pr. 26. september 1996 ajourførte BBR-oplysninger i 1958 opført
beboelsesbygning med et bebygget areal på 170 kvm med udnyttet tagetage
på 90 kvm, samt en ligeledes i 1958 opført driftsbygning
på 190 kvm.
Skyldrådets afgørelse var stadfæstet
ved Landsskatterettens kendelse af 13. august 1999. Sagen var optaget til
fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk.
2, idet retten skønnede, at ganske særlige omstændigheder
talte derfor.
Ejendommens ejere, der beboede ejendommen, havde til
støtte for at anse ejendommen for en landbrugsejendom henvist til, at
skyldrådet den 5. juli 1988 ved deres klage over 18. alm. vurdering pr.
1. januar 1986 havde ændret ejendommens benyttelse fra "Beboelse med
tilknyttet landbrug" til "Landbrugsejendom". Ejerne havde herved
præciseret, at ejendommen, som de købte i 1983, ikke i deres
ejertid havde undergået bygningsmæssige forandringer, at jorden
Læs alt
var bortforpagtet på nøjagtig samme vilkår som dengang, og
ligesom dengang blev dyrket af forpagteren i overensstemmelse med
landbrugspligten, samt at ejendommens areal var uændret. Det forekom
dem derfor at være udtryk for ren vilkårlighed og hinsides enhver
juridisk og menneskelig fornuft, at det samme skyldråd med den samme
skyldrådsformand, den 28. januar 1998 afviste deres klage over
nøjagtig den samme ændring af ejendommens status ved 20. alm.
vurdering pr. 1. januar 1996 - i øvrigt uden nogen antydning af,
hvilke forandring af ejendommen det var, som havde medført den
ændrede status.
Ejerne havde videre anført, at i såvel klagen
til skyldrådet som i klage til Landsskatteretten havde de udtrykkeligt
gjort opmærksom på, at Østre Landsrets dom af 15. december
1993, som lå til grund for Told- og Skattestyrelsens vejledning om 20.
alm. vurdering, efter deres mening slet ikke kunne anvendes på
ejendomme over 8 ha. Ejerne havde herved henvist til, at dommen omhandlede en
ejendom på 5,1 ha, og at det klart fremgik af dommen, at
vurderingsmyndighederne i området "i overensstemmelse med Told- og
Skattestyrelsens instruktion kun har fundet det relevant at ændre
benyttelseskoden for: "Små ejendomme med et grundareal på ca. 5
ha og derunder" samt at skyldrådet ikke havde besigtiget en ejendom i
nærheden, "eftersom den omfattede et grundareal på godt 8 ha. Med
udgangspunkt i den ovenfor anførte afgrænsning finder
skyldrådet således, at det er med rette, at ejendommen er kodet
05 (landbrug)".
Ejerne havde yderligere anført, at der i
forbindelse med 20. alm. vurdering i 1996 opstod betydelig uro om
kategoriseringen af de små landbrugsejendomme, idet man rundt om i
landet var af den opfattelse, at disse blev behandlet forskelligt fra
skyldkreds til skyldkreds. Vurderingsmyndighederne blev derfor pålagt,
jf. pkt. 2.2. i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 10 af 3. april
1997, bl.a. at udtage landbrug på under 5,5 ha til særlig
gennemgang ved vurderingen pr. 1. januar 1998 med det formål af sikre
en ensartet behandling over hele landet. I forbindelse hermed besvarede
Skatteministeren den 5. maj 1998 i Folketingets skatteudvalg et
spørgsmål om de samme problemer. Heri opererede Skatteministeren
udelukkende med ejendomme på omkring 5 ha, og i hans svar var
grænsen på 5,5 ha nævnt. Ejerne havde herved anført,
at såvel i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 10 af 3. april
1997, der opererede med en grænse på 5,5 ha, som i
Skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg sås en klar
indikation af, at vendingen i Told- og Skattestyrelsens Vejledning om 20.
alm. vurdering, hvorefter: "det er ikke ubetinget afgørende, om
arealtilliggendet er over eller under 5 ha", nok tillod, at ejendomme op til
5,5 ha kunne falde ind under reglerne for en omkategorisering til
beboelsesejendom, men at ejendomme derover ikke gjorde det - og da slet ikke
ejendomme over 8 ha - hvilket sidste endvidere var helt i overensstemmelse
med Østre Landsrets dom af 15. januar 1993, hvori en ejendom på
godt 8 ha direkte var nævnt som værende et landbrug alene
på grund af arealets størrelse.
Ejerne havde tilføjet, at med begrundelse i en
driftsomlægning havde Landsskatteretten ved kendelse af 9. december
1997 selv ført den ejendom, der i Østre Landsrets dom af 15.
december 1993 blev gjort til parcelhus, tilbage til landbrugsstatus, selv om
Østre Landsrets begrundelse i 1993 var, at "efter en samlet
bedømmelse af forholdet mellem ejendommens værdi som beboelse og
som landbrug finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det
af Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter ejendommen ikke
kunne betragtes som en landbrugsejendom efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme § 14."
Ved den fornyede behandling af sagen havde
Landsskatteretten besigtiget ejendommen den 4. maj 2000.
I forbindelse hermed havde ejerne bl.a. præciseret,
at ejendommen hverken arealmæssigt, bygningsmæssigt eller
anvendelsesmæssigt havde undergået forandringer siden
erhvervelsen i 1983. De havde herved oplyst, at den bygningsmæssige
ændring og modernisering af stuehuset, der havde fundet sted siden
1972, var sket i de forrige ejeres tid, og at de eneste bygningsmæssige
ændringer, som var foretaget i deres ejertid, var isætning af tre
ruder i facaden ind til værkstedet, samt inddragelse af et stykke af
fyrrummet ude i laden til værkstedet, efter de i 1988 havde fjernet
halmfyret. Endvidere at anvendelsen af jorden havde været uændret
lige siden 1972, idet jorden havde været bortforpagtet i alle
årene og fortsat var det, og at dette - i hvert fald i deres ejertid -
var sket med fuld ret for forpagteren til at bestemme, hvordan jorden skulle
anvendes. Det var herved oplyst, at forpagterens landbrugsejendom lå i
nærheden og blev drevet intensivt med kvæg- og svineavl.
Ejerne havde yderligere anført, at ved
skyldrådets foreløbige afvisning den 21. november 1997 af deres
klage, havde rådet konkret anført den årlige
forpagtningsindtægt på 10.500 kr. som et argument for en
ændring af ansættelsen. Rådet havde videre anført,
at: "Principperne er fastslået af Østre Landsret i en dom fra
1993, der er retningsgivende for vurderingspraksis ved 20. alm. vurdering."
Ejerne bestred, at Østre Landsret i dommen havde fastslået nogen
som helst former for principper, og de havde bemærket, at en
domstolsafgørelse var konkret, samt at end ikke Told- og
Skattestyrelsens Vejledning om 20. alm. vurdering udledte nogen principper af
dommen, men anførte denne som et eksempel på en ejendom, der af
landsretten ikke var karakteriseret som et landbrug. Ejernes principielle
standpunkt var derfor, at dommen fra Østre Landsret ikke kunne
lægges til grund ved bedømmelsen af deres ejendom, sådan
som skyldrådet havde gjort det med henvisning til Told- og
Skattestyrelsens vejledning om 20. alm. vurdering.
Ejerne fastholdt således, at deres ejendom på
godt 8 ha fortsat opfyldte vurderingsvejledningens krav til at blive
henført til benyttelseskode 05, landbrug.
Landsskatteretten bemærkede angående ejernes
anbringende, hvorefter Østre Landsrets dom af 15. december 1993 ikke
kunne lægges til grund ved bedømmelsen af deres sag/ejendom, at
Østre Landsret ved dommen ikke havde fastlagt en arealmæssig
grænse, således at ejendomme med et arealtilliggende på
mere eller mindre end 5,5 ha henholdsvis skulle eller ikke skulle
henføres til benyttelseskode 05/landbrug. I Østre Landsrets
bemærkninger til dommen var anført, at sagsøgerens
ejendom, som havde et areal på 5,1 ha, omfattede en i 1971
opført beboelsesbygning på 206 kvm bebygget areal og med 66 kvm
udnyttet tagetage. Huset fremtrådte som et stort parcelhus. Der var
ikke driftsbygninger på ejendommen. Bortset fra grunden omkring
beboelsesbygningen havde jorden til stadighed været udnyttet til
planteavl med driften varetaget af en maskinstation eller en anden landmand
ifølge dyrkningsaftale. Det økonomiske udbytte af denne drift
havde været af meget beskedent omfang. Efter en samlet
bedømmelse af forholdet mellem ejendommens værdi som beboelse og
som landbrug fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af
Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter ejendommen ikke kunne
betragtes som en landbrugsejendom.
Landsskatteretten måtte således være af
den opfattelse, at dommens resultat ikke isoleret betragtet var båre af
ejendommens størrelse på 5,1 ha eller af det beskedne udbytte
ved ejendommens drift, men at dette havde indgået som nogle flere
elementer ved Østre Landsrets bedømmelse af sagen.
Landsskatteretten bemærkede herefter, at i henhold
til vurderingslovens § 33, stk. 1, traf Vurderingsrådet bestemmelse om,
hvorvidt en ejendom helt eller delvist var anset for benyttet som et
landbrug. For landbrugsejendomme skulle jorden ansættes efter
bestemmelserne i vurderingslovens § 14, ligesom der skulle foretages
stuehusansættelse efter § 33, stk. 4.
Uanset af ejendommen var beliggende i landzone og
landbrugspligten herpå ikke var ophævet, var disse forhold ikke
afgørende for, hvorvidt ejendommen kunne karakteriseres som en
landbrugsejendom i vurderingslovens forstand.
Som grundlag for afgørelsen, om en ejendom skulle
kodes som 05/landbrug, skulle bl.a. henses til stuehusets karakter og
standard,størrelsen og boniteten af ejendommens jordtilliggende, samt
om og i hvilket omfang - der forefandtes driftsbygninger, herunder disses
indretning og benyttelse. Endvidere skulle der henses til intensiteten ved
den jordbrugsmæssige udnyttelse og den landbrugsmæssige
udnyttelse af ejendommen i øvrigt.
Efter fornyede overvejelser fandt Landsskatteretten, at
ejendommen ikke havde mistet sin karakter af landbrugsejendom, og at
ejendommens benyttelseskode derfor burde ændres til "landbrug,
bebygget" - kode 05. Retten havde særligt henset til jordtilliggendets
størrelse og bonitet samt den faktiske landbrugsmæssige
udnyttelse heraf. Endvidere var henset til det i Told- og Skattestyrelsens
vurderingsvejledning anførte om afgrænsningen af hel eller
delvis landbrugsmæssig benyttelse samt til, at ifølge Told- og
Skattestyrelsens cirkulære 1997-10 skulle bl.a. landbrugsejendomme med
mindre end 5,5 ha udtages til særlig gennemgang. Retten fandt, at det
heraf måtte følge, at ejendomme med jordtilliggender på
mere end 5,5 ha, der var drevet landbrugsmæssigt, normalt skulle kodes
05/landbrug.
Det bemærkedes, at retten ikke havde taget stilling
til den fordeling af ejendomsværdien og grundværdien, der skulle
foretages i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2003 vedr. Fortjeneste ved salg, Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8 Retsinformation · 31. oktober 2003
- Generationsskifte – succession – nedsat afgift – skematisk værdiansættelse – nedslag for skatteforpligtelse Retsinformation · 20. november 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag. Landbrug, blandet benyttet bygninger. Stuehus renoveret. Retsinformation · 12. august 2004
- Værdiansættelse – landbrugsjord – ændret anvendelse Retsinformation · 15. oktober 2025
- Ejendomsvurdering - grundværdi - byzonejord på landbrugsejendom.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2003 vedr. afskrivningsgrundlag for en blandet benyttet bygning. Retsinformation · 16. februar 2004
Lignende dokumenter
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 B EJENDOMSVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 B EJENDOMSVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 B EJENDOMSVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 3. oktober 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 3. oktober 2006 EU-domme · 3. oktober 2006
- Vurdering som landbrugsejendom. Manglende redegørelse for principielle overvejelser i begrundelsen. Retsinformation · 28. oktober 2003