Spring til indhold

Retsinformation

Strafbare forhold (* 1)

KEN nr 60460 af 16/11/1990Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Strafbare forhold (* 1)

Udtalt, at Registertilsynet ikke havde indvendinger imod, at

Fiskeriministeriet oprettede et edb-baseret register vedrørende

overtrædelser af fiskerilovgivningen, idet nødvendighedskriteriet i lov om

offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2, måtte anses for at være

opfyldt. Registertilsynet lagde herved vægt på, at Fiskerikontrollen i en

række love og administrative forskrifter er tillagt hjemmel til at udøve

kontrol inden for fiskeriområdet af politimæssig karakter, herunder har

hjemmel til administrativt at afgøre sager gennem konfiskation, bødeforlæg

m.v.

Endvidere udtalt, at Registertilsynet havde principielle betænkeligheder

ved, at Fiskeriministeriet, på grundlag af den ønskede samlede oversigt over

domstolspraksis inden for fiskerilovgivningens område, i realiteten ville

have adgang til et register med karakter af et egentligt kriminalregister på

dette specielle område. Registertilsynet henstillede derfor, at

sletningsfristerne for sager, der var endeligt afgjort ved domstolene, blev

afkortet.

Registertilsynet modtog i beretningsåret et udkast til forskrifter og en

anmodning om en udtalelse fra Fiskeriministeriet i anledning af, at man

agtede at oprette et register ved navn »Fiskerikontrollens

Sagsregistreringssystem« med oplysninger om strafbare forhold.

Projektets formål var at registrere visse oplysninger vedrører sager, hvor

Fiskeriministeriet havde truffet beslutning om at pålægge - eller om at

anmode anklagemyndigheden om at søge pålagt - en sanktion for overtrædelse af

fiskerilovgivningen. De registrerede oplysninger skulle anvendes til:

a. hurtig og korrekt ekspedition af overtrædelsessager, specielt med

hensyn til:

- om en sag mod en given fisker/virksomhed allerede verserede, således at

et nyt forhold skulle indgå i den verserende sag,

- om en overtrædelse er gentagelse af betydning for tiltalerejsning,

Læs alt

sanktionsstørrelse samt type,

b. at have klarhed over sanktionspraksis vedrørende overtrædelse af

fiskerilovgivningen (visdomskartotek)

c. at skabe et system af lettilgængelige statistiske oplysninger

vedrørende overtrædelsessager.

Formålet med visdomskartoteksdelen var at kunne fremfinde de dokumenter,

som hører til den enkelte sag, navnlig anklageskriftet eller den

dom/administrative afgørelse, som var nødvendig for at uddybe oplysningerne i

selve registeret.

Det fremgik af sagen, at Fiskerikontrollen fører tilsyn og kontrol med

overholdelse af lovgivningen og i tilfælde af overtrædelser optager rapport

til brug for retsforfølgning i henhold til fiskerilovgivningen.

Udøvelsen af den egentlige fysiske fiskerikontrol bliver varetaget af de

decentrale enheder efter instrukser og retningslinier givet af

Fiskerikontrolkontoret i Fiskeriministeriet.

Der bliver foretaget kontrol af såvel salt- som ferskvandsfiskeri.

Kontrollen foregår dels til havs fra inspektionsskibene og dels til lands,

hvor mobile hold kontrollerer fartøjernes landinger, ligesom fiskeri

foretaget fra kysterne og i de ferske vande også bliver kontrolleret.

Foruden kontrollen af, om selve det udøvede fiskeri er lovligt, bliver der

tillige foretaget kontrol af, om krav til fiskens opbevaring, hygiejne og

kvalitet er opfyldt, det være sig om bord i fartøjerne, ved landingen af

fangsten, ved salg af fisken samt ved den videre behandling af fisken på

virksomhederne.

Generelt sagt udfører de decentrale enheder bl.a. opgaver, der i høj grad

svarer til de opgaver, politiet udfører inden for andre områder.

I det omfang, der bliver konstateret overtrædelser ved den ovennævnte

kontroludøvelse, bliver den umiddelbare efterforskning samt eventuelle

administrative afgørelser af sagen varetaget i form af henstilling, advarsel,

påtale, administration, bøde eller konfiskation af den pågældende decentrale

enhed. Eventuel tiltaleanmodning til politiet bliver udfærdiget og fremsendt

af den decentrale enhed. Det centrale kontrolkontor i departementet yder

bistand og vejledning i fornødent omfang, men overtager kun i yderst få

tilfælde en sag, der er konstateret ved decentral kontrol.

I det centrale kontrolkontor i departementet bliver udarbejdet generelle

forskrifter og retningslinier for de decentrale enheders kontroludøvelse,

ligesom der bliver ydet den ovenfor nævnte vejledning og bistand til de

decentrale enheder i forbindelse med sagernes behandling. Endvidere foretager

afdelingen i ministeriet edb-baseret kontrol af bl.a. logbøger og afregninger

for alle fangstrejser via ministeriets centrale edb-system. De overtrædelser,

der bliver konstateret ved denne kontrol, bliver efterforsket i det centrale

kontor og bliver herfra sendt til politiet til sagsrejsning.

Endelig er det normalt kun den centrale enhed, der varetager udstedelse og

fratagelse af tilladelser, licenser og autorisationer.

For såvel den centrale som de decentrale enheders vedkommende gælder, at

man ud over udførelsen af alle de ovennævnte kontrolopgaver tillige varetager

en lang række servicefunktioner.

En række overtrædelsessager bliver processuelt behandlet således, at

Fiskerikontrollen og Fiskeriministeriet forestår indhentelsen af relevante

oplysninger til brug for rejsning af eventuel straffesag, hvorefter sagen

bliver overgivet til anklagemyndigheden til videre retslig behandling. I

andre sager bliver der iværksat strafferetlige sanktioner i form af advarsel,

påtale, bøde og lignende udenretligt ved Fiskeriministeriets foranstaltning i

kraft af særlig hjemmel hertil i lovgivningen. Desuden forekommer tilfælde,

hvor Fiskeriministeriet i kraft af generel eller særlig hjemmel i

lovgivningen kan tilbagekalde forvaltningsakter i tilfælde af gentagne

overtrædelser af meddelte vilkår for en given tilladelse.

På denne baggrund ønskede Fiskeriministeriet, at registeret skulle

indeholde oplysninger, der kunne tjene til identifikation af den ansvarlige

person, den pågældendes skib eller virksomhed, tidspunkt for

lov-/vilkårsovertrædelsen samt journalnummer i det lokale fiskeriinspektorat

og i Fiskeriministeriet.

Registeret skulle endvidere indeholde oplysninger om, hvad de enkelte

sager beroede på. Var der truffet afgørelse i sagen, skulle den

administrative afgørelse angives, eksempelvis i form af tilbagekaldelse af en

forvaltningsakt, meddelt henstilling/advarsel eller udenretligt bødeforlæg.

Ligeledes skulle det angives, om der i givet fald var afsagt dom, herunder

dommens resultat, eller om sager var anket.

Desuden skulle registeret indeholde oplysninger vedrørende eventuelle

principielle aspekter af domme samt visse oplysninger til rent statistisk

brug.

Endelig fremgik det af udkastet til forskrifter, at visse oplysningstyper

i administrativt afgjorte sager skulle slettes henholdsvis 1 og 3 år efter

sagens endelige afgørelse, og i alle andre sager efter 5 år.

De resterende oplysningstyper bl.a. oplysninger om dom, politibødeforlæg,

bødevedtagelse, appeldom, højesteretsdom og principielle spørgsmål, skulle

slettes efter 5 år i administrativt afgjorte sager, og efter 10 år i alle

sager der er endeligt afgjort ved domstolene i 1. instans, og efter 20 år i

alle sager der er endeligt afgjort ved landsrets- eller højesteretsdomme.

Sagen blev herefter behandlet på et møde i Registerrådet, og

Registertilsynet udtalte i den anledning, at der i henhold til lov om

offentlige myndigheders registre § 9, stk. 1, kun må registreres oplysninger,

der klart er af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver.

Oplysninger vedrørende rent private forhold, herunder oplysninger om

strafbare forhold, må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt for

varetagelsen af registerets opgaver, jf. lov om offentlige myndigheders

registre § 9, stk. 2.

Registertilsynet fandt herefter, at da Fiskerikontrollen i en række love

og administrative forskrifter udstedt i medfør af disse love havde hjemmel

til at udøve kontrol indenfor fiskeriområdet af politimæssig karakter,

herunder havde hjemmel til administrativt at afgøre foreliggende sager gennem

konfiskation, bødeforlæg eller ved tildeling/fratagelse af tilladelser,

licenser samt autorisationer, var man af den opfattelse, at oprettelsen af

registeret måtte antages at opfylde nødvendighedskriteriet i lov om

offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2.

Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at den ønskede samlede

oversigt over domstolspraksis inden for fiskerilovgivningens område i

realiteten ville få karakter af et egentligt kriminalregister på dette

specielle område. Da Registertilsynet generelt nærer principielle

betænkeligheder ved, at offentlige myndigheder opretter deres egne særlige

strafferegistre, henstillede man, at sletningsfristen for sager, der var

endeligt afgjort ved domstolene, herunder lands- og højesteret, blev ændret.

Sletning af samtlige oplysningstyper skal således ske 5 år efter sagens

endelige afgørelse i stedet for de af Fiskeriministeriet foreslåede 10 år

vedrørende sager, der er endeligt afgjort ved domstolene i 1. instans, og 20

år i sager, der var endeligt afgjort i lands- og højesteret.

Registertilsynet havde i øvrigt ikke indvendinger imod, at der blev

oprettet et edb-baseret register vedrørende overtrædelser af

fiskerilovgivningen i overensstemmelse med det af Fiskeriministeriet

fremsendte udkast til forskrifter.

Officielle noter

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1990 side 42

(* 2) Oprindeligt lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter