Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelse.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 6 ophævet 117 afgørelser
- Vurderingsloven § 16 ophævet 19 afgørelser
- Lov om kommuneplanlægning § 32 ophævet
Teksten
Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig
udnyttelse.(* 1)
Advokat A klagede for ejeren over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering
pr. 1. januar 1986 og ved § 4-vurderingen pr. 30. april 1987 foretagne
ansættelse af grundværdien for et areal på 2.053 (m2) med påstand om
nedsættelse med konsekvens for ejendomsværdien.
Ejendommen omfattede et areal på 2.053 (m2), der dels var bebygget med et
parcelhus, dels med en tidligere børnehavebygning. Ejendommen var beliggende
ved havnefronten med promenade og parkanlæg ned til en fjord, og området var
ved lokalplan, endeligt vedtaget i april 1987, udlagt til offentlige formål,
hovedbibliotek o.lign. med tilhørende fællesfaciliteter. Bebyggelsesprocenten
for området under et måtte ikke overstige 60, og bygningerne måtte ikke
opføres med mere end 2 etager.
Af arealet på 2.053 (m2) var der pr. 1. juli 1987 frasolgt 1.290 (m2) til
kommunen. Denne del af ejendommen var ved 18. alm. vurdering bebygget med en
tidligere børnehavebygning, der ifølge skødet skulle nedrives af køberen.
Restejendommen på 763 (m2) var bebygget med et parcelhus, som beboedes af
ejeren af ejendommen.
Skyldrådet havde ved ansættelsen af grundværdien taget udgangspunkt i en
etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2) og en bebyggelsesprocent på 60, svarende
til en (m2)-pris på 240 kr. pr. (m2) grundareal.
Til støtte for påstanden om nedsættelse af grundværdien anførte advokaten,
at denne skulle ansættes i overensstemmelse med prisniveauet på
vurderingstidspunktet, svarende til den pris, der kunne opnås for en
ubebygget grund af den pågældende type. Advokaten gjorde gældende, at da den
omhandlede grund var omfattet af lokalplan, der var udlagt til offentlige
formål, ville det offentlige være den eneste køber til ejendommen. Da
kommunen havde erhvervet en del af klageejendommen til en pris af 180 kr. pr.
(m2) ifølge skødet, var denne pris efter advokatens opfattelse udtryk for
markedsprisen. Han henviste til skødet, hvorefter købesummen udgjorde 400.000
Læs alt
kr., heraf 232.200 kr. for grundarealet, svarende til 1.290 (m2) a 180 kr.,
medens restbeløbet på 167.800 kr. var vederlag for den tidligere
børnehavebygning.
Skyldrådet havde under sagens behandling over for Landsskatteretten
indstillet grundværdien stadfæstet. Skyldrådet havde herved bl.a. bemærket,
at det ved skyldrådets klagebehandling blev godtgjort, at udlægningen af
området - som bestemt i lokalplanen - på vurderingstidspunktet den 1. januar
1986 var så fremskredet, at der ved ansættelsen ved 18. alm. vurdering burde
tages hensyn til lokalplanen. Herefter var grundværdien blevet ansat med en
bebyggelsesprocent på 60 og en etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2). Skyldrådet
bemærkede endvidere, at lokalplanen ikke var til hinder for bibeholdelse af
den eksisterende lovlige bebyggelse på og anvendelse af ejendommene. Der
ville således efter skyldrådets opfattelse ikke være noget til hinder for, at
den del af klageejendommen, der vedrørte parcelhuset med tilhørende grund,
ville kunne sælges til en privat køber, forudsat uændret anvendelse.
Med hensyn til det til kommunen frasolgte areal på 1.290 (m2) bemærkede
skyldrådet, at handelen måtte betragtes som et nedrivningssalg. Den tidligere
børnehavebygning var købt med nedrivning for øje, og kommunen havde for at
kunne disponere over arealet til opførelse af et bibliotek erlagt en købesum
på i alt 400.000 kr., hvortil kom udgiften til nedrivning. Under hensyn
hertil havde kommunens (m2)-pris i realiteten udgjort 310 kr. pr. (m2).
Advokaten bemærkede til skyldrådets indstilling, at den attraktive
beliggenhed var uden betydning for en privat køber, der næppe ville kunne få
tilladelse til at opføre en beboelsesbygning og formentlig heller ikke ville
være interesseret i at lægge en beboelsesbygning i et område, hvor der ikke
fandtes andre beboelsesbygninger. Endvidere gjorde advokaten gældende, at
grunden ikke kunne bebygges uden pilotering.
På grundlag af piloteringsomkostningerne til det netop opførte bibliotek
opgjorde advokaten herefter grundværdien således:
763 (m2) a 240 kr. 183.100 kr.
-pilotering 140 (m2) x 424 kr. 59.360 kr.
-----------
123.740 kr.
-----------
svarende til 162 kr. pr. (m2).
Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne
i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i
ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i
økonomisk henseende god anvendelse. Det forhold, at der fortsat var
beliggende et parcelhus på grunden, var således uden indflydelse på
grundværdiansættelsen.
På det således foreliggende grundlag fandt Landsskatteretten at kunne
lægge til grund, at der var en sådan nærhed mellem vurderingstidspunktet for
18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 og lokalplanens endelige vedtagelse pr.
7. april 1987, at den retlige udnyttelse af arealet svarede til den i
lokalplanen fastlagte såvel vedrørende bebyggelsesprocent som udnyttelse til
offentlige formål.
Endvidere lagde retten til grund, at den tidligere børnehavebygning var
solgt til nedrivning. Den i skødet foretagne opdeling af salgssummen mellem
henholdsvis grund og bygning kunne således tilsidesættes i det omfang, denne
medførte en åbenbar urimelig pris pr. (m2) for grundarealet, når hensås til
det foreliggende salgsprisniveau i området.
Landsskatteretten bemærkede, at arealer, der i henhold til en lokalplan
var udlagt til offentligt formål i form af bl.a. bibliotek eller lignende,
skulle ansættes i henhold til vurderingslovens § 16 til den fulde
handelsværdi, svarende til de omkringliggende arealers værdi, idet ejeren i
medfør af kommuneplanlovens § 32 kunne forlange ejendommen overtaget af
kommunen mod erstatning, såfremt det pågældende areal ikke kunne udnyttes på
en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af
de omliggende ejendomme.
Det var for Landsskatteretten oplyst, at der i de tilgrænsende gader var
anvendt samme etagemeterpris på 400 kr. pr. (m2) ved en bebyggelsesprocent på
100 som for klageejendommen, hvilken etagemeterpris var fastsat under hensyn
til påregnelige piloteringsomkostninger i området. Efter det foreliggende
salgsprisniveau svarede etagemeterprisen til det lavest ansatte i mindre
provinsbyer og byggede på salgsindberetninger.
Da der i henhold til lokalplanen var fastsat en bebyggelsesprocent på
maksimalt 60 for klageejendommen, svarende til 240 kr. pr. (m2) grundareal,
medens den samlede salgssum svarede til ca. 310 kr. pr. (m2) grundareal,
fandt retten ikke grundlag for at antage, at ansættelsen var for høj.
Ejendomsværdien og grundværdien ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986
blev derfor stadfæstet.
Idet Landsskatteretten ligeledes kunne tiltræde det tilsvarende af
skyldrådet udøvede værdiskøn ved § 4-vurderingen pr. 30. april 1987, blev
også disse påklagede ansættelser stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Ejendomsvurdering - landbrug - værdi af areal knyttet til udlejede tjenestesteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Retsinformation · 23. juli 2009
- Vurdering af fast ejendom Retsinformation · 2. maj 2001
- Landsskatteretskendelse af 22. juli 2003 vedr. Fradrag for forbedringer for udgifter til forureningsoprensning af ejendom Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering af fast ejendom værditillæg for opstilling af vindmøller Retsinformation · 22. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ekstraordinær genoptagelse ved skatterådet – grundværdi – bebyggelsesprocent – etageprincip Retsinformation · 17. november 2009
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Finlands foranstaltning C 37/04 (ex NN 51/04) til fordel for Componenta Oyj (meddelt under nummer K(2011) 2559) (Kun den finske og svenske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2011/529/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - bebyggelsesprocent - kommuneplanlovens § 42. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Sagen drejer sig om hvorvidt betingelserne for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 er opfyldt Domsdatabasen · 30. oktober 2024
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - parcelhus - lokalplan. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997