Spring til indhold

Retsinformation

Håndsværksaktier - succession i næring (* 1)

KEN nr 18190 af 27/02/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Håndsværksaktier - succession i næring (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes

selvangivne indkomst for 1982 med 249.991 kr., der udgjorde avance (ud over

pari) ved salg af håndværkeraktier.

Det fremgik af sagen, at klageren hensad i uskiftet bo efter sin i 1975

afdøde ægtefælle.

Ægtefællen, der havde været arkitekt, havde som vederlag i forbindelse med

sin næringsvirksomhed på ejendomsområdet erhvervet håndværkeraktier i et

antal byggerier, han havde deltaget i. Blandt disse var de i denne sag

omhandlede aktier, nominelt 35.200 kr., i ejendomsaktieselskabet B, der var

erhvervet i midten af 1950'erne. Avancen op til pari var beskattet som

almindelig indkomst i årene efter erhvervelsen af aktierne.

Endvidere var det oplyst, at klageren efter ægtefællens død havde besiddet

aktier i fem ejendomsaktieselskaber samt deltaget i to interessentskaber

bl.a. med henblik på udstykning af grunde.

Klagerens advokat gjorde gældende, at avance ved salg af aktier alene

kunne beskattes som indvundet i næring i tilfælde af egentlig handelsnæring,

der drives af banker, vekselerere etc., og i tilfælde af vederlagsnæring. Det

måtte være klart, at klageren eller afdøde ikke havde drevet næring ved

handel med aktier. Avancer kunne derfor alene undergives almindelig

indkomstbeskatning, såfremt de var omfattet af begrebet vederlagsnæring.

Advokaten anførte med hensyn til vederlagsnæring, at man dels ved

betænkning nr. 856 af 1978 om beskatning af aktieavancer og dels ved seneste

landsskattepraksis havde fraveget den - for så vidt naturlige - forståelse af

vederlagsnæring i relation til aktier, at alle avancer ved afståelse af

aktier, modtaget som vederlag i forbindelse med udøvelse af

næringsvirksomhed, blev anset for erhvervet som led heri. Avance, der lå ud

over pari, måtte derfor beskattes efter aktiernes placering i skatteyderens

økonomi. Da det endvidere fulgte af Landsskatterettens kendelse af 10. marts

1988, 1988-6-159, at aktieavancebeskatningslovens § 3 var udtømmende, og da

Læs alt

aktierne, som anført, ikke ifølge denne bestemmelse kunne anses for omfattet

af klagerens næring, var avancen ved afståelsen skattefri på grund af den

lange besiddelsestid.

Landsskatteretten fandt imidlertid at måtte være enig med de stedlige

skattemyndigheder og Statsskattedirektoratet i, at avance ud over pari ved

salg af håndværkeraktier under visse omstændigheder - uanset det af advokaten

anførte - måtte anses for indvundet som led i næringsvirksomhed.

Da klageren under hensyn til det oplyste vedrørende aktiviteterne på

ejendomsområdet måtte anses for at have videreført den afdøde ægtefælles

næringsvirksomhed inden for ejendomsområdet, fandt retten, at avancen ved

salg af de omhandlede aktier, erhvervet som led heri, måtte anses for

almindelig skattepligtig indkomst. Den påklagede ansættelse blev herefter

stadfæstet.

LV 1988, L 3.6.4.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 5, side 395

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter