Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-371
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-371
[K] har klaget til
Pressenævnet over, at Dagbladet Ringsted har afvist at bringe et genmæle over
for to artikler bragt den 30. maj og den 10. juni 2006.
1. Sagsfremstilling
Dagbladet Ringsted bragte den
30. maj 2006 under overskriften
”Gisselfeld
i Højesteret i september – næste år”
og underoverskriften
”Så er der endnu engang sat dato på, hvornår
Højesteret skal behandle den uendelige sag – det bli’r næsten på ti
års dagen
for, hvornår krigen brød ud”
følgende artikel:
”Haslev: Næsten på ti års
dagen for begyndelsen til ”magtkampen om Gisselfeld” – krigen
brød ud 7.
november 1997, da greven besatte godskontoret – lander problemet omsider
i
Højesteret.
I går blev der nemlig sat
dato på, hvornår ankesagen skal køre. 10. til 12. september 2007 og i 1.
afdeling er sagen berammet til, og berammet er den ganske vist blevet flere
gange før, men nu skulle det være ganske vist: Højesteret vil i september
næste
år behandle den suspenderede overdirektørs klage over den afgørelse, som
Østre
Landsret traf for snart nogle år siden og som siger, at Gisselfeld er en
Læs alt
erhvervsdrivende fond, der skal have en bestyrelse sammen med en direktør
– og
det er dét, [K] ikke finder sig i. Han vil, fordi han mener, det er den måde,
han kan leve op til et 300 år gammelt ”testamente”, herske helt
alene.
Oprindeligt skulle sagen
eller sagerne, for [K] har formuleret en halv snes påstande, have været
behandlet af Højesteret 26. januar 2005, men få måneder før meddelte hans
advokat
og tro væbner siden stridens start, at han ikke længere kunne blive ved at
arbejde gratis, så Christian Harlang trak sig. Så prøvede [K] at få en af
Gisselfelds Venner til at møde for sig, det afviste retten, men han var
velkommen til at være selvmøder, hed det. Derfor blev sagen udsat, mens [K]
tænkte over tingene, og derefter – da han erkendte, at han måtte være
selvmøder, fordi han med ubetalte regninger i millionklassen til Christian
Harlang selvfølgelig heller ikke havde råd til at hyre en ny advokat –
blev
sagen så berammet til november sidste år. Men kort før dagen oprandt, sendte
[K]
en sygemelding, presset var for stort, og sagen blev derfor udsat til marts
2007. Før var der ikke tid i Højesterets kalender.
I mellemtiden har advokat
Harlang meddelt, at for 350.000 kr. er han alligevel villig til at føre sagen
i
Højesteret for den suspenderede overdirektør. Og siden har det været noget af
et kapløb for at skaffe de mange penge, det lykkedes på målstregen i går. [K]
og Christian Harlang på den ene side og på den anden side for bestyrelsen
advokat Karoly Nemeth og for Kammeradvokaten advokat Thorbjørn Sofsrud –
fordi [K]
ikke bare kører sagen mod bestyrelsen, men også mod Justitsministeriet og mod
dét, der i dag hedder Civilstyrelsen, som har med fonde at gøre – mødte
i går
op i Højesteret og gav deres bud på, hvornår sagen kunne køre. Det var
nødvendigt at finde en anden dato end den allerede berammede i marts næste
år,
for eftersom Harlang næppe havde regnet med at stå ved [K]s side igen, havde
han fyldt kalenderen, hvad angår de berammede dage i marts næste år – og
derfor
må man helt hen i september næste år, før alle parter har tid, og retten har
plads.
Det er lang tid at vente – og
det vil betyde, at sagen til den tid har rumlet ved Højesteret i fem et halvt
år med flere udsættelser – men på den anden side vil det også sige, at
[K] i
hvert fald har postadresse på Gisselfelds hovedbygning i hvert fald halvanden
år endnu og med en indtægt, der ganske vist er noget lavere end den, han var
vant til, men som mange lønarbejdere alligevel ville være taknemmelige for,
indsatsen taget i betragtning.
Højesterets afgørelse vil
vise, om han derefter skal ud og se sig om efter et andet lejemål, eller han
kan stritte bestyrelsen ud og helt modsat ledelsesforholdene på andre
institutioner af dén art køre tingene selv. Og så er hans datter til sin tid
sikker på at kunne fortsætte traditionen, ellers bliver den – ved et
nederlag
også i Højesteret – brudt her med dén gren af [K] familien. Bestyrelsen
har
ellers flere gange tilbudt den tiende suspenderede overdirektør et set fra
modpartens side fordelagtigt forlig, der bl.a. kunne sikre hans datter en
fremtid
på Gisselfeld, det har han afslået.
Men uanset hvad hilser
formanden for den erhvervsdrivende fonds bestyrelse den seneste udvikling
velkommen. Anker Laden-Andersen er selv advokat i det nordjyske, og han
synes,
siger han, at det er en god ting, at der nu er fundet penge, så sagen ikke
lukkes her på grund af pengemangel, men at den kan køre videre på et reelt
grundlag.”
Dagbladet Ringsted bragte den
10. juni 2006 under overskriften
”En mio.
kr. fra Gisselfeld”
og underoverskriften
”Det har den nuværende bestyrelse uddelt af legater i alt, i går var
femte gang.”
følgende artikel:
”Gisselfeld: En af de gode
traditioner, når den erhvervsdrivende fond Gisselfeld Kloster en gang om året
deler ud af overskuddet til velgørende formål, er, at vejret altid er godt,
og
således også i år, hvor man var rykket fra Paradehusets indre – ellers
var det
nok blevet alt for varmt bag glasset – og til pladsen foran de fredede
drivhuse, her kunne folk finde skygge under parasoller og træer, og her var
der
også god plads til Førslev-spillemændene, der tog imod deltagerne med festlig
musik, spillemændene var nemlig blandt de ti legatmodtagere, som Gisselfeld
har
fundet frem til i år.
Men før overrækkelsen var
der, også som tradition, en lille tale fra henholdsvis godsforvalter og
formand, og Jens Risom kaldte legatuddelingen for midsommer-jul, fordi man
sådan kunne give gaver i utide. Men den mangeårige skovfoged kunne heller
ikke
lade være at mindes starten på regnskabsåret 2005, en storm, der ganske vist
ikke ramte Gisselfeld, men den ramte Sverige, der pludselig selv havde træer
nok, Gisselfeld fik ikke solgt meget til sin ellers store kunde, og 2005 blev
det laveste hugst-år, man nogensinde har haft. Landbruget havde det heller
ikke
for godt, men alligevel kom godset ud med et tåleligt resultat – så
tåleligt,
at man for femte gang kunne uddele 200.000 kr., fordelt på ti legatmodtagere,
og bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen kunne fortælle, at derved rundede
man millionen i den tid, den nuværende bestyrelsen har siddet.
- I alt 50 har i dén tid fået
et legat, og jeg er imponeret over den aktivitet, der er her i området, sagde
han.
Om den standende strid om
”magten over Gisselfeld” sagde formanden, at ”vi er lidt
ærgerlige over, at vi
stadig har en konflikt kørende, vi regner med, at den først er til ende i
2008”
– og dermed mente han, at den
ankesag, den suspenderede overdirektør har anlagt ved Højesteret, kommer for
i
efteråret 2007, og lige efter venter voldgiftsagen. Så man kommer ind i 2008,
inden den endelige afklaring er fundet på striden.
- Men vi er ikke ret meget
generet af den i det daglige, sagde han.
Og så kunne den fungerende
overdirektør Christian Lassen fra nabogodset Holmegaard, gå over til
uddelingen
af de ti legater – i år var alle på 20.000 kr., og de gik til Haslev
Tennisklub, formanden [A]modtog og fortalte, at penge går til bl.a. et nyt
haveanlæg, [B], leder af musikskoleafdelingen på Holmegårdskolen, fik et
beløb
til inventar, [C] modtog på vegne af Haslev Sportsdykker Klub penge til en ny
kompressor, man mangler kapital på grund af byggeriet af det nye klubhus. [D]
fortalte, at pengene til Frøslev Spillemænd går til udskiftning af bl.a.
nedslidte mikrofoner, det tærer på udstyret at være så benyttet, som man er.
Fodboldklubben
FC 77 fra Næstved fik penge til at styrke den sociale profil i den lille
klub,
hvor kontingentet er så lavt, at alle kan være med, bl.a. børn af udenlandsk
herkomst, [E] fra Aktivitetshuset i Toksværd fik penge til
genoptræningsudstyr,
bl.a. en steptræner, Karise Skole fik 20.000 kr. til det internationale
skolesamarbejde, man har været i Canada, og næste gang går turen til Kina
– og
skoleleder [F] understregede, at i det sidste nummer af lærernes fagblad
står,
at ”verdens bedste skole ligger i Karise”.
Fra Fakse Vandrehjem takkede bestyrelsesformand
[G], kontorassistent [H] og elev [I] for penge, der skal bruges til at
færdigindrette vandrehjemmet, der lige har været igennem en stor udvidelse.
[L],
lederen af Dalby Børnehave, modtog på vegne af team supervisor [M] fra
Rønnede
kommunes børne-kulturafdeling penge, der skal bruges til bl.a.
Kamæleon-koncerter sammen med Haslev kommune – på sigt bliver det jo
hele Faxe
kommune. Endelig fik engelsklærer [O] og direktør [P] penge til
Møllevangsskolens træskibsprojekt. [P] er også 10. klasses elev, men arbejdet
med renoveringen af skibet er bygget op som en almindelig arbejdsplads, og
det
var som direktør, han takkede Gisselfeld Kloster, inden alle gik til fadene
med
pindemadder – og så var der lejlighed til at nyde udsigten over parken,
hvor de
første Jaguarer var begyndt at line op inden weekendens store klassiske
show.”
Ved brev af 26. juni 2006
anmodede [K] den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Ringsted om at bringe
et
genmæle. Dagbladet svarede herpå ved brev af 3. juli 2006.
Ved brev af 28. juli 2006
anmodede klager den ansvarshavende redaktør om at bringe følgende genmæle:
”To artikler trykt i
Dagbladet hhv. 30. maj og 10. juni i år om striden om den selvejende
stiftelse,
Gisselfeld Gods, er fyldt med faktuelle fejl og tager tydeligt parti for den
ene part i striden om det store sydsjællandske gods og det meget specielle
testamente.
Artiklerne er forfattet af
Dagbladets lokalredaktør, Susanne Søhuus, der i de sidste 10 år har skrevet i
hundredvis af artikler om den meget specielle familiefejde og magtkamp på
Gisselfeld. Hovedparten af disse mange artikler belastet af samme mangel på
objektivitet som de to, der her trækkes frem og kommenteres.
Allerede få linier inde i
artiklen fra 30. maj begår Søhuus sin første faktuelle fejl. Hun skriver
således
i linie 4: ” krigen brød ud 7. november 1997, da greven besatte
godskontoret ”
Dette er ukorrekt. Og ud
over, at det er forkert, så gør Susanne Søhuus sig samtidig til dommer.
Sandheden er nemlig, at ”krigen” brød ud langt tid før november
1997. Allerede
den 10. juli 1996 startede den ”krig” Søhuus skriver om. Ja, reelt
startede
stridens kerne allerede den 18. november 1960, da Elisabeth Lassen dannede
sit
selvbestaltede familieråd, der nu i 46 år har bedrevet omfattende 5.
kolonne-virksomhed mod Gisselfelds grundlov og samtlige 4 overdirektører, der
har ledet Gisselfeld siden Elisabeth Lassens familiegren blev tvunget til at
forlade Gisselfeld i 1945 efter farens død på grund af godsets arveretlige
regler, der foreskriver mandlig arvefølge.
Mht. Susanne Søhuus
formulering om, at ”striden brød ud i november 1997, da greven besatte
godskontoret”, er det urimeligt, at hun vælger at se bort fra, at jeg
siden
1975 har været Gisselfelds øverste leder og efter 21 års succesfuld lederskab
i
1996 blev snigløbet af en bestyrelse, der ulovligt ophævede mine og godsets
grundlovssikrede rettigheder. Det er useriøst, når Susanne Søhuus ignorerer
disse fakta og blot beskriver sagen, og striden, ved at skrive, at den
”brød ud
i november 1997, da greven besatte godskontoret ”
Skulle man skrive noget i den
retning, så skulle man snarere skrive, at en ulovlig bestyrelse besatte
Gisselfelds godskontor for 10 år siden. Ja, man nøjedes ikke med at besætte
godskontor, man besatte et helt gods!
I næste afsnit skriver Susanne
Søhuus:
”Han (altså undertegnede EDS)
vil, fordi han mener, at det er den måde, han kan leve op til et 300 år
gammelt
”testamente”, herske helt alene.”
Formuleringen er igen i
uoverensstemmelse med virkeligheden og tegner et billede af mig som en
anakronisme,
som et levn fra en længst svunden historisk fortid, der ikke længere har sin
berettigelse i vore moderne tider.
At koge Gisselfeld striden og
de meget specielle juridiske paragraffer, der gælder for godset ned på denne
måde er ren manipulation.
I næste afsnit skriver
Susanne Søhuus:
”Oprindeligt skulle sagen
eller sagerne, for [K] har formuleret en halv snes påstande, have været
behandlet af Højesteret 26. januar 2005, men få måneder før meddelte hans
advokat
og tro væbner siden stridens start, at han ikke længere kunne blive ved med
at
arbejde gratis, så Chr. Harlang trak sig.”
Som så meget andet af det
Søhuus skriver på en for mig nedgørende måde, får formuleringen ” [K]
har
formuleret en halv snes påstande ” det til at lyde som om, jeg sådan
helt
tilfældigt og ugennemtænkt slog nogle kruseduller på et stykke papir en dag.
Enhver, der er inde i denne
omfattende sag ved, at en sådan udlægning er langt fra sandheden.
Lidt længere nede skriver
Søhuus:
” for eftersom Harlang næppe
havde regnet med at skulle stå ved [K]s side igen ”
På hvilket grundlag udtaler
Susanne Søhuus sig egentlig her? Det undrer i hvert fald både jeg og min
advokat, Harlang, os over, for vi har aldrig givet udtryk for noget lignende.
Mest uafbalanceret bliver
Susanne Søhuus’ artikel af 30 maj i nedenstående passage:
”Til den tid vil sagen have
rumlet ved Højesteret i fem et halvt år med flere udsættelser – men på
den
anden side vil det også sige, at [K] i hvert fald har postadresse på
Gisselfelds hovedbygning i hvert fald halvandet år endnu og med en indtægt,
der
ganske vist er noget lavere end den, han var vant til, men som mange
lønarbejdere alligevel ville være taknemmelige for, indsatsen taget i
betragtning.
Højesterets afgørelse vil vise, om han derefter skal ud og se sig om efter et
andet lejemål, eller han kan stritte bestyrelsen ud og helt modsat
ledelsesforholdene på andre institutioner af dén art køre tingene selv. Og så
er hans datter til sin tid sikker på at kunne fortsætte traditionen, eller
bliver den – ved et nederlag også i Højesteret – brudt her med dén
gren af [K]
familien. Bestyrelsen har ellers flere gange tilbudt den tiende suspenderede
overdirektør et set fra modpartens side fordelagtigt forlig, der bl.a. kunne
sikre hans datter en fremtid på Gisselfeld, det har han afslået.”
Atter optræder Susanne Søhuus
i dobbeltrollen som dommer og ad hoc-bestyrelsens ”mand”. Forklædt
som
Dagbladets journalist.
Den måde Søhuus skøjter hen
over problemerne omkring kvindeligt arvefølge på Gisselfeld er helt
uacceptabel. Hvis Susanne Søhuus endelig ville skrive om dette forhold i
forhold til min datter, [R], og jeg, hvorfor kontakter hun os så ikke og
spørger om vores holdning til dette?
I endnu en artikel om
Gisselfeld trykt den 10. juni i Dagbladet, beskriver Søhuus den kommende
Højesteretssag og skriver bl.a. følgende sætning, jeg vil protestere over:
”
og lige efter venter voldgiftssagen ”
Igen gør Søhuus sig til
dommer i godsstriden. Faktum er nemlig, at der kun
måske
kommer en voldgiftsag, nemlig i fald jeg skulle tabe retssagen
i Højesteret. Når, eller hvis jeg vinder, bortfalder voldgiftsagen.
Imidlertid bortredigeres
denne vigtige del af virkeligheden af Søhuus og Dagbladet. Hvad skal man dog
med Højesteret, og hvad skal man dog med [K], synes, Søhuus at tænke, når man
gennemlæser hendes mange misinformationsartikler: Jeg – Susanne Søhuus
– fælder
gerne den dom selv. I lodret modstrid med god presseskik.
Jeg føler mig stærkt svinet
til af Dagbladets Susanne Søhuus, der har skrevet meget ensidigt om
Gisselfeld-striden, lige siden den eksploderede for knapt 10 år siden, og jeg
vil her kraftigt appellere til Dagbladets ledelse om at tage ordentligt hånd
om
denne alvorlige sag.”
Ved brev af 10. august 2006
afslog Dagbladet anmodningen med følgende begrundelse:
”Der er efter min opfattelse
ikke tale om genmæle, jf. medieansvarslovens bestemmelser (kapital 6) om
genmæle.
Blandt andet skal genmælets
indhold i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske
oplysninger.”
2. Parternes synspunkter
[K] har anført, at de to
artikler er fyldt med faktiske fejl og tydeligt tager parti for den ene part
i
striden om Gisselfeld Slot.
Til artiklen af 30. maj 2006
har [K] anført, at følgende udsagn er ukorrekte:
” krigen brød ud 7. november 1997, da greven besatte
godskontoret...”, idet den omtalte strid reelt startede den 18. november
1960,
da Elisabeth Lassen dannede sit selvbestaltede familieråd. Elisabeth Lassens
familiegren blev tvunget til at forlade Gisselfeld i 1945 efter faderens død
pga. godsets arveretlige regler, der foreskriver mandlig arvefølge. [K] har
anført,
at han siden 1975 har været Gisselfelds øverste leder, hvorfor han ikke
”besatte godskontoret”. Han anfører, at man snarere skulle skrive,
at en
ulovlig bestyrelse besatte Gisselfelds godskontor for ti år siden.
”Han [[K]] vil, fordi han mener, det er den måde, han
kan leve op til et 300 år gammelt ”testamente”, herske helt
alene.”, idet
udsagnet er i uoverensstemmelse med virkeligheden.
” [K] har formuleret en halv snes påstande ” lyder,
som om [K] tilfældigt og ugennemtænkt slog nogle kruseduller på et stykke
papir, hvilket er langt fra virkeligheden.
” for eftersom Harlang [[K]s advokat] næppe havde
regnet med at skulle stå ved [K]s side igen ”, idet hverken Harlang
eller
klager har givet udtryk for dette.
” Bestyrelsen har ellers flere gange tilbudt den
tiende suspenderede overdirektør et set fra modpartens side fordelagtigt
forlig, der bl.a. kunne sikre hans datter en fremtid på Gisselfeld, det har
han
afslået.” [K] har anført, at den måde, journalisten skøjter hen over
problemerne
omkring kvindelig arvefølge på Gisselfeld, er helt uacceptabel.
Til artiklen af 10. juni 2006 har [K] anført, at
udsagnet ” lige efter venter voldgiftssagen” ikke er korrekt, idet
faktum er,
at der måske kommer en voldgiftsag, såfremt [K] taber retssagen i Højesteret,
ellers bortfalder voldgiftssagen.
Dagbladet Ringsted har afvist
at bringe et genmæle, idet der efter avisens opfattelse ikke er tale om et
genmæle,
jf. medieansvarslovens bestemmelser.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn
Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.
Det fremgår af
medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være
begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
Forslaget indeholder
kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder
indholdskravet
i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Pressenævnet finder på denne baggrund, at
der
ikke er grundlag for at bringe et genmæle.
Afgjort den 11. oktober 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2000 Retsinformation · 26. maj 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0739 Retsinformation · 4. marts 2022
Lignende dokumenter
- gisselfeldkloster.dk (sag 2010-0129) Klagenævnet for Domænenavne · 18. november 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0900 Retsinformation · 1. november 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779 Retsinformation · 25. januar 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00798 Retsinformation · 25. juni 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 77/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sagerne nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964 Retsinformation · 28. april 2010