Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11523 af 23/06/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Ejendomsvurdering

- landbrugsejendom

- jord bortforpagtet

- benyttelseskode

Reference:

VUL § 33

Ejerne af ejendommen A klagede over, at skyldrådet

ved 20. alm. vurdering pr. 1/1 1996 ved den i medfør af

vurderingslovens § 33, stk. 1, trufne afgørelse om ejendommens

benyttelse havde ændret ejendommens benyttelseskode fra "landbrug"-

kode 05 til "beboelse med 1 beboelseslejlighed" kode 01.

Ejendommen, der var beliggende i landzone, omfattede et

grundareal på 83.529 kvm. svarende til 8,35 ha, med en ifølge de

pr. 26. september 1996 ajourførte BBR-oplysninger i 1958 opført

beboelsesbygning med et bebygget areal på 170 kvm med udnyttet tagetage

på 90 kvm, samt en ligeledes i 1958 opført driftsbygning

på 190 kvm.

Skyldrådets afgørelse var stadfæstet

ved Landsskatterettens kendelse af 13. august 1999. Sagen var optaget til

fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk.

2, idet retten skønnede, at ganske særlige omstændigheder

talte derfor.

Ejendommens ejere, der beboede ejendommen, havde til

støtte for at anse ejendommen for en landbrugsejendom henvist til, at

skyldrådet den 5. juli 1988 ved deres klage over 18. alm. vurdering pr.

1. januar 1986 havde ændret ejendommens benyttelse fra "Beboelse med

tilknyttet landbrug" til "Landbrugsejendom". Ejerne havde herved

præciseret, at ejendommen, som de købte i 1983, ikke i deres

ejertid havde undergået bygningsmæssige forandringer, at jorden

Læs alt

var bortforpagtet på nøjagtig samme vilkår som dengang, og

ligesom dengang blev dyrket af forpagteren i overensstemmelse med

landbrugspligten, samt at ejendommens areal var uændret. Det forekom

dem derfor at være udtryk for ren vilkårlighed og hinsides enhver

juridisk og menneskelig fornuft, at det samme skyldråd med den samme

skyldrådsformand, den 28. januar 1998 afviste deres klage over

nøjagtig den samme ændring af ejendommens status ved 20. alm.

vurdering pr. 1. januar 1996 - i øvrigt uden nogen antydning af,

hvilke forandring af ejendommen det var, som havde medført den

ændrede status.

Ejerne havde videre anført, at i såvel klagen

til skyldrådet som i klage til Landsskatteretten havde de udtrykkeligt

gjort opmærksom på, at Østre Landsrets dom af 15. december

1993, som lå til grund for Told- og Skattestyrelsens vejledning om 20.

alm. vurdering, efter deres mening slet ikke kunne anvendes på

ejendomme over 8 ha. Ejerne havde herved henvist til, at dommen omhandlede en

ejendom på 5,1 ha, og at det klart fremgik af dommen, at

vurderingsmyndighederne i området "i overensstemmelse med Told- og

Skattestyrelsens instruktion kun har fundet det relevant at ændre

benyttelseskoden for: "Små ejendomme med et grundareal på ca. 5

ha og derunder" samt at skyldrådet ikke havde besigtiget en ejendom i

nærheden, "eftersom den omfattede et grundareal på godt 8 ha. Med

udgangspunkt i den ovenfor anførte afgrænsning finder

skyldrådet således, at det er med rette, at ejendommen er kodet

05 (landbrug)".

Ejerne havde yderligere anført, at der i

forbindelse med 20. alm. vurdering i 1996 opstod betydelig uro om

kategoriseringen af de små landbrugsejendomme, idet man rundt om i

landet var af den opfattelse, at disse blev behandlet forskelligt fra

skyldkreds til skyldkreds. Vurderingsmyndighederne blev derfor pålagt,

jf. pkt. 2.2. i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 10 af 3. april

1997, bl.a. at udtage landbrug på under 5,5 ha til særlig

gennemgang ved vurderingen pr. 1. januar 1998 med det formål af sikre

en ensartet behandling over hele landet. I forbindelse hermed besvarede

Skatteministeren den 5. maj 1998 i Folketingets skatteudvalg et

spørgsmål om de samme problemer. Heri opererede Skatteministeren

udelukkende med ejendomme på omkring 5 ha, og i hans svar var

grænsen på 5,5 ha nævnt. Ejerne havde herved anført,

at såvel i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 10 af 3. april

1997, der opererede med en grænse på 5,5 ha, som i

Skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg sås en klar

indikation af, at vendingen i Told- og Skattestyrelsens Vejledning om 20.

alm. vurdering, hvorefter: "det er ikke ubetinget afgørende, om

arealtilliggendet er over eller under 5 ha", nok tillod, at ejendomme op til

5,5 ha kunne falde ind under reglerne for en omkategorisering til

beboelsesejendom, men at ejendomme derover ikke gjorde det - og da slet ikke

ejendomme over 8 ha - hvilket sidste endvidere var helt i overensstemmelse

med Østre Landsrets dom af 15. januar 1993, hvori en ejendom på

godt 8 ha direkte var nævnt som værende et landbrug alene

på grund af arealets størrelse.

Ejerne havde tilføjet, at med begrundelse i en

driftsomlægning havde Landsskatteretten ved kendelse af 9. december

1997 selv ført den ejendom, der i Østre Landsrets dom af 15.

december 1993 blev gjort til parcelhus, tilbage til landbrugsstatus, selv om

Østre Landsrets begrundelse i 1993 var, at "efter en samlet

bedømmelse af forholdet mellem ejendommens værdi som beboelse og

som landbrug finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det

af Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter ejendommen ikke

kunne betragtes som en landbrugsejendom efter lov om vurdering af landets

faste ejendomme § 14."

Ved den fornyede behandling af sagen havde

Landsskatteretten besigtiget ejendommen den 4. maj 2000.

I forbindelse hermed havde ejerne bl.a. præciseret,

at ejendommen hverken arealmæssigt, bygningsmæssigt eller

anvendelsesmæssigt havde undergået forandringer siden

erhvervelsen i 1983. De havde herved oplyst, at den bygningsmæssige

ændring og modernisering af stuehuset, der havde fundet sted siden

1972, var sket i de forrige ejeres tid, og at de eneste bygningsmæssige

ændringer, som var foretaget i deres ejertid, var isætning af tre

ruder i facaden ind til værkstedet, samt inddragelse af et stykke af

fyrrummet ude i laden til værkstedet, efter de i 1988 havde fjernet

halmfyret. Endvidere at anvendelsen af jorden havde været uændret

lige siden 1972, idet jorden havde været bortforpagtet i alle

årene og fortsat var det, og at dette - i hvert fald i deres ejertid -

var sket med fuld ret for forpagteren til at bestemme, hvordan jorden skulle

anvendes. Det var herved oplyst, at forpagterens landbrugsejendom lå i

nærheden og blev drevet intensivt med kvæg- og svineavl.

Ejerne havde yderligere anført, at ved

skyldrådets foreløbige afvisning den 21. november 1997 af deres

klage, havde rådet konkret anført den årlige

forpagtningsindtægt på 10.500 kr. som et argument for en

ændring af ansættelsen. Rådet havde videre anført,

at: "Principperne er fastslået af Østre Landsret i en dom fra

1993, der er retningsgivende for vurderingspraksis ved 20. alm. vurdering."

Ejerne bestred, at Østre Landsret i dommen havde fastslået nogen

som helst former for principper, og de havde bemærket, at en

domstolsafgørelse var konkret, samt at end ikke Told- og

Skattestyrelsens Vejledning om 20. alm. vurdering udledte nogen principper af

dommen, men anførte denne som et eksempel på en ejendom, der af

landsretten ikke var karakteriseret som et landbrug. Ejernes principielle

standpunkt var derfor, at dommen fra Østre Landsret ikke kunne

lægges til grund ved bedømmelsen af deres ejendom, sådan

som skyldrådet havde gjort det med henvisning til Told- og

Skattestyrelsens vejledning om 20. alm. vurdering.

Ejerne fastholdt således, at deres ejendom på

godt 8 ha fortsat opfyldte vurderingsvejledningens krav til at blive

henført til benyttelseskode 05, landbrug.

Landsskatteretten bemærkede angående ejernes

anbringende, hvorefter Østre Landsrets dom af 15. december 1993 ikke

kunne lægges til grund ved bedømmelsen af deres sag/ejendom, at

Østre Landsret ved dommen ikke havde fastlagt en arealmæssig

grænse, således at ejendomme med et arealtilliggende på

mere eller mindre end 5,5 ha henholdsvis skulle eller ikke skulle

henføres til benyttelseskode 05/landbrug. I Østre Landsrets

bemærkninger til dommen var anført, at sagsøgerens

ejendom, som havde et areal på 5,1 ha, omfattede en i 1971

opført beboelsesbygning på 206 kvm bebygget areal og med 66 kvm

udnyttet tagetage. Huset fremtrådte som et stort parcelhus. Der var

ikke driftsbygninger på ejendommen. Bortset fra grunden omkring

beboelsesbygningen havde jorden til stadighed været udnyttet til

planteavl med driften varetaget af en maskinstation eller en anden landmand

ifølge dyrkningsaftale. Det økonomiske udbytte af denne drift

havde været af meget beskedent omfang. Efter en samlet

bedømmelse af forholdet mellem ejendommens værdi som beboelse og

som landbrug fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af

Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter ejendommen ikke kunne

betragtes som en landbrugsejendom.

Landsskatteretten måtte således være af

den opfattelse, at dommens resultat ikke isoleret betragtet var båre af

ejendommens størrelse på 5,1 ha eller af det beskedne udbytte

ved ejendommens drift, men at dette havde indgået som nogle flere

elementer ved Østre Landsrets bedømmelse af sagen.

Landsskatteretten bemærkede herefter, at i henhold

til vurderingslovens § 33, stk. 1, traf Vurderingsrådet bestemmelse om,

hvorvidt en ejendom helt eller delvist var anset for benyttet som et

landbrug. For landbrugsejendomme skulle jorden ansættes efter

bestemmelserne i vurderingslovens § 14, ligesom der skulle foretages

stuehusansættelse efter § 33, stk. 4.

Uanset af ejendommen var beliggende i landzone og

landbrugspligten herpå ikke var ophævet, var disse forhold ikke

afgørende for, hvorvidt ejendommen kunne karakteriseres som en

landbrugsejendom i vurderingslovens forstand.

Som grundlag for afgørelsen, om en ejendom skulle

kodes som 05/landbrug, skulle bl.a. henses til stuehusets karakter og

standard,størrelsen og boniteten af ejendommens jordtilliggende, samt

om og i hvilket omfang - der forefandtes driftsbygninger, herunder disses

indretning og benyttelse. Endvidere skulle der henses til intensiteten ved

den jordbrugsmæssige udnyttelse og den landbrugsmæssige

udnyttelse af ejendommen i øvrigt.

Efter fornyede overvejelser fandt Landsskatteretten, at

ejendommen ikke havde mistet sin karakter af landbrugsejendom, og at

ejendommens benyttelseskode derfor burde ændres til "landbrug,

bebygget" - kode 05. Retten havde særligt henset til jordtilliggendets

størrelse og bonitet samt den faktiske landbrugsmæssige

udnyttelse heraf. Endvidere var henset til det i Told- og Skattestyrelsens

vurderingsvejledning anførte om afgrænsningen af hel eller

delvis landbrugsmæssig benyttelse samt til, at ifølge Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1997-10 skulle bl.a. landbrugsejendomme med

mindre end 5,5 ha udtages til særlig gennemgang. Retten fandt, at det

heraf måtte følge, at ejendomme med jordtilliggender på

mere end 5,5 ha, der var drevet landbrugsmæssigt, normalt skulle kodes

05/landbrug.

Det bemærkedes, at retten ikke havde taget stilling

til den fordeling af ejendomsværdien og grundværdien, der skulle

foretages i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter