Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelse.(* 1)

KEN nr 18017 af 29/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig

udnyttelse.(* 1)

Advokat A klagede for ejeren over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering

pr. 1. januar 1986 og ved § 4-vurderingen pr. 30. april 1987 foretagne

ansættelse af grundværdien for et areal på 2.053 (m2) med påstand om

nedsættelse med konsekvens for ejendomsværdien.

Ejendommen omfattede et areal på 2.053 (m2), der dels var bebygget med et

parcelhus, dels med en tidligere børnehavebygning. Ejendommen var beliggende

ved havnefronten med promenade og parkanlæg ned til en fjord, og området var

ved lokalplan, endeligt vedtaget i april 1987, udlagt til offentlige formål,

hovedbibliotek o.lign. med tilhørende fællesfaciliteter. Bebyggelsesprocenten

for området under et måtte ikke overstige 60, og bygningerne måtte ikke

opføres med mere end 2 etager.

Af arealet på 2.053 (m2) var der pr. 1. juli 1987 frasolgt 1.290 (m2) til

kommunen. Denne del af ejendommen var ved 18. alm. vurdering bebygget med en

tidligere børnehavebygning, der ifølge skødet skulle nedrives af køberen.

Restejendommen på 763 (m2) var bebygget med et parcelhus, som beboedes af

ejeren af ejendommen.

Skyldrådet havde ved ansættelsen af grundværdien taget udgangspunkt i en

etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2) og en bebyggelsesprocent på 60, svarende

til en (m2)-pris på 240 kr. pr. (m2) grundareal.

Til støtte for påstanden om nedsættelse af grundværdien anførte advokaten,

at denne skulle ansættes i overensstemmelse med prisniveauet på

vurderingstidspunktet, svarende til den pris, der kunne opnås for en

ubebygget grund af den pågældende type. Advokaten gjorde gældende, at da den

omhandlede grund var omfattet af lokalplan, der var udlagt til offentlige

formål, ville det offentlige være den eneste køber til ejendommen. Da

kommunen havde erhvervet en del af klageejendommen til en pris af 180 kr. pr.

(m2) ifølge skødet, var denne pris efter advokatens opfattelse udtryk for

markedsprisen. Han henviste til skødet, hvorefter købesummen udgjorde 400.000

Læs alt

kr., heraf 232.200 kr. for grundarealet, svarende til 1.290 (m2) a 180 kr.,

medens restbeløbet på 167.800 kr. var vederlag for den tidligere

børnehavebygning.

Skyldrådet havde under sagens behandling over for Landsskatteretten

indstillet grundværdien stadfæstet. Skyldrådet havde herved bl.a. bemærket,

at det ved skyldrådets klagebehandling blev godtgjort, at udlægningen af

området - som bestemt i lokalplanen - på vurderingstidspunktet den 1. januar

1986 var så fremskredet, at der ved ansættelsen ved 18. alm. vurdering burde

tages hensyn til lokalplanen. Herefter var grundværdien blevet ansat med en

bebyggelsesprocent på 60 og en etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2). Skyldrådet

bemærkede endvidere, at lokalplanen ikke var til hinder for bibeholdelse af

den eksisterende lovlige bebyggelse på og anvendelse af ejendommene. Der

ville således efter skyldrådets opfattelse ikke være noget til hinder for, at

den del af klageejendommen, der vedrørte parcelhuset med tilhørende grund,

ville kunne sælges til en privat køber, forudsat uændret anvendelse.

Med hensyn til det til kommunen frasolgte areal på 1.290 (m2) bemærkede

skyldrådet, at handelen måtte betragtes som et nedrivningssalg. Den tidligere

børnehavebygning var købt med nedrivning for øje, og kommunen havde for at

kunne disponere over arealet til opførelse af et bibliotek erlagt en købesum

på i alt 400.000 kr., hvortil kom udgiften til nedrivning. Under hensyn

hertil havde kommunens (m2)-pris i realiteten udgjort 310 kr. pr. (m2).

Advokaten bemærkede til skyldrådets indstilling, at den attraktive

beliggenhed var uden betydning for en privat køber, der næppe ville kunne få

tilladelse til at opføre en beboelsesbygning og formentlig heller ikke ville

være interesseret i at lægge en beboelsesbygning i et område, hvor der ikke

fandtes andre beboelsesbygninger. Endvidere gjorde advokaten gældende, at

grunden ikke kunne bebygges uden pilotering.

På grundlag af piloteringsomkostningerne til det netop opførte bibliotek

opgjorde advokaten herefter grundværdien således:

763 (m2) a 240 kr. 183.100 kr.

-pilotering 140 (m2) x 424 kr. 59.360 kr.

-----------

123.740 kr.

-----------

svarende til 162 kr. pr. (m2).

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne

i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i

ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i

økonomisk henseende god anvendelse. Det forhold, at der fortsat var

beliggende et parcelhus på grunden, var således uden indflydelse på

grundværdiansættelsen.

På det således foreliggende grundlag fandt Landsskatteretten at kunne

lægge til grund, at der var en sådan nærhed mellem vurderingstidspunktet for

18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 og lokalplanens endelige vedtagelse pr.

7. april 1987, at den retlige udnyttelse af arealet svarede til den i

lokalplanen fastlagte såvel vedrørende bebyggelsesprocent som udnyttelse til

offentlige formål.

Endvidere lagde retten til grund, at den tidligere børnehavebygning var

solgt til nedrivning. Den i skødet foretagne opdeling af salgssummen mellem

henholdsvis grund og bygning kunne således tilsidesættes i det omfang, denne

medførte en åbenbar urimelig pris pr. (m2) for grundarealet, når hensås til

det foreliggende salgsprisniveau i området.

Landsskatteretten bemærkede, at arealer, der i henhold til en lokalplan

var udlagt til offentligt formål i form af bl.a. bibliotek eller lignende,

skulle ansættes i henhold til vurderingslovens § 16 til den fulde

handelsværdi, svarende til de omkringliggende arealers værdi, idet ejeren i

medfør af kommuneplanlovens § 32 kunne forlange ejendommen overtaget af

kommunen mod erstatning, såfremt det pågældende areal ikke kunne udnyttes på

en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af

de omliggende ejendomme.

Det var for Landsskatteretten oplyst, at der i de tilgrænsende gader var

anvendt samme etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2) ved en bebyggelsesprocent på

100 som for klageejendommen, hvilken etagemeterpris var fastsat under hensyn

til påregnelige piloteringsomkostninger i området. Efter det foreliggende

salgsprisniveau svarede etagemeterprisen til det lavest ansatte i mindre

provinsbyer og byggede på salgsindberetninger.

Da der i henhold til lokalplanen var fastsat en bebyggelsesprocent på

maksimalt 60 for klageejendommen, svarende til 240 kr. pr. (m2) grundareal,

medens den samlede salgssum svarede til ca. 310 kr. pr. (m2) grundareal,

fandt retten ikke grundlag for at antage, at ansættelsen var for høj.

Ejendomsværdien og grundværdien ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986

blev derfor stadfæstet.

Idet Landsskatteretten ligeledes kunne tiltræde det tilsvarende af

skyldrådet udøvede værdiskøn ved § 4-vurderingen pr. 30. april 1987, blev

også disse påklagede ansættelser stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter