1995 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Administration af forordninger på fiskeriets område
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte
regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i
landet af Fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse
indeholder adgang hertil.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter
bestemmelsen i artikel 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre
ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den
pågældende minister.
§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående
af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,
producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens
Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og
Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1
medlem. Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre
organisationer end de nævnte. Der kan møde stedfortræder for hvert af
medlemmerne. Formanden udpeges af ministeren blandt ministeriets
repræsentanter i udvalget.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at
repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i
udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den
pågældende institution eller organisation.
Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive
Læs alt
landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske
Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er
nødvendige for at gennemføre Fællesskabets forordninger på fiskeriets område.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.
Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og
Fiskeriministeriet.
§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,
importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at
give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske
Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.
§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede
forordninger og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov
om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og
fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst
anvendelse.
Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
regler om kontrol med overholdelse af de i § 4 nævnte forordninger, herunder
med de af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som
importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder
eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led
i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert
sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,
samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne, i
det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende
myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at efterse de i stk.
2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt
regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og
korrespondance m.v., herunder også materiale i elektronisk form.
Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning
og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal
på begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.
Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske
Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de
pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte
materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den
revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede
forordninger.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser
eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.
Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,
2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori
ydelse er modtaget eller afgift er betalt.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,
at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,
hvorpå beløbet kan indsættes.
Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger.
Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til
gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1
omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og
vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende
myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det
pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.
§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
Kapitel 2
Administration af produktionsafgifter m.v.
§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de
i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2
nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk og
fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet,
eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket
omfang sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse
indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de
særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om
indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.
§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til
fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,
rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol
samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,
forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i
øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.
Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med
midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af
fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.
§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-
og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative
fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal
godkendes af ministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i
overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og
lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et
bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse
bestemmelser.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til
bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette
kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes
for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der
foreligger klage.
§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes
af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende
bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for
fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og
revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og
fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i
forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med disse oplysninger.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver
virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,
stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de
pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
ledsagedokumenter og korrespondance m.v., herunder også materiale i
elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede skal
yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,
og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de
kontrollerende myndigheder.
§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt
under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af
bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs
udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i
fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet
udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af
afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til
deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige
biologiske undersøgelser.
Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og
Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
indbetalingen af disse offentlige midler.
Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i
forbindelse med de pågældende fiskerier.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 3
Fællesbestemmelser
§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af
regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den
afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat
ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges
uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en
frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente
fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at
kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.
§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til
de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og
§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §
19 vedtagne bøder.
§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,
hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,
producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan
indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt
klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen
herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine
beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden
statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Straffebestemmelser m.v.
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 7, og § 10, stk. 4, 3. pkt.,
2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede
forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med
indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i
henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for sagens afgørelse eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en
sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,
3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov eller
de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger om sådanne forhold,
4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede
forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er
fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1
omhandlede forordninger, eller som forsøger herpå,
5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt
påbud i medfør af § 8, stk. 3, og
6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
forsøg herpå.
Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller
i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller
andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger
eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med
forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig
eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold
til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale
fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §
17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som
efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om
overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,
vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af
udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved
overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse m.v.
§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for
fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som
fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om
administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles
markedsordning for fiskerivarer m.v. forbliver i kraft, indtil de afløses af
eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og
overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Administration af forordninger på fiskeriets området
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte
regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i
landet af fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse
indeholder adgang hertil.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter
bestemmelsen i art. 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af De
Europæiske Fællesskaber.
Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre
ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den
pågældende minister.
§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående
af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,
producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens
Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og
Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1
medlem. Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Formanden
udpeges af ministeren blandt ministeriets repræsentanter i udvalget.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at
repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i
udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den
pågældende institution eller organisation.
Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive
landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske
Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er
nødvendige for at gennemføre fællesskabets forordninger på fiskeriets område.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.
Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og
Fiskeriministeriet.
§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,
importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at
give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske
Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.
§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede
forordningen og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov
om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og
fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst
anvendelse.
Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
regler om kontrol med overholdelse af de nævnte forordninger, herunder med de
af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som importerer,
fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller
eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i
omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert
sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,
samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i
det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at
efterse de i stk. 2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger,
øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og
korrespondance mv, herunder også materiale i elektronisk form. Virkomhedernes
indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved
foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring
udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.
Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske
Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de
pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte
materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den
revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede
forordninger.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser
eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.
Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,
2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori
ydelse er modtaget, eller afgift er betalt.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,
at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,
hvorpå beløbet kan indsættes.
Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse mv., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger.
Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til
gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1
omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og
vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende
myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det
pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.
§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
Kapitel 2
Administration af produktionsafgifter mv.
§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de
i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2
nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter for fisk og
fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet
eller på tilsvarende varer, der indføres til landet samt om, i hvilket omfang
sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse indgår
som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de
særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om
indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.
§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til
fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,
rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol,
samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,
forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse samt i
øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.
Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med
midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af
fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.
§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-
og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative
fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal
godkendes af ministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i
overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og
lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et
bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse
bestemmelser.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til
bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette
kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes
for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der
foreligger klage.
§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes
af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende
bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for
fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og
revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og
fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i
forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med disse oplysninger.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse mv., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behøring legitimation uden retskendelse adgang til enhver
virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,
stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de
pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
ledsagedokumenter og korrespondance mv., herunder også materiale i
elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede, skal
yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,
og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de
kontrollerende myndigheder.
§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt
under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af
bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs
udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået
i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet
udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af
afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til
deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige
biologiske undersøgelser.
Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og
Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
indbetalingen af disse offentlige midler.
Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i
forbindelse med de pågældende fiskerier.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 3
Fællesbestemmelser
§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af
regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den
afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat
ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges
uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en
frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente
fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at
kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.
§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til
de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og
§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §
19 vedtagne bøder.
§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,
hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,
producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan
indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt
klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen
herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine
beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden
statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Straffebestemmelser mv.
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der:
1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt, § 4, stk. 7 og § 10, stk. 4, 3. pkt.
2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede
forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med
indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i
henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for sagens afgørelse, eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en
sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,
3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov,
eller de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger om sådanne forhold,
4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede
forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er
fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1
omhandlede forordninger eller, som forsøger herpå,
5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt
påbud i medfør af § 8, stk. 3, og
6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
forsøg herpå.
Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller
i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller
andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger
eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med
forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig
eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold
til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale
fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §
17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som
efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om
overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelse angivet
bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,
vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af
udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved
overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse mv.
§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for
fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som
fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om
administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles
markedsordning for fiskerivarer mv., forbliver i kraft, indtil de afløses af
eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og
overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
Lovforslagets baggrund
Lov nr. 562 af 21. december 1972 om administration af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles
strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for
fiskerivarer mv. med senere ændringer (herefter kaldet den gældende lov)
giver dels adgang til at gennemføre EF's forordninger på fiskeriområdet og
dels adgang for landbrugs- og fiskeriministeren til at fastsætte afgifter og
oprette fonde til erhvervsfremmende formål.
Adgangen til at fastsætte afgifter og oprette fonde har ikke været
benyttet på fiskeriområdet i de senere år.
I øvrigt har adgangen til at oprette fonde af den pågældende type på
fiskeriområdet, også tidligere været forholdsvis lidt benyttet. På
landbrugsområdet er adgangen til at oprette fonde, derimod benyttet i langt
højere grad.
Efter at Landbrugsministeriet og Fiskeriministeriet blev sammenlagt den
27. september 1994, er det derfor fundet mest hensigtsmæssigt at søge den
gældende lov ændret således, at rammerne for at fastsætte afgifter og oprette
fonde kommer til at svare til rammerne i den tilsvarende lov på
landbrugsområdet, lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer mv. med senere ændringer (herefter kaldet L 414).
Systematikken i den gældende lov kan være vanskelig at overskue.
Systematikken i lovforslaget er derfor søgt tilpasset L 414, således at
reglerne om gennemførelse af EF's forordninger som udgangspunkt er indeholdt
i lovforslagets kapitel 1, og reglerne om produktionsafgiftsfonde som
udgangspunkt er indeholdt i kapitel 2.
Da næsten samtlige bestemmelser i den gældende lov skal justeres som følge
af ændringen af systematikken, er en helt ny lov at foretrække, frem for en
ændringslov til den gældende lov.
Lovforslagets titel er forenklet. Desuden er »Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab« i titlen og forskellige steder i lovteksten
erstattet med »Det Europæiske Fællesskab«, idet Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab ved Traktaten om Den Europæiske Union har ændret navn
til Det Europæiske Fællesskab.
Som nævnt er lovforslaget opdelt i kapitler, hvoraf et kapitel omhandler
produktionsafgifter, herunder hjemmel til at pålægge afgifter på fisk og
fiskerivarer, der landes mv. her i landet, og til at afgifterne opkræves af
og indgår i særlige fonde.
Der har som nævnt tidligere eksisteret produktionsafgiftsfonde for
fiskerier, men disse er alle afviklet. Skal tilsvarende fonde genetableres,
foreslås det, at det sker inden for de samme rammer, der er gældende på
landbrugsområdet. Dette indebærer bl.a. , at fondene forestår opkrævningen af
afgifterne, og at afgiftsmidlerne, der fortsat er offentlige midler, indgår
direkte i fondene.
Den gældende lov er vedlagt som bilag 1 og L 414 som bilag 2.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Selve lovforslaget indebærer ingen administrative og økonomiske
konsekvenser, da der ikke for tiden opkræves produktionsafgifter.
Udnyttes bestemmelsen til at opkræve produktionsafgifter, må det forventes
at få administrative og økonomiske konsekvenser, først og fremmest i
forbindelse med etablering af fonde, men også løbende vil det kræve
ressourcer, bl.a. til godkendelse af fondenes regnskaber. Opgaverne vil blive
løst inden for de eksisterende rammer.
Hjemmel til at afholde udgifter i 1996 og optage refusionsindtægter fra EU
i forbindelse med forsøget med satellitovervågning i NAFO-området, jf.
bemærkningerne til § 4, stk. 10, vil blive forelagt Finansudvalget ved
aktstykke. Eventuelle nettoudgifter vil blive afholdt inden for Landbrugs- og
Fiskeriministeriets rammer.
Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet det er uvist i hvilket omfang erhvervet vil benytte
muligheden for at oprette fonde. Som nævnt har muligheden allerede eksisteret
under noget andre administrative rammer.
Høring
Lovforslaget er sendt til høring til følgende organisationer:
Danmarks Fiskeriforening
SID
Dambrugerforeningen
Foreningen for fiskefoderfabrikanter
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Dansk Havbrugerforening
De samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger
Danske Fiskeres Producent Organisation
Danmarks Fiskeriindustri- og Eksportforening
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri
Sammenslutningen af danske Ørredeksportører
Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
Forbrugerrådet
Skagenfiskernes P.O
Notfiskernes P.O
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Hensigten med den gældende lov er, at den skal være anvendelig til
gennemførelse af eksisterende og fremtidige forordninger på fiskeriområdet.
Med hjemmel i den gældende lovs § 1, stk. 1, kan der således fastsættes
supplerende regler, herunder straffebestemmelser, i forbindelse med
gennemførelsen af forordninger.
I den gældende lov nævnes, at ministeren kan fastsætte regler og
iværksætte foranstaltninger til gennemførelse af forordninger om etablering
af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren, om den fælles
markedsordning for fiskerivarer samt om regulering af fiskeriet.
Ordvalget i den gældende lov har taget sigte på at gennemføre forordninger
på hele fiskeriområdet, herunder også forordninger, der ikke var gennemført,
da loven blev vedtaget. For at tydeliggøre hensigten foreslås i § 1, stk. 1,
en bestemmelse om, at der generelt kan udfærdiges supplerende regler til
anvendelse af forordninger vedrørende fisk, fiskeri og fiskerivarer. Dvs § 1,
stk. 1, kan som hidtil anvendes til gennemførelse af fællesskabets
forordninger på fiskeriområdet. Dette gælder både vedtagne og fremtidige
forordninger.
Den gældende lov anvendes i øjeblikket som hjemmel til at fastsætte de
regler, som kræves for at gennemføre forordningerne på fiskeriets område.
Hovedområderne er:
Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 om kriterier og
betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og
forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, Rådets
forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles
markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter og Rådets forordning
(EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri
og akvakultur samt de dertil knyttede forordninger på fiskeriområdet,
herunder forordninger om højest tilladte fangstmængder, tekniske
bevaringsforanstaltninger og kontrol.
Det skal bemærkes, at den materielle opfølgning på fiskeriområdet ikke
alene reguleres med hjemmel i den gældende lov, men også med hjemmel i andre
nationale love, herunder lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af
fiskeriet med senere ændringer. Denne lov indeholder en række instrumenter
til opfyldelse af EF's kvotepolitik, herunder muligheden for at betinge
deltagelse i forskellige fiskerier af tilladelse på forskellige vilkår, der
knytter sig hertil. Af andre nationale love kan nævnes lov nr. 222 af 22.
april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet
mv. med senere ændringer. Der henvises i denne forbindelse til det forslag
til lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, der ligeledes
er fremsat for Folketinget.
Det er en del af den fælles fiskeripolitik, at fællesskabet indgår
fiskeriaftaler med lande uden for EU, herunder fiskeriaftaler med Norge,
Færøerne og Grønland samt gennemførelse af bevaringsforanstaltninger vedtaget
af de regionale fiskeriorganisationer såsom Den Baltiske Fiskerikommission,
Kommissionen for det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet
i det nordvestlige Atlanterhav (NAFO) m.fl. Sådanne aftaler kan således bl.a.
indebære forordninger, der indeholder kontrolforanstaltninger, fx pligt til
at tage observatør om bord på fiskerfartøjer. Med hjemmel i § 1, stk. 1, kan
fastsættes supplerende regler bl.a. for at sikre overholdelse af sådanne
kontrolforanstaltninger.
Den gældende lovs § 1, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at ministeren
kan fastsætte regler om begrænset udøvelse af fiskeri i kystnære farvande -
indtil 12 sømil. Ifølge art. 100 i tiltrædelsesakten af 1972 ophørte denne
ret den 31. december 1982.
Retten til at fastsætte særlige bestemmelser om begrænset fiskeriudøvelse
inden for en grænse af 12 sømil blev imidlertid forlænget i en 10 års periode
ved Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en
fællesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, og ved
Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en
fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur blev retten forlænget yderligere
indtil den 31. december 2002.
Ifølge lovforslagets § 1, stk. 3, har ministeren derfor fortsat en
beføjelse til at fastsætte regler om kystfiskeri inden for en grænse af 12
sømil.
I lovforslagets § 1, stk. 3, er udtrykket »det danske
fiskeriterritorium« ikke gentaget, idet udtrykket kan forveksles med det
danske fiskeriterritorium på 200 sømil. Fastsættelse af Danmarks Riges
fiskeriterritorium henhører ikke under Landbrugs- og Fiskeriministeriet, men
derimod under Udenrigsministeriet, jf. lov nr. 597 af 17. december 1976 om
Danmarks Riges fiskeriterritorium og bekendtgørelse nr. 829 af 13. oktober
1995 om ændring i ministeriernes forretningsområder.
Bestemmelsen i § 1, stk. 4, er ny og svarer til § 1, stk. 4, i L 414.
Bestemmelsen kan få betydning, hvis en forordning hører under en anden
ministers ressortområde end landbrugs- og fiskeriministerens, selvom
forordningen er vedtaget i Fiskerirådsregie.
Til § 2
Der foreslås en mindre ændring til »§ 2-udvalgets«
sammensætning.
Det foreslås, at udvalget reduceres med 2 medlemmer, idet de 2 medlemmer,
som ifølge den gældende lov kan deltage i udvalget efter forslag fra De
samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger og Sammenslutningen af danske
Ørredeksportører, igennem lang tid ikke har deltaget i »§
2-udvalgets« møder, og idet Fiskeindustrien i forvejen er repræsenteret.
Den 9. juli 1994 blev Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening
sammenlagt til Danmarks Fiskeriforening. Den nye forening udpeger 4 medlemmer
til »§ 2-udvalget«. Før sammenlægningen udpegede hver forening 2
medlemmer.
Derudover har »Foreningen for Danmarks Fiske-Konservesindustri«
ændret navn til »Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening«.
Formuleringen vedrørende udvalgets nedsættelse er moderniseret og
tilpasset § 2, stk. 2, og stk. 3, i L 414.
Til § 3
De nævnte oplysningspligtige er de samme som dem, der er nævnt i den
gældende lovs § 3.
Det er overflødigt at gentage den nugældende lovs passus om, at ministeren
»eller den, han bemyndiger dertil«, idet lovforslagets § 16
indeholder hjemmel til at ministeren kan delegere sine beføjelser.
Til § 4
§ 4 er stort set en sammenskrivning af § 6a, stk. 1, i den gældende lov og
§ 4, stk. 1-7, i L 414.
Den gældende lovs § 6a, stk. 1, henviser til kapitel 6 i lov nr. 306 af 4.
juni 1986 om saltvandsfiskeri med senere ændringer. Henvisningen til kapitel
6 i saltvandsfiskeriloven foreslås opretholdt i § 4, stk. 1, dog således at
det tydeliggøres, at henvisningen til kapitel 6 omfatter samtlige
bestemmelser i kapitlet. Bestemmelserne (dvs §§ 38-40) foreslås således
opretholdt som gældende ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1
omhandlede forordninger og regler fastsat i medfør af § 1.
Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 1 fastsætter, at det påhviler
fiskerikontrollen at føre tilsyn med overholdelsen af loven mv.
Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 2, fastsætter videre, at politiet yder
fiskerikontrollen bistand ved udførelsen af tilsynsopgaver. Justitsministeren
kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte de
nærmere regler herfor.
Ifølge saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3, har tilsynsmyndigheden, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og i øvrigt
overalt, hvor fisk, alger krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares,
transporteres og behandles mv.
Den gældende lov henviser, som allerede nævnt, til denne bestemmelse.
Indholdet af bestemmelsen er, at fiskerikontrollen som led i sædvanlige
kontrolopgaver og rutinemæssige og stikprøvebaserede eftersyn af
fiskerfartøjer, transportfartøjer og modtagevirksomheder mv. (jf
saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 1) skal have umiddelbar og uhindret adgang
til at kontrollere overholdelsen af fællesskabsreglerne og de nationale
regler, der er udstedt til gennemførelse heraf.
Henvisningen til saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 4 indebærer, at
fiskerikontrollen kan foretage undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver
udtage, foretage kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt
meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes
nødvendigt for tilsynets udøvelse. Reglen er nødvendig, idet en stor del af
kontrollen med overholdelsen af fiskeribestemmelserne foregår ved at
sammenligne det indhentede materiale med de oplysninger, som fiskerne samt
modtagerne af fisk og opkøbere selv har indberette til Fiskeridirektoratet.
Endvidere er bestemmelserne nødvendige med henblik på kvalitetskontrol, samt
på kontrollen med overholdelsen af reglerne om tilbagetagelse af fisk fra
markedet med henblik på opnåelse af finansiel udligning via EF (FEOGA,
garantisektionen).
Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 5, indeholder hjemmel til, at ministeren
fastsætter de nærmere regler til gennemførelse af stk. 1 - 4.
Saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 6, bestemmer, at ministeren kan
fastsætte bestemmelser om indretning og drift af fiskerfartøjer,
fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for
tilsynets udøvelse.
Saltvandsfiskerilovens § 39 pålægger den relevante personkreds at være
fiskerikontrollen behjælpelig ved udøvelsen af tjenstlige handlinger. Reglen
giver også de pågældende ret til at overvære udøvelsen af de tjenstlige
handlinger.
Saltvandsfiskerilovens § 40 bestemmer i stk. 1, at partier af fisk, alger,
krebs- eller bløddyr, der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets
udøvelse, ikke må opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne varer
skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
Reglerne indeholdt i saltvandsfiskerilovens § 40 regulerer i øvrigt bl.a.
aftagere og modtageres forhold for så vidt angår førstegangsmodtagelsen,
opbevaring og behandling og indeholder en bemyndigelse til ministeren til at
meddele visse undtagelser under fredningstider, fiskestop mv.
I § 4, stk. 2, foreslås hjemmel til at fastsætte regler om kontrol med
overholdelse af de forordninger, som loven vedrører, bl.a. vedrørende
virksomheder som er et tidligere eller senere led i omsætningskæden. En
tilsvarende regel findes på landbrugsområdet, jf. § 4, stk. 1, i L 414.
I § 4, stk. 3 foreslås adgang til kontrol af varer og virksomheder mod
behørig legitimation og uden retskendelse. Dette svarer indholdsmæssigt til
den tilsvarende regel på landbrugsområdet, og begrunder sig i lignende
hensyn. Reglen supplerer den tidligere nævnte hjemmel i
saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3.
Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af
en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik
(»Kontrolforordningen«) stiller en række krav til kontrol af
fiskere, modtagere og købere af fisk og transportører af fisk og
fiskerivarer. Denne forordning omfatter alle den fælles fiskeripolitiks
områder, det vil sige bevaringsforanstaltninger, strukturforanstaltninger og
foranstaltninger under den fælles markedsordning. Det er i henhold til
forordningen et ubetinget krav til den nationale fiskerikontrol, at denne
skal være effektiv, jf. artikel 30. Fiskerikontrollen må derfor have adgang
til på stedet at følge varer og dokumentationsmateriale, idet omsætningen af
fisk sker meget hurtigt, og idet bevismateriale risikeres at mistes og
formålet forspildes, såfremt der ikke kan reageres umiddelbart.
Adgangen til at efterse de i § 4, stk. 4, nævnte virksomheders
varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsmateriale, ledsagedokumenter,
korrespondance mv. er af afgørende kontrolmæssig betydning ikke mindst som
grundlag for regnskabskontrolsager, som i praksis kan involverer flere
forskellige virksomheder og selskabstyper, og hvor den særlige kontrolhjemmel
i lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk, jf. § 15 til
kontrol af de bevillingspligtiges regnskaber og hjemlen til eftersyn i
saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3, ikke måtte anses for dækkende.
Det fremgår af § 4, stk. 4, at udtagelse af prøver af varer sker uden
erstatning. Dette svarer til lovteksten i den tilsvarende bestemmelse på
landbrugsområdet, og er en fortsættelse af den hidtidige retstilstand på
fiskeriets område.
Det foreslås i § 4, stk. 4, tydeliggjort, at det i bestemmelsen omhandlede
materiale ikke kan unddrages eftersyn ved, at materialet overføres til EDB.
Det foreslås endvidere i § 4, stk. 4, tydeliggjort, at eftersyn af
virksomheders varebeholdninger mv. også kan ske uden retskendelse.
Pålæggelse af pligt for virksomhedsindehaverne til at yde kontrollen den
fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet, samt pligten til
at udlevere materialet på begæring til kontrollen, svarer til lovteksten i
den tilsvarende bestemmelse på landbrugsområdet og til de pligter, der ifølge
saltvandsfiskerilovens § 39 gælder for de ansvarlige for partier af fisk.
Reglen er central for at effektivisere adgangen til de for kontrollen
væsentlige former for dokumentationsmateriale mv.
Det foreslås i § 4, stk. 5, at Rigsrevisionen er berettiget til at efterse
det samme materiale som de kontrollerende myndigheder.
Den gældende lovs § 4, stk. 1, omhandler ministerens ret til at kræve
rigtigheden af oplysninger, der er baggrund for udbetaling af ydelser,
bekræftet af en revisor. Denne bestemmelse er ikke gentaget, idet ministeren
ifølge lovforslagets § 4, stk. 6, kan fastsætte regler om kontrol med de
oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af tilskud, og der kan
således også stilles krav om, at ansøgerens oplysninger bekræftes af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
I § 4, stk. 7, foreslås, at det materiale, som de kontrollerende
myndigheder har ret til at efterse, skal opbevares i 5 år.
§ 4, stk. 8, er ny og svarer til § 5a i L 414.
§ 4, stk. 10, er ny. Som tidligere nævnt anvendes den gældende lov til
gennemførelse af forordninger på hele fiskeriområdet, herunder EF's fælles
kontrolregler, og gennemførelsesforordninger af internationale aftaler. § 4,
stk. 10, indeholder udtrykkelig hjemmel til at gennemføre særlige
kontrolforanstaltninger, fx. krav om satellitovervågning og elektronisk
dataoverførsel, der bl.a. kræver installation om bord og i denne forbindelse
vedligeholdelse af udstyret.
På Rådsmødet den 21. december 1995 er vedtaget forordning om gennemførelse
af et pilotprojekt vedrørende satellitbaseret positionsbestemmelse i det
NAFO-regulerede område. Det er en del af denne forordning, at medlemsstaterne
skal sikre, at der installeres udstyr til satellitovervågning på mindst 35%
af de fartøjer, der fører deres flag, og som fisker, eller som agter at fiske
i det NAFO-regulerede område.
Under hensyn til den forpligtelse, der nu hviler på Danmark og til, at det
er fastlagt i den gældende kontrolforordning (Rådets forordning (EØF) nr.
2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den
fælles fiskeripolitik), at Rådet skal beslutte, om, i hvilket omfang og
hvornår der for EF-fiskerfartøjer skal indføres et jord- eller
satellitbaseret system med løbende registrering af fiskerfartøjernes position
samt datatransmission ved hjælp af satellitkommunikation, foreslås
udtrykkelig hjemmel til at gennemføre foranstaltninger af denne type for
danske fiskere. Fristen for Rådets beslutning om generel satellitovervågning
er fastsat til den 1. juli 1996. Det er i forbindelse med vedtagelse af den
nævnte forordning vedrørende fiskeriet i NAFO området tilkendegivet i Rådet,
at der ikke ved vedtagelsen af forordningen om NAFO området, er taget nogen
stilling, der kan præjudicere beslutninger vedrørende generelle vedtagelse om
satellitovervågning.
Opfyldelse af disse kontrolforpligtelser forudsættes - i lighed med
opfyldelse af andre forpligtelser, der muliggør kontrol - at skulle ske på de
pågældendes egen regning.
I forbindelse med det nævnte pilotprojekt, der har karakter af et forsøg,
kan der dog blive tale om hel eller delvis EF-refusion. Der henvises til
afsnittet om lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser.
Under hensyn til medlemslandenes forpligtelse til at føre løbende tilsyn
med de kontrolbestemmelser, som fællesskabet kræver, nævnes udtrykkeligt i §
4, stk. 10, at fiskerikontrollen har adgang uden retskendelse til at foretage
den kontrol, der knytter sig til opfyldelsen af forordningerne.
Til § 5
Bestemmelsen er ny og svarer til § 5, stk. 2, i L 414.
§ 5 vedrører mulighed for at pålægge brugerbetaling i særlige situationer.
Betaling for kontrolforanstaltninger vil kun finde sted i det omfang, det
er foreneligt med EU's regler.
Til § 6
I henhold til den gældende lovs § 2a kan ministeren fastsætte bestemmelser
om betaling af afgifter for dels fisk og fiskerivarer, der landes, tilvirkes
eller omsættes i Danmark, og dels for udstedelse af tilladelser til
deltagelse i bestemte fiskerier.
Med de foreslåede regler bliver det muligt at indføre samme administrative
ramme som på landbrugsområdet, herunder at fastsætte regler om betaling af
afgifter, der opkræves og indgår i fonde. Fondenes midler skal anvendes til
de formål, der er nævnt i § 7. Dette er en forenkling i forhold til den
gældende lov på fiskeriområdet, som ikke muliggør, at afgifterne opkræves af
og betales direkte til fondene.
Der opkræves ikke i øjeblikket sådanne afgifter på fiskeriområdet.
Lovforslaget opretholder desuden i § 13 hjemlen i den gældende lov til, at
ministeriet opkræver afgift i forbindelse med udstedelse af tilladelse til et
bestemt fiskeri. Disse afgifter skal anvendes til videnskabelige
undersøgelser i forbindelse med dette fiskeri.
§ 6 svarer til § 6 i L 414 således, at der kan fastsættes regler om afgift
på fisk og fiskerivarer. Opkrævning af afgifterne, og indbetalingen af
afgifterne indgår direkte i fondene. Ifølge den gældende lovs § 2a og § 2c
opkræves afgifterne af ministeren, og indbetalingen sker til ministeriet.
Ministeren kan herefter oprette fonde og overdrage afgiftsmidlerne til
fondene.
Afgifterne kan som i den gældende lov lægges på fisk og fiskerivarer, der
landes, tilvirkes eller omsættes her i landet eller indføres til landet. Det
er præciseret, at dette også omfatter opdræt af fisk. Desuden er det som i L
414 medtaget, at de samme afgifter kan pålægges på tilsvarende varer, der
indføres her i landet. Generelt gælder, at afgifterne udelukkende kan lægges
på landinger og varer i det omfang, dette er muligt i henhold til reglerne i
Fællesskabsretten.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 1, i L 414.
De formål, der er angivet for anvendelse af midlerne, svarer til den
gældende lovs § 2a, stk. 3, og § 7, stk. 1, i L 414. Udover de i bestemmelsen
nævnte formål foreslås det, at midlerne kan anvendes til foranstaltninger,
som ministeren godkender. Sådanne foranstaltninger skal dog have
fiskerimæssig interesse.
Den gældende lovs § 2a, stk. 3, sidste punktum om, at afgiftsmidlernes
anvendelse ikke må stride mod fællesskabsretten, er ikke gentaget, da dette
gælder uden at være nedfældet ved lov, og bestemmelsen er således overflødig.
Til §§ 8-12
Bestemmelserne vedrører bl.a. bestyrelse, administration, regnskab,
revision, tilsyn, og erstatningsansvar og svarer til §§ 8-12 i L 414.
Som omtalt under de almindelige bemærkninger foreslås det, at eventuelle
nyoprettede fonde på fiskeriområdet følger de samme retningslinier, som er
gældende for fonde på landbrugsområdet. Bortset fra opkrævningen er
principperne i forvejen stort set de samme på landbrugsområdet og på
fiskeriområdet.
Som hidtil forestår fondens bestyrelse den daglige administration.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at fondens midler forvaltes på rette vis.
Ministeren fastsætter regler om fondenes administration; herunder kan der
fastsættes regler om bortfald af tilsagn om tilskud samt tilbagebetaling af
tilskud. Det er også i overensstemmelse med gældende regler, at bestyrelsens
afgørelse kan påklages til ministeren, og at ministeren kan ændre
bestyrelsens afgørelser, uden at nogen har klaget over afgørelsen. Dette kan
tænkes ske, hvis bestyrelsen træffer beslutning om en anvendelse af midlerne,
der ikke er i overensstemmelse med § 7.
Da bestyrelsen er nedsat i henhold til lov, udgør den en del af den
offentlige forvaltning og er derfor omfattet af forvaltningsloven (lov nr.
571 af 19. december 1985 med senere ændringer).
Ifølge lovforslagets § 9, stk. 1, skal budgetter godkendes af ministeren.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov. De nu
afviklede fondes budgetter skulle dog også godkendes af ministeren, nemlig i
henhold til ministeriets instruks for de enkelte fonde.
§ 10, stk. 4, vedrører kontroludøvelse. Da fondene opkræver offentlige
midler, er det af stor betydning, at der kan udøves effektiv kontrol.
Det foreslås tydeliggjort, at det i bestemmelsen omhandlede materiale ikke
kan unddrages eftersyn ved, at materialet overføres til EDB.
Til § 13
§ 13 svarer til § 2a, stk. 1, nr. 2, og § 2a, stk. 2, og stk. 4, i den
gældende lov. Dog er det i lovforslaget præciseret, at der er hjemmel til at
kræve afgift ikke blot som betingelse for tildeling af tilladelse, men også
som betingelse for opretholdelse af tilladelse.
Bestemmelsen tager som hidtil kun sigte på særligt afgrænsede fiskerier,
fx muslingefiskerier, der kræver særlige biologiske undersøgelser i et
afgrænset område med henblik på at fastlægge rammerne for nogle få fartøjers
fiskerier.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6.
Til § 14
Bestemmelsen vedrører morarenter, og svarer til § 20 i L 414. Den
tilsvarende bestemmelse findes i den gældende lovs § 5a.
Til § 15
Bestemmelsen vedrører udpantningsret, og svarer til § 21 i L 414. Den
tilsvarende bestemmelse findes i den gældende lovs § 5.
Til § 16
§ 16 er ny, og svarer til § 22 i L 414 .
I den gældende lov er der flere bestemmelser med delegationsbeføjelse, fx
i § 3, hvor ministeren kan delegere sin beføjelse til at pålægge virksomheder
mv. at afgive visse oplysninger. Disse enkeltbestemmelser foreslås erstattet
af en bestemmelse, der generelt hjemler mulighed for at delegere til såvel
private organisationer som til statslige institutioner.
Til § 17
§ 17 er en sammenskrivning af § 6 i den gældende lov og §§ 23-25 og § 27 i
L 414 og svarer til den hidtidige retstilstand.
Til § 18
Bestemmelsen vedrører ransagning og svarer til § 28 i L 414. Den gældende
lovs § 6, stk. 7, omhandler bl.a. ransagning.
Bestemmelsen indebærer, at retsplejelovens bestemmelser om ransagning
udvides til at omfatte de i bestemmelsen nærmere opregnede overtrædelser, der
højst kan medføre bødestraf.
Det skal generelt bemærkes for så vidt angår særlige regler om eftersyn på
fiskeriområdet, at de udvidede tilsynsbeføjelser (uden retskendelse) ikke må
anvendes af fiskerikontrollen, når der er indgivet anmodning til politiet om
tiltalerejsning for overtrædelse af fiskeribestemmelserne, eller hvis en
anmodning om tiltalerejsning fra fiskerikontrollens side måtte være
umiddelbart forestående, på grund af tilsynsmyndighedens allerede bestyrkede
mistanker om konkrete overtrædelser af fiskeribestemmelserne. Det vil sige
overtrædelser af en art, som ikke umiddelbart skønnes at kunne afgøres
administrativt ved fx henstilling eller et administrativt bødeforelæg fra
fiskerikontrollens side.
Er der således konkrete begrundede mistanker om overtrædelser af
fiskerilovgivningen, der utvivlsomt vil blive søgt strafforfulgt af
fiskerikontrollen, skal kontrollen efter reglen i § 18 indhente en sædvanlig
ransagningskendelse, hvis der fx skal foretages regnskabskontrol hos en
opkøbervirksomhed.
Er fiskerikontrollens eftersyn imidlertid et led i den sædvanlige
rutinemæssige og eventuelt stikprøvebaserede kontroludøvelse, som også vil
kunne ske på grundlag af konkrete anmeldelser, som opfølgning på en fysisk
landingskontrol eller for at korrigere eller afkræfte eventuelle fundne
uoverensstemmelser imellem indberetninger og fangstjournaler mv., benyttes de
respektive individuelle hjemler for fiskerikontrollens adgang til eftersyn
uden retskendelse.
Til § 19
Bestemmelsen er tilpasset tilsvarende straffebestemmelse på
fiskeriområdet, nemlig § 49 i lov nr. 330 af 14. maj 1992 om
ferskvandsfiskeri og § 45 i lov nr. 1082 af 22. december 1993 om ændring af
lov om saltvandsfiskeri.
Til § 20
Som i den gældende lovs § 6a, stk. 2, suppleres lovforslaget med visse
bestemmelser i lov om saltvandsfiskeri. Disse bestemmelser vedrører
retsfølger af en strafbar handling, fx konfiskation. I øvrigt gælder
straffelovens bestemmelser om konfiskation.
Til § 21
Det foreslås, at landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
ikrafttrædelse af lovens forskellige bestemmelser på forskellige tidspunkter.
Det har sammenhæng med, at reglerne om opkrævning af afgifter og fonde skal
notificeres over for Kommissionen i henhold til reglerne herom.
Bilag 1
1) § 1, stk. 1, ændret ved lov nr. 221 af 24. maj 1978
2) § 2, stk. 1, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975
3) § 2, stk. 3, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975
4) § 2a indsat ved lov nr. 206 af 28. maj 1975 og senere ændret ved lov
nr. 825 af 18. december 1991.
5) § 2b indsat ved lov nr. 825 af 18. december 1991
6) § 2c indsat ved lov nr. 825 af 18. december 1991
7) § 3 ændret ved lov nr. 825 af 18. december 1991
8) § 4, stk. 1, ændret og stk. 2-6 indsat ved lov nr. 825 af 18. december
1991
9) § 5 ændret ved lov nr. 825 af 18. december 1991
10) § 5a indsat ved lov nr. 621 af 19. december 1980
11) § 6, stk. 3, 2. pkt. indsat ved lov nr. 221 af 24. maj 1978
12) § 6, stk. 5, ændret ved lov nr. 206 af 28. maj 1975
13) § 6, stk. 7, ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980
14) § 6a indsat ved lov nr. 221 af 24. maj 1978
15) §§ 46, 44, stk. 1 og § 45 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om
saltvandsfiskeri
16) § 10 ophævet ved lov nr. 206 af 28. maj 1975 Bekendtgørelse af
lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren
og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v.
Herved bekendtgøres lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitk for
fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, med de senere ændringer, der
følger af lov nr. 825 af 18. december 1991.
§ 1. 1) Fiskeriministeren kan fastsætte de bestemmelser og
iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet
af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en
fælles strukturpolitik for fiskerisektoren, om den fælles markedsordning for
fiskerivarer samt om regulering af fiskeriet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af de
i stk. 1 nævnte forordninger, i det omfang disse eller akten vedrørende
vilkårene for tiltrædelsen af De Europæiske Fællesskaber indeholder adgang
hertil.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om udvidelse af det
danske fiskeriterritoriums udstrækning indtil 12 sømil i de farvandsområder,
hvor denne grænse ikke allerede er fastlagt.
§ 2. 2) Fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående af 2
repræsentanter for Fiskeriministeriet og 14 erhvervs- og
forbrugerrepræsentanter. Af disse beskikkes 2 efter forslag fra Dansk
Fiskeriforening, 2 efter forslag fra Danmarks Havfiskeriforening, 1 efter
forslag fra De samvirkende danske Andelsfiskesalgsforeninger, 1 efter forslag
fra producentorganisationerne inden for fiskerisektoren, 3 efter forslag fra
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, 1 efter forslag fra Foreningen
for Danmarks Fiske-Konservesindustri, 1 efter forslag fra Foreningen for
Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, 1 efter forslag fra Sammenslutningen
af danske Ørredeksportører, 1 efter forslag fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd samt 1 efter forslag fra Forbrugerrådet. Der beskikkes 1
stedfortræder for hvert af udvalgets medlemmer efter forslag fra vedkommende
organisationer. Formanden beskikkes af ministeren blandt Fiskeriministeriets
repræsentanter.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan bestemme, at repræsentanter for
institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i udvalget ved
behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den pågældende
institution eller organisation.
Stk. 3. 3) Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive
fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de forskrifter,
der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs fiskeripolitik.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af
Fiskeriministeriet.
§ 2 a. 4) Efter indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg kan
fiskeriministeren fastsætte bestemmelser om betaling af afgifter for
1) fisk og fiskevarer, der landes, tilvirkes eller omsættes her i landet
eller indføres til landet,
2) tildeling af tilladelser til deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede
fiskerier, som kræver særlige biologiske undersøgelser.
Stk. 2. Afgifterne indbetales til Fiskeriministeriet.
Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om indbetalingen af disse
offentlige midler.
Stk. 3. Afgifter opkrævet i medfør af stk. 1, nr. 1, kan efter
indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg med fiskeriministerens godkendelse
anvendes til foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og
tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne samt erhvervsøkonomiske
foranstaltninger og forskningsprojekter, som er i fiskerierhvervets
interesse. Afgifterne kan kun anvendes til sådanne foranstaltninger og
tilskud, som ikke strider mod Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs regler.
Stk. 4. Afgifter opkrævet i medfør af stk. 1, nr. 2, kan anvendes
til videnskabeligt arbejde i forbindelse med de pågældende fiskerier.
§ 2 b. 5) Fiskeriministeren kan fastsætte regler om de
oplysninger, der skal afgives af ansøgere, der søger om tilskud af
afgiftsmidlerne, og regler om bortfald af tilsagn om tilskud samt
tilbagebetaling af tilskud.
Stk. 2. Finansiering af foranstaltninger og tilskud i henhold til
§ 2 a, stk. 3 og 4, kan suppleres af midler, der fastsættes på de årlige
bevillingslove.
§ 2 c. 6) Fiskeriministeren kan efter indstilling fra det i § 2
nævnte udvalg oprette fonde til varetagelse af de formål, der er angivet i §
2 a, stk. 3 og 4. Indtægter fra afgifterne i medfør af § 2 a, stk. 1, kan
overdrages til fondene.
Stk. 2. Midler, der overdrages til fondene efter at være opkrævet
af fiskeriministeren, er fortsat offentlige midler.
Stk. 3. Fondenes vedtægter skal godkendes af fiskeriministeren.
Stk. 4. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af
fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra repræsentative
fiskeriorganisationer, salgs- og producentorganisationer og fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter efter indstilling fra det i §
2 omhandlede udvalg de nærmere regler for fondene om administration,
regnskabsaflæggelse og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af
statsautoriserede eller registrerede revisorer. Fondenes regnskaber skal
fremsendes til fiskeriministerens godkendelse.
Stk. 6. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af de afgifter,
der er indbetalt efter regler fastsat med hjemmel i loven, sker i
overensstemmelse med disse regler og lovgivningen i øvrigt. Fiskeriministeren
kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der har medvirket til beslutninger i strid
med disse bestemmelser.
Stk. 7. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes
for fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der foreligger klage.
Fiskeriministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der
strider mod bestemmelsen i loven eller regler fastsat i medfør heraf, i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Stk. 8. Fiskeriministeren oplyser ved hvert finansårs udløb
Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg om, hvilke midler der er indgået i
fondene, samt hvorledes midlerne er anvendt, og oplyser om fondenes
aktiviteter i øvrigt.
§ 3. 7) Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
pålægge fiskere, importører, eksportører, producenter, handlende samt
brancheorganisationer at give de oplysninger, der er nødvendige for
opfyldelse af medlemsstaternes indberetningspligt efter de i § 1, stk. 1,
nævnte forordninger og de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse
med opkrævning og anvendelse af de i § 2 a, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede
midler.
§ 4. 8) Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
kræve rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af
ydelser efter de i § 1, stk. 1, nævnte forordninger, bekræftet af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til nedennævnte
materiale hos enhver, der skal betale afgift efter regler fastsat med hjemmel
i loven. De kontrollerende myndigheder er berettigede til at efterse de
pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
ledsagedokumenter samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og
beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af
ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller
indsendes til de kontrollerende myndigheder. Fiskeriministeren kan fastsætte
regler om, at omkostningerne ved kontrolforanstaltningerne betales af den
afgiftspligtige.
Stk. 3. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både selskabet og den revisor, hvem
revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt
under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 6. Beslutning om anlæggelse af erstatningssag mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af
bestyrelsen eller af fiskeriministeren.
§ 5. 9) Afgifter, der opkræves i henhold til de i § 1, stk. 1,
nævnte forordninger og i henhold til § 2 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan inddrives
ved udpantning.
§ 5 a. 10) Beløb, der omfattes af forskrifter udstedt i henhold
til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 pct.
månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 2. Tilbagebetales beløb, der er modtaget uretmæssigt, ikke
inden udløbet af en frist, der fastsættes af fiskeriministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, skal der betales den rente, der er nævnt i stk.
1, af beløbet fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt der samtidig
med, at der kræves tilbagebetaling, gives underretning om pligten til at
betale rente.
Stk. 3. § 5 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 og 2
nævnte rentebeløb.
§ 6. Den, der til brug for afgørelser i henhold til de i § 1, stk.
1, nævnte forordninger eller i henhold til denne lov eller de i medfør af
loven givne forskrifter giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs §§ 161-163.
Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en
sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er
afkrævet ham i henhold til de i § 1, stk. 1, nævnte forordninger eller i
henhold til denne lovs § 3 eller i henhold til de i medfør af loven givne
forskrifter, straffes med bøde. Det samme gælder den, der afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelovs §§ 161-163.
Stk. 3. 11) Den, der udfører eller indfører varer i strid med
fællesskabernes forordninger om en fælles markedsordning for fiskevarer,
eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er fastsat i disse
forordninger, straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, der
overtræder Fælleskabernes forordninger om regulering af fiskeriet eller
forsøger herpå.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
eller forsøg derpå.
Stk. 5. 12) Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1 eller
stk. 4 med forsæt til at unddrage sig selv eller andre afgifter i henhold til
denne lovs § 2 a eller i henhold til Fællesskabernes forordninger eller med
forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser i henhold
til denne lovs § 2 a eller forordningerne, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.
Stk. 6. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 7. 13) Sager om overtrædelse af stk. 1-4 behandles som
politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan anvendes i
samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 6 a. 14) Ved tilsynet med overholdelsen af forordninger om
regulering af fiskeriet samt bestemmelser, der er fastsat til gennemførelse
heraf, anvendes kap. VI i lov om saltvandsfiskeri.
Stk. 2. 15) Samme lovs §§ 34, 35, stk. 1, og 36 gælder ligeledes
ved overtrædelse af de i stk. 1 nævnte forordninger og bestemmelser.
§ 7. Ved de i § 6, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, omhandlede
overtrædelser kan fiskeriministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
retsplejelovens bestemmelser om indholdet af anklageskrifter i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1973.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 10. 16) (Ophævet).
Lov nr. 206 af 28. maj 1975 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 221 af 24. maj 1978 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 621 af 19. december 1980 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft en måned efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 5 a finder også anvendelse på krav, der er forfaldet
inden lovens ikrafttræden, dog således at der tidligst skal betales den
rente, der er nævnt i § 5 a, stk. 1, fra dagen for lovens ikraftræden.
Lov nr. 825 af 18. december 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere
bestemmelse.
Bilag 2
Bekendtgørelse af
lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Herved bekendtgøres lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lov nr. 414 af
13. juni 1990 med de ændringer, der følger af lov nr. 380 af 6. juni 1991,
lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 290 af 27. april 1994.
Kapitel 1
Administration af markedsordninger m.v.
§ 1. Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og
iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i
landet af Det Europæiske Fællesskab (EF)»s forordninger om:
1) markedsordninger for landbrugsvarer,
2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at
være omfattet af en markedsordning,
3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt
landbrugsvarer,
4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget
og
5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser
inden for den fælles landbrugspolitik.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af
regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.
Stk. 3. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og
gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og
gartneribruget.
Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre
ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den
pågældende minister.
§ 2. Landbrugsministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende
frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, med
den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske
Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af
administrationen heraf. Hvert af udvalgene består af 16 af
landbrugsministeren udnævnte medlemmer.
Stk. 2. Til udvalget vedrørende frugt og gartneriprodukter udpeger
landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske
Handelskammer 2, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Landbrugsraadet, De danske
Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 2, Dansk
Erhvervsfrugtavl 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1
medlem.
Stk. 3. Til udvalget vedrørende øvrige landbrugsvarer udpeger
landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske
Handelskammer 2, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk
Familielandbrug i fællesskab 7, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og
Forbrugerrådet 1 medlem.
Stk. 4. Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne.
Landbrugsministeren udpeger en af Landbrugsministeriets repræsentanter i
udvalgene til formand for udvalget og fastsætter udvalgenes forretningsorden.
Udvalgenes sekretariatsopgaver varetages af Landbrugsministeriet.
§ 3. Landbrugsministeren kan pålægge importører, eksportører,
producenter, handlende og brancheorganisationer at give de oplysninger, der
er nødvendige for at opfylde Det Europæiske Fællesskabs regler om
medlemsstaternes indberetningspligt på landbrugsområdet.
§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med
overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med de af disse
forordninger omfattede varer, og med virksomheder, som importerer,
fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller
eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i
omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert
sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,
samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder.
Stk. 3. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i
det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1
nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt
korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved
foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de
kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de
kontrollerende myndigheder.
Stk. 4. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske
Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de
pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 3, 2. pkt., nævnte
materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den
revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte
forordninger.
Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med de
oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller
opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger.
Stk. 6. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter
i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, skal opbevare det i stk. 3, 2.
pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori
ydelse er modtaget eller afgift er betalt.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den
regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1
nævnte forordninger.
Stk. 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis
betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1
nævnte forordninger.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om hel
eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
§ 5a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at det skal
være en betingelse for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i § 1
nævnte forordninger, at støttemodtageren angiver en konto i et pengeinstitut,
hvorpå støttebeløbet kan indsættes.
Kapitel 2
Administration af produktionsafgifter m.v.
§ 6. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk.
1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg
fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles
her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende
landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang
sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som
materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en fond for
hver sektor, hvor opkrævning finder sted.
Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til
lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme indbetales til
statskassen, indgår ligeledes i fonde.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om
indbetalingen af de i stk. 1 og 2 nævnte offentlige midler.
§ 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger
i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling,
rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol
samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugsministeren giver tilladelse
til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol
med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1, nævnte midler skal
anvendes inden for de sektorer, hvor de er opkrævet.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at en del af de i § 6,
stk. 2, nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i
landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af disse midler kan
anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af
de i § 1 nævnte forordninger.
§ 8. Hver af de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte fonde ledes af en
bestyrelse, der udpeges af landbrugsministeren efter indhentet udtalelse fra
de repræsentative brancheorganisationer henholdsvis de generelle
landbrugsorganisationer og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og
Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal godkendes af landbrugsministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i
overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf eller
lovgivningen i øvrigt. Landbrugsministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem,
som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om
at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette kapitel eller mod
regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med bestemmelsen.
Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes
for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren.
Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der foreligger klage.
§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes
af landbrugsministeren efter indstilling fra den pågældende bestyrelse og
efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg. Ministeren kan dog uden
indstilling foretage ændringer i budgetterne for de i § 6, stk. 2, nævnte
fonde.
Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondene om
udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.
Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede
revisorer.
§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugsministeren meddele
de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med opkrævning og
anvendelse af de i § 6 nævnte midler.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med
disse oplysninger.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den
regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
opkrævning og anvendelse af de i § 6 nævnte midler.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver
virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. De
kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende
virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger,
øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v.
Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne
eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning
og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale
skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til
de kontrollerende myndigheder.
§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtig at
erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsanvarlige.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt
under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af
bestyrelsen eller landbrugsministeren.
§ 12. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb
Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i
fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.
Kapitel 3 (Ophævet)
Kapitel 4
Fællesbestemmelser
§ 20. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af
regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den
afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat
ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges
uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en
frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente
fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at
kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.
§ 21. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til
de i § 1 nævnte forordninger, for de i § 5 nævnte gebyrer, for de i § 6
omhandlede afgifter, for de i § 20 nævnte rentebeløb samt for de efter § 29
vedtagne bøder.
§ 22. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter visse
afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3,
omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer eller
af bestemte producentsammenslutninger. Disse afgørelser kan indbringes for
ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen
skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren
kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen
til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal
kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 23. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til
de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i
forbindelse med indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte
midler, i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte
regler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i
strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger
herpå.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er
afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven
fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere
straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 3. Den, der overtræder § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6,
og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med bøde. Det samme gælder den, der
overtræder bestemmelser om tavshedspligt i de i § 1, nr. 4, nævnte
forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 4. Den, der udfører eller indfører varer i strid med et
udførsels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i medfør
af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at være i besiddelse af en
tilladelse, som kræves efter disse forordninger, eller som forsøger herpå,
straffes med bøde.
Stk. 5. Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er
fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde.
Stk. 6. Den, der undlader at efterkomme et af landbrugsministeren
meddelt påbud i medfør af § 8, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 7. Den, der undlader at afgive oplysninger, som er afkrævet i
medfør af § 10, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 8. Det bestyrelsesmedlem, som forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 8, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.
§ 24. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
forsøg herpå.
§ 25. Den, der begår et forhold som nævnt i § 23, stk. 1, eller §
24 med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling af afgifter i henhold
til de i § 1 nævnte forordninger eller i henhold til denne lovs § 6 eller med
forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af ydelser til sig eller andre i
henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold til § 7,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende
omstændigheder indtil 4 år.
§ 26. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig
eller uagtsom. For bødestraf fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 27. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 28. Ransagning i sager om overtrædelse af § 23 og § 24 kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som
efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 29. Skønnes en overtrædelse ikke at medføre højere straf end
bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse,
finder bestemmelserne i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse m.v.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kapitel 2 træder først i kraft den 1. januar 1991.
§ 31. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, og lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
frugt og gartneriprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar
1988, ophæves den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 4 i de i stk. 1 nævnte love ophæves først den 1. januar
1991.
Stk. 3. Beløb, der inden den 1. januar 1991 er opkrævet i henhold
til § 4, stk. 1, eller indbetalt i henhold til § 4, stk. 2, og ikke er
anvendt i overensstemmelse med § 4, stk. 3 eller 4, i de i stk. 1 nævnte
love, indgår i de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte fonde.
Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 1 nævnte love
forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved regler fastsat med
hjemmel i denne eller andre love, og overtrædelse af disse regler eller
forsøg herpå kan strafffes efter nærværende lovs kapitel 5.
§ 31a. Forfaldne beløb, der skal betales i henhold til de i § 1
nævnte forordninger, samt misligholdte statslån ydet efter § 19 i lov nr. 596
af 22. december 1972 om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter
m.v., jf. § 19 i lov nr. 596 af 22. december 1972 med senere ændringer, kan
med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive
skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes
for finansministeren.
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 33. (Ophævet)
Lov nr. 380 af 6. juni 1991, der vedrører § 31a, indeholder i § 33
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 33 (* 1)
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også
anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 265 af 6. maj 1993, der vedrører §§ 2 og 4, kap. 3, samt §§ 23 og
33, indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2 (* 2)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 290 af 27. april 1994, der vedrører lovens titel, §§ 1-5a, 20-22,
28-29 samt 31a indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2 (* 3)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Efter 2. behandling den 15. maj 1996
Kapitel 1
Administration af forordninger på fiskeriets område
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte
regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i
landet af Fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af de i stk. 1 omhandlede forordninger, i det omfang disse
indeholder adgang hertil.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
begrænsning af fiskeriudøvelsen inden for en grænse på 12 sømil efter
bestemmelsen i artikel 100 i akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre
ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den
pågældende minister.
§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et udvalg bestående
af 14 medlemmer. Af disse udpeger ministeren 2, Danmarks Fiskeriforening 4,
producentorganisationerne inden for fiskerisektoren 1, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening 3, Konsumfiskeindustriens
Arbejdsgiverforening 1, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og
Fiskeolieindustri 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1
medlem. Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre
organisationer end de nævnte. Der kan møde stedfortræder for hvert af
medlemmerne. Formanden udpeges af ministeren blandt ministeriets
repræsentanter i udvalget.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at
repræsentanter for institutioner eller erhvervsorganisationer indtræder i
udvalget ved behandlingen af sager, der er af særlig interesse for den
pågældende institution eller organisation.
Stk. 3. Udvalgets opgave er i fornødent omfang at rådgive
landbrugs- og fiskeriministeren vedrørende stillingtagen til Det Europæiske
Fællesskabs fiskeripolitik samt vedrørende udarbejdelsen af de regler, der er
nødvendige for at gennemføre Fællesskabets forordninger på fiskeriets område.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.
Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Landbrugs- og
Fiskeriministeriet.
§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan pålægge fiskere,
importører, eksportører, producenter, handlende samt brancheorganisationer at
give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske
Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på fiskeriområdet.
§ 4. Med henblik på overholdelse af de i § 1 omhandlede
forordninger og regler fastsat til gennemførelse heraf finder §§ 38-40 i lov
om saltvandsfiskeri vedrørende bl.a. tilsyn, bistand til fiskerikontrollen og
fiskeres og aftageres forpligtelser i forbindelse med ulovlig fangst
anvendelse.
Stk. 2. Derudover kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
regler om kontrol med overholdelse af de i § 4 nævnte forordninger, herunder
med de af forordningerne omfattede varer, og med virksomheder, som
importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder
eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led
i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Stk. 3. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert
sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig,
samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne, i
det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende
myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at efterse de i stk.
2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt
regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og
korrespondance m.v., herunder også materiale i elektronisk form.
Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning
og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal
på begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.
Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske
Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 3 efterse de
pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 4, 2. pkt., nævnte
materiale, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den
revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 omhandlede
forordninger.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser
eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger.
Stk. 7. Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, skal opbevare det i stk. 4,
2. pkt., nævnte materiale i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori
ydelse er modtaget eller afgift er betalt.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,
at det skal være en betingelse for udbetaling af beløb i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger, at modtageren angiver en konto i et pengeinstitut,
hvorpå beløbet kan indsættes.
Stk. 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger.
Stk. 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler til
gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af de i § 1
omhandlede forordninger, herunder regler om installation, drift og
vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. De kontrollerende
myndigheder har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til det
pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.
§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
Kapitel 2
Administration af produktionsafgifter m.v.
§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de
i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i § 2
nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk og
fiskerivarer, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet,
eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket
omfang sådanne afgifter skal refunderes for fisk og fiskerivarer, når disse
indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i de
særskilte fonde, hvor opkrævning finder sted.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om
indbetalingen af de i stk. 1 nævnte offentlige midler.
§ 7. Fondenes midler anvendes til foranstaltninger og tilskud til
fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne,
rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol
samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme,
forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i
øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren godkender.
Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med
midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af
fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.
§ 8. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugs-
og fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative
fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal
godkendes af ministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i
overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og
lovgivningen i øvrigt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan afsætte et
bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse
bestemmelser.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele påbud til
bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette
kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes
for landbrugs- og fiskeriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der
foreligger klage.
§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes
af landbrugs- og fiskeriministeren efter indstilling fra den pågældende
bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler for
fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og
revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugs- og
fiskeriministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i
forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
kontrol med disse oplysninger.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med
opkrævning og anvendelse af de i § 6, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver
virksomhed, der skal betale afgifter efter regler fastsat i medfør af § 6,
stk. 1. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de
pågældendes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
ledsagedokumenter og korrespondance m.v., herunder også materiale i
elektronisk form. Den, der skal betale afgifter, og dennes beskæftigede skal
yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn,
og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de
kontrollerende myndigheder.
§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt
under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af
bestyrelsen eller landbrugs- og fiskeriministeren.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs
udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i
fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indhentet
udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af
afgifter som betingelse for udstedelse og opretholdelse af tilladelser til
deltagelse i bestemte, særligt afgrænsede fiskerier, som kræver særlige
biologiske undersøgelser.
Stk. 2. Afgifterne indbetales til Landbrugs- og
Fiskeriministeriet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om
indbetalingen af disse offentlige midler.
Stk. 3. Midlerne skal anvendes til videnskabeligt arbejde i
forbindelse med de pågældende fiskerier.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 10, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 3
Fællesbestemmelser
§ 14. Beløb, der er fastsat ved forordning, eller som omfattes af
regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den
afgiftsopkrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat
ved forordning. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat ved forordning, tillægges
uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en
frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente
fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at
kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.
§ 15. Der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til
de i § 1 omhandlede forordninger, for det i § 5 nævnte gebyr, for de i § 6 og
§ 13 omhandlede afgifter, for de i § 14 nævnte rentebeløb og for de efter §
19 vedtagne bøder.
§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler,
hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1
omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer,
producentorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan
indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt
klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om fristen
herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine
beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden
statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Straffebestemmelser m.v.
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 7, og § 10, stk. 4, 3. pkt.,
2) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 omhandlede
forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med
indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i
henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for sagens afgørelse eller handler i strid med vilkår, der er fastsat i en
sådan afgørelse, eller som forsøger herpå,
3) i øvrigt undlader at afgive oplysninger, der er afkrævet den pågældende
i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger, i henhold til denne lov eller
de i medfør af loven fastsatte regler, eller som afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger om sådanne forhold,
4) udfører eller indfører varer i strid med de i § 1 omhandlede
forordninger, eller som overtræder de kvalitets- og handelsnormer, der er
fastsat i disse forordninger, eller som i øvrigt overtræder de i § 1
omhandlede forordninger, eller som forsøger herpå,
5) undlader at efterkomme et af landbrugs- og fiskeriministeren meddelt
påbud i medfør af § 8, stk. 3, og
6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sin forpligtelse efter § 8,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
forsøg herpå.
Stk. 3. Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, eller
i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller
andre betaling af afgifter i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger
eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 eller med
forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig
eller andre i henhold til de i § 1 omhandlede forordninger eller i henhold
til § 7 eller regler fastsat i medfør af § 6 eller § 13 straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år, under skærpende omstændigheder indtil 4 år.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale
fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 18. Ransagning i sager om overtrædelse af forhold som nævnt i §
17, stk. 1, eller i de i medfør af § 17, stk. 2, fastsatte regler kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som
efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 19. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i sager om
overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation,
vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 20. § 44 om konfiskation og § 46 om tilbageholdelse af
udenlandske fartøjer i lov om saltvandsfiskeri finder anvendelse ved
overtrædelse af de i § 1 omhandlede forordninger, bestemmelserne i denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse m.v.
§ 21. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for
fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992, ophæves på et tidspunkt, som
fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den gældende lov om
administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles
markedsordning for fiskerivarer m.v. forbliver i kraft, indtil de afløses af
eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love, og
overtrædelse af disse regler eller forsøg herpå kan straffes efter kapitel 4.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Lov nr. 380 trådte i kraft den 7. juni 1991.
(* 2) Lov nr. 265 trådte i kraft den 9. maj 1993.
(* 3) Lov nr. 290 trådte i kraft den 29. april 1994.
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. NR L 174 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 21. maj 1977. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland. EU-domme · 21. maj 1977
- 1991 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM ETABLERING AF EN FÆLLES STRUKTURPOLITIK FOR FISKERISEKTOREN OG OM DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR FISKERIVARER M.V. Retsinformation · 7. december 1994
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 21. maj 1980. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. EU-domme · 21. maj 1980
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter m.v. Retsinformation · 4. juli 1996
- Delegation til private brancheorganisationer Retsinformation · 15. februar 2019