Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EJ - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM

STV nr 20009 af 01/01/1994Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EJ - Afståelse af fast ejendom

E.J.1 Fællesregler

Litteratur:

Hans Christensen: Ekspropriationserstatning (Juristen 3/87, s. 113).

Inden gennemgangen af reglerne om de enkelte beskatningsformer redegøres

der i det følgende for visse fælles regler.

E.J.1.1 Hvilke "afståelser"

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i udlandet beskattes i Danmark,

hvis ejeren er fuldt skattepligtig her til landet. Efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer beskatningsretten dog ofte det

land, hvor ejendommen er beliggende.

Beskatningsreglerne omfatter såvel fortjeneste ved salg af fast ejendom

som fortjenester, der stammer fra afståelse af "varige" middelbare

ejendomsrettigheder over fast ejendom, f.eks servitutter og købe- og

forkøbsrettigheder.

* Lsr. kendelse af 22. dec. 1993, TfS 1994.339. En dispositionsret over 7

huse, som en klager ved et tidligere salg af grunden havde forbeholdt sig,

blev senere afhændet. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den

solgte grund, hvorfor avancen ved salg af retten var omfattet af reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven (EBL). *

I lsr. 1983.29 blev ejeren af en ejendom anset for særlig

indkomstskattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for

aflysning af en servitut på naboejendommen. SD udtalte under sagens

behandling for Landsskatteretten, at en servitut af den omhandlede art skal

tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den herskende

ejendom, samt at formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse til

ejendomsværdi, også må betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om

særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse, hvilket måtte gælde uanset

om det kunne konstateres, hvorvidt der konkret havde været taget hensyn til

servitutten ved vurderingerne forud for aflysningen af denne.

Læs alt

Landsskatteretten var enig i det anførte og beskattede den ved

servitutaflysningen opnåede fortjeneste som særlig indkomst.

Anskaffelsessummen for servitutten ansattes til 12.500 kr. Se ligeledes

E.J.2.7.6 om erstatning for rådighedsindskrænkninger i forbindelse med

placering af vindmøller på ejendommen.

Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger

er almindeligt indkomstskattepligtige, idet de betragtes som indtægter på

linie med lejeindtægter.

Hvis der i anledning af skade på en bygning udbetales ejeren en

forsikrings- eller erstatningssum, sidestilles det indvundne beløb

principielt med en salgssum, jf. EBL § 2. Dette gælder også erstatninger ydet

efter lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning forårsaget af stormflod. Se

dog E.J.2.1 om eventuel fritagelse.

Erstatningsbeløb, der modtages i anledning af ekspropriation mv.,

beskattes, medmindre evt. fortjeneste er fritaget for beskatning i medfør af

EBL § 11. Se E.J.2.2.

Ejendomsoverdragelser mellem samlevende ægtefæller og mellem ægtefæller i

forbindelse med separation eller skilsmisse betragtes ikke som afståelser,

der kan udløse beskatning, jf. KSL § 26 B.

Hvor anpartshaverne i en ejendom udstykker den i ejerlejligheder og

derefter ændrer deres anparter i den samlede ejendom til specielt nævnte

ejerlejligheder, anses dette som afståelse (mageskifte), skd. 1977.2.

I udstykningslovens § 1 er det bestemt, at der ikke må ske særskilt

afhændelse eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom eller et

umatrikuleret areal, ligesom en sådan del ikke må gives i brug til en anden

person for et længere tidsrum end 10 år. Skøder, købekontrakter mv.

vedrørende sådanne andele af en samlet ejendom, f.eks. købekontrakter

vedrørende haveparceller i en kolonihave, må derfor i forhold til det

offentlige anses for ugyldige, hvorfor fortjeneste ved salg af sådanne

parceller ikke kan anses som fortjeneste ved salg af fast ejendom, men evt.

må beskattes efter reglerne om salg af andelsbeviser mv. Derimod beskattes en

fortjeneste ved salg af en bygning på parcellen som fortjeneste ved salg af

fast ejendom.

Når en handel hæves

Hvis betingelserne for en handels gennemførelse ikke opfyldes, og handelen

derfor hæves, kan overdragelsen i visse tilfælde ikke tillægges skattemæssig

virkning. En eventuel beskatning af sælgerens avance ved handelen skal i så

fald ophæves.

Manglende opfyldelse af en på aftaletidspunktet objektivt konstaterbar

betingelse medfører, at aftalen også i skattemæssig henseende må anses for en

nullitet (skd. 1977.64), f.eks. i de tilfælde, hvor handelen er betinget af,

at ejendommen skifter zone, eller at udstykningstilladelse opnås, eller hvor

handelen f.eks. er gjort betinget af, at sælgeren ikke beskattes af avancen

el.lign. Når handelen herefter anses for en nullitet, skal parterne

skattemæssigt stilles, som om handelen ikke var indgået, se eksempelvis lsr.

1979.38.

En handel, der hæves, fordi køberen ikke er i stand til at udrede den

kontante betaling, kan efter omstændighederne også i skattemæssig henseende

betragtes som ikke indgået. Dette gælder dog ikke, hvis der er givet

udsættelse med den kontante udbetaling i længere tid, normalt over 1 år.

Hvis handelen derimod hæves af andre årsager, og ejendommen som følge

heraf tages tilbage af sælgeren, kan der ikke skattemæssigt ses bort fra

handelen.

Ved sælgerens overtagelse af ejendommen påny, foreligger således en ny

handel. Sælgeren anses i denne situation at have erhvervet ejendommen for en

pris svarende til det hos køberen udestående beløb plus omkostninger plus

eventuelt overtagne prioriteter mv.

Se lsr. 1976.59, hvor køberen af en ejendom, der på grund af

misligholdelse blev tilbageskødet sælgeren, opnåede fradrag for renteudgifter

og ejendomsskatter i besiddelsestiden, hvorimod et af køberen udredet

erstatningsbeløb, som han betragtede som en fradragsberettiget leje- eller

forpagtningsafgift, blev anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Ved et retsforlig fik køberen af en ubebygget grund tilkendt en erstatning

på 30.000 kr. fra sælgeren, som uretmæssigt havde solgt grunden til en anden

køber. Erstatningen skulle hverken medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

E.J.1.2 Tidspunktet for erhvervelse og afståelse

E.J.1.2.1 Køb og salg

Hvor ejendomsovergangen sker ved salg, anses afståelsen for sket på det

tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende

aftale om ejendommens overdragelse. I de fleste tilfælde oprettes der ved

aftalens indgåelse en slutseddel underskrevet af parterne, og datoen for

denne vil i reglen være afgørende. Om bevisbedømmelsen henvises til UfR

1970.518 (H) (HD af 28. maj 1970) hvor man ikke imod et betinget skødes

datering og oplysningerne i parternes selvangivelser fandt det godtgjort, at

der var truffet en endelig og bindende aftale på et tidligere tidspunkt. Se

tillige VLD af 12. okt. 1989, Skat 1989.12.923.

Det skal bemærkes, at det i retspraksis som hovedregel ikke anses for

muligt at føre bevis for mundtlige aftaler om overdragelse af fast ejendom,

se bl.a. UfR 1965.280 (H) og lsr. 1980.194.

Det er uden betydning, hvornår køberen rent faktisk overtager ejendommen

efter sælgeren.

Når der er indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale, der

omfatter alle for parterne væsentlige punkter i forbindelse med ejendommens

overdragelse, vil datoen herfor være afgørende, selv om der senere sker

mindre ændringer, f.eks. med hensyn til det overdragne areal, se lsr. 1969.98

og 1971.120.

For at en ejendom kan anses for erhvervet, henholdsvis afstået, må aftalen

mellem parterne gå ud på, at ejendommen straks eller senere overtages af

køberen på nærmere fastsatte vilkår.

En ejendom anses således ikke for afstået, hvis ejeren blot har indgået en

aftale om, at en anden er berettiget - men ikke forpligtet til - inden en

forud fastsat frist at købe ejendommen for en bestemt købesum (køberet), se

E.J.5.2.2.

Den omstændighed, at datoen for overtagelse af den faste ejendom er

udskudt til et senere tidspunkt, må således ikke give anledning til

forveksling med de tilfælde, hvor der alene er tillagt en anden køberet til

en ejendom, uden at denne anden har forpligtet sig til at udnytte retten.

Når en kommune som følge af loven om tilbudspligt overtager en ejendom, er

tidspunktet for aftalen med kommunen afgørende, selv om ejendommen eventuelt

forinden har været solgt til anden side, lsr. 1977.115.

Aftaletidspunktet er også afgørende, hvor aftalen er betinget af f.eks.

købesummens betaling eller en udstykningsapprobation. De betingelser, der

forekommer i forbindelse med aftaler om overdragelse af fast ejendom vil som

regel være resolutive, således at de ikke udskyder

retserhvervelsestidspunktet jfr. HD af 17. dec 1982 (UfR 1983.111 (H)) Dette

gælder således, hvor aftalens gyldighed er betinget af offentlig myndigheds

godkendelse, se skd. 1971.104 om overdragelse til umyndig.

Derimod blev en ejendomsoverdragelse, som bl.a. var betinget af, at der

blev givet tilladelse til grusgravning, anset for udskudt, til tilladelsen

forelå, Skat 1987.11.799. Denne betingelse blev således anset for suspensiv.

Det er fast praksis, at aftaletidspunktet er afgørende, hvor aftalen er

indgået med en kommune, selv om en sådan overdragelse kræver godkendelse, se

lsr. 1968.11 og 1971.120 samt UfR 1973.651 (H). (Julianelyst).

Når en skatteyder afgiver tilbud om salg til staten af en parcel, anses

retten til købesummen derimod først erhvervet på det tidspunkt, da

finansudvalget tiltræder statens erhvervelse af arealet, og tilbuddet

accepteres, idet der først da er indgået en aftale, lsr. 1969.94.

I et tilfælde, hvor et offentligt skiftet bo afhænder en ejendom, anses

bindende aftale ikke at være indgået ved enearvingens underskrift på

slutsedlen (som sælger), men først ved boets godkendelse af handelen på en

skiftesamling.

Ægtefællesamtykket efter lov om ægteskabets retsvirkninger antages ikke at

have betydning for fastsættelsen af overdragelsestidspunktet, TfS 1984.283.

Ved udlodning fra et likvidationsbo anses ejendommen først erhvervet ved

den endelige likvidation. Det forhold, at skatteyderen er hovedaktionær i det

likviderede aktieselskab, og at det kun formelt er aktieselskabet, der har

erhvervet ejendommen, kan ikke bevirke nogen forskel.

Hvor en skatteyder i 1965 havde erhvervet rådighedsret til en uudstykket

parcel i et haveselskab, ansås anskaffelsestidspunktet i relation til

opgørelsen af særlig indkomst at være 1974, hvor grunden var blevet

selvstændigt matrikuleret og adkomstskøde udstedt fra haveselskabet til den

pågældende, lsr. 1981.31.

Ved erhvervelse af et eller flere yderligere grundarealer, der

sammenlægges med det oprindelige, anses købet af det enkelte grundareal for

anskaffelse af en ny ejendom i relation til EBL § 6. Det vil sige, at

anskaffelsessummerne for de enkelte erhvervelser reguleres hver for sig.

For en bygning på lejet grund regnes ejertiden fra bygningens erhvervelse

(opførelse), medens evt. senere køb af grunden anses for erhvervelse af en ny

ejendom, Skat 1990.2.139.

E.J.1.2.2 Bebyggelse skader på ejendommen

Har ejeren i sin besiddelsestid opført bygninger på ejendommen eller

udført større forbedringer på denne, er der grundlag for tillæg for

forbedringer mv. i henhold til EBL § 5, stk. 2.

Ejerperioden i relation til EBL § 6 regnes i disse tilfælde altid

udelukkende fra grundens eller hovedejendommens anskaffelse.

I skadestilfælde anses "afståelse" for sket i det år, hvor

skaden er indtruffet, lsr. 1971.115.

En i 1975 erhvervet ejendom blev i 1981 forbedret ved opførelse af en ny

staldbygning, der nedbrændte i 1983. Den udbetalte branderstatning blev ikke

beskattet, da det oprindelige anskaffelsestidspunkt for grunden, 1975, skal

anvendes ved beregningen af nedtrapningen af den skattepligtige fortjeneste,

jf. EBL § 6, uanset der er tale om en delafståelse, som udelukkende omfatter

den senere opførte bygning, TfS 1985.234.

E.J.1.2.3 Gave og arveforskud

Erhverves eller afstås en ejendom ved gave, lægges det tidspunkt, hvor

modtageren underrettes om gaven til grund. Hvor modtageren betaler delvis

vederlag (blandet køb og gave), f.eks. ved overtagelse af indestående

prioriteter, er aftaletidspunktet afgørende. Arveforskud behandles på samme

måde som gave.

E.J.1.2.4 Arv og bodeling mv.

Om tidspunktet for erhvervelse og afståelse i forbindelse med dødsfald

henvises til A.I.

E.J.1.2.5 Overdragelse mellem ægtefæller

Hvis der sker overdragelse af en fast ejendom mellem samlevende

ægtefæller, eller hvis en ejendom i forbindelse med skifte ved separation

eller skilsmisse er overført til den anden ægtefælle, anses ejendommen

erhvervet på tidspunktet for den oprindelige erhvervelse.

Dette gælder dog ikke, såfremt ejendommen forinden er solgt på

tvangsauktion, og tvangsauktionskøberen - typisk en ufyldestgjort panthaver -

videreoverdrager sine rettigheder til den tidligere ejers ægtefælle. I så

fald behandles tvangsauktionssalget og tvangsauktionskøberens videresalg som

to selvstændige ejendomshandler, og den tidligere ejers ægtefælle anses da

for at have erhvervet ejendommen ved overdragelsen fra tvangsauktionskøberen.

Dette gælder også, selv om fogedudlægsskøde udstedes direkte til ægtefællen.

En skatteyder havde som højestbydende på 1. auktion erhvervet ægtefællens

ejendom. Da et forsikringsselskab som ufyldestgjort panthaver forlangte 2.

auktion, aftaltes det, at forsikringsselskabet skulle videresælge ejendommen

til skatteyderen, hvis det blev højestbydende. Ejendommen måtte ved

tvangsauktionen anses for afstået til tredjemand, nemlig

forsikringsselskabet, og skatteyder kunne først anses for at have anskaffet

ejendommen på 2. auktion, hvor betingelsen for overdragelsen, nemlig at

selskabet blev højestbydende, var opfyldt.

E.J.1.2.6 Tvangsauktion

Selv om der i henhold til retsplejelovens § 576 afholdes ny auktion over

en ejendom, anses denne normalt for afstået til højestbydende på datoen for

1. auktion, jf. Skat 1986.9.554.

Kun hvor der på den nye auktion fremkommer et højere bud eller hvis

højestbydende på 1. auktion ikke længere er bundet af sit bud (fordi den nye

auktion afholdes mere end 6 uger efter 1. auktion) anses ejendommen først for

afstået ved hammerslag på den nye auktion, jf. bl.a. TfS 1985.745z.

E.J.1.3 Opgørelse af overdragelsessummen

Udgangspunktet for opgørelsen af overdragelsessummen er det beløb, der er

anført i skødet eller slutsedlen. Hvis der i overdragelsessummen indgår

vederlag for inventar, besætning eller lignende, skal disse beløb fratrækkes,

jf. lsr. 1976.131, hvor overdragelsessummen blev reduceret skønsmæssigt på

trods af en af sælger udarbejdet inventarliste.

Overtager køberen en gæld uden for købesummen, skal denne gæld medregnes

ved opgørelsen af overdragelsessummen. Vej- og kloakgæld samt restgæld

vedrørende tilslutningsafgift overtages ofte uden for købesummen, se som

eksempel lsr. 1969.98.

Er en del af overdragelsessummen berigtiget ved, at køberen har påtaget

sig en aftægtsforpligtelse over for sælger, medregnes forpligtelsens

kapitalværdi i overdragelsessummen.

Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi,

jf. bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991 om arve- og gaveafgift og

bekendtgørelse nr. 939 af 8. december 1993 om fastsættelse af værdien af

brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Ved overdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en sådan forpligtelse,

opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og

kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

Hvor det ved kommuners salg af grunde i salgsbetingelserne er bestemt, at

såfremt bebyggelse ikke er sket inden en vis frist, skal kommunen have ret

til at købe grunden tilbage til den oprindelige købspris med et procenttillæg

p.a., anses procenttillægget som en bestanddel af tilbagekøbssummen og ikke

som en rente.

E.J.1.3.1 Køb og salg på tvangsauktion

Ved køb af en ejendom på tvangsauktion er anskaffelsessummen lig med

budsummen, herunder de siden sidste forfaldsdag og indtil auktionstidspunktet

påløbne renter, med tillæg af de omkostninger og forfaldne skatter og ydelser

mv., som køberen udreder uden for budsummen, jf. HD af 6. sept. 1984 (TfS

1984.425).

Ved overtagelse som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion opgøres

anskaffelsessummen som summen af kursværdien på auktionstidspunktet af

restgælden af de overtagne prioriteter samt af panthaverens restfordring med

tillæg af omkostninger. Ved kursværdien af restfordringen forstås den

faktiske kursværdi, fastsat under hensyntagen til, hvor stor en del af

pantebrevet der har sikkerhed inden for ejendommens handelsværdi. (Denne

opgørelsesmetode finder ikke anvendelse ved afgørelsen af, om panthaveren har

opnået hel eller delvis dækning af renterestancen på sit eget pantebrev. Se

herom A.D.1.4).

Afståelsesvederlaget ved salg på tvangsauktion opgøres som budsummen

(herunder forfaldne ydelser samt påløbne renter indtil auktionstidspunktet)

med tillæg af de beløb, som betales af køberen ud over budsummen, f.eks.

forfaldne skatter. Der skal foretages en kontantomregning af de prioriteter,

der er indeholdt i budsummen.

Når ejendommen overtages af en ufyldestgjort panthaver, må sælgers

afståelsesvederlag ligeledes opgøres som budsummen på auktionen med tillæg af

de beløb, som køberen har overtaget uden for budsummen. Der skal også her

foretages en kontantomregning af de prioriteter, der er indeholdt i

budsummen.

Retsplejelovens § 578

Nedsætter retten i medfør af retsplejelovens § 578 den personlige

restfordring, idet det senere ved videresalg af ejendommen eller på anden

måde godtgøres, at budsummen stod i misforhold til ejendommens værdi, anses

afståelsessummen for forhøjet svarende til nedsættelsen af restfordringen, og

skatteansættelsen for afståelsesåret må derfor eventuelt ændres.

Princippet i retsplejelovens § 578 må efter omstændighederne også kunne

finde anvendelse, når restfordringen nedsættes eller eftergives af en

ufyldestgjort panthaver, selvom dette er sket uden udtrykkelig påberåbelse af

bestemmelsen. Det er dog en forudsætning, at betingelserne for at anvende

bestemmelsen er opfyldt. Er ejendommen således videresolgt af panthaveren til

en pris, der væsentligt overstiger budsummen, og restfordringen samtidig

hermed er nedsat eller eftergivet, peger dette mod, at der er grundlag for at

forhøje afståelsessummen ved salg af ejendommen på tvangsauktionen, selvom

der ikke er sket nedsættelse af restfordringen under påberåbelse af

retsplejelovens § 578, jf. forudsætningsvis TfS 1986.6.

Derimod fandtes et realkreditinstituts køb på tvangsauktion og

efterfølgende salg til den tidligere ejers hustru for et noget højere beløb

ikke at skulle føre til en forhøjelse af det ved auktionen opnåede

afståelsesvederlag i henhold til princippet i RPL § 578, idet budsummen ikke

kunne anses for at have stået i tilstrækkeligt misforhold til ejendommens

værdi på auktionstidspunktet, jf. TfS 1987.594.

E.J.1.3.2 Gave og arveforskud

Hvis en gaveoverdragelse medfører afgiftspligt, skal ejendommen betragtes

som overdraget til den værdi, der lægges til grund ved beregningen af

gaveafgift. Gaveafgiften beregnes på grundlag af ejendommens handelsværdi.

Ligningsmyndighederne har ikke mulighed for ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste at fravige den værdiansættelse, der er sket til

brug ved afgiftsberegningen, lsr. 1977.103.

Indtræder der indkomstskattepligt ved gaveoverdragelsen, benyttes den

værdi, der lægges til grund ved beregningen af skatten, som

anskaffelsessum/afhændelsessum.

Hvis gaven ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig, går man også ud

fra handelsværdien på overdragelsestidspunktet, og denne værdi må da ansættes

alene til brug ved opgørelsen af afståelsesvederlaget.

En gårdejer erhvervede i 1972 fra sin far en landbrugsejendom, delvis som

gave. I henhold til forpagtningskontrakt beholdt faderen indtægterne og

brugen af ejendommen indtil juli 1974, hvorefter gaveafgiften skulle beregnes

af den højere værdi på dette tidspunkt, jf. § 5b i arve- og gaveafgiftsloven.

Ved afgiftsberigtigelsen blev ejendommens værdi væsentligt forhøjet i forhold

til værdien i 1972, og skatteyderen havde i overensstemmelse hermed forhøjet

afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne med disses andel af

værdiforøgelsen. Landsskatteretten gav ham medhold heri, lsr. 1981.2. I

konsekvens af denne kendelse bør værdien, der er anvendt ved

gaveafgiftsberegningen, også anvendes som anskaffelsessum ved senere salg af

ejendommen.

E.J.1.3.3 Arv og bodeling mv.

Om anskaffelsessum mv. i forbindelse med arveudlæg og bodeling mv.,

henvises til LVA.

E.J.1.3.4 Købe- og forkøbsrettigheder

Hvis en ejendom erhverves ved udnyttelse af en forkøbs- eller køberet, vil

overtagelsessummen være den ved indrømmelsen af retten aftalte pris (med

tillæg af et eventuelt vederlag for køberetten), medmindre den økonomiske

fordel ved udnyttelsen af retten beskattes eller afgiftsberigtiges som følge

af de implicerede parters interessefællesskab (familieforhold,

ansættelsesforhold, aktionær i relation til selskab mv.). Det samme gælder,

hvor sælgeren af en ejendom forbeholder sig en genkøbsret til hele eller en

del af den solgte ejendom til en forud fastsat pris, medmindre de konkrete

omstændigheder fører til, at man bl.a. på grund af den tidsmæssige sammenhæng

anser aftalen om tilbagekøb for en omgåelse, og beregner fortjenesten som ved

et delsalg, se lsr. 1975.34. I øvrigt henvises til E.J.5.2.

E.J.1.3.5 Afståelsessummen

De omkostninger ved afhændelsen, der er afholdt af sælgeren, kan fradrages

i afståelsesvederlaget.

Endvidere kan sælgeren fratrække udgifter til arbejder på ejendommen, som

udføres for hans regning efter afhændelsen, jf. lsr. 1982.195.

Ligeledes kan fratrækkes den særlige 5 pct.-afgift, som skal erlægges ved

førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder (jf. lovbek. nr. 522 af 24.

sept. 1982).

Aftægtsforpligtelser mv.

Den del af afståelsesvederlaget, der berigtiges ved, at køber påtager sig

en aftægtsforpligtelse over for sælgeren, kan ikke fragå i

afståelsesvederlaget, selv om sælgeren er indkomstskattepligtig af de

fremtidige, årlige aftægtsydelser.

For at kunne gennemføre et ejendomssalg måtte ejeren betale 40.000 kr. til

sin moder til afløsning af den på ejendommen hvilende aftægtsforpligtelse

over for hende. Aftægtsretten blev under forhandlinger fastsat til en

kapitalværdi af 32.300 kr., og da aftægtsrettens kapitalværdi var indgået som

led i berigtigelsen af ejendommens anskaffelsessum, kunne differencen mellem

de anførte 40.000 kr. og 32.300 kr. fratrækkes afståelsesvederlaget.

En rentedekort, der skyldes, at sælgeren har forlangt den kontante del af

købesummen betalt før overtagelsen kan ikke fradrages i afståelsesvederlaget.

Beløb, der indestår på en udlejningsejendoms vedligeholdelseskonto, og som

ved salg af ejendommen godskrives køberen, fradrages ved opgørelsen af

fortjenesten.

Hvis sælgeren, da han i sin tid erhvervede ejendommen, forpligtede sig til

ved salg af ejendommen at afgive en del af vederlaget til den tidligere ejer

eller til andre (f.eks. søskende), kan dette beløb fradrages i sælgerens

afståelsesvederlag, jf. bl.a. lsr. 1978.37.

Se endvidere skd. 1978.104, hvor afståelsesvederlaget blev reduceret med

et beløb på 45.000 kr., som sælgeren havde betalt tre panthavere for

reduktion af pantet ved frasalg af en grund.

Udstedelse af pantebreve til den ikke-adkomsthavende part i et

samlivsforhold blev anset som kompensation for den pågældendes betaling af

udgifter vedrørende ejendommen og godtgørelse for andel i værdistigning. Der

er ikke hjemmel til at fratrække en sådan ydelse ved avanceopgørelsen i

forbindelse med salget af ejendommen, jf. ØLD af 12. dec. 1983 (TfS 1984.3).

En oprydningserstatning på 41.602 kr., udbetalt som følge af brandskade på

en fast ejendom, skulle henregnes til afståelsessummen på linie med selve

branderstatningen. Da de faktisk afholdte udgifter til ryddeliggørelse af

grunden, som havde andraget 65.573 kr., måtte anses for nødvendige, fordi de

nedbrændte bygninger ikke blev genopført, skulle de fragå i den opgjorte

afståelsessum, således at fortjenesten blev nedsat med forskellen mellem de

to beløb, 23.971 kr. med tillæg af 50 pct., TfS 1984.467. Se evt. E.A.1.3.3.

I forbindelse med salg af en ejerlejlighed, hvortil en person havde

tinglyst livsvarig brugsret, afholdt ejeren udgifter til istandsættelse af en

anden lejlighed for at formå indehaveren af brugsretten til at opgive denne

og i stedet overtage den anden lejlighed. Istandsættelsesudgifterne kunne

fradrages ved avanceopgørelsen, idet det måtte anses for en forudsætning for

at opnå en tilfredsstillende pris for ejerlejligheden, at denne var frigjort

for boligretten, jf. Skat 1985.9.251.

E.J.1.3.6 Anskaffelsessummen

Omkostningerne ved erhvervelsen kan normalt tillægges anskaffelsessummen.

Stempeludgifter til skøde og eventuelle sælgerpantebreve afholdt i

forbindelse med ejendommens erhvervelse kan tillægges anskaffelsessummen

fuldt ud, selv om disse har bevirket et nedslag i evt. gave/arveafgift, skd.

1978.65.

Sagsomkostninger, som sælgeren af en ejendom måtte afholde for at få

fastslået sin formelle adkomst til ejendommen, kunne tillægges

anskaffelsessummen, Skat 1987.11.803.

Udstykningsafgiften pr. ejerlejlighed ved opdeling af en ejendom i

ejerlejligheder kan ligeledes tillægges anskaffelsessummen.

Når udstedelsen af byggetilladelse betinges af, at ejeren af ejendommen

betaler et beløb til f.eks. en kommunal parkeringsfond, kan bidraget

tillægges ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved senere salg af ejendommen.

Den kapitaliserede værdi af eventuelle aftægtsforpligtelser, som

skatteyderen påtog sig ved erhvervelsen af ejendommen, skal medregnes i

anskaffelsessummen.

Forbedringer

Udgifter til forbedring af ejendommen, herunder værdien af eget arbejde i

det omfang værdien heraf har været medregnet til ejerens skattepligtige

indkomst, kan tillægges anskaffelsessummen, jf. dog EBL § 5, stk. 2,

hvorefter kun den del af forbedringsudgifterne, der overstiger 10.000 kr. pr.

kalenderår, skal medregnes. Se E.J.2.7.3.2.

Forbedringsudgifter, der er betalt ved skattefri tilskud, kan ikke

medregnes til anskaffelsessummen.

Delafståelser

Afstås en del af en ejendom, skal anskaffelsessummen opgøres på grundlag

af den del af den samlede anskaffelssum, der kan henføres til det afståede.

Se nærmere E.J.2.7.6.

Hævd

Ejendomserhvervelse af fast ejendom ved hævd har ingen skattemæssige

konsekvenser for erhververen ved erhvervelsen, men ved afståelse indgår det

ved hævd indvundne areal i anskaffelsessummen med 0 kr.

Om beskatning ved dødsfald, se A.I.

E.J.2 Beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven

Lovbek. nr. 538 af 20. juni 1994 om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom (EBL) gælder for afståelse af alle typer af

ejendomme, bortset fra ejendomme erhvervet som led i den pågældendes næring

(se E.J.4) samt ejerlejligheder omfattet af lov om beskatning af fortjeneste

ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder mv. (se E.J.6).

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og

sommerhuse (parcelhusreglen) er som hovedregel fritaget for beskatning efter

loven, se LVA, afsnit A.G.3.

Der henvises i øvrigt til skd. cirk. nr. 166 af 12. sept. 1994.

Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For

personer skal fortjenesten medtages som kapitalindkomst. Anvendes

virksomhedsordningen, indgår fortjenesten i virksomhedens overskud.

Opgørelse af fortjenesten

Fortjenesten medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, når

afståelsen finder sted efter mindre end 3 års ejertid, jf. EBL § 6. Ved

afståelse i det 4. til det 9. ejerår nedsættes fortjenesten med 5% for hvert

påbegyndt år. Der sker ikke yderligere nedsættelse af fortjenesten, således

at 70% af fortjenesten beskattes ved salg i det 9. ejerår og senere.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A, sker der ikke

nedtrapning af fortjenesten.

Fradrag for tab

Tab ved salg af fast ejendom for et givet indkomstår kan fradrages i

indkomstårets fortjeneste ved salg af fast ejendom, jf. EBL § 6, stk. 4-6,

og, såfremt årets tab overstiger årets fortjeneste, kan det overskydende tab

fradrages i fortjeneste ved salg af fast ejendom i de 5 efterfølgende

indkomstår. Fradrag for tab kan kun overføres til fradrag i et senere

indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved afståelse af

fast ejendom i et tidligere indkomstår.

Har ejendommen ikke været ejet i 3 år, kan tabet fradrages fuldt ud. Tab

efter 3 års ejertid nedtrappes efter samme regler som fortjeneste og kan

fradrages med det nedtrappede beløb.

Tab, der vedrører afståelse af en- og tofamilieshuse, sommerhuse og

ejerlejligheder m.v., der kan sælges skattefrit, hvis boligen har tjent som

bolig for ejeren eller dennes husstand, kan ikke fradrages. Tab, der vedrører

landbrugets stuehuse m.v. , der kan sælges skattefrit efter reglerne i § 9,

kan heller ikke fradrages.

Da det ikke er hensigten, at de ændrede beskatningsregler skal give

mulighed for, at der kan fradrages tab, der vedrører perioden før lovens

ikrafttræden, indeholder loven en særlig beskatningsregel vedrørende

tabsfradrag. Såfremt den skattepligtige har valgt den oprindelige

anskaffelsessum som grundlag for opgørelse af den skattepligtige indkomst, og

der herved opgøres et tab, kan tabet ikke fradrages med et større beløb end

det tab, der kan opgøres ved i stedet at anvende ejendomsværdien pr. 1.

januar 1993 med tillæg af 10%, eller ejendomsværdien pr. 19. maj 1993,

såfremt der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 4 B.

Overstiger en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast

ejendom, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i

den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Tabet kan

ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved

afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke

kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjenester ved afståelse af fast

ejendom i det pågældende indkomstår. Det er en betingelse for overførsel af

tab til ægtefællen, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det

pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 4.

Ifølge EBL § 14 A kan afdødes uudnyttede tab ved afståelse af fast

ejendom, som efter skattelovgivningens almindelige regler kan fremføres til

fradrag i senere års gevinster ved afståelse af fast ejendom af tilsvarende

karakter, overtages af dødsboet.

Hvis en ægtefælle, der levede sammen med afdøde inden dødsfaldet, er

indtrådt i afdødes skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 29,

overtager ægtefællen også et evt. uudnyttet tab hos afdøde, som kan fremføres

hos ægtefællen indenfor samme tidsrum, som det ville have kunnet hos afdøde

og på de samme betingelser.

Før reglerne om opgørelsen af fortjenesten/tabet gennemgås (i E.J.2.7),

skal først omtales en række tilfælde, hvor der ikke sker beskatning ved

overdragelsen, jf. E.J.2.1-2.6.

E.J.2.1 Fritagelse for beskatning af skadeserstatninger, EBL § 10

Modtagelsen af en erstatnings- eller forsikringssum medfører beskatning

efter samme regler som gælder for en salgssum, men den skattepligtige kan

ifølge EBL § 10 søge ligningsmyndigheden om fritagelse for at medregne

fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af erstatnings- eller

forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, på betingelse af, at a.

der foretages genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings-

eller forsikringssummen b. på den samme ejendom og c. som hovedregel senest i

indkomståret efter, at fortjenesten er konstateret. Fristen for genopførelse

udløber dog tidligst med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori

en erstatningssum er endeligt fastsat, og fristen kan endvidere under ganske

særlige omstændigheder forlænges efter ansøgning derom til

ligningsmyndigheden.

Ad a.: Det er ikke en betingelse, at der genopføres bygninger eller

installationer af samme art som de skaderamte.

Ombygning af en eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den

skadelidte bygning, jf. EBL § 10, stk. 6. Derimod kan køb af

erstatningsejendom ikke sidestilles med genopførelse, skd. 1974.98.

Som ovenfor anført kræves ifølge lovbestemmelsen, at der til genopførelsen

anvendes et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller

forsikringssummen. I praksis tillades dog ganske uvæsentlige afvigelser

mellem erstatnings- eller forsikringssummen og det beløb, der anvendes til

genopførelse eller ombygning, hvilket svarer til praksis vedrørende den

tidligere gældende regel i LOSI § 2B, jf. skd. cirk. nr. 177 af 12. okt.

1981.

Skatterådet havde anset en skatteyder for indkomstskattepligtig af en

lovliggørelseserstatning på 4.000 kr., som udgjorde en særskilt post i den

til ham udbetalte brandskadeerstatning. Det var oplyst, at nogle

driftsbygninger på klagerens landbrugsejendom var blevet ødelagt ved brand.

Bygningerne, der havde været forsikret til fuld- og nyværdi, var meget gamle

og med kampestensfundament, som ikke gik helt ned til frostfri dybde. De

opfyldte derfor ikke de nugældende bygningsreglementer, og ved genopførelsen

var der stillet krav om, at de nye bygninger skulle opfylde de nugældende

krav. Det var af den grund, at den nævnte lovliggørelseserstatning var blevet

udbetalt. Lsr. fandt ikke, at der forelå omstændigheder, der medførte, at

lovliggørelseserstatningen skattemæssigt skulle behandles anderledes end

branderstatningen i øvrigt, TfS 1984.7.

Ad b.: Ligningsrådet kan, såfremt en lov eller en offentlig myndigheds

bestemmelse hindrer hel eller delvis genopførelse på samme ejendom,

dispensere fra betingelsen og således meddele fritagelse for

indkomstbeskatning, når genopførelse sker helt eller delvis på en anden

ejendom inden for den fastsatte tidsfrist. Dispensation kan dog kun opnås i

disse tilfælde, hvis der i stedet foretages genopførelse på en anden ejendom

for et beløb, der svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Ligningsrådet kan tillige meddele dispensation, hvis den skaderamte

anvender hele forsikringssummen til genopførelse dels på det oprindelige

sted, dels på en anden ejendom.

Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra den nævnte betingelse, såfremt

skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som

udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden

af disse ejendomme end den skaderamte.

Ligningsrådet træffer i denne forbindelse afgørelse om det fremtidige

afskrivningsgrundlag og om den ved en senere afståelse gældende

anskaffelsessum for ejendommen, jf. EBL § 10, stk. 5.

En skatteyder modtog erstatning på grund af skade på en ejendom, der

indeholdt såvel erhvervsvirksomhed som beboelse i kælderen. Efter byggeloven

kunne han ikke få tilladelse til at genopføre ejendommen, hvis der skulle

være beboelse i kælderen. Han anmodede om dispensation. Da loven forhindrede

genopførelse af en ejendom med beboelseslokaler, blev der givet dispensation

på betingelse af, at der genopførtes en bygning uden beboelseslokaler på det

oprindelige sted samt et beboelseshus på en anden grund, skd. 1981.33.

En skatteyder havde i sit årsregnskab gjort opmærksom på, at han ønskede

at anvende en brandskadeerstatning til genopførelse. Dette ansås at være

tilstrækkeligt som ansøgning i relation til EBL § 10, lsr. 1982.147.

Der kan ikke kræves renter med tilbagevirkende kraft af det beløb, der

skal efterbetales i skat af fortjenesten af en erstatningssum, såfremt

fristen for genopførelse af ejendommen ikke overholdes, skd. 1980.43.

Konsekvenser for afskrivningerne

Af EBL § 10, stk. 3, fremgår, at der kun kan foretages skattemæssige

afskrivninger på den genopførte ejendom inden for de rammer, der er fastsat i

AL § 26 A. Se afsnit E.C.4.1.15.

Konsekvenser ved senere afståelse

I EBL § 10, stk. 4, fastsættes det, at skattepligtige, der har opnået

fritagelse for beskatning af erstatningssummer, ved senere afståelse af den

genopførte ejendom kan medregne følgende ved opgørelse af den regulerede

anskaffelsessum:

a)anskaffelsesudgifter, der var afholdt, før skaden skete,

b)vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt, før skaden

skete, i det omfang de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2,

c)beløb, hvormed de afholdte udgifter til genopførelse overstiger

forsikrings- eller erstatningssummen, og

d)udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i

det omfang de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den genopførte ejendom beregnes

faste tillæg og forbedrings- og vedligeholdelsestillæg efter EBL § 5, stk. 1

og 2, på sædvanlig vis.

Disse regler om opgørelse af anskaffelsessummen er uafhængige af, om der

kan afskrives på den pågældende ejendom.

Når genopførelse sker på en anden ejendom, er det endvidere forudsat, at

der foretages en reduktion ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den

oprindelige ejendom. Reduktionen skal svare til det beløb, hvormed den

beskadigede bygning indgik i anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom.

Som eksempel på anvendelsen af den tidligere gældende LOSI § 2 B, som

svarer til EBL § 10, kan henvises til lsr. 1980.158 vedrørende en skatteyder,

som i 1971 erhvervede en landbrugsejendom på ca. 1 ha. I juli 1974 nedbrændte

bygningerne, og skatteyderen fik udbetalt en erstatning på ca. 586.000 kr.,

hvoraf ca. 318.000 kr. vedrørte stuehuset og resten staldbygningerne.

Skatteyderen opgav at videreføre sin rideskole og udstykkede i stedet

ejendommen i 7 parceller. På en af parcellerne opførte han et parcelhus til

egen beboelse for ca. 410.000 kr. Stuehuset var forsikret efter

bestemmelserne om "fuld- og nyværdiforsikring" og staldbygningerne

efter bestemmelserne om "fuldværdiforsikring".

Herefter fandt Landsskatteretten, at der forelå to forsikringssummer, der

skattemæssigt skulle behandles hver for sig. Skatteyderen var derfor alene

skattepligtig af erstatningen for staldbygningerne, medens erstatningen for

det nedbrændte stuehus ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige

indkomst, idet opførelsessummen for det nyopførte parcelhus oversteg

erstatningen, og opførelsen af huset på en parcel, der var udstykket fra

ejendommen, var tilstrækkelig til at anse betingelsen om genopførelse på

samme ejendom for opfyldt.

E.J.2.2 Fritagelse for beskatning af ekspropriationserstatninger mv., EBL

§ 11

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelsen af en

ekspropriationserstatning eller er indvundet som fortjeneste ved salg til en

erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at

ekspropriere ejendommen, er fritaget for beskatning i medfør af EBL § 11.

Ved lov nr. 214 af 28. apr. 1993 er fortjeneste indvundet ved afhændelse

efter værditabslovens § 11 blevet omfattet af EBL § 11, således at

fortjenesten er skattefri.

Selv om der er tale om skattefrihed, "forbruges" en del af

anskaffelsessummen, således at ejendommens anskaffelsessum ved senere

afståelse af restejendommen herved er formindsket.

Ved frivillig overdragelse i "ekspropriationssituationer" er det

for at opnå fritagelse for beskatning en betingelse, at erhververen efter

formålet med erhvervelsen aktuelt opfylder betingelserne for at ekspropriere.

Den frivillige overdragelse skal ske i stedet for en aktuel og planlagt

ekspropriation, d.v.s. at erhververen, hvis aftale om frivillig overdragelse

ikke opnås, har hjemmel til inden for kort tid at gennemføre en

ekspropriation, se modsætningsvis lsr. 1983.102 (1½ år før lokalplanens

vedtagelse). Skattefrihed indtræder således ikke, når en kommune i

forbindelse med en aktuel ekspropriationssituation indgår supplerende aftale

om at erhverve et yderligere areal, som ligger udover, hvad der direkte er

omfattet af den aktuelle ekspropriationshjemmel.

Salg til fredningsstyrelsen af en ejendom, som i henhold til

fredningsplanudvalgets landskabsanalyse af 1974 var placeret i zone 1

"landområder af største interesse", ansås ikke for omfattet af § 2

D i LOSI (= nuværende EBL § 11), bl.a. under hensyn til, at planlægningen af

det pågældende område på salgstidspunktet alene var af foreløbig karakter,

jf. ØLD af 13. okt. 1986 (Skat 1986.11.646).

Derimod ansås ved VLD af 10. nov. 1986 (Skat 1987.1.18) salg til en

kommune af et areal på ca. 18.800 m2, beliggende i landzone i umiddelbar

tilknytning til en skole for omfattet af LOSI § 2 D (svarende til EBL § 11),

uanset salget ikke skete i h.t. en godkendt lokalplan. Arealet blev erhvervet

af kommunen med henblik på etablering af en sportsplads ved skolen, og ifølge

en af kommunalbestyrelsen afgivet udtalelse kunne en lokalplan have været

udarbejdet inden handelen, men kommunen havde anset dette for unødvendigt,

bl.a. fordi planstyrelsen i lignende sager havde udtalt, at etablering af

idrætsanlæg og fodboldbaner i landzoneområder i tilknytning til eksisterende

offentlige anlæg ikke er lokalplanpligtig. Landsretten udtalte, at efter

ordlyden af og forarbejderne til LOSI § 2 D var skattefritagelsen alene

betinget af, at der til det formål, hvortil der var sket salg, i lovgivningen

var hjemmel til at foretage ekspropriation. Da det var ubestridt, at det i

sagen omhandlede areal kunne have været eksproprieret, og at det var anvendt

til de formål, hvortil det blev erhvervet, gav retten skatteyderen medhold.

Landsskatteretten har statueret, at erstatninger i henhold til § 12 i by-

og landzoneloven må sidestilles med erstatninger efter byreguleringslovens §

14, lsr. 1982.146. Byreguleringsloven blev ophævet med virkning fra 1. jan.

1970.

En afståelse i fri handel af areal til etablering af TV 2-stationer kunne

sidestilles med ekspropriation i relation til EBL § 11, når regionplantillæg

var godkendt, idet erhververen, Statens Teletjeneste, først herefter ville

kunne ekspropriere de omhandlede arealer.

Afståelse af et areal til et privat varmeværk, i et tilfælde, hvor der var

hjemmel i varmeforsyningsloven til at ekspropriere til det pågældende formål

ansås ikke for omfattet af EBL § 11, Lsr-kendelse, Told*Skat Nyt 1992.5.151.

Kendelsen er indbragt for domstolene. * Ved ØLD af 1. juni 1994 (TfS

1994.574) blev betaling for rådighedsindskrænkning ikke fritaget for

beskatning. Rådighedsindskrænkningen påførtes ved aftale med et menighedsråd,

som ikke havde ekspropriationskompetence. Kommunen var interesseret i

rådighedsindskrænkningen, men spørgsmålet om dens pålæggelse ved

ekspropriation (lokalplan) havde ikke været til behandling i kommunen. Dommen

er appelleret. *

E.J.2.2.1 Restarealer

Restarealer, som ejeren med hjemmel i § 16, stk. 3, i lovbek. af 4. juli

1991 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom kan begære

omfattet af ekspropriationen på grund af, at arealet ikke kan anvendes

rimeligt efter ekspropriationen, er også omfattet af fritagelsesbestemmelsen

i EBL § 11. Det samme gælder restarealer, der er omfattet af § 51, stk. 3, i

lov om offentlige veje.

E.J.2.2.2 Naturfredning

Erstatninger, der udbetales i medfør af lov om naturbeskyttelse kap. 6

(fredning), er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

E.J.2.2.3 Alle typer af ekspropriative afståelser

Alle typer af ekspropriative afståelser er omfattet af EBL § 11. Det er

ikke afgørende om betegnelsen "ekspropriation" er anvendt i selve

den lovbestemmelse, der hjemler den ekspropriative afståelse. F.eks. anses en

påbudt afståelse af fast ejendom ved en gårdrydning, jfr. lovbek. nr. 498 af

28. juni 1990 om byfornyelse og boligforbedring § 31 b, for omfattet af

skattefritagelsen.

Overdragelsen til staten i medfør af lov nr. 230 af 7. juni 1972 om

erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål vil være omfattet af

fritagelsen, såfremt staten har hjemmel til at foretage ekspropriationen, jf.

lovens § 7, dvs. i tilfælde, hvor det på grundlag af en iværksat planlægning

til fremme af befolkningens rekreative interesser findes, at ejendommen eller

en del af denne er særlig egnet til fremme af lovens formål og når det

endvidere er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at sikre

gennemførelse af en iværksat planlægning til fremme af lovens formål.

Fritagelsen gælder også for erstatninger, der udbetales ved ekspropriation

af middelbare rettigheder over en fast ejendom, servitutter mv.

Som eksempel kan nævnes erstatningsbeløb, der udredes i anledning af, at

fredningsmyndighederne for en længere periode nedlægger forbud mod fortsat

udnyttelse af en ejendoms råstoffer, såsom sten, grus o.s.v., skd. 1982.18.

E.J.2.2.4 Jordfordeling

Jordfordeling i forbindelse med ekspropriation er omfattet af

skattefritagelsen, når jordfordelingen gennemføres ved ekspropriation. Det

samme gælder, når en offentlig myndighed, der aktuelt kunne have

eksproprieret arealerne til jordfordeling, i stedet erhverver arealerne ved

køb, men til samme formål. Som eksempler kan nævnes erhvervelser efter § 51,

stk. 5, i lov om offentlige veje og § 16, stk. 3, i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

I andre tilfælde, hvor der ikke foreligger en aktuel hjemmel til at

gennemføre en jordfordeling ved ekspropriation, finder EBL § 7, stk. 1, om

jordombytning anvendelse, se E.J.2.3.

Er en jordfordeling i forbindelse med en ekspropriation omfattet af

skattefritagelsen, betyder det, at beløb, som en lodsejer modtager ud over en

eventuel tildeling af et nyt jordstykke til erstatning for det afgivne, er

skattefri. Ved en senere afståelse af det i forbindelse med en sådan

jordfordeling erhvervede areal, finder EBL § 7, stk. 1, anvendelse, se

E.J.2.3.

E.J.2.2.5 Landsaftalen om naturgasanlæg mv.

Mellem landbrugsorganisationerne og naturgasselskaberne, er der indgået en

landsaftale om frivillig fastsættelse af erstatning i forbindelse med

anbringelse, drift og vedligeholdelse af gas- og andre energiførende

rørledninger med tilbehør i landbrugsjord.

Erstatningerne er opdelt i forskellige grupper:

1.Servituterstatning

Til sikring af anlægsselskabets nødvendige rettigheder i forbindelse med

fremføringen og vedligeholdelse af gasledningsnettet tinglyses en servitut på

ejendommen. Erstatning herfor er skattefri.

2.Erstatning for mærkepæle

Der ydes én gang for alle en erstatning for mærkepæle, der placeres

i ejendoms- eller markskel. Erstatningen anses for skattefri.

3.Erstatning for afgrødetab

For tab på afgrøder under ledningsarbejdet - nedlægning, drifts-,

reparations- og udskiftningsarbejder - ydes erstatning. Beløbet er almindelig

indkomstskattepligtigt.

4.Erstatning for ejendomsværdiforringelse ved gravearbejde og lign.

Ved gravearbejde i landbrugsjord kan jordens normale struktur ændres,

hvorved ejendommens værdi forringes. Erstatning herfor må, hvis der er tale

om varige skader på ejendommen, anses for skattefri. Erstatninger for skader,

der ikke kan antages at være varige, er derimod skattepligtige.

5.Erstatning for øvrige ulemper

For de øvrige ulemper betales der særskilt erstatning. Erstatninger efter

denne bestemmelse er skattefrie eller skattepligtige afhængig af, hvad

erstatningen ydes for.

Som eksempler på skattefrie erstatninger kan nævnes beløb til retablering

af privat have samt erstatning for, at eksisterende bygninger ikke kan

udvides på grund af gasledninger.

Som eksempler på erstatninger, der er skattepligtige, kan nævnes

erstatninger for driftsmæssige ulemper i form af opsætning af midlertidigt

kreaturhegn mv.

Ligningsmyndighederne bør i almindelighed følge den fordeling af

erstatningsbeløbene, som ekspropriationsmyndighederne har foretaget, jf. TfS

1985.137.

E.J.2.2.6 Tilfælde der ikke er omfattet af EBL § 11

Fritagelsesreglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der skal svares

almindelig indkomstskat, fordi den afståede ejendom er erhvervet som led i

næring, eller avancen beskattes efter ELBL.

Genvundne afskrivninger

Skattefritagelsesreglen omfatter kun ekspropriationserstatninger, som

ville have været skattepligtige efter EBL. Hvis der ved en

ekspropriationserstatning fremkommer genvundne afskrivninger, er beskatningen

af disse i medfør af AL ikke omfattet af fritagelsen.

Driftstab mv.

Det er kun erstatninger for afståelse af fast ejendom, der er fritaget for

beskatning, herunder erstatninger for afståelse af en varig middelbar

rettighed, en servitut mv. samt ulempeerstatninger for værdiforringelser på

tilstødende ejendom eller restejendom.

Derimod er erstatning for driftstab, afgrødetab, flytteomkostninger og

lignende, som måtte være indeholdt i ekspropriationserstatningen, ikke

skattefri.

E.J.2.3 Jordombytning EBL § 7, stk. 1

Er fast ejendom afstået ved jordombytning som led i en jordfordelingssag

efter lov om jordfordeling mellem landejendomme (lovbek. nr. 467 af 22. juni

1990), kan den skattepligtige ifølge EBL § 7, stk. 1, forlange, at der ved

opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der

efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af

modtaget ubebygget areal.

Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter værdiforholdene på

tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet areal, opgøres

anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme beløb, som det i sin tid afgivne areal.

Forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der inden jordombytningen er

afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i

det omfang, de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2.

Såfremt den skattepligtige ved en jordombytning afstår et areal af mindre

værdi end det areal, der modtages, vil den skattepligtige ved at fordre

bestemmelsen i § 7, stk. 1, anvendt, undgå, at den ved denne afståelse

opnåede fortjeneste medregnes til hans skattepligtige indkomst i

ombytningsåret. Ved senere afståelse benyttes anskaffelsessummen for det

afgivne mindre værdifulde areal som anskaffelsessum for det tilbyttede areal.

Såfremt den skattepligtige ved jordombytning har afstået et areal af

større værdi end det modtagne areal, vil anvendelsen af bestemmelsen i § 7,

stk. 1, føre til, at alene forskellen mellem det afgivne og det modtagne

areals værdi anses som afståelsesvederlag ved opgørelsen af en eventuel

fortjeneste. Ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste skal

anskaffelsessummen for det afgivne areal, reduceres med følgende brøk:

værdien af det modtagne areal

-----------------------------

værdien af det afgivne areal

Eksempel:

En skattepligtig afgiver som led i en jordombytning et ubebygget areal til

en samlet værdi af 150.000 kr. og modtager i stedet et ubebygget areal til en

værdi af 100.000 kr. For det afgivne areal andrager den opgjorte

anskaffelsessum 90.000 kr.

Fordrer den skattepligtige bestemmelsen i § 7, stk. 1, anvendt, skal hans

skattepligtige fortjeneste opgøres således:

kr.

Værdien af afstået areal 150.000

Værdien af modtaget areal 100.000

---------

Nettoafståelse 50.000

Heri fradrages forholdsmæssig andel af

anskaffelsessummen for det afståede areal:

100.000 * 90.000 kr.

90.000 kr. - --------------------

150.000

30.000

--------

Opgjort fortjeneste til evt. beskatning 20.000

Om jordfordeling, der foretages ved ekspropriation henvises til E.J.2.2.4.

For ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning før den 19. maj 1993,

opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i § 4,

stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt.

(opgørelse på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum) opgøres

anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil

kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden

jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og

tilsvarende udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1.

januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt. medregnes

ikke.

E.J.2.4 Mageskifte af ubebyggede arealer

EBL § 7, stk. 2

I henhold til EBL § 7, stk. 2, kan fortjenester ved mageskifte i et vist

omfang fritages for beskatning. Det er en betingelse herfor, at mageskiftet

kun omfatter ubebyggede arealer, og at der ikke i forbindelse med mageskiftet

foruden arealet er ydet et vederlag på mere end 10.000 kr.

Skattefritagelsen er ikke definitiv, men beskatningen er blot suspenderet,

idet anskaffelsessummen for det areal, der erhverves ved mageskiftet, ved

senere afståelse opgøres, som om arealet var erhvervet på samme tidspunkt og

for samme beløb, som det areal, der afstås ved mageskiftet. Ved opgørelsen af

anskaffelsessummen medregnes også forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter,

der inden mageskiftet er afholdt vedrørende det afståede areal, og som kan

medregnes efter § 5, stk. 2, samt det faste tillæg efter § 5, stk. 1.

Omkostningerne ved mageskiftet kan ikke ved senere salg tillægges den

regulerede anskaffelsessum.

For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993, opgøres

anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne i § 4, stk. 3.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt. (opgørelse på

grundlag af den oprindelige anskaffelsessum) opgøres anskaffelsessummen for

den mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for

samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan

lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende

den ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt

på den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter

som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt. medregnes ikke.

Ansøgning om fritagelse indgives til den lokale skattemyndighed, hvis

afgørelse kan påklages til told- og skatteregionen.

I en sag om mageskifte mellem en skatteyder og en kommune blev der givet

afslag på en ansøgning om fritagelse for beskatning. Det blev under sagens

behandling oplyst, at skatteyderen samtidig med mageskiftet solgte et andet

areal af ejendommen til kommunen mod betaling af 292.444 kr. De to handler

måtte betragtes under eet, hvorfor betingelserne for anvendelse af

fritagelsesbestemmelsen ikke var opfyldt.

En gårdejer havde ved betinget skøde af 30. maj 1980 afhændet en parcel på

6,4 ha af sin ejendom til en nabo, og i stedet fra denne erhvervet en parcel

på 7 ha. Imidlertid havde gårdejeren ved betinget skøde af samme dato købt en

parcel på godt 6 ha af naboejendommen. Mageskiftet og den samtidigt indgåede

handel vedrørende parcellen på godt 6 ha måtte betragtes under eet, således

at det efter praksis ikke var muligt at fritage for beskatning, skd. 1981.30.

Reglen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor parterne ikke er identiske,

f.eks. i tilfælde, hvor A afgiver jord til B, der afgiver jord til C, der

afgiver jord til A, ligesom reglen ikke kan anvendes på en del af en samlet

overdragelse.

Reglen finder anvendelse på opløsning af sameje uanset antallet af ejere.

Et landbrugsareal, tilhørende en større erhvervsvirksomhed, mageskiftedes

på dennes initiativ og bekostning med et andet nærliggende areal af samme

størrelse og grundværdi. Omkostningerne, som alene betaltes af

erhvervsvirksomheden, beløb sig til 37.415 kr. Alligevel meddeltes der

fritagelse for beskatning, idet der blev henset til, at der efter det oplyste

ikke findes nogen kutyme for, hvorledes sagsomkostningerne fordeles ved

mageskifte, skd. 1982.31.

E.J.2.5 Geninvesteringer

EBL §§ 6 A-C

Efter reglerne i §§ 6 A-C kan en skattepligtig ved at anskaffe en ny

ejendom, ved at genopføre en skadelidt ejendom eller ved at ombygge, tilbygge

eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelsen af en fast ejendom,

herunder et delsalg, udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved

afståelsen af ejendommen, eller at udskyde beskatningen til en senere

afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den

nyerhvervede eller den genopførte ejendom eller i udgifterne ved ombygningen,

tilbygningen eller nybygningen på en fast ejendom.

§ 6 A omfatter situationer, hvor en ejendom sælges, og hvor der i

umiddelbar forbindelse hermed købes en ny fast ejendom.

§ 6 B vedrører den situation, hvor der i forbindelse med modtagelsen af en

forsikrings- eller erstatningssum i anledning af en indtruffen skade sker

genopførelse af ejendommen. Bestemmelsen omfatter ikke udskydelse af

beskatningen af eventuelle genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven.

§ 6 C omfatter de situationer, hvor der i forbindelse med en afståelse af

fast ejendom sker ombygning, tilbygning eller nybygning på en fast ejendom.

Såfremt der afstås flere ejendomme, hvor der er såvel fortjeneste som tab,

kan den skattepligtige vælge mellem at overføre hele fortjenesten ved salg af

en ejendom til modregning i anskaffelsessummen for en ny ejendom, i det

omfang fortjenesten kan rummes i anskaffelsessummen, eller at modregne

fortjenesten i eventuelle tab ved afståelse af fast ejendom.

En eller flere fortjenester kan fordeles og modregnes i anskaffelsessummen

for en eller flere ejendomme, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Generelle betingelser

En betingelse for at anvende reglerne i §§ 6 A-C er, at der ved afståelsen

af en ejendom konstateres en skattepligtig fortjeneste.

Adgangen til at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for en anden

ejendom foreligger kun, når såvel den ejendom, der afstås, som den ejendom,

der erhverves, anvendes helt eller delvis i ejerens eller den samlevende

ægtefælles erhvervsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende reglerne

mellem samlevende ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af

det indkomstår, hvori afståelse finder sted, og det indkomstår, hvor

erhvervelsen finder sted. Erhvervsvirksomhed omfatter ikke udlejning af fast

ejendom, hvad enten der er tale om udlejning til beboelse, eller udlejning

til en lejer, der anvender ejendommen til erhvervsmæssig virksomhed. Reglerne

finder derfor ikke anvendelse i de tilfælde, hvor ejendommen udelukkende er

en udlejningsejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for

virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Reglerne finder ikke anvendelse for så vidt angår en- og tofamilieshuse,

ejerlejligheder, sommerhusejendomme, anpartslejligheder og salg af aktier

mv., der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, der er omfattet

af lovens § 8, og en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der er omfattet

af § 9, stk. 4, eller ejendomme, der er beliggende i udlandet, herunder

Færøerne og Grønland.

Såfremt den skattepligtige ønsker at anvende reglerne, skal hele

fortjenesten modregnes i anskaffelsessummen, genopførelsessummen eller i

udgifterne til ombygningen, tilbygningen eller nybygningen. Overstiger

fortjenesten den kontante anskaffelsessum for den nyerhvervede ejendom mv.,

beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.

Fortjenesten, der kan modregnes i anskaffelsessummen for den nyerhvervede

ejendom, opgøres efter de sædvanlige regler i § 6, stk. 1, som forskellen

mellem anskaffelsessummen reguleret for tillæggene efter § 5, stk. 1 og 2, og

afståelsessummen, og reduceret med en evt. pålignet frigørelsesafgift.

Fortjenesten nedsættes derimod ikke med den procentvise nedtrapning i forhold

til ejertiden, som sker fra det 4. ejerår. Er både den afståede og den

erhvervede ejendom omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, stk. 5 eller

stk. 7, vedrørende landbrugsejendomme mv., indrømmes der ikke fradrag efter §

9, stk. 1 - 3, for den del af fortjenesten, der forholdsmæssigt falder på den

del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Såfremt ejeren ved opgørelsen af fortjenesten på den afståede ejendom

ønsker at anvende reglerne om indeksering af anskaffelsessummen, jf. § 5 A,

skal indeksering ligeledes finde sted ved senere afståelse af den erhvervede

ejendom, såfremt den skattepligtige ønsker at modregne fortjenesten på den

solgte ejendom i anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom, jf. § 6 A,

stk. 6. Denne bestemmelse indebærer, at indeksering af anskaffelsessummen ved

opgørelse af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom mv. alene kan

finde anvendelse, såfremt den nyerhvervede ejendom ligeledes er en

landbrugsejendom mv., der er omfattet af § 5 A.

Periode for geninvestering af fortjenesten

Betingelsen for, at den skattepligtige kan overføre en fortjeneste efter §

6 A ved afståelsen af en fast ejendom i forbindelse med erhvervelse af en ny

ejendom er, at erhvervelsen finder sted i indkomståret før afståelsesåret, i

afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsesåret.

Ved genopførelse af en skadelidt ejendom er det en betingelse for at

anvende § 6 B, at genopførelsen finder sted i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår. Det er endvidere en

betingelse, at genopførelsen sker på den samme ejendom.

Betingelsen for at anvende reglen i § 6 C er, at ombygningen, nybygningen

eller tilbygningen finder sted enten i det indkomstår, hvor afståelsen finder

sted, i indkomståret før afståelsesåret eller i indkomståret efter

afståelsesåret.

Der er ikke mulighed for dispensation.

Krav til selvangivelsen

Den skattepligtige skal senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen,

genopførelsen eller om-, til- eller nybygningen finder sted, begære reglerne

anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse. Såfremt fortjenesten er

beskattet i det foregående indkomstår, kan ansættelsen genoptages.

Tilbagebetaling af eventuel overskydende skat sker efter de gældende regler.

Såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår

forud for afståelsesåret, skal den skattepligtige begære reglen anvendt

senest ved indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Hvis der ikke erhverves fast ejendom mv. senest i året efter

afståelsesåret, beskattes fortjenesten eller den del af fortjenesten, der

ikke er benyttet til erhvervelse eller investering i fast ejendom, for det

indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret.

E.J.2.6 Succession

Der er for visse ejendomme adgang til at succedere ved

ejendomsoverdragelse i levende live i familieforhold. Bestemmelserne om

succession ved overdragelse i levende live i familieforhold findes i KSL § 33

C. Der henvises til E.I.6.

De ejendomme, der kan succederes i, er ejendomme, der helt eller delvis

anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er

ikke i denne forbindelse erhvervsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom

som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7 anses ikke for virksomhed ved

udlejning af fast ejendom.

I EBL § 14 er der givet adgang til at succedere i afdødes skattemæssige

stilling. Der kan dog ikke succederes i ejendomme, der ikke er anvendt helt

eller delvis i afdødes eller dennes ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Erhvervsvirksomhed omfatter ikke i denne forbindelse udlejning af fast

ejendom. Derimod anses bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7 ikke for virksomhed ved udlejning af fast

ejendom.

Arvinger mv. kan også succedere i ejendomme, for hvilke anskaffelsessummen

er nedsat med fortjeneste fra afståelse af anden fast ejendom efter §§ 6 A-C.

Dødsboet beskattes ikke ved salg eller udlæg af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder samt andre fortjenester, der er omfattet af § 8, hvis

ejendommen før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 8 eller § 9,

stk. 4. I fortjeneste ved et dødsbos salg af ejendomme, der er omfattet af §

9, stk. 1, gives der et fradrag efter § 9, stk. 1-3, hvis der ved afståelse

før dødsfaldet var blevet givet et sådant fradrag.

Ved udlæg af en ejendom, der er fritaget for beskatning, eller der

udlægges uden succession, skal ægtefælle, arving eller legatar ved en senere

afståelse anse ejendommen for erhvervet ved udlægget til de værdier, den er

opført med i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter KSL § 20, stk. 2,

eller en opgørelse efter KSL § 20 C, stk. 4.

Om dødsbobeskatning se nærmere A.I.

E.J.2.7 Opgørelse af fortjenesten

Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen omregnet til kontantværdi efter § 4, stk. 4 og på den anden

side anskaffelsessummen opgjort efter § 4, stk. 2 (omregnet til kontantværdi)

eller stk. 3, se nedenfor, og reguleret efter § 5 eller § 5 A.

Vedrørende opgørelsen af afståelses- og anskaffelsessummen henvises til

E.J.1.3 - E.J.1.3.6.

E.J.2.7.1 Omregning til kontantværdi

Afståelsessummen skal omregnes til kontantværdi efter EBL § 4, stk. 4.

Dette sker ved at lægge en kontant udbetaling ved salget sammen med en

omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet.

Omregningen af ejendommens gældsposter skal foretages efter kursen på

anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet senere, på

gældsstiftelsestidspunktet.

De indtil den 22. juli 1994 gældende regler for omregning fremgår af

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 23. oktober 1989, se herom

ligningsvejledningen for 1993, E.J.2.7.1. * Ifølge Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 667 af 13. juli 1994, der trådte i kraft den 23. juli

1994, sker kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter EBL efter

følgende regler * :

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 anses

gældsstiftelsestidspunktet for realkreditlån, der er stiftet senere end

ejendommens anskaffelsestidspunkt, og som udbetales kontant, at være datoen

for lånets udbetaling. Tilsvarende anses gældsstiftelsestidspunktet for gæld

i henhold til private pantebreve at være datoen for lånets udbetaling.

Udbetales realkreditlånet, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet,

ikke kontant, er gældsstiftelsestidspunktet datoen for obligationernes

overførsel til låntagerens konto i værdipapircentralen, jf. bekendtgørelsens

§ 2, stk. 2, nr. 2.

Gældsstiftelsestidspunktet for forhåndslån bestemmes på samme måde som

gældsstiftelsestidspunktet for andre lån.

Ejerskiftelån, der optages af sælger, behandles på samme måde som ethvert

andet lån, der stiftes efter ejendommens anskaffelsestidspunkt.

Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 skal lån, der er ydet i

børsnoterede obligationer, herunder indekslån, ansættes til den kurs, hvortil

obligationerne er noteret på Københavns Fondsbørs.

Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen,

og som modsvares af børsnoterede obligationer, skal ansættes til lånets

pålydende, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Hvis kontantlånet ikke er

optaget i forbindelse med overdragelsen, skal børskursen på de underliggende

obligationer (obligationsrestgælden) anvendes.

Anslåede realkreditlån, der modsvares af børsnoterede obligationer, skal

ansættes til den børskurs, der var gældende den dag, de underliggende

obligationer sælges, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Anslåede

realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i

værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der er gældende den dag,

obligationerne overføres.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er børskursen den omsætningsvejede

gennemsnitskurs af alle handler på Københavns Fondsbørs, der benævnes som

alle-handler kursen. For så vidt angår obligationer, der er optaget til

offentlig notering på en udenlandsk fondsbørs eller som handles på et andet

udenlandsk marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og

åbent for offentligheden, anvendes den kurs, hvortil obligationen er noteret.

Befinder fondsbørsen eller markedet sig i en stat, der ikke er medlem af Den

Europæiske Union, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af

Finanstilsynet.

I det omfang realkreditlån ikke er omfattet af de lån, der er nævnt i

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kontantomregnes gælden til den kurs, som det

pågældende lån i henhold til lånets indfrielsesvilkår kan indfries til på det

aktuelle tidspunkt.

Andre fordringer og gæld, herunder private pantebreve, skal kursansættes

til handelsværdien. Til vejledning udarbejdes der et tabelmateriale, der

udsendes kvartalsvis af Told- og Skattestyrelsen. For 1994: TfS 1994.248,

1994, 441, 1994, 649 og 1994, 763.

Ved fastsættelsen af kursværdien efter tabelmaterialet, kan der dog også

tages hensyn til eventuelle særlige forhold.

Det er udelukkende pantebrevets kontantværdi på salgstidspunktet, der er

af betydning - en senere indløsning eller et salg af pantebrevet giver ingen

anledning til ændring af afståelsesvederlaget.

Sælgerpantebreve, der ikke kom sælgeren i hænde, men blev solgt til

tredjemand umiddelbart i forbindelse med handelen, kunne ved avanceopgørelsen

indgå til salgskursen, der var lavere end de objektive kurser. Et

efterstående sælgerpantebrev, som var usælgeligt, og som sælger havde i

behold, skulle derimod indregnes til den objektive kurs, Skat 1990.1.54.

Der gælder ikke som ved formueansættelsen særlige regler for

kursansættelsen af gældsposter under 25.000 kr. eller med en restløbetid på

under 4 år.

For lån optaget i pengeinstitutter på institutternes sædvanlige rente- og

afdragsvilkår betyder det normalt, at kursen kan ansættes til pari.

De såkaldte knæklån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres på

forud fastlagte tidspunkter, kursansættes under hensyn til de varierende

forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår.

Hvor der er tale om en fast rente, men lånet i en periode er helt eller

delvis afdragsfrit, kursansættes lånet på grundlag af den samlede restløbetid

med mulighed for skønsmæssig korrektion. I tilfælde, hvor renten er

"knækket", mens gælden afdrages på normale vilkår, kursansættes

lånet på grundlag af den højeste tilbageværende rente med samme mulighed for

skønsmæssig korrektion.

For indfriede gældsposter gælder som hovedregel, at det er den faktisk

anvendte indfrielseskurs, der lægges til grund. Hvis indfrielseskursen

overstiger den objektive kurs på indfrielsestidspunktet, er det dog den

objektive kurs, der skal lægges til grund.

Gæld, der kan indfries til pari, kan ifølge bekendtgørelsens § 5 ikke

ansættes til en kurs på over 100.

Efterfølgende tab på sælgerpantebreve

Normalt vil efterfølgende tab på sælgerpantebreve i fast ejendom på grund

af debitors manglende betalingsevne ikke medføre en genoptagelse af

ansættelsen med henblik på den ved avanceopgørelsen anvendte kurs på

sælgerpantebrevene.

Ekstraordinær indfrielse

Der gælder særlige regler for opgørelse af afståelsessummen, når der er

tale om gældsposter, der er medregnet ved anskaffelsessummens kontantværdi,

og som er indfriet helt eller delvis i ejerperioden gennem ekstraordinære

afdrag.

I disse tilfælde reguleres afståelsessummens kontantværdi med forskellen

mellem den indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis

anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Når kursværdien er højere

på indfrielsestidspunktet end på anskaffelsestidspunktet, nedsættes

afståelsessummen med forskelsbeløbet. Hvis kursværdien er faldet fra

anskaffelsestidspunktet til indfrielsestidspunktet, forhøjes afståelsessummen

med forskelsbeløbet.

Når en gældspost, der er medregnet ved beregningen af ejendommens

anskaffelsessum, indfries ved ekstraordinære afdrag i ejerperioden, er

indfrielsestidspunktet det tidspunkt, hvor sælger er endeligt frigjort for

yderligere betaling af gælden. Ekstraordinære afdrag omfatter alle former for

særlige afdrag, herunder ejerskifteafdrag, der er foretaget i ejerperioden.

Overflytning af et prioritetslån til en anden ejendom anses ikke for

indfrielse, Skat 1989.8.614.

Afståelsesvederlaget for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993

Afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter samme regler som omtalt

ovenfor. Det omfatter også de situationer, hvor ejendomsværdien pr. 1. januar

1993 med tillæg af 10% eller ejendomsværdien ifølge en omvurdering i henhold

til vurderingslovens § 4 B eller handelsværdien pr. 19. maj 1993 anvendes som

ejendommens anskaffelsessum. Omregningen sker således altid efter kursen på

det faktiske anskaffelsestidspunkt eller på gældsstiftelsestidspunktet, hvis

gælden er optaget efter anskaffelsen.

Regulering i forbindelse med ekstraordinær indfrielse af gæld forudsætter,

at den pågældende ekstraordinært indfriede gældspost indgår i den

kontantomregnede anskaffelsessum. Der kan derfor ikke foretages en sådan

regulering i det omfang, ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10%

eller en omvurdering i henhold til vurderingslovens § 4 B anvendes som

ejendommens anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi efter de samme

retningslinier, som er omtalt ovenfor om afståelsesvederlaget.

Kurstab kan ikke medregnes i anskaffelsessummen, hvis ejeren selv opfører

og prioriterer ejendommen.

Anskaffelsessummen skal ikke omregnes til kontantværdi i de tilfælde, hvor

ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, og anskaffelsessummen er

opgjort på grundlag af en værdi, der i forvejen udgør en kontantværdi. Det

gælder således i de tilfælde, hvor ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med

tillæg af 10% eller en vurdering efter vurderingslovens § 4 B anvendes som

anskaffelsessum.

For ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993 er der fastsat særlige regler

for opgørelse af anskaffelsessummen, se E.J.7.2. I de tilfælde, hvor

ejendommens ejendomsværdi eller handelsværdien på et givet tidspunkt anvendes

som anskaffelsessum, kan omkostningerne ved anskaffelsen ikke tillægges.

E.J.2.7.2. Anskaffelsessum for ejendomme anskaffet før 19. maj 1993

Når en ejendom er erhvervet før den 19. maj 1993, skal der opgøres en

særlig indgangsværdi som anskaffelsessum. Værdien udgør en af følgende

værdier, jf. § 4, stk. 3:

1.Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 (handelsværdien) med et

tillæg på 10%.

2.Ejendomsværdien i henhold til en vurdering, der er begæret efter

vurderingslovens § 4 B inden 31. december 1993.

3.Den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt inden 1. januar

1993, hvis denne værdi er højere end værdien efter 1. og 2. Udgifter som

nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt. medregnes ikke.

Er vurdering begæret efter vurderingslovens § 4 B, skal ejendomsværdien

efter denne vurdering benyttes, men den skattepligtige kan altid vælge at

benytte den under 3. nævnte værdi.

Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet er:

1.Værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.

2.Den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi og tillagt

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993,

hvis denne værdi er højere end værdien efter 1.

E.J.2.7.3 Regulering af anskaffelsessummen

Den opgjorte anskaffelsessum reguleres efter reglerne i §§ 5 eller 5 A.

E.J.2.7.3.1 Fast tillæg på 10.000 kr.

EBL § 5, stk. 1

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for

anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den

skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, der er erhvervet før den

19. maj 1993, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for

det kalenderår, hvori ejendommen afstås, med mindre afståelsen sker i samme

kalenderår som anskaffelsen.

Tillægget gives, hvad enten der er foretaget forbedrings- eller

vedligeholdelsesarbejder på ejendommen eller ej.

E.J.2.7.3.2 Tillæg for vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter udover

10.000 kr.

EBL § 5, stk. 2

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til

vedligeholdelse eller forbedringer, i det omfang disse pr. kalenderår har

oversteget det faste tillæg på 10.000 kr.

For ejendomme, der er anskaffet før den 19. maj 1993, medtages alene

udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen

er begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,

stk. 3, 6. pkt. (ejendomme beliggende i udlandet, for hvilke

anskaffelsessummen er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993) medtages

alene udgifter, der er afholdt efter den 19. maj 1993.

Der kan ikke medregnes vedligeholdelsesudgifter, for hvilke den pågældende

kunne opnå fradrag på selvangivelsen. Det er uden betydning, om sådanne

udgifter rent faktisk er trukket fra.

Udgifter til forbedringer, der er betalt ved skattefri tilskud, kan heller

ikke medregnes.

Såfremt skatteyderen alene har haft ret til standardfradraget efter LL §

15 J vedrørende en- og tofamilieshuse mv., kan afholdte

vedligeholdelsesudgifter dog medregnes i det omfang, de overstiger det faste

tillæg på 10.000 kr.

Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede

bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, der er

fradraget i den skattepligtige indkomst efter AL § 21, stk. 2, samt udgifter,

der er fratrukket efter LL § 8 C, medregnes ikke.

Ved opgørelsen af de udgifter, der kan danne grundlag for dette tillæg,

kan værdien af eget arbejde kun medregnes, hvis den pågældende er beskattet

af værdien af eget arbejde.

Såfremt der i det kalenderår, hvori ejendommen afstås, er afholdt udgifter

til forbedring og vedligeholdelse udover beløbsgrænsen i § 5, stk. 1,

tillægges disse udgifter, i det omfang de overstiger 10.000 kr., også

anskaffelsessummen. Der er således her en forskel fra det faste tillæg.

E.J.2.7.3.3 Mælkekvoter

EBL § 5, stk. 3 og stk. 4

Ifølge EBL § 5, stk. 3, forhøjes anskaffelsessummen med vederlag, der er

betalt for en mælkekvote ved tildelingen. Såfremt den skattepligtige er

blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb

tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den

regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten

erhverves.

Bestemmelsen har virkning for mælkekvoter, der ejes den 18. juni 1993,

eller som erhverves den 18. juni 1993 eller senere. Anvendes ejendommens

ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10% eller vurderingen efter

vurderingslovens § 4 B som anskaffelsessum, finder bestemmelsen alene

anvendelse for mælkekvoter, der er erhvervet henholdsvis den 2. januar 1993

eller senere eller den 20. maj 1993 eller senere.

Ved afståelse af en mælkekvote den 18. juni 1993 eller senere nedsættes

ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvor afståelsen sker, med det

vederlag, der modtages for afståelsen af mælkekvoten, EBL § 5, stk. 4. Hvis

ejendommens anskaffelsessum indekseres efter reglerne i § 5 A, nedsættes

ejendommens regulerede anskaffelsessum i det år, hvor mælkekvoten afstås.

E.J.2.7.3.4 Særregler for landbrugsejendomme mv.

EBL § 5 A

For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt skovbrugsejendomme,

som er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4 eller stk. 7, kan den

skattepligtige vælge at indeksere ejendommens anskaffelsessum ved opgørelsen

af den skattepligtige fortjeneste i stedet for at nedsætte fortjenesten eller

tabet efter § 6, stk. 2. Den kontantomregnede anskaffelsessum kan reguleres

med den procent (beregnet med en decimal), hvormed reguleringstallet i PSL §

20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret.

Anskaffelsessummen reguleres for hvert påbegyndt kalenderår gennem hele

ejerperioden og således også i afståelsesåret.

For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan

anskaffelsessummen dog først reguleres fra og med kalenderåret 1993. Det

gælder også for de ejendomme, for hvilke der anvendes den oprindelige

anskaffelsessum med tillæg af de inden den 1. januar 1993 afholdte

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter som indgangsværdi.

Indeksering kan tidligst ske ved et salg i kalenderåret 1994.

Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1,

reguleres på samme måde fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det

kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Beløbet, som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres

på samme måde fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller

forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

For 1993 og 1994 er reguleringstallet henholdsvis 120 og 123,6. Den

procentvise ændring udgør 3,0%. Ved salg i 1994 af en ejendom, der er

anskaffet før den 19. maj 1993, skal anskaffelsessummen derfor reguleres med

3%. Det samme gælder for tillægget på 10.000 kr. efter EBL § 5, stk. 1, der

således vil udgøre 10.300 kr.

E.J.2.7.4 Beskatning af fortjenesten

EBL § 6

Fortjenesten medregnes i den skattepligtige indkomst, for personer i

kapitalindkomsten, efter reglerne omtalt i E.J.2. Anvendes

virksomhedsordningen, indgår fortjenesten i virksomhedens overskud.

Om reglerne for fradrag for tab henvises ligeledes til E.J.2.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A, sker der ikke

nedtrapning af fortjenesten.

Fradrag for frigørelsesafgift

EBL § 6, stk. 3

Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er

pålignet ejendommen frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste med

et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift.

Ved en skatteprocent på 50, svarer dette til, at afgiften direkte var

blevet fratrukket i skatten. Hvis det beløb, der kan trækkes fra, er større

end fortjenesten, kan det overskydende beløb ikke fradrages.

Den her omtalte bestemmelse om nedsættelse af fortjenesten gælder dog

ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter

frigørelsesafgiftslovens § 8A, stk. 1, 2 eller 4, jf. lovbek. nr. 549 af 9.

juli 1991, eller ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og

frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993 eller inden den

19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 B.

E.J.2.7.5 Fradrag ved salg af stuehuse og blandede ejendomme

EBL § 9

Der ydes et fradrag i fortjenesten ved afståelse af ejendomme, der på

afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, samt

skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., hvis

afståelsen omfatter stuehuset.

Et tilsvarende fradrag ydes ved afståelse af ejendomme, der ikke er

parcelhuse, men som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, når

ejendommen i en del af eller hele perioden har tjent til bolig for ejeren og

i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt ("blandede

ejendomme"), jf. vurderingslovens § 33, stk. 5.

Der stilles ikke krav til størrelsen af det grundareal, der eventuelt

hører til beboelsen.

Fradraget svarer til den del af fortjenesten, der vedrører ejerboligen.

Størrelsen af fradraget opgøres på grundlag af en forholdsmæssig fordeling

af ejendomsværdien for den samlede ejendom mellem henholdsvis ejerboligen og

resten af ejendommen. Det beløb, der herefter i givet fald

skal trækkes fra i fortjenesten, opgøres således:

ejendomsværdi for boligen

------------------------------------- * fortjenesten

ejendomsværdi for den samlede ejendom

Udgangspunktet for denne fordeling tages i den senest forud for afståelsen

ansatte kontantejendomsværdi med årsreguleringer, uanset om denne er blevet

bekendtgjort på afståelsestidspunktet, se TfS 1985.234 (der i øvrigt

omhandler den skattemæssige behandling af forsikringssummer ved brandskader

på stuehuse og driftsbygninger).

Den forholdsmæssige fordeling sker på grundlag af den fordeling,

vurderingsrådet har foretaget af kontantejendomsværdien for hele ejendommen.

Ejerboligen kan dog højst indgå med et grundbeløb, som reguleres efter PSL

§ 20. Det regulerede grundbeløb udgør for indkomståret 1994 601.200 kr. *

I tilfælde, hvor fordelingen ikke er foretaget i forbindelse med den

seneste vurdering forud for afståelsen, foretages fordelingen af

vurderingsrådet. Som beregningsgrundlag anvendes den seneste forud for

afståelsen ansatte kontantejendomsværdi reguleret efter vurderingslovens § 2

A. Fordelingen foretages i øvrigt efter samme retningslinier som den

fordeling, der foretages i forbindelse med vurderingen i henhold til

vurderingslovens § 33, stk. 4 og 5. Den skattepligtige kan anmode om

fordeling, når der er indgået en bindende aftale om ejendommens overdragelse.

Fordelingen kan endvidere begæres af de skattelignende myndigheder i

forbindelse med ligningen.

Vurderingsrådets fordeling kan påklages til skyldrådet. Klagefristen er 4

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Skyldrådets afgørelse

kan indbringes for Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven.

Se eventuelt taleksemplet i skd. cirk. nr. 166 af 12. sept. 1994, pkt.

4.15, eksempel 1.

E.J.2.7.6 Delafståelse

Ved afståelse af en del af en ejendom foretages en forholdsmæssig

fordeling af den opgjorte anskaffelsessum på henholdsvis den afståede del og

den resterende del af ejendommen.

En tilsvarende opgørelsesmåde skal anvendes i tilfælde af delvis skade på

en ejendom.

Ved denne fordeling af anskaffelsessummen skal der ikke alene tages hensyn

til det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommen, men der må

også lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed,

udnyttelsesmulighed og bonitet. Endvidere må det tages i betragtning, om de

oprindelige bygninger var beliggende på det frasolgte areal eller på

restejendommen. I nogle tilfælde vil værdien af denne blive formindsket på

grund af frasalget, og i så fald må der overføres en til værdiforringelsen

svarende del af anskaffelsessummen til den anskaffelsessum, der skal regnes

med for det solgte areal.

Ligningsmyndigheden vil ved henvendelse til T&S kunne få en udtalelse

angående fordelingen af anskaffelsessummen.

Om delafståelse ved aflysning af en servitut, se lsr. 1983.29, omtalt

under E.J.1.1.

Vindmøller

Engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for

placering af en eller flere vindmøller på ejendommen samt for de

rådighedsindskrænkninger over ejendommen som i forbindelse hermed pålægges

ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år anses som vederlag for en

delafståelse.

Det faste tillæg

I de tilfælde, hvor den skattepligtige kun afstår en del af en fast

ejendom, skal det faste tillæg på 10.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt. Dette

sker efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og

anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf. TfS 1984.214.

På en i 1980 erhvervet grund blev i 1981 opført en bygning, der brændte i

1983. For den periode, hvori skatteyderen ejer både grunden og bygningen skal

der ske en forholdsmæssig fordeling af 10.000 kr.'s tillægget mellem grund og

bygning efter værdiforholdene mellem disse, jf. TfS 1985.234.

Tillæg for forbedringer eller vedligeholdelse

Også tillægget for afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter

reduceres ved delsalg. Den skattepligtige kan derefter alene medregne sådanne

udgifter, som kan henføres til den afståede del af ejendommen. Det er

endvidere en betingelse, at disse udgifter overstiger det faste

forholdsmæssige tillæg, beregnet som angivet ovenfor.

Ved delsalg af en ejendom havde kreditor forlangt samtlige sine pantebreve

i ejendommen indfriet til pari. Kun den del af kurstabet herved, der

forholdsmæssigt svarede til den frasolgte del af ejendommen, kunne indgå i

avanceopgørelsen, Skat 1989.11.876.

Ved senere salg af restejendommen kan alene den endnu ikke-udnyttede del

af faste tillæg eller tillæg for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter

tillægges den reducerede anskaffelsessum.

Reguleringen foretages som beskrevet under E.J.2.7.3.1 - 2.7.3.2.

E.J.2.7.7 Sameje

Såfremt den skattepligtige ejer en ejendom i sameje med andre, nedsættes

det faste tillæg på 10.000 kr. til en så stor del af 10.000 kr., som svarer

til den pågældendes andel af ejendommen, jf. § 5, stk. 1, 5. pkt.

I samejesituationen kan tilsvarende kun den del af vedligeholdelses- og

forbedringsudgifterne, som den pågældende selv har afholdt, medregnes ved

beregningen af tillæg efter § 5, stk. 2, jf. § 5, stk. 2, 10. pkt. Udgifterne

må endvidere have oversteget det forholdsmæssige faste tillæg efter § 5, stk.

1, 5. pkt.

Ved forskydninger i samejeforholdet skal der ved en eventuel senere

afståelse opgøres en reguleret anskaffelsessum for hver anpartserhvervelse.

Når en samejer i ejertiden yderligere har erhvervet en anpart, skal

reguleringen af anskaffelsessummen ske for hver anpartserhvervelse for sig,

og ved opgørelsen af ejertiden skal der tages hensyn til, at anparterne er

erhvervet på forskellige tidspunkter, skd. 1983.31.

Når en skatteyder har erhvervet andele af en fast ejendom på forskellige

tidspunkter, skal der som nævnt ved en senere afståelse opgøres en reguleret

afståelsessum for hver erhvervelse.

E.J.2.7.8 Ejendomme med afløst jordrentepligt

EBL § 7, stk. 3

I følge EBL § 7, stk. 3 opgøres anskaffelsessummen for ejendomme, der har

fået afløst en jordrentepligt, som afløsningssummen for jordrente med et

tillæg for bygningsværdien.

Reglerne for beregning af dette tillæg er fastsat ved ministeriet for

skatter og afgifters bek. nr. 716 af 16. dec. 1982, der med virkning fra den

23. juli 1994 er afløst af Skatteministeriets bek. nr. 667 af 13. juli 1994.

For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993,

opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., benyttes afløsningssummen for

jordrenten med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til

vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993.

Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt. medregnes ikke.

E.J.2.8 Yderligere vederlag

EBL § 13

EBL § 13 indeholder en regel om beskatning i tilfælde, hvor en ejendom

afstås på sådanne vilkår, at erhververen skal yde den tidligere ejer et

yderligere vederlag for ejendommen ved erhververens senere afståelse af

ejendommen (f.eks. en andel af den fortjeneste, der opnås ved afståelsen). I

disse tilfælde skal den tidligere ejer give oplysning om det yderligere

vederlag i sin selvangivelse for det indkomstår, hvori retten til beløbet er

erhvervet. Der skal foretages en ny opgørelse af fortjenesten for den

tidligere ejer. Ved denne opgørelse skal fortjenesten beregnes, som om det

samlede vederlag var opnået allerede i det indkomstår, hvor ejendommen blev

afstået. Denne omregning skal foretages, selv om der ikke i det indkomstår

hvor ejendommen blev afstået, er konstateret nogen skattepligtig fortjeneste.

E.J.2.9 Henstand

EBL § 12

Skatteyderen kan, når omstændighederne, herunder navnlig hensynet til

videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler herfor, under visse nærmere

betingelser efter ansøgning opnå henstand med betalingen af skatten af

fortjenesten. Se i øvrigt skd. cirk. nr. 166 af 12. sept. 1994, pkt. 6.

E.J.3 Frigørelsesafgift

Loven om frigørelsesafgift mv. udløser en afgift af den værdistigning, der

normalt forekommer ved en ejendoms inddragelse i byzone eller

sommerhusområde.

I tilknytning hertil skal en eventuel fortjeneste ved den første

afståelse/delafståelse, herunder ekspropriation, af en ejendom, efter at der

er indtrådt pligt til at svare frigørelsesafgift enten beskattes i henhold

til loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (EBL),

se herom afsnit E.J.2, eller efter SL, hvis ejendommen er erhvervet som led i

den pågældendes næringsvej, se afsnit E.J.4.

Der henvises til lovbek. nr. 549 af 9. juli 1991 om frigørelsesafgift mv.

af fast ejendom, samt skm.cirk. nr. 64 af 18. maj 1992.

Endvidere henvises til skm.bek. nr. 271 af 22. april 1992.

Yderligere henvises til ligningsdirektoratets cirkulære af 16. april 1974

om vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med lov om

frigørelsesafgift.

E.J.3.1 Hvem påligner?

Frigørelsesafgiften pålignes af den kommunale skattemyndighed i den

kommune, hvor den afgiftspligtige ejendom ligger. Er ejendommen beliggende i

flere kommuner, foretages påligningen i den kommune, hvor den største del af

den afgiftspligtige del af ejendommen er beliggende. Der henvises til

T&S's vejledning Ø 50 om beregning af frigørelsesafgift mv. i forbindelse

med anvendelsen af skemaerne Ø 1-Ø 5.

E.J.3.2 Frigørelsesafgift

Frigørelsesafgiften pålignes, når ejendommen (eller en del af denne)

inddrages under byzone eller sommerhusområde.

E.J.3.2.1 Hvilke ejendomme

Efter lov om planlægning beskrives byzone som bl.a. et område, der i en

lokalplan (tidligere byplanvedtægt) er udlagt til bymæssig bebyggelse eller

offentligt, herunder rekreativt, formål. Planloven indeholder ingen

begrænsning for størrelsen af de rekreative områder. Det forhold, at en

ejendom, der var blevet inddraget under byzone, ifølge en byplanvedtægt var

blevet udlagt til offentligt rekreativt formål, herunder skov, der iflg.

sagens oplysninger var på 2500 ha, medførte ikke fritagelse for betaling af

afståelsesafgift efter lov om frigørelsesafgift mv. Højesterets dom af 24.

juni 1991, TfS 1991.287. Afståelsesafgiften bortfaldt iøvrigt med virkning

fra 1. juli 1982. Frigørelsesafgiftspligten omfatter dog kun ejendomme, der

på inddragelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage, og ejendomme, der den 1. aug. 1969 blev benyttet i de nævnte

erhverv, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at

arealet er undergivet fredskovpligt, eller ikke længere bliver benyttet.

Ved afgørelsen af om ejendommen kan karakteriseres som en

landbrugsejendom, henvises til vurderingslovens § 33. Afgørende er, om

ejendommen rent faktisk benyttes til produktion af afgrøder eller til

husdyrhold.

Grund, gårdsplads og have til landbrugsejendomme mv. medtages under de til

nævnte formål benyttede arealer. Endvidere medtages de til landbrug mv.

knyttede ubenyttede arealer som f.eks. hede- mose- og klitarealer samt

arealer, der anvendes til juletræsdyrkning og iøvrigt mindre skov- og

plantagearealer. Afgørende er, om sådanne arealer indgår som et naturligt led

i landbrugsejendommens drift, VLD af 16. jan. 1981 (skd. 1981.s.281) og lsr.

1981.210.

Begrebet landbrugsejendomme mv. omfatter også hønserier, anderier og

fællesstalde samt visse specialiserede gartneriejendomme, hvor

planteproduktion er hovedformålet (f.eks. champignon-dyrkning og

orkidé- dyrkning). Rideskoler og hestestutterier falder også inden for

landbrugsbegrebet, såfremt de drives i forbindelse med en landbrugsejendom.

Udenfor falder arealer, der henligger ubenyttede uden at være knyttet til

en landbrugsejendom mv., f.eks. hede-, mose- og klitarealer, jagtarealer og

arealer, der anvendes til camping- og parkerings- og udstillingsplads o.l.,

samt arealer, der anvendes til rekreative formål. Udenfor falder endvidere

arealer, der er inddraget til erhvervsmæssig udvinding af forekomster i

jorden, f.eks. brunkuls- grus-, kridt-, ler- og mergellejer mv.

Inddrages et areal fra et sommerhusområde til en byzone, indtræder der

ikke pligt til at svare frigørelsesafgift. Det samme gælder, hvor et areal

(eventuelt bebygget) i landzone - men uden zoneinddragelse - overgår til

andet end landbrugsmæssig anvendelse i h.t. §§ 7, 8 og 8a, jf. § 9 i den

tidligere gældende by- og landzonelov, jf. nu planlægningsloven §§ 35, 36 og

37. En eventuel senere inddragelse af en sådan ejendom under en byzone eller

et sommerhusområde udløser heller ingen pligt til at svare frigørelsesafgift,

idet arealet - legalt - ikke længere bliver benyttet til landbrug.

I et tilfælde havde en gartner ansøgt amtsrådet om tilladelse til at

ejendommen blev anvendt til andet end landbrug mv. Tilladelse blev givet, men

han bebyggede rent faktisk kun en del af ejendommen og fik denne del

udmatrikuleret. I forbindelse med en senere inddragelse i byzone af hele

ejendommen blev det afgjort, at der selvom amtsrådstilladelsen omfattede hele

arealet, skulle svares frigørelsesafgift af den ikke-bebyggede del af

gartneriet.

Hvis en ejendom derimod i strid med gældende bestemmelser er overgået til

anden anvendelse, skal der bortses fra denne anden anvendelse, og ejendommen

skal stadig anses for benyttet til landbrug mv., lsr. 1976.181.

Hvis en ejendom anvendes til andet end landbrug, uden at der er indhentet

tilladelse hertil fra amtsrådet, vil der blive pålignet frigørelsesafgift ved

en senere zoneændring. Dette gælder også i et tilfælde, hvor

zonemyndighederne senere udtalte, at de ville have givet tilladelsen, såfremt

der var blevet ansøgt herom (retsforlig, se Skat 1986.6.424).

En tilladelse, givet i h.t. § 6, jf. § 9 i by- og landzoneloven eller en

hertil svarende tilladelse efter planlægningslovens § 35, medfører ikke, at

pligt til at svare frigørelsesafgift bortfalder, når zoneændringen indtræder.

Tilladelser i medfør af nævnte § 6 er blot tilladelser til visse matrikulære

forandringer, der af praktiske grunde ofte indrømmes inden den egentlige

zoneændring, for at udstykning mv. kan være foretaget og salg således

påbegyndes, så snart zoneændringen er en realitet.

Frigørelsesafgift svares ikke af ejendomme eller arealer, der på

tidspunktet for inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er undergivet

jordrentepligt.

E.J.3.2.2 Afgiftspligtens indtræden

Pligt til at svare frigørelsesafgift indtræder i medfør af bek. nr. 271 af

22. april 1992 fra og med datoen for kommunens første bekendtgørelse af en

endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan. Offentliggørelsen skal ske i

lokale dagblade eller ugeaviser, der har en almindelig udbredelse i kommunen.

E.J.3.2.3 Hvem påhviler afgiften?

Frigørelsesafgift svares af personer, selskaber, foreninger mv. og

dødsboer, uanset om de er skattepligtige her i landet. Staten og kommunerne

skal ligeledes svare frigørelsesafgift.

Der skal svares frigørelsesafgift, selv om den frigørelsesafgiftspligtige

ejendom er erhvervet som led i næring.

Som hovedregel påhviler pligten til at svare frigørelsesafgift, den der på

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden har tinglyst adkomst til

ejendommen. I overdragelsessituationen bliver erhververen dog undertiden

afgiftspligtig. Dette gælder således, når ejendommen på det nævnte tidspunkt

ved en endelig og bindende aftale er afstået. I disse tilfælde påhviler

afgiftspligten erhververen, lsr. 1981.127.

I et tilfælde, hvor der forelå slutseddel i aug. 1969, men hvor amtsrådet

i nov. 1969 ikke godkendte handelen, blev slutsedlens indhold ændret i juni

1970, hvorefter handelen i juli 1970 blev godkendt af amtsrådet. Zoneændring

indtrådte i maj 1970. Da parterne var enige om handelens gennemførelse og

blot ændrede vilkårene, blev handelen anset for indgået i 1969, således at

afgiftspligten kom til at påhvile køber.

En ejendom blev afstået inden zoneændring ved et skøde, betinget af andet

end købesummens betaling. Skødets betingelser blev opfyldt, og køber blev

anset afgiftspligtig, lsr. 1979.15

En kommune eksproprierede under en åstedsforretning af 20.6.1972 et areal,

omfattet af en vedtægt, der samme dag blev godkendt af Boligministeriet.

Frigørelsesafgiftspligten m.h.t. dette areal indtrådte ved bek. i

Statstidende den 22.6.1972. Afgiftspligten påhvilede herefter kommunen.

E.J.3.2.4 Opgørelse af det afgiftspligtige beløb

Frigørelsesafgiften beregnes af den afgiftspligtige ejendoms

frigørelsesværdi. Frigørelsesværdien udgør det beløb, hvormed et slutbeløb

overstiger et basisbeløb.

Slutbeløbet

Slutbeløbet vil herefter være den ejendomsværdi, der ansættes for

ejendommen ved den vurdering, der i henhold til vurderingslovens § 4 A skal

foretages umiddelbart efter zoneoverførslen. Er kun en del af ejendommen

inddraget skal kun en del af den samlede ejendomsværdi benyttes som

slutbeløb. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneoverdragelsen

samt prisforholdene pr. den seneste 1. jan. forud for dette tidspunkt, der

skal lægges til grund for ansættelsen.

Basisbeløbet

a.Basisbeløbet beregnes som hovedregel ved at formindske den

afgiftspligtige ejendoms ejendomsværdi ved den sidste vurdering før

inddragelsen, reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A, med et eventuelt

differencebeløb og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50%.

Differencebeløbet er udtryk for "forventningsværdien", idet det

ansættes af vurderingsmyndighederne som forskellen mellem ejendommens

handelsværdi og værdien som bondegård. Frigørelsesafgift skal kun svares af

den værdistigning, der følger af selve zoneoverførslen. Det er derfor i

frigørelsesafgiftslovens § 2, stk. 1, 4. pkt. bestemt, at basisbeløbet skal

beregnes på grundlag af ejendomsværdien ved den sidste vurdering før

inddragelsen med eventuelle årsreguleringer i henhold til vurderingslovens §

2 A. Er kun en del af ejendommen zoneinddraget, skal kun en del af den

samlede ejendomsværdi benyttes som basisbeløb.

b.Den afgiftspligtige kan i stedet altid vælge at anvende 13. almindelige

vurdering pr. 1. aug. 1965, men der indrømmes i så fald ikke det under a.

nævnte tillæg på 50%.

c.Den, der har erhvervet ejendommen inden 15. marts 1969 kan vælge i

stedet at anvende ejendommens anskaffelsessum med tillæg af de i forbindelse

med erhvervelsen afholdte omkostninger, men der indrømmes ikke det under a.

nævnte tillæg på 50%.

d.For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, kan i stedet for det

under a. nævnte basisbeløb anvendes afløsningssummen for jordrente med et

tillæg for bygningsværdien. M.h.t. bygningsværdien, se ministeriet for

skatter og afgifters bek. nr. 716 af 16. dec. 1982.

Er kun en del af ejendommen erhvervet før 15. marts 1969, kan der alene

for den del anvendes anskaffelsessummen som basisbeløb. For den øvrige del af

ejendommen opgøres basisbeløbet efter reglerne under a eller b.

Fordelinger

Såfremt kun en del af en ejendom er frigørelsesafgiftspligtig, eller der

er sket udstykning eller sammenlægning mellem tidspunktet for

basisvurderingen og slutvurderingen, eller såfremt kun en del af en

afgiftspligtig ejendom afstås, skal vurderingsrådet efter anmodning fra den

kommunale skattemyndighed foretage en fordeling af basisvurdering og/eller

slutvurdering.

Forbedringer

Er der i tiden mellem de 2 vurderinger - evt. mellem

anskaffelsestidspunktet og slutvurderingen - foretaget forbedringer af

ejendommen, nedsættes frigørelsesværdien med det beløb, der kan dokumenteres

at være anvendt hertil.

Vedligeholdelsesudgifter kan ikke tages i betragtning ved beregningen af

frigørelsesværdien.

Såfremt den afgiftspligtige ved opgørelsen af frigørelsesværdien vælger at

anvende lovens hovedregel m.h.t. basisbeløbet, kan der ved opgørelsen af

frigørelsesværdien efter ansøgning gives et fradrag for værditab på bygninger

mv., opstået inden det tidspunkt, der er bestemmende for fastsættelsen af

basisbeløbet.

Ved værditab forstås den nedgang i eller det bortfald af værdi af

bygninger, andre anlæg og beplantninger mv., der indtræder som følge af, at

de økonomiske forudsætninger for den hidtidige anvendelse af bygningerne mv.

bortfalder. Er der således på tidspunktet for basisvurderingen ansat

differencebeløb, vil der som hovedregel skulle ansættes et værditab. Der kan

derimod ikke tages hensyn til værdinedgang på grund af ændringer i

prisforholdene i øvrigt, slid, aldersforringelse og lignende forhold. Der

henvises til punkt V i ligningsdirektoratets cirkulære af 16. april 1974.

Hver ejendom for sig

Frigørelsesværdien afrundes nedad til det nærmeste med 100 delelige

kronebeløb. Af dette beløb udredes frigørelsesafgiften med 40% af 200.000 kr.

og 60% af resten. Afgiftsbeløb under 100 kr. opkræves ikke.

Frigørelsesafgiften beregnes for hver ejendom for sig. Den høje procent på

60 skal derfor anvendes ved beregning af afgift på frigørelsesværdi på over

200.000 kr., selv om ejendommen er i sameje, og afgiften derfor skal deles

mellem flere ejere. Afgiften beregnes af hver ejendom for sig. Det betyder,

at hvor flere matrikelnumre udgør én ejendom, foretages der kun

én afgiftsberegning.

Da slutvurderingen foretages efter ejendommens tilstand på tidspunktet for

zoneinddragelsen, er det dette tidspunkt, der er afgørende for, om en ejendom

i denne henseende kan anses for én ejendom, jf. Landsskatterettens

afgørelse af 28. oktober 1992 (Told*Skat Nyt 1993.3.100).

Betalingsfrist for det afgiftspligtige beløb

Den forfaldne frigørelsesafgift skal betales senest månedsdagen efter

forfaldsdagen for at anses for rettidigt betalt. Betales afgiften ikke

rettidigt, forrentes den med 6% p.a. fra forfaldsdagen at regne. Denne

morarente, der ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, skal betales selv

om afgiften måtte forfalde til betaling indenfor den i lovens § 6, stk. 2

nævnte rentefrie henstandsperiode på 4 år (se endvidere afsnit 3.2.5 om

betingelser for henstand).

E.J.3.2.5 Henstand

Afgiften forfalder til betaling månedsdagen efter, at den afgiftspligtige

har modtaget meddelelse om afgiftens beregning. Der er dog adgang til at opnå

henstand med betalingen. Begæring herom skal fremsættes over for den

kommunale skattemyndighed inden udløbet af betalingsfristen. Den kommunale

skattemyndighed kan dispensere fra denne tidsfrist, når fristoverskridelsen

skønnes at være undskyldelig, og omstændighederne i øvrigt taler derfor, jf.

Skatteministeriets bek. nr. 654 af 18. sept. 1990.

Betingelser for henstand

Henstand er betinget af, at ejendommen drives som landbrug mv., og at der

ydes sikkerhed for betalingen, f.eks. i form af bankgaranti eller ved

tinglyst skadesløsbrev på den afgiftspligtige ejendom.

Det er en betingelse, at skadesløsbrevets pålydende skal have panteret

indenfor den ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi med

eventuelle årsreguleringer i henhold til vurderingslovens § 2 A.

I et tilfælde, hvor den i h.t. vurderingslovens § 4 A foretagne

slutvurdering blev nedsat, og skadesløsbrevets pålydende herefter ikke kunne

rummes inden for ejendomsværdien, måtte skadesløsbrevet ændres, og den

overskydende frigørelsesafgift indbetales.

Omkostninger ved skadesløsbrevets oprettelse, tinglysning og stempling

skal betales af den afgiftspligtige.

Henstandsbeløbet er rentefrit i 4 år fra forfaldsdagen og forrentes

derefter med 6% p.a. Renterne, der er fradragsberettiget ved

indkomstopgørelsen, betales halvårsvis den 1. april og den 1. okt. for det da

forløbne halvår.

Hvornår forfalder henstandsbeløbet til betaling

Henstandsfristen udløber senest 12 år efter forfaldsdagen.

Skatteministeren kan dog i særlige tilfælde forlænge denne frist, hvilken

beføjelse ministeren fra 1. okt. 1990 har henlagt til de kommunale

skattemyndigheder.

Ejerskifte

For samtlige ejendomme gælder, at henstandsbeløbet forfalder til betaling

ved ejerskifte. Og hvor kun en del af ejendommen afstås, forfalder en

forholdsmæssig del af afgiften. Dette gælder, hvad enten der afstås et areal

af ejendommen eller en middelbar rettighed. Om afståelse af middelbar

rettighed, se afsnit E.J.1.1.

Henstandsbeløbet forfalder til betaling straks ved ejerskiftet, hvilket

vil sige det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig

og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Som hovedregel må en af

parterne underskreven slutseddel anses for tilstrækkelig.

Det anses imidlertid ikke for ejerskifte i denne henseende, hvis

erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle. Det samme gælder, hvis

ejendommen er erhvervet i et dødsbo, og erhververen er afdødes ægtefælle.

Overgang til anden anvendelse

Henstanden bortfalder hvis den afgiftspligtige ejendom ikke længere

benyttes til landbrug mv. Overgår kun en del af ejendommen til anden

anvendelse, forfalder kun en forholdsmæssig del af afgiften.

Det er ofte vanskeligt at afgøre, hvornår en landbrugsejendom mv. kan

anses overgået til anden anvendelse. En udstykning af ejendommen i parceller

er ikke tilstrækkelig. Der skal normalt være sket "noget fysisk ude i

marken". Er der således foretaget en egentlig byggemodning i form af

kloakering og anlæg af f.eks. asfalteret vej, kan ejendommen ikke længere

anses for landbrugsmæssigt anvendt.

I et tilfælde, hvor en ejer af en landbrugsejendom havde indgået

overenskomst om lerafgravning på ejendommen, forfaldt henstandsbeløbet til

betaling, da man anså ejendommen for overgået til andet end landbrugsmæssig

anvendelse.

Ved ejendommens overgang til anden anvendelse forfalder henstandsbeløbet

til betaling 6 måneder efter tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede

benyttelse konstateres.

Der kan ikke bevilges fritagelse eller lempelse for frigørelsesafgift.

E.J.3.3 Tilbageførsel af arealer til landzone

Ved lov nr. 288 af 26. juni 1975 blev der indført visse regler om

tilbageførsel af arealer fra byzone og sommerhusområde til landzone. Adgangen

til tilbageførsel blev imidlertid begrænset til kun at omfatte arealer, der

ved by- og landzonelovens ikrafttræden den 1. jan. 1970 var, som man udtrykte

det, "født" i byzone eller "født" i sommerhusområde (de i

kapitel II i frigørelsesafgiftsloven omhandlede ejendomme).

Ved lov nr. 256 af 6. juni 1985 er by- og landzonelovens § 2A imidlertid

ændret således, at bestemmelsen også omfatter ejendomme, der er zoneændret

efter 1. jan. 1970.

Ændringen af by- og landzoneloven har medført ændring af forskellige

skattelove, jf. lov nr. 244 af 6. juni 1985.

E.J.3.3.1 Tilbagebetaling af frigørelsesafgift

Tilbageføres en afgiftspligtig ejendom eller en afgiftspligtig del af en

ejendom til landzone i medfør af bestemmelsen i by- og landzonelovens § 2A,

nu planlægningslovens § 45, tilbagebetales frigørelsesafgiften til den

afgiftspligtige, såfremt den pågældende er ejer af ejendommen, henholdsvis

den afgiftspligtige del af ejendommen, på tidspunktet for ejendommens

tilbageførsel, jf. frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1.

Tilbagebetaling finder også sted, såfremt ejendommen eller en del af denne

er overdraget til en person, der på tidspunktet for overdragelsen tilhørte

den personkreds, der er angivet i den dagældende affattelse af

frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 2, såfremt den pågældende stadig er ejer

på tidspunktet for ejendommens tilbageførsel, jf. § 8 A, stk. 2. Dette vil

sige den afgiftspligtiges ægtefælle eller beslægtet eller besvogret i op-

eller nedstigende linie, eller at ejendommen er erhvervet i et dødsbo, og

erhververen er en af de nævnte personer.

Frigørelsesafgiften tilbagebetales med tillæg af renter på 4 pct. p.a.,

beregnet fra betalingsdagen.

Er frigørelsesafgiften betalt, efter at der er betalt henstandsrenter,

tilbagebetales halvdelen af henstandsrenterne til ejendommens ejer, såfremt

denne har krav på tilbagebetaling af frigørelsesafgiften.

Reglerne om tilbagebetaling af frigørelsesafgift og/eller renter omfatter

ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

Tilbagebetalt frigørelsesafgift skal ikke medregnes ved

indkomstopgørelsen. Det samme gælder henstandsrenter, jf. LL § 17B.

E.J.3.3.2 Frigørelsesafgiften ikke betalt

Hvis frigørelsesafgiften ikke er betalt, fordi der er ydet henstand med

betalingen i henhold til lovens § 6, bortfalder henstandsbeløbet. Halvdelen

af betalte henstandsrenter udbetales til den, der på tidspunktet for

henstandsbeløbets bortfald er ejer af ejendommen.

Frigørelsesafgift, der er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af § 8A,

kan ikke fradrages i avanceopgørelsen ved ejendommens afståelse. Dette gælder

såvel i de tilfælde, hvor avancen beskattes som almindelig indkomst i medfør

af SL § 5 a som i de tilfælde, hvor avancen henhører under EBL, jf.

henholdsvis LL § 4A, stk. 4 og EBL § 6, stk. 3, 2. punktum. Tilsvarende kan

frigørelsesafgiften heller ikke fratrækkes i avancer opgjort efter EBL,

såfremt den er opstået inden den 1. januar 1993, hvis anskaffelsessummen

opgøres på grundlag af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, og ej heller,

såfremt frigørelsesafgiften er opstået inden den 19. maj 1993, hvis

anskaffelsessummen opgøres på grundlag af en vurdering efter vurderingslovens

§ 4 B.

E.J.4 Almindelig indkomst, næring

Der henvises til Ole Bjørn m.fl.: Lærebog om indkomstskat (7. udg.) s. 196

ff, Helkett (16. udg.) s. 526 ff, Thøger Nielsen: Indkomstbeskatning I, s.

549-576, Moritz Hansen: Beskatning af fast ejendom (2. rev. udg. 1976), Lars

Vistesen: Mange momenter indgår i næringsbeskatning ved salg af fast ejendom

(RR 1987.1.84).

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom erhvervet som led i næring

beskattes som personlig indkomst, jf. SL §§ 4 og 5a, idet

ejendomsavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse. Tab kan tilsvarende

fradrages i den personlige indkomst.

Næringsdrivende i relation til handel med fast ejendom skal endvidere

medregne kursavancer og kan fradrage kurstab på pantebreve erhvervet som led

i næringen, se herom afsnit A.D.2.2.2.

Ved næring forstås den varige virksomhed, en skattepligtig udøver som sin

hele eller delvise levevej. Enkeltstående dispositioner omfattes alene af

reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, selv om de foretages med henblik

på at opnå fortjeneste ved videresalg (spekulation). Næringsbeskatning

omfatter således fortjeneste og tab, som er realiseret på ejendomme, der

hører til omsætningsformuen.

Det beror på en konkret bedømmelse, om der foreligger næring, idet der dog

i praksis foretages en afvejning af visse typiske momenter.

Skattemyndighederne har bevisbyrden for deres påstand om, at den

skattepligtige er næringsdrivende ved erhvervelsen af ejendommen, eller at

næring påbegyndes herved. Er dette godtgjort, gælder en formodningsregel om,

at også den foreliggende ejendom er omfattet af næringsvirksomheden, se

f.eks. VLD af 15. nov. 1983 (skd. 1984.s.270), VLD af 10. okt. 1984 (TfS

1984.523), VLD af 11. dec. 1984 (TfS 1985.45) samt HD af 6. dec. 1988, Skat

1989.2.131.

HD af 11. apr. 1985 (TfS 1985.258) statuerede næring ved en murermesters

salg af en ejendom, der havde været benyttet til egen beboelse. Grunden var

erhvervet i april 1975. Den herpå opførte ejendom tjente til bolig fra 1.

jan. 1976 til salget pr. 1. aug. 1978. På købstidspunktet var skatteyderen

selvstændig murermester. Denne virksomhed udvidedes i 1976 med køb og salg af

fast ejendom. Landsretten havde ikke statueret næring, da næring først ansås

for at være påbegyndt efter anskaffelsen af ejendommen. Højesteret ændrede

afgørelsen, da også købet i foråret 1975 af den omhandlede parcel og salget

af den bebyggede ejendom lidt over 3 år senere under de foreliggende

omstændigheder fandtes at være sket som led i hans næring.

Se også HD af 24. apr. 1992. En advokats fortjeneste ved salg af en

ejerlejlighed blev anset for almindelig indkomst, idet der var tale om

binæring. Advokaten havde tidligere deltaget som interessent i 4 mindre

udstykningsforetagender, og udøvede i hvert fald på tidspunktet for

erhvervelsen af den omhandlede ejendom en sådan virksomhed med køb og salg af

fast ejendom, at ejendommen måtte anses for at være erhvervet som led i hans

næringsvej, TfS 1992.261.

ØLD af 17. februar 1993, Told*Skat Nyt 1993.9.407. En skatteyder, der

siden 1959 havde drevet landbrug som hovederhverv, og siden 1960'erne havde

handlet et betydeligt antal ejendomme, dels personligt og dels i et selskab,

hvori han var hovedaktionær, blev beskattet af fortjeneste ved salg af to

sommerhuse som binæring. Ved afgørelsen blev der henset til omfanget og

antallet af ejendomshandler, den tidsmæssige udstrækning af de tidligere

afståelser samt størrelsen og kontinuiteten af fortjenesterne. Sommerhusene

var erhvervet i henholdsvis 1972 og 1974 og havde været udlejet indtil salget

i 1983. * ØLD af 13. apr. 1994, TfS 1994.383. En byggeadvokat havde i en

årrække drevet næringsvirksomhed med handel med faste ejendomme af

forskellige kategorier, i vidt omfang sammen med andre næringsdrivende inden

for området. I 1981, 1982 og 1983 afhændede han sine andele i hotelejendomme

og industriejendomme, som han i sin tid havde erhvervet, angiveligt fordi han

ønskede at få kapital, der var blevet frigjort, investeret i kapitalanlæg.

Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse

salgene af andele i hoteller mv. for at falde uden for hans næringsvirksomhed

med salg af fast ejendom. Hans avance ved salgene var derfor med rette anset

for skattepligtig almindelig indkomst. *

E.J.4.1 Næringsmomenter

E.J.4.1.1 Arbejdsområde

En række faggrupper vil som følge af deres arbejdsområde være omfattet af

næringsformodning. Dette gælder, selv om der kun er tale om bierhverv.

Næringsformodningen gælder som udgangspunkt alle salg, uanset virksomheden

hidtil kun har omfattet en bestemt kategori af ejendomme.

Ejendomshandlere og selvstændige håndværksmestre med andele i

byggeentrepriser beskattes næsten altid. Udtrykket ejendomshandler skal

forstås bogstaveligt, idet ejendomsmæglere, hvis virksomhed kun har bestået

af formidling af ejendomshandel, ikke er omfattet. Imidlertid vil ganske få

ejendomshandler for ejendomsmæglerens egen regning bringe ham ind under

næringsbeskatning, idet mæglerens fagkundskab på området og erhvervsmæssige

tilknytning til ejendomsmarkedet i sig selv skaber en formodning for næring.

Næringsbeskatning vil også kunne komme på tale for byggeadvokater,

arkitekter, bygningsingeniører, landinspektører og bygningshåndværkssvende.

Bygningshåndværkere, der kun udfører reparationsarbejder og ikke opfører

eller sælger ejendomme for egen regning, og arkitekter mv., der aldrig har

bygget huse for egen regning omfattes ikke af næringsformodningen, UfR

1981.1005 (H) og UfR 1970.552 (Ø).

HD af 13. jan. 1988, Skat 1988.3.131: En tømrermester, der som deltager i

et interessentskab havde opført en udlejningsejendom, og som ved

interessentskabets opløsning havde overtaget 2 blokke i ejendommen, som han -

angiveligt af likviditetsmæssige grunde - udstykkede i ejerlejligheder, blev

næringsbeskattet af salg efter 15 års ejertid. Tømrermesteren havde ikke for

egen regning opført udlejningsejendomme, bortset fra en enkelt, som ikke var

udstykket.

UfR 1972.716 (H) (skd. 1972.s.170). En gas- og vandmester og dennes fader,

der i forening drev håndværksvirksomhed som sanitets-, gas- og vandmestre med

reparationsarbejder mv., men havde opført et parcelhus, blev beskattet af

fortjenesten ved salget ud fra et næringssynspunkt. Det blev oplyst, at huset

var opført med det formål, at sønnen skulle bebo ejendommen, men at han ved

færdiggørelsen fandt, at huset på grund af forskellige, hovedsagelig

familiemæssige, omstændigheder ikke mere var velegnet hertil, hvorefter det

blev afhændet, uden at sønnen var flyttet ind. Højesteret begrunder

afgørelsen med, at selv om det lægges til grund, at sønnen oprindelig havde

til hensigt at opføre et hus til egen beboelse, måtte det antages, at

byggeriet og salget skete som et led i sønnens og faderens næring, bl.a.

fordi byggeregnskabet mv. i enhver henseende indgik i interessentskabets

regnskaber, og at blikkenslagerarbejdet, der udgjorde en stor del af

håndværkerudgifterne, var udført delvis inden for firmaets arbejdstid.

HD af 22. aug. 1984 (TfS 1984.396). En slagtermester - der drev

bibeskæftigelse ved handel med fast ejendom - blev næringsbeskattet ved salg

af et parcelhus efter 16 års besiddelsestid.

HD af 6. dec. 1988, Skat 1989.2.131. En murermester blev anset som

almindelig indkomstskattepligtig ved salg af udlejningsejendomme 8 og 10 år

efter, at han havde erhvervet dem fra et aktieselskab, hvori han 7 år

tidligere havde erhvervet samtlige aktier ved arv. Det forhold, at den

pågældendes næring ikke tidligere havde omfattet udlejningsejendomme, fandtes

ikke at kunne føre til et andet resultat.

UfR 1977.282 (H) (skd. 1977.s.211). En byggeadvokat ansås

indkomstskattepligtig af fortjeneste ved salg af ejerlejligheder i ejendomme,

som han havde erhvervet i 1954 og 1957, 14 og 11 år før salg af de første

ejerlejligheder. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse

advokatens dispositioner vedrørende disse ejendomme for at falde uden for den

af ham drevne almindelige næringsvirksomhed inden for fast ejendom. Det må

antages at være uden betydning for resultatet, om ejendommene var solgt efter

eller uden opdeling i ejerlejligheder.

E.J.4.1.2 Aktivitetens omfang

For personer uden for de i afsnit E.J.4.1.1 omhandlede faggrupper, vil

hyppige køb/salg af fast ejendom over en periode kunne medføre

næringsformodning. Her må det samlede antal omsatte ejendomme tillægges vægt,

idet der dog ikke kan fastsættes en absolut talmæssig grænse. Endvidere må

kontinuiteten og størrelsen af fortjenesten tages i betragtning.

Det er en forudsætning, at der er tale om en løbende omsætning, da

enkeltstående ejendomskøb, som foretages af personer, der ikke er belastede

af tidligere ejendomshandler eller tilknytning til ejendomsmarkedet, alene

kan betragtes som spekulation (EBL). Dette gælder, selv om der investeres

betydelige beløb i ejendommen, og selv om videresalget indbringer stor

fortjeneste.

På den anden side vil erhvervelse og videreførelse af et

udstykningsforetagende i drift kunne anses som etablering af næring og

således medføre næringsbeskatning.

UfR 1973.485 (H). En direktørs erhvervelse af 37 ejendomme og afhændelse

af 25 førte til næringsbeskatning.

Ved HD af 2. okt. 1984 (TfS 1984.466) blev en ejer af udlejningsejendomme

anset for næringsdrivende. Sagsøgeren gjorde gældende, at han aldrig havde

haft erhverv ved køb og salg af ejendomme, og at i hvert fald de senest

foretagne køb var foretaget med henblik på investering. Østre Landsret lagde

i dommen til grund, at sagsøgeren i årene fra 1935 til 1977 havde købt 41

udlejningsejendomme og solgt 35 af dem. Disse handeler var i det væsentlige

sket før 1961. Men også siden havde sagsøgeren gennem et aktieselskab og ved

samarbejde med en forhenværende vekselerer købt og solgt udlejningsejendomme

og andele heri. Hans formue var i dette tidsrum tredoblet, og hans indkomster

havde været små, idet der var foretaget betydelige afskrivninger. På denne

baggrund fandt retten, at salget af de omhandlede ejendomme var sket som et

led i sagsøgerens næring.

ØLD af 7. maj 1981 (skd. 1982.s.201). En direktør og hovedaktionær i

trælastbranchen (kun grossistvirksomhed) købte i 1966 samlet 192

sommerhusgrunde af et familieaktieselskab, hvori hans hustru havde betydelige

kapitalmæssige interesser. Det var direktørens plan at opføre sommerhuse til

udlejning, men han måtte afhænde grundene til et aktieselskab med en samlet

avance på 2.984 kr. Skatteyderen havde ikke før eller senere beskæftiget sig

med udstykning af grunde, og det skyldtes en tilfældighed og familiemæssige

forhold, at han foretog dette enkeltstående køb af sommerhusgrunde.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at dette enkeltstående engagement havde

været et led i skatteyderens næring, hvorefter han ikke var almindelig

indkomstskattepligtig af kursværdien på sælgerpantebrevene.

HD af 11. jan. 1982 (UfR 1982.144 (H)). En arkitekt, hvis hustru i 1972

havde erhvervet et større antal attraktivt beliggende sommerhusgrunde, blev

fritaget for næringsbeskatning af fortjenesten ved salg året efter af 22 af

grundene. Han blev i stedet spekulationsbeskattet af fortjenesten, som i dag

ville have været omfattet af reglerne i EBL.

Skat 1985.4.105: En luftkaptajn, der havde erhvervet 9 grunde i Spanien

med henblik på bebyggelse og videresalg, blev nægtet fradrag for tab ved

salg, idet Landsskatteretten bl.a. under hensyn til, at skatteyderen ikke

tidligere havde haft et arbejdsområde, der omfattede salg af fast ejendom,

fandt, at erhvervelsen af grundene ikke var sket som led i en løbende næring,

eller at skatteyderen ved køb af grundene kunne anses for at have etableret

en næringsvej.

E.J.4.1.3 Konsortialfællesskab, interessentskab

Hvis en ejendom erhverves eller opføres af et konsortialfællesskab, vil

dette kunne føre til næringsbeskatning hos den enkelte deltager af avancen

ved afståelse. Det er bl.a. konsortialdeltagernes tilknytning til

ejendomsmarkedet, som har afsmittende effekt, hvorved der skabes en

formodning for næring. Der skal dog foretages en individuel bevisbedømmelse

for hver enkelt deltager i konsortiet. Må det efter en sådan bevisbedømmelse

konstateres, at den pågældendes virksomhed hverken før eller efter hans

indtræden i konsortiet kan anses som næring, vil han ikke blive

næringsbeskattet.

HD af 28. april 1982 (skd. 1983.s.268), UfR 1982.570 (H). 2 interessenter,

henholdsvis en vekselerer og en ejendomsmægler, der i kompagniskab købte og

solgte fast ejendom, blev anset for næringsdrivende også med hensyn til en

række udlejningsejendomme, som i følge den interessentskabskontrakt, der blev

oprettet som led i erhvervelsen af udlejningsejendommene, alene var erhvervet

". . . med henblik på betryggelse af vor alderdom, og efter vor død til

sikring af vore enker og børn." I dommen anførtes, at interessenterne i

tilknytning til deres erhverv som vekselerer og ejendomsmægler drev en

vidstrakt virksomhed, der foruden ejendomsadministration og pantebrevshandel

også omfattede køb af faste ejendomme - efter det oplyste på grundlag af

misligholdte pantebreve - og senere salg af de nævnte ejendomme. På denne

baggrund findes der ikke i besiddelsestiden for de i sagen omhandlede

ejendomme, som i øvrigt enten slet ikke eller kun i beskedent omfang

afkastede udbytte, og i den i interessentskabskontrakten tilkendegivne

hensigt med deres erhvervelse at være tilstrækkeligt grundlag for at anse

interessenternes dispositioner vedrørende disse ejendomme for at falde uden

for deres næring.

VLD af 2. juni 1981 (skd. 1981.s.398). En VVS-installatør deltog i et

kommanditselskab, som opførte et par udlejningsbyggerier. Da udlejningen

viste sig underskudsgivende, blev ejendommen opdelt i ejerlejligheder og

solgt. Installatøren, som var frimurer, kom ifølge det oplyste alene til at

deltage i opførelsen af ejendommene i samarbejde med andre håndværkere som

led i planerne om at opføre en bygning, som kunne rumme en loge til

frimurerordenen. Bl.a. under hensyn til, at byggerierne blev udført af

byggekonsortier, der bestod af håndværkere og advokater, fandt landsretten,

at fortjenesterne ved salg af ejerlejligheder måtte anses for opnået som led

i næring. Det blev ikke tillagt betydning, at installatøren personligt havde

forestillet sig, at hans deltagelse i byggerierne i det væsentligste tog

sigte på tilvejebringelse af en anlægsformue i selvpensioneringsøjemed. Ej

heller blev det tillagt betydning, at installatøren kun udførte en mindre del

af de samlede entrepriser vedrørende de 2 byggerier.

VLD af 20. nov. 1984 (TfS 1984.583). En civilingeniør blev efter en

ejertid på ca. 10 år næringsbeskattet ved salg af en anpart af en større

industriejendom, som et kommanditselskab havde erhvervet med henblik på

udlejning. Kommanditselskabet var stiftet af ham selv, en direktør, en

arkitekt og 2 andre civilingeniører - alle beskæftiget inden for

byggebranchen. Retten lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var erhvervet i

samarbejde med en kreds af personer med solid professionel indsigt i

virksomhed med køb og salg af fast ejendom.

Skat 1989.7.545. Et anpartsselskab, hvis formål var at købe og bebygge en

grund og derefter drive ejendommen som komplementar i et kommanditselskab,

blev anset for skattepligtigt ud fra næringssynspunktet af avancen ved salg

af komplementarandelen (1 pct.), idet afsmitningssynspunktet blev anset for

anvendeligt, efter at kommanditisterne var næringsbeskattet af salgsavancen.

Anpartsselskabet havde ikke i øvrigt omsat fast ejendom. Afgørelsen er

indbragt for domstolene.

VLD af 13. aug. 1993, Told*Skat Nyt 1993.22.1023. Andel i et

kommanditselskabs fortjeneste ved salg af fast ejendom var skattepligtig

almindelig indkomst for en kommanditist, uanset at denne i øvrigt ikke havde

haft andre aktiviteter vedrørende køb og salg af fast ejendom.

Kommanditselskabet var anset for næringsdrivende med køb og salg af fast

ejendom, og komplementaren og de to kommanditister, der havde den bestemmende

indflydelse i kommanditselskabet, var næringsdrivende med handel med fast

ejendom. Sagen blev indbragt for Højesteret, men anken er nu hævet.

UfR 1982.443 (H) (skd. 1982.s.283) statuerede, at en gårdejer, der indskød

et grundstykke i et interessentskab, stiftet med henblik på at gennemføre

udstykning og salg af en række parceller, ikke var almindelig

indkomstskattepligtig af de indvundne fortjenester, uagtet at de øvrige

interessenter var blevet anset for almindelig indkomstskattepligtige. Det var

ubestridt i sagen, at gårdejeren ikke var blevet beskattet, såfremt han havde

solgt grundstykket til interessentskabet.

Dommen er kommenteret af Munch i UfR 1982B.325. Fra kommentaren kan

nævnes: "Det har ikke været tanken at tage afstand fra, at spekulations-

eller næringshensigt hos nogle deltagere i en fælles virksomhed kan få

betydning til belysning af andre deltageres forhold. Var jord blevet købt hos

tredjemand af interessentskabet kunne man ikke ved bedømmelsen af gårdejerens

mulige skattepligt have set bort fra de andre interessenters forhold."

"Under de i Højesterets præmisser beskrevne omstændigheder måtte

forholdene ved gårdejerens erhvervelse af arealet tillægges større betydning

end forholdene omkring interessentskabets stiftelse og drift."

ØLD af 6. apr. 1987, Skat 1987.6.400. En restauratørs indtræden i 2

ejendomsinteressentskaber ved arveudlæg uden succession for en ideel anpart

på henholdsvis 3,79 pct. og 5,9 pct. ansås som indtræden i en bestående

næringsvirksomhed, hvorfor arvingen skulle indkomstbeskattes af sin del af

fortjenesten ved de efter arveudlægget stedfundne salg af ejerlejligheder

beliggende i 2 udlejningsejendomme, som interessentskaberne havde opført og

udstykket som led i næring.

ØLD af 18. sep. 1990, t&s nyt 1991.2.57. En tidligere ansat i

byggehandelsvirksomhed blev anset for næringsdrivende med køb og salg af fast

ejendom, særligt ud fra et afsmitningssynspunkt, idet sagsøger i flere år

havde været deltager i interessentskaber sammen med særdeles kyndige indenfor

ejendomshandelsmarkedet.

Lsr. kendelse af 30. jun. 1993, Told*Skat Nyt 1993.17.798. Andel af en

række ejerlejlighedsejendomme blev udlagt uden succession til klager.

Ejendomsandelene tilhørte afdødes anlægsformue, og uanset at de øvrige andele

af ejendommene for en dels vedkommende tilhørte næringsdrivende personer

inden for ejendomsområdet, blev klager ikke næringsbeskattet ved salg af

ejerlejligheder, da han ikke selv fandtes at være næringsdrivende i relation

til fast ejendom. * ØLD af 3. marts 1994, TfS 1994.294. En revisor købte i

1983 som deltager i et interessentskab en ideel anpart på 10% af en

udlejningsejendom. Der var tre andre interessenter, herunder to

ejendomsselskaber, der hver erhvervede andele på 40%. Ejendomsselskaberne,

der gennem en årrække havde foretaget køb og salg af fast ejendom, indgik i

en koncern, som skatteyderen var revisor for. Han benyttede

investeringsfondshenlæggelser til erhvervelsen af sin andel af ejendommen.

Ejendommen blev afhændet igen i februar 1986. Landsretten lagde til grund, at

revisoren måtte være bekendt med, at de to selskaber, der erhvervede de 80%

af ejendommen, havde drevet næring med køb og salg af fast ejendom og derfor

med rette var blevet beskattet af fortjenesten ved salget. Der var derfor en

formodning for, at også han havde erhvervet sin andel af ejendommen som led i

næring, og landsretten fandt ikke, at denne formodning var blevet afkræftet

af revisoren. *

E.J.4.1.4 Aktieselskaber - afsmitning

Ved bedømmelsen af, hvorvidt et aktieselskabs erhvervelse af fast ejendom

er sket som led i næring, vil man ud over selskabets vedtægtsmæssige formål i

udstrakt grad lægge vægt på selskabets faktiske aktivitet og aktionærernes

forhold. Som eksempler på en sådan "afsmitning" henvises til UfR

1942.95 (H) og 1943.43 (H).

Ligeledes vil der ved bedømmelsen af aktionærernes forhold under særlige

omstændigheder kunne lægges vægt på selskabets forhold. Se som eksempler

herpå UfR 1956.261 (H) og lsr. 1977.110.

Et moderselskabs forhold vil tilsvarende kunne lægges til grund ved

bedømmelsen af datterselskabet, jf. princippet i UfR 1972.520 (H)

(kommenteret i UfR 1972B.238), hvor Højesteret dog ikke fandt grundlag for

nærings- eller spekulationsbeskatning, da moderselskabet trods dets

formålsbestemmelse ikke havde handlet med fast ejendom overhovedet, ligesom

datterselskabet ikke havde handlet med andre ejendomme end den foreliggende.

VLD af 25.8.1980 (skd. 1981.s.94). En direktør erhvervede i aug. 1972 en

byggegrund, hvorpå han lod opføre et hus til beboelse for sig og sin familie.

Samme år stiftede han et byggeselskab med det formål, at drive

byggevirksomhed samt handel med fast ejendom mv. Huset, der var færdigt til

indflytning i jan. 1973, blev solgt i nov. 1974. Under hensyn til, at

direktøren begyndte sin virksomhed i byggeselskabet samtidig med erhvervelsen

af grunden, og at han efterfølgende drev virksomhed med køb og salg af faste

ejendomme, fandt landsretten, at muligheden for fortjeneste ved videresalg

havde haft en sådan betydning for ham ved erhvervelsen, at avancen måtte

anses for indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 5a. Sml. VLD af 11.

dec. 1984 (TfS 1985.45).

HD af 22. sept. 1989, Skat 1989.11.858. Et aktieselskab, som blev stiftet

med henblik på opførelse af et forretnings- og kontorcenter, og hvis stiftere

alle havde væsentlig tilknytning til byggebranchen, blev næringsbeskattet ved

salg af en del af ejendommen, uanset vedtægter og aktionærkreds var ændret i

mellemtiden. Skat 1990.4.287. Ændringer i et selskabs ejerforhold og

formålsparagraf kunne ikke medføre næringsbeskatning m.h.t. en ejendom,

selskabet forinden havde erhvervet som anlægsaktiv.

Om afsmitning i relation til næringsbeskatning af kursavancer, se også

A.D.2.2.5.

For ejendomsselskaber vil det bero på en konkret undersøgelse, hvorvidt

selskabets afhændelse af fast ejendom er et led i næringsvirksomhed.

Selskabets formålsparagraf er ikke eneafgørende.

HD af 18. dec. 1991, Told*Skat Nyt 1992.3.74. Et selskabs salg af en del

af en udlejningsejendom blev anset for sket i næring. Der var henset til

selskabets stiftelsesoverenskomst, hvorefter formålet bl.a. omfattede

eventuelt salg af fast ejendom. Endvidere havde selskabet udover den nævnte

ejendom købt en grund, hvorpå der blev opført parcelhuse til videresalg, og

hovedaktionærerne havde begge tilknytning til byggevirksomhed. Der henvises i

øvrigt til LVS.

E.J.4.1.5 Anlægsinvestering - overgang til anlægsformue

En påstand om, at en eller flere ejendomme, der er erhvervet efter

påbegyndelsen af næringsvirksomheden, er købt med selvpensionering eller

kapitalanlæg for øje, vil normalt ikke blive fulgt, se bl.a. UfR 1975.519 (H)

(skd. 1976.s.61), og VLD af 29. juni 1988, Skat 1988.8.457. Om

driftsbygninger se E.J.4.1.6.1.

Hvis en ejendom er erhvervet som led i næring, vil en påstand om senere

overgang til anlægsformue ligeledes kun sjældent kunne forventes fulgt. Hvis

skatteyderen har ejet ejendommen i meget lang tid, herunder en årrække efter

virksomheden i øvrigt er ophørt, vil det dog kunne bevirke, at

næringsformodningen anses for afkræftet.

Håndværkere vil iflg. praksis yderst sjældent få medhold i en påstand om

overgang til anlægsformue. En ejendomshandler har i et enkelt tilfælde fået

medhold i en sådan påstand, se nedenfor om HD af 25. jan. 1971 (UfR 1971.133

(H)).

En ejendoms karakter af udlejningsejendom afkræfter ikke

næringsformodningen.

Salg af en ejendom, som tilhører den næringsdrivendes ægtefælle, anses for

sket som led i næringsvirksomhed, medmindre ægtefællen medbragte ejendommen i

ægteskabet, har arvet ejendommen eller det i øvrigt kan godtgøres, at

ægtefællen har haft en ekstraordinær anledning til kapitalanlæg, f.eks.

placering af en betydelig likvid formue i fast ejendom. * Se dog LSR af 20.

sept. 1994, TfS 1994.727. Klageren, der var sygeplejerske, havde i 1978

erhvervet en ejerlejlighed med henblik på at sikre moderens fortsatte

beboelse af lejligheden. Ejerlejligheden blev solgt i 1990 som følge af

moderens sygdom. Uanset at klagerens ægtefælle måtte anses for at være

omfattet af en næringsformodning vedrørende fast ejendom, fandt

Landsskatteretten, at klagerens afståelse af ejerlejligheden ikke var sket

som led i næring. Der blev herved henset til, at klageren ikke tidligere

havde handlet med fast ejendom i noget væsentligt omfang, samt til det

oplyste om baggrunden for erhvervelsen af den omhandlede ejerlejlighed,

ejertidens længde og omstændighederne ved salget af ejendommen. *

Som eksempel på accept af en påstand om kapitalanlæg kan henvises til HD

af 25. jan. 1971 (UfR 1971.133 (H)) skd. 1971.s.80. En gårdejer solgte i 1949

sin gård og ophørte med at drive landbrug. Omkring 1951 foretog han en del

handeler med fast ejendom, men ophørte hermed i hvert fald i 1953.

Skatteyderens handeler med fast ejendom foregik i et værtshusmiljø omkring

Kvægtorvet i København, og de fleste handeler havde medført tab for

skatteyderen. Da skatteyderen var nervesvækket og periodevis utilregnelig,

søgte hans familie at få ham væk fra værtshusmiljøet, hvorfor han som led i

afviklingen af sin handelsvirksomhed købte en landejendom i Tikøb i 1952.

Ejendommen lå uden for udviklingsområde og blev søgt afhændet med tab, såvel

i 1952, da den bortforpagtedes, som i 1958. I 1961 afgik skatteyderen ved

døden, hvorefter enken hensad i uskiftet bo. I 1965 solgte enken ejendommen

med gevinst. Flertallet i Højesteret fandt at ejendommen måtte anses for

erhvervet som led i afviklingen af gårdejerens handelsvirksomhed, men selv om

dette ikke måtte have været tilfældet, antog Højesteret, at ejendommen var

overgået til anlægsformuen, idet retten henså til den lange besiddelsestid,

og til at ejendommen stedse var blevet drevet som landbrug. Herefter var

betingelserne for beskatning af avancen som almindelig indkomst ikke opfyldt.

Se endvidere VLD af 21. aug. 1989, Skat 1989.10.781. En murermesters

erhvervelse af en ejendom med henblik på at drive cafeteria blev anset for en

anlægsinvestering. Skatteyderen og hans hustru drev selv cafeteriet i 1 år,

medens han havde opgivet sin næringsvirksomhed som murermester. Efter

bortforpagtning i 9 år blev ejendommen solgt til forpagter.

Se også UfR 1970.64 (H) (skd. 1970.s.57), hvor der dog forelå særegne

omstændigheder.

Det kan forekomme, at en videresalgshensigt, som forelå ved erhvervelsen,

må anses for opgivet ved afhændelsen med den virkning, at ejendommen ikke

længere behandles som næringsejendom. Det anførte er principielt tiltrådt af

Højesteret i ovennævnte UfR 1971.133 (H) (skd. 1971.s.80), jf. også

kommentaren i UfR 1971B.247.

Når en udlægshaver succederer i afdødes næring efter reglerne i

kildeskatteloven, må det som udgangspunkt anses for udelukket, at ejendommen

skattemæssigt kan overgå til anlægsformue, idet dog en samlet bedømmelse af

forholdene kan føre til afkræftelse af næringsformodningen. Se i øvrigt herom

Lida Hulgaard i Jur. & Økon. 1974, s. 48 ff og Vedel i UfR 1974B.288 ff

og Vedel: Dødsbobeskatningen 5. udg. s. 186. Se også afsnit A.I.

ØLD af 30. sept. 1965, gengivet i SO 1966.24D. En tømrermester blev

næringsbeskattet ved salg af en ejendom til lejeren, der igennem 20 år havde

anvendt den til politistation.

Skat 1985.1.21. En forhenværende murermesters salg af 2 ejendomskomplekser

blev ikke beskattet med almindelig indkomstskat under hensyn til ejertidens

længde (18-21 år) og længden af perioden mellem murermestervirksomhedens

ophør og salgene (11 år).

HD af 18. aug. 1989, Skat 1989.10.791. Næringsformodningen blev ikke anset

for afkræftet ved en pensioneret ejendomsmæglers evt. salg af en ejendom

erhvervet i 1969 og før mæglervirksomhedens ophør. Retten lagde vægt på, at

ejendommen efter sin karakter og beliggenhed måtte anses for mindre egnet som

anlægsinvestering, og at skatteyderen også efter mæglervirksomhedens ophør

havde beskæftiget sig med ejendomshandel.

VLD af 25. okt. 1990, t&s nyt 1991.3.112. Næringsformodningen blev

undtagelsesvist anset for afkræftet ved salg af en andel af to

udlejningsejendomme. Der var henset til den lange besiddelsestid og til, at

ejendommene trods opfordringer hertil ikke blev udstykket i ejerlejligheder.

Endvidere til at ejendommene blev afhændet som en helhed efter sagsøgerens og

de øvrige deltageres pensionsalder og ophør med næringsvirksomhed.

HD af 4. dec. 1991. En tidligere bygmesters salg af en udlejningsejendom

efter 17 års ejerskab blev anset for sket i næring. Ejendommen, der var

anskaffet i 1970 blev solgt i 1987. Sagsøgeren havde som led i sin

byggevirksomhed gennem en længere årrække drevet næringsvirksomhed med køb og

salg af fast ejendom. Efter ophør med byggevirksomheden i 1968 købte og

solgte han frem til begyndelsen af 1980'erne udlejningsejendomme i ikke

ubetydeligt omfang. Næringsformodningen blev herefter ikke anset for

afkræftet, Told*Skat Nyt 1992.2.35.

E.J.4.1.6 Ejendommens anvendelse

Ejendommens konkrete anvendelse og placering i skatteyderens økonomi kan

bevirke, at ejendommen ikke anses erhvervet som led i den af skatteyderen i

øvrigt drevne næring ved handel med fast ejendom.

E.J.4.1.6.1 Driftsbygning

Den næringsdrivende skatteyders forretningsejendom vil kunne anses for en

anlægsejendom, således at fortjeneste ved salg beskattes efter reglerne i

EBL.

HD af 9. aug. 1990, Skat 1990.10.747. En bygmester havde i 1979 erhvervet

en grund, der iflg. lokalplan skulle benyttes til både bolig og erhverv. I

overensstemmelse med hensigten ved erhvervelsen anvendtes grunden til

oplagsplads for bygmesterens virksomhed, og der opførtes et parcelhus, som

benyttedes til familiens bolig og til kontor. Ejendommen solgtes på

tvangsauktion i 1984. Højesteret nægtede fradrag for det herved lidte tab, da

bygmesteren ved erhvervelsen havde haft til hensigt at anvende ejendommen i

en længere årrække, og salget alene skete, fordi han på grund af sygdom og

mindre indkomst var tvunget til det.

ØLD af 22. sept. 1987, Skat 1987.11.787. En ingeniør ejede halvdelen af

aktiekapitalen i et murer- og entreprenørselskab. Endvidere ejede han

personligt halvdelen af den ejendom, hvorfra selskabet drev sin virksomhed,

idet ejendommen fungerede som administrationsbygning og oplagsplads for

selskabet. Såvel skatteyderen som selskabet var blevet næringsbeskattet ved

salg af ejendomme. P.g.a. alvorlig sygdom påtænkte skatteyderen at sælge sin

halvdel af nævnte ejendom. Østre Landsret lagde til grund, at erhvervelsen og

bebyggelsen af ejendommen fandt sted for at kunne drive

entreprenørvirksomheden fra denne ejendom i stedet for som hidtil fra 2

ejendomme, der havde fungeret som henholdsvis administrationsbygning og

oplagsplads. Henset til at salget alene var begrundet i skatteyderens

alvorlige sygdom, der gjorde ham ude af stand til at deltage i driften, fandt

landsretten herefter, at erhvervelsen og senere salget af halvdelen af

ejendommen ikke kunne anses som et led i skatteyderens næringsvirksomhed.

ØLD af 30. jan. 1984, TfS 1984.84. Tømrermester ikke anset

indkomstskattepligtig af avance ved salg af værkstedsbygning, opført til og

benyttet i hans tømrervirksomhed i 4½ år.

ØLD af 25. juni 1991, t&s nyt 1991.14.772. Et selskab havde opført en

lagerbygning, der solgtes til et søsterselskab og efter salget udlejedes til

og benyttedes af selskabet. Salget kunne ikke henføres til selskabets

næringsvirksomhed, da virksomheden trods selskabets formålsparagraf ikke

havde omfattet handel med fast ejendom. At øvrige selskaber indenfor samme

koncern var næringsdrivende med fast ejendom kunne ikke føre til andet

resultat.

ØLD af 12. okt. 1981, skd. 1982.s.359. En skatteyder, der primært drev

virksomhed med køb og salg af møntvaskerier og -renserier, blev anset

skattepligtig af en fortjeneste ved salg af en ideel anpart af den ejendom,

hvori renseriet var beliggende, idet ejendommen alene var erhvervet som led i

købet af renseriet samme sted. Fortjenesten fandtes på denne baggrund opnået

som et led i den pågældendes næring.

VLD af 14. aug. 1990, SKAT 1990.10.748. En arkitekts salg af hotel efter 7

års ejertid blev anset for sket i næring. Der havde indtil købstidspunktet

været tale om omfattende næring med fast ejendom. Ved købet indgik 6

rækkehuse i handelen. Hoteldrift forelå kun i begrænset omfang. Landsretten

anså ikke næringsformodningen for afkræftet, idet det måtte antages, at

muligheden for videresalg med fortjeneste havde indgået som et blandt flere

motiver til erhvervelsen af hotellet.

E.J.4.1.6.2 Egen bolig

En ejendom, som har været den næringsdrivendes private bolig igennem en

årrække, vil kunne udskilles fra omsætningsformuen. Den ledende dom på

området, UfR 1967.258 (H) (skd. 1967.s.84), er kommenteret af Trolle i UfR

1967B.255. Det anføres i kommentaren, at man af dommen vel kan udlede, at en

håndværker, der til vanlig pris køber eller bygger et hus til sig selv og

først afhænder det efter en halv snes års forløb, i almindelighed ikke vil

være indkomstskattepligtig af avancen. Herefter har man i tidligere praksis

opstillet en forhåndsformodning for næring, hvis den private bolig sælges

efter mindre end 10 års beboelsestid. I visse tilfælde er kravet om 10 års

beboelse dog fraveget, jf. Helkett, 16. udg., side 527, og de nedenfor nævnte

domme.

HD af 27. juni 1985 (TfS 1985.457): En murermester blev ikke beskattet af

avancen ved salg af en beboelsesejendom efter 6 års ejertid og 5 års

beboelsestid, idet den pågældende ved erhvervelsen af grunden og opførelsen

af huset havde til hensigt at anvende ejendommen som en varig bolig for sig

og sin familie, hvilket efter forholdene på erhvervelsestidspunktet ikke

kunne anses for urealistisk. Se også HD af 7. juni 1985 (TfS 1985.430), hvor

en ejendomsmægler ikke blev næringsbeskattet af avancen ved salg af et

parcelhus efter 5 års ejertid, selv om den pågældende forud for erhvervelsen

havde påbegyndt næring ved køb og salg af udlejningsejendomme, der blev

opdelt og solgt i ejerlejligheder.

HD af 22. jan. 1985 (TfS 1985.87). Næringsformodningen blev ikke anset for

afkræftet ved salg af en ejendom, der havde været benyttet til egen beboelse

i ca. 2½ år.

HD af 16. feb. 1987, Skat 1987.4.256. Ejendomshandler blev beskattet af

fortjeneste ved salg i 1979 af privat beboelsesejendom efter 4½ års

beboelsestid. Skatteyderens virksomhed, der omfattede såvel kommissionshandel

som handel med egne ejendomme og pantebreve samt nybyggeri, blev oprindeligt

drevet i selskabsform, men siden blev kommissionshandelen udskilt som

personlig virksomhed, medens den øvrige virksomhed fortsattes i et nystiftet

anpartsselskab. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen på tidspunktet

for erhvervelsen af ejendommen havde erhverv som ejendomshandler og også i

øvrigt drev virksomhed på ejendomsmarkedet gennem det af ham dominerede

selskab, samt at han siden 1963 havde ejet 3 familieboliger.

ØLD af 25. apr. 1991, t&s nyt 1991.10.533. Næringsformodningen blev

ikke anset for afkræftet ved salg af en ejendom efter 15 år. Ejendommen var

opført med henblik på egen beboelse, men havde aldrig været beboet af

skatteyderen. * VLD af 14. sept. 1994, TfS 1994.650. En kloakmester købte i

1972 af sin moder et areal beliggende i bymæssig bebyggelse. Han udstykkede

og byggemodnede arealet. Han afhændede nogle af de udstykkede grunde i

ubebygget stand og andre med parcelhuse, han havde opført. Den ene af

grundene beholdt han, idet han oplyste, at han agtede at anvende den til

bolig. I 1986 opgav han dog at etablere bolig på grunden og afhændede denne.

Landsretten fandt, at det efter det oplyste om hans byggevirksomhed og køb og

salg af faste ejendomme måtte lægges til grund, at også anskaffelsen af det i

sagen omhandlede areal var sket som led i næringsvirksomhed, og at denne

salgshensigt ikke senere var opgivet. *

Om nægtet fradrag for tab, se HD af 9. aug. 1990, Skat 1990.10.747, Skat

1990.3.214 samt VLD af 8. maj 1991, t&s nyt 1991.11.577.

E.J.4.1.6.3 Købs-/salgsårsag

Købsformål og salgsårsag tillægges normalt ikke vægt ved bedømmelsen af,

om en ejendom kan holdes uden for næringsbeskatning. Personlige forhold, som

sygdom, økonomiske vanskeligheder og trivselsproblemer berettiger således

efter praksis ikke hertil. Se dog VLD af 8. aug. 1980 (skd. 1981.s.82).

E.J.4.1.7 Betydning af erhvervelsesmåden

E.J.4.1.7.1 Erhvervelse ved gave

Når erhvervelsen er sket som en ren gave, d.v.s. at der intet vederlag er

betalt, må næring normalt anses for udelukket. Hvor der sker en

gaveoverdragelse af et allerede ved overtagelsen tilrettelagt

udstykningsforetagende, - som erhververen fortsætter - beskattes fortjenesten

ved salgene dog som almindelig indkomst ud fra et næringssynspunkt.

Overdragelse af fast ejendom sker normalt ikke som ren gave, men som

blandet køb og gave. Blandet køb og gave foreligger, hvor erhververen betaler

et kontant beløb, påtager sig en gældsforpligtelse, eller, hvor indestående

prioriteter overtages. I disse tilfælde må det ud fra en helhedsvurdering af

forholdet omkring købet og salget afgøres, hvorledes ejendommen er erhvervet.

Se HD af 11. jan. 1982 (UfR 1982.144 (H)) og HD af 15. maj 1985 (TfS

1985.334), der vedrørte det nu ophævede spekulationsbegreb, samt lsr.

1980.149.

E.J.4.1.7.2 Erhvervelse ved arv mv.

Når en ejendom er erhvervet ved arv fra en person, der er afgået ved døden

før 1. jan. 1970, kan der ske beskatning med almindelig indkomstskat, når

arvinger fortsætter udstykningen af en arvet ejendom, lsr. 1964.120 og UfR

1969.108 (H), kommenteret i UfR 1969B.141.

Hvis afdøde var næringsdrivende og er afgået ved døden den 1. jan. 1970

eller senere, og arvingen indtræder (succederer) i afdødes skattemæssige

stilling med hensyn til den faste ejendom, skal fortjeneste ved salg af

ejendommen beskattes som almindelig indkomst. Om overgang til anlægsformue

henvises til E.J.4.1.5.

Hvis et bo skiftes - privat eller offentligt - vil den efterlevende

ægtefælle ikke kunne beskattes af fortjeneste ved salg som almindelig

indkomst, medmindre der er sket succession, eller en udstyknings- eller

ejendomshandlervirksomhed o.l. fortsættes.

En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo efter en arvelader, der er afgået

ved døden før 1. jan. 1970, antages at indtræde i den afdøde ægtefælles

retsstilling. Således vil en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle blive

beskattet af fortjeneste ved salg af ejendomme, som afdøde har erhvervet som

led i næringen.

Hvor afdøde er død den 1. jan. 1970 eller senere, er det udtrykkeligt

fastsat i KSL § 29, at der altid sker succession, når en efterlevende

ægtefælle overtager boet til hensidden i uskiftet bo, eller det udleveres til

ægtefællen i medfør af skiftelovens § 57, stk. 1.

Hvis arvelader er død den 1. jan. 1970 eller senere, fastslår KSL § 33, at

erhvervelsen alene sker ved arv, selv om aktivernes værdi overstiger

modtagerens andel i boet. Det er således udelukkende et spørgsmål, om der er

sket succession eller ikke.

Det bemærkes, at såfremt arvingen ved arveudlæg uden succession indtræder

i en bestående næringsvirksomhed med handel med fast ejendom, skal der ske

beskatning af arvingens andel af fortjenester ved de salg af ejendomme, som

sker efter arveudlægget, idet der i boet kun er gjort op med de i arveladers

navn foretagne salg af ejendomme, jf. ØLD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.400).

Om udlæg fra dødsboer, se afsnit A.I.

E.J.4.1.7.3 Erhvervelse fra ægtefælle

Hvis en person overdrager en ejendom til en samlevende ægtefælle, udløses

der ikke beskatning. Til gengæld indtræder den modtagende ægtefælle i den

overdragende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til

anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, ligesom den modtagende ægtefælle

ved salg også vil være omfattet af næringsformodningen.

Er ejendommen erhvervet ved skifte i anledning af separation eller

skilsmisse, indtræder den modtagende ægtefælle på samme måde som ovenfor i

den overdragende ægtefælles stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og

anskaffelsessum. Ved overtagelsen må der i hvert tilfælde træffes afgørelse

om, hvorvidt erhvervelsen er sket i næringsøjemed.

E.J.4.1.7.4 Erhvervelse på tvangsauktion

Erhvervelse på tvangsauktion vil normalt være uden betydning for

afgørelsen af, om en ejendom kan anses for anskaffet som led i

næringsvirksomhed, se HD af 22. marts 1982 (UfR 1982.427 (H)).

E.J.4.1.7.5 Betaling for vareleverance

Når en ejendom er erhvervet som led i næringen på den måde, at den er

modtaget som betaling for vareleverancer, beskattes fortjenesten ved salg som

almindelig indkomst, lsr. 1967.116.

E.J.4.1.7.6 Erhvervelse ved udnyttelse af købe- eller forkøbsret

Ved salg af en ejendom, som er erhvervet ved udnyttelse af køberet (eller

forkøbsret), er det afgørende, om selve udnyttelsen af retten, dvs.

erhvervelsen af ejendommen, er sket som led i næringsvirksomhed, medens

forholdene omkring erhvervelsen af køberetten er uden betydning. Om

beskatning af køberet mv., se E.J.5.2.

E.J.4.1.8 Andre afståelser end salg

SL § 5a nævner kun salg af fast ejendom. I praksis beskattes dog også

fortjeneste fremkommet ved anden afståelse som almindelig indkomst.

Fortjeneste ved tvangsafståelse samt ved udbetaling af skades- eller

ekspropriationserstatning beskattes som almindelig indkomst. Om

ekspropriation, se HD af 22. marts 1982 (UfR 1982.427 (H)).

* Hvis erstatningssummen imidlertid fuldt ud i umiddelbar tilknytning til

udbetalingen anvendes til genopførelse af den skadede ejendom, sker der ikke

beskatning. *

Fortjeneste ved mageskifte, hvor der foreligger næring, beskattes som

almindelig indkomst, og den særlige mageskifteregel i EBL kan ikke anvendes.

Hvis en ejendom, som er erhvervet som led i næring, bortgives, beskattes

en urealiseret fortjeneste ved gaveoverdragelsen som almindelig indkomst, ØLD

af 2.11.1965, gengivet i SO 1966.114D og lsr. 1968.23.

E.J.4.2 Opgørelse af den skattepligtige fortjeneste

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste (eller

tabet) er forskellen mellem afhændelsessummen og anskaffelsessummen. Der

tages udgangspunkt i de nominelle værdier i modsætning til EBL's

kontantværdier.

Anskaffelsessummen for en ejerlejlighed, som er udstykket efter

erhvervelsen, må opgøres på grundlag af den samlede anskaffelsessum for hele

ejendommen og fordeles på de enkelte lejligheder efter et konkret skøn over

forholdene på anskaffelsestidspunktet. Fordelingstal eller arealstørrelse vil

dog i de fleste tilfælde kunne anvendes som fordelingsgrundlag, lsr.

1973.124.

Hvis der har været afskrevet på ejendommen, skal afskrivningerne

fratrækkes anskaffelsessummen, lsr. 1963.117 og 1969.121. Dette hænger sammen

med, at genvundne afskrivninger skal beskattes som almindelig indkomst, hvis

ejendommen eller installationen er erhvervet som led i næring, jf. pkt. 174 i

skd. cirk. af 22. nov. 1983 om AL. Er der tale om bygninger på lejet grund

(afskrevet efter AL eller SL), skal genvundne afskrivninger beskattes som

almindelig indkomst, hvis bygningerne er erhvervet som led i næring.

Obligationer, som indgår i vederlaget for en ejendom, medregnes ved senere

ejendomsafståelse til anskaffelsessummen med kursværdien på det tidspunkt,

hvor de blev overdraget til sælgeren, lsr. 1981.32.

Tidligere beskattet værdi af eget arbejde og mestersalær medregnes i

anskaffelsessummen.

Frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift mv. af fast

ejendom er pålagt sælgeren i hans ejertid, fradrages ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab, LL § 4A. Dette gælder dog ikke, såfremt

frigørelsesafgiften er bortfaldet eller tilbagebetalt, jf. afsnit E.J.3.3.

Den fortjeneste, der skal beskattes, er nettoudbyttet af handlen.

Skatteyderen kan derfor fratrække samtlige udgifter vedr. den solgte ejendom,

f.eks. alle udgifter ved køb og salg, såsom advokatudgifter,

udstykningsomkostninger, stempelgebyrer, herunder også anmeldelsesafgiften

ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, jf. stempelloven § 45A, den

særlige 5 pct. afgift ved førstegangsoverdragelser af ejerlejligheder, jf.

lov nr. 243 af 4. juni 1982, eller landinspektørudgifter mv. (lsr. 1973.124)

samt forbedringsudgifter.

Skatteydere, som erhvervsmæssigt opfører eller erhverver ejendomme til

salg, kan kun henføre kurstab ved prioritering til en ejendoms skattemæssige

anskaffelsessum i det omfang, låneprovenuet svarer til den del af ejendommens

anskaffelsessum, som ikke er berigtiget ved overdragelse af prioriteter.

Kurstab/kursgevinst ved ny- eller omprioritering i ejertiden får - i det

omfang lånene overtages af køber som led i overdragelsesvilkårene -

indflydelse på avanceopgørelsen, idet eventuelle kurstab tillægges

anskaffelsessummen, og eventuelle kursgevinster fradrages i

anskaffelsessummen.

Hvis en næringsdrivende med hensyn til fast ejendom indfrier de offentlige

lån i en ejendom med obligationer erhvervet til en lavere kurs end pari, skal

den opnåede kursgevinst, dvs. forskellen mellem køberkursen på

indfrielsestidspunktet og pari, fradrages i ejendommens anskaffelsessum ved

et senere salg af ejendommen. Er den næringsdrivende samtidig næringsdrivende

med hensyn til obligationer, vil han blive beskattet af eventuel forskel

mellem obligationernes anskaffelsesskurs og den på indfrielsestidspunktet

gældende køberkurs.Dette gælder for personer. For så vidt angår selskaber

henvises til A.D.2.2.6.

En næringsdrivende er skattepligtig af den fulde reservefondsudlodning i

forbindelse med indfrielse af gamle lån.

Indeksreguleringer af lån i fast ejendom, jf. lov nr. 81 af 17. marts 1982

om indeksregulerede realkreditlån, kan ikke fradrages løbende i den

skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg

skal lånets samlede indeksreguleringer medregnes, herunder indeksreguleringer

på afdrag, som sælgeren har præsteret i tiden indtil salget.

Pantebreve, som en skatteyder modtager som delvis betaling af salgssummen

for den afhændede ejendom, nedskrives til kursværdien ved opgørelsen af

avancen. Ved kursfastsættelsen tages der hensyn til det almindelige

kursniveau, pantebrevets nominelle forrentning, afdragstid og placering i

prioritetsrækken. Kursnedslaget skal fragå i indkomsten det år, hvor

fortjenesten (eller tabet) ved salget af ejendommen medtages, også selv om

der på dette tidspunkt ikke er taget bestemmelse om de nærmere vilkår for

pantebrevene, lsr. 1975.113.

Et selskabs køb af en andel af en større ejerlejlighedsejendom skete med

henblik på, at selskabet kunne opnå fortjeneste ved videresalg af

ejerlejlighederne. Ca. 20 pct. af ejerlejlighederne blev solgt straks, og det

blev lagt til grund, at skødevilkårene ved selskabets overtagelse af

ejendomsanparten var udformet med henblik på, at provenuet af

ejerlejlighedssalgene skulle anvendes til finansiering af købet. Under disse

omstændigheder fandtes tab ved kursregulering af sælgerpantebrevene

fremkommet ved ejerlejlighedssalgene og gevinst ved delvis indfrielse af

nogle af selskabet udstedte gældsbreve til berigtigelse af købesummen at

burde opgøres under ét ved indkomstopgørelsen. Da selskabet havde

nedskrevet værdien af sælgerpantebrevene med et beløb, der oversteg de ved

købesummens berigtigelse konstaterede kursavancer, var der ikke grundlag for

at anse disse som en skattefri formueforøgelse. Selskabet blev følgelig

indkomstbeskattet af kursavancerne ved delvis indfrielse af omhandlede

gældsbreve til underkurs, jf. HD af 13. feb. 1987, Skat 1987.4.251. Med den

af Højesteret anførte begrundelse var der ikke anledning til at tage stilling

til, om ejendommen var erhvervet som led i næring eller i spekulationsøjemed,

idet resultatet ville være uændret, cfr. landsrettens dom, der statuerede

næring. Det bemærkes endvidere, at synspunktet "sammenhængende kurstab

og kursgevinst" formentlig kun kan anvendes, hvor der som i den nævnte

sag forelå konkrete holdepunkter for en sådan sammenhæng. I andre tilfælde

kan kursavancer kun beskattes, hvor der foreligger næring.

Indfrielsesgevinsterne på sælgerpantebrevene skal indkomstbeskattes, når

skatteyderen er næringsdrivende, jf. UfR 1972.90 (H).

Sælgeren vil være almindelig indkomstskattepligtig af modtagne

overskudsandele, udredt som et led i berigtigelsen af købesummen, lsr.

1975.135.

Selv om der i en næringsavance er fratrukket kurstab ved prioritering mv.,

og sælgeren stadig har obligationerne i behold på salgstidspunktet, kan

senere konstaterede fortjenester eller tab ved udtrækning eller salg af

obligationerne kun påvirke indkomstopgørelsen, hvis sælgeren endvidere udøver

næring ved køb og salg af obligationer, men ikke alene fordi han er

næringsdrivende m.h.t. køb og salg af fast ejendom, TfS 1990.45. Dette gælder

for personer. For så vidt angår selskaber henvises til A.D.2.2.6.

Om tidspunktet for konstatering af skattepligtig fortjeneste eller tab

henvises til E.J.1.2 og om beskatning ved dødsfald, se A.I.

Om succession ved familieoverdragelse i levende live, se E.I.6.

Afhændelsestab - driftstab

HD af 17. dec. 1985, Skat 1986.1.52: Advokats tab ved afholdelse af et

aktieselskabs løbende driftsudgifter og indfrielse af dets gældsforpligtelser

i forbindelse med opførelse af og salg af et motel hverken anset for et

afhændelsestab eller et driftstab, jf. SL § 5, stk. 1a og § 6, stk. 1a,

uanset advokaten som byggeadvokat personligt drev næring med køb og salg af

fast ejendom, idet selskabsformen blev anset for bindende for advokaten. Om

driftstab, se nærmere E.A.2.5.

E.J.5 Beskatning efter andre regler

E.J.5.1 Overdragelse mellem selskab og aktionær

Hvis en skatteyder overdrager en ejendom til et af ham behersket

aktieselskab, vil en eventuel overpris være skattepligtig for ham som

maskeret udlodning fra selskabet. På tilsvarende måde kan der tilføres en

aktionær en indkomstskattepligtig fordel ved overdragelse fra selskabet til

ham til underpris. Se herom LVS.

E.J.5.2 Forkøbs-, købe og genkøbsret

Der henvises til Strobels artikel i UfR 1970B.281, Herler i UfR 1970B.167

og Laustsen i RR 1965, s. 331. Se endvidere Ole Bjørn m.fl. (7. udg.):

Lærebog om indkomstskat, s. 177 ff.

E.J.5.2.1 Forkøbsret

En forkøbsret er en ret for en person til at købe en bestemt ejendom, hvis

ejeren vil sælge ejendommen. Ejeren forpligter sig med andre ord til i

tilfælde af salg først at tilbyde ejendommen til den, der har forkøbsret til

ejendommen.

En aftale om forkøbsret er således ikke en afståelse i lovens forstand.

Dette gælder, selv om pris og andet er aftalt allerede på tidspunktet for

forkøbsrettens indrømmelse. Først når ejendommen købes ved udnyttelse af

forkøbsretten, foreligger der en overdragelse.

E.J.5.2.2 Køberet

En aftale om køberet vedr. en fast ejendom er en forpligtelse for ejeren

af ejendommen til at afstå denne til køberettens indehaver, normalt inden for

et vist nærmere tidsrum. En køberetsaftale er derfor heller ikke overdragelse

i lovens forstand, idet retten er suspensivt betinget af, at den til

køberetten berettigede ønsker at udnytte køberetten. Først ved køberettens

udnyttelse foreligger der en overdragelse.

På en ejendom, erhvervet i 1968, var i 1977 i forbindelse med en

forpagtningskontrakt indrømmet en vederlagsfri køberet. Efter

forpagtningskontraktens bortfald i 1982 på grund af misligholdelse, blev en

ny køberet til anden side indrømmet i 1983 mod vederlag. Avancen herved blev

ikke beskattet, idet indrømmelsen af køberet i 1977 ikke blev anset for at

afbryde klagerens ejertid, Skat 1989.1.80.

Vederlag for indrømmelse af køberet

Modtager den, der tilstår en anden en køberet til sin ejendom, vederlag

herfor, anses dette som et vederlag for påtagelsen af en

rådighedsindskrænkning, se E.J.1.1. Fortjenesten skal da beskattes.

Vederlag for overdragelse af køberet

Såfremt køberetten som sådan overdrages mod vederlag, er dette

skattepligtigt for overdrageren, hvis udnyttelse af køberetten og påfølgende

salg af ejendommen ville have medført beskatning, Skat 1988.11.685. Det er

dog en betingelse, at køberetten på overdragelsestidspunktet repræsenterer en

økonomisk værdi. En interessent i et byggefirma overdrog sin andel af

køberetten til de resterende parceller i et udstykningsområde til nogle af

firmaets kreditorer til fuld afvikling af deres tilgodehavender for en pris

af 20.000 kr. pr. parcel. Landsretten lagde med henvisning til en under sagen

afgivet skønserklæring til grund, at køberetten efter sit indhold ikke

repræsenterede nogen selvstændig økonomisk værdi ved overdragelsen til

kreditorerne, hvilket bekræftedes af den senere prisudvikling i området. Der

kunne herefter bortses fra, at der ved aftalerne med kreditorerne blev

fastsat en pris på 20.000 kr. pr. parcel, idet prisfastsættelsen efter det

oplyste skete for at nå frem til det beløb, som omtrentligt modsvarede den

samlede gældsbyrde og blev opretholdt, efter at den lokale skattemyndighed

havde tilkendegivet, at aftalerne ikke ville udløse noget skattetilsvar, VLD

af 17. juni 1985 (TfS 1985.442).

Indebærer køberetten en gave

Mellem uafhængige parter vil det normalt ved tilståelsen af en køberet (og

ved tilståelsen af en forkøbsret) være aftalt, at ejendommens handelsværdi på

tidspunktet for køberettens udnyttelse skal lægges til grund. Men selv om

aftalen går ud på, at det er handelsværdien på tidspunktet for køberettens

indrømmelse, kan det normalt ikke statueres, at der foreligger en gave til

køberen, når der er tale om uafhængige parter.

Som eksempel kan nævnes en VLD af 6.12.1978 (skd. 1979.s.103). En enke

overdrog den i hendes ejendom beliggende manufakturforretning til en

uafhængig trediemand, som samtidig lejede manufakturforretningens lokaler i

ejendommen. Forretningen havde hidtil været drevet af hendes mand og søn, der

begge kort tid efter hinanden var afgået ved døden. Lejekontrakten indeholdt

bl.a. en bestemmelse om, at manufakturhandleren skulle have forkøbsret til

ejendommen til en pris, der ingensinde måtte overstige 300.000 kr. Efter at

enken i 1975 var afgået ved døden, solgte hendes bo i overensstemmelse med

den tilståede forkøbsret ejendommen til manufakturhandleren for 300.000 kr.

Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at enken helt eller delvis

havde ydet nogen skattepligtig gave.

Hvis der derimod handles mellem parter, der ikke kan anses for uafhængige,

kan der foreligge en gave svarende til differencen mellem den ved køberettens

indrømmelse fastsatte pris og den ved køberettens udnyttelse konstaterede

handelsværdi.

Det vil være tilfældet, når der er tale om 1) Parter, der befinder sig

inden for det normale gavemiljø (nært beslægtede el.lign.). 2) Arbejdstager i

forhold til arbejdsgiver, UfR 1977.460 (H) (skd. 1977.s.218) og lsr.

1970.101.3) Aktionær i forhold til selskab og omvendt.

I lsr. 1979.56 erhvervede en fader med 3 sønner, hvoraf den ene endnu var

mindreårig, en landbrugsejendom på den måde, at han og de 2 sønner ejede

ejendommen i lige sameje, medens den mindreårige fik tilsikret ret til fra

sit fyldte 21. år at indtræde som medejer for 1/4 med samme købesum med

tillæg af senere fra de 3 samejere tilført kapital. Den pågældende blev

myndig i 1969, men udnyttede først køberetten i 1972. Lsr fandt, at der ikke

ved den oprindelige aftale var tale om en "normal" gensidig

bebyrdende retshandel. Forskellen mellem ejendommens værdi ved køberettens

udnyttelse og det for ejendommen ydede vederlag blev herefter betragtet som

en gave til køberen.

Endvidere kan nævnes ØLD af 15.3.1979 (skd. 1979.s.207), hvor en økonomisk

fordel ved udnyttelse af en køberet ikke blev anset for

indkomstskattepligtig, hverken som arbejdsvederlag eller som gave. Forholdet

var det, at et ældre ægtepar, hvor hustruen var svagelig, i 1964 tilstod et

ægtepar en køberet til deres villa til handelsværdien i 1964, idet køberetten

dog først kunne udnyttes ved sælgerægteparrets død eller fraflytning.

Indehaverne af køberetten solgte deres eget parcelhus og flyttede ind i en

lejlighed i den omhandlede villa på normale lejevilkår, idet aftalen bl.a.

gik ud på, at hustruen, der var sygehjælper, skulle yde det ældre ægtepar

pleje, hushjælp mv. mod normal betaling, i hvilken anledning hun opsagde sin

hidtidige deltidsstilling.

Vederlag for opgivelse af køberet

Modtager den til køberetten berettigede et vederlag for at opgive denne

ret, kan et sådant vederlag normalt ikke indkomstbeskattes. Hvis retten kan

anses erhvervet som led i næring, bliver der dog tale om beskatning som

almindelig indkomst i medfør af SL §§ 4 og 5 a. Endvidere vil der blive tale

om indkomstbeskatning i de tilfælde, hvor en udnyttelse af køberetten ville

have medført indkomstbeskatning. Se til eksempel Skat 1988.11.685, hvor en

lejers opgivelse af sin køberet for at muliggøre salg direkte til en køber,

men efter aftale mellem denne og lejeren, blev sidestillet med udnyttelse af

køberetten.

En erstatning for retsstridig krænkelse af en tilsagt forkøbsret til en

fast ejendom kunne ikke anses som fortjeneste ved ejendomssalg eller ved

afståelse af retten i henhold til udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt,

lsr. 1976.137.

E.J.5.2.3 Genkøbsret

Hvis sælgeren af en ejendom betinger sig en genkøbsret, skal denne

behandles efter samme retningslinier som en køberet.

Som eksempel kan anføres lsr. 1979.169, hvor en skatteyders nu afdøde mand

i 1962, da han var direktør i et selskab, havde solgt sin villa til

aktieselskabet med en klausul om, at han i de første 20 år havde en

tilbagekøbsret til ejendommen for samme beløb. Direktøren ejede 1/3 af

selskabets aktiekapital, og for salgsprovenuet erhvervede han yderligere 15%

af aktiekapitalen ved at købe halvdelen af sin søsters aktier. I 1972

udnyttede skatteyderen tilbagekøbsretten. Skatteyderen blev anset for

almindelig indkomstskattepligtig af den økonomiske fordel, der udgjorde

forskellen mellem overdragelsessummen og handelsværdien på tidspunktet for

tilbagekøbet.

Hvis genkøbsretten afstås til køberen af ejendommen imod et vederlag,

betragtes vederlaget (for opgivelse af genkøbsretten) som yderligere vederlag

for ejendommen.

E.J.5.3 Yderligere vederlag

Såfremt sælgeren af en fast ejendom forbeholder sig at få del i avancen

ved købers senere salg af ejendommen, skal et sådant yderligere vederlag

beskattes hos den oprindelige ejer i modtagelsesåret, når denne blev

beskattet med almindelig indkomstskat af fortjenesten ved salget af

ejendommen. Blev fortjenesten i sin tid beskattet efter EBL, skal der

foretages en ny opgørelse af indkomsten, se afsnit E.J.2.8 foran.

Der kan også foreligge en aftale om, at trediemand skal have del i

fortjenesten ved ejendommens senere salg. I så fald er vederlaget den

oprindelige ejer uvedkommende, men skal beskattes hos modtageren i det år,

fortjenesten konstateres.

E.J.5.4 Jordforekomster

Ved salg eller delsalg af en ejendom, hvorpå der er fundet moler, grus,

tørv eller lignende, behandles disse forekomster skattemæssigt som en del af

den faste ejendom. Et evt. vederlag for forekomsterne indgår som en del af

afståelsessummen for den faste ejendom. Fortjenesten beskattes således efter

reglerne i EBL eller som almindelig indkomst, hvis ejendommen er erhvervet

som led i næring.

En evt. merpris, som opnås på grund af jordforekomster, er derimod ikke i

øvrigt skattepligtig som almindelig indkomst, idet forholdet ikke anses som

salg af et varelager under ét, UfR 1954.511 (H) og lsr. 1962.114.

Dette gælder, selv om skatteyderen har købt ejendommen med det formål at

udnytte de på ejendommen værende jordforekomster, lsr. 1971.37 og 1957.22.

Udlejer eller bortforpagter ejeren retten til at udvinde forekomster,

anses dette for afståelse af en andel af den faste ejendom. Vederlaget

beskattes derfor efter EBL, hvad enten betaling sker med et engangsbeløb

eller løbende i takt med indvindingen.

I en bindende forhåndsbesked, Told*Skat Nyt 1993.10.498, er salg af en del

af en landbrugsejendom med klausul om, at arealet skulle tilbageføres til en

landbrugsejendom efter endt udnyttelse, blevet anset for omfattet af EBL. De

særlige vilkår i skødet, herunder at der skulle ske en efterfølgende

regulering af prisen under hensyn til de udgravede grusmængder, kunne ikke

bevirke, at der ikke var tale om en endelig overdragelse af ejendommen.

Erstatningsbeløb, der udredes til ejeren af en ejendom i anledning af, at

der for en længerevarende periode nedlægges forbud mod fortsat udnyttelse af

ejendommens råstoffer, såsom sten, grus osv., er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i EBL § 11, da forbudet anses som ekspropriation af

middelbare rettigheder over fast ejendom, skd. 1982.18.

Ydes et tilsvarende beløb til en forpagter af ejendommen, er erstatningen

vederlag for opgivelse af retten ifølge en lejekontrakt eller lign. og

beskattes efter de herom gældende regler, se E.I.4.2.1.

Se endvidere E.E.2.3 og E.E.3.5.

E.J.6 Ejerlejlighedsbeskatningsloven

Litteratur

Hans Christensen: Beskatning ved førstegangssalg af visse ejerlejligheder,

Revisorbladet 1986-4-8.

E.J.6.1 Indledning

Reglerne om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse

ejerlejligheder mv. fremgår af lov nr. 193 af 9. apr. 1986 (i det følgende

kaldet ELBL), som ændret ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Reglerne, der har

virkning for afståelse af ejerlejligheder, hvor lejeforholdene er ophørt den

12. feb. 1986 eller senere, er nærmere omtalt i skd. cirk. nr. 20 af 2. dec.

1986. I øvrigt henvises til bek. nr. 829 af 2. dec. 1986 om afgivelse af

oplysninger om udlejede og afståede ejerlejligheder.

ELBL indeholder endvidere en konsekvensændring i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (EBL), idet beskatningen efter EBL

ophæves for de ejerlejligheder, der omfattes ELBL.

ELBL vedrører alene beskatning af fortjeneste ved afståelse af

ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring.

Hvis betingelserne for beskatning ifølge ELBL ikke er opfyldt, kan der

blive tale om beskatning i medfør af reglerne i EBL.

ELBL omfatter fortjeneste ved afståelse af visse ejerlejligheder, der er

beliggende i bygninger, hvis opførelse er påbegyndt senest den 1. juli 1966.

Endvidere skal lejlighederne være udstykket som ejerlejligheder inden den 12.

feb. 1986, jf. lovens § 1, stk. 2.

Det er desuden en betingelse for eventuel beskatning, at lejlighederne har

været udlejet helt eller delvis til beboelse den 11. feb. 1986. Lejligheder,

der udelukkende har været udlejet til andet formål end beboelse, er ikke

omfattet af lovens bestemmelser, jf. lovens § 1, stk. 2.

Reglerne i ELBL finder anvendelse ved afståelse af ejerlejligheder, der

tilhører juridiske eller fysiske personer, der er fuldt eller begrænset

skattepligtige her til landet. Reglerne omfatter også afståelse af

ejerlejligheder i udlandet, når sådanne ejerlejligheder tilhører fysiske

eller juridiske personer, der er fuldt skattepligtige her i landet.

Dødsboers afståelser af ejerlejligheder er dog ikke omfattet af lovens

bestemmelser, jf. § 6, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder,

som er udlagt fra et dødsbo efter den 11. febr. 1986, er heller ikke omfattet

af lovens bestemmelser, jf. § 6, stk. 2.

* Derimod gælder loven for ejerlejligheder, der er udlagt fra et dødsbo

før den 11. febr. 1986, lsr. kendelse af 22. sept. 1994, TfS 1994.744. *

Efter lovens § 1, stk. 3, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

det lejeforhold, der bestod den 11. feb. 1986, ophører. Tidspunktet for

lejlighedens afståelse er uden betydning for skattepligtens indtræden.

Skatten beregnes dog først og forfalder til betaling, når lejligheden afstås.

E.J.6.2 5-årsreglen

Efter lovens § 1, stk. 4, indtræder skattepligt dog kun, når der i en

periode på indtil 5 år forud for lejeforholdets ophør i den lejlighed, der

afstås, er ophørt lejeforhold i 5 andre af den skattepligtiges

ejerlejligheder. 5-års perioden regnes tilbage i tiden og begynder 5 år forud

for det tidspunkt, hvor lejeforholdet i den aktuelle lejlighed ophører. 5-års

perioden begynder dog tidligst den 12. feb. 1986. Lejeforhold, der er ophørt

i lejligheder før den 12. feb. 1986, medregnes således ikke ved opgørelsen af

antal ophørte lejeforhold i en 5-års periode.

Ved opgørelsen af antal ejerlejligheder, hvis nuværende lejeforhold er

ophørt i en 5-års periode, medregnes ophørte lejeforhold i alle den

skattepligtiges ejerlejligheder, der opfylder betingelserne i lovens § 1,

stk. 2. Ophør af lejeforhold i ejerlejligheder, der er erhvervet som led i

den skattepligtiges næring, medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte

lejeforhold efter § 1, stk. 4, jf. lovens § 1, stk. 6.

Sameje

Hvis en skattepligtig ejer eller har ejet ejerlejligheder i sameje med

andre, f.eks. i form af et interessentskab, medregnes antallet af ophørte

lejeforhold i de pågældende ejerlejligheder ved opgørelsen af antal ophørte

lejeforhold hos den skattepligtige efter lovens § 1, stk. 4.

Eksempel

En skattepligtig ejer 9 lejligheder, der alle var udlejede den 11. feb.

1986 og som i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 2.

Antal ophørte lejeforhold i en 5-års periode samt beskatning af

fortjenesten ved afståelse af hver af lejlighederne efter det pågældende

lejeforholds ophør fremgår af nedenstående oversigt:

--------------------------------------------------------------------------

Dato for ophør af 5-års perioden Antal ophørte Beskatning af

lejeforhold i lejeforhold i fortjeneste sker

lejlighed nr. perioden i henhold til:

--------------------------------------------------------------------------

1. 31/1 90 12/2 86 - 31/1 90 1 EBL

2. 30/3 90 12/2 86 - 30/3 90 2 -

3. 31/1 91 12/2 86 - 31/1 91 3 -

4. 1/5 92 2/5 87 - 1/5 92 4 -

5. 20/11 93 21/11 88 - 20/11 93 5 -

6. 31/12 93 1/1 89 - 31/12 93 6 ELBL

7. 31/10 94 1/11 89 - 31/10 94 7 -

8. 31/12 96 1/1 92 - 31/12 96 5 EBL

9. 31/3 97 1/4 92 - 31/3 97 6 ELBL

--------------------------------------------------------------------------

E.J.6.3 Hvornår er der tale om ophør

Et lejeforhold anses for ophørt på det tidspunkt, hvor lejeren eller

udlejeren har givet meddelelse om opsigelse eller ophævelse af lejemålet

efter lejelovgivningens regler herom, jf. lovens § 1, stk. 5.

Efter lejelovens §§ 75-78 har en lejers ægtefælle/samlever eller et

husstandsmedlem under visse betingelser ret til at fortsætte et lejeforhold,

hvorfor lejeforholdet i disse situationer ikke anses for ophørt i relation

til ELBL.

Når en lejer af en lejlighed bytter lejlighed med en ejer eller lejer af

en anden lejlighed eller selvstændig beboelse, jf. § 1, pkt. 8, i lov nr. 300

af 4. juni 1986 om lov om ændring af lov om leje, anses lejeforholdet heller

ikke for ophørt.

Ophører lejeforholdet ved lejerens død, anses det for ophørt på

tidspunktet for dødsfaldet.

Et lejeforhold, der ophører i en funktionærbolig, medregnes ikke ved

opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, når lejligheden

efter lejeforholdets ophør genudlejes som funktionærbolig. Lejeforholdet i en

funktionærbolig anses først for ophørt på det tidspunkt, hvor lejligheden

anvendes til andet formål. Skattepligten efter § 1, stk. 3, indtræder på det

tidspunkt, hvor det nævnte lejeforhold anses for ophørt.

Tidsbegrænsede lejeforhold, der er indgået før lovens ikrafttræden (12.

feb. 1986), anses for ophørt ved udløbet af den aftalte lejeperiode.

Når en ejer af en udlejet ejerlejlighed overdrager lejligheden til den

hidtidige lejer, som lejligheden var udlejet til den 11. feb. 1986, eller til

lejerens ægtefælle, anses lejeforholdet ikke for ophørt i lovens forstand.

Tagetagen i en større ejerlejlighedsejendom var opdelt i 2

ejerlejligheder, der igen var opdelt i en række selvstændigt udlejede

værelser. I forbindelse med en af brandmyndighederne påkrævet modernisering

af tagetagen begæredes bindende forhåndsbesked om, hvorvidt opsigelse af

samtlige lejere i alle værelser, opdeling af tagetagen i 3 ejerlejligheder og

herefter udlejning af disse ville blive anset for ophør af lejemål i ELBL's

forstand.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålet bekræftende f.s.v.a. opsigelse af

værelseslejemålene i de 2 eksisterende ejerlejligheder, men fandt, at den

nyudstykkede tredje ejerlejlighed ikke var omfattet af loven, idet den var

udstykket efter den 12. feb. 1986.

E.J.6.4 Hovedaktionærer

I lovens § 3 er fastsat særlige regler for opgørelsen af antal ophørte

lejeforhold for en skattepligtig, der dels selv har ejerlejligheder, dels

ejer 25% eller mere af aktiekapitalen eller har indflydelse som omhandlet i §

19 a, stk. 2-4, i personskatteloven i et selskab, som har ejerlejligheder.

Når et lejeforhold ophører i en af den skattepligtiges egne

ejerlejligheder, skal den pågældende ved anvendelse af 5-års reglen i § 1,

stk. 4, medregne dels ophørte lejeforhold i egne ejerlejligheder, dels

lejeforhold, der er ophørt i det pågældende selskabs ejerlejligheder, ved

afgørelse af, om der indenfor de sidste 5 år er ophørt mere end 5 lejeforhold

i aktionærens ejerlejligheder.

Derimod skal selskabet ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold i

selskabets lejligheder inden for en 5-års periode medregne ophørte

lejeforhold i ejerlejligheder tilhørende den skattepligtige .

E.J.6.5 Ægtefæller

Ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, skal en

gift person medregne lejeforhold, der er ophørt i ægtefællens

ejerlejligheder, indenfor en 5-års periode, jf. lovens § 4. Dette gælder,

uanset om ægtefællerne har været gift i hele den 5-års periode, der lægges

til grund. Reglen gælder kun for samlevende ægtefæller, jf. KSL § 4. Derimod

skal lejeforhold, der er ophørt i en tidligere ægtefælles ejerlejligheder,

ikke medregnes.

I medfør af bestemmelsen i KSL § 26 B anses overdragelser mellem

samlevende ægtefæller ikke for afståelse.

Når en længstlevende ægtefælle er omfattet af KSL § 29, stk. 1-3 (uskiftet

bo mv.), vil ægtefællen indtræde i afdødes skattemæssige stilling, både med

hensyn til fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, som indgår i boet,

og med hensyn til opgørelsen af antal ophørte lejeforhold, jf. § 5 i ELBL.

E.J.6.6 Dødsboer

Efter lovens § 6, stk. 1, er fortjeneste ved et dødsbos afståelse af en

ejerlejlighed ikke omfattet af loven. Fortjeneste ved afståelsen beskattes

derfor fortsat efter reglerne i EBL. Dødsboet skal heller ikke beskattes af

fortjenesten ved udlæg af en ejerlejlighed fra boet.

Når en ægtefælle, arving eller legatar afstår en ejerlejlighed, som er

udlagt fra et dødsbo efter den 11. feb. 1986, medregnes fortjenesten ved

afståelsen ikke ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst efter § 1 for

en udlægsmodtager, jf. lovens § 6, stk. 2. Ophørte lejeforhold i

ejerlejligheder, der er udlagt fra et dødsbo efter den 11. feb. 1986,

medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4,

for en udlægsmodtager.

E.J.6.7 Opgørelse af fortjenesten

Efter lovens § 1 medregnes fortjenesten ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst.

For en skattepligtig person medregnes fortjenesten ved opgørelsen af den

personlige indkomst.

Fortjenesten opgøres på samme måde som fortjeneste ved afståelse af

ejerlejligheder som led i den skattepligtiges næring. Fortjenesten opgøres

som forskellen mellem den nominelle afståelsessum med fradrag af

salgsomkostninger og den nominelle anskaffelsessum med tillæg af

anskaffelsesudgifter og eventuelle forbedringer m.m.

Sælgerpantebreve, som den skattepligtige modtager til hel eller delvis

berigtigelse af afståelsessummen, omregnes til kontantværdi.

Dog skal kursgevinst på modtagne sælgerpantebreve ikke medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis de opfylder kravene til mindsterente, jf. § 7 i KGL.

Dette gælder for personer. For så vidt angår selskaber henvises til

A.D.2.2.6.

Er der afskrevet på ejerlejligheden, formindskes anskaffelsessummen med de

faktisk foretagne afskrivninger. Fortjenesten opgøres i disse tilfælde på

samme måde som for næringsejendomme, hvorpå der er foretaget skattemæssige

afskrivninger, dvs. som forskellen mellem afståelsessummen og bygningens

nedskrevne værdi.

Tab ved afståelse af en ejerlejlighed kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen, jf. lovens § 2, stk. 2.

E.J.7 Timeshare

E.J.7.1 Indledning

Timeshareordningerne går i princippet ud på at udbyde brugen af

ferielejlighed mv., i bestemte uger af året. Konstruktionerne af forholdet

mellem udbyderne - selve projektet - og køberne er imidlertid højst

forskellige fra det ene projekt til det andet.

I nogle af ordningerne erhverver køberen skøde for en andel af f.eks. en

ferielejlighed. I andre ordninger er brugsretten knyttet til ejerskab af

aktier i det selskab, som ejer selve det benyttede objekt. Endvidere er der

ordninger, hvor der er tale om køb af en brugsret, der i de fleste henseender

minder om egentlig "udlejning", dvs. uden skøde, aktier mv. Udover

disse hovedgrupper, findes der arrangementer i grænseområder mellem de nævnte

typer af ordninger.

Karakteristisk for ordningerne kan siges at være, at der er tale om ret

til at benytte en bolig i nogle bestemte uger hvert år i en periode, der kan

strække sig fra en kortere årrække på f.eks. 10 år til et ubegrænset tidsrum,

og at benyttelsen i det væsentligste betales med en éngangsydelse.

På grund af timesharearrangementernes opbygningsmæssige variation, må man

som udgangspunkt tage stilling til de skattemæssige konsekvenser i hvert

enkelt tilfælde.

E.J.7.2 Timeshare med skøde

I de arrangementer, hvor der er tale om et egentligt ejendomskøb, får

køberen skøde på en andel af en ejendom samt disposition over denne i en

nærmere angivet periode. Køberen opnår således udover retten til at bruge

ejendommen også ret til at disponere over denne i form af salg, pantsætning

mv.

Sælgeren

Hvis sælgeren som led i sin næring handler med ejendomme, skal fortjeneste

eller tab ved salget medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Sker salget ikke som led i næringen, anvendes reglerne i EBL.

Køberne

Hos køberne, som ejer ejendommen i sameje, må der ved indkomstopgørelsen

medregnes en lejeværdi. Endvidere er de pågældendes andel af renteudgifterne

fradragsberettigede.

Ligningslovens procentregler for beregning af lejeværdi af bolig i egen

ejendom gælder også for skattepligtige, der ejer ejendommen i sameje med

andre, jf. LL § 15 I, se A.D.3.3.3.

Procentreglerne gælder kun for de medejere, som ejendommen tjener til

bolig for. Lejeværdien opgøres som om kun beboerne var ejere af ejerboligen

og indtægtsføres med et beløb, der svarer til den procentvist opgjorte

lejeværdi, som kan henføres til den del af ejendommen, som den pågældende

benytter, og for det tidsrum, benyttelsen varer.

Hvis andelen af ejendommen udelukkende benyttes til udlejning, beregnes

der ikke lejeværdi. Derimod beskattes lejeindtægten som almindelig indkomst.

Iøvrigt opgøres ejendommens regnskab efter samme regler som for

udlejningsejendomme. Der kan endvidere foretages afskrivninger på inventar

efter AL afsnit I.

Hvis andelen af ejendommen kun udlejes delvis, men ellers benyttes af

ejeren, kan der foretages fradrag for udgifter afholdt til vedligeholdelse af

indbo og inventar. Der kan endvidere foretages afskrivninger efter AL afsnit

II om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og private formål.

Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte

vedligeholdelsesudgift, henholdsvis det beregnede afskrivningsbeløb, som

svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i

det pågældende indkomstår.

Se eventuelt nærmere A.D.3.2.7 (om udlejning - helt eller delvis - af

sommerhuse mv.).

E.J.7.3 Timeshare med aktier

I disse timesharearrangementer ejer et aktieselskab f.eks. en fast ejendom

med ferielejligheder. Selskabet udbyder herefter aktier til interesserede

købere, som dermed opnår en forudbestillings/brugsret til en lejlighed i

ejendommen.

Beskatning i selskabet

Hvis selskabet stiller lejligheder til rådighed for aktionærerne for et

lejebeløb og/eller et gebyr, som ligger under markedslejen, skal selskabet -

udover det oppebårne lejebeløb mv. - beskattes af forskellen mellem

markedslejen (den objektive lejeværdi) og det oppebårne lejebeløb mv., jf. HD

af 14. maj 1984 (TfS 1984.272), omtalt under E.K.1.3.

Beskatning hos aktionærerne

Almindeligt udbytte af aktierne vil være aktieindkomst efter LL § 16 A.

I timesharearrangementer med køb af aktier vil det normalt følge af

aktionæroverenskomsten, at selskabets aktionærer opnår ret til hvert år at

forudbestille et vist antal ugers ophold i ferielejligheden.

For forudbestillingsretten betaler aktionærerne typisk et servicegebyr,

der skal anvendes til dækning af lejlighedens driftsomkostninger.

I praksis er aktionærer med bolig i selskabets ejendom anset for

indkomstskattepligtige af maskeret udbytte opgjort på grundlag af en

skønsmæssig fastsat lejeindtægt - den objektive lejeværdi - sat i relation

til den faktiske betalte leje.

Aktionærerne der udnytter forudbestillingsretten beskattes af maskeret

udbytte efter LL § 16 A, stk. 1, såfremt det efter en konkret bedømmelse må

antages, at den objektive udlejningsværdi på ferielejligheden overstiger det

for benyttelsen af forudbestillingsretten fastsatte servicegebyr samt en

eventuel erlagt leje. * Dette synspunkt er tiltrådt ved VLD af 19. aug. 1994,

jf. TfS 1994.621. *

Eventuel afhændelse af aktierne følger de almindelige regler for

aktieafståelse. Se S.G.2.

E.J.7.4 Timeshare med brugsret

I den sidste af de 3 hovedgrupper af timesharearrangementer er der tale om

køb af en brugsret i en tidsbegrænset årrække.

De tidsbegrænsede timesharearrangementer med brugsret anses for

lejeforhold, uanset om der er tale om en meget lang tidsbegrænset periode,

f.eks. 99 år, hvorimod de tidsubegrænsede arrangementer skattemæssigt

behandles som overdragelse af fast ejendom, jf. E.J.7.2.

VLD af 28. nov. 1988, Skat 1989.2.122. Aftale om køb af

ejerlejlighedsandele blev p.g.a. de aftalte vilkår i skattemæssig henseende

betragtet som lejeaftale.

Engangsbetaling periodiseres ikke

Strækker brugsretten sig over et længere åremål, f.eks. 99 år, og betales

der herfor et engangsbeløb, anses dette for en i lejeforhold atypisk

berigtigelsesform. Ifølge en bindende forhåndsbesked beskattes udlejeren

derfor fuldt ud af beløbet ved aftalens indgåelse. Der skal således ikke som

normalt ved beskatning af forudbetalt husleje foretages periodisering af

engangsbeløbet over et til brugsretten svarende åremål.

Indeholder engangsvederlaget et beløb, der afsættes som reserve til

fremtidige større vedligeholdelser og ombygninger, skal dette beløb dog først

indtægtsføres ved afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelse og ombygning,

TfS 1987.158.

Lignende dokumenter