Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-371

KEN nr 9884 af 11/10/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-371

[K] har klaget til

Pressenævnet over, at Dagbladet Ringsted har afvist at bringe et genmæle over

for to artikler bragt den 30. maj og den 10. juni 2006.

1. Sagsfremstilling

Dagbladet Ringsted bragte den

30. maj 2006 under overskriften

”Gisselfeld

i Højesteret i september – næste år”

og underoverskriften

”Så er der endnu engang sat dato på, hvornår

Højesteret skal behandle den uendelige sag – det bli’r næsten på ti

års dagen

for, hvornår krigen brød ud”

følgende artikel:

”Haslev: Næsten på ti års

dagen for begyndelsen til ”magtkampen om Gisselfeld” – krigen

brød ud 7.

november 1997, da greven besatte godskontoret – lander problemet omsider

i

Højesteret.

I går blev der nemlig sat

dato på, hvornår ankesagen skal køre. 10. til 12. september 2007 og i 1.

afdeling er sagen berammet til, og berammet er den ganske vist blevet flere

gange før, men nu skulle det være ganske vist: Højesteret vil i september

næste

år behandle den suspenderede overdirektørs klage over den afgørelse, som

Østre

Landsret traf for snart nogle år siden og som siger, at Gisselfeld er en

Læs alt

erhvervsdrivende fond, der skal have en bestyrelse sammen med en direktør

– og

det er dét, [K] ikke finder sig i. Han vil, fordi han mener, det er den måde,

han kan leve op til et 300 år gammelt ”testamente”, herske helt

alene.

Oprindeligt skulle sagen

eller sagerne, for [K] har formuleret en halv snes påstande, have været

behandlet af Højesteret 26. januar 2005, men få måneder før meddelte hans

advokat

og tro væbner siden stridens start, at han ikke længere kunne blive ved at

arbejde gratis, så Christian Harlang trak sig. Så prøvede [K] at få en af

Gisselfelds Venner til at møde for sig, det afviste retten, men han var

velkommen til at være selvmøder, hed det. Derfor blev sagen udsat, mens [K]

tænkte over tingene, og derefter – da han erkendte, at han måtte være

selvmøder, fordi han med ubetalte regninger i millionklassen til Christian

Harlang selvfølgelig heller ikke havde råd til at hyre en ny advokat –

blev

sagen så berammet til november sidste år. Men kort før dagen oprandt, sendte

[K]

en sygemelding, presset var for stort, og sagen blev derfor udsat til marts

2007. Før var der ikke tid i Højesterets kalender.

I mellemtiden har advokat

Harlang meddelt, at for 350.000 kr. er han alligevel villig til at føre sagen

i

Højesteret for den suspenderede overdirektør. Og siden har det været noget af

et kapløb for at skaffe de mange penge, det lykkedes på målstregen i går. [K]

og Christian Harlang på den ene side og på den anden side for bestyrelsen

advokat Karoly Nemeth og for Kammeradvokaten advokat Thorbjørn Sofsrud –

fordi [K]

ikke bare kører sagen mod bestyrelsen, men også mod Justitsministeriet og mod

dét, der i dag hedder Civilstyrelsen, som har med fonde at gøre – mødte

i går

op i Højesteret og gav deres bud på, hvornår sagen kunne køre. Det var

nødvendigt at finde en anden dato end den allerede berammede i marts næste

år,

for eftersom Harlang næppe havde regnet med at stå ved [K]s side igen, havde

han fyldt kalenderen, hvad angår de berammede dage i marts næste år – og

derfor

må man helt hen i september næste år, før alle parter har tid, og retten har

plads.

Det er lang tid at vente – og

det vil betyde, at sagen til den tid har rumlet ved Højesteret i fem et halvt

år med flere udsættelser – men på den anden side vil det også sige, at

[K] i

hvert fald har postadresse på Gisselfelds hovedbygning i hvert fald halvanden

år endnu og med en indtægt, der ganske vist er noget lavere end den, han var

vant til, men som mange lønarbejdere alligevel ville være taknemmelige for,

indsatsen taget i betragtning.

Højesterets afgørelse vil

vise, om han derefter skal ud og se sig om efter et andet lejemål, eller han

kan stritte bestyrelsen ud og helt modsat ledelsesforholdene på andre

institutioner af dén art køre tingene selv. Og så er hans datter til sin tid

sikker på at kunne fortsætte traditionen, ellers bliver den – ved et

nederlag

også i Højesteret – brudt her med dén gren af [K] familien. Bestyrelsen

har

ellers flere gange tilbudt den tiende suspenderede overdirektør et set fra

modpartens side fordelagtigt forlig, der bl.a. kunne sikre hans datter en

fremtid

på Gisselfeld, det har han afslået.

Men uanset hvad hilser

formanden for den erhvervsdrivende fonds bestyrelse den seneste udvikling

velkommen. Anker Laden-Andersen er selv advokat i det nordjyske, og han

synes,

siger han, at det er en god ting, at der nu er fundet penge, så sagen ikke

lukkes her på grund af pengemangel, men at den kan køre videre på et reelt

grundlag.”

Dagbladet Ringsted bragte den

10. juni 2006 under overskriften

”En mio.

kr. fra Gisselfeld”

og underoverskriften

”Det har den nuværende bestyrelse uddelt af legater i alt, i går var

femte gang.”

følgende artikel:

”Gisselfeld: En af de gode

traditioner, når den erhvervsdrivende fond Gisselfeld Kloster en gang om året

deler ud af overskuddet til velgørende formål, er, at vejret altid er godt,

og

således også i år, hvor man var rykket fra Paradehusets indre – ellers

var det

nok blevet alt for varmt bag glasset – og til pladsen foran de fredede

drivhuse, her kunne folk finde skygge under parasoller og træer, og her var

der

også god plads til Førslev-spillemændene, der tog imod deltagerne med festlig

musik, spillemændene var nemlig blandt de ti legatmodtagere, som Gisselfeld

har

fundet frem til i år.

Men før overrækkelsen var

der, også som tradition, en lille tale fra henholdsvis godsforvalter og

formand, og Jens Risom kaldte legatuddelingen for midsommer-jul, fordi man

sådan kunne give gaver i utide. Men den mangeårige skovfoged kunne heller

ikke

lade være at mindes starten på regnskabsåret 2005, en storm, der ganske vist

ikke ramte Gisselfeld, men den ramte Sverige, der pludselig selv havde træer

nok, Gisselfeld fik ikke solgt meget til sin ellers store kunde, og 2005 blev

det laveste hugst-år, man nogensinde har haft. Landbruget havde det heller

ikke

for godt, men alligevel kom godset ud med et tåleligt resultat – så

tåleligt,

at man for femte gang kunne uddele 200.000 kr., fordelt på ti legatmodtagere,

og bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen kunne fortælle, at derved rundede

man millionen i den tid, den nuværende bestyrelsen har siddet.

- I alt 50 har i dén tid fået

et legat, og jeg er imponeret over den aktivitet, der er her i området, sagde

han.

Om den standende strid om

”magten over Gisselfeld” sagde formanden, at ”vi er lidt

ærgerlige over, at vi

stadig har en konflikt kørende, vi regner med, at den først er til ende i

2008”

– og dermed mente han, at den

ankesag, den suspenderede overdirektør har anlagt ved Højesteret, kommer for

i

efteråret 2007, og lige efter venter voldgiftsagen. Så man kommer ind i 2008,

inden den endelige afklaring er fundet på striden.

- Men vi er ikke ret meget

generet af den i det daglige, sagde han.

Og så kunne den fungerende

overdirektør Christian Lassen fra nabogodset Holmegaard, gå over til

uddelingen

af de ti legater – i år var alle på 20.000 kr., og de gik til Haslev

Tennisklub, formanden [A]modtog og fortalte, at penge går til bl.a. et nyt

haveanlæg, [B], leder af musikskoleafdelingen på Holmegårdskolen, fik et

beløb

til inventar, [C] modtog på vegne af Haslev Sportsdykker Klub penge til en ny

kompressor, man mangler kapital på grund af byggeriet af det nye klubhus. [D]

fortalte, at pengene til Frøslev Spillemænd går til udskiftning af bl.a.

nedslidte mikrofoner, det tærer på udstyret at være så benyttet, som man er.

Fodboldklubben

FC 77 fra Næstved fik penge til at styrke den sociale profil i den lille

klub,

hvor kontingentet er så lavt, at alle kan være med, bl.a. børn af udenlandsk

herkomst, [E] fra Aktivitetshuset i Toksværd fik penge til

genoptræningsudstyr,

bl.a. en steptræner, Karise Skole fik 20.000 kr. til det internationale

skolesamarbejde, man har været i Canada, og næste gang går turen til Kina

– og

skoleleder [F] understregede, at i det sidste nummer af lærernes fagblad

står,

at ”verdens bedste skole ligger i Karise”.

Fra Fakse Vandrehjem takkede bestyrelsesformand

[G], kontorassistent [H] og elev [I] for penge, der skal bruges til at

færdigindrette vandrehjemmet, der lige har været igennem en stor udvidelse.

[L],

lederen af Dalby Børnehave, modtog på vegne af team supervisor [M] fra

Rønnede

kommunes børne-kulturafdeling penge, der skal bruges til bl.a.

Kamæleon-koncerter sammen med Haslev kommune – på sigt bliver det jo

hele Faxe

kommune. Endelig fik engelsklærer [O] og direktør [P] penge til

Møllevangsskolens træskibsprojekt. [P] er også 10. klasses elev, men arbejdet

med renoveringen af skibet er bygget op som en almindelig arbejdsplads, og

det

var som direktør, han takkede Gisselfeld Kloster, inden alle gik til fadene

med

pindemadder – og så var der lejlighed til at nyde udsigten over parken,

hvor de

første Jaguarer var begyndt at line op inden weekendens store klassiske

show.”

Ved brev af 26. juni 2006

anmodede [K] den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Ringsted om at bringe

et

genmæle. Dagbladet svarede herpå ved brev af 3. juli 2006.

Ved brev af 28. juli 2006

anmodede klager den ansvarshavende redaktør om at bringe følgende genmæle:

”To artikler trykt i

Dagbladet hhv. 30. maj og 10. juni i år om striden om den selvejende

stiftelse,

Gisselfeld Gods, er fyldt med faktuelle fejl og tager tydeligt parti for den

ene part i striden om det store sydsjællandske gods og det meget specielle

testamente.

Artiklerne er forfattet af

Dagbladets lokalredaktør, Susanne Søhuus, der i de sidste 10 år har skrevet i

hundredvis af artikler om den meget specielle familiefejde og magtkamp på

Gisselfeld. Hovedparten af disse mange artikler belastet af samme mangel på

objektivitet som de to, der her trækkes frem og kommenteres.

Allerede få linier inde i

artiklen fra 30. maj begår Søhuus sin første faktuelle fejl. Hun skriver

således

i linie 4: ” krigen brød ud 7. november 1997, da greven besatte

godskontoret ”

Dette er ukorrekt. Og ud

over, at det er forkert, så gør Susanne Søhuus sig samtidig til dommer.

Sandheden er nemlig, at ”krigen” brød ud langt tid før november

1997. Allerede

den 10. juli 1996 startede den ”krig” Søhuus skriver om. Ja, reelt

startede

stridens kerne allerede den 18. november 1960, da Elisabeth Lassen dannede

sit

selvbestaltede familieråd, der nu i 46 år har bedrevet omfattende 5.

kolonne-virksomhed mod Gisselfelds grundlov og samtlige 4 overdirektører, der

har ledet Gisselfeld siden Elisabeth Lassens familiegren blev tvunget til at

forlade Gisselfeld i 1945 efter farens død på grund af godsets arveretlige

regler, der foreskriver mandlig arvefølge.

Mht. Susanne Søhuus

formulering om, at ”striden brød ud i november 1997, da greven besatte

godskontoret”, er det urimeligt, at hun vælger at se bort fra, at jeg

siden

1975 har været Gisselfelds øverste leder og efter 21 års succesfuld lederskab

i

1996 blev snigløbet af en bestyrelse, der ulovligt ophævede mine og godsets

grundlovssikrede rettigheder. Det er useriøst, når Susanne Søhuus ignorerer

disse fakta og blot beskriver sagen, og striden, ved at skrive, at den

”brød ud

i november 1997, da greven besatte godskontoret ”

Skulle man skrive noget i den

retning, så skulle man snarere skrive, at en ulovlig bestyrelse besatte

Gisselfelds godskontor for 10 år siden. Ja, man nøjedes ikke med at besætte

godskontor, man besatte et helt gods!

I næste afsnit skriver Susanne

Søhuus:

”Han (altså undertegnede EDS)

vil, fordi han mener, at det er den måde, han kan leve op til et 300 år

gammelt

”testamente”, herske helt alene.”

Formuleringen er igen i

uoverensstemmelse med virkeligheden og tegner et billede af mig som en

anakronisme,

som et levn fra en længst svunden historisk fortid, der ikke længere har sin

berettigelse i vore moderne tider.

At koge Gisselfeld striden og

de meget specielle juridiske paragraffer, der gælder for godset ned på denne

måde er ren manipulation.

I næste afsnit skriver

Susanne Søhuus:

”Oprindeligt skulle sagen

eller sagerne, for [K] har formuleret en halv snes påstande, have været

behandlet af Højesteret 26. januar 2005, men få måneder før meddelte hans

advokat

og tro væbner siden stridens start, at han ikke længere kunne blive ved med

at

arbejde gratis, så Chr. Harlang trak sig.”

Som så meget andet af det

Søhuus skriver på en for mig nedgørende måde, får formuleringen ” [K]

har

formuleret en halv snes påstande ” det til at lyde som om, jeg sådan

helt

tilfældigt og ugennemtænkt slog nogle kruseduller på et stykke papir en dag.

Enhver, der er inde i denne

omfattende sag ved, at en sådan udlægning er langt fra sandheden.

Lidt længere nede skriver

Søhuus:

” for eftersom Harlang næppe

havde regnet med at skulle stå ved [K]s side igen ”

På hvilket grundlag udtaler

Susanne Søhuus sig egentlig her? Det undrer i hvert fald både jeg og min

advokat, Harlang, os over, for vi har aldrig givet udtryk for noget lignende.

Mest uafbalanceret bliver

Susanne Søhuus’ artikel af 30 maj i nedenstående passage:

”Til den tid vil sagen have

rumlet ved Højesteret i fem et halvt år med flere udsættelser – men på

den

anden side vil det også sige, at [K] i hvert fald har postadresse på

Gisselfelds hovedbygning i hvert fald halvandet år endnu og med en indtægt,

der

ganske vist er noget lavere end den, han var vant til, men som mange

lønarbejdere alligevel ville være taknemmelige for, indsatsen taget i

betragtning.

Højesterets afgørelse vil vise, om han derefter skal ud og se sig om efter et

andet lejemål, eller han kan stritte bestyrelsen ud og helt modsat

ledelsesforholdene på andre institutioner af dén art køre tingene selv. Og så

er hans datter til sin tid sikker på at kunne fortsætte traditionen, eller

bliver den – ved et nederlag også i Højesteret – brudt her med dén

gren af [K]

familien. Bestyrelsen har ellers flere gange tilbudt den tiende suspenderede

overdirektør et set fra modpartens side fordelagtigt forlig, der bl.a. kunne

sikre hans datter en fremtid på Gisselfeld, det har han afslået.”

Atter optræder Susanne Søhuus

i dobbeltrollen som dommer og ad hoc-bestyrelsens ”mand”. Forklædt

som

Dagbladets journalist.

Den måde Søhuus skøjter hen

over problemerne omkring kvindeligt arvefølge på Gisselfeld er helt

uacceptabel. Hvis Susanne Søhuus endelig ville skrive om dette forhold i

forhold til min datter, [R], og jeg, hvorfor kontakter hun os så ikke og

spørger om vores holdning til dette?

I endnu en artikel om

Gisselfeld trykt den 10. juni i Dagbladet, beskriver Søhuus den kommende

Højesteretssag og skriver bl.a. følgende sætning, jeg vil protestere over:

”

og lige efter venter voldgiftssagen ”

Igen gør Søhuus sig til

dommer i godsstriden. Faktum er nemlig, at der kun

måske

kommer en voldgiftsag, nemlig i fald jeg skulle tabe retssagen

i Højesteret. Når, eller hvis jeg vinder, bortfalder voldgiftsagen.

Imidlertid bortredigeres

denne vigtige del af virkeligheden af Søhuus og Dagbladet. Hvad skal man dog

med Højesteret, og hvad skal man dog med [K], synes, Søhuus at tænke, når man

gennemlæser hendes mange misinformationsartikler: Jeg – Susanne Søhuus

– fælder

gerne den dom selv. I lodret modstrid med god presseskik.

Jeg føler mig stærkt svinet

til af Dagbladets Susanne Søhuus, der har skrevet meget ensidigt om

Gisselfeld-striden, lige siden den eksploderede for knapt 10 år siden, og jeg

vil her kraftigt appellere til Dagbladets ledelse om at tage ordentligt hånd

om

denne alvorlige sag.”

Ved brev af 10. august 2006

afslog Dagbladet anmodningen med følgende begrundelse:

”Der er efter min opfattelse

ikke tale om genmæle, jf. medieansvarslovens bestemmelser (kapital 6) om

genmæle.

Blandt andet skal genmælets

indhold i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske

oplysninger.”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at de to

artikler er fyldt med faktiske fejl og tydeligt tager parti for den ene part

i

striden om Gisselfeld Slot.

Til artiklen af 30. maj 2006

har [K] anført, at følgende udsagn er ukorrekte:

” krigen brød ud 7. november 1997, da greven besatte

godskontoret...”, idet den omtalte strid reelt startede den 18. november

1960,

da Elisabeth Lassen dannede sit selvbestaltede familieråd. Elisabeth Lassens

familiegren blev tvunget til at forlade Gisselfeld i 1945 efter faderens død

pga. godsets arveretlige regler, der foreskriver mandlig arvefølge. [K] har

anført,

at han siden 1975 har været Gisselfelds øverste leder, hvorfor han ikke

”besatte godskontoret”. Han anfører, at man snarere skulle skrive,

at en

ulovlig bestyrelse besatte Gisselfelds godskontor for ti år siden.

”Han [[K]] vil, fordi han mener, det er den måde, han

kan leve op til et 300 år gammelt ”testamente”, herske helt

alene.”, idet

udsagnet er i uoverensstemmelse med virkeligheden.

” [K] har formuleret en halv snes påstande ” lyder,

som om [K] tilfældigt og ugennemtænkt slog nogle kruseduller på et stykke

papir, hvilket er langt fra virkeligheden.

” for eftersom Harlang [[K]s advokat] næppe havde

regnet med at skulle stå ved [K]s side igen ”, idet hverken Harlang

eller

klager har givet udtryk for dette.

” Bestyrelsen har ellers flere gange tilbudt den

tiende suspenderede overdirektør et set fra modpartens side fordelagtigt

forlig, der bl.a. kunne sikre hans datter en fremtid på Gisselfeld, det har

han

afslået.” [K] har anført, at den måde, journalisten skøjter hen over

problemerne

omkring kvindelig arvefølge på Gisselfeld, er helt uacceptabel.

Til artiklen af 10. juni 2006 har [K] anført, at

udsagnet ” lige efter venter voldgiftssagen” ikke er korrekt, idet

faktum er,

at der måske kommer en voldgiftsag, såfremt [K] taber retssagen i Højesteret,

ellers bortfalder voldgiftssagen.

Dagbladet Ringsted har afvist

at bringe et genmæle, idet der efter avisens opfattelse ikke er tale om et

genmæle,

jf. medieansvarslovens bestemmelser.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn

Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det fremgår af

medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Forslaget indeholder

kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder

indholdskravet

i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Pressenævnet finder på denne baggrund, at

der

ikke er grundlag for at bringe et genmæle.

Afgjort den 11. oktober 2006

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter