Spring til indhold

Retsinformation

Befordring, begrænset område. (* 1)

KEN nr 18125 af 24/01/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Befordring, begrænset område. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder

ikke fuldt ud havde godkendt hans opgørelse af fradrag for

befordringsudgifter.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1986 havde arbejdet indenfor det

storkøbenhavnske område. Klageren havde over for de lokale skattemyndigheder

påstået fradraget for afholdte befordringsudgifter opgjort til i alt 17.873

kr., reduceret med modtagen kørselsgodtgørelse, 12.998 kr., eller til 4.875

kr. Klageren havde i et vist omfang kørt med sine kolleger til arbejdsstedet.

Ved beregningen af ovennævnte beløb havde klageren opgjort fradraget for

denne del af sin befordring til 8.157 kr. efter reglerne i ligningslovens §

9, stk. 1-3.

De lokale skattemyndigheder havde i overensstemmelse med dagældende

praksis godkendt beregningen af fradraget for kørsel til området. Man havde

derimod ment, at fradraget for den del af kørslen, der havde fundet sted inde

i området, måtte beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 B om kørsel

til skiftende arbejdssteder. Fradrag efter denne bestemmelse forudsætter, at

kørslen har medført udgifter, hvad den ikke havde for klagerens vedkommende i

det omfang, han havde kørt med kolleger. Der var derfor ikke godkendt fradrag

for denne kørsel. På dette grundlag var klagerens fradrag for kørsel til

området beregnet til 160 dage a 90 km -20 km a 1,10/0,275 kr., eller til

7.568 kr. Det begærede fradrag var herefter beskåret med 589 kr. til 4.286

kr.

Under henvisning til en af Vestre Landsret den 28. oktober 1988 afsagt dom

udtalte Statsskattedirektoratet i cirkulære af 22. juni 1989, at hidtidig

praksis vedrørende fradrag for kørsel til et begrænset område måtte anses for

opgivet med virkning fra indkomståret 1983 og følgende år. Herefter ville der

for de pågældende skatteydere være at godkende fradrag efter ligningslovens §

9 B.

Da klageren efter det oplyste havde kørt i egen bil hver 4. uge, nemlig 11

Læs alt

dage til X og 55 dage til Y, mens resten af klagerens kørsel var sket sammen

med kolleger, kunne hans fradrag i henhold til det nævnte cirkulære efter

ligningslovens § 9 B opgøres til (11 dage a 124 km + 55 dage a 130 km) x 1,89

kr. eller til 16.090 kr. Da han havde modtaget kørselsgodtgørelse på 12.998

kr., androg fradraget 3.092 kr.

Det bemærkedes herved, at klagerens kørsel med kolleger som nævnt foran

ikke kunne begrunde fradrag efter ligningslovens § 9 B, og det nu beregnede

fradrag blev, som det fremgår af det foran oplyste, mindre end det ved

ansættelsen godkendte. Da beregningen af det godkendte fradrag imidlertid var

i overensstemmelse med den forud for nævnte cirkulære gældende praksis, fandt

Landsskatteretten ikke anledning til at forhøje den foretagne ansættelse af

klagerens skattepligtige indkomst.

Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter