Forskning, biologisk, bank, registeransvar, fond, vævsmateriale, moderkage, offentlig, register, kommune, amt (*1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forskning, biologisk, bank, registeransvar,
fond, vævsmateriale, moderkage, offentlig, register, kommune, amt (*1)
En overlæge anmeldte oprettelsen af en biologisk bank med tilhørende fond
til Registertilsynet som et privat forskningsprojekt.
Det fremgik af sagen, at der var fastsat vedtægter for fonden og
forretningsorden for bestyrelsen, og at fonden var tilmeldt fondsregisteret.
Det fremgik endvidere, at baggrunden for fondens og den biologiske banks
oprettelse var ønsket om at opbygge en samling prøver af menneskeligt
vævsmateriale med henblik på anvendelse både i behandlings- og i
videnskabeligt øjemed. Den biologiske bank skulle bestå af levende, nedfrosne
celler fra fødende kvinders moderkager samt fra mødrene selv. Hertil skulle
der være knyttet et edb-register med identifikationsoplysninger om mødrene og
deres børn.
Der ville blive krævet skriftligt tilladelse fra moderen til såvel
udtagelse af prøven som til opbevaring og senere anvendelse.
Halvdelen af prøvematerialet skulle tilhøre barnet og være til brug for
eventuelle senere behandlingsformål, mens den anden halvdel af
prøvematerialet skulle doneres til videnskabelige formål.
Den oprettede fond skulle forvalte de nedfrosne celler på barnets vegne og
endvidere fungere som formidler af cellerne til forskningsmæssig brug.
Moderen ville til enhver tid kunne forlange prøverne (cellerne) destrueret
og alle data slettet og ville ligeledes kunne begrænse sit skriftlige
samtykke til eksempelvis kun at lade fonden forvalte materiale til brug i
behandlingsmæssigt øjemed.
Projektet, der i første omgang var tænkt at løbe i en 3-årig
forsøgsperiode og inkludere ca. 1.000 kvinder tilknyttet Fredericia Sygehus'
fødeafdeling, skulle senere udvides til at omfatte alle landets
fødeafdelinger.
På baggrund af anmeldelsen udtalte Registertilsynet, at det var tilsynets
umiddelbare opfattelse, at det påtænkte register måtte anses for omfattet af
Læs alt
lov om offentlige myndigheders registre.
Projektet blev herefter genstand for drøftelser mellem anmelderen,
Fredericia Kommune, Den Centrale Videnskabsetiske Komite og Registertilsynet,
idet Fredericia Kommune fremsatte ønske om at indtræde som registeransvarlig
myndighed for registeret.
Herimod anførte både Registertilsynet og Den Centrale Videnskabsetiske
Komite, at registeransvaret burde placeres hos en offentlig myndighed, der
havde beføjelser over personer med den fornødne faglige lægelige kompetence.
Efter afholdelsen af et møde med fonden og Fredericia Kommune iværksatte
Registertilsynet en høring af Den Centrale Videnskabsetiske Komité,
Sundhedsministeriet og Indenrigsministeriet for at få klarlagt eventuel
speciallovgivning, som regulerer opbevaring og anvendelse af biologisk
materiale m.v. Endvidere ønskede man at få afdækket myndighedernes holdning
til placering af fonden i privat eller offentlig regi samt til
registeransvarets eventuelle placering i kommunalt regi. Indenrigsministeriet
fremsendte herefter Registertilsynets henvendelse til Tilsynsrådet for Vejle
Amt, som varetager tilsynet med Fredericia Kommune.
Af Den Centrale Videnskabsetiske Komites høringssvar fremgik bl.a., at man
fandt, at alle såkaldte sundhedsvidenskabelige informationsbanker burde
oprettes i offentligt regi for derved at sikre de bedste
retssikkerhedsgarantier. I den konkrete sag fandt man det mest
hensigtsmæssigt at placere registeransvaret i Vejle Amtsråd, idet amtsrådet i
modsætning til Fredericia Kommune havde instruktionsbeføjelser og
delegationsadgang til personer, som i henseende til sikkerhed og
videnskabelig udnyttelse var i besiddelse af den fornødne faglige lægelige
kompetence.
Også Sundhedsministeriet tilsluttede sig placeringen af ansvaret hos en
offentlig myndighed, og i det konkrete tilfælde hos en amtskommunal
myndighed, idet den pågældende opgave måtte antages at henhøre under
sundhedsvæsenet.
Tilsynsrådet for Vejle Amt udtalte, at det ville være bedst stemmende med
opgavefordelingen mellem amtskommuner og kommuner, at registeransvaret for
fonden placeredes hos amtskommunen. Dog pegede man på fondens interesse i at
markere sin uafhængighed af sygehuset. På denne baggrund fandt man ikke, at
der ville være afgørende kommunalretlige betænkeligheder ved at placere
registeransvaret hos Fredericia Kommune i en forsøgsperiode.
Endelig tilsluttede Vejle Amt sig den generelle enighed mellem Den
Centrale Videnskabsetiske Komité og Registertilsynet om det mest
hensigtsmæssige i, at registeransvaret placeres i amtskommunalt regi.
Sagen blev på dette grundlag behandlet på et møde i Registerrådet.
Registertilsynet meddelte herefter fonden, at man på baggrund af
registerets karakter, fondens formål og opbygning samt de tidsmæssige
aspekter omkring opbevaring af oplysninger fortsat var af den opfattelse, at
registeransvaret burde placeres hos en offentlig myndighed.
Endvidere udtalte Registertilsynet, at man i den forbindelse fandt, at
registeret knyttede sig til sygehusvæsenet, og at registeransvaret derfor
ikke burde placeres i en kommune uden sygehusansvar, men mere naturligt i
f.eks. amtskommunalt regi. Herved sikredes registeransvarets placering hos en
myndighed, som kunne delegere ansvaret for den daglige drift til en person
med den fornødne faglige kompetence til at føre det nødvendige
sikkerhedsmæssige og tekniske tilsyn.
Registertilsynet henviste yderligere til lov om offentlige myndigheders
registre § 9, stk. 1-2, der forudsætter, at en offentlig myndighed kun
opretter registre, hvis det er sagligt relevant af hensyn til vedkommende
myndigheds opgaver.
Tilsynet bemærkede særligt, at man ikke fandt, at det forhold, at
projektet i første omgang var tænkt som et tidsbegrænset forsøg, kunne føre
til, at registeret placeredes i privat eller kommunalt regi. Det anførtes, at
det efter tilsynets opfattelse måtte anses for mest hensigtsmæssigt, at
registeransvaret allerede nu blev placeret hos den relevante og fagligt
kompetente myndighed.
Endelig anmodede man fonden om at indsende et revideret udkast til
registerforskrifter, såfremt man ønskede, at Registertilsynet skulle foretage
sig yderligere i sagen.
Officielle noter
(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 56.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Oprettelse, sensitive oplysninger, forskrifter, sociale problemer, subjektive vurderinger Retsinformation · 11. november 1999
- Arkivering, arbejdsmedicin, forskning, søfartsområdet, søfartshistorien, søfarende, Registerrådet, videregivelse (*1) Retsinformation · 25. september 1997
- Helbredsforhold, beskæftigelsessystem (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Oprettelse, forskrifter, sikkerhed, sensitive oplysninger, graviditet, forskning Retsinformation · 25. september 1997
- Oprettelse, sensitive oplysninger, forskrifter, sociale problemer, subjektive vurderinger, statistik Retsinformation · 11. november 1999
- Udformning af forskrifters bestemmelse om logning Retsinformation · 16. marts 1998
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister Retsinformation · 2. december 1999
- 1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- Psykisk sygdom, Det centrale Kriminalregister, videregivelse, strafbare forhold, forskningsprojekt. Retsinformation · 25. september 1997
- Kendelse af 21. april 2012 i FV2011.0183 Arbejdsretten m.fl. · 21. april 2012
- 1986 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 21. maj 1988
- Markedsføring, samkøring, medlemsregister, kunderegister, edb-servicebureau, videregivelse Retsinformation · 25. september 1997