Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V.

1995/1 LSF 174Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Administration af forordninger på fiskeriets område

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte

regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i

landet af Fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse

indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter

bestemmelsen i artikel 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af

De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre

ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den

pågældende minister.

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående

af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,

producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens

Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1

medlem. Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre

organisationer end de nævnte. Der kan møde stedfortræder for hvert af

medlemmerne. Formanden udpeges af ministeren blandt ministeriets

repræsentanter i udvalget.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at

repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i

udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den

pågældende institution eller organisation.

Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive

Læs alt

landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske

Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er

nødvendige for at gennemføre Fællesskabets forordninger på fiskeriets område.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.

Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og

Fiskeriministeriet.

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,

importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at

give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske

Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.

§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede

forordninger og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov

om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og

fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst

anvendelse.

Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

regler om kontrol med overholdelse af de i § 4 nævnte forordninger, herunder

med de af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som

importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder

eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led

i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert

sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,

samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne, i

det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende

myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at efterse de i stk.

2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt

regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og

korrespondance m.v., herunder også materiale i elektronisk form.

Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning

og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal

på begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske

Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de

pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte

materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den

revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede

forordninger.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser

eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.

Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,

2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori

ydelse er modtaget eller afgift er betalt.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,

hvorpå beløbet kan indsættes.

Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger.

Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til

gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1

omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og

vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende

myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det

pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel

eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende

myndigheder udfører efter anmodning.

Kapitel 2

Administration af produktionsafgifter m.v.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de

i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2

nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk og

fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet,

eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket

omfang sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse

indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de

særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om

indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.

§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til

fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,

rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol

samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,

forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i

øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.

Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med

midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af

fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.

§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-

og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative

fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal

godkendes af ministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i

overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og

lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et

bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse

bestemmelser.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til

bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette

kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i

overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes

for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der

foreligger klage.

§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes

af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende

bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for

fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og

revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller

registrerede revisorer.

§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og

fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i

forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med disse oplysninger.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver

virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,

stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de

pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,

ledsagedokumenter og korrespondance m.v., herunder også materiale i

elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede skal

yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,

og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de

kontrollerende myndigheder.

§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt

under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af

bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs

udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i

fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet

udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af

afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til

deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige

biologiske undersøgelser.

Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og

Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

indbetalingen af disse offentlige midler.

Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i

forbindelse med de pågældende fiskerier.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af

regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den

afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat

ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente

fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at

kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.

§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til

de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og

§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §

19 vedtagne bøder.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,

hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,

producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan

indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt

klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen

herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine

beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden

statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om

adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage

ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Straffebestemmelser m.v.

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 7, og § 10, stk. 4, 3. pkt.,

2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede

forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med

indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i

henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for sagens afgørelse eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,

3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov eller

de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold,

4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede

forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er

fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1

omhandlede forordninger, eller som forsøger herpå,

5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt

påbud i medfør af § 8, stk. 3, og

6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,

stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller

i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller

andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger

eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med

forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig

eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold

til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale

fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §

17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i

overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som

efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om

overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et

bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,

vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af

udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved

overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse m.v.

§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for

fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som

fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om

administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om

etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles

markedsordning for fiskerivarer m.v. forbliver i kraft, indtil de afløses af

eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og

overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Administration af forordninger på fiskeriets området

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte

regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i

landet af fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse

indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter

bestemmelsen i art. 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af De

Europæiske Fællesskaber.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre

ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den

pågældende minister.

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående

af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,

producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens

Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1

medlem. Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Formanden

udpeges af ministeren blandt ministeriets repræsentanter i udvalget.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at

repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i

udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den

pågældende institution eller organisation.

Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive

landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske

Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er

nødvendige for at gennemføre fællesskabets forordninger på fiskeriets område.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.

Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og

Fiskeriministeriet.

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,

importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at

give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske

Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.

§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede

forordningen og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov

om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og

fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst

anvendelse.

Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

regler om kontrol med overholdelse af de nævnte forordninger, herunder med de

af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som importerer,

fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller

eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i

omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert

sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,

samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i

det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.

Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at

efterse de i stk. 2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger,

øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og

korrespondance mv, herunder også materiale i elektronisk form. Virkomhedernes

indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved

foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring

udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske

Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de

pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte

materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den

revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede

forordninger.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser

eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.

Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,

2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori

ydelse er modtaget, eller afgift er betalt.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,

hvorpå beløbet kan indsættes.

Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse mv., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger.

Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til

gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1

omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og

vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende

myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det

pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel

eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende

myndigheder udfører efter anmodning.

Kapitel 2

Administration af produktionsafgifter mv.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de

i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2

nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter for fisk og

fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet

eller på tilsvarende varer, der indføres til landet samt om, i hvilket omfang

sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse indgår

som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de

særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om

indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.

§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til

fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,

rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol,

samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,

forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse samt i

øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.

Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med

midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af

fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.

§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-

og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative

fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal

godkendes af ministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i

overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og

lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et

bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse

bestemmelser.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til

bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette

kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i

overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes

for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der

foreligger klage.

§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes

af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende

bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for

fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og

revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller

registrerede revisorer.

§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og

fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i

forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med disse oplysninger.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse mv., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behøring legitimation uden retskendelse adgang til enhver

virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,

stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de

pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,

ledsagedokumenter og korrespondance mv., herunder også materiale i

elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede, skal

yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,

og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de

kontrollerende myndigheder.

§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt

under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af

bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs

udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået

i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet

udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af

afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til

deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige

biologiske undersøgelser.

Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og

Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

indbetalingen af disse offentlige midler.

Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i

forbindelse med de pågældende fiskerier.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af

regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den

afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat

ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente

fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at

kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.

§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til

de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og

§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §

19 vedtagne bøder.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,

hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,

producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan

indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt

klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen

herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine

beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden

statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om

adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage

ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Straffebestemmelser mv.

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt, § 4, stk. 7 og § 10, stk. 4, 3. pkt.

2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede

forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med

indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i

henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for sagens afgørelse, eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,

3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov,

eller de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold,

4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede

forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er

fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1

omhandlede forordninger eller, som forsøger herpå,

5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt

påbud i medfør af § 8, stk. 3, og

6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,

stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller

i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller

andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger

eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med

forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig

eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold

til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale

fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §

17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i

overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som

efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om

overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et

bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelse angivet

bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,

vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af

udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved

overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse mv.

§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for

fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som

fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om

administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om

etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles

markedsordning for fiskerivarer mv., forbliver i kraft, indtil de afløses af

eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og

overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets baggrund

Lov nr. 562 af 21. december 1972 om administration af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles

strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for

fiskerivarer mv. med senere ændringer (herefter kaldet den gældende lov)

giver dels adgang til at gennemføre EF's forordninger på fiskeriområdet og

dels adgang for landbrugs- og fiskeriministeren til at fastsætte afgifter og

oprette fonde til erhvervsfremmende formål.

Adgangen til at fastsætte afgifter og oprette fonde har ikke været

benyttet på fiskeriområdet i de senere år.

I øvrigt har adgangen til at oprette fonde af den pågældende type på

fiskeriområdet, også tidligere været forholdsvis lidt benyttet. På

landbrugsområdet er adgangen til at oprette fonde, derimod benyttet i langt

højere grad.

Efter at Landbrugsministeriet og Fiskeriministeriet blev sammenlagt den

27. september 1994, er det derfor fundet mest hensigtsmæssigt at søge den

gældende lov ændret således, at rammerne for at fastsætte afgifter og oprette

fonde kommer til at svare til rammerne i den tilsvarende lov på

landbrugsområdet, lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer mv. med senere ændringer (herefter kaldet L 414).

Systematikken i den gældende lov kan være vanskelig at overskue.

Systematikken i lovforslaget er derfor søgt tilpasset L 414, således at

reglerne om gennemførelse af EF's forordninger som udgangspunkt er indeholdt

i lovforslagets kapitel 1, og reglerne om produktionsafgiftsfonde som

udgangspunkt er indeholdt i kapitel 2.

Da næsten samtlige bestemmelser i den gældende lov skal justeres som følge

af ændringen af systematikken, er en helt ny lov at foretrække, frem for en

ændringslov til den gældende lov.

Lovforslagets titel er forenklet. Desuden er »Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab« i titlen og forskellige steder i lovteksten

erstattet med »Det Europæiske Fællesskab«, idet Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab ved Traktaten om Den Europæiske Union har ændret navn

til Det Europæiske Fællesskab.

Som nævnt er lovforslaget opdelt i kapitler, hvoraf et kapitel omhandler

produktionsafgifter, herunder hjemmel til at pålægge afgifter på fisk og

fiskerivarer, der landes mv. her i landet, og til at afgifterne opkræves af

og indgår i særlige fonde.

Der har som nævnt tidligere eksisteret produktionsafgiftsfonde for

fiskerier, men disse er alle afviklet. Skal tilsvarende fonde genetableres,

foreslås det, at det sker inden for de samme rammer, der er gældende på

landbrugsområdet. Dette indebærer bl.a. , at fondene forestår opkrævningen af

afgifterne, og at afgiftsmidlerne, der fortsat er offentlige midler, indgår

direkte i fondene.

Den gældende lov er vedlagt som bilag 1 og L 414 som bilag 2.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Selve lovforslaget indebærer ingen administrative og økonomiske

konsekvenser, da der ikke for tiden opkræves produktionsafgifter.

Udnyttes bestemmelsen til at opkræve produktionsafgifter, må det forventes

at få administrative og økonomiske konsekvenser, først og fremmest i

forbindelse med etablering af fonde, men også løbende vil det kræve

ressourcer, bl.a. til godkendelse af fondenes regnskaber. Opgaverne vil blive

løst inden for de eksisterende rammer.

Hjemmel til at afholde udgifter i 1996 og optage refusionsindtægter fra EU

i forbindelse med forsøget med satellitovervågning i NAFO-området, jf.

bemærkningerne til § 4, stk. 10, vil blive forelagt Finansudvalget ved

aktstykke. Eventuelle nettoudgifter vil blive afholdt inden for Landbrugs- og

Fiskeriministeriets rammer.

Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser, idet det er uvist i hvilket omfang erhvervet vil benytte

muligheden for at oprette fonde. Som nævnt har muligheden allerede eksisteret

under noget andre administrative rammer.

Høring

Lovforslaget er sendt til høring til følgende organisationer:

Danmarks Fiskeriforening

SID

Dambrugerforeningen

Foreningen for fiskefoderfabrikanter

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Dansk Havbrugerforening

De samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger

Danske Fiskeres Producent Organisation

Danmarks Fiskeriindustri- og Eksportforening

Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening

Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri

Sammenslutningen af danske Ørredeksportører

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

Forbrugerrådet

Skagenfiskernes P.O

Notfiskernes P.O

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Hensigten med den gældende lov er, at den skal være anvendelig til

gennemførelse af eksisterende og fremtidige forordninger på fiskeriområdet.

Med hjemmel i den gældende lovs § 1, stk. 1, kan der således fastsættes

supplerende regler, herunder straffebestemmelser, i forbindelse med

gennemførelsen af forordninger.

I den gældende lov nævnes, at ministeren kan fastsætte regler og

iværksætte foranstaltninger til gennemførelse af forordninger om etablering

af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren, om den fælles

markedsordning for fiskerivarer samt om regulering af fiskeriet.

Ordvalget i den gældende lov har taget sigte på at gennemføre forordninger

på hele fiskeriområdet, herunder også forordninger, der ikke var gennemført,

da loven blev vedtaget. For at tydeliggøre hensigten foreslås i § 1, stk. 1,

en bestemmelse om, at der generelt kan udfærdiges supplerende regler til

anvendelse af forordninger vedrørende fisk, fiskeri og fiskerivarer. Dvs § 1,

stk. 1, kan som hidtil anvendes til gennemførelse af fællesskabets

forordninger på fiskeriområdet. Dette gælder både vedtagne og fremtidige

forordninger.

Den gældende lov anvendes i øjeblikket som hjemmel til at fastsætte de

regler, som kræves for at gennemføre forordningerne på fiskeriets område.

Hovedområderne er:

Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 om kriterier og

betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og

forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, Rådets

forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles

markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter og Rådets forordning

(EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri

og akvakultur samt de dertil knyttede forordninger på fiskeriområdet,

herunder forordninger om højest tilladte fangstmængder, tekniske

bevaringsforanstaltninger og kontrol.

Det skal bemærkes, at den materielle opfølgning på fiskeriområdet ikke

alene reguleres med hjemmel i den gældende lov, men også med hjemmel i andre

nationale love, herunder lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af

fiskeriet med senere ændringer. Denne lov indeholder en række instrumenter

til opfyldelse af EF's kvotepolitik, herunder muligheden for at betinge

deltagelse i forskellige fiskerier af tilladelse på forskellige vilkår, der

knytter sig hertil. Af andre nationale love kan nævnes lov nr. 222 af 22.

april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet

mv. med senere ændringer. Der henvises i denne forbindelse til det forslag

til lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, der ligeledes

er fremsat for Folketinget.

Det er en del af den fælles fiskeripolitik, at fællesskabet indgår

fiskeriaftaler med lande uden for EU, herunder fiskeriaftaler med Norge,

Færøerne og Grønland samt gennemførelse af bevaringsforanstaltninger vedtaget

af de regionale fiskeriorganisationer såsom Den Baltiske Fiskerikommission,

Kommissionen for det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet

i det nordvestlige Atlanterhav (NAFO) m.fl. Sådanne aftaler kan således bl.a.

indebære forordninger, der indeholder kontrolforanstaltninger, fx pligt til

at tage observatør om bord på fiskerfartøjer. Med hjemmel i § 1, stk. 1, kan

fastsættes supplerende regler bl.a. for at sikre overholdelse af sådanne

kontrolforanstaltninger.

Den gældende lovs § 1, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at ministeren

kan fastsætte regler om begrænset udøvelse af fiskeri i kystnære farvande -

indtil 12 sømil. Ifølge art. 100 i tiltrædelsesakten af 1972 ophørte denne

ret den 31. december 1982.

Retten til at fastsætte særlige bestemmelser om begrænset fiskeriudøvelse

inden for en grænse af 12 sømil blev imidlertid forlænget i en 10 års periode

ved Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en

fællesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, og ved

Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en

fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur blev retten forlænget yderligere

indtil den 31. december 2002.

Ifølge lovforslagets § 1, stk. 3, har ministeren derfor fortsat en

beføjelse til at fastsætte regler om kystfiskeri inden for en grænse af 12

sømil.

I lovforslagets § 1, stk. 3, er udtrykket »det danske

fiskeriterritorium« ikke gentaget, idet udtrykket kan forveksles med det

danske fiskeriterritorium på 200 sømil. Fastsættelse af Danmarks Riges

fiskeriterritorium henhører ikke under Landbrugs- og Fiskeriministeriet, men

derimod under Udenrigsministeriet, jf. lov nr. 597 af 17. december 1976 om

Danmarks Riges fiskeriterritorium og bekendtgørelse nr. 829 af 13. oktober

1995 om ændring i ministeriernes forretningsområder.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4, er ny og svarer til § 1, stk. 4, i L 414.

Bestemmelsen kan få betydning, hvis en forordning hører under en anden

ministers ressortområde end landbrugs- og fiskeriministerens, selvom

forordningen er vedtaget i Fiskerirådsregie.

Til § 2

Der foreslås en mindre ændring til »§ 2-udvalgets«

sammensætning.

Det foreslås, at udvalget reduceres med 2 medlemmer, idet de 2 medlemmer,

som ifølge den gældende lov kan deltage i udvalget efter forslag fra De

samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger og Sammenslutningen af danske

Ørredeksportører, igennem lang tid ikke har deltaget i »§

2-udvalgets« møder, og idet Fiskeindustrien i forvejen er repræsenteret.

Den 9. juli 1994 blev Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening

sammenlagt til Danmarks Fiskeriforening. Den nye forening udpeger 4 medlemmer

til »§ 2-udvalget«. Før sammenlægningen udpegede hver forening 2

medlemmer.

Derudover har »Foreningen for Danmarks Fiske-Konservesindustri«

ændret navn til »Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening«.

Formuleringen vedrørende udvalgets nedsættelse er moderniseret og

tilpasset § 2, stk. 2, og stk. 3, i L 414.

Til § 3

De nævnte oplysningspligtige er de samme som dem, der er nævnt i den

gældende lovs § 3.

Det er overflødigt at gentage den nugældende lovs passus om, at ministeren

»eller den, han bemyndiger dertil«, idet lovforslagets § 16

indeholder hjemmel til at ministeren kan delegere sine beføjelser.

Til § 4

§ 4 er stort set en sammenskrivning af § 6a, stk. 1, i den gældende lov og

§ 4, stk. 1-7, i L 414.

Den gældende lovs § 6a, stk. 1, henviser til kapitel 6 i lov nr. 306 af 4.

juni 1986 om saltvandsfiskeri med senere ændringer. Henvisningen til kapitel

6 i saltvandsfiskeriloven foreslås opretholdt i § 4, stk. 1, dog således at

det tydeliggøres, at henvisningen til kapitel 6 omfatter samtlige

bestemmelser i kapitlet. Bestemmelserne (dvs §§ 38-40) foreslås således

opretholdt som gældende ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1

omhandlede forordninger og regler fastsat i medfør af § 1.

Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 1 fastsætter, at det påhviler

fiskerikontrollen at føre tilsyn med overholdelsen af loven mv.

Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 2, fastsætter videre, at politiet yder

fiskerikontrollen bistand ved udførelsen af tilsynsopgaver. Justitsministeren

kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte de

nærmere regler herfor.

Ifølge saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3, har tilsynsmyndigheden, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og i øvrigt

overalt, hvor fisk, alger krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares,

transporteres og behandles mv.

Den gældende lov henviser, som allerede nævnt, til denne bestemmelse.

Indholdet af bestemmelsen er, at fiskerikontrollen som led i sædvanlige

kontrolopgaver og rutinemæssige og stikprøvebaserede eftersyn af

fiskerfartøjer, transportfartøjer og modtagevirksomheder mv. (jf

saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 1) skal have umiddelbar og uhindret adgang

til at kontrollere overholdelsen af fællesskabsreglerne og de nationale

regler, der er udstedt til gennemførelse heraf.

Henvisningen til saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 4 indebærer, at

fiskerikontrollen kan foretage undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver

udtage, foretage kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt

meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes

nødvendigt for tilsynets udøvelse. Reglen er nødvendig, idet en stor del af

kontrollen med overholdelsen af fiskeribestemmelserne foregår ved at

sammenligne det indhentede materiale med de oplysninger, som fiskerne samt

modtagerne af fisk og opkøbere selv har indberette til Fiskeridirektoratet.

Endvidere er bestemmelserne nødvendige med henblik på kvalitetskontrol, samt

på kontrollen med overholdelsen af reglerne om tilbagetagelse af fisk fra

markedet med henblik på opnåelse af finansiel udligning via EF (FEOGA,

garantisektionen).

Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 5, indeholder hjemmel til, at ministeren

fastsætter de nærmere regler til gennemførelse af stk. 1 - 4.

Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 6, bestemmer, at ministeren kan

fastsætte bestemmelser om indretning og drift af fiskerfartøjer,

fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for

tilsynets udøvelse.

Saltvandsfiskerilovens § 39 pålægger den relevante personkreds at være

fiskerikontrollen behjælpelig ved udøvelsen af tjenstlige handlinger. Reglen

giver også de pågældende ret til at overvære udøvelsen af de tjenstlige

handlinger.

Saltvandsfiskerilovens § 40 bestemmer i stk. 1, at partier af fisk, alger,

krebs- eller bløddyr, der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets

udøvelse, ikke må opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne varer

skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Reglerne indeholdt i saltvandsfiskerilovens § 40 regulerer i øvrigt bl.a.

aftagere og modtageres forhold for så vidt angår førstegangsmodtagelsen,

opbevaring og behandling og indeholder en bemyndigelse til ministeren til at

meddele visse undtagelser under fredningstider, fiskestop mv.

I § 4, stk. 2, foreslås hjemmel til at fastsætte regler om kontrol med

overholdelse af de forordninger, som loven vedrører, bl.a. vedrørende

virksomheder som er et tidligere eller senere led i omsætningskæden. En

tilsvarende regel findes på landbrugsområdet, jf. § 4, stk. 1, i L 414.

I § 4, stk. 3 foreslås adgang til kontrol af varer og virksomheder mod

behørig legitimation og uden retskendelse. Dette svarer indholdsmæssigt til

den tilsvarende regel på landbrugsområdet, og begrunder sig i lignende

hensyn. Reglen supplerer den tidligere nævnte hjemmel i

saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3.

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af

en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik

(»Kontrolforordningen«) stiller en række krav til kontrol af

fiskere, modtagere og købere af fisk og transportører af fisk og

fiskerivarer. Denne forordning omfatter alle den fælles fiskeripolitiks

områder, det vil sige bevaringsforanstaltninger, strukturforanstaltninger og

foranstaltninger under den fælles markedsordning. Det er i henhold til

forordningen et ubetinget krav til den nationale fiskerikontrol, at denne

skal være effektiv, jf. artikel 30. Fiskerikontrollen må derfor have adgang

til på stedet at følge varer og dokumentationsmateriale, idet omsætningen af

fisk sker meget hurtigt, og idet bevismateriale risikeres at mistes og

formålet forspildes, såfremt der ikke kan reageres umiddelbart.

Adgangen til at efterse de i § 4, stk. 4, nævnte virksomheders

varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsmateriale, ledsagedokumenter,

korrespondance mv. er af afgørende kontrolmæssig betydning ikke mindst som

grundlag for regnskabskontrolsager, som i praksis kan involverer flere

forskellige virksomheder og selskabstyper, og hvor den særlige kontrolhjemmel

i lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk, jf. § 15 til

kontrol af de bevillingspligtiges regnskaber og hjemlen til eftersyn i

saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3, ikke måtte anses for dækkende.

Det fremgår af § 4, stk. 4, at udtagelse af prøver af varer sker uden

erstatning. Dette svarer til lovteksten i den tilsvarende bestemmelse på

landbrugsområdet, og er en fortsættelse af den hidtidige retstilstand på

fiskeriets område.

Det foreslås i § 4, stk. 4, tydeliggjort, at det i bestemmelsen omhandlede

materiale ikke kan unddrages eftersyn ved, at materialet overføres til EDB.

Det foreslås endvidere i § 4, stk. 4, tydeliggjort, at eftersyn af

virksomheders varebeholdninger mv. også kan ske uden retskendelse.

Pålæggelse af pligt for virksomhedsindehaverne til at yde kontrollen den

fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet, samt pligten til

at udlevere materialet på begæring til kontrollen, svarer til lovteksten i

den tilsvarende bestemmelse på landbrugsområdet og til de pligter, der ifølge

saltvandsfiskerilovens § 39 gælder for de ansvarlige for partier af fisk.

Reglen er central for at effektivisere adgangen til de for kontrollen

væsentlige former for dokumentationsmateriale mv.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at Rigsrevisionen er berettiget til at efterse

det samme materiale som de kontrollerende myndigheder.

Den gældende lovs § 4, stk. 1, omhandler ministerens ret til at kræve

rigtigheden af oplysninger, der er baggrund for udbetaling af ydelser,

bekræftet af en revisor. Denne bestemmelse er ikke gentaget, idet ministeren

ifølge lovforslagets § 4, stk. 6, kan fastsætte regler om kontrol med de

oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af tilskud, og der kan

således også stilles krav om, at ansøgerens oplysninger bekræftes af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

I § 4, stk. 7, foreslås, at det materiale, som de kontrollerende

myndigheder har ret til at efterse, skal opbevares i 5 år.

§ 4, stk. 8, er ny og svarer til § 5a i L 414.

§ 4, stk. 10, er ny. Som tidligere nævnt anvendes den gældende lov til

gennemførelse af forordninger på hele fiskeriområdet, herunder EF's fælles

kontrolregler, og gennemførelsesforordninger af internationale aftaler. § 4,

stk. 10, indeholder udtrykkelig hjemmel til at gennemføre særlige

kontrolforanstaltninger, fx. krav om satellitovervågning og elektronisk

dataoverførsel, der bl.a. kræver installation om bord og i denne forbindelse

vedligeholdelse af udstyret.

På Rådsmødet den 21. december 1995 er vedtaget forordning om gennemførelse

af et pilotprojekt vedrørende satellitbaseret positionsbestemmelse i det

NAFO-regulerede område. Det er en del af denne forordning, at medlemsstaterne

skal sikre, at der installeres udstyr til satellitovervågning på mindst 35%

af de fartøjer, der fører deres flag, og som fisker, eller som agter at fiske

i det NAFO-regulerede område.

Under hensyn til den forpligtelse, der nu hviler på Danmark og til, at det

er fastlagt i den gældende kontrolforordning (Rådets forordning (EØF) nr.

2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den

fælles fiskeripolitik), at Rådet skal beslutte, om, i hvilket omfang og

hvornår der for EF-fiskerfartøjer skal indføres et jord- eller

satellitbaseret system med løbende registrering af fiskerfartøjernes position

samt datatransmission ved hjælp af satellitkommunikation, foreslås

udtrykkelig hjemmel til at gennemføre foranstaltninger af denne type for

danske fiskere. Fristen for Rådets beslutning om generel satellitovervågning

er fastsat til den 1. juli 1996. Det er i forbindelse med vedtagelse af den

nævnte forordning vedrørende fiskeriet i NAFO området tilkendegivet i Rådet,

at der ikke ved vedtagelsen af forordningen om NAFO området, er taget nogen

stilling, der kan præjudicere beslutninger vedrørende generelle vedtagelse om

satellitovervågning.

Opfyldelse af disse kontrolforpligtelser forudsættes - i lighed med

opfyldelse af andre forpligtelser, der muliggør kontrol - at skulle ske på de

pågældendes egen regning.

I forbindelse med det nævnte pilotprojekt, der har karakter af et forsøg,

kan der dog blive tale om hel eller delvis EF-refusion. Der henvises til

afsnittet om lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser.

Under hensyn til medlemslandenes forpligtelse til at føre løbende tilsyn

med de kontrolbestemmelser, som fællesskabet kræver, nævnes udtrykkeligt i §

4, stk. 10, at fiskerikontrollen har adgang uden retskendelse til at foretage

den kontrol, der knytter sig til opfyldelsen af forordningerne.

Til § 5

Bestemmelsen er ny og svarer til § 5, stk. 2, i L 414.

§ 5 vedrører mulighed for at pålægge brugerbetaling i særlige situationer.

Betaling for kontrolforanstaltninger vil kun finde sted i det omfang, det

er foreneligt med EU's regler.

Til § 6

I henhold til den gældende lovs § 2a kan ministeren fastsætte bestemmelser

om betaling af afgifter for dels fisk og fiskerivarer, der landes, tilvirkes

eller omsættes i Danmark, og dels for udstedelse af tilladelser til

deltagelse i bestemte fiskerier.

Med de foreslåede regler bliver det muligt at indføre samme administrative

ramme som på landbrugsområdet, herunder at fastsætte regler om betaling af

afgifter, der opkræves og indgår i fonde. Fondenes midler skal anvendes til

de formål, der er nævnt i § 7. Dette er en forenkling i forhold til den

gældende lov på fiskeriområdet, som ikke muliggør, at afgifterne opkræves af

og betales direkte til fondene.

Der opkræves ikke i øjeblikket sådanne afgifter på fiskeriområdet.

Lovforslaget opretholder desuden i § 13 hjemlen i den gældende lov til, at

ministeriet opkræver afgift i forbindelse med udstedelse af tilladelse til et

bestemt fiskeri. Disse afgifter skal anvendes til videnskabelige

undersøgelser i forbindelse med dette fiskeri.

§ 6 svarer til § 6 i L 414 således, at der kan fastsættes regler om afgift

på fisk og fiskerivarer. Opkrævning af afgifterne, og indbetalingen af

afgifterne indgår direkte i fondene. Ifølge den gældende lovs § 2a og § 2c

opkræves afgifterne af ministeren, og indbetalingen sker til ministeriet.

Ministeren kan herefter oprette fonde og overdrage afgiftsmidlerne til

fondene.

Afgifterne kan som i den gældende lov lægges på fisk og fiskerivarer, der

landes, tilvirkes eller omsættes her i landet eller indføres til landet. Det

er præciseret, at dette også omfatter opdræt af fisk. Desuden er det som i L

414 medtaget, at de samme afgifter kan pålægges på tilsvarende varer, der

indføres her i landet. Generelt gælder, at afgifterne udelukkende kan lægges

på landinger og varer i det omfang, dette er muligt i henhold til reglerne i

Fællesskabsretten.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 1, i L 414.

De formål, der er angivet for anvendelse af midlerne, svarer til den

gældende lovs § 2a, stk. 3, og § 7, stk. 1, i L 414. Udover de i bestemmelsen

nævnte formål foreslås det, at midlerne kan anvendes til foranstaltninger,

som ministeren godkender. Sådanne foranstaltninger skal dog have

fiskerimæssig interesse.

Den gældende lovs § 2a, stk. 3, sidste punktum om, at afgiftsmidlernes

anvendelse ikke må stride mod fællesskabsretten, er ikke gentaget, da dette

gælder uden at være nedfældet ved lov, og bestemmelsen er således overflødig.

Til §§ 8-12

Bestemmelserne vedrører bl.a. bestyrelse, administration, regnskab,

revision, tilsyn, og erstatningsansvar og svarer til §§ 8-12 i L 414.

Som omtalt under de almindelige bemærkninger foreslås det, at eventuelle

nyoprettede fonde på fiskeriområdet følger de samme retningslinier, som er

gældende for fonde på landbrugsområdet. Bortset fra opkrævningen er

principperne i forvejen stort set de samme på landbrugsområdet og på

fiskeriområdet.

Som hidtil forestår fondens bestyrelse den daglige administration.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at fondens midler forvaltes på rette vis.

Ministeren fastsætter regler om fondenes administration; herunder kan der

fastsættes regler om bortfald af tilsagn om tilskud samt tilbagebetaling af

tilskud. Det er også i overensstemmelse med gældende regler, at bestyrelsens

afgørelse kan påklages til ministeren, og at ministeren kan ændre

bestyrelsens afgørelser, uden at nogen har klaget over afgørelsen. Dette kan

tænkes ske, hvis bestyrelsen træffer beslutning om en anvendelse af midlerne,

der ikke er i overensstemmelse med § 7.

Da bestyrelsen er nedsat i henhold til lov, udgør den en del af den

offentlige forvaltning og er derfor omfattet af forvaltningsloven (lov nr.

571 af 19. december 1985 med senere ændringer).

Ifølge lovforslagets § 9, stk. 1, skal budgetter godkendes af ministeren.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov. De nu

afviklede fondes budgetter skulle dog også godkendes af ministeren, nemlig i

henhold til ministeriets instruks for de enkelte fonde.

§ 10, stk. 4, vedrører kontroludøvelse. Da fondene opkræver offentlige

midler, er det af stor betydning, at der kan udøves effektiv kontrol.

Det foreslås tydeliggjort, at det i bestemmelsen omhandlede materiale ikke

kan unddrages eftersyn ved, at materialet overføres til EDB.

Til § 13

§ 13 svarer til § 2a, stk. 1, nr. 2, og § 2a, stk. 2, og stk. 4, i den

gældende lov. Dog er det i lovforslaget præciseret, at der er hjemmel til at

kræve afgift ikke blot som betingelse for tildeling af tilladelse, men også

som betingelse for opretholdelse af tilladelse.

Bestemmelsen tager som hidtil kun sigte på særligt afgrænsede fiskerier,

fx muslingefiskerier, der kræver særlige biologiske undersøgelser i et

afgrænset område med henblik på at fastlægge rammerne for nogle få fartøjers

fiskerier.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6.

Til § 14

Bestemmelsen vedrører morarenter, og svarer til § 20 i L 414. Den

tilsvarende bestemmelse findes i den gældende lovs § 5a.

Til § 15

Bestemmelsen vedrører udpantningsret, og svarer til § 21 i L 414. Den

tilsvarende bestemmelse findes i den gældende lovs § 5.

Til § 16

§ 16 er ny, og svarer til § 22 i L 414 .

I den gældende lov er der flere bestemmelser med delegationsbeføjelse, fx

i § 3, hvor ministeren kan delegere sin beføjelse til at pålægge virksomheder

mv. at afgive visse oplysninger. Disse enkeltbestemmelser foreslås erstattet

af en bestemmelse, der generelt hjemler mulighed for at delegere til såvel

private organisationer som til statslige institutioner.

Til § 17

§ 17 er en sammenskrivning af § 6 i den gældende lov og §§ 23-25 og § 27 i

L 414 og svarer til den hidtidige retstilstand.

Til § 18

Bestemmelsen vedrører ransagning og svarer til § 28 i L 414. Den gældende

lovs § 6, stk. 7, omhandler bl.a. ransagning.

Bestemmelsen indebærer, at retsplejelovens bestemmelser om ransagning

udvides til at omfatte de i bestemmelsen nærmere opregnede overtrædelser, der

højst kan medføre bødestraf.

Det skal generelt bemærkes for så vidt angår særlige regler om eftersyn på

fiskeriområdet, at de udvidede tilsynsbeføjelser (uden retskendelse) ikke må

anvendes af fiskerikontrollen, når der er indgivet anmodning til politiet om

tiltalerejsning for overtrædelse af fiskeribestemmelserne, eller hvis en

anmodning om tiltalerejsning fra fiskerikontrollens side måtte være

umiddelbart forestående, på grund af tilsynsmyndighedens allerede bestyrkede

mistanker om konkrete overtrædelser af fiskeribestemmelserne. Det vil sige

overtrædelser af en art, som ikke umiddelbart skønnes at kunne afgøres

administrativt ved fx henstilling eller et administrativt bødeforelæg fra

fiskerikontrollens side.

Er der således konkrete begrundede mistanker om overtrædelser af

fiskerilovgivningen, der utvivlsomt vil blive søgt strafforfulgt af

fiskerikontrollen, skal kontrollen efter reglen i § 18 indhente en sædvanlig

ransagningskendelse, hvis der fx skal foretages regnskabskontrol hos en

opkøbervirksomhed.

Er fiskerikontrollens eftersyn imidlertid et led i den sædvanlige

rutinemæssige og eventuelt stikprøvebaserede kontroludøvelse, som også vil

kunne ske på grundlag af konkrete anmeldelser, som opfølgning på en fysisk

landingskontrol eller for at korrigere eller afkræfte eventuelle fundne

uoverensstemmelser imellem indberetninger og fangstjournaler mv., benyttes de

respektive individuelle hjemler for fiskerikontrollens adgang til eftersyn

uden retskendelse.

Til § 19

Bestemmelsen er tilpasset tilsvarende straffebestemmelse på

fiskeriområdet, nemlig § 49 i lov nr. 330 af 14. maj 1992 om

ferskvandsfiskeri og § 45 i lov nr. 1082 af 22. december 1993 om ændring af

lov om saltvandsfiskeri.

Til § 20

Som i den gældende lovs § 6a, stk. 2, suppleres lovforslaget med visse

bestemmelser i lov om saltvandsfiskeri. Disse bestemmelser vedrører

retsfølger af en strafbar handling, fx konfiskation. I øvrigt gælder

straffelovens bestemmelser om konfiskation.

Til § 21

Det foreslås, at landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

ikrafttrædelse af lovens forskellige bestemmelser på forskellige tidspunkter.

Det har sammenhæng med, at reglerne om opkrævning af afgifter og fonde skal

notificeres over for Kommissionen i henhold til reglerne herom.

Bilag 1

1) § 1, stk. 1, ændret ved lov nr. 221 af 24. maj 1978

2) § 2, stk. 1, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975

3) § 2, stk. 3, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975

4) § 2a indsat ved lov nr. 206 af 28. maj 1975 og senere ændret ved lov

nr. 825 af 18. december 1991.

5) § 2b indsat ved lov nr. 825 af 18. december 1991

6) § 2c indsat ved lov nr. 825 af 18. december 1991

7) § 3 ændret ved lov nr. 825 af 18. december 1991

8) § 4, stk. 1, ændret og stk. 2-6 indsat ved lov nr. 825 af 18. december

1991

9) § 5 ændret ved lov nr. 825 af 18. december 1991

10) § 5a indsat ved lov nr. 621 af 19. december 1980

11) § 6, stk. 3, 2. pkt. indsat ved lov nr. 221 af 24. maj 1978

12) § 6, stk. 5, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975

13) § 6, stk. 7, ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980

14) § 6a indsat ved lov nr. 221 af 24. maj 1978

15) §§ 46, 44, stk. 1 og § 45 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om

saltvandsfiskeri

16) § 10 ophævet ved lov nr. 206 af 28. maj 1975 Bekendtgørelse af

lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren

og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v.

Herved bekendtgøres lov om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitk for

fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, med de senere ændringer, der

følger af lov nr. 825 af 18. december 1991.

§ 1. 1) Fiskeriministeren kan fastsætte de bestemmelser og

iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet

af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en

fælles strukturpolitik for fiskerisektoren, om den fælles markedsordning for

fiskerivarer samt om regulering af fiskeriet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af de

i stk. 1 nævnte forordninger, i det omfang disse eller akten vedrørende

vilkårene for tiltrædelsen af De Europæiske Fællesskaber indeholder adgang

hertil.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om udvidelse af det

danske fiskeriterritoriums udstrækning indtil 12 sømil i de farvandsområder,

hvor denne grænse ikke allerede er fastlagt.

§ 2. 2) Fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående af 2

repræsentanter for Fiskeriministeriet og 14 erhvervs- og

forbrugerrepræsentanter. Af disse beskikkes 2 efter forslag fra Dansk

Fiskeriforening, 2 efter forslag fra Danmarks Havfiskeriforening, 1 efter

forslag fra De samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger, 1 efter forslag

fra producentorganisationerne inden for fiskerisektoren, 3 efter forslag fra

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, 1 efter forslag fra Foreningen

for Danmarks Fiske-Konservesindustri, 1 efter forslag fra Foreningen for

Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, 1 efter forslag fra Sammenslutningen

af danske Ørredeksportører, 1 efter forslag fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd samt 1 efter forslag fra Forbrugerrådet. Der beskikkes 1

stedfortræder for hvert af udvalgets medlemmer efter forslag fra vedkommende

organisationer. Formanden beskikkes af ministeren blandt Fiskeriministeriets

repræsentanter.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan bestemme, at repræsentanter for

institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i udvalget ved

behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den pågældende

institution eller organisation.

Stk. 3. 3) Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive

fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de forskrifter,

der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs fiskeripolitik.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af

Fiskeriministeriet.

§ 2 a. 4) Efter indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg kan

fiskeriministeren fastsætte bestemmelser om betaling af afgifter for

1) fisk og fiskevarer, der landes, tilvirkes eller omsættes her i landet

eller indføres til landet,

2) tildeling af tilladelser til deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede

fiskerier, som kræver særlige biologiske undersøgelser.

Stk. 2. Afgifterne indbetales til Fiskeriministeriet.

Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om indbetalingen af disse

offentlige midler.

Stk. 3. Afgifter opkrævet i medfør af stk. 1, nr. 1, kan efter

indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg med fiskeriministerens godkendelse

anvendes til foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og

tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne samt erhvervsøkonomiske

foranstaltninger og forskningsprojekter, som er i fiskerierhvervets

interesse. Afgifterne kan kun anvendes til sådanne foranstaltninger og

tilskud, som ikke strider mod Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs regler.

Stk. 4. Afgifter opkrævet i medfør af stk. 1, nr. 2, kan anvendes

til videnskabeligt arbejde i forbindelse med de pågældende fiskerier.

§ 2 b. 5) Fiskeriministeren kan fastsætte regler om de

oplysninger, der skal afgives af ansøgere, der søger om tilskud af

afgiftsmidlerne, og regler om bortfald af tilsagn om tilskud samt

tilbagebetaling af tilskud.

Stk. 2. Finansiering af foranstaltninger og tilskud i henhold til

§ 2 a, stk. 3 og 4, kan suppleres af midler, der fastsættes på de årlige

bevillingslove.

§ 2 c. 6) Fiskeriministeren kan efter indstilling fra det i § 2

nævnte udvalg oprette fonde til varetagelse af de formål, der er angivet i §

2 a, stk. 3 og 4. Indtægter fra afgifterne i medfør af § 2 a, stk. 1, kan

overdrages til fondene.

Stk. 2. Midler, der overdrages til fondene efter at være opkrævet

af fiskeriministeren, er fortsat offentlige midler.

Stk. 3. Fondenes vedtægter skal godkendes af fiskeriministeren.

Stk. 4. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af

fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra repræsentative

fiskeriorganisationer, salgs- og producentorganisationer og fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter efter indstilling fra det i §

2 omhandlede udvalg de nærmere regler for fondene om administration,

regnskabsaflæggelse og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af

statsautoriserede eller registrerede revisorer. Fondenes regnskaber skal

fremsendes til fiskeriministerens godkendelse.

Stk. 6. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af de afgifter,

der er indbetalt efter regler fastsat med hjemmel i loven, sker i

overensstemmelse med disse regler og lovgivningen i øvrigt. Fiskeriministeren

kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der har medvirket til beslutninger i strid

med disse bestemmelser.

Stk. 7. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes

for fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der foreligger klage.

Fiskeriministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der

strider mod bestemmelsen i loven eller regler fastsat i medfør heraf, i

overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 8. Fiskeriministeren oplyser ved hvert finansårs udløb

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg om, hvilke midler der er indgået i

fondene, samt hvorledes midlerne er anvendt, og oplyser om fondenes

aktiviteter i øvrigt.

§ 3. 7) Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

pålægge fiskere, importører, eksportører, producenter, handlende samt

brancheorganisationer at give de oplysninger, der er nødvendige for

opfyldelse af medlemsstaternes indberetningspligt efter de i § 1, stk. 1,

nævnte forordninger og de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse

med opkrævning og anvendelse af de i § 2 a, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede

midler.

§ 4. 8) Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

kræve rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af

ydelser efter de i § 1, stk. 1, nævnte forordninger, bekræftet af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til nedennævnte

materiale hos enhver, der skal betale afgift efter regler fastsat med hjemmel

i loven. De kontrollerende myndigheder er berettigede til at efterse de

pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,

ledsagedokumenter samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og

beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af

ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller

indsendes til de kontrollerende myndigheder. Fiskeriministeren kan fastsætte

regler om, at omkostningerne ved kontrolforanstaltningerne betales af den

afgiftspligtige.

Stk. 3. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både selskabet og den revisor, hvem

revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt

under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 6. Beslutning om anlæggelse af erstatningssag mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af

bestyrelsen eller af fiskeriministeren.

§ 5. 9) Afgifter, der opkræves i henhold til de i § 1, stk. 1,

nævnte forordninger og i henhold til § 2 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan inddrives

ved udpantning.

§ 5 a. 10) Beløb, der omfattes af forskrifter udstedt i henhold

til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 pct.

månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 2. Tilbagebetales beløb, der er modtaget uretmæssigt, ikke

inden udløbet af en frist, der fastsættes af fiskeriministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, skal der betales den rente, der er nævnt i stk.

1, af beløbet fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt der samtidig

med, at der kræves tilbagebetaling, gives underretning om pligten til at

betale rente.

Stk. 3. § 5 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 og 2

nævnte rentebeløb.

§ 6. Den, der til brug for afgørelser i henhold til de i § 1, stk.

1, nævnte forordninger eller i henhold til denne lov eller de i medfør af

loven givne forskrifter giver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs §§ 161-163.

Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er

afkrævet ham i henhold til de i § 1, stk. 1, nævnte forordninger eller i

henhold til denne lovs § 3 eller i henhold til de i medfør af loven givne

forskrifter, straffes med bøde. Det samme gælder den, der afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er

forskyldt efter borgerlig straffelovs §§ 161-163.

Stk. 3. 11) Den, der udfører eller indfører varer i strid med

fællesskabernes forordninger om en fælles markedsordning for fiskevarer,

eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er fastsat i disse

forordninger, straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, der

overtræder Fælleskabernes forordninger om regulering af fiskeriet eller

forsøger herpå.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne

eller forsøg derpå.

Stk. 5. 12) Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1 eller

stk. 4 med forsæt til at unddrage sig selv eller andre afgifter i henhold til

denne lovs § 2 a eller i henhold til Fællesskabernes forordninger eller med

forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser i henhold

til denne lovs § 2 a eller forordningerne, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.

Stk. 6. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 7. 13) Sager om overtrædelse af stk. 1-4 behandles som

politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan anvendes i

samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 6 a. 14) Ved tilsynet med overholdelsen af forordninger om

regulering af fiskeriet samt bestemmelser, der er fastsat til gennemførelse

heraf, anvendes kap. VI i lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 2. 15) Samme lovs §§ 34, 35, stk. 1, og 36 gælder ligeledes

ved overtrædelse af de i stk. 1 nævnte forordninger og bestemmelser.

§ 7. Ved de i § 6, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, omhandlede

overtrædelser kan fiskeriministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

retsplejelovens bestemmelser om indholdet af anklageskrifter i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1973.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 10. 16) (Ophævet).

Lov nr. 206 af 28. maj 1975 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 221 af 24. maj 1978 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 621 af 19. december 1980 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft en måned efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 5 a finder også anvendelse på krav, der er forfaldet

inden lovens ikrafttræden, dog således at der tidligst skal betales den

rente, der er nævnt i § 5 a, stk. 1, fra dagen for lovens ikraftræden.

Lov nr. 825 af 18. december 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere

bestemmelse.

Bilag 2

Bekendtgørelse af

lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Herved bekendtgøres lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lov nr. 414 af

13. juni 1990 med de ændringer, der følger af lov nr. 380 af 6. juni 1991,

lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 290 af 27. april 1994.

Kapitel 1

Administration af markedsordninger m.v.

§ 1. Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og

iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i

landet af Det Europæiske Fællesskab (EF)»s forordninger om:

1) markedsordninger for landbrugsvarer,

2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at

være omfattet af en markedsordning,

3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt

landbrugsvarer,

4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget

og

5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser

inden for den fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af

regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og

gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og

gartneribruget.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre

ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den

pågældende minister.

§ 2. Landbrugsministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende

frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, med

den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske

Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af

administrationen heraf. Hvert af udvalgene består af 16 af

landbrugsministeren udnævnte medlemmer.

Stk. 2. Til udvalget vedrørende frugt og gartneriprodukter udpeger

landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske

Handelskammer 2, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Landbrugsraadet, De danske

Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 2, Dansk

Erhvervsfrugtavl 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1

medlem.

Stk. 3. Til udvalget vedrørende øvrige landbrugsvarer udpeger

landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske

Handelskammer 2, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk

Familielandbrug i fællesskab 7, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og

Forbrugerrådet 1 medlem.

Stk. 4. Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne.

Landbrugsministeren udpeger en af Landbrugsministeriets repræsentanter i

udvalgene til formand for udvalget og fastsætter udvalgenes forretningsorden.

Udvalgenes sekretariatsopgaver varetages af Landbrugsministeriet.

§ 3. Landbrugsministeren kan pålægge importører, eksportører,

producenter, handlende og brancheorganisationer at give de oplysninger, der

er nødvendige for at opfylde Det Europæiske Fællesskabs regler om

medlemsstaternes indberetningspligt på landbrugsområdet.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med

overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med de af disse

forordninger omfattede varer, og med virksomheder, som importerer,

fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller

eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i

omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert

sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,

samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i

det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.

Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1

nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt

korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved

foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de

kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de

kontrollerende myndigheder.

Stk. 4. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske

Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de

pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 3, 2. pkt., nævnte

materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den

revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte

forordninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med de

oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller

opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 6. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter

i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, skal opbevare det i stk. 3, 2.

pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori

ydelse er modtaget eller afgift er betalt.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den

regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1

nævnte forordninger.

Stk. 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis

betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1

nævnte forordninger.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om hel

eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende

myndigheder udfører efter anmodning.

§ 5a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at det skal

være en betingelse for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i § 1

nævnte forordninger, at støttemodtageren angiver en konto i et pengeinstitut,

hvorpå støttebeløbet kan indsættes.

Kapitel 2

Administration af produktionsafgifter m.v.

§ 6. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk.

1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg

fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles

her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende

landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang

sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som

materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en fond for

hver sektor, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til

lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme indbetales til

statskassen, indgår ligeledes i fonde.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om

indbetalingen af de i stk. 1 og 2 nævnte offentlige midler.

§ 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger

i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling,

rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol

samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugsministeren giver tilladelse

til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol

med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1, nævnte midler skal

anvendes inden for de sektorer, hvor de er opkrævet.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at en del af de i § 6,

stk. 2, nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i

landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af disse midler kan

anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af

de i § 1 nævnte forordninger.

§ 8. Hver af de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte fonde ledes af en

bestyrelse, der udpeges af landbrugsministeren efter indhentet udtalelse fra

de repræsentative brancheorganisationer henholdsvis de generelle

landbrugsorganisationer og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og

Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal godkendes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i

overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf eller

lovgivningen i øvrigt. Landbrugsministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem,

som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om

at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette kapitel eller mod

regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes

for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren.

Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der foreligger klage.

§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes

af landbrugsministeren efter indstilling fra den pågældende bestyrelse og

efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg. Ministeren kan dog uden

indstilling foretage ændringer i budgetterne for de i § 6, stk. 2, nævnte

fonde.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondene om

udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.

Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede

revisorer.

§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugsministeren meddele

de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med opkrævning og

anvendelse af de i § 6 nævnte midler.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med

disse oplysninger.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den

regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

opkrævning og anvendelse af de i § 6 nævnte midler.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver

virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. De

kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende

virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger,

øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v.

Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne

eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning

og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale

skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til

de kontrollerende myndigheder.

§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtig at

erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsanvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt

under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af

bestyrelsen eller landbrugsministeren.

§ 12. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i

fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

Kapitel 3 (Ophævet)

Kapitel 4

Fællesbestemmelser

§ 20. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af

regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den

afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat

ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente

fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at

kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.

§ 21. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til

de i § 1 nævnte forordninger, for de i § 5 nævnte gebyrer, for de i § 6

omhandlede afgifter, for de i § 20 nævnte rentebeløb samt for de efter § 29

vedtagne bøder.

§ 22. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter visse

afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3,

omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer eller

af bestemte producentsammenslutninger. Disse afgørelser kan indbringes for

ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen

skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren

kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan henlægge sine beføjelser efter

loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen

til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 23. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i

forbindelse med indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte

midler, i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte

regler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger

af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i

strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger

herpå.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er

afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven

fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere

straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 3. Den, der overtræder § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6,

og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med bøde. Det samme gælder den, der

overtræder bestemmelser om tavshedspligt i de i § 1, nr. 4, nævnte

forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. Den, der udfører eller indfører varer i strid med et

udførsels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i medfør

af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at være i besiddelse af en

tilladelse, som kræves efter disse forordninger, eller som forsøger herpå,

straffes med bøde.

Stk. 5. Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er

fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde.

Stk. 6. Den, der undlader at efterkomme et af landbrugsministeren

meddelt påbud i medfør af § 8, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 7. Den, der undlader at afgive oplysninger, som er afkrævet i

medfør af § 10, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 8. Det bestyrelsesmedlem, som forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 8, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

§ 24. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller

forsøg herpå.

§ 25. Den, der begår et forhold som nævnt i § 23, stk. 1, eller §

24 med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling af afgifter i henhold

til de i § 1 nævnte forordninger eller i henhold til denne lovs § 6 eller med

forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af ydelser til sig eller andre i

henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold til § 7,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende

omstændigheder indtil 4 år.

§ 26. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig

eller uagtsom. For bødestraf fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 27. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 28. Ransagning i sager om overtrædelse af § 23 og § 24 kan ske i

overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som

efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 29. Skønnes en overtrædelse ikke at medføre højere straf end

bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring

kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse,

finder bestemmelserne i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse m.v.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kapitel 2 træder først i kraft den 1. januar 1991.

§ 31. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, og lov om administration af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

frugt og gartneriprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar

1988, ophæves den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 4 i de i stk. 1 nævnte love ophæves først den 1. januar

1991.

Stk. 3. Beløb, der inden den 1. januar 1991 er opkrævet i henhold

til § 4, stk. 1, eller indbetalt i henhold til § 4, stk. 2, og ikke er

anvendt i overensstemmelse med § 4, stk. 3 eller 4, i de i stk. 1 nævnte

love, indgår i de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte fonde.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 1 nævnte love

forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved regler fastsat med

hjemmel i denne eller andre love, og overtrædelse af disse regler eller

forsøg herpå kan strafffes efter nærværende lovs kapitel 5.

§ 31a. Forfaldne beløb, der skal betales i henhold til de i § 1

nævnte forordninger, samt misligholdte statslån ydet efter § 19 i lov nr. 596

af 22. december 1972 om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter

m.v., jf. § 19 i lov nr. 596 af 22. december 1972 med senere ændringer, kan

med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive

skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes

for finansministeren.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 33. (Ophævet)

Lov nr. 380 af 6. juni 1991, der vedrører § 31a, indeholder i § 33

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 33 (* 1)

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også

anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 265 af 6. maj 1993, der vedrører §§ 2 og 4, kap. 3, samt §§ 23 og

33, indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2 (* 2)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 290 af 27. april 1994, der vedrører lovens titel, §§ 1-5a, 20-22,

28-29 samt 31a indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2 (* 3)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter 2. behandling den 15. maj 1996

Kapitel 1

Administration af forordninger på fiskeriets område

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte

regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i

landet af Fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse

indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter

bestemmelsen i artikel 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af

De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre

ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den

pågældende minister.

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående

af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,

producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens

Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1

medlem. Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre

organisationer end de nævnte. Der kan møde stedfortræder for hvert af

medlemmerne. Formanden udpeges af ministeren blandt ministeriets

repræsentanter i udvalget.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at

repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i

udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den

pågældende institution eller organisation.

Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive

landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske

Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er

nødvendige for at gennemføre Fællesskabets forordninger på fiskeriets område.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.

Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og

Fiskeriministeriet.

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,

importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at

give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske

Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.

§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede

forordninger og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov

om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og

fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst

anvendelse.

Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

regler om kontrol med overholdelse af de i § 4 nævnte forordninger, herunder

med de af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som

importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder

eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led

i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert

sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,

samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne, i

det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende

myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at efterse de i stk.

2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt

regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og

korrespondance m.v., herunder også materiale i elektronisk form.

Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning

og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal

på begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske

Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de

pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte

materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den

revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede

forordninger.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser

eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.

Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,

2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori

ydelse er modtaget eller afgift er betalt.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,

hvorpå beløbet kan indsættes.

Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger.

Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til

gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1

omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og

vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende

myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det

pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel

eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende

myndigheder udfører efter anmodning.

Kapitel 2

Administration af produktionsafgifter m.v.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de

i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2

nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk og

fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet,

eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket

omfang sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse

indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de

særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om

indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.

§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til

fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,

rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol

samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,

forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i

øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.

Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med

midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af

fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.

§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-

og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative

fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal

godkendes af ministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i

overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og

lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et

bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse

bestemmelser.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til

bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette

kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i

overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes

for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der

foreligger klage.

§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes

af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende

bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for

fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og

revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller

registrerede revisorer.

§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og

fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i

forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

kontrol med disse oplysninger.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med

opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes

nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver

virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,

stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de

pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,

ledsagedokumenter og korrespondance m.v., herunder også materiale i

elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede skal

yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,

og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de

kontrollerende myndigheder.

§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt

under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af

bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs

udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i

fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet

udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af

afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til

deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige

biologiske undersøgelser.

Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og

Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

indbetalingen af disse offentlige midler.

Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i

forbindelse med de pågældende fiskerier.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af

regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den

afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat

ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente

fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at

kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.

§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til

de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og

§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §

19 vedtagne bøder.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,

hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1

omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,

producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan

indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt

klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen

herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine

beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden

statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om

adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage

ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Straffebestemmelser m.v.

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 7, og § 10, stk. 4, 3. pkt.,

2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede

forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med

indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i

henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for sagens afgørelse eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,

3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende

i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov eller

de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold,

4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede

forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er

fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1

omhandlede forordninger, eller som forsøger herpå,

5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt

påbud i medfør af § 8, stk. 3, og

6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,

stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller

i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller

andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger

eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med

forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig

eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold

til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale

fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §

17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i

overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som

efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om

overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et

bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,

vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af

udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved

overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse m.v.

§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for

fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som

fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om

administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om

etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles

markedsordning for fiskerivarer m.v. forbliver i kraft, indtil de afløses af

eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og

overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 380 trådte i kraft den 7. juni 1991.

(* 2) Lov nr. 265 trådte i kraft den 9. maj 1993.

(* 3) Lov nr. 290 trådte i kraft den 29. april 1994.

Lignende dokumenter