Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering - grundværdiansættelse - ugyldighed

KEN nr 18502 af 23/06/1988Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering - grundværdiansættelse -

ugyldighed

A klagede over den af skyldrådet ved 18. almindelige vurdering pr. 1.

januar 1986 foretagne ansættelse af grundværdien med påstand om ugyldighed

Klageejendommen omfattede et grundareal på 47.842 (m2) med en bygning,

indeholdende 118 beboelseslejligheder. Til støtte for påstanden gjorde

klageren gældende, at skyldrådets afgørelse var ubegrundet. Endvidere

henviste han til, at skyldrådet ikke havde været berettiget til at forhøje

den af vurderingsrådet fastsatte grundværdi, idet der over for skyldrådet var

nedlagt påstand om nedsættelse af vurderingsrådets ansættelse.

Landsskatteretten bemærkede, at ifølge forvaltningslovens § 22 skal en

skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere bemærkedes, at ifølge

forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse

indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er

truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Herudover skal begrundelsen efter § 24, stk. 2, om fornødent indeholde en

kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det

fremgik, at skyldrådets afgørelse alene indeholdt oplysninger om det

vurderede areals størrelse, og om at grundværdien var ansat efter en

etagearealpris med en enhedspris på kr pr. (m2).

Under hensyn hertil samt til forvaltningslovens regler om begrundelse

fandt Landsskatteretten, at skyldrådets afgørelse ikke var tilstrækkeligt

begrundet, og at den som følge heraf måtte anses for ugyldig. For så vidt

angik klagerens yderligere anbringende om ugyldighed som følge af skyldrådets

manglende adgang til at forhøje vurderingsrådets ansættelse, bemærkede

Landsskatteretten, at det ikke kunne antages, at et skyldråd i forbindelse

Læs alt

med påkendelse af klager over et vurderingsråds ansættelser er afskåret fra

selvstændigt at tage stilling til ansættelsens korrekthed, uanset indholdet

af den for rådet nedlagte påstand. Dette fremgik efter rettens opfattelse af

bestemmelsen i vurderingslovens § 35, når denne bestemmelse blev sammenholdt

med bestemmelserne i lovens afsnit G vedrørende klage og revision.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988, nr. 11, side 691.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter