Spring til indhold

Retsinformation

Befordring - skiftende arbejdssted. (* 1)

KEN nr 51558 af 07/04/1988Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Befordring - skiftende arbejdssted. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1984

havde beskåret hans fradrag for befordringsudgifter fra 22.439 kr. til 12.178

kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var beskæftiget som jord-

og betonarbejder i firmaet B og i 1984 havde arbejdet på forskellige

byggepladser i Arhus, Brabrand, Egå, Viby og Skejby. Klageren havde opgjort

det selvangivne befordringsfradrag i henhold til reglerne om fradrag for

befordringsudgifter i forbindelse med skiftende eller flere samtidige

arbejdssteder i ligningslovens § 9 B.

Ved ansættelsen var henvist til, at alle klagerens arbejdssteder havde

ligget inden for et begrænset geografisk område i en betydelig afstand fra

bopælen, og der var derfor for kørslen fra klagerens bopæl til området alene

givet fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C om befordring mellem hjem og

arbejdssted, medens der for kørslen inden for området var givet fradrag i

henhold til ligningslovens § 9 om kørsel til skiftende arbejdssteder.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten det selvangivne

befordringsfradrag godkendt, idet han gjorde gældende at, den arbejdsform,

klageren var ansat under nødvendiggjorde en flerhed af skiftende

arbejdssteder. Det var alene tilfældigheder, der gjorde, at klageren i 1984

ikke som i de omkringliggende år havde haft arbejdssteder uden for et

begrænset område. Revisoren fandt desuden ikke reglen om kørsel til et

begrænset område anvendelig på klagerens tilfælde, da hans arbejdsgiver ikke

var fast etableret i området. Endelig gjorde revisoren gældende, at reglerne

om kørsel til et begrænset område ikke kunne anvendes i klagerens tilfælde,

hvor arbejdsperioden i området ikke oversteg 1 1/2 år, idet forholdet efter

praksis ville have været omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis klageren i

den omhandlede periode kun havde haft et enkelt arbejdssted i området.

Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling, at 1 1/2-års

reglen efter hidtidig praksis kun havde betydning med hensyn til, hvornår et

Læs alt

skiftende arbejdssted ændrede karakter til et fast arbejdssted, hvorimod

reglen ikke var tillagt betydning i forbindelse med områdekørsel.

Direktoratet fandt derfor, at klagerens kørsel måtte anses for omfattet af

reglerne om områdekørsel. Landsskatteretten bemærkede, at klagerens arbejde

efter det oplyste var af en sådan karakter, at hans kørsel principielt måtte

anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 B om kørsel til

skiftende arbejdssteder. Dette bevirkede, at kørslen til Arhus-området i den

omhandlede periode på under 1 1/2 år efter praksis ville have været omfattet

af ligningslovens § 9 B, såfremt klageren kun havde haft et enkelt

arbejdssted i området.

Retten fandt, at det samme måtte gælde under de foreliggende

omstændigheder, hvor arbejdsperioden med flere arbejdssteder i området ikke

havde oversteget 1 1/2 år, og retten kunne således tiltræde klagerens

påstand. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne

beløb.

LV 1987, U 3.5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter